Fremsat den 14. november 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Fremsat den 14. november 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven
(Skærpelse af straffen for trusler, chikane og hærværk mod personer i offentlig tjeneste eller hverv)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20.
september 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 119 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ved fastsættelse af straffen for trussel om vold ef-
ter stk. 1 skal der lægges vægt på den betydning, som lov-
overtrædelsen kan have for den pågældendes udførelse af
tjenesten eller hvervet.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. I § 119 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt
på den betydning, som lovovertrædelsen kan have for den
pågældendes udførelse af tjenesten eller hvervet.«
3. I § 291, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Det skal ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 og 2
endvidere indgå som skærpende omstændighed, at forholdet
er begået mod ting, der tilhører en af de i § 119 nævnte per-
soner, når gerningen har baggrund i den forurettedes udfø-
relse af offentlig tjeneste eller hverv.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. februar 2019.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 94 Folketinget 2018-19
Justitsmin., j.nr. 2018-731-0030
AA011096
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Skærpet straf for trusler mod personer i offentlig tjeneste eller hverv
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Skærpet straf for chikane af personer i offentlig tjeneste eller hverv
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Skærpet straf for hærværk begået mod ting, der tilhører personer i offentlig tjeneste eller hverv
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
I maj 2018 indgik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti) sammen med Socialdemokra-
tiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og So-
cialistisk Folkeparti en politisk aftale om strafskærpelser for
chikane, trusler og hærværk mod personer i offentlig tjenes-
te eller hverv, herunder lokalpolitikere. Dette lovforslag har
til formål at gennemføre initiativerne om strafskærpelser på
de nævnte områder.
Lovforslaget indeholder på den baggrund for det første et
forslag om at skærpe straffen for trusler omfattet af straffe-
lovens § 119, stk. 1, om bl.a. trusler mod personer i offentlig
tjeneste eller hverv. For det andet indeholder lovforslaget et
forslag om skærpelse af straffen for overtrædelse af straffe-
lovens § 119 a om chikane mod personer i offentlig tjeneste
eller hverv. Det forudsættes i den forbindelse, at straffen i
begge tilfælde forhøjes med omkring en tredjedel i forhold
til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene.
Lovforslaget indeholder for det tredje et forslag om, at det
ved fastsættelsen af straffen for hærværk skal indgå som en
skærpende omstændighed, at forholdet er begået mod ting,
der tilhører offentligt ansatte eller personer, der varetager
offentligt hverv, når gerningen har baggrund i den forurette-
des udførelse af offentlig tjeneste eller hverv. Det forudsæt-
tes i den forbindelse, at straffen i disse tilfælde forhøjes med
en tredjedel i forhold til den straf, som ville være blevet
idømt efter de hidtidige regler.
2
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Skærpet straf for trusler mod personer i offentlig
tjeneste eller hverv
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Straffelovens § 119 yder personer, der handler i
medfør af offentlig tjeneste eller hverv, en særlig strafferet-
lig beskyttelse mod vold og trusler.
Efter straffelovens § 119, stk. 1, straffes den, som øver vold,
truer med at øve vold eller offentligt eller med forsæt til ud-
bredelse i en videre kreds fremsætter trussel om vold mod
nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tje-
neste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet
eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at
hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehand-
ling eller at tvinge den pågældende til at foretage en tjene-
stehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år. Ved
fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende om-
stændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar
forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af
ro og orden på offentligt sted, eller at forholdet er begået
mod den pågældende i dennes fritid.
Baggrunden for den særlige beskyttelse er bl.a., at personer,
der optræder som repræsentanter for offentlige myndighe-
der, er særligt udsatte for angreb og derfor har behov for et
ekstra værn mod den risiko for vold og trusler, som denne
funktion medfører, herunder således at de uhindret kan ud-
føre deres opgaver, jf. Rigsdagstidende 1924-25, tillæg A,
spalte 3338.
2.1.1.2. Den beskyttede personkreds omfatter bl.a. polititje-
nestemænd, anklagere, dommere, ansatte ved afsonings- og
behandlingsinstitutioner (f.eks. fængselsfunktionærer, fag-
lærere, sundhedspersonale og pædagoger), ansatte ved kom-
munale institutioner (f.eks. lærere, socialrådgivere, sagsbe-
handlere, ansatte ved skoler, fritids- og plejehjem), ansatte i
den offentlige befordring (f.eks. togpersonale, buschauffø-
rer), sundhedspersonale ansat i offentlige institutioner (f.eks.
læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og –
hjælpere), kommunale parkeringsvagter og politikere.
Den beskyttede personkreds omfatter tillige ansatte i private
virksomheder, der efter aftale udfører opgaver på det offent-
liges vegne, herunder bl.a. buschauffører, der er ansat ved et
privat busselskab, jf. Østre Landsrets dom af 9. april 2002
(gengivet i UfR 2002.1644 Ø), og ansatte ved selvejende in-
stitutioner, der drives for offentlige midler, jf. Vestre Lands-
rets dom af 23. april 2008 (gengivet i TfK 2008.526 V).
2.1.1.3. Anvendelsesområdet for straffelovens § 119 omfat-
ter tilfælde, hvor de pågældende personer udsættes for vold
eller trusler om vold i arbejdstiden under udførelsen af tje-
nesten, uden for arbejdstiden, hvor den pågældende må an-
ses for at være trådt i tjeneste, samt uden for arbejdstiden i
anledning af tjenesten.
Straffelovens § 119, stk. 1, omfatter trusler fremsat direkte
til den beskyttede person. Det udgør efter retspraksis en
overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, at true en person
omfattet af den beskyttede personkreds med vold, uanset om
truslen fremsættes til den pågældende personligt, i en tele-
fonsamtale, i et brev, en e-mail, en sms eller lignende.
Med vedtagelsen af lov nr. 1728 af 27. december 2016 om
ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og
forskellige andre love (Øget respekt for det offentlige rum,
offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste m.v.)
blev anvendelsesområdet for straffelovens § 119, stk. 1, ud-
videt til – i modsætning til tidligere – også at omfatte indi-
rekte trusler og trusler fremsat offentligt eller med forsæt til
udbredelse i en videre kreds.
Formålet med ændringen var at kriminalisere trusler, der ge-
nerelt er egnede til at komme til den beskyttede persons
kendskab. Med ændringen omfatter bestemmelsen derfor til-
fælde, hvor truslen fremsættes direkte over for den beskytte-
de person, hvor truslen fremsættes til tredjemand med forsæt
til, at truslen viderebringes til den beskyttede person, og
hvor truslen fremsættes offentligt eller med forsæt til udbre-
delse i en videre kreds.
Bestemmelsen omfatter derfor efter gældende ret nu også
trusler, der er fremsat via tredjemand, hvis der er forsæt til,
at truslen bliver viderebragt til den beskyttede person, uan-
set om gerningsmanden har bedt om, at truslen viderebrin-
ges til dens adressat. Herudover omfatter bestemmelsen og-
så trusler, som fremsættes offentligt eller med forsæt til ud-
bredelse i en videre kreds. Dette kan f.eks. være tilfældet
med trusler på internettet, sociale medier, i pressen eller på
offentlige møder. Trusler, der fremsættes i en lukket kreds
af personer vil derimod som udgangspunkt ikke være omfat-
tet af bestemmelsen. Afgrænsningen af, hvornår en trussel er
fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre
kreds, skal forstås i overensstemmelse med den tilsvarende
afgrænsning heraf i straffelovens § 266 b.
2.1.1.4. Rigsadvokaten har i 2009 redegjort for retspraksis i
sager om bl.a. overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1.
Redegørelsen er gengivet som bilag 1 til Rigsadvokaten In-
formerer nr. 12/2009.
Rigsadvokatens gennemgang viste, at straffen i sager, hvor
en ustraffet person fremsætter verbale trusler om vold efter
§ 119, stk. 1, i retspraksis udmåles i niveauet 10-60 dages
fængsel, idet de fleste straffe dog udmåles i niveauet 10-20
dages fængsel.
3
Rigsadvokaten bemærkede sammenfattende, at det er van-
skeligt præcist at angive strafniveauet for overtrædelser af
straffelovens § 119, stk. 1, om bl.a. trussel om vold. Dette
skyldes bl.a., at sagerne er af meget forskellig karakter, og at
strafudmålingen sker efter en konkret vurdering af samtlige
omstændigheder i sagen, herunder karakteren af truslen eller
volden, og omstændighederne, da forholdet blev begået.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Det fremgår af den politiske aftale om strafskærpelser for
chikane, trusler og hærværk mod personer i offentlig tjenes-
te eller hverv, at strafniveauet i straffelovens § 119, stk. 1,
om bl.a. trusler mod personer i offentlig tjeneste eller hverv,
for så vidt angår trusler, skal hæves med en tredjedel.
Baggrunden herfor er bl.a., at aftalepartierne bag den politi-
ske aftale finder det helt uacceptabelt, at lokalpolitikere ud-
sættes for bl.a. trusler, blot fordi de udfører deres arbejde.
Det fremgår endvidere af aftalen, at strafskærpelserne skal
omfatte trusler mod alle offentligt ansatte og ikke alene tru-
sler mod lokalpolitikere.
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke i straffe-
lovens § 119, som angiver, at der ved fastsættelse af straffen
for trussel om vold efter § 119, stk. 1, skal lægges vægt på
den betydning, som lovovertrædelsen kan have for den på-
gældendes udførelse af tjenesten eller hvervet. Der lægges
med forslaget op til, at der sker en generel forhøjelse af
strafudmålingen for trusler mod offentligt ansatte og perso-
ner, der varetager offentligt hverv, således at straffen i høje-
re grad afspejler, at det er uacceptabelt at fremsætte trusler
mod personer i offentlig tjeneste eller hverv.
Det bemærkes i den forbindelse, at der med lovforslaget er
fokus på tilfælde af trussel om vold efter straffelovens §
119, stk. 1. Der er på den baggrund ikke herved tilsigtet en
tilsvarende skærpelse af straffen for vold efter straffelovens
§ 119, stk. 1.
Forslaget ligger efter Justitsministeriets opfattelse i tråd med
baggrunden bag den særlige beskyttelse i straffelovens §
119. Baggrunden for beskyttelsen er som anført under pkt.
2.1.1.1 bl.a., at personer, der optræder som repræsentanter
for offentlige myndigheder, er særligt udsatte for angreb og
derfor har behov for et ekstra værn mod den risiko for vold
og trusler, som denne funktion medfører, herunder således at
de uhindret kan udføre deres opgaver.
Bestemmelsen vil omfatte trusler, der efter gældende ret er
omfattet af straffelovens § 119, stk. 1. Det vil være tilfældet,
hvor truslen fremsættes direkte over for den beskyttede per-
son, til tredjemand med forsæt til, at truslen viderebringes til
den beskyttede person, offentligt eller med forsæt til udbre-
delse i en videre kreds.
Der tilsigtes med lovforslaget ikke nogen ændring i anven-
delsesområdet for straffelovens § 119, stk. 1, ligesom der
heller ikke tilsigtes ændring i de forhold, der i almindelighed
anses som skærpende eller formildende omstændigheder.
2.1.3.2. Det er med forslaget til ændringen af straffelovens §
119 forudsat, at der som udgangspunkt skal ske en forhøjel-
se af straffen med omkring en tredjedel i forhold til den
straf, der hidtil har været fastsat af domstolene, idet det for-
udsættes, at der ved fastsættelse af straffen for trussel om
vold efter § 119, stk. 1, skal lægges vægt på den betydning,
som lovovertrædelsen kan have for den pågældendes udfø-
relse af tjenesten eller hvervet.
Det betyder, at en person, der efter gældende ret ville blive
idømt en straf på 30 dages fængsel for trusler efter straffelo-
vens § 119, stk. 1, med lovforslaget fremover som udgangs-
punkt vil blive idømt en straf på 40 dages fængsel.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
2.2. Skærpet straf for chikane af personer i offentlig tje-
neste eller hverv
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Med vedtagelsen af lov nr. 1728 af 27. december
2016 om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. og forskellige andre love (Øget respekt for det of-
fentlige rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig
tjeneste m.v.) blev der indført en ny bestemmelse i straffelo-
ven som § 119 a om chikane af personer i offentlig tjeneste
eller hverv.
Baggrunden for at indsætte bestemmelsen i straffelovens §
119 a var bl.a., at der var opstået et behov for at fremrykke
det strafferetlige værn, så personer i offentlig tjeneste eller
hverv er beskyttet mod chikane, der begås under udførelsen
af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, herun-
der ved førstegangstilfælde af chikane. Formålet herved var
at opretholde et rimeligt beskyttelsesniveau og sikre, at per-
soner i offentlig tjeneste eller hverv upåvirket kan udføre
deres arbejde.
Det følger af straffelovens § 119 a, at den, som krænker en
af de i § 119 nævnte personers fred ved at kontakte, forfølge
4
eller på anden måde chikanere den pågældende under udfø-
relsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Udtrykkene »offentlig tjeneste eller hverv« og »under udfø-
relsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme«
forstås i overensstemmelse med de tilsvarende udtryk i straf-
felovens § 119, stk. 1, jf. nærmere herom under pkt. 2.1.1.2
ovenfor, hvoraf det bl.a. fremgår, at bestemmelsen omfatter
personer ansat i den offentlige forvaltning (dvs. statslige, re-
gionale og kommunale institutioner), ligesom andre perso-
ner, der handler i medfør af offentlig tjeneste eller hverv,
herunder f.eks. lokalpolitikere, kan være omfattet.
2.2.1.2. Bestemmelsen omfatter for det første chikanøs kon-
takt. Kontakt kan forekomme på forskellige måder, og det er
efter bestemmelsen afgørende, om den pågældendes adfærd
reelt har karakter af en henvendelse eller kontakt fra ger-
ningspersonen til den beskyttede person.
Bestemmelsen omfatter for det andet den, som på chikanøs
vis forfølger en beskyttet person. Det kan eksempelvis fore-
komme ved, at den pågældende følger efter, iagttager eller
overvåger en beskyttet person uden helt at nærme sig, såle-
des at adfærden ikke eller ikke med sikkerhed kan betegnes
som kontakt.
Bestemmelsen omfatter for det tredje den, som på anden
måde chikanerer den beskyttede person. Udtrykket »chika-
nere« skal forstås bredt og kan omfatte alle typer af handlin-
ger, herunder fysisk ageren og forskellige former for kom-
munikation. Der kan eksempelvis være tale om videoopta-
gelse eller fotografering af den beskyttede person i private
sammenhænge eller videregivelse, herunder offentliggørel-
se, af private personoplysninger mv.
2.2.1.3. Efter bestemmelsen forudsættes det, at kontakten,
forfølgelsen mv. udgør en krænkelse af den beskyttede per-
sons fred, og at der er tale om adfærd af en sådan karakter
og grovhed, at der er tale om chikane af den pågældende.
Kerneområdet for bestemmelsen er tilfælde, hvor der ud fra
sagens oplysninger, f.eks. stedet og tidspunktet for samt ind-
holdet af henvendelserne mv., ikke er tvivl om, at gernings-
manden har til formål at chikanere den pågældende.
For en nærmere beskrivelse af anvendelsesområdet for straf-
felovens § 119 a og bl.a. forholdet til grundloven og Dan-
marks internationale forpligtelser henvises til det anførte
under pkt. 2.5.4 i de almindelige bemærkninger til forslag til
lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf
m.v. og forskellige andre love (Øget respekt for det offentli-
ge rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig tje-
neste m.v.) (L 73, folketingssamlingen 2016-17).
2.2.1.4. Det fremgår under pkt. 2.5.3.3 i de almindelige be-
mærkninger til forslag til lov om ændring af straffeloven,
lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre love
(Øget respekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder
og personer i offentlig tjeneste m.v.), jf. Folketingstidende
2016-17, tillæg A, L 73 som fremsat, side 15, at overtrædel-
se af straffelovens § 119 a i førstegangstilfælde som ud-
gangspunkt straffes med en bøde på 7.500 kr., dog således at
grovere – herunder systematiske – overtrædelser kan straffes
med en kortere frihedsstraf. Det fremgår endvidere, at over-
trædelse af bestemmelsen i gentagelsestilfælde ligeledes
som udgangspunkt bør udløse en kortere frihedsstraf.
Rigsadvokaten har til brug for nærværende lovforslag fore-
taget en gennemgang af relevant trykt retspraksis, hvor der
er rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119 a.
Rigsadvokatens gennemgang viste, at straffen i sager om
overtrædelse af straffelovens § 119 a som forudsat som ud-
gangspunkt fastsættes til bødestraf på 7.500 kr.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Det fremgår af den politiske aftale om strafskærpelser for
chikane, trusler og hærværk mod personer i offentlig tjenes-
te eller hverv, at strafniveauet i straffelovens § 119 a om
chikane af personer i offentlig tjeneste skal hæves med en
tredjedel.
Baggrunden herfor er bl.a., at aftalepartierne bag den politi-
ske aftale finder det helt uacceptabelt, at lokalpolitikere ud-
sættes for bl.a. chikane, blot fordi de udfører deres arbejde.
Det fremgår endvidere af aftalen, at strafskærpelsen skal
omfatte chikane mod alle offentligt ansatte og ikke alene
chikane mod lokalpolitikere.
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.2.3.1. Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke i straffe-
lovens § 119 a som angiver, at der ved fastsættelse af straf-
fen for chikane efter § 119 a, skal lægges vægt på den be-
tydning, som lovovertrædelsen kan have for den pågælden-
des udførelse af tjenesten eller hvervet. Der lægges med for-
slaget op til, at der sker en generel forhøjelse af strafudmå-
lingen for chikane mod offentligt ansatte og personer, der
varetager offentligt hverv, således at straffen i højere grad
afspejler, at det er uacceptabelt at chikanere personer i of-
fentlig tjeneste eller hverv.
Forslaget ligger efter Justitsministeriets opfattelse i tråd med
baggrunden for at indsætte en bestemmelse om chikane mod
personer i offentlig tjeneste eller hverv. Baggrunden for at
indsætte bestemmelsen i straffelovens § 119 a var – som an-
ført under pkt. 2.2.1.1 – bl.a., at der var opstået et behov for
at fremrykke det strafferetlige værn, så personer i offentlig
tjeneste eller hverv er beskyttet mod chikane, der begås
under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning
af samme, herunder ved førstegangstilfælde af chikane. For-
5
målet herved var at opretholde et rimeligt beskyttelsesni-
veau og sikre, at personer i offentlig tjeneste eller hverv
upåvirket kan udføre deres arbejde.
Bestemmelsen vil omfatte chikane og chikanøs adfærd, der
efter gældende ret er omfattet af straffelovens § 119 a. Der
henvises herom til det ovenfor anførte under pkt. 2.2.1.
Der tilsigtes med lovforslaget ikke nogen ændring i anven-
delsesområdet for straffelovens § 119 a, ligesom der heller
ikke tilsigtes ændring i de forhold, der i almindelighed anses
som skærpende eller formildende omstændigheder.
2.2.3.2. Det er med forslaget til ændringen af straffelovens §
119 a forudsat, at der som udgangspunkt skal ske en forhø-
jelse af straffen med omkring en tredjedel i forhold til den
straf, der hidtil har været fastsat af domstolene, idet det for-
udsættes, at der ved fastsættelse af straffen for chikane efter
§ 119 a skal lægges vægt på den betydning, som lovovertræ-
delsen kan have for den pågældendes udførelse af tjenesten
eller hvervet.
Det betyder, at en person, der efter gældende ret ville blive
idømt en bødestraf på 7.500 kr. for overtrædelse af straffelo-
vens § 119 a, med lovforslaget fremover som udgangspunkt
vil blive idømt en bødestraf på 10.000 kr.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
2.3. Skærpet straf for hærværk begået mod ting, der til-
hører personer i offentlig tjeneste eller hverv
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Det følger af straffelovens § 291, stk. 1, at den, der
ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en
anden, straffes for hærværk efter straffelovens § 291.
Den almindelige strafferamme for hærværk er bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
Øves der hærværk af betydeligt omfang eller af mere syste-
matisk eller organiseret karakter, eller er gerningsmanden
tidligere fundet skyldig i hærværk, kan straffen stige til
fængsel i 6 år, jf. stk. 2.
Ved fastsættelsen af straf efter stk. 1 og 2 skal det indgå som
en skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens
eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår
grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, eller at
hærværk er begået mod ting, der tjener til at forebygge eller
bekæmpe kriminalitet, jf. stk. 4.
2.3.1.2. I grove hærværkssager og gentagelsestilfælde er
straffen efter retspraksis som udgangspunkt fængsel. Der er
stor variation i de konkrete straffe, som afhænger af om-
stændighederne i den enkelte sag, herunder f.eks. værdien af
det ødelagte (som kan variere betydeligt fra sag til sag), ger-
ningsmandens eventuelle forstraffe, og om der er tale om sy-
stematisk hærværk. I andre tilfælde kan hærværk straffes
med bøde, hvis skadens størrelse ikke overstiger 15.000 kr.
Det bemærkes, at en person, der begår hærværk, skal ved
siden af straffen betale erstatning for det ødelagte efter
dansk rets almindelige erstatningsretlige regler.
2.3.1.3. Med vedtagelsen af lov nr. 1728 af 27. december
2016 om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. og forskellige andre love (Øget respekt for det of-
fentlige rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig
tjeneste m.v.) blev der indført en ny bestemmelse i straffelo-
vens § 81, nr. 14, der indebærer, at det ved strafudmålingen
i almindelighed skal tillægges betydning i skærpende ret-
ning, at gerningen har baggrund i den forurettedes eller den-
nes nærmestes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv.
Det fremgår under pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger
til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuld-
byrdelse af straf m.v. og forskellige andre love (Øget re-
spekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder og per-
soner i offentlig tjeneste m.v.), jf. Folketingstidende
2016-17, tillæg A, L 73 som fremsat, side 9, at bestemmel-
sen ikke er begrænset til bestemte gerningstyper, men at be-
stemmelsen i praksis formentlig navnlig vil få betydning i
forbindelse med vold, trusler, hærværk og fredskrænkelser.
Det fremgår endvidere, at bestemmelsen angår strafudmålin-
gen inden for den strafferamme, som gælder for den pågæl-
dende forbrydelse. Bestemmelsen har derfor ikke betydning
i tilfælde, hvor det indgår i selve gerningsindholdet i en
strafbestemmelse – eller i betingelserne for anvendelsen af
en forhøjet strafferamme – at gerningen har baggrund i for-
urettedes offentlige tjeneste eller hverv. Bestemmelsen om-
fatter således f.eks. ikke strafudmålingen for overtrædelse af
straffelovens §§ 119-122.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Straffeloven indeholder ikke i dag en selvstændig bestem-
melse om, at det skal anses som en strafskærpende omstæn-
dighed, at der begås hærværk mod en ting, der tilhører en
person i offentlig tjeneste eller hverv.
6
Det fremgår af den politiske aftale om strafskærpelser for
chikane, trusler og hærværk mod personer i offentlig tjenes-
te eller hverv, at strafniveauet i straffelovens § 291 om hær-
værk skal hæves med en tredjedel, når hærværk begås mod
ting, der tilhører personer i offentlig tjeneste eller hverv.
Baggrunden herfor er bl.a., at aftalepartierne bag den politi-
ske aftale finder det helt uacceptabelt, at lokalpolitikere ud-
sættes for bl.a. hærværk, blot fordi de udfører deres arbejde.
Det fremgår endvidere af aftalen, at strafskærpelserne skal
omfatte hærværk mod ting, der tilhører alle offentligt ansat-
te.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre straffelovens § 291, stk. 4, således at
det ved fastsættelsen af straffen for hærværk efter straffelo-
vens § 291, stk. 1 og 2, skal indgå som en skærpende om-
stændighed, at forholdet er begået mod ting, der tilhører en
af de i § 119 nævnte personer, når gerningen har baggrund i
den forurettedes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv.
Henvisningen til straffelovens § 119, stk. 1, indebærer, at
persongruppen, der er omfattet af den foreslåede bestemmel-
se skal afgrænses i overensstemmelse med den tilsvarende
afgrænsning i straffelovens § 119, stk. 1, jf. nærmere herom
under pkt. 2.1.1.2 ovenfor. Det fremgår herunder bl.a., at be-
stemmelsen omfatter personer ansat i den offentlige forvalt-
ning (dvs. statslige, regionale og kommunale institutioner),
ligesom andre personer, der handler i medfør af offentlige
tjeneste eller hverv, herunder f.eks. lokalpolitikere, er om-
fattet.
Med den foreslåede ordning vil det fremover fremgå direkte
af straffelovens § 291, stk. 4, at det ved strafudmålingen
skal indgå som en strafskærpende omstændighed, at forhol-
det er begået mod ting, der tilhører en af de i § 119 nævnte
personer, når gerningen har baggrund i den forurettedes ud-
førelse af offentlig tjeneste eller hverv.
Det er en forudsætning, at hærværket har »baggrund i« den
pågældendes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv, hvil-
ket bl.a. vil omfatte tilfælde, hvor hærværket begås som re-
aktion på eller som følge af den forurettedes udførelse af of-
fentlig tjeneste eller hverv.
Med forslaget vil straffelovens § 81, nr. 14, ikke finde an-
vendelse for strafudmålingen for overtrædelse af straffelo-
vens § 291, stk. 1 og 2, når der er tale om ting, der tilhører
en af de i § 119 nævnte personer, dvs. personer i offentlig
tjeneste eller hverv.
Straffelovens § 81, nr. 14, vil derimod fortsat omfatte straf-
udmålingen for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1
og 2, når lovovertrædelsen har baggrund i den forurettedes
nærmestes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv.
Der tilsigtes med lovforslaget ikke nogen ændring i anven-
delsesområdet for straffelovens § 291, ligesom der heller ik-
ke tilsigtes ændring i de forhold, der i almindelighed anses
som skærpende eller formildende omstændigheder.
Det er med forslaget til ændringen af straffelovens § 291,
stk. 4, forudsat, at straffen i disse tilfælde forhøjes med en
tredjedel i forhold til den straf, som ville være blevet idømt
efter de hidtidige regler.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Skærpelse af straffen for trusler, chikane og hærværk mod
personer i offentlig tjeneste eller hverv forventes ikke at vil-
le medføre merudgifter af betydning for politiet, anklage-
myndigheden eller domstolene til behandling af straffesager,
idet det forudsættes, at de pågældende sager vil blive ført
uafhængigt af, om straffen skærpes.
Strafskærpelserne vil medføre merudgifter for kriminalfor-
sorgen, idet det må forventes, at længden af den samlede
idømte ubetingede frihedsstraf vil blive forøget.
Det er Justitsministeriets vurdering, at ordningen vil medfø-
re merudgifter for kriminalforsorgen på 2 mio. kr. i 2019
samt 4 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. Regeringen har afsat
finansiering til lovforslaget på forslaget til finansloven for
2019.
Lovforslaget forventes ikke at have implementeringskonse-
kvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. september
til den 19. oktober 2018 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet,
Amnesty International, Danske Advokater, Dansk Arbejds-
giverforening, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Dansk In-
dustri, Dansk Journalistforbund, Danske Medier, Dansk
PEN, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Dansk Stalking Center, Den Danske Dommerfor-
ening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-
relsen, Fagligt Fælles Forbund, Faggruppen af Socialrådgi-
vere i Kriminalforsorgen, FOA, Foreningen af Offentlige
Anklagere, Foreningen af Fængselsinspektører og Vice-
fængselsinspektører, Foreningen af Kommunale Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, FTF,
Fængselsforbundet, HK Danmark, HK-Landsklubben for
Kriminalforsorgen, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneske-
rettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen, Kri-
minalforsorgens Lokale Præsteforening, Landsforeningen
KRIM, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-
eningen af Socialpædagoger, Landsorganisationen i Dan-
mark, Offerrådgivningerne i Danmark, Politiforbundet,
Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, SAVN
og Trykkefrihedsselskabet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/ Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Det vurderes, at strafskærpelserne vil
medføre merudgifter for kriminalforsor-
gen på 2 mio. kr. i 2019 samt 4 mio. kr.
årligt fra 2020 og frem
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter straffelovens § 119, stk. 1, straffes den, som øver vold,
truer med at øve vold eller offentligt eller med forsæt til ud-
bredelse i en videre kreds fremsætter trussel om vold mod
nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tje-
neste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet
eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at
hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehand-
ling eller at tvinge den pågældende til at foretage en tjene-
stehandling, med bøde eller fængsel indtil 8 år. Ved fastsæt-
telse af straffen skal det indgå som en skærpende omstæn-
dighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar for-
længelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro
8
og orden på offentligt sted, eller at forholdet er begået mod
den pågældende i dennes fritid.
Med lovforslaget indsættes en ny bestemmelse i straffelo-
vens § 119, som indebærer, at der ved fastsættelse af straf-
fen for trussel om vold efter § 119, stk. 1, skal lægges vægt
på den betydning, som lovovertrædelsen kan have for den
pågældendes udførelse af tjenesten eller hvervet. Der lægges
med forslaget op til, at der sker en generel forhøjelse af
strafudmålingen for trusler mod offentligt ansatte og perso-
ner, der varetager offentligt hverv, således at straffen i høje-
re grad afspejler, at det er uacceptabelt at fremsætte trusler
mod personer i offentlig tjeneste.
Bestemmelsen vil omfatte trusler, der efter gældende ret er
omfattet af straffelovens § 119, stk. 1. Det vil således være
tilfældet, hvor truslen fremsættes direkte over for den be-
skyttede person, til tredjemand med forsæt til, at truslen vi-
derebringes til den beskyttede person, offentligt eller med
forsæt til udbredelse i en videre kreds.
Der tilsigtes med lovforslaget ikke nogen ændring i anven-
delsesområdet for straffelovens § 119, stk. 1, ligesom der
heller ikke tilsigtes ændring i de forhold, der i almindelighed
anses som skærpende eller formildende omstændigheder.
Det bemærkes i den forbindelse, at der med lovforslaget er
fokus på tilfælde af trussel om vold efter straffelovens §
119, stk. 1. Der er på den baggrund ikke herved tilsigtet en
tilsvarende skærpelse af straffen for vold efter straffelovens
§ 119, stk. 1.
Det er med forslaget til ændringen af straffelovens § 119
forudsat, at der som udgangspunkt skal ske en forhøjelse af
straffen med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der
hidtil har været fastsat af domstolene, idet det forudsættes,
at der ved fastsættelse af straffen for trussel om vold efter §
119, stk. 1, skal lægges vægt på den betydning, som lov-
overtrædelsen kan have for den pågældendes udførelse af
tjenesten eller hvervet.
Det betyder, at en person, der efter gældende ret ville blive
idømt en straf på 30 dages fængsel for overtrædelse af straf-
felovens § 119, stk. 1, med lovforslaget fremover som ud-
gangspunkt vil blive idømt en straf på 40 dages fængsel.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Den tilsigtede strafskærpelse gælder generelt i alle sager om
trusler efter straffelovens § 119, stk. 1, herunder uden hen-
syntagen til, om forholdet i det konkrete tilfælde har haft el-
ler må antages at få betydning for den pågældende udførelse
af tjenesten eller hvervet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af straffelovens § 119 a, at den, som krænker en
af de i § 119 nævnte personers fred ved at kontakte, forfølge
eller på anden måde chikanere den pågældende under udfø-
relsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Med lovforslaget indsættes en ny bestemmelse i straffelo-
vens § 119 a, som indebærer, at der ved fastsættelse af straf-
fen for chikane efter § 119 a skal lægges vægt på den betyd-
ning, som lovovertrædelsen kan have for den pågældendes
udførelse af tjenesten eller hvervet. Der lægges med forsla-
get op til, at der sker en generel forhøjelse af strafudmålin-
gen for chikane mod offentligt ansatte og personer i offent-
ligt hverv, således at straffen i højere grad afspejler, at det er
uacceptabelt at chikanere personer i offentlig tjeneste eller
hverv.
Bestemmelsen vil omfatte chikane og chikanøs adfærd, der
efter gældende ret er omfattet af straffelovens § 119 a.
Der tilsigtes med lovforslaget ikke nogen ændring i anven-
delsesområdet for straffelovens § 119 a, ligesom der heller
ikke tilsigtes ændring i de forhold, der i almindelighed anses
som skærpende eller formildende omstændigheder.
Det er med forslaget til ændringen af straffelovens § 119 a
forudsat, at der som udgangspunkt skal ske en forhøjelse af
straffen med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der
hidtil har været fastsat af domstolene, idet det forudsættes,
at der ved fastsættelse af straffen for chikane efter § 119 a
skal lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen
kan have for den pågældendes udførelse af tjenesten eller
hvervet.
Det betyder, at en person, der efter gældende ret ville blive
idømt en bødestraf på 7.500 kr. for overtrædelse af straffelo-
vens § 119 a, med lovforslaget fremover som udgangspunkt
vil blive idømt en bødestraf på 10.000 kr.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
9
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Den tilsigtede strafskærpelse gælder generelt i alle sager om
chikane efter straffelovens § 119 a, herunder uden hensynta-
gen til, om forholdet i det konkrete tilfælde har haft eller må
antages at få betydning for den pågældende udførelse af tje-
nesten eller hvervet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af straffelovens § 291, stk. 1, at den der ødelæg-
ger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden,
straffes for hærværk efter straffelovens § 291.
Den almindelige strafferamme for hærværk er bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. stk. 1.
Øves der hærværk af betydeligt omfang eller af mere syste-
matisk karakter eller organiseret karakter, eller er gernings-
manden tidligere fundet skyldig i hærværk, kan straffen sti-
ge til fængsel i 6 år, jf. stk. 2.
Ved fastsættelsen af straffen efter stk. 1 og 2 skal det indgå
som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået,
mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området fore-
går grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, eller at
hærværk er begået mod ting, der tjener til at forebygge eller
bekæmpe kriminalitet, jf. stk. 4.
Det foreslås at ændre straffelovens § 291, stk. 4, således at
det ved fastsættelsen af straffen for hærværk efter straffelo-
vens § 291, stk. 1 og 2, skal indgå som en skærpende om-
stændighed, at forholdet er begået mod ting, der tilhører en
af de i § 119 nævnte personer, når gerningen har baggrund i
den forurettedes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv.
Bestemmelsen omfatter således bl.a. personer ansat i den of-
fentlige forvaltning (dvs. statslige, regionale og kommunale
institutioner), ligesom andre personer, der handler i medfør
af offentlig tjeneste eller hverv, herunder f.eks. lokalpoliti-
kere, kan være omfattet.
Med den foreslåede ordning vil det fremover fremgå direkte
af straffelovens § 291, stk. 4, at det ved strafudmålingen for
et konkret forhold skal indgå som en strafskærpende om-
stændighed, at forholdet er begået mod ting, der tilhører en
af de i § 119 nævnte personer, når gerningen har baggrund i
den forurettedes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv.
Det er en forudsætning, at hærværket har »baggrund i« den
pågældendes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv, hvil-
ket bl.a. vil omfatte tilfælde, hvor hærværket begås som re-
aktion på eller som følge af den forurettedes udførelse af of-
fentlig tjeneste eller hverv.
Som et eksempel på et tilfælde, der bl.a. vil være omfattet af
den foreslåede ordning, kan nævnes hærværk mod en social-
rådgivers private bil, hvis hærværket begås som følge af den
pågældendes arbejde.
Det er med forslaget til ændringen af straffelovens § 291,
stk. 4, forudsat, at straffen i disse tilfælde forhøjes med en
tredjedel i forhold til den straf, som ville være blevet idømt
efter de hidtidige regler.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2019
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl-
dighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland. Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgiv-
ningskompetencen på det strafferetlige område. For Grøn-
land gælder en særlig kriminallov. Der er derfor ikke fore-
slået hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og
Grønland.
10
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20. sep-
tember 2018, foretages følgende ændringer:
§ 119. --- 1. I § 119 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
Stk. 2. --- »Stk. 3. Ved fastsættelse af straffen for trussel om vold ef-
ter stk. 1 skal der lægges vægt på den betydning, som lov-
overtrædelsen kan have for den pågældendes udførelse af
tjenesten eller hvervet.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 119 a. --- 2. I § 119 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt
på den betydning, som lovovertrædelsen kan have for den
pågældendes udførelse af tjenesten eller hvervet.«
§ 291. --- 3. I § 291, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
Stk. 2 og 3 ---
Stk. 4. Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 og 2 skal det
indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er be-
gået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området
foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, el-
ler at hærværk er begået mod ting, der tjener til at forebygge
eller bekæmpe kriminalitet.
»Det skal ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 og 2 endvi-
dere indgå som skærpende omstændighed, at forholdet er
begået mod ting, der tilhører en af de i § 119 nævnte perso-
ner, når gerningen har baggrund i den forurettedes udførelse
af offentlig tjeneste eller hverv.«
11