Fremsat den 13. november 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard)

Fremsat den 13. november 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser,
lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og
journalisthøjskolen og lov om friplads og stipendium til visse udenlandske
studerende ved erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser
(Ændringer som følge af evaluering af erhvervsakademistrukturen m.v.)
§ 1
I lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 214 af 27. februar
2013, foretages følgende ændringer:
1. § 3 affattes således:
Ȥ 3. Erhvervsakademierne har til opgave at udbyde og
udvikle videregående uddannelse på det tekniske og mer-
kantile fagområde samt at varetage praksisnære og anven-
delsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og
herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og
bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige
sektor.«
2. I § 4 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Erhvervsakademiernes uddannelser skal bygge på forsk-
nings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder
samt viden om praksis i de professioner og erhverv, som ud-
dannelserne er rettet mod.«
Stk. 1-3 bliver herefter til stk. 2-4.
3. I § 4, stk. 1, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »er-
hvervsakademiuddannnelser og efter- og videreuddannel-
ser« til: »videregående tekniske og merkantile uddannelser«.
4. I § 4, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »behov for en eller
flere af de nævnte uddannelser« til: »behov for en eller flere
videregående tekniske og merkantile uddannelser«, og »for
en eller flere af de nævnte uddannelser« udgår.
5. § 5 affattes således:
Ȥ 5. Erhvervsakademiet skal med udgangspunkt i sit ud-
dannelsesudbud inden for de tekniske og merkantile fagom-
råder varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsk-
nings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det afta-
gende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstituti-
oner og det omgivende samfund.
Stk. 2. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har til for-
mål at tilvejebringe ny viden og konkrete løsninger på ud-
fordringer inden for de erhverv og professioner, som er-
hvervsakademiets uddannelser er rettet mod.«
6. § 6 ophæves.
7. I § 8 ændres », udviklingsarbejde og videncenterfunkti-
on« til: »og forsknings- og udviklingsaktiviteter«.
8. § 12, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
9. I § 12, stk. 4, ændres »§ 4, stk. 3, og § 13, stk. 2,« til: »§
4, stk. 4,«, og »§ 13, stk. 2, og« udgår.
10. § 12, stk. 8, 2. pkt., ophæves.
11. § 13, stk. 2 og 3, ophæves.
12. § 14, stk. 1-5, affattes således:
»Bestyrelsen består af 9-13 medlemmer. Bestyrelsen sam-
mensættes således, at flertallet af medlemmerne er udefra-
kommende. De udefrakommende medlemmer skal med ud-
gangspunkt i erhvervsakademiets uddannelsesudbud og lo-
Lovforslag nr. L 63 Folketinget 2013-14
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,
Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 13/030083
BR000343
kal- og regionalområdet omfatte repræsentanter fra arbejds-
markedets parter.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer skal bidrage til at fremme
erhvervsakademiets strategiske virke og faglige mål inden
for erhvervsakademiets uddannelsesområder med deres erfa-
ring med og faglige indsigt i de tekniske og merkantile om-
råder samt kendskab til arbejdsmarkedets behov for perso-
ner med uddannelser, der udbydes på et erhvervsakademi.
Der skal blandt de udefrakommende medlemmer være med-
lemmer med indgående erfaring med og indsigt i offentlig
og privat virksomhed, strategisk ledelse, organisation og
økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.
Stk. 3. To medlemmer vælges af og blandt de studerende
ved erhvervsakademiet.
Stk. 4. To medlemmer vælges af og blandt medarbejderne
ved erhvervsakademiet. De medarbejdervalgte medlemmer
er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af for-
holdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for
vedkommende eller tilsvarende område.
Stk. 5. Bestyrelsen vælger en formand blandt de udefra-
kommende medlemmer, jf. stk. 1.«
13. § 14, stk. 7, ophæves.
Stk. 8 bliver herefter stk. 7.
14. Overskriften før § 15 ophæves.
15. §§ 15 og 16 ophæves.
16. I § 19, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, udgår », herunder de ud-
dannelser, der gennemføres som udlagt undervisning, jf. § 3,
stk. 1, 2. pkt.,«.
17. § 20 affattes således:
»§ 20. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor
mindst ét uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde.
Alle grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddan-
nelser, som erhvervsakademiet er godkendt til at udbyde,
skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg.
Stk. 2. Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive
bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannel-
sesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for sam-
fundet samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddan-
nelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksister-
ende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings-
og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover af
egen drift rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddan-
nelsesområdet. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger til
bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. § 12 stk. 5, om de
dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der er
institutionsspecifikke.
Stk. 3. Uddannelsesudvalgets medlemmer skal tilsammen
have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de
ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til.
Uddannelsesudvalget sammensættes således, at det afspejler
det aftagende arbejdsmarked og regionale behov i forhold til
uddannelsesområdet.
Stk. 4. To medlemmer vælges af og blandt de studerende
ved erhvervsakademiet, der er optaget inden for udvalgets
uddannelsesområde.
Stk. 5. To medlemmer vælges af og blandt de medarbej-
dere ved erhvervsakademiet, der fortrinsvis er beskæftiget
inden for udvalgets uddannelsesområde. De medarbejder-
valgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden
forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræ-
sentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.«
18. I § 24, stk. 2, ændres »udviklingsarbejde, videncenter-
funktioner« til: »forsknings- og udviklingsaktiviteter«.
19. § 36, stk. 4, 2. og 3. pkt., ophæves.
20. § 49, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
21. Overskriften før § 50 ophæves.
22. §§ 50-55 ophæves.
§ 2
I lov om professionshøjskoler for videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 27. februar
2013, foretages følgende ændringer:
1. § 3 affattes således:
»§ 3. Professionshøjskolerne har til opgave at udbyde og
udvikle videregående uddannelse samt at varetage praksis-
nære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklings-
aktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden til-
vejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som
den offentlige sektor.«
2. § 4, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Professionshøjskolernes uddannelser skal bygge på
forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fa-
gområder samt viden om praksis i de professioner og er-
hverv, som uddannelserne er rettet mod.
Stk. 2. Professionshøjskolen skal dække behovet for ud-
bud af videregående uddannelser i den region eller den del
heraf, hvor professionshøjskolen hører hjemme.«
3. I § 4 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3, som nyt styk-
ke:
»Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser kan dog bestemme, at flere professions-
højskoler sammen skal dække regionens eller et geografisk
områdes behov for en eller flere uddannelser, eller at profes-
sionshøjskolen skal dække behovet i hele landet eller nær-
mere bestemte dele heraf.«
4. § 5 affattes således:
»§ 5. Professionshøjskolen skal med udgangspunkt i sit
uddannelsesudbud varetage praksisnære og anvendelsesori-
enterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil
2
med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og
videninstitutioner og det omgivende samfund.
Stk. 2. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har til for-
mål at tilvejebringe ny viden og konkrete løsninger på ud-
fordringer inden for de erhverv og professioner, som profes-
sionshøjskolens uddannelser er rettet mod.«
5. § 5 a ophæves.
6. I § 7 ændres », udviklingsarbejde og videncenterfunkti-
on« til: »og forsknings- og udviklingsaktiviteter«.
7. I § 8, stk. 1, udgår »ingeniørhøjskoler,«.
8. I § 10 udgår »efter § 50«.
9. I § 13, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 4« til: »§ 4, stk. 3«.
10. § 14, stk. 1, 4. pkt., ophæves.
11. I § 14, stk. 2, ændres »professionsbacheloruddannelser«
til: »videregående uddannelser«.
12. § 18 affattes således:
»§ 18. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor
mindst ét uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde.
Alle grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddan-
nelser, som professionshøjskolen er godkendt til at udbyde,
skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg.
Stk. 2. Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive
bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannel-
sesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for sam-
fundet samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddan-
nelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksister-
ende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings-
og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover af
egen drift rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddan-
nelsesområdet. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger til
bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. § 12 stk. 4, om de
dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der er
institutionsspecifikke.
Stk. 3. Uddannelsesudvalgets medlemmer skal tilsammen
have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de
ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til.
Uddannelsesudvalget sammensættes således, at det afspejler
det aftagende arbejdsmarked og regionale behov i forhold til
uddannelsesområdet.
Stk. 4. To medlemmer vælges af og blandt de studerende
ved professionshøjskolen, der er optaget inden for udvalgets
uddannelsesområde.
Stk. 5. To medlemmer vælges af og blandt de medarbej-
dere ved professionshøjskolen, der fortrinsvis er beskæftiget
inden for udvalgets uddannelsesområde. De medarbejder-
valgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden
forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræ-
sentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.«
13. I § 24, stk. 2, ændres »udviklingsarbejde, videncenter-
funktioner« til: »forsknings- og udviklingsaktiviteter«.
14. Overskriften før § 50 ophæves.
15. §§ 50 og 51 ophæves.
16. Overskriften før § 52 ophæves.
17. §§ 52-56 ophæves.
18. Overskriften før § 57 ophæves.
19. §§ 57-62 ophæves.
20. Overskriften før § 63 ophæves.
21. §§ 63-66 ophæves.
22. I § 67, stk. 1 og 2, ændres »§§ 38, 39 og 62« til: »§§ 38
og 39«.
§ 3
I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 205 af 27. februar 2013, foretages
følgende ændring:
1. I § 8, stk. 1, udgår »ingeniørhøjskoler,«.
§ 4
I lov nr. 1507 af 27. december 2009 om friplads og sti-
pendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsaka-
demiuddannnelser og professionsbacheloruddannelser, som
ændret ved § 5 i lov nr. 1373 af 28. december 2011, foreta-
ges følgende ændring:
1. I § 1, stk. 1, og i § 2, stk. 1, nr. 1, udgår », ingeniørhøjsko-
ler«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. Ved hvert erhvervsakademi nedsættes et midlerti-
digt vedtægtsudvalg, der fastsætter vedtægtens regler for
sammensætningen af de nye bestyrelser, jf. § 11 i lov om er-
hvervsakademier for videregående uddannelser.
Stk. 3. Vedtægtsudvalget, jf. stk. 2, sammensættes af for-
manden for den siddende bestyrelse, en medarbejderrepræ-
sentant og en studenterrepræsentant fra den siddende besty-
relse og to eksterne parter, der udpeges af ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser efter
indstilling fra formanden.
Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser kan fastsætte nærmere regler om nedsæt-
telse af det midlertidige vedtægtsudvalg og vedtægtsudval-
gets opgaver, jf. stk. 2 og 3.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund og formål
3. Lovforslagets indhold
3.1. Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser
3.1.1. Udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser
3.1.1.1. Gældende ret
3.1.1.2. Den foreslåede ordning
3.1.2. Erhvervsakademiernes bidrag til tilførsel af ny viden i uddannelser og på arbejdsmarkedet
3.1.2.1. Gældende ret
3.1.2.2. Den foreslåede ordning
3.1.3. Nye krav til bestyrelsessammensætninger
3.1.3.1. Gældende ret
3.1.3.2. Den foreslåede ordning
3.1.4. Uddannelsesudvalgene
3.1.4.1. Gældende ret
3.1.4.2. Den foreslåede ordning
3.2. Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser
3.2.1. Udbud af erhvervsakademiuddannelser
3.2.1.1. Gældende ret
3.2.1.2. Den foreslåede ordning
3.2.2. Professionshøjskolernes bidrag til tilførsel af ny viden i uddannelser og på arbejdsmarkedet
3.2.2.1. Gældende ret
3.2.2.2. Den foreslåede ordning
3.2.3. Nye krav til bestyrelsessammensætninger
3.2.3.1. Gældende ret
3.2.3.2. Den foreslåede ordning
3.2.4. Uddannelsesudvalgene
3.2.4.1. Gældende ret
3.2.4.2. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Erhvervsakademierne blev oprettet ved lov nr. 346 af 14.
maj 2008 om erhvervsakademier for videregående uddan-
nelser, jf. Folketingstidende 2007-08, 2. samling, forhand-
lingerne side 662, 4169 og 4368, tillæg A side 1846 og
1895, tillæg B side 618 og tillæg C 585. Loven var en ud-
møntning af aftale af 12. juni 2007 om erhvervsakademier
og etablering af vækstlag i forhold til tekniske og merkantile
professionsbacheloruddannelser indgået mellem den davæ-
rende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, og Det Radikale
Venstre. De nye erhvervsakademier, der blev etableret som
selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning
med selvstændig ledelse og økonomi, overtog erhvervssko-
lernes udbud af erhvervsakademiuddannelser og videregåen-
de voksenuddannelser og erstattede dermed de tidligere aka-
demisamarbejder mellem erhvervsskoler med udbud af vide-
regående uddannelser. Erhvervsakademiet kunne selv fore-
stå undervisningen, eller lade en institution for erhvervsret-
tet uddannelse forestå undervisningen som udlagt undervis-
ning.
Det er i aftale af 12. juni 2007 og i bemærkningerne til
lovforslag nr. L 47 om erhvervsakademier for videregående
uddannelser fra folketingsåret 2007-08, 2. samling, fastlagt,
at der skal foretages en ekstern evaluering af erhvervsakade-
mistrukturen i 2013. Evalueringen skal efter beskrivelsen
danne grundlag for yderligere udvikling af institutionerne
med henblik på realiseringen af de politiske målsætninger
for sektoren og målsætningen om flere og bedre videregåen-
de uddannelser på det tekniske og merkantile område og om
etablering af et tæt samspil mellem erhvervsuddannelserne
og de tekniske og merkantile uddannelser. Evalueringen skal
4
således bl.a. belyse, i hvilket omfang og hvordan erhvervs-
akademisektoren bidrager til at nå de tre overordnede politi-
ske målsætninger om at etablere en styrket sektor med den
nødvendige administrative og ledelsesmæssige kapacitet, et
vækstlag af tekniske og merkantile videregående uddannel-
ser og etableringen af faglige miljøer, der kan styrke udvik-
lingen af uddannelserne.
Evalueringen er gennemført med Rambøll Management
Consulting som evaluator i perioden oktober 2012 til april
2013, og rapporten om evaluering af erhvervsakademistruk-
turen er offentliggjort den 9. maj 2013. Evalueringens over-
ordnede hovedkonklusioner er, at der med etableringen af
erhvervsakademierne i 2009 – sammenholdt med institutio-
nernes overgang til den såkaldte classic-konstruktion – er
skabt en fælles institutionel ramme med den nødvendige le-
delsesmæssige og administrative kapacitet. I rapporten un-
derstreges behovet for en snarlig afklaring af erhvervsakade-
miernes situation fra 2015.
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling
(OECD) har i forbindelse med en gennemgang af den dan-
ske erhvervsakademi- og professionshøjskolesektor »Skills
beyond School« fra 2012 gennemgået styrker og udfordrin-
ger ved den danske erhvervsakademi- og professionshøjsko-
lesektor. OECD har i reviewet bl.a. anbefalet, at overdragel-
se af ansvaret for professionsbacheloruddannelserne fra er-
hvervsakademierne til professionshøjskolerne pr. 1. januar
2015 ikke sker, men at der i samarbejde med sektoren ud-
vikles en alternativ løsning for konsolidering af denne.
OECD lægger i reviewet vægt på det tætte samarbejde mel-
lem erhvervsakademierne og arbejdsmarkedets parter. Ende-
lig har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2 rapporter re-
degjort dels for professionshøjskolernes og erhvervsakade-
miernes strategier for videnarbejdet og dels om videnarbej-
det i praksis. De 2 rapporter er »Strategier for viden« fra
2012, der fokuserer på regelgrundlaget og institutionernes
strategier på området og »Videnarbejdet i praksis« fra 2013,
der ser nærmere på, hvad der karakteriserer videnarbejdet i
en række faglige miljøer.
2. Lovforslagets baggrund og formål
På baggrund af drøftelser af evalueringen mellem partier-
ne bag aftale af 12. juni 2007 om erhvervsakademier og
etablering af vækstlag i forhold til tekniske og merkantile
professionsbacheloruddannelser indgået mellem regeringen
(Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti,
Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre har partierne
den 4. juni 2013 indgået en ny aftale om opfølgning på eva-
lueringen af erhvervsakademistrukturen. Lovforslaget ud-
mønter aftalen og indeholder følgende ændringer:
- Nye overordnede fælles formålsbestemmelser for er-
hvervsakademier og professionshøjskoler.
- Erhvervsakademierne får ret til et selvstændigt udbud af
tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser
- Nye og reviderede bestemmelser for institutionernes
forsknings- og udviklingsaktiviteter.
- Nye regler for bestyrelsernes sammensætninger, herun-
der som en overgangsordning nedsættelse af vedtægtsud-
valg, der skal fastlægge vedtægtens regler for sammensæt-
ning af erhvervsakademiernes nye bestyrelser.
- Nye regler for uddannelsesudvalgenes sammensætning
og opgaver.
Udover de ændringer, der er følger af aftalen, indeholder
lovforslaget mindre justeringer på såvel erhvervsakademio-
mrådet som på professionshøjskole området. Endelig fore-
slås det af ordenshensyn, at bestemmelser, der ikke længere
er aktuelle, ophæves. Det drejer sig eksempelvis om bestem-
melserne i lov om professionshøjskoler for videregående ud-
dannelser om oprettelse af professionshøjskoler og tilsvaren-
de bestemmelser om oprettelse af erhvervsakademier i lov
om erhvervsakademier for videregående uddannelser, der
alene vedrørte oprettelsen ved overgangen til erhvervsaka-
demi- og professionshøjskolestrukturen. Der vil fremover
kunne oprettes nye erhvervsakademier og professionshøj-
skoler i medfør af § 36 i lov om erhvervsakademier for vide-
regående uddannelser og § 38 i lov om professionshøjskoler
for videregående uddannelser. Også bestemmelser om og
henvisninger til ingeniørhøjskolerne foreslås ophævet, da
Ingeniørhøjskolen i Århus 1. januar 2012 blev sammenlagt
med Aarhus Universitet med Aarhus Universitet som fort-
sættende institution, og Ingeniørhøjskolen i København 1.
januar 2013 blev sammenlagt med Danmarks Tekniske Uni-
versitet med Danmarks Tekniske Universitet som fortsæt-
tende institution.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser
3.1.1. Udbud af tekniske og merkantile
professionsbacheloruddannelser
3.1.1.1. Gældende ret
Erhvervsakademierne har efter § 3 i lov om erhvervsaka-
demier for videregående uddannelser til opgave at udbyde
erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser
i tilknytning hertil. Det følger endvidere af § 6 i lov om er-
hvervsakademier for videregående uddannelser, at et er-
hvervsakademi kan have til opgave i partnerskab med en
professionshøjskole i den region, hvor erhvervsakademiet
hører hjemme, at dække behovet for udbud af tekniske og
merkantile professionsbacheloruddannelser og de tilhørende
efter- og videreuddannelser i regionen eller en del heraf. Mi-
nisteren for forskning, innovation og videregående uddan-
nelser kan herunder bestemme, at et eller flere erhvervsaka-
demier sammen i partnerskab med en eller flere professions-
højskoler kan have til opgave at dække behovet for de
nævnte uddannelser i hele landet eller bestemte dele heraf.
Erhvervsakademiet skal sammen med den eller de professi-
onshøjskoler, som erhvervsakademiet har indgået et partner-
skab med, udvikle eksisterende og nye tekniske og merkan-
tile professionsbacheloruddannelser og efter- videreuddan-
nelser i tilknytning hertil.
5
Det følger af aftale om erhvervsakademier af 12. juni
2007 og § 49, stk. 2, i lov nr. 346 af 14. maj 2008 om er-
hvervsakademier for videregående uddannelser, at et er-
hvervsakademi med virkning indtil den 1. januar 2015 kan
indgå aftale om partnerskab med en professionshøjskole. Er-
hvervsakademiet skal således inden udgangen af 2014 have
taget stilling til, om det vil fusionere med en professionshøj-
skole i den region, hvor det ligger, eller det vil fortsætte som
selvstændig institution. Beslutter erhvervsakademiet sig for
at fortsætte som en selvstændig institution, overgår udbud-
det af aktiviteter på professionsbachelorniveau til professi-
onshøjskolen, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 746 af 24. juni
2013 om særlige betingelser for godkendelse af udbud af er-
hvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannel-
ser, videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser)
og diplomuddannelser.
3.1.1.2. Den foreslåede ordning
Med forslaget gives erhvervsakademierne ret til selvstæn-
digt at udbyde tekniske og merkantile professionsbachelo-
ruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning
hertil. Det nuværende krav om partnerskabsaftale med en
professionshøjskole ophører og vil således ikke længere væ-
re en forudsætning for erhvervsakademiernes udbud og ud-
vikling af professionsbacheloruddannelser inden for de tek-
niske og merkantile uddannelsesområder. For at understøtte
den fortsatte udvikling og konsolidering af erhvervsakade-
miernes tekniske og merkantile uddannelsesmiljøer og sam-
tidig undgå en ufrugtbar konkurrence mellem mulige udby-
dere, forudsættes det, at erhvervsakademierne får fortrinsret
til udbud af tekniske og merkantile professionsbachelorud-
dannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil
inden for deres geografiske dækningsområde. Fortrinsretten,
der ikke omfatter udbud af diplomingeniøruddannelser med
tilknyttede ingeniørfaglige diplomuddannelser og den er-
hvervsøkonomiske diplomuddannelse HD, etableres ved re-
vision af bekendtgørelse nr. 746 af 24. juni 2013 om særlige
betingelser for godkendelse af udbud af erhvervsakademiud-
dannelser, professionsbacheloruddannelser, videregående
voksenuddannelser (akademiuddannelser) og diplomuddan-
nelser. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 21, stk. 4, i
lov nr. 601 af 12. juni 2012 om akkreditering af videregåen-
de uddannelsesinstitutioner. Fortrinsretten vil tillige omfatte
udbud af tekniske og merkantile erhvervsakademi- og aka-
demiuddannelser, der baserer sig på erhvervsakademiernes
eksisterende uddannelsesmiljøer. Erhvervsakademierne vil
således ikke opnå fortrinsret til udbud af erhvervsakademi-
eller akademiuddannelser inden for andre områder, der alle-
rede dækkes af andre uddannelsesinstitutioner. Således for-
ventes dokumenterede behov for nye uddannelser på er-
hvervsakademi- eller akademiniveau inden for det pædago-
giske område, det sociale område, sundhedsområdet, offent-
lig forvaltning, samt journalistik, kommunikation, grafisk
design, medieproduktion, medieledelse og tilgrænsende ud-
dannelsesområder og det maritime område dækket af profes-
sionshøjskolerne, medie - og journalisthøjskolen og de mari-
time uddannelsesinstitutioner. Det vil som hidtil være en
forudsætning for godkendelse af nye uddannelsesudbud, at
erhvervsakademiet kan opfylde kvalitetskravene for udbud
af tekniske og merkantile uddannelser. Erhvervsakademier-
nes sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og rele-
vans vil blive eksternt vurderet i forbindelse med instituti-
onsakkrediteringen. Erhvervsakademier, der ikke har påbe-
gyndt institutionsakkreditering eller opnået positiv instituti-
onsakkreditering, vil fortsat skulle have de enkelte uddan-
nelsesudbud uddannelsesakkrediteret.
Ved den nævnte revision af godkendelsesbetingelserne
sikres, at der med udgangspunkt i arbejdsdelingen mellem
professionshøjskolerne og erhvervsakademierne kan foreta-
ges en løbende udvikling af den enkelte institutions samlede
udbud i forlængelse af udviklingen i institutionens faglige
miljøer og videngrundlag. Erhvervsakademiernes nye rettig-
heder vil ikke påvirke professionshøjskolernes eksisterende
udbud af tekniske og merkantile uddannelser, som vil kunne
videreføres efter de allerede givne udbudsgodkendelser. Di-
plomingeniøruddannelserne og den erhvervsøkonomiske di-
plomuddannelse HD er som nævnt ovenfor ikke omfattet af
fortrinsretten.
Der henvises endvidere til bemærkningerne under pkt.
3.2.1.2.
3.1.2. Erhvervsakademiernes bidrag til tilførsel af ny viden i
uddannelser og på arbejdsmarkedet
3.1.2.1. Gældende ret
Erhvervsakademierne har efter § 5 i lov om erhvervsaka-
demier for videregående uddannelser til opgave at udføre
udviklingsopgaver og varetage videncenterfunktioner i til-
knytning til de udbudte uddannelser. Erhvervsakademierne
skal fungere som udviklings- og videncentre inden for de fa-
gområder, hvor de udbyder uddannelser, og hvor de på et el-
ler flere felter har opbygget en særlig kompetence på lands-
dækkende niveau.
Formålet er på den ene side at sikre kvaliteten af uddan-
nelserne og den faglige udvikling, og på den anden side at
institutionerne bidrager til vækst og velfærd ved at forbedre
offentlige og private virksomheders mulighed for omstilling,
kvalitetsudvikling og innovation.
Endvidere skal erhvervsakademierne fungere som regio-
nale videninstitutioner, der skal have tæt og stærkt samspil
med regionale interessenter, herunder virksomheder og an-
dre aftagere, professionshøjskoler, institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse, regionale vækstfora m.v. Erhvervsakade-
miet skal således samarbejde med de erhverv og professio-
ner, som erhvervsakademiets uddannelser retter sig mod.
3.1.2.2. Den foreslåede ordning
Med forslaget fastholdes intentionerne i den gældende lov,
og der lægges op til en konsolidering af erhvervsakademier-
nes rolle som erhvervs- og professionsrettede uddannelses-
og videninstitutioner med en central samfundsmæssig rolle
som bindeled mellem viden, uddannelse og arbejdsmarked.
Konsolideringen omfatter en tydeliggørelse af forventninger
og krav til, at erhvervsakademierne som regionale uddannel-
ses- og videninstitutioner med nationalt og internationalt ud-
6
syn har til opgave at indsamle, bearbejde og formidle samt
at producere relevant anvendelsesorienteret viden inden for
og på tværs af institutionens uddannelsesfaglige områder i
tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddan-
nelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund.
Først og fremmest er det en væsentlig forudsætning for
udviklingen af erhvervsakademi- og professionsbachelorud-
dannelsernes videngrundlag, og herigennem uddannelsernes
kvalitet og relevans, at erhvervsakademierne er involveret i
såvel tilrettelæggelse, gennemførelse, omsætning og formid-
ling af praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings-
og udviklingsaktiviteter. Institutionerne skal herigennem le-
ve op til ansvaret for, at relevant ny viden tager afsæt i og
tilgår institutionens udbud af ordinære erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelser og udbud af efter- og vide-
reuddannelser.
Endvidere skal institutionernes involvering i forsknings-
og udviklingsaktiviteter medvirke til, at ny viden bringes di-
rekte i anvendelse i erhverv og professioner, hvorved insti-
tutionerne bidrager til fremme af vækst på det private ar-
bejdsmarked og udvikling af kvalitet og effektivitet i den of-
fentlige sektor.
Offentlig forsknings- og udviklingsaktivitet udføres i dag
af en række forskellige aktører. Universiteter og øvrige
forskningsinstitutioner står for langt størsteparten af forsk-
nings- og udviklingsaktiviteter, som kan kategoriseres inden
for internationalt anerkendte definitioner af forsknings- og
udviklingsaktivitet (grundforskning, anvendelsesorienteret
forskning samt udvikling), jf. OECD’s retningslinjer for
forsknings- og udviklingsarbejdes (Frascati-manualen) defi-
nition af forsknings- og udviklingsaktiviteter i henhold til
medlemslandenes indsamling af forsknings- og udviklings-
statistik. Dog foregår i dag en del af den anvendelsesoriente-
rede forskningsaktivitet tillige på øvrige videninstitutioner
f.eks. de godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-in-
stitutterne) samt på professionshøjskoler og i mindre grad på
erhvervsakademier.
På erhvervsakademierne udføres derudover et betydeligt
omfang af øvrige væsentlige innovationsaktiviteter, som ik-
ke opfylder nævnte internationalt anerkendte definitioner,
hvor eksisterende forskningsviden eller anden viden indhen-
tet fra praksis omsættes til udvikling af nye eller væsentlige
forbedrerede produkter, ydelser, metoder, processer m.v.
Endelig varetager erhvervsakademier øvrige former for re-
levante udviklingsaktiviteter, f.eks. inddragelse af ny viden i
uddannelser, ekstern videnformidling, kompetenceudvik-
ling, konsulentydelser mv.
Med forslaget lovfæstes og præciseres erhvervsakademi-
ernes varetagelse af praksisnære og anvendelsesorienterede
forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for de relevante
fagområder, som institutionerne i henhold til deres formål
har til opgave at forsyne med uddannet arbejdskraft og ny
viden.
Erhvervsakademiernes aktive involvering i relevante prak-
sisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udvik-
lingsaktiviteter forventes at foregå i tæt samspil med det af-
tagende arbejdsmarked og i vidt omfang i konkrete samar-
bejder med eksisterende forskningsmiljøer på universiteter
og øvrige forskningsinstitutioner. Dette ses allerede på flere
fagområder f.eks. inden for design og business og det vel-
færdsteknologiske område.
Med forslaget præciseres det, at underviserne på erhvervs-
akademierne som en naturlig del af deres virke på kvalifice-
ret vis indgår i praksisrettede og anvendelsesorienterede
forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det indebærer indsam-
ling, bearbejdning og formidling samt produktion af relevant
faglig viden, i samspil og konkrete samarbejder med virk-
somheder, andre uddannelses- og videninstitutioner m.v.
Med forslaget indskærpes således forventningen om, at de
fastansatte undervisere deltager aktivt og kontinuerligt i in-
stitutionens forsknings- og udviklingsaktiviteter, samt at un-
derviserne og øvrige relevante medarbejdere holder sig lø-
bende fagligt opdateret på nyeste viden fra national og inter-
national forskning samt viden fra deres respektive praksis-
felter.
Institutionernes ledelser skal fremme, at resultater og vi-
den fra gennemførte forsknings- og udviklingsaktiviteter
formidles via relevante og anerkendte kanaler og omsættes
konkret til gavn for studerende, øvrige undervisere, aftagere
og brugere/borgere, f.eks. i form af udvikling af nye uddan-
nelses- og undervisningsforløb, udvikling af undervisnings-
materialer, udarbejdelse af skriftlige publikationer, anden
formidlingsaktivitet mv.
I det fremsatte lovforslag er videngrundlaget for erhvervs-
akademiernes og professionshøjskolernes uddannelser og in-
stitutionernes videnproduktion beskrevet enslydende. Bag-
grunden herfor er udviklingen i erhvervsakademisektoren,
herunder de midler til udviklings- og evidensbasering, der
nu gives til både erhvervsakademier og professionshøjsko-
ler, samt den nyligt aftalte fælles stillingsstruktur for områ-
det. Det er således nu et fælles krav, at den enkelte instituti-
on sikrer, at underviserne har tilstrækkelige forsknings- og
udviklingsmæssige kvalifikationer til, at institutionen som
en del af de samlede forsknings- og udviklingsaktiviteter
kan gennemføre relevante aktiviteter i henhold til alment og
internationalt anerkendte definitioner af forsknings- og ud-
viklingsaktivitet, og herunder indgå i praksisnære forsk-
nings- og udviklingssamarbejder med øvrige nationale og
internationale uddannelses- og videninstitutioner, private og
offentlige virksomheder mv.
Inden for den beskrevne fælles ramme for produktion, for-
midling og omsætning af anvendelsesorienteret viden udført
af erhvervsakademierne og professionshøjskolerne vil der
fortsat være velbegrundede forskelle, hvad angår profil, ud-
vikling og målsætninger på området. Med udgangspunkt i
erhvervsakademiernes fortrinsret til udbud inden for det tek-
niske og merkantile område bør institutionernes involvering
i anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktivite-
ter fortsat prioritere formidling og omsætning af ny viden til
især små og mellemstore virksomheder inden for de tekni-
ske og merkantile fagområder. Erhvervsakademierne har så-
ledes et væsentligt potentiale og ansvar i forhold til at tilføre
7
ny viden og herved understøtte virksomhedernes udvikling
og innovationskapacitet.
3.1.3. Nye krav til bestyrelsessammensætninger
3.1.3.1. Gældende ret
Bestyrelsen sammensættes efter de gældende bestemmel-
ser i lov om erhvervsakademier for videregående uddannel-
ser af medlemmer, som bidrager til at fremme erhvervsaka-
demiets strategiske virke og faglige mål indenfor akademi-
ets uddannelsesområder med deres erfaring med og indsigt i
de tekniske og merkantile områder samt kendskab til ar-
bejdsmarkedets behov. Medlemmerne skal desuden have er-
faring med og indsigt i offentlig og privat virksomhed, stra-
tegisk ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering
af budgetter og regnskab.
Eksterne medlemmer af bestyrelsen udpeges af en institu-
tion for erhvervsrettet uddannelse i erhvervsakademiets geo-
grafiske område, når institutionen ved spaltning har overdra-
get aktiviteter vedrørende erhvervsakademiuddannelser til
erhvervsakademiet, forestår udlagt undervisning for er-
hvervsakademiet eller institutionens faglige miljø er akkre-
diteret til at kunne gennemføre undervisning for erhvervs-
akademiet. Bestyrelsens eksterne medlemmer sammensættes
endvidere af mindst et medlem, der udpeges af professions-
højskolen eller professionshøjskolerne i området, et med-
lem, der udpeges af den eller de ingeniørhøjskoler, som har
udbud af uddannelser i regionen, og to medlemmer, der ud-
peges i forening af kommunalbestyrelserne og regionsrådet i
erhvervsakademiets geografiske område. Medlemmer udpe-
get af en institution for erhvervsrettet uddannelse i erhvervs-
akademiets geografiske område skal udgøre et flertal i be-
styrelsen og repræsenterer den institution, som medlemmet
er udpeget af. Bestyrelsen sammensættes endvidere af 4 in-
terne medlemmer, hvoraf to medlemmer udpeges af og
blandt henholdsvis erhvervsakademiets medarbejdere og
blandt de studerende på erhvervsakademiets uddannelser.
Der er i medfør af de gældende regler ingen øvre eller nedre
grænse for antallet af medlemmer af erhvervsakademiets be-
styrelse.
3.1.3.2. Den foreslåede ordning
Med etableringen og konsolideringen af erhvervsakademi-
erne som selvstændige og uafhængige uddannelsesinstitutio-
ner for videregående uddannelser og forslaget om, at er-
hvervsakademierne får en selvstændig ret til udbud af pro-
fessionsbacheloruddannelser, foreslås det, at ophæve de
gældende bestemmelser, der sikrer institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, ingeniørhøjskoler, professionshøj-
skoler samt kommunalbestyrelser og regioner retten til at
udpege medlemmer til erhvervsakademiernes bestyrelser.
De nærmere regler for bestyrelsessammensætningen skal i
stedet fremgå af institutionernes vedtægter. Det skal fastsæt-
tes i vedtægten for den enkelte institution, hvilke organisati-
oner eller institutioner der er udpegningsberettiget til besty-
relsen, herunder om og i hvilket omfang der skal være mu-
lighed for selvsupplering. De udefrakommende medlemmer
skal afspejle erhvervsakademiets uddannelsesudbud og lo-
kal- og regionalområdet med henblik på at sikre en tæt til-
knytning til praksis, og der skal ved valget af de udefrakom-
mende medlemmer tages udgangspunkt i aftagerinteresser.
Arbejdsmarkedets parter skal være repræsenteret, men det er
bestyrelsen, som på baggrund af uddannelsesudbud og sam-
arbejder afgør, om og i hvilket omfang andre uddannelsesin-
stitutioner og den kommunale eller regionale sektor skal væ-
re repræsenteret i bestyrelsen. Medlemmerne skal have de
fornødne kvalifikationer, herunder erfaring med ledelse, or-
ganisation og økonomi og faglig indsigt i uddannelse og ar-
bejdsmarkedets behov for uddannelse, og de skal alene vare-
tage akademiets interesser. Der foreslås fastsat en øvre og
nedre grænse for antallet af bestyrelsesmedlemmer på 9 til
13 medlemmer. Medarbejdere og studerende skal fortsat væ-
re repræsenteret i bestyrelserne med hver to medlemmer. De
udefra kommende medlemmer skal have flertal i bestyrelsen
Med den gennemførte udspaltning af videregående uddan-
nelsesaktiviteter fra institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse er alle erhvervsakademier nu etableret som selvstændi-
ge selvejende institutioner. Med forslaget om, at erhvervs-
akademierne fremadrettet også får ret til et selvstændigt ud-
bud af professionsbacheloruddannelser uden krav om en
partnerskabsaftale med en professionshøjskole, bortfalder
baggrunden for den udpegningsret til bestyrelsen, som er-
hvervsskoler og professionshøjskoler har haft. Endvidere er
alle ingeniørhøjskoler pr. 1. januar 2013 lagt sammen med
universiteter med universitetet som den fortsættende institu-
tion.
Det foreslås som en overgangsordning, at fastlæggelsen af
vedtægtens regler for sammensætning af nye bestyrelser for
erhvervsakademierne, efter loven er trådt i kraft, varetages
af et vedtægtsudvalg, bestående af formanden for den sid-
dende bestyrelse, en medarbejder og en studenterrepræsen-
tant fra den siddende bestyrelse samt to eksterne medlem-
mer, der udpeges af ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser efter indstilling fra formanden.
Ministeren for forskning, innovation og videregående ud-
dannelser bemyndiges med forslaget til at fastsætte regler
om nedsættelse af vedtægtsudvalget og vedtægtsudvalgets
opgaver.
3.1.4. Uddannelsesudvalgene
3.1.4.1. Gældende ret
Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor et uddan-
nelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter-
og videreuddannelse, som erhvervsakademiet er godkendt til
at udbyde, medmindre væsentlige hensyn taler for at samle
flere nært beslægtede uddannelser under ét. Uddannelsesud-
valgene har til formål at rådgive bestyrelsen, rektor og ledel-
sen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelser-
nes indhold, profil, kvalitet og relevant samt den regionale
uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalgene afgiver des-
uden indstillinger om studieordninger inden for udvalgets
områder. Uddannelsesudvalgene består af 10-12 medlem-
mer, der sammensættes af personer med kompetencer inden-
for uddannelsesområdet og personer med kendskab til ar-
8
bejdsmarkedet. To af medlemmerne udpeges af og blandt
medarbejdere ved erhvervsakademiet og på erhvervsakade-
miets uddannelser på de institutioner, der ved udlagt under-
visning gennemfører uddannelser for erhvervsakademiet. To
af medlemmerne udpeges af og blandt de studerende, der er
optaget inden for udvalgets uddannelsesområde.
3.1.4.2. Den foreslåede ordning
For at styrke den systematiske inddragelse af det aftagen-
de arbejdsmarked i uddannelserne foreslås det, at sammen-
sætningen af de nuværende uddannelsesudvalg på erhvervs-
akademierne ændres. Dette indebærer, at udvalgets praksi-
sprofil skærpes i forhold til i dag, hvor der er krav om, at en
række grupper skal være repræsenteret, herunder repræsen-
tanter fra andre uddannelsesinstitutioner. Alle uddannelser
skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg, og hver institution
skal etablere mindst et uddannelsesudvalg for hvert uddan-
nelsesområde, modsat i dag hvor der i udgangspunktet skal
nedsættes et uddannelsesudvalg for hver enkel grunduddan-
nelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser. Det overla-
des fremadrettet til det enkelte erhvervsakademi at fastsætte
antallet af uddannelsesudvalg indenfor hvert uddannelses-
område, og hvor mange medlemmer der skal være i udval-
get, da bredden i arbejdsmarkedet varierer på tværs af ud-
dannelser og uddannelsesområder.
Uddannelsesudvalgets opgave reformuleres, således at det
fremgår, at uddannelsesudvalget skal rådgive bestyrelsen,
rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde
om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet, lige-
som uddannelsesudvalget skal inddrages ved udvikling af
nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye
undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan
herudover rådgive om f.eks. innovationspotentialer og prak-
tikaftaler. Uddannelsesudvalget skal ligeledes rådgive i for-
hold til den regionale uddannelsesdækning for at sikre, at er-
hvervsakademierne også fremadrettet varetager regionale
behov. Et flertal i hvert uddannelsesudvalg skal derfor have
kendskab til regionale forhold. Medarbejderne ved erhvervs-
akademiet og studerende, der er optaget inden for udvalgets
uddannelsesområde, skal fortsat være repræsenteret med
hver to medlemmer. Det eksisterende krav til uddannelses-
udvalgene om at afgive indstillinger om studieordninger til
bestyrelsens eller rektors godkendelse reformuleres, således
at uddannelsesudvalgene fremover ikke afgiver indstilling til
studieordningernes fællesdel, som udarbejdes i fællesskab af
de institutioner, der er godkendt til at udbyde en given ud-
dannelse. Uddannelsesudvalgene skal dog fortsat afgive ind-
stilling om studieordningernes institutionsspecifikke for-
hold, som fremgår af studieordningens institutionsdel, og
som udarbejdes enten af den enkelte institution eller af flere
institutioner i fællesskab, der er godkendt til at udbyde ud-
dannelsen.
3.2. Lov om professionshøjskoler for videregående
uddannelser
3.2.1. Udbud af erhvervsakademiuddannelser
3.2.1.1. Gældende ret
Professionshøjskolerne har efter § 3 i lov om professions-
højskoler for videregående uddannelse til opgave at udbyde
og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreud-
dannelse, der på et internationalt niveau imødekommer be-
hovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som
offentlige sektor. Professionshøjskolerne er herunder efter
lovens § 4 forpligtet til at dække behovet for udbud af pro-
fessionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i
tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor professi-
onshøjskolen hører hjemme. Endvidere kan ministeren efter
lovens § 4, stk. 3, bestemme, at en eller flere professionshøj-
skoler sammen skal dække regionens eller et geografisk om-
rådes behov for en eller flere erhvervsakademiuddannelser
og efter- og videreuddannelser.
Ministerens godkendelse af professionshøjskolernes ud-
bud af erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreud-
dannelse i tilknytning hertil er nærmere reguleret i § 2 i be-
kendtgørelse nr. 746 af 24. juni 2013 om særlige betingelser
for godkendelse af udbud af erhvervsakademiuddannelser,
professionsbacheloruddannelser, videregående voksenud-
dannelser (akademiuddannelser) og diplomuddannelser. Det
følger heraf, at professionshøjskolerne alene kan blive god-
kendt til udbud af en erhvervsakademi- eller akademiuddan-
nelse, når professionshøjskolen, som det er tilfældet med
Professionshøjskolen University College Nordjylland, er
etableret ved sammenlægning med et erhvervsakademi, eller
når behovet for uddannelsen ikke kan eller forventes at kun-
ne blive dækket af et erhvervsakademi.
Professionshøjskolerne har på baggrund heraf opnået god-
kendelse til udbud af en række akademiuddannelser inden
for fagområder, som ikke har været dækket af et erhvervs-
akademi inden for professionshøjskolens regionale dæk-
ningsområde. Det drejer sig om f.eks. om akademiuddannel-
ser inden for velfærdsområdet og inden for offentlig admini-
stration. Tilsvarende er medie- og journalisthøjskolen god-
kendt til udbud af akademiuddannelser inden for medie- og
journalistområdet. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3, vil de
maritime uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregåen-
de uddannelser, kunne blive godkendt til udbud af maritime
erhvervsakademi- og akademiuddannelser, hvis der er behov
herfor.
3.2.1.2. Den foreslåede ordning
Professionshøjskolerne vil fortsat have til opgave at udby-
de og udvikle videregående uddannelser og efter- og vide-
reuddannelse, der på et internationalt niveau imødekommer
behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som
offentlige sektor. Erhvervsakademiernes fortrinsret til udbud
af videregående uddannelser inden for det tekniske og mer-
kantile område vil ikke påvirke professionshøjskolernes ek-
sisterende udbud af tekniske og merkantile erhvervsakade-
9
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser og efter-
og videreuddannelse i tilknytning hertil. Disse uddannelser
vil kunne videreføres efter de allerede givne udbudsgodken-
delser. Professionshøjskolen University College Nordjyl-
land, der er etableret ved sammenlægning med et erhvervs-
akademi, vil som hidtil kunne blive godkendt til udbyde og
udvikle tekniske og merkantile erhvervsakademi- og akade-
miuddannelser. Professionshøjskolerne skal fortsat sikre, at
de videreførte uddannelsesudbud løbende tilpasses den sam-
fundsmæssige udvikling og ændrede behov på det danske
arbejdsmarked. Tilpasningen vil som udgangspunkt skulle
foregå inden for rammerne af de eksisterende godkendelser,
da professionshøjskolerne efter forslaget forventes kun at
kunne blive godkendt til at udbyde nye tekniske eller mer-
kantile uddannelser, hvis det eller de erhvervsakademier, der
deler dækningsområde med den givne professionshøjskole,
ikke har eller er ved at udvikle et tilstrækkeligt bæredygtigt
uddannelsesmiljø til udbud af den pågældende uddannelse.
Diplomingeniøruddannelserne med tilknyttede ingeniørfag-
lige diplomuddannelser og den erhvervsøkonomiske diplo-
muddannelse HD er ikke omfattet af erhvervsakademiernes
fortrinsret til udbud af videregående uddannelser inden for
det tekniske og merkantile område.
Reguleringen indebærer således, at placering af nye udbud
af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser
med tilhørende efter- og videreuddannelser på en professi-
onshøjskole forudsætter en drøftelse herom mellem professi-
onshøjskolen og det eller de erhvervsakademier, der har for-
trinsretten til nye tekniske og merkantile uddannelser inden
for professionshøjskolens dækningsområde. Nærmere regler
herom forventes fastsat ved revisionen af bekendtgørelse nr.
746 af 24. juni 2013 om særlige betingelser for godkendelse
af udbud af erhvervsakademiuddannelser, professionsbache-
loruddannelser, videregående voksenuddannelser (akade-
miuddannelser) og diplomuddannelser. Ved revisionen af
godkendelsesbetingelserne sikres, at der med udgangspunkt
i arbejdsdelingen mellem professionshøjskolerne og er-
hvervsakademierne kan foretages en løbende udvikling af
den enkelte institutions samlede udbud i forlængelse af ud-
viklingen i institutionens faglige miljøer og videngrundlag.
3.2.2 Professionshøjskolernes bidrag til tilførsel af ny viden
i uddannelser og på arbejdsmarkedet
3.2.2.1. Gældende ret
Professionshøjskolerne har efter § 5 i lov om professions-
højskoler for videregående uddannelser til opgave at udføre
udviklingsopgaver og varetage videncenterfunktioner i til-
knytning til de udbudte uddannelser. Professionshøjskolerne
skal fungere som udviklings- og videncentre inden for de fa-
gområder, hvor de udbyder uddannelser, og hvor de på et el-
ler flere felter har opbygget særlige kompetencer på lands-
dækkende niveau.
Formålet er på den ene side at sikre kvaliteten af uddan-
nelserne og den faglige udvikling, og på den anden side at
institutionerne bidrager til vækst og velfærd ved at forbedre
offentlige og private virksomheders mulighed for omstilling,
kvalitetsudvikling og innovation.
Endvidere fremgår det af den gældende lov, at en professi-
onshøjskole har udviklingsarbejde som en selvstændig opga-
ve, hvilket bl.a. indebærer, at underviserne skal deltage sy-
stematisk i forsøgs- og udviklingsarbejde i samarbejde med
offentlige og private virksomheder og samarbejde med
forskningsinstitutioner, herunder universiteterne.
Endvidere skal professionshøjskolerne fungere som regio-
nale videninstitutioner, der skal have et tæt og stærkt sam-
spil med regionale interessenter, herunder virksomheder og
andre aftagere, professionshøjskoler, institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, regionale vækstfora m.v. Professi-
onshøjskolen skal således samarbejde med de erhverv og
professioner, som professionshøjskolens uddannelser retter
sig mod.
3.2.2.2. Den foreslåede ordning
Med forslaget fastholdes intentionerne i den gældende lov,
og der lægges op til en konsolidering af professionshøjsko-
lernes rolle som erhvervs- og professionsrettede uddannel-
ses- og videninstitutioner med en central samfundsmæssig
rolle som bindeled mellem viden, uddannelse og arbejds-
marked. Konsolideringen omfatter en tydeliggørelse af for-
ventninger og krav til, at professionshøjskolerne som regio-
nale uddannelses- og videninstitutioner med nationalt og in-
ternationalt udsyn har til opgave at indsamle, bearbejde og
formidle samt at producere relevant anvendelsesorienteret
viden inden for og på tværs af institutionens uddannelses-
faglige områder i tæt samspil med det aftagende arbejdsmar-
ked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgi-
vende samfund.
Først og fremmest er det en væsentlig forudsætning for
udviklingen af erhvervsakademi- og professionsbachelorud-
dannelsernes videngrundlag og herigennem uddannelsernes
kvalitet og relevans, at professionshøjskolerne er involveret
i såvel tilrettelæggelse, gennemførelse, omsætning og for-
midling af praksisnære og anvendelsesorienterede forsk-
nings- og udviklingsaktiviteter. Institutionerne skal herigen-
nem leve op til ansvaret for, at relevant ny viden tager afsæt
i og tilgår institutionens udbud af ordinære erhvervsakade-
mi- og professionsbacheloruddannelser og udbud af efter-
og videreuddannelser.
Endvidere skal institutionernes involvering i forsknings-
og udviklingsaktiviteter medvirke til, at ny viden bringes di-
rekte i anvendelse i erhverv og professioner, hvorved insti-
tutionerne bidrager til fremme af vækst på det private ar-
bejdsmarked og udvikling af kvalitet og effektivitet i den of-
fentlige sektor.
Offentlig forsknings- og udviklingsaktivitet udføres i dag
af en række forskellige aktører. Universiteter og øvrige
forskningsinstitutioner står for langt størsteparten af forsk-
nings- og udviklingsaktiviteter, som kan kategoriseres inden
for internationalt anerkendte definitioner af de forsknings-
og udviklingsaktivitet (grundforskning, anvendelsesoriente-
ret forskning samt udvikling), jf. Frascati-manualens defini-
tion af forsknings- og udviklingsaktiviteter i henhold til
10
medlemslandenes indsamling af forsknings- og udviklings-
statistik. Dog foregår i dag en del af den anvendelsesoriente-
rede forskningsaktivitet tillige på øvrige videninstitutioner
f.eks. GTS-institutterne samt på professionshøjskoler og i
mindre grad på erhvervsakademier.
På professionshøjskolerne udføres derudover et betydeligt
omfang af øvrige væsentlige innovationsaktiviteter (som ik-
ke opfylder nævnte internationalt anerkendte definitioner),
hvor eksisterende forskningsviden eller anden viden indhen-
tet fra praksis omsættes til udvikling af nye eller væsentlige
forbedrerede produkter, ydelser, metoder, processer m.v.
Endelig varetager professionshøjskolerne øvrige former
for relevante udviklingsaktiviteter, f.eks. inddragelse af ny
viden i uddannelser, ekstern videnformidling, kompetenceu-
dvikling, konsulentydelser m.v.
Med forslaget lovfæstes og præciseres professionshøjsko-
lernes varetagelse af praksisnære og anvendelsesorienterede
forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for de relevante
fagområder, som institutionerne i henhold til deres formål
har til opgave at forsyne med uddannet arbejdskraft og ny
viden.
Professionshøjskolernes aktive involvering i relevante
praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og ud-
viklingsaktiviteter forventes at foregå i tæt samspil med det
aftagende arbejdsmarked og i vidt omfang i konkrete sam-
arbejder med eksisterende forskningsmiljøer på universiteter
og øvrige forskningsinstitutioner. Dette ses allerede på flere
fagområder, f.eks. inden for grundskoleområdet i form af
bl.a. praksisnære ph.d.-forløb og skoleudviklingsprojekter.
Med forslaget præciseres det, at underviserne på professi-
onshøjskolerne som en naturlig del af deres virke på kvalifi-
ceret vis indgår i praksisrettede og anvendelsesorienterede
forsknings- og udviklingsaktiviteter, dvs. indsamling, bear-
bejdning og formidling samt produktion af relevant faglig
viden, i samspil og konkrete samarbejder med virksomhe-
der, andre uddannelses- og videninstitutioner mv. Med for-
slaget indskærpes således forventningen om, at de fastansat-
te undervisere deltager aktivt og kontinuerligt i institutio-
nens forsknings- og udviklingsaktiviteter, samt at undervi-
serne og øvrige relevante medarbejdere holder sig løbende
fagligt opdateret på nyeste viden fra national og internatio-
nal forskning samt viden fra deres respektive praksisfelter.
Institutionernes ledelser skal fremme, at resultater og vi-
den fra gennemførte forsknings- og udviklingsaktiviteter
formidles via relevante og anerkendte kanaler og omsættes
konkret til gavn for studerende, øvrige undervisere, aftagere
og brugere eller borgere, f.eks. i form af udvikling af nye
uddannelses- og undervisningsforløb, udvikling af undervis-
ningsmaterialer, udarbejdelse af skriftlige publikationer, an-
den formidlingsaktivitet m.v.
I det fremsatte lovforslag er videngrundlaget for erhvervs-
akademiernes og professionshøjskolernes uddannelser og in-
stitutionernes videnproduktion beskrevet enslydende. Bag-
grunden herfor er udviklingen i erhvervsakademisektoren,
herunder de midler til udviklings- og evidensbasering, der
nu gives til begge typer institutioner, samt den nyligt aftalte
fælles stillingsstruktur for området. Det er således nu et fæl-
les krav, at den enkelte institution sikrer, at underviserne har
tilstrækkelige forsknings- og udviklingsmæssige kvalifikati-
oner til, at institutionen som en del af de samlede forsk-
nings- og udviklingsaktiviteter kan gennemføre relevante
aktiviteter i henhold til alment og internationalt anerkendte
definitioner af forsknings- og udviklingsaktivitet, og herun-
der indgå i praksisnære forsknings- og udviklingssamarbej-
der med øvrige nationale og internationale uddannelses- og
videninstitutioner, private og offentlige virksomheder m.v.
Inden for den beskrevne fælles ramme for produktion, for-
midling og omsætning af anvendelsesorienteret viden udført
af erhvervsakademierne og professionshøjskolerne vil der
fortsat være velbegrundede forskelle, hvad angår profil, ud-
vikling og målsætninger på området.
3.2.3. Ændringer af bestyrelsessammensætningen
3.2.3.1. Gældende ret
Professionshøjskolernes bestyrelse består af 10-15 med-
lemmer, der sammensættes således, at flertallet af medlem-
merne er udefrakommende, fortrinsvis fra det regionale om-
råde, hvor professionshøjskolen hører hjemme. Det følger af
de gældende regler, at et erhvervsakademi i regionen kan
udpege et medlem til bestyrelsen, hvis professionshøjskolen
og erhvervsakademiet indgår i et partnerskab efter § 5 a i
lov om professionshøjskoler om udbud og udvikling af tek-
niske og merkantile professionsbacheloruddannelser og ef-
ter- og videreuddannelse i tilknytning hertil.
3.2.3.2. Den foreslåede ordning
Med forslaget bortfalder kravet om, at erhvervsakademier-
ne skal være repræsenteret i professionshøjskolerne besty-
relse, hvis professionshøjskolen og erhvervsakademiet ind-
går i en partnerskabsaftale efter § 5a i lov om professions-
højskoler. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget
om, at erhvervsakademierne får en selvstændig ret til at ud-
byde og udvikle tekniske og merkantile professionsbachelo-
ruddannelser uden krav om en partnerskabsaftale med en
professionshøjskole. Et samarbejde mellem institutionerne
kan mest hensigtsmæssigt forankres i institutionens ledelse.
Den øvre og nedre grænse for antallet af bestyrelsesmedlem-
mer på 10 til 15 medlemmer fastholdes.
3.2.4. Uddannelsesudvalgene
3.2.4.1. Gældende ret
Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor et uddan-
nelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter-
og videreuddannelse, som professionshøjskolen er godkendt
til at udbyde, medmindre væsentlige hensyn taler for at sam-
le flere nært beslægtede uddannelser under ét. Uddannelses-
udvalgene har til formål at rådgive bestyrelsen, rektor og le-
delsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannel-
sernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt den regiona-
le uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalgene afgiver des-
uden indstillinger om studieordninger inden for udvalgets
områder. Uddannelsesudvalgene består af 10-12 medlem-
11
mer, der sammensættes af personer med kompetencer inden-
for uddannelsesområdet og personer med kendskab til ar-
bejdsmarkedet. To af medlemmerne udpeges af og blandt
medarbejdere ved professionshøjskolen, der fortrinsvis er
beskæftiget inden for udvalgets uddannelsesområde. To af
medlemmerne udpeges af og blandt de studerende, der er
optaget inden for udvalgets uddannelsesområde.
3.2.4.2. Den foreslåede ordning
For at styrke den systematiske inddragelse af det aftagen-
de arbejdsmarked i uddannelserne foreslås det, at sammen-
sætningen af de nuværende uddannelsesudvalg på professi-
onshøjskolerne ændres. Dette indebærer, at udvalgets prak-
sisprofil skærpes i forhold til i dag, hvor der er krav om, at
en række grupper skal være repræsenteret herunder repræ-
sentanter fra andre uddannelsesinstitutioner. Alle uddannel-
ser skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg, og hver insti-
tution skal etablere mindst et uddannelsesudvalg for hvert
uddannelsesområde, modsat i dag hvor der i udgangspunktet
skal nedsættes et uddannelsesudvalg for hver enkel grund-
uddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser. Det
overlades fremadrettet til den enkelte professionshøjskole at
fastsætte, hvor mange medlemmer der skal være i udvalget,
da bredden i arbejdsmarkedet varierer på tværs af uddannel-
ser og uddannelsesområder.
Uddannelsesudvalgets opgave reformuleres, således at det
fremgår, at uddannelsesudvalget skal rådgive bestyrelsen,
rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde
om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet, lige-
som uddannelsesudvalget skal inddrages ved udvikling af
nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye
undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan
herudover rådgive om f.eks. innovationspotentialer og prak-
tikaftaler. Uddannelsesudvalget skal ligeledes rådgive i for-
hold til den regionale uddannelsesdækning for at sikre, at
professionshøjskolerne også fremadrettet varetager regiona-
le behov. Et flertal i hvert uddannelsesudvalg skal derfor ha-
ve kendskab til regionale forhold. Medarbejderne ved pro-
fessionshøjskolen og studerende, der er optaget inden for
udvalgets uddannelsesområde, skal fortsat være repræsente-
ret med hver to medlemmer. Det eksisterende krav til ud-
dannelsesudvalgene om at afgive indstillinger om studieord-
ninger til bestyrelsens eller rektors godkendelse reformule-
res, således at uddannelsesudvalgene fremover ikke afgiver
indstilling til studieordningernes fællesdel, som udarbejdes i
fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde
en given uddannelse. Uddannelsesudvalgene skal dog fortsat
afgive indstilling om studieordningernes institutionsspeci-
fikke forhold, som fremgår af studieordningens institutions-
del, og som udarbejdes enten af den enkelte institution eller
af flere institutioner i fællesskab, der er godkendt til at ud-
byde uddannelsen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforlaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for stat, regioner og kommuner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.: Danmarks Ak-
krediteringsinstitution, Advokatrådet, Akademiet for de
Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademiraadet,
Akademisk Arkitektforening, Danish Institute for Study Ab-
road, Danish Society for Education and Business, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Forskningspolitiske Råd,
Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Rederiforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Arkitektur Center,
Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI, Dansk Magisterfor-
ening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Arkitektvirksom-
heder, Danske Designere, Danske Erhvervsskoler, Danske
Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporgani-
sationer, Danske Kunsthåndværkere, Danske Landskabsar-
kitekter, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd,
Danske Universiteter, Datatilsynet, DDA (Danish Design
Association), De Studerendes Landsråd (DSL), Det Centrale
Handicapråd, Det Frie Forskningsråd, Det Kongelige Dan-
ske Videnskabernes Selskab, Det Strategiske Forskningsråd,
Erhvervsakademiernes Rektorkollegium, Erhvervsstyrelsen,
Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagligt Fælles For-
bund, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Finanstilsynet, Frit Forum – Socialdemokratiske Studeren-
de, FTF, Fødevarestyrelsen, GTS - Godkendt Teknologisk
Service, Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasiesko-
lernes Rektorforening, HK/Stat, Højteknologifonden, Inge-
niørforeningen i Danmark, KL, Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen, Konservative Studerendes Landsorganisation,
Kulturministeriets Rektorer (KUR), Landbrug og Fødevarer,
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LO, Læge-
middelforeningen, Lærernes Centralorganisation, Lærerstu-
derendes Landskreds, Maritime Studerende Danmark, Ma-
skinmestrenes forening, Nordisk Konservator Forbund, Pro-
fessionshøjskolernes Rektorkollegium, Psykolognævnet,
Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rektorkollegi-
et for de kunstneriske uddannelser, Rektorkollegiet for de
maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Rådet for Erhvervs-
akademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser,
Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser,
Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, Rådet for Teknologi
og Innovation, Sammenslutningen af Danske Socialrådgi-
12
verstuderende, Sundhedsstyrelsen, Sygeplejestuderendes
Landssammenslutning, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen,
Tekniq, Uddannelsesrådet for de Maritime Uddannelser,
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Erhvervsakademi
Aarhus, Erhvervsakademiet Dania, Erhvervsakademi Kol-
ding, Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi Midt-
Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-
Vest, Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy,
Fiskeriskolen, Fredericia Maskinmesterskole, Københavns
Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Marstal
Navigationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Nyborg Sø-
fartsskole, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøj-
skolen UCC, Professionshøjskolen University College Lille-
bælt, Professionshøjskolen University College Nordjylland,
Professionshøjskolen University College Sjælland, Professi-
onshøjskolen University College Syddanmark, Professions-
højskolen VIA University College, SIMAC, Svendborg,
Skoleskibet Danmark, Skagen Skipperskole, Skoleskibet
Georg Stage, Svendborg Søfartsskole, Århus Maskinmester-
skole, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Copenhagen
Business School – Handelshøjskolen, Danmarks Tekniske
Universitet, IT-Universitetet i København, Københavns
Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Ar-
kitektskolen Aarhus, Det Kongelige Danske Kunstakademis
Skoler for Arkitektur, Design og Konservering og Design-
skolen Kolding.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgif-
ter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med den foreslåede ændring af erhvervsakademilovens §
3 defineres erhvervsakademiernes opgaver i forhold til de
merkantile og tekniske fagområder. Erhvervsakademierne
skal inden for disse fagområder stå for hovedparten af ud-
dannelsesudbuddene på såvel erhvervsakademi- som profes-
sionsbachelorniveau samt udøve praksisnære forsknings- og
udviklingsaktiviteter, der både understøtter den enkelte in-
stitutions konkrete uddannelsesudbud og medvirker aktivt
til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i er-
hverv og professioner.
Med forslaget ophæves den nuværende bestemmelse i er-
hvervsakademilovens § 3, stk. 1, 2. pkt., om udlægning af
undervisningen til en institution for erhvervsrettet uddannel-
se. Bortfaldet er en konsekvens af, at de videregående ud-
dannelsesaktiviteter er udspaltet fra institutionerne for er-
hvervsrettet uddannelse, og erhvervsakademierne er etable-
ret som selvstændige og uafhængige uddannelsesinstitutio-
ner. Det er således forudsat, at erhvervsakademierne selv
står for og gennemfører undervisningen. Erhvervsakademi-
erne vil dog i særlige tilfælde fortsat kunne indgå aftale med
andre uddannelsesinstitutioner om udlægning af undervis-
ning. Udlægning vil for eksempel kunne ske i tilfælde, hvor
erhvervsakademiet ikke råder over tilstrækkelige tekniske
faciliteter til en given uddannelse. Udlægning forudsætter, at
der fortsat er tæt tilknytning til erhvervsakademiets uddan-
nelsesmiljø. Udlagte dele af undervisningen omfattes af er-
hvervsakademiets kvalitetssikring på lige fod med erhvervs-
akademiets øvrige uddannelsesaktiviteter.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.
Til nr. 2-4
Erhvervsakademiernes uddannelsesudbud omfatter såvel
uddannelser på erhvervsakademi- som professionsbachelor-
niveau. Med den foreslåede affattelse af stk. 1 markeres, at
erhvervsakademiernes udbud af uddannelser skal bygge på
forsknings- og udviklingsviden samt viden om praksis, der
svarer til uddannelsernes niveau som beskrevet i kvalifikati-
onsrammen for videregående uddannelser, jf. også bemærk-
ningerne til § 1, nr. 5.
Erhvervsakademierne vil få fortrinsret til udbud af nye
tekniske og merkantile erhvervsakademi- og professionsba-
cheloruddannelser samt tilknyttet efter- og videreuddannelse
inden for de geografiske områder, hvor institutionerne efter
den foreslåede stk. 2 skal dække behovet. For så vidt angår
erhvervsakademiuddannelserne og de tilknyttede efter- og
videreuddannelser er der i princippet tale om en indsnævring
af erhvervsakademiernes fortrinsret, som i dag knytter sig til
erhvervsakademiniveauet, uanset det faglige indhold. Denne
fortrinsret har dog i praksis været betinget af, at det enkelte
erhvervsakademi havde et tilstrækkeligt fagligt miljø til en
given uddannelse. Fortrinsretten reguleres i dag i bekendtgø-
13
relse nr. 746 af 24. juni 2013 om særlige betingelser for
godkendelse af udbud af erhvervsakademiuddannelser, pro-
fessionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddan-
nelser (akademiuddannelser) og diplomuddannelser. Som
konsekvens af de foreslåede ændringer forudsættes bekendt-
gørelsen revideret således, at erhvervsakademiernes fortrins-
ret knyttes til de tekniske og merkantile fagområder, hvor
det pågældende erhvervsakademi har etableret et fagligt mil-
jø. Det sikres samtidigt, at der kan ske en løbende udvikling
af den enkelte institutions samlede udbud i forlængelse af
udviklingen i institutionens faglige miljøer og videngrund-
lag.
Hovedparten af erhvervsakademiernes udbud af erhvervs-
akademiuddannelser og efter- og videreuddannelse ligger al-
lerede inden for de merkantile og tekniske fagområder. Er-
hvervsakademiernes eksisterende udbud inden for andre fa-
gområder, herunder akademiuddannelse i ledelse og HR, vi-
dereføres på baggrund af godkendelser, der er givet i medfør
af gældende lovgivning.
Med den foreslåede affattelse af stk. 3 præciseres det, at
erhvervsakademiernes dækningsforpligtelse vedrører de tek-
niske og merkantile videregående uddannelser, erhvervsaka-
demierne er godkendt til at udbyde.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.
Til nr. 5
Med den foreslåede affattelse af stk. 1 markeres, at er-
hvervsakademiernes praksisnære og anvendelsesorienterede
forsknings- og udviklingsaktiviteter skal varetages med af-
sæt i og relation til den enkelte institutions uddannelsesud-
bud, som er grundlaget for institutionernes opgaver. Det un-
derstreges, at forsknings- og udviklingsaktiviteter skal vare-
tages i tæt samspil med relevante samarbejdspartnere, her-
under virksomheder på det aftagende arbejdsmarked. Forsk-
nings- og udviklingsaktiviteterne forventes endvidere i vidt
omfang at ske i konkrete samarbejder med eksisterende
forskningsmiljøer på universiteter og øvrige forskningsinsti-
tutioner.
Med den foreslåede affattelse af stk. 2 afspejler anvendel-
sen af begrebet »forsknings- og udviklingsaktiviteter«, at
disse aktiviteter i form af indsamling, bearbejdning, formid-
ling samt produktion af relevant anvendelsesorienteret viden
dels omfatter aktiviteter i henhold til alment og internatio-
nalt anerkendte definitioner af forsknings- og udvikling, dels
væsentlige aktiviteter som falder uden for disse definitioner.
Førstnævnte aktiviteter lever op til kravet om skabende ar-
bejde foretaget på et systematisk grundlag med produktion
af ny viden eller ny anvendelse af viden som formål. Der vil
her typisk være tale om anvendelsesorienteret forskning og
udvikling med en meget væsentlig nyhedsværdi og generali-
serbarhed. Sidstnævnte aktiviteter, hvis formål, intention og
ressourcer ikke lever op til almindelige forskningskriterier,
omfatter bl.a. praksisdrevne innovationsaktiviteter i samar-
bejde med én eller flere virksomheder om frembringelse af
nye eller væsentligt forbedrede løsninger på konkrete pro-
blemstillinger, omsætning af ny viden i uddannelser, kom-
petenceudvikling, eksternt rettet vidensformidling, konsu-
lentydelser m.v.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.
Til nr. 6
Det er i medfør af den gældende bestemmelse i § 6 en for-
udsætning for erhvervsakademiernes udbud af tekniske og
merkantile professionsbacheloruddannelser, at erhvervsaka-
demiet har indgået en aftale om partnerskab med en profes-
sionshøjskole. Forslaget om at ophæve lovens § 6 er en kon-
sekvens af forslaget om, at erhvervsakademierne fremover
får ret til selvstændigt at udbyde og udvikle tekniske og
merkantile professionsbacheloruddannelser uden krav om en
partnerskabsaftale med en eller flere professionshøjskoler.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 3.
1.1.
Til nr. 7
Den foreslåede ændring af § 8 er en følge af lovforslagets
§ 1, nr. 5, der nyaffatter § 5. Det følger af de gældende reg-
ler, at erhvervsakademierne skal have et system til kvalitets-
sikring og resultatvurdering af uddannelse, udviklingsarbej-
de og videncenterfunktion. Det er med forslaget forudsat at
begrebet »forsknings- og udviklingsaktiviteter« også omfat-
ter kvalitetssikring af udviklingsarbejde og videncenterfunk-
tioner.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring af stk. 3 er en konsekvens af lov-
forslagets § 1, nr. 12, der nyaffatter § 14, stk. 1-5.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.
Til nr. 9
De foreslåede ændringer af stk. 4 er konsekvenser af lov-
forslagets § 1, nr. 2, der indsætter nyt stykke i lovens § 4, og
§ 1, nr. 11, der ophæver lovens § 13, stk. 2 og 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.
Til nr. 10
Den foreslåede ændring af stk. 8 er en konsekvens af lov-
forslagets § 1, nr. 1, der nyaffatter lovens § 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.
Til nr. 11
Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor organisere er-
hvervsakademiet med studieråd for de tekniske og merkanti-
le professionsbacheloruddannelser, som erhvervsakademiet
udbyder i partnerskab med en eller flere professionshøjsko-
ler. Studierådene rådgiver uddannelsesudvalg, rektor og be-
styrelsen om tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af
uddannelser. Studierådene udarbejder desuden forslag til
14
studieordning og ændringer heri til uddannelsesudvalg. Da
erhvervsakademierne med forslaget får en selvstændig ret til
at udbyde tekniske og merkantile professionsbacheloruddan-
nelser uden partnerskabsaftale med en professionshøjskole
foreslås det, at bestemmelserne i lovens § 13, stk. 2 og 3, om
studieråd bortfalder. De studerende vil fortsat være sikret
indflydelse gennem repræsentation i bestyrelse og i uddan-
nelsesudvalg.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.
Til nr. 12
De eksterne medlemmer af bestyrelsen udpeges efter de
gældende regler af en institution for erhvervsrettet uddan-
nelse i erhvervsakademiets gergrafiske område, når instituti-
onen ved spaltning har overdraget aktiviteter vedrørende er-
hvervsakademiuddannelser til erhvervsakademiet, forestår
udlagt undervisning for erhvervsakademiet eller institutio-
nens faglige miljø er akkrediteret til at kunne gennemføre
undervisning for erhvervsakademiet. Bestyrelsens eksterne
medlemmer sammensættes desuden af mindst et medlem,
der udpeges af professionshøjskolen eller professionshøj-
skolerne i området, et medlem, der udpeges af den eller de
ingeniørhøjskoler, som har udbud af uddannelser i regionen
og to medlemmer, der udpeges i forening af kommunalbe-
styrelserne og regionsrådet i erhvervsakademiets geografi-
ske område. Medlemmer udpeget af en institution for er-
hvervsrettet uddannelse i erhvervsakademiets geografiske
område skal udgøre et flertal i bestyrelsen og repræsenterer
den institution, som medlemmet er udpeget af.
Med forslaget bortfalder kravet om, at andre uddannelses-
institutioner, kommuner og regioner skal være repræsenteret
i erhvervsakademiernes bestyrelser, og der fastsættes en øv-
re og nedre grænse for antallet af bestyrelsesmedlemmer på
9 til 13 medlemmer.
Valget af bestyrelsesmedlemmerne skal tage udgangs-
punkt i aftagerinteresser og arbejdsmarkedets parter. De
udefrakommende medlemmer skal afspejle erhvervsakade-
miets uddannelsesudbud og lokal- og regionalområdet med
henblik på at sikre en tæt tilknytning til praksis. Medlem-
merne skal have de fornødne kvalifikationer, herunder erfa-
ring med ledelse, organisation og økonomi og faglig indsigt
i uddannelse og arbejdsmarkedets behov for uddannelse, og
de skal alene varetage akademiets interesser. Herudover skal
medarbejdere og studerende som hidtil være repræsenteret i
bestyrelserne med hver to medlemmer. De medarbejdervalg-
te medlemmer er som hidtil beskyttet mod afskedigelse og
anden forringelse af forholdene på samme måde som tillids-
repræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende
område. De udefra kommende medlemmer skal have flertal
i bestyrelsen, og bestyrelsen vælger en formand blandt de
udefrakommende medlemmer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.
Til nr. 13
Den foreslåede ændring af stk. 7 er en konsekvens af lov-
forslagets § 1, nr. 12, der nyaffatter lovens § 14, stk. 1-5.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.
Til nr. 14
Den foreslåede ændring, der ophæver overskriften til lo-
vens §§ 15 og 16 om bortfald af udpegningsret, er en konse-
kvens af lovforslagets § 1, nr. 15, der ophæver lovens §§ 15
og 16.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.
Til nr. 15
Den foreslåede ændring, der ophæver lovens §§ 15 og 16,
er en konsekvens af lovforslagets nr. 12, der nyaffatter § 14,
stk. 1-5. Med forslaget bortfalder institutioner for erhvervs-
rettet uddannelsers ret til at udpege medlemmer til erhvervs-
akademiernes bestyrelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.
Til nr. 16
De foreslåede ændringer af stk. 4 og stk. 5 er en konse-
kvens af lovforslagets § 1, nr. 1, der nyaffatter lovens § 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.
Til nr. 17
Det foreslås med stk. 1, at bestyrelsen efter indstilling fra
rektor nedsætter mindst ét uddannelsesudvalg for hvert ud-
dannelsesområde. Forslaget indebærer således, at et er-
hvervsakademi, i den udstrækning det er fagligt begrundet,
kan samle flere uddannelser inden for samme uddannelses-
område under ét uddannelsesudvalg. Uddannelsesudvalget
består efter de gældende regler af 10-12 medlemmer. Det er
fremover op til den enkelte institution at fastsætte, hvor
mange medlemmer der skal være i udvalget, da bredden i ar-
bejdsmarkedet varierer på tværs af uddannelser og uddan-
nelsesområder, ligesom antallet kan variere afhængigt af,
hvor mange uddannelser, der er tilknyttet det enkelte uddan-
nelsesudvalg. Alle grunduddannelser og tilknyttede efter- og
videreuddannelse, som erhvervsakademiet er godkendt til at
udbyde, skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg.
Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at uddannelsesudvalgene
har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af
det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes
kvalitet og relevans for samfundet. Udvalget skal således lø-
bende og systematisk inddrages i dialogen om uddannelser-
ne, herunder disses mål, indhold og resultater og hjælpe til
at sikre, at resultaterne herfra anvendes ved tilpasning af ud-
dannelserne med henblik på fortsat at sikre uddannelsernes
relevans på arbejdsmarkedet. Udvalget skal herudover råd-
give om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelses-
udvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende ud-
dannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prø-
veformer. Uddannelsesudvalget kan herudover rådgive om
andre spørgsmål, som udvalget tager op af egen drift, der
15
vedrører uddannelsesområdet, herunder innovationspotentia-
ler og praktikaftaler. Uddannelsesudvalget skal afgive ind-
stillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse om de de-
le af studieordninger inden for udvalgets områder, der i hen-
hold til lovgivning er institutionsspecifikke. Hvis uddannel-
sesudvalget rådgiver om fællesdelen i en studieordning in-
den for udvalgets områder, som udarbejdes i fællesskab af
de institutioner, der er godkendt til at udbyde en given ud-
dannelse, skal institutionen videreformidle uddannelsesud-
valgets rådgivning til de øvrige udbydere, der er godkendt til
at udbyde den pågældende uddannelse.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at uddannelsesudval-
gets medlemmer tilsammen skal have erfaring med og ind-
sigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som
uddannelserne giver adgang til. For at styrke udvalgets prak-
sisprofil foreskriver bestemmelsen i stk. 3, at uddannelses-
udvalget sammensættes således, at det afspejler det aftagen-
de arbejdsmarked og regionale behov i forhold til uddannel-
sesområdet. Dette indebærer, at der i udvalget er en vis
tyngde i forhold til aftagersiden, herunder personer med
kendskab til regionale forhold for de uddannelser, der er til-
knyttet udvalget, gennem repræsentation af private og/eller
offentlige virksomheder, repræsentanter fra praktikvirksom-
heder eller for uddannelsernes praktikområde samt erhvervs-
liv og aftagerrepræsentanter, herunder arbejdsgiver- og løn-
modtagerorganisationer. Erhvervsakademiet kan ligeledes
vælge at lade andre personer med erfaring og indsigt i ud-
dannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannel-
serne giver adgang til, indgå i udvalget. Endelig foreslås det
i bestemmelsens stk. 4 og stk. 5, at medarbejderne ved er-
hvervsakademiet og studerende, der er optaget inden for ud-
valgets uddannelsesområde, fortsat skal være repræsenteret
med hver to medlemmer. De medarbejdervalgte medlemmer
er som hidtil beskyttet mod afskedigelse og anden forringel-
se af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter
inden for vedkommende eller tilsvarende område.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.4.
Til nr. 18
Den foreslåede ændring af stk. 2 er en konsekvens af lov-
forslagets § 1, nr. 5, der nyaffatter lovens § 5. Udviklingsar-
bejde og videncenterfunktioner indgår med forslaget i be-
grebet »forsknings- og udviklingsaktiviteter«.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.
Til nr. 19
Den foreslåede ændring af stk. 4 er en konsekvens af lov-
forslagets § 1, nr. 12, der nyaffatter lovens § 14, stk. 1-5.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.
Til nr. 20
Den foreslåede ændring, der ophæver § 49, stk. 2, er en
konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6, der ophæver lovens §
6 og § 2, nr. 5, der ophæver lovens § 5 a.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1
og 3.2.1.
Til nr. 21
Den foreslåede ændring, der ophæver overskriften til lo-
vens §§ 50-55 om oprettelse af erhvervsakademier, er en
konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 23, der ophæver lovens
§§ 50-55.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.
Til nr. 22
Med forslaget ophæves §§ 50–55 om oprettelse af er-
hvervsakademier. Erhvervsakademierne blev oprettet ved
lov nr. 346 af 14. maj 2008 om lov om erhvervsakademier
for videregående uddannelser. Det er i bestemmelserne om
oprettelse af erhvervsakademier fastsat, at erhvervsakademi-
erne oprettes den 1. september 2008 eller snarest derefter,
og at erhversakademierne den 1. januar 2009 påbegynder
varetagelsen af de opgaver, som erhvervsakademierne over-
tager fra institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Er-
hvervsakademierne er oprettet som selvstændige institutio-
ner inden for den offentlige forvaltning, og bestemmelserne
om oprettelse af erhvervsakademier er som følge heraf uak-
tuelle. Af ordenshensyn foreslås det derfor, at bestemmel-
serne ophæves.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.
Til § 2
Til nr. 1
Med den foreslåede ændring af lovens § 3 defineres pro-
fessionshøjskolernes opgaver som videregående uddannel-
sesinstitutioner. Det følger af erhvervsakademiernes for-
målsparagraf, som foreslået i § 1, nr. 1, at professionshøj-
skolernes uddannelsesudbud samt forsknings- og udvik-
lingsaktiviteter er afgrænset i forhold til de tekniske og mer-
kantile områder, som dækkes af erhvervsakademierne.
Bestemmelsen i lovens nuværende § 3, stk. 2, om udlæg-
ning af undervisningen til et erhvervsakademi eller en insti-
tution for erhvervsrettet uddannelse ophæves med den fore-
slåede ændring. Professionshøjskolerne vil dog forsat i sær-
lige tilfælde kunne indgå aftale med andre uddannelsesinsti-
tutioner om udlægning af undervisning. Udlægning vil for
eksempel kunne ske i tilfælde, hvor professionshøjskolen ik-
ke råder over tilstrækkelige tekniske faciliteter til en given
uddannelse. Udlægning forudsætter, at der fortsat er tæt til-
knytning til professionshøjskolens uddannelsesmiljø. Udlag-
te dele af undervisningen omfattes af professionshøjskolens
kvalitetssikring på lige fod med professionshøjskolens øvri-
ge uddannelsesaktiviteter. Bestemmelsen i lovens nuværen-
de § 3, stk. 3, udgår og erstattes af den foreslåede § 4, stk. 1,
i lovforslagets § 2, nr. 2.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1.
16
Til nr. 2
Professionshøjskolernes uddannelsesudbud omfatter såvel
uddannelser på erhvervsakademi- som professionsbachelor-
niveau. Med den foreslåede affattelse af professionshøjsko-
lelovens § 4, stk. 1, markeres, at professionshøjskolernes ud-
bud af uddannelser skal bygge på forsknings- og udviklings-
viden samt viden om praksis, der svarer til uddannelsernes
niveau som beskrevet i kvalifikationsrammen for videregå-
ende uddannelser, jf. også bemærkningerne til § 2, nr. 4.
Professionshøjskolernes uddannelsesudbud afgrænses i
forhold det tekniske og merkantile område, som dækkes af
erhvervsakademierne. Afgrænsningen indebærer, at er-
hvervsakademierne har fortrinsret til udbud og udvikling af
uddannelser, der hovedsageligt baserer sig på teknisk og
merkantil viden opnået gennem forsknings- og udviklings-
aktiviteter inden for disse områder. Professionshøjskolerne
vil inden for sine øvrige etablerede uddannelsesområder
fortsat kunne udvikle og udbyde nye uddannelser, hvor tek-
niske eller merkantile elementer indgår som relevant under-
støttelse af uddannelsernes formål og erhvervssigte.
For så vidt angår udbud og udvikling af erhvervsakade-
miuddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser er
der i princippet tale om en udvidelse af professionshøjsko-
lernes råderum, da erhvervsakademierne hidtil har haft for-
trinsret til udbud af nye uddannelser på erhvervsakademini-
veau.
Som konsekvens af de foreslåede ændringer forventes be-
kendtgørelse nr. 746 af 24. juni 2013 om særlige betingelser
for godkendelse af udbud af erhvervsakademiuddannelser,
professionsbacheloruddannelser, videregående voksenud-
dannelser (akademiuddannelser) og diplomuddannelser revi-
deret således, at professionshøjskolernes ret til at opnå god-
kendelse af nye uddannelser knyttes til de fagområder, hvor
den pågældende professionshøjskole har etableret et fagligt
miljø. Det sikres samtidig, at der kan ske en løbende udvik-
ling af den enkelte institutions samlede udbud i forlængelse
af udviklingen i institutionens faglige miljøer og videng-
rundlag.
Hovedparten af professionshøjskolernes uddannelsesud-
bud ligger allerede uden for de merkantile og tekniske fa-
gområder, som omfattes af erhvervsakademiernes fortrins-
ret. Professionshøjskolernes eksisterende tekniske og mer-
kantile uddannelsesudbud vil dog kunne videreføres efter de
allerede givne udbudsgodkendelser.
Det foreslåede § 4, stk. 2, er en sammenskrivning af be-
stemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, i gældende lov, der viderefø-
res uændret.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring af stk. 3 er en konsekvens af lov-
forslagets § 2, nr. 2, der nyaffatter lovens § 4, stk. 1 og 2.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1.
Til nr. 4
Med den foreslåede stk. 1 markeres, at professionshøjsko-
lerenes praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings-
og udviklingsaktiviteter skal varetages med afsæt i og relati-
on til den enkelte institutions uddannelsesudbud, som er
grundlaget for institutionernes opgaver. Det understreges, at
forsknings- og udviklingsaktiviteter skal varetages i tæt
samspil med relevante samarbejdspartnere, herunder virk-
somheder på det aftagende arbejdsmarked. Forsknings- og
udviklingsaktiviteterne forventes endvidere i vidt omfang at
ske i konkrete samarbejder med eksisterende forskningsmil-
jøer på universiteter og øvrige forskningsinstitutioner.
Med den foreslåede affattelse af stk. 2 afspejler anvendel-
sen af begrebet »forsknings- og udviklingsaktiviteter«, at
disse aktiviteter i form af indsamling, bearbejdning, formid-
ling samt produktion af relevant anvendelsesorienteret viden
dels omfatter aktiviteter i henhold til alment og internatio-
nalt anerkendte definitioner af forsknings- og udvikling, dels
væsentlige aktiviteter som falder uden for disse definitioner.
Førstnævnte aktiviteter lever op til kravet om skabende ar-
bejde foretaget på et systematisk grundlag med produktion
af ny viden eller ny anvendelse af viden som formål. Der vil
her typisk være tale om anvendelsesorienteret forskning og
udvikling med en meget væsentlig nyhedsværdi og generali-
serbarhed. Sidstnævnte aktiviteter, hvis formål, intention og
ressourcer ikke lever op til almindelige forskningskriterier,
omfatter bl.a. praksisdrevne innovationsaktiviteter i samar-
bejde med én eller flere virksomheder om frembringelse af
nye eller væsentligt forbedrede løsninger på konkrete pro-
blemstillinger, omsætning af ny viden i uddannelser, kom-
petenceudvikling, eksternt rettet vidensformidling, konsu-
lentydelser m.v.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.2.
Til nr. 5
Professionshøjskolerne kan efter bestemmelsen i § 5 a va-
retage opgaver, der vedrører udbud og udvikling af tekniske
og merkantile professionsbacheloruddannelser og efter- og
videreuddannelser i tilknytning hertil, i et partnerskab med
et eller flere erhvervsakademier i den region, hvor professi-
onshøjskolen hører hjemme, jf. § 6 i lov om erhvervsakade-
mier for videregående uddannelser. Den foreslåede ændring,
der ophæver § 5 a, er en konsekvens af den foreslåede æn-
dring i § 1, nr. 6, der ophæver § 6 i lov om erhvervsakade-
mier for videregående uddannelser.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1
og 3.2.1.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring af § 7 er en konsekvens af lovfor-
slagets § 2, nr. 4, der nyaffatter lovens § 5. Udviklingsarbej-
de og videncenterfunktioner indgår med forslaget i begrebet
»forsknings- og udviklingsaktiviteter«.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.2.
Til nr. 7
17
Professionshøjskolen kan efter aftale med en eller flere
uddannelsesinstitutioner, herunder ingeniørhøjskoler vareta-
ge nærmere bestemte administrative opgaver for andre ud-
dannelsesinstitutioner. Med forslaget udgår henvisningen til
ingeniørhøjskoler. Ingeniørhøjskolen i Århus blev pr. 1. ja-
nuar 2012 sammenlagt med Aarhus Universitet med Aarhus
Universitet som fortsættende institution, og Ingeniørhøjsko-
len i København blev pr. 1. januar 2013 sammenlagt med
Danmarks Tekniske Universitet med Danmarks Tekniske
Universitet som fortsættende institution. Ingeniørhøjskoler-
ne eksisterer således ikke mere, og det foreslås af ordens-
hensyn, at henvisninger til ingeniørhøjskoler udgår.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring af § 10 er en konsekvens af lov-
forslagets § 2, nr. 15, der ophæver lovens § 50.
Til nr. 9
Den foreslåede ændring af stk. 2 er en konsekvens af lov-
forslagets § 2, nr. 3, der ophæver lovens § 4, stk. 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1.
Til nr. 10
Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, at
et erhvervsakademi i regionen kan udpege et medlem til
professionshøjskolens bestyrelse, hvis professionshøjskolen
og erhvervsakademiet indgår i et partnerskab efter § 5 a.
Med forslaget bortfalder erhvervsakademiets ret til at udpe-
ge et medlem til professionshøjskolens bestyrelse. Forslaget
er en konsekvens af forslaget om, at erhvervsakademierne
får ret til et selvstændigt udbud af professionsbachelorud-
dannelser uden krav om en partnerskabsaftale med en pro-
fessionshøjskole, jf. lovforslaget § 2, nr. 5, der ophæver § 5
a om partnerskabsaftaler.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.3.
Til nr. 11
Den foreslåede ændring af stk. 2 er en konsekvens af lov-
forslagets § 2, nr. 3, der nyaffatter lovens § 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1.
Til nr. 12
Det foreslås med stk. 1 at bestyrelsen efter indstilling fra
rektor nedsætter mindst ét uddannelsesudvalg for hvert ud-
dannelsesområde. Forslaget indebærer således, at en profes-
sionshøjskole, i den udstrækning det er fagligt begrundet,
kan samle flere uddannelser inden for samme uddannelses-
område under ét uddannelsesudvalg. Uddannelsesudvalget
består efter de gældende regler af 10-12 medlemmer. Det er
fremover op til den enkelte institution at fastsætte, hvor
mange medlemmer der skal være i udvalget, da bredden i ar-
bejdsmarkedet varierer på tværs af uddannelser og uddan-
nelsesområder, ligesom antallet kan variere afhængigt af,
hvor mange uddannelser, der er tilknyttet det enkelte uddan-
nelsesudvalg. Alle grunduddannelser og tilknyttede efter- og
videreuddannelse, som professionshøjskolen er godkendt til
at udbyde, skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg.
Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at uddannelsesudvalgene
har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af
det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes
kvalitet og relevans for samfundet. Udvalget skal således lø-
bende og systematisk inddrages i dialogen om uddannelser-
ne, herunder disses mål, indhold og resultater og hjælpe til
at sikre, at resultaterne herfra anvendes ved tilpasning af ud-
dannelserne med henblik på fortsat at sikre uddannelsernes
relevans på arbejdsmarkedet. Udvalget skal herudover råd-
give om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelses-
udvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende ud-
dannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prø-
veformer. Uddannelsesudvalget kan herudover rådgive om
andre spørgsmål, som udvalget tager op af egen drift, der
vedrører uddannelsesområdet, herunder innovationspotentia-
ler og praktikaftaler. Uddannelsesudvalget skal afgive ind-
stillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse om de de-
le af studieordninger inden for udvalgets områder, der i hen-
hold til lovgivning er institutionsspecifikke. Hvis uddannel-
sesudvalget rådgiver om fællesdelen i en studieordning in-
den for udvalgets områder, som udarbejdes i fællesskab af
de institutioner, der er godkendt til at udbyde en given ud-
dannelse, skal institutionen videreformidle uddannelsesud-
valgets rådgivning til de øvrige udbydere, der er godkendt til
at udbyde den pågældende uddannelse.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at uddannelsesudval-
gets medlemmer tilsammen skal have erfaring med og ind-
sigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som
uddannelserne giver adgang til. For at styrke udvalgets prak-
sisprofil foreskriver bestemmelsen i stk. 3, at uddannelses-
udvalget sammensættes således, at det afspejler det aftagen-
de arbejdsmarked og regionale behov i forhold til uddannel-
sesområdet. Dette indebærer, at der i udvalget er en vis
tyngde i forhold til aftagersiden, herunder personer med
kendskab til regionale forhold, for de uddannelser der er til-
knyttet udvalget, gennem repræsentation af private og/eller
offentlige virksomheder, repræsentanter fra praktikvirksom-
heder eller for uddannelsernes praktikområde samt erhvervs-
liv og aftagerrepræsentanter, herunder arbejdsgiver- og løn-
modtagerorganisationer. Professionshøjskolen kan ligeledes
vælge at lade andre personer med erfaring og indsigt i ud-
dannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannel-
serne giver adgang til, indgå i udvalget. Endelig foreslås det
i bestemmelsens stk. 4 og stk. 5, at medarbejderne ved pro-
fessionshøjskolen og studerende, der er optaget inden for
udvalgets uddannelsesområde, fortsat skal være repræsente-
ret med hver to medlemmer. De medarbejdervalgte medlem-
mer er som hidtil beskyttet mod afskedigelse og anden for-
ringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsen-
tanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.4.
18
Til nr. 13
Den foreslåede ændring af stk. 2 er en konsekvens af lov-
forslagets § 2, nr. 4, der nyaffatter lovens § 5. Udviklingsar-
bejde og videncenterfunktioner indgår med forslaget i be-
grebet »forsknings- og udviklingsaktiviteter«.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.
Til nr. 14
Den foreslåede ændring, der ophæver overskriften til lo-
vens §§ 50 og 51 om oprettelse af professionshøjskoler, er
en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 15, der ophæver lo-
vens §§ 50 og 51.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.
Til nr. 15
Med forslaget ophæves lovens §§ 50 og 51 om oprettelse
af professionshøjskoler. Professionshøjskolerne blev opret-
tet ved lov nr. 562 af 6. juni 2007 om lov om professions-
højskoler for videregående uddannelser. Det er i bestemmel-
serne om oprettelse af professionshøjskoler fastsat, at pro-
fessionshøjskolerne oprettes den 1. august 2007 eller snarest
derefter med henblik på, at professionshøjskolerne fra den 1.
januar 2008 påbegynder varetagelsen af de uddannelsesop-
gaver og andre opgaver, som følger af lovens kapitel 2 og
deres vedtægter. Professionshøjskolerne er oprettet som
selvstændige institutioner inden for den offentlige forvalt-
ning, og bestemmelserne om oprettelse af professionshøj-
skoler er som følge heraf uaktuelle. Af ordenshensyn fore-
slås det derfor, at bestemmelserne ophæves.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.
Til nr. 16
Den foreslåede ændring, der ophæver overskriften til lo-
vens §§ 52-56 om midlertidige bestyrelser, er en konsekvens
af lovforslagets § 2, nr. 17, der ophæver lovens §§ 52-56.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.
Til nr. 17
Med forslaget ophæves lovens §§ 52 - 56 om midlertidige
bestyrelser. De midlertidige bestyrelser havde til opgave at
forberede og gennemføre sammenlægningen af de institutio-
ner, der indgik i sammenlægning med en professionshøjsko-
le, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 15. Bestemmelserne om
midlertidige bestyrelser er ikke længere aktuelle, og det
foreslås derfor af ordenshensyn, at bestemmelserne ophæ-
ves.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.
Til nr. 18
Den foreslåede ændring, der ophæver overskriften til lo-
vens §§ 57-62 om ingeniørhøjskoler, er en konsekvens af
lovforslagets § 2, nr. 19, der ophæver lovens §§ 57 - 62.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.
Til nr. 19
Med forslaget ophæves lovens §§ 57 - 62 om ingeniørhøj-
skoler. Det var i lov om professionshøjskoler for videregå-
ende uddannelser forudsat, jf. § 57 at ingeniørhøjskolerne
senest i 2014 skal indgå i professionshøjskolerne. Med
hjemmel i universitetslovens § 40 a godkendte ministeren
for forskning, innovation og videregående uddannelser sam-
menlægningen af Ingeniørhøjskolen i Århus og Aarhus Uni-
versitet pr. 1. januar 2012. Med hjemmel i universitetslo-
vens § 31 har ministeren efterfølgende godkendt sammen-
lægningen af Ingeniørhøjskolen i København og Danmarks
Tekniske Universitet (DTU). Ingeniørhøjskolerne eksisterer
således ikke mere, og det foreslås af ordenshensyn, at be-
stemmelserne om ingeniørhøjskoler ophæves.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.
Til nr. 20
Den foreslåede ændring, der ophæver overskriften til lo-
vens §§ 63-66 om institutioner, der ikke indgår i en professi-
onshøjskole, og disses ansatte og studerende, er en konse-
kvens af lovforslagets § 2, nr. 21, der ophæver lovens §§
63-66.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.
Til nr. 21
Med bestemmelserne i §§ 63–66 fastsættes overgangsfor-
holdene for de institutioner, der ikke indgår i en professions-
højskole. Det er herunder fastsat, at de institutioner, der ikke
indgår i en professionshøjskole, mister udbuds- og instituti-
onsgodkendelse pr. 1. januar 2008. Bestemmelserne er ikke
længere aktuelle, og det foreslås derfor af ordenshensyn, at
bestemmelserne ophæves.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.
Til nr. 22
Den foreslåede ændring af lovens § 67, stk. 1 og 2, er en
konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 19, der ophæver lovens
§ 62.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.
Til § 3
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at ingeniør-
højskolerne ikke længere eksisterer, og det foreslås af or-
denshensyn at henvisningen til ingeniørhøjskoler udgår.
Til § 4
Til nr. 1
19
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at ingeniør-
højskolerne ikke længere eksisterer, og det foreslås af or-
denshensyn at henvisningerne til ingeniørhøjskoler udgår.
Til § 5
Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft
den 1. januar 2014. Forslaget om at ændre sammensætnin-
gen af erhvervsakademiernes bestyrelser skal følges op med
en ændring af vedtægternes bestemmelser herom. Det fore-
slås derfor, at der nedsættes et midlertidigt vedtægtsudvalg,
som har til opgave at fastsætte vedtægtens regler for sam-
mensætningen af de nye bestyrelser, der skal nedsættes pr.
1. maj 2014. Når de nye vedtægter er godkendt, er vedtægt-
sudvalgets opgaver udtømt.
Med bemyndigelse gives ministeren for forskning, inno-
vation og videregående uddannelser mulighed for at fastsæt-
te nærmere regler om nedsættelsen af vedtægtsudvalgene og
deres opgaver.
20
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om erhvervsakademier for videregående uddannel-
ser, jf. lovbekendtgørelse nr. 214 af 27. februar 2013, fore-
tages følgende ændringer:
§ 3. Erhvervsakademierne har til opgave at udbyde er-
hvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser i
tilknytning hertil. Dette kan ske, ved at erhvervsakademiet
selv forestår undervisningen, og ved at en institution for er-
hvervsrettet uddannelse forestår undervisningen for er-
hvervsakademiet (udlagt undervisning). Erhvervsakademi-
erne skal ved udbud af de nævnte uddannelser på et inter-
nationalt fagligt niveau imødekomme behovet for kvalifice-
ret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sek-
tor.
Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser kan fastsætte regler om indholdet af afta-
ler om udlægning af undervisning, herunder om erhvervs-
akademiets ydelse af tilskud til sådan undervisning.
1. § 3 affattes således:
Ȥ 3. Erhvervsakademierne har til opgave at udbyde og
udvikle videregående uddannelse på det tekniske og mer-
kantile fagområde samt at varetage praksisnære og anven-
delsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og
herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes
og bringes i anvendelse i såvel den private som den offent-
lige sektor.«
§ 4. Erhvervsakademiet skal dække behovet for udbud af
erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannel-
ser i den region eller den del heraf, som ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser fastsæt-
ter som erhvervsakademiets geografiske dækningsområde.
Hvis to eller flere erhvervsakademier helt eller delvis har et
fælles geografisk dækningsområde, skal de i fællesskab
dække behovet for udbud af de nævnte uddannelser i områ-
det. Ministeren kan bestemme, hvilke forhold sådanne er-
hvervsakademier skal træffe beslutning om i fællesskab.
2. I § 4 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Erhvervsakademiernes uddannelser skal bygge på forsk-
nings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområ-
der samt viden om praksis i de professioner og erhverv,
som uddannelserne er rettet mod.«
Stk. 1-3 bliver herefter til stk. 2-4.
3. I § 4, stk. 1, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »er-
hvervsakademiuddannnelser og efter- og videreuddannel-
ser« til: »videregående tekniske og merkantile uddannel-
ser«.
Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser kan bestemme, at flere erhvervsakademi-
er skal dække regionens eller et geografisk områdes behov
for en eller flere af de nævnte uddannelser, eller at er-
hvervsakademiet skal dække behovet i hele landet eller
nærmere bestemte dele heraf for en eller flere af de nævnte
uddannelser.
4. I § 4, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »behov for en eller
flere af de nævnte uddannelser« til: »behov for en eller
flere videregående tekniske og merkantile uddannelser«, og
»for en eller flere af de nævnte uddannelser« udgår.
§ 5. Erhvervsakademiet skal udvikle eksisterende og nye
erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannel-
ser, udføre udviklingsarbejde og varetage videncenterfunk-
tioner. Erhvervsakademiet skal bl.a. gennem nationalt og
internationalt samarbejde samt viden- og kompetenceu-
dvikling bidrage til regional og national udvikling og vækst
af erhverv og professioner, herunder i udkantsområder.
Stk. 2. Erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, in-
geniørhøjskolerne og universiteterne skal samarbejde stra-
tegisk og konkret. Erhvervsakademierne kan endvidere
samarbejde med andre relevante forskningsmiljøer. Er-
5. § 5 affattes således:
Ȥ 5. Erhvervsakademiet skal med udgangspunkt i sit ud-
dannelsesudbud inden for de tekniske og merkantile fagom-
råder varetage praksisnære og anvendelsesorienterede
forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det
aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videnin-
stitutioner og det omgivende samfund.
Stk. 2. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har til for-
mål at tilvejebringe ny viden og konkrete løsninger på ud-
fordringer inden for de erhverv og professioner, som er-
hvervsakademiets uddannelser er rettet mod.«
21
hvervsakademierne samarbejder tillige med de erhverv og
professioner, som erhvervsakademiets uddannelser retter
sig mod.
§ 6. Et erhvervsakademi kan have til opgave i partner-
skab med en professionshøjskole i den region, hvor er-
hvervsakademiet hører hjemme, at dække behovet for ud-
bud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddan-
nelser og de tilhørende efter- og videreuddannelser i regio-
nen eller en del heraf.
Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser kan dog bestemme, at flere erhvervsaka-
demier sammen i partnerskab med en eller flere professi-
onshøjskoler kan have til opgave at dække behovet for en
eller flere af de nævnte uddannelser i en region eller et geo-
grafisk område, eller at erhvervsakademiet i et partnerskab
som det nævnte kan have til opgave at dække behovet i
hele landet eller nærmere bestemte dele heraf for en eller
flere af de i stk. 1 nævnte uddannelser.
Stk. 3. Erhvervsakademiet skal sammen med den eller de
professionshøjskoler, som erhvervsakademiet har indgået et
partnerskab med efter stk. 1, udvikle eksisterende og nye
tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og
efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil.
Stk. 4. Når erhvervsakademiet varetager opgaver efter
stk. 1, skal det sammen med professionshøjskolen sikre, at
uddannelsernes videngrundlag er karakteriseret ved profes-
sions- og udviklingsbasering, blandt andet gennem samar-
bejde med relaterede forskningsinstitutioner, jf. § 5, stk. 2.
Stk. 5. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser fastsætter regler om aftaler om partner-
skab mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler,
herunder om samarbejde med andre uddannelsesinstitutio-
ner.
6. § 6 ophæves.
§ 8. Erhvervsakademiet skal have et system til kvalitets-
sikring og resultatvurdering af uddannelse, udviklingsarbej-
de og videncenterfunktion og er forpligtet til at informere
herom.
7. I § 8 ændres », udviklingsarbejde og videncenterfunkti-
on« til: »og forsknings- og udviklingsaktiviteter«.
§ 12. Bestyrelsen varetager den overordnede og strategi-
ske ledelse af erhvervsakademiet og sikrer uddannelsernes
kvalitet og udvikling samt en effektiv drift af erhvervsaka-
demiet.
Stk. 2. (...)
Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger erhvervsakade-
miets rektor. Ansættelse som rektor er uforeneligt med
hvervet som medlem af bestyrelsen for eller ansættelse i en
institution for erhvervsrettet uddannelse, som er udpeg-
ningsberettiget til akademiets bestyrelse.
8. § 12, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
Stk. 4. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor i
vedtægten erhvervsakademiets organisatoriske opbygning,
herunder fastlæggelse af de organisatoriske rammer, der er
egnet til at sikre opfyldelsen af de studerendes behov for et
varieret lokalt udbud af uddannelses- og studiemiljøer med
9. I § 12, stk. 4, ændres »§ 4, stk. 3, og § 13, stk. 2,« til: »§
4, stk. 4,«, og »§ 13, stk. 2, og« udgår.
22
forskellige identiteter og kulturer, jf. § 4, stk. 3, og § 13,
stk. 2, således at erhvervsakademiet kan opfylde sine for-
mål og varetage alle sine aktuelle og kommende opgaver,
jf. kapitel 2, og således at de studerendes mulighed for ind-
flydelse på uddannelse og undervisning sikres, jf. § 13, stk.
2, og § 21.
Stk. 5. (...)
Stk. 6. (...)
Stk. 7. (...)
Stk. 8. Bestyrelsen fastsætter kapaciteten på erhvervsaka-
demiet. Dette gælder også kapaciteten for erhvervsakade-
miuddannelser på institutioner for erhvervsrettet uddannel-
se, hvortil undervisning er udlagt, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt.
10. § 12, stk. 8, 2. pkt. ophæves.
§ 13. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor organise-
re erhvervsakademiet med faglige hovedområder eller til-
svarende enheder og bestemme, at ledelsen for et hovedom-
råde el.lign. efter rektors nærmere bestemmelse varetages
af en faglig områdechef el.lign.
Stk. 2. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor organi-
sere erhvervsakademiet med studieråd for de tekniske og
merkantile professionsbacheloruddannelser, som erhvervs-
akademiet udbyder i partnerskab med en eller flere profes-
sionshøjskoler, jf. § 6, for at sikre de lokale uddannelses-
steders mulighed for indflydelse på uddannelse og under-
visning samt erhvervsakademiets varetagelse af den opga-
ve, der er nævnt i § 4, stk. 3.
Stk. 3. Studierådene rådgiver uddannelsesudvalg, rektor
og bestyrelsen om tilrettelæggelse, gennemførelse og ud-
vikling af grunduddannelse og efter- og videreuddannelse i
tilknytning hertil. Studierådene udarbejder forslag til stu-
dieordning og ændringer heri til uddannelsesudvalg.
11. § 13, stk. 2 og 3, ophæves.
§ 14. Bestyrelsen sammensættes af medlemmer, som bi-
drager til at fremme erhvervsakademiets strategiske virke
og faglige mål inden for akademiets uddannelsesområder
med deres erfaring med og faglige indsigt i de tekniske og
merkantile områder samt kendskab til arbejdsmarkedets be-
hov for personer med uddannelser, der udbydes på et er-
hvervsakademi. Medlemmerne skal tillige repræsentere
faglige kvalifikationer, have erfaring med og indsigt i of-
fentlig og privat virksomhed, strategisk ledelse, organisati-
on og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regn-
skaber.
Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes af medlemmer, der ud-
peges efter stk. 3 og 4. Medlemmer udpeget efter stk. 3 skal
udgøre et flertal i bestyrelsen. Et medlem, der er udpeget
efter stk. 3, repræsenterer den institution, som medlemmet
er udpeget af. Et flertal af bestyrelsen kan ikke udpeges af
den samme institution for erhvervsrettet uddannelse.
Stk. 3. En institution for erhvervsrettet uddannelse i er-
hvervsakademiets geografiske område, jf. § 4, stk. 1, udpe-
ger mindst 1 medlem af erhvervsakademiets bestyrelse, når
12. § 14, stk. 1-5, affattes således:
»Bestyrelsen består af 9-13 medlemmer. Bestyrelsen
sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er ude-
frakommende. De udefrakommende medlemmer skal med
udgangspunkt i erhvervsakademiets uddannelsesudbud og
lokal- og regionalområdet omfatte repræsentanter fra ar-
bejdsmarkedets parter.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer skal bidrage til at frem-
me erhvervsakademiets strategiske virke og faglige mål in-
den for erhvervsakademiets uddannelsesområder med deres
erfaring med og faglige indsigt i de tekniske og merkantile
områder samt kendskab til arbejdsmarkedets behov for per-
soner med uddannelser, der udbydes på et erhvervsakade-
mi. Der skal blandt de udefrakommende medlemmer være
medlemmer med indgående erfaring med og indsigt i of-
fentlig og privat virksomhed, strategisk ledelse, organisati-
on og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regn-
skaber.
Stk. 3. To medlemmer vælges af og blandt de studerende
ved erhvervsakademiet.
Stk. 4. To medlemmer vælges af og blandt medarbejderne
ved erhvervsakademiet. De medarbejdervalgte medlemmer
23
1) institutionen ved spaltning har overdraget aktiviteter,
aktiver og passiver vedrørende erhvervsakademiuddannel-
ser og efter- og videreuddannelser med tilhørende viden-
centerfunktion til erhvervsakademiet,
2) institutionen forestår udlagt undervisning for erhvervs-
akademiet, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., eller
3) institutionens faglige miljø er blevet akkrediteret til at
kunne gennemføre udlagt undervisning for erhvervsakade-
miet, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 4. Bestyrelsen skal endvidere sammensættes af:
1) Mindst 1 medlem, der udpeges af professionshøjsko-
len eller professionshøjskolerne i regionen.
2) 1 medlem, der udpeges af den eller de ingeniørhøjsko-
ler, som har udbud af uddannelser i regionen.
3) 2 medlemmer, der udpeges i forening af kommunalbe-
styrelserne og regionsrådet i erhvervsakademiets geografi-
ske område.
4) 2 medlemmer, der udpeges af og blandt erhvervsaka-
demiets medarbejdere og medarbejdere på erhvervsakade-
miets uddannelser på de institutioner, der gennemfører ud-
dannelser for erhvervsakademiet. De af medarbejderne
valgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden
forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræ-
sentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.
5) 2 medlemmer, der udpeges af og blandt de studerende
på erhvervsakademiets uddannelser.
Stk. 5. Bestyrelsen vælger en formand blandt de medlem-
mer, som er udpeget efter stk. 3 og 4, nr. 1-3.
er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af for-
holdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden
for vedkommende eller tilsvarende område.
Stk. 5. Bestyrelsen vælger en formand blandt de udefra-
kommende medlemmer, jf. stk.1.«
Stk. 6. Følgende personer kan ikke være medlemmer af
bestyrelsen:
1) Personer, der udlejer ejendomme m.v. til erhvervsaka-
demiet.
2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, forenin-
ger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.v.
til erhvervsakademiet, eller som kontrollerer udlejer af
ejendomme m.v. til erhvervsakademiet.
3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for per-
soner, som er omfattet af nr. 1, eller for fonde, selskaber,
foreninger eller andre virksomheder, som er omfattet af nr.
2.
4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, som er om-
fattet af nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre
virksomheder, som er omfattet af nr. 2.
24
Stk. 7. Undtaget fra stk. 6 er personer, der i medfør af stk.
3 er udpeget af en institution for erhvervsrettet uddannelse.
Stk. 8. Er lejeforholdet af et uvæsentligt omfang, finder
stk. 6, nr. 1-4, ikke anvendelse. Ministeren for forskning,
innovation og videregående uddannelser kan fastsætte reg-
ler herom.
13. § 14, stk. 7, ophæves.
Stk. 8 bliver herefter stk. 7.
Bortfald af udpegningsret 14. Overskriften før § 15 ophæves
§ 15. En institutions udpegningsret efter § 14, stk. 3, nr. 2
og 3, til erhvervsakademiets bestyrelse bortfalder, når
1) institutionens udlagte undervisning for erhvervsakade-
miet ophører som følge af afslag på eller bortfald af akkre-
ditering,
2) institutionens udlagte undervisning for erhvervsakade-
miet ophører af anden grund end afslag på eller bortfald af
akkreditering, herunder udlægning af undervisningen til en
anden uddannelsesinstitution, og bestyrelsen med 2/3 flertal
har truffet beslutning om bortfald af udpegningsretten eller
3) der på det akkrediterede miljø ikke bliver gennemført
udlagt undervisning for erhvervsakademiet og bestyrelsen
med 2/3 flertal har truffet beslutning om bortfald af udpeg-
ningsretten.
Stk. 2. Bestyrelserne for erhvervsakademiet og institutio-
nen for erhvervsrettet uddannelse skal i en aftale om spalt-
ning, jf. § 36, stk. 8, optage bestemmelse om bortfald af ud-
pegningsret efter § 14, stk. 3, nr. 1.
§ 16. Bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af institutio-
ner for erhvervsrettet uddannelse, hvis udpegningsret er
bortfaldet efter § 15, stk. 1, nr. 1, udtræder umiddelbart af
bestyrelsen.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af instituti-
oner for erhvervsrettet uddannelse, hvis udpegningsret er
bortfaldet efter § 15, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller bortfaldet ef-
ter en aftale indgået efter § 15, stk. 2, kan fortsætte som
medlemmer af bestyrelsen indtil funktionsperiodens udløb.
15. §§ 15 og 16 ophæves.
§ 19. Erhvervsakademiets øverste daglige ledelse vareta-
ges af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fast-
sat. Erhvervsakademiets rektor deltager i bestyrelsens mø-
der uden stemmeret. Rektor eller den, som rektor anmoder
herom, kan endvidere efter behov deltage i møder i andre
kollektivt sammensatte organer, der er nedsat af bestyrel-
sen, i erhvervsakademiet.
Stk. 2. (...)
Stk. 3. (...)
Stk. 4. Rektor har over for bestyrelsen ansvar for, at
1) uddannelserne og andre opgaver, herunder de uddan-
nelser, der gennemføres som udlagt undervisning, jf. § 3,
stk. 1, 2. pkt., gennemføres i overensstemmelse med den
16. I § 19, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, udgår », herunder de ud-
dannelser, der gennemføres som udlagt undervisning, jf. §
3, stk. 1, 2. pkt.,«.
25
lovgivning, der regulerer uddannelserne eller opgaverne, og
de givne bevillinger,
2) (...)
3) (...)
Stk. 5. Rektor eller den, som rektor bemyndiger hertil,
træffer afgørelse om optagelse af ansøgere til uddannelser-
ne, herunder de uddannelser, der gennemføres som udlagt
undervisning, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., og disciplinære foran-
staltninger, jf. § 47.
Stk. 6. (...)
§ 20. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor et
uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede
efter- og videreuddannelser, som erhvervsakademiet er
godkendt til at udbyde, medmindre væsentlige hensyn taler
for at samle flere nært beslægtede uddannelser under ét.
Uddannelsesudvalget har til opgave at rådgive bestyrelsen,
rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde
om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans
samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelses-
udvalget afgiver indstillinger om studieordninger inden for
udvalgets områder til bestyrelsens eller rektors godkendel-
se, jf. § 12, stk. 5.
Stk. 2. Uddannelsesudvalget består af 10-12 medlemmer.
Udvalget sammensættes af personer med kompetence inden
for udvikling og kvalitetssikring af uddannelsesområdet og
personer med kendskab til arbejdsmarkedet.
Stk. 3. 2 af medlemmerne udpeges af og blandt medarbej-
dere ved erhvervsakademiet og på erhvervsakademiets ud-
dannelser på de institutioner, der ved udlagt undervisning,
jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., gennemfører uddannelser for er-
hvervsakademiet. Udpegningen skal ske af og blandt de
medarbejdere, der fortrinsvis er beskæftiget inden for ud-
valgets uddannelsesområde. De medarbejdervalgte med-
lemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse
af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter in-
den for vedkommende eller tilsvarende område.
Stk. 4. 2 af medlemmerne udpeges af og blandt de stude-
rende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområ-
de.
17. § 20 affattes således:
»§ 20. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor
mindst ét uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde.
Alle grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreud-
dannelser, som erhvervsakademiet er godkendt til at udby-
de, skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg.
Stk. 2. Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive
bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannel-
sesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for sam-
fundet samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddan-
nelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksister-
ende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings-
og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover af
egen drift rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddan-
nelsesområdet. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger
til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. § 12 stk. 5, om
de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der
er institutionsspecifikke.
Stk. 3. Uddannelsesudvalgets medlemmer skal tilsammen
have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de
ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til.
Uddannelsesudvalget sammensættes således, at det afspej-
ler det aftagende arbejdsmarked og regionale behov i for-
hold til uddannelsesområdet.
Stk. 4. To medlemmer vælges af og blandt de studerende
ved erhvervsakademiet, der er optaget inden for udvalgets
uddannelsesområde.
Stk. 5. To medlemmer vælges af og blandt de medarbej-
dere ved erhvervsakademiet, der fortrinsvis er beskæftiget
inden for udvalgets uddannelsesområde. De medarbejder-
valgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden
forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræ-
sentanter inden for vedkommende eller tilsvarende områ-
de.«
§ 24. Ministeren for forskning, innovation og videregåen-
de uddannelser skal yde erhvervsakademiet institutionstil-
skud, der fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser kan yde tilskud til opgaver, der varetages
af erhvervsakademiet, herunder udviklingsarbejde, viden-
centerfunktioner og samarbejde med forskningsinstitutio-
ner.
18. I § 24, stk. 2, ændres »udviklingsarbejde, videncenter-
funktioner« til: »forsknings- og udviklingsaktiviteter«.
26
§ 36. Ministeren for forskning, innovation og videregåen-
de uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne god-
kende sammenlægning af to eller flere erhvervsakademier,
jf. dog stk. 5. Ved sammenlægning opløses erhvervsakade-
mierne uden likvidation ved overdragelse af deres rettighe-
der og forpligtelser til det nye erhvervsakademi.
Stk. 2. (...)
Stk. 3. (...)
Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne
godkende oprettelse af et nyt erhvervsakademi ved sam-
menlægning af en institution for erhvervsrettet uddannelse
med et erhvervsakademi, hvis den væsentligste aktivitet for
institutionen for erhvervsrettet uddannelse er videregående
uddannelser, jf. dog stk. 5. Ministeren for forskning, inno-
vation og videregående uddannelser kan i den forbindelse
efter ansøgning godkende fravigelse af § 14, stk. 3. Mini-
steren for forskning, innovation og videregående uddannel-
ser kan i den anledning fastsætte vilkår for godkendelse af
fravigelsen.
Stk. 5. (...)
Stk. 6. (...)
Stk. 7. (...)
Stk. 8. (...)
Stk. 9. (...)
19. § 36, stk. 4, 2. og 3. pkt., ophæves.
§ 49. Loven træder i kraft den 15. maj 2008.
Stk. 2. Aftaler om partnerskab efter lovens § 6 eller § 5 a
i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser
som affattet ved denne lovs § 57, nr. 3, kan indgås med
virkning indtil den 1. januar 2015.
20. § 49, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Oprettelse af erhvervsakademier 21. Overskriften før § 50 ophæves.
§ 50. Ministeren for forskning, innovation og videregåen-
de uddannelser opretter den 1. september 2008 eller snarest
derefter indtil ti erhvervsakademier. Erhvervsakademierne
påbegynder den 1. januar 2009 varetagelsen af de opgaver,
som de overtager fra institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse, jf. § 53. Ministeren for forskning, innovation og vi-
deregående uddannelser kan ved oprettelsen træffe bestem-
melse om, at to eller flere erhvervsakademier i fællesskab
har til opgave at dække behovet for uddannelser i samme
geografiske dækningsområde, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., hvis
ministeren senest den 1. juni 2008 har modtaget en fælles
indstilling herom fra bestyrelserne for de institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, der hører hjemme i det fælles
geografiske dækningsområde, og som opfylder betingelser-
ne i stk. 3. De nævnte bestyrelser skal samtidig afgive en
fælles indstilling til ministeren om, til hvilket erhvervsaka-
demi de nævnte institutioner for erhvervsrettet uddannelse
hver skal overdrage opgaver efter § 53.
22. §§ 50-55 ophæves.
27
Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser fastsætter for hvert erhvervsakademi en
midlertidig vedtægt, som gælder for erhvervsakademiet,
indtil der er fastsat og godkendt en vedtægt i medfør af §
11.
Stk. 3. Ved oprettelsen af et erhvervsakademi nedsætter
bestyrelserne for institutioner for erhvervsrettet uddannelse
i overensstemmelse med den midlertidige vedtægt en besty-
relse for det erhvervsakademi, som institutionerne for er-
hvervsrettet uddannelse efter § 53 skal overdrage opgaver
til. En institution for erhvervsrettet uddannelse kan udpege
mindst 1 medlem af bestyrelsen for det pågældende er-
hvervsakademi, under følgende betingelser:
1) Institutionen er pr. 30. april 2008 godkendt til at udby-
de en eller flere erhvervsakademiuddannelser eller efter- og
videreuddannelser, eller er godkendt til at udbyde en eller
flere tekniske eller merkantile professionsbacheloruddan-
nelser med tilhørende efter- og videreuddannelser.
2) Institutionen har i 2. kvartal 2008 modtaget tilskud fra
Ministeren for Forskning, Innovation og Videregående Ud-
dannelser for en eller flere af de i nr. 1 nævnte uddannel-
sesaktiviteter.
3) Institutionens bestyrelse giver senest den 15. juni 2008
ministeren for forskning, innovation og videregående ud-
dannelser meddelelse om,
a) at institutionen senest den 31. december 2008 vil indgå
en aftale med erhvervsakademiet om, at institutionen gen-
nemfører erhvervsakademiuddannelser og efter- og vide-
reuddannelser som udlagt undervisning for erhvervsakade-
miet,
b) at institutionen med virkning fra den 1. januar 2009
ved spaltning vil overdrage aktiviteter, aktiver og passiver
til et erhvervsakademi i medfør af § 36, stk. 3, eller
c) at institutionen med virkning fra den 1. januar 2009 vil
sammenlægges med et erhvervsakademi i medfør af § 36,
stk. 4.
§ 51. Bestyrelsen har ansvaret for, at erhvervsakademiet
pr. 1. januar 2009 kan påbegynde varetagelsen af de opga-
ver, som det overtager fra institutioner for erhvervsrettet
uddannelse.
Stk. 2. Bestyrelsen ansætter snarest efter sin nedsættelse
erhvervsakademiets rektor. I perioden indtil den ansatte
rektor tiltræder, varetages erhvervsakademiets øverste dag-
lige ledelse af en rektor, som bestyrelsen uden opslag kon-
stituerer midlertidigt hertil. Bestemmelsen i § 12, stk. 3, 2.
pkt., finder ikke anvendelse ved denne midlertidige konsti-
tution.
§ 52. Ministeren for forskning, innovation og videregåen-
de uddannelser kan indhente alle nødvendige oplysninger
28
fra de udpegningsberettigede institutioner for erhvervsrettet
uddannelse og den nye bestyrelse af betydning for oprettel-
sen og for erhvervsakademiet. Ministeren for forskning, in-
novation og videregående uddannelser kan bestemme, at
sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herun-
der fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Ministe-
ren for forskning, innovation og videregående uddannelser
kan fastsætte regler herom.
§ 53. En godkendelse til udbud af en eller flere erhvervs-
akademiuddannelser eller en eller flere efter- og videreud-
dannelser med tilhørende videncenterfunktion og en god-
kendelse til udbud af en eller flere tekniske eller merkantile
professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og
videreuddannelser samt videncenterfunktion overgår pr. 1.
januar 2009 til erhvervsakademiet i det geografiske områ-
de, hvor den pågældende udbudsgodkendte institution for
erhvervsrettet uddannelse hører hjemme. Det er en betin-
gelse, at der mellem erhvervsakademiet og den udbudsgod-
kendte institution senest den 31. december 2008 er indgået
aftale om, at institutionen for erhvervsrettet uddannelse helt
eller delvis forestår undervisningen i den pågældende ud-
dannelse for erhvervsakademiet, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt. Det
samme gælder, hvis en institution for erhvervsrettet uddan-
nelse med virkning senest fra den 1. januar 2009 ved spalt-
ning har overdraget en del af aktiviteterne med de tilhøren-
de aktiver og passiver til et erhvervsakademi i medfør af §
36, stk. 3, eller er sammenlagt med et erhvervsakademi i
medfør af § 36, stk. 4.
Stk. 2. For institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
som er omfattet af § 50, stk. 1, 3. pkt., gælder, at godken-
delser til udbud efter stk. 1 overgår til det erhvervsakademi,
som institutionerne for erhvervsrettet uddannelse har truffet
fælles indstilling om at overdrage til efter § 50, stk. 1, 4.
pkt.
Stk. 3. For institutioner for erhvervsrettet uddannelser
gælder, at øvrige godkendelser til udbud af de i stk. 1
nævnte uddannelser bortfalder med virkning fra førstkom-
mende optag.
Stk. 4. Et erhvervsakademi, der overtager godkendelser
til udbud af tekniske og merkantile professionsbachelorud-
dannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser, jf.
stk. 1, skal senest den 31. december 2008 indgå i et partner-
skab med en professionshøjskole, jf. § 6. Indgår erhvervs-
akademiet ikke i et partnerskab som anført, bortfalder de
godkendelser til udbud, som er overgået til erhvervsakade-
miet efter stk. 1, med virkning fra førstkommende optag.
§ 54. En studerende, der er optaget på en videregående
uddannelse ved en institution for erhvervsrettet uddannelse,
overgår pr. 1. januar 2009 til at være optaget på den samme
uddannelse ved erhvervsakademiet, hvis godkendelse til
udbud af den pågældende uddannelse er overgået til er-
hvervsakademiet efter § 53, stk. 1 og 2.
29
Stk. 2. En studerende, der er optaget på en videregående
uddannelse ved en institution for erhvervsrettet uddannelse,
hvis godkendelse til udbud af den pågældende uddannelse
er bortfaldet efter § 53, stk. 3 og stk. 4, 2. pkt., bevarer sin
optagelse på uddannelsen ved den pågældende institution
for erhvervsrettet uddannelse med henblik på færdiggørelse
heraf. De studerende har dog ret til at blive optaget på den
pågældende uddannelse ved et erhvervsakademi, der har
godkendelse til at udbyde uddannelsen.
§ 55. Ministeren for forskning, innovation og videregåen-
de uddannelser kan bestemme, at taxametertilskud til ud-
dannelsesaktivitet, bygninger og fællesudgifter til videregå-
ende uddannelser fra den 1. januar 2009 udbetales til er-
hvervsakademierne. Dette gælder dog ikke taxametertil-
skud til uddannelsesaktivitet på åben uddannelse i 4. kvar-
tal 2008.
Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser kan bestemme, at taxametertilskud til ud-
dannelsesaktivitet, bygninger og fællesudgifter udbetales til
de institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvor stude-
rende i medfør af § 54, stk. 2, færdiggør deres uddannelse.
Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser kan efter ansøgning fra erhvervsakademi-
erne yde tilskud til særlige etableringsomkostninger.
§ 2
I lov om professionshøjskoler for videregående uddan-
nelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 27. februar 2013,
foretages følgende ændringer:
§ 3. Professionshøjskolen har til opgave at udbyde og ud-
vikle videregående uddannelser og efter- og videreuddan-
nelse, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer
behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som
offentlige sektor.
Stk. 2. Professionshøjskolen kan ved varetagelsen af de i
stk. 1 nævnte uddannelsesopgaver selv forestå undervisnin-
gen. Professionshøjskolen kan endvidere indgå aftale med
et erhvervsakademi om, at dette forestår undervisning som
udlagt undervisning. En professionshøjskole, der er sam-
menlagt med et erhvervsakademi, kan indgå aftale med en
institution for erhvervsrettet uddannelse om, at denne fore-
står undervisningen som udlagt undervisning. Ministeren
for forskning, innovation og videregående uddannelser kan
fastsætte regler om indholdet af udlægning af undervisning,
herunder om professionshøjskolens ydelse af tilskud til så-
dan undervisning.
Stk. 3. En professionshøjskole skal sikre, at uddannelser-
nes videngrundlag er karakteriseret ved professions- og ud-
viklingsbasering, bl.a. gennem samarbejde med relevante
forskningsinstitutioner, jf. § 5, stk. 2.
1 § 3 affattes således:
»§ 3. Professionshøjskolerne har til opgave at udbyde og
udvikle videregående uddannelse samt at varetage praksis-
nære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklings-
aktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden
tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private
som den offentlige sektor.«
§ 4. Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud
af professionsbacheloruddannelser og efter- og videreud-
2. § 4, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
30
dannelse i tilknytning hertil i den region eller del heraf,
hvor professionshøjskolen hører hjemme.
Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser kan dog bestemme, at flere professions-
højskoler sammen skal dække regionens eller et geografisk
områdes behov for en eller flere af de nævnte uddannelser,
eller at professionshøjskolen skal dække behovet i hele lan-
det eller nærmere bestemte dele heraf for en eller flere af de
nævnte uddannelser.
»Professionshøjskolernes uddannelser skal bygge på
forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fa-
gområder samt viden om praksis i de professioner og er-
hverv, som uddannelserne er rettet mod.
Stk. 2. Professionshøjskolen skal dække behovet for ud-
bud af videregående uddannelser i den region eller den del
heraf, hvor professionshøjskolen hører hjemme.«
Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser kan bestemme, at en eller flere professi-
onshøjskoler sammen skal dække regionens eller et geogra-
fisk områdes behov for en eller flere erhvervsakademiud-
dannelser og efter- og videreuddannelser.
Stk. 4. Professionshøjskolerne skal medvirke til at opfyl-
de de studerendes behov for et varieret udbud af uddannel-
ses- og studiemiljøer med forskellige identiteter og kultur-
er.
3. I § 4 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3, som nyt
stykke:
»Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser kan dog bestemme, at flere professions-
højskoler sammen skal dække regionens eller et geografisk
områdes behov for en eller flere uddannelser, eller at pro-
fessionshøjskolen skal dække behovet i hele landet eller
nærmere bestemte dele heraf.«
§ 5. Professionshøjskolen skal udvikle eksisterende og
nye professionsbacheloruddannelser og efter- og videreud-
dannelser i tilknytning hertil, udføre udviklingsarbejde og
varetage videncenterfunktioner. Den skal bl.a. gennem nati-
onalt og internationalt samarbejde og viden- og kompeten-
ceudvikling tillige bidrage til regional og national udvikling
og vækst af erhverv og professioner, herunder i udkantsom-
råder.
Stk. 2. Professionshøjskolerne og universiteterne skal
samarbejde strategisk og konkret. Professionshøjskolen
skal endvidere samarbejde med andre relevante forsknings-
miljøer og med de erhverv og professioner, som professi-
onshøjskolernes uddannelser retter sig mod.
4. § 5 affattes således:
»§ 5. Professionshøjskolen skal med udgangspunkt i sit
uddannelsesudbud varetage praksisnære og anvendelsesori-
enterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil
med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og
videninstitutioner og det omgivende samfund.
Stk. 2. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har til for-
mål at tilvejebringe ny viden og konkrete løsninger på ud-
fordringer inden for de erhverv og professioner, som pro-
fessionshøjskolens uddannelser er rettet mod.«
§ 5 a. Professionshøjskolen kan dog varetage de opgaver,
der er nævnt i §§ 4 og 5, og som vedrører udbud og udvik-
ling af tekniske og merkantile professionsbacheloruddan-
nelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil, i
et partnerskab med et eller flere erhvervsakademier i den
region, hvor professionshøjskolen hører hjemme, jf. § 6 i
lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.
5. § 5a ophæves.
§ 7. Professionshøjskolen skal have et system til kvali-
tetssikring og resultatvurdering af uddannelse, udviklings-
arbejde og videncenterfunktion og er forpligtet til at infor-
mere herom.
6. I § 7 ændres », udviklingsarbejde og videncenterfunkti-
on« til: »og forsknings- og udviklingsaktiviteter«.
§ 8. Professionshøjskolen kan efter aftale med en eller
flere professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler, erhvervsaka-
demier, medie- og journalisthøjskolen, institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasia-
le uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse
m.v. samt private gymnasieskoler, studenterkurser og kur-
ser til højere forberedelseseksamen varetage nærmere be-
stemte administrative opgaver for en eller flere af de nævn-
te andre uddannelsesinstitutioner.
7. I § 8, stk. 1, udgår »ingeniørhøjskoler,«.
§ 10. Professionshøjskolen kan varetage kollegievirk-
somhed efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, når
ministeren for forskning, innovation og videregående ud-
8. I § 10 udgår »efter § 50«.
31
dannelser i forbindelse med professionshøjskolens oprettel-
se efter § 50 eller ved en sammenlægning eller spaltning ef-
ter § 38 godkender den til at fortsætte en sådan virksomhed,
der indtil da er varetaget af en anden uddannelsesinstituti-
on.
§ 13. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor organise-
re professionshøjskolen med faglige hovedområder, fakul-
teter eller tilsvarende enheder og bestemme, at ledelsen af
et hovedområde, fakultet el.lign. efter rektors nærmere be-
stemmelse varetages af en faglig områdechef, en dekan
el.lign.
Stk. 2. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor endvi-
dere organisere professionshøjskolen med interne studieråd
for grunduddannelserne, herunder studieråd for særskilte,
lokale uddannelses- og studiemiljøer med udbud af den el-
ler de samme professionsbacheloruddannelser, for at sikre
de lokale uddannelsessteders mulighed for indflydelse på
uddannelse og undervisning samt professionshøjskolens va-
retagelse af den opgave, der er nævnt i § 4, stk. 4.
9. I § 13, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 4« til: »§ 4, stk. 3«.
§ 14. Bestyrelsen består af 10-15 medlemmer. Bestyrel-
sen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er
udefrakommende, fortrinsvis fra det regionale område,
hvor professionshøjskolen hører hjemme. Bestyrelsen kan i
særlige tilfælde, jf. § 4, stk. 2, sammensættes af medlem-
mer fra flere områder. Et erhvervsakademi i regionen kan
udpege et medlem til bestyrelsen, hvis professionshøjsko-
len og erhvervsakademiet indgår i et partnerskab efter § 5
a. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i den region,
hvor professionshøjskolen hører hjemme, udpeger i for-
ening 2 medlemmer til bestyrelsen. Bestyrelsen vælger en
formand blandt de udefrakommende medlemmer.
10. § 14, stk. 1, 4. pkt., ophæves.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer skal bidrage til at frem-
me professionshøjskolens strategiske virke med deres erfa-
ring med og faglige indsigt i professionsbacheloruddannel-
ser rettet mod private og offentlige erhverv og professioner
samt med deres indsigt i det private og det offentlige ar-
bejdsmarkeds behov for erhvervsrettet videregående uddan-
nelse, jf. §§ 3 og 4.
11. I § 14, stk. 2, ændres »professionsbacheloruddannelser«
til: »videregående uddannelser«.
§ 18. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor et
uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede
efter- og videreuddannelser, som professionshøjskolen er
godkendt til at udbyde, medmindre afgørende hensyn taler
for at samle flere nært beslægtede uddannelser under ét.
Uddannelsesudvalget har til opgave at rådgive bestyrelsen,
rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde
om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans
samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelses-
udvalget afgiver indstillinger om studieordninger inden for
udvalgets områder til bestyrelsens eller rektors godkendel-
se, jf. § 12, stk. 4.
Stk. 2. Uddannelsesudvalget består af 10-12 medlemmer.
Udvalget sammensættes af personer med kompetence inden
for udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne og perso-
ner med kendskab til arbejdsmarkedet.
12. § 18 affattes således:
»§ 18. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor
mindst ét uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde.
Alle grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreud-
dannelser, som professionshøjskolen er godkendt til at ud-
byde, skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg.
Stk. 2. Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive
bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannel-
sesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for sam-
fundet samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddan-
nelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksister-
ende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings-
og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover af
egen drift rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddan-
nelsesområdet. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger
til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. § 12 stk. 4, om
de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der
er institutionsspecifikke.
32
Stk. 3. 2 medlemmer udpeges af og blandt de medarbej-
dere ved professionshøjskolen, der fortrinsvis er beskæfti-
get inden for udvalgets uddannelsesområde. De medarbej-
dervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og an-
den forringelse af forholdene på samme måde som tillidsre-
præsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende om-
råde.
Stk. 4. 2 medlemmer udpeges af og blandt de studerende,
der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde.
Stk. 3. Uddannelsesudvalgets medlemmer skal tilsammen
have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de
ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til.
Uddannelsesudvalget sammensættes således, at det afspej-
ler det aftagende arbejdsmarked og regionale behov i for-
hold til uddannelsesområdet.
Stk. 4. To medlemmer vælges af og blandt de studerende
ved professionshøjskolen, der er optaget inden for udval-
gets uddannelsesområde.
Stk. 5. To medlemmer vælges af og blandt de medarbej-
dere ved professionshøjskolen, der fortrinsvis er beskæfti-
get inden for udvalgets uddannelsesområde. De medarbej-
dervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og an-
den forringelse af forholdene på samme måde som tillidsre-
præsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende om-
råde.«
§ 24. Ministeren for forskning, innovation og videregåen-
de uddannelser skal yde professionshøjskolen institutions-
tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser kan yde tilskud til opgaver, der varetages
af professionshøjskolen, herunder udviklingsarbejde, vi-
dencenterfunktioner og samarbejde med forskningsinstituti-
oner.
13. I § 24, stk. 2, ændres »udviklingsarbejde, videncenter-
funktioner« til: »forsknings- og udviklingsaktiviteter«.
Oprettelse af professionshøjskoler 14. Overskriften før § 50 ophæves.
§ 50. Ministeren for forskning, innovation og videregåen-
de uddannelser opretter den 1. august 2007 eller snarest de-
refter professionshøjskolerne med henblik på, at de fra den
1. januar 2008 påbegynder varetagelsen af deres uddannel-
sesopgaver og andre opgaver efter lovens kapitel 2 og deres
vedtægter. Hver professionshøjskole sammenlægges med
virkning fra den 1. januar 2008 med det eller de Centre for
Videregående Uddannelser og den eller de andre selvejende
uddannelsesinstitutioner, hvis bestyrelser i overensstem-
melse med bestemmelserne i stk. 3 og § 51, stk. 4 og 5, har
truffet beslutning om sammenlægning af deres institutioner
med professionshøjskolen og givet meddelelse til ministe-
ren for forskning, innovation og videregående uddannelser
herom.
Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser fastsætter en midlertidig vedtægt, som
gælder for en professionshøjskole, indtil der er fastsat og
godkendt en vedtægt i medfør af lovens § 11. Ministeren
fastsætter tillige en normalsammenlægningsplan, som gæl-
der for sammenlægningen efter stk. 1 af en professionshøj-
skole og centre for videregående uddannelser og andre
selvejende uddannelsesinstitutioner, indtil der mellem par-
terne er aftalt en konkret plan for sammenlægningen.
Stk. 3. Bestyrelsen for hvert af de centre for videregående
uddannelser og andre selvejende uddannelsesinstitutioner,
der er omfattet af § 51, stk. 4, skal senest den 1. november
2007 give ministeren for forskning, innovation og videre-
gående uddannelser meddelelse om, hvorvidt den har truf-
fet beslutning i overensstemmelse med § 51, stk. 4 og 5,
om at lade institutionen indgå i en sammenlægning efter
15. §§ 50 og 51 ophæves.
33
stk. 1 med den professionshøjskole eller en af de professi-
onshøjskoler, som institutionen efter § 51 eller en beslut-
ning truffet af ministeren for forskning, innovation og vide-
regående uddannelser efter § 51, stk. 5, kan indgå i en sam-
menlægning med.
Stk. 4. Samtidig med oprettelsen af de i § 51 nævnte pro-
fessionshøjskoler nedsætter ministeren for forskning, inno-
vation og videregående uddannelser en midlertidig besty-
relse for hver professionshøjskole, jf. § 52.
Stk. 5. Den midlertidige bestyrelse fungerer, indtil der er
udpeget en bestyrelse for professionshøjskolen i henhold til
vedtægten.
§ 51. Ministeren for forskning, innovation og videregåen-
de uddannelser opretter en professionshøjskole i hver regi-
on, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Ministeren opretter to professionshøjskoler i Regi-
on Hovedstaden.
Stk. 3. Ministeren opretter tre professionshøjskoler i Re-
gion Syddanmark, dog således at to af disse skal sammen-
lægges senest med virkning fra den 1. januar 2012.
Stk. 4. Bestyrelserne for de institutioner, der er omfattet
af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre
selvejende institutioner for videregående uddannelse m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 17. marts 2006, kan træffe
beslutning om at lade institutionerne indgå i en sammen-
lægning med en af de i stk. 1-3 nævnte professionshøjsko-
ler hjemmehørende i den region, hvor institutionen selv er
hjemmehørende. En sådan beslutning træffes af bestyrelsen
med det flertal, som efter institutionens vedtægt kræves for
at træffe beslutning om vedtægtsændring og opløsning.
Stk. 5. For en institution hjemmehørende i en region,
hvor ministeren opretter mere end en professionshøjskole,
kan ministeren beslutte, hvilken professionshøjskole i re-
gionen institutionens bestyrelse kan træffe beslutning om at
lade institutionen indgå i en sammenlægning med efter §
50, stk. 1. En sådan beslutning skal være truffet senest den
1. november 2007.
Midlertidige bestyrelser 16. Overskriften før § 52 ophæves.
§ 52. Den midlertidige bestyrelse forbereder og gennem-
fører sammenlægningen af de institutioner, der har besluttet
at indgå i en sammenlægning med professionshøjskolen.
Stk. 2. Den midlertidige bestyrelse består af 1 medlem
udpeget af ministeren for forskning, innovation og videre-
gående uddannelser efter indstilling fra hver af de bestyrel-
ser, der senest den 1. juli 2007 giver ministeren for forsk-
ning, innovation og videregående uddannelser meddelelse
efter § 50 om, at de i overensstemmelse med § 51, stk. 4 og
5, har truffet en beslutning om at lade deres institution ind-
gå i en sammenlægning med professionshøjskolen. For så
vidt angår institutioner med over 1.500 henholdsvis
17. §§ 52-56 ophæves.
34
3.000studenterårsværk, udpeger ministeren dog 2 henholds-
vis 3medlemmer efter indstilling fra den pågældende insti-
tutions bestyrelse.
Stk. 3. Den midlertidige bestyrelse består endvidere af 2
repræsentanter for de ansatte i de institutioner, som senest
den 1. juli 2007 giver ministeren for forskning, innovation
og videregående uddannelser meddelelse efter § 50 om, at
bestyrelsen har truffet beslutning om sammenlægning med
professionshøjskolen, og 2 repræsentanter for de studeren-
de i de pågældende institutioner. Repræsentanterne indstil-
les af og blandt de ansattes henholdsvis de studerendes
medlemmer i bestyrelserne for de institutioner, der indgår i
sammenlægningen. De medarbejdervalgte medlemmer er
beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forhol-
dene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for
vedkommende eller tilsvarende område.
Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser kan herudover udpege op til 4 medlem-
mer under hensyntagen til de opgaver, som den midlertidi-
ge bestyrelse skal varetage.
Stk. 5. De efter stk. 2, 3 og 4 udpegede medlemmer væl-
ger blandt de efter stk. 2 og 4 udpegede medlemmer en for-
mand, der har særlig sagkundskab i oprettelse og ledelse af
selvejende uddannelsesinstitutioner eller tilsvarende rele-
vant erhvervserfaring og økonomisk indsigt i institutionelle
forhold for selvejende uddannelsesinstitutioner.
§ 53. De midlertidige bestyrelser forbereder sammenlæg-
ningen pr. 1. januar 2008 og står for en udbygning af nor-
malsammenlægningsplanen for de deltagende institutioner
og for udarbejdelse af en vedtægt.
Stk. 2. Sammenlægningsplanen skal indeholde nærmere
beskrivelse af sammenlægningen, en vedtægt og beskrivel-
se af aktiver og passiver med en åbningsbalance pr. 1. janu-
ar 2008 samt nærmere beskrivelse af forpligtende aftaler
indgået af de fusionerende institutioner. Sammenlægnings-
planen skal vedtages af bestyrelserne, der indgår i sammen-
lægningen. Ministeren for forskning, innovation og videre-
gående uddannelser godkender sammenlægningsplanen.
Stk. 3. Vedtægten skal være i overensstemmelse med §
11 og regler fastsat i medfør af § 11. Vedtægten skal inde-
holde bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbe-
stemte rettigheder til formue i de institutioner, der indgår i
professionshøjskolen, når rettigheden ikke udløses ved
sammenlægningen. Ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser godkender vedtægten.
§ 54. Den midlertidige bestyrelse ansætter snarest efter
sin nedsættelse professionshøjskolens rektor. Den midlerti-
dige bestyrelse fastsætter i overensstemmelse med normal-
sammenlægningsplanen nærmere retningslinjer for rektors
virke frem til den 1. januar 2008.
35
Stk. 2. Den midlertidige bestyrelse etablerer et sekretari-
at, hvis personale stilles til rådighed fra de institutioner, der
indgår i sammenlægningen. Ministeren for forskning, inno-
vation og videregående uddannelser kan pålægge en af de
institutioner, der indgår i sammenlægningen, at tage sig af
sekretariatsfunktionen for den midlertidige bestyrelse.
Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser yder tilskud til den midlertidige bestyrel-
se og kan yde et særskilt tilskud til sekretariatsfunktionen
og herunder fastsætte vilkår for tilskud.
Stk. 4. Den midlertidige bestyrelse antager en revisor for
professionshøjskolen.
§ 55. Bestyrelserne for de institutioner, der indgår i en
sammenlægning, bevarer deres kompetence vedrørende de
respektive institutioner, indtil sammenlægningsplan og
vedtægt for professionshøjskolen er godkendt. Beslutninger
vedrørende professionshøjskolen skal forelægges den mid-
lertidige bestyrelse, og alle beslutninger af væsentlig betyd-
ning for professionshøjskolen skal have tilslutning fra den
midlertidige bestyrelse.
Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser kan efter høring af den midlertidige be-
styrelse fastsætte vilkår og beløbsgrænser for investeringer,
der foretages af de institutioner, der indgår i en sammen-
lægning.
Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser kan fastsætte regler om, at de institutio-
ner, der indgår i en sammenlægning, skal have ministerens
godkendelse af beslutninger om væsentlige økonomiske
dispositioner, og om, at ministeren kan fastsætte vilkår for
godkendelsen.
Stk. 4. Regnskaber vedrørende 2007 for institutioner, der
er sammenlagt i en professionshøjskole, aflægges til mini-
steren for forskning, innovation og videregående uddannel-
ser af bestyrelsen for professionshøjskolen efter de hidtil
gældende regler om regnskaber og revision for institutioner
godkendt efter lov om Centre for Videregående Uddannelse
og andre selvejende institutioner for videregående uddan-
nelser m.v.
§ 56. Ministeren for forskning, innovation og videregåen-
de uddannelser kan indhente alle nødvendige oplysninger
fra de fusionerende institutioner og den midlertidige besty-
relse af betydning for sammenlægningen og for professi-
onshøjskolen, herunder oplysninger om ejendomskøb. Mi-
nisteren for forskning, innovation og videregående uddan-
nelser kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i
elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format leve-
ringen skal ske. Ministeren for forskning, innovation og vi-
deregående uddannelser kan fastsætte regler herom.
Ingeniørhøjskoler 18. Overskriften før § 57 ophæves.
§ 57. Ministeren for forskning, innovation og videregåen-
de uddannelser kan godkende, at et center for videregående
19. §§ 57-62 ophæves.
36
uddannelser godkendt efter lov om Centre for Videregåen-
de Uddannelser og andre selvejende institutioner for vide-
regående uddannelser m.v., som væsentligst udbyder diplo-
mingeniøruddannelser, med virkning fra den 1. januar 2008
overgår til at være en selvejende ingeniørhøjskole omfattet
af bestemmelserne i §§ 58-62, indtil den senest den 31. de-
cember 2014 indgår i en eller flere professionshøjskoler, jf.
§ 62.
Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser kan godkende, at de centre for videregå-
ende uddannelse, som er omfattet af stk. 1, sammenlægges
til en selvejende ingeniørhøjskole omfattet af §§ 58-62,
indtil den senest den 31. december 2014 indgår i en eller
flere professionshøjskoler, jf. § 62.
Stk. 3. Fristen for ansøgning om godkendelse efter stk. 1
og 2 er den 1. november 2007.
§ 58. En ingeniørhøjskole, der er godkendt efter § 57, stk.
1 eller 2, er en selvejende institution inden for den offentli-
ge forvaltning. Ingeniørhøjskolens forhold reguleres i en
vedtægt, der er godkendt af ministeren for forskning, inno-
vation og videregående uddannelser. Ingeniørhøjskolens
navn skal fastsættes i vedtægten. Betegnelsen ingeniørhøj-
skole skal indgå i navnet.
Stk. 2. Bestemmelserne i lovens §§ 6-9, 10 a, 15 og 16, §
17, stk. 1 og 3-6, og §§ 19, 21-34, 36, 37, 40-46, 48 og 48 a
finder tilsvarende anvendelse på en ingeniørhøjskole, der er
godkendt efter § 57, stk. 1 eller 2.
§ 59. En ingeniørhøjskole, der er godkendt efter § 57, stk.
1 eller 2, har til opgave at udbyde praksisnære videregåen-
de ingeniøruddannelser og efter- og videreuddannelse i til-
knytning hertil.
Stk. 2. En ingeniørhøjskole udfører udviklingsopgaver for
og fungerer som videncenter i samarbejde med interessen-
ter fra det arbejdsmarked, som uddannelsen retter sig mod.
§ 60. Bestyrelsen for en ingeniørhøjskole, der er god-
kendt efter § 57, stk. 1 eller 2, varetager den overordnede
og strategiske ledelse af ingeniørhøjskolen og sikrer uddan-
nelsernes kvalitet og udvikling samt en effektiv drift.
Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder ingeniørhøjskolens ved-
tægt og indgår en udviklingskontrakt med ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser. Besty-
relsen indgår endvidere en eller flere gensidigt forpligtende
samarbejdsaftaler med en eller flere professionshøjskoler
om fælles forsknings- og udviklingsarbejde m.v., der kan
danne grundlag for udvikling af bl.a. faglige miljøer og nye
grunduddannelser på de samarbejdende institutioner. Pro-
fessionshøjskolerne er forpligtede til at indgå sådanne afta-
ler.
Stk. 3. Bestyrelsen godkender studieordninger og kan be-
myndige rektor hertil.
37
Stk. 4. Bestyrelsen vedtager det årlige budget efter ind-
stilling fra rektor.
Stk. 5. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og fast-
sætter retningslinjer for rektors virksomhed.
§ 61. Bestyrelsen for en ingeniørhøjskole, der er god-
kendt efter § 57, stk. 1 eller 2, består af:
1) 2 medlemmer udpeget af bestyrelsen eller bestyrelser-
ne for det eller de centre for videregående uddannelser,
som ingeniørhøjskolen er godkendt til at overgå fra at være,
jf. § 57, stk. 1 eller 2. Det fastsættes i vedtægten, hvorledes
udpegningen til disse pladser skal ske, når de udpegede
medlemmer udtræder af bestyrelsen.
2) 4 medlemmer udpeges af ministeren for forskning, in-
novation og videregående uddannelser, heraf et medlem ef-
ter forslag fra universiteter med udbud af diplomingeniø-
ruddannelser og 2 medlemmer efter forslag fra professions-
højskoler i det eller de regionale områder, hvor ingeniør-
højskolen har udbud af uddannelser.
3) 1 medlem udpeget af aftagere af de færdiguddannede.
4) 1 repræsentant udpeget af det eller de relevante regio-
nale vækstfora eller Danmarks Vækstråd.
5) 2 repræsentanter for de studerende på ingeniørhøjsko-
len.
6) 2 repræsentanter for de ansatte på ingeniørhøjskolen.
De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afske-
digelse og anden forringelse af forholdene på samme måde
som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller til-
svarende område.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer henholdsvis udpeges og
vælges første gang for 4 år med virkning fra den 1. januar
2008 eller snarest derefter og herefter indtil den 31. decem-
ber 2014.
Stk. 3. De nærmere regler om udpegning og valg af be-
styrelsesmedlemmer fastsættes i vedtægten.
§ 62. En ingeniørhøjskole, der er godkendt efter § 57, stk.
1 eller 2, og en professionshøjskole kan indtil den 31. de-
cember 2014 efter indstilling fra bestyrelserne og med mi-
nisteren for forskning, innovation og videregående uddan-
nelsers godkendelse lægge sig sammen til en ny professi-
onshøjskole.
Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne end-
videre indtil den 31. december 2014 godkende, at en inge-
niørhøjskole ved spaltning overdrager en del af sine rettig-
heder og forpligtelser til en professionshøjskole.
38
Stk. 3. Fristen for ansøgning om godkendelse efter stk. 1
og 2 er den 1. oktober 2014.
Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne for
de institutioner, der ønsker at blive lagt sammen, godkende,
at ingeniørhøjskolen sammenlægges med et universitet.
Stk. 5. En ansøgning efter stk. 1, 2 og 4 skal indeholde en
vedtægt og en sammenlægningsplan. Ved sammenlægning
opløses de sammenlæggende institutioner uden likvidation
ved overdragelse af deres rettigheder og forpligtelser til den
nye professionshøjskole, som dannes ved sammenlægnin-
gen, jf. dog stk. 8. Bestyrelserne for ingeniørhøjskolerne
fungerer, indtil sammenlægningen er godkendt. Bestem-
melserne i § 38, stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. En ingeniørhøjskole, der ikke har ansøgt ministe-
ren for forskning, innovation og videregående uddannelser
om en sammenlægning med en professionshøjskoler efter
stk. 1 eller et universitet efter stk. 4, skal senest den 1. ok-
tober 2014 meddele ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser, hvilken professionshøjskole el-
ler universitet ingeniørhøjskolen ønskes sammenlagt med.
Stk. 7. Hvis ingeniørhøjskolen ikke sammenlægges med
en professionshøjskole eller et universitet efter stk. 1-5,
sammenlægger ministeren for forskning, innovation og vi-
deregående uddannelser ingeniørhøjskolen, eventuelt kom-
bineret med en spaltning heraf, med en eller flere professi-
onshøjskoler. Dette sker efter bestemmelserne i stk. 5.
Stk. 8. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser kan bestemme, at en institution, der sam-
menlægges efter stk. 1-5, ikke opløses, men bliver den fort-
sættende institution.
Institutioner, der ikke indgår i en professionshøjskole, og
disses ansatte og studerende
20. Overskriften før § 63 ophæves.
§ 63. For en institution, som ikke indgår i en professions-
højskole, ophører institutionsgodkendelsen efter den lov og
de bestemmelser, der er nævnt i § 49, stk. 4, pr. 1. januar
2008.
21. §§ 63-66 ophæves.
§ 64. Når en institution ikke indgår i en sammenlægning,
har personalet ved de institutioner, der pr. 31. december
2007 er godkendt efter lov om Centre for Videregående
Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregå-
ende uddannelser m.v., ret til at fortsætte deres ansættelse
ved den professionshøjskole, som institutionen kunne have
fusioneret med efter § 51, og i tilfælde af valgmulighed
mellem flere professionshøjskoler ved den af disse profes-
sionshøjskoler, som ministeren bestemmer.
Stk. 2. De pligter og rettigheder, der følger af lov om løn-
modtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, fin-
der tilsvarende anvendelse for det i stk. 1 nævnte personale,
der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst eller ved
bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller
39
godkendt af offentlig myndighed eller ved individuel aftale,
og som ikke er omfattet af lov om lønmodtageres retsstil-
ling ved virksomhedsoverdragelse.
Stk. 3. Tjenestemænd, der vælger at fortsætte deres an-
sættelse, overgår til ansættelse under den nye ansættelses-
myndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vil-
kår. Bestemmelsen i § 67 finder tilsvarende anvendelse for
disse tjenestemænd.
§ 65. De studerende, der er optaget på en uddannelse ved
institutioner, der pr. 31. december 2007 er godkendt efter
lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selv-
ejende institutioner for videregående uddannelser m.v., har
ret til at fortsætte deres uddannelse ved den professionshøj-
skole, som institutionen kunne have fusioneret med efter §
51, og i tilfælde af valgmulighed mellem flere professions-
højskoler ved den af disse professionshøjskoler, som mini-
steren bestemmer.
§ 66. Bestyrelsen for de institutioner, der ikke indgår i en
sammenlægning, er ansvarlig for, at Ministeriet for Forsk-
ning, Innovation og Videregående Uddannelser i overens-
stemmelse med den hidtil gældende lovgivning herom
modtager indberetninger m.v. til beregning af tilskud m.v.
til institutionerne for perioden indtil den 31. december
2007, årsregnskab for 2007 og årsberetning for 2007.
§ 67. Statstjenestemænd, der i forbindelse med sammen-
lægning eller spaltning af professionshøjskoler eller andre
uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Ministeriet
for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. §§ 38, 39
og 62, kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold
som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved den
institution, hvortil den ansatte er overført ved sammenlæg-
ningen eller spaltningen.
Stk. 2. Andre tjenestemænd, der i forbindelse med sam-
menlægning eller spaltning af professionshøjskoler eller
andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Mi-
nisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Ud-
dannelser overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf.
§§ 38, 39 og 62, overgår til ansættelse under den nye an-
sættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hid-
tidige vilkår.
22. I § 67, stk. 1 og 2, ændres »§§ 38, 39 og 62,« til: »§§ 38
og 39«.
§ 3
I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 205 af 27. februar 2013, foretages følgende æn-
dring:
§ 8. Højskolen kan efter aftale med professionshøjskoler,
ingeniørhøjskoler, erhvervsakademier, institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasia-
le uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse
m.v. varetage nærmere bestemte administrative opgaver for
en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.
1. I § 8, stk. 1, udgår »ingeniørhøjskoler,«.
§ 4
40
I lov nr. 1507 af 27. december 2009 om friplads og sti-
pendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsaka-
demiuddannnelser og professionsbacheloruddannelser, som
ændret ved § 5 i lov nr. 1373 af 28. december 2011, foreta-
ges følgende ændring:
§ 1. Erhvervsakademier, professionshøjskoler, ingeniør-
højskoler og medie- og journalisthøjskolen kan tildele hel
eller delvis friplads uden stipendium eller med delvist eller
helt stipendium til udenlandske studerende ved erhvervs-
akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ef-
ter reglerne i stk. 2-5.
1. I § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr. 1, udgår », ingeniørhøjsko-
ler«.
§ 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om administration af ordningen, herunder om
1) fordeling af midler til fripladser og stipendier mellem
erhvervsakademier, professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler
og medie- og journalisthøjskolen,
2) (...)
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. Ved hvert erhvervsakademi nedsættes et midlerti-
digt vedtægtsudvalg, der fastsætter vedtægtens regler for
sammensætningen af de nye bestyrelser, jf. § 11 i lov om
erhvervsakademier for videregående uddannelser.
Stk. 3. Vedtægtsudvalget, jf. stk. 2, sammensættes af for-
manden for den siddende bestyrelse, en medarbejderrepræ-
sentant og en studenterrepræsentant fra den siddende besty-
relse og to eksterne parter, der udpeges af ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser efter
indstilling fra formanden.
Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser kan fastsætte nærmere regler om nedsæt-
telse af det midlertidige vedtægtsudvalg og vedtægtsudval-
gets opgaver, jf. stk. 2 og 3.
41