Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af straffeloven
(Skærpelse af straffen for trusler, chikane og hærværk mod personer i of-
fentlig tjeneste eller hverv) vedlægges en kommenteret høringsoversigt og
kopi af de modtagne høringssvar.
Lovforslaget har været sendt i høring fra den 21. september 2018 til den 19.
oktober 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 14. november 2018
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Selina Rosenmeier
Sagsnr.: 2018-731-0030
Dok.: 889631
Retsudvalget 2018-19
L 94 Bilag 1
Offentligt


Retsudvalget 2018-19
L 94 Bilag 1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse
af straffen for trusler, chikane og hærværk mod personer i offentlig
tjeneste eller hverv)
1. Høringen
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. september 2018 til den 19.
oktober 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-
tioner mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Amnesty Inter-
national, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,
Danske Regioner, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Danske Me-
dier, Dansk PEN, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Stalking Center, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræ-
ventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigfore-
ningen, Domstolsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Faggruppen af Social-
rådgivere i Kriminalforsorgen, FOA, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Forenin-
gen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-
mark, FTF, Fængselsforbundet, HK Danmark, HK-Landsklubben for Kri-
minalforsorgen, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,
KL, Kriminalforsorgsforeningen, Den Danske Præsteforening, Landsfore-
ningen KRIM, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af
Socialpædagoger, Landsorganisationen i Danmark, Offerrådgivningerne i
Danmark, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspoli-
tiet, SAVN og Trykkefrihedsselskabet.
Dato: 12. november 2018
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Selina Rosenmeier
Sagsnr.: 2018-731-0030
Dok.: 889941
Retsudvalget 2018-19
L 94 Bilag 1
Offentligt
2
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns byret, Advokatsamfundet,
BL – Danmarks Almene Boliger, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Re-
gioner, Den Danske Dommerforening, Den Danske Præsteforening, Dom-
merfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af kommunale
social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, FTF, FOA,
Fængselsforbundet, Grønlands Selvstyre, Hjælp Voldsofre, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, LO, Of-
ferrådgivningen, Retspolitisk forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Tryk-
kefrihedsselskabet og Dansk Told og Skatteforbund, Centralforeningen for
stampersonel og Politiforbundet.
Nedenfor er angivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
2. Høringssvarene
2.1. Generelt
Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Advokatsamfun-
det, Dansk Arbejdsgiverforening, Den Danske Præsteforening, Dom-
stolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Fængselsforbundet,
Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder, Offerrådgiv-
ningen og Rigsadvokaten har ikke bemærkninger til forslaget.
Danske Regioner har anført, at beskyttelse af ansatte i regionerne og sik-
ring af deres tryghed i udførelsen af deres arbejde er en vigtig dagsorden for
regionerne, og at Danske Regioner derfor finder det positivt, at lovforslaget
kan medføre en øget opmærksomhed om beskyttelse af personer i offentlig
tjeneste eller hverv.
Den Danske Præsteforening oplyser, at præster til tider oplever chikane,
trusler mv. som følge af deres arbejde, idet præster arbejder i offentlige fora
og på offentligt tilgængelige steder, ligesom de kan have offentligt kendt
adresse mv. Foreningen bakker på den baggrund op om lovforslaget.
3
FOA oplyser, at det er væsentligt for foreningen, at offentligt ansatte og an-
satte, der udfører udliciterede opgaver for det offentlige, kan varetage deres
opgaver uden at skulle udsættes for vold, trusler og andre overgreb.
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsche-
fer i Danmark (FSD) ser med tilfredshed på, at det ikke kun er trusler, men
også chikane, der omfattes af lovforslaget. Foreningen anfører, at der er en
generel opfattelse af, at chikane tiltager, og at vedvarende chikane er en væ-
sentlig faktor, der kan påvirke den enkeltes arbejdsmiljø. Foreningen anfø-
rer endvidere, at en vedtagelse af lovforslaget vil opretholde et rimeligt be-
skyttelsesniveau og sikre, at personer i offentlig tjeneste eller hverv upåvir-
ket kan udføre deres arbejde.
FTF henviser til initiativerne i ”Respektpakke I” fra 2016 og finder det po-
sitivt, at lovforslaget medvirker til at øge respekten for personer i offentlig
tjeneste eller hverv i yderligere omfang.
KL bakker op om lovforslaget. Foreningen anfører i den forbindelse, at trus-
ler, chikane og hærværk kan have store personlige konsekvenser for den en-
kelte person, som rammes, og for den pågældendes familie/nærmeste, og at
det samtidig er uacceptabelt for vores demokrati, at personer, der er med til
at tage et ansvar for kommunernes udvikling som kommunalbestyrelses-
medlem, trues og chikaneres eller udsættes for hærværk i forbindelse med
deres politiske hverv. Tilsvarende er det uacceptabelt, at kommunalt ansatte,
hvis arbejde det er at føre politisk besluttede opgaver ud i livet, udsættes for
chikane, trusler eller hærværk i forbindelse med deres arbejde.
LO finder lovforslaget positivt og støtter op om forslaget i sin helhed. LO
henviser i den forbindelse til høringssvaret fra FOA.
Trykkefrihedsselskabet anfører, at en skærpelse af straffen for trusler mod
personer i offentlig tjeneste eller hverv efter omstændighederne kan være
med til at sikre, at ingen afholder sig fra bestemte hverv eller stillinger, li-
gesom det sender et vigtigt signal om, at man ikke vil finde sig i, at perso-
ner i offentlig tjeneste eller hverv forulempes, fordi de udfører deres arbejde.
Rigspolitiet er fremkommet med bemærkninger i relation til it-mæssige ud-
fordringer i forhold til bl.a. politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS).
4
Justitsministeriet har noteret sig, at høringsparterne generelt har udtrykt
opbakning til lovforslaget.
For så vidt angår det af Rigspolitiet anførte om it-mæssige udfordringer,
der relaterer sig til bl.a. politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS), be-
mærkes det, at der i samarbejde med Rigspolitiet er fundet en løsning herpå.
2.2. Baggrunden for lovforslaget
Retspolitisk Forening anfører om den spørgeskemaundersøgelse, der blev
foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, KL og Danske Regioner i
december 2017, der viste, at 4 ud af 10 lokalpolitikere har været udsat for
chikane, trusler og hærværk i forbindelse med deres politiske hverv, at det
havde været hjælpsomt, hvis der var foretaget en analyse af baggrunden for
problemet. Foreningen henstiller i den forbindelse til, at de afsatte midler til
lovforslaget i stedet bruges til en målrettet forebyggende indsats.
Som anført under pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er
formålet med lovforslaget at gennemføre initiativerne om de strafskærpel-
ser, der følger af den politiske aftale af 18. maj 2018, som regeringen ind-
gik sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radi-
kale Venstre og Socialistisk Folkeparti om strafskærpelser for chikane, trus-
ler og hærværk mod personer i offentlig tjeneste eller hverv.
Baggrunden for den politiske aftale var den nævnte spørgeskemaundersø-
gelse blandt samtlige kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer,
som blev foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, KL og Danske Re-
gioner i december 2017.
Det fremgår af den politiske aftale, at Økonomi- og Indenrigsministeriet,
KL og Danske Regioner den 1. marts 2018 har offentliggjort en vejledning
til lokalpolitikere om problemet med fokus på forebyggelse og håndtering.
Justitsministeriet har på den baggrund indhentet et bidrag fra Økonomi- og
Indenrigsministeriet, der har oplyst følgende om den nævnte vejledning og
undersøgelse:
”Vejledning til lokalpolitikere om chikane mv.
Økonomi- og Indenrigsministeriet, KL og Danske Regioner of-
fentliggjorde den 1. marts 2018 en fælles vejledning om, hvor-
dan man som lokalpolitiker kan forebygge og håndtere chikane,
trusler, hærværk og vold, samt hvordan kommunalbestyrelser
5
og regionsråd lokalt kan styrke fokus på området. Politiets Ef-
terretningstjeneste og Justitsministeriet har været inddraget i
arbejdet med vejledningen, som alle kommunalbestyrelsesmed-
lemmer og regionsrådsmedlemmer i forbindelse med offentlig-
gørelsen fik tilsendt i en trykt udgave.
Spørgeskemaundersøgelse om omfanget af chikane, trusler,
hærværk og vold mod lokalpolitikere
Den 9. februar 2018 offentliggjorde Økonomi- og Indenrigsmi-
nisteriet, KL og Danske Regioner en rapport om chikane, trus-
ler, hærværk og vold mod kommunal- og regionspolitikere. Rap-
porten blev udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaunder-
søgelse sendt ud i december 2017 til alle daværende medlem-
mer af kommunalbestyrelser og regionsråd.
Spørgeskemaundersøgelsen afdækkede, i hvilket omfang re-
spondenterne har oplevet en eller flere former for krænkelser i
egenskab af deres hverv som kommunalbestyrelses- eller re-
gionrådsmedlem. De fire krænkelser, der blev spurgt ind til, var
chikane, trusler, hærværk og vold. Respondenterne blev stillet
spørgsmål om omfang og karakter af krænkelserne samt gene-
relle spørgsmål om deres reaktion på oplevelserne, anmeldelse
til politiet og kendskab til/ønsker om tilbud til forebyggelse el-
ler håndtering af krænkelser.
Spørgeskemaundersøgelsen fik en samlet svarprocent på knap
50 %, hvilket er en meget tilfredsstillende svarprocent, der sik-
rer mod mulige bias i respondentgruppen og understøtter, at un-
dersøgelsen giver et retvisende billede af den samlede mål-
gruppe.
Undersøgelsen viste bl.a., at 4 ud af ti lokalpolitikere har været
udsat for chikane, trusler, hærværk.
Forud for undersøgelsen havde Altinget og Momentum offent-
liggjort resultaterne af lignende – men mindre omfattende -
rundspørger blandt kommunalpolitikere, som viste et tilsva-
rende billede.”
2.3. Nødvendigheden af de foreslåede strafskærpelser
Den Danske Dommerforening har anført, at den foreslåede tilføjelse i
straffelovens § 291, stk. 4, om hærværk, synes overflødig i lyset af straffe-
lovens § 81, nr. 14, der blev indført ved lov nr. 1728 af 27. december 2016.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører, at da straffelovens kapi-
tel 10 allerede giver rig mulighed for at inddrage skærpende og formildende
omstændigheder i de enkelte konkrete straffesager, er forslaget overflødigt.
6
Som det fremgår under pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovfor-
slaget, indeholder straffeloven ikke i dag en selvstændig bestemmelse om,
at det skal anses som en strafskærpende omstændighed, at der begås hær-
værk mod en ting, der tilhører en person i offentlig tjeneste eller hverv.
Det fremgår af den politiske aftale om strafskærpelser for chikane, trusler
og hærværk mod personer i offentlig tjeneste eller hverv, at strafniveauet i
straffelovens § 291 om hærværk skal hæves med en tredjedel, når hærværk
begås mod ting, der tilhører personer i offentlig tjeneste eller hverv.
Som det bl.a. fremgår under pkt. 2.3.3 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, lægges der på den baggrund med lovforslaget op til at ændre
straffelovens § 291, stk. 4, således at det ved fastsættelsen af straffen for
hærværk efter straffelovens § 291, stk. 1 og 2, skal indgå som en skærpende
omstændighed, at forholdet er begået mod ting, der tilhører en af de i § 119
nævnte personer, når gerningen har baggrund i den forurettedes udførelse
af offentlig tjeneste eller hverv.
Med den foreslåede ordning vil det således fremover fremgå direkte af straf-
felovens § 291, stk. 4, at det ved strafudmålingen skal indgå som en straf-
skærpende omstændighed, at forholdet er begået mod ting, der tilhører en
af de i § 119 nævnte personer, når gerningen har baggrund i den forurette-
des udførelse af offentlig tjeneste eller hverv.
Det er med forslaget til ændringen af straffelovens § 291, stk. 4, forudsat, at
straffen i disse tilfælde forhøjes med en tredjedel i forhold til den straf, som
ville være blevet idømt efter de hidtidige regler.
Det fremgår af straffelovens § 81, nr. 14, at det ved straffens fastsættelse i
almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen
har baggrund i den forurettedes eller dennes nærmestes udførelse af offent-
lig tjeneste eller hverv.
Om forholdet mellem den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 291, stk.
4, og straffelovens § 81, nr. 14, fremgår det under pkt. 2.3.3 i de alminde-
lige bemærkninger til lovforslaget, at straffelovens § 81, nr. 14, med lovfor-
slaget ikke længere vil finde anvendelse for strafudmålingen for overtræ-
delse af straffelovens § 291, stk. 1 og 2, når der er tale om ting, der tilhører
en af de i § 119 nævnte personer, dvs. personer i offentlig tjeneste eller
hverv.
7
Straffelovens § 81, nr. 14, vil derimod fortsat finde anvendelse strafudmå-
lingen for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1 og 2, når lovovertræ-
delsen har baggrund i den forurettedes nærmestes udførelse af offentlig tje-
neste eller hverv.
2.4. Strafskærpende omstændigheder
Hjælp Voldsofre anerkender, at den den strafskærpelse, som der lægges op
til med lovforslaget, for mange vil føles som en øget anerkendelse af bl.a.
de forurettedes retssikkerhed, og at persongruppen, der er omfattet af lov-
forslaget, i mange situationer er særlig sårbar og har brug for et særligt værn.
Foreningen peger imidlertid på, at man bør overveje at lade det indgå som
en generel strafskærpende omstændighed i alle straffesager, hvis lovover-
trædelsen har haft store konsekvenser for den forurettede.
Som det fremgår af den politiske aftale af 18. maj 2018 om strafskærpelser
for chikane, trusler og hærværk mod personer i offentlig tjeneste eller hverv,
finder aftalepartierne bag den politiske aftale det helt uacceptabelt, at lo-
kalpolitikere udsættes for bl.a. trusler, blot fordi de udfører deres arbejde.
Det fremgår endvidere af aftalen, at de aftalte strafskærpelser skal omfatte
trusler mod alle offentligt ansatte og ikke alene trusler mod lokalpolitikere.
Som anført under pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er
formålet med lovforslaget at gennemføre initiativerne om de strafskærpel-
ser, der følger af den politiske aftale.
Baggrunden for den politiske aftale var den nævnte spørgeskemaundersø-
gelse blandt samtlige kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer,
som blev foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, KL og Danske Re-
gioner i december 2017.
Justitsministeriet bemærker, at straffens fastsættelse i en konkret straffesag
beror på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, herunder af skærpende eller formildende omstæn-
digheder i overensstemmelse med reglerne i straffelovens kapitel 10.
Straffelovens kapitel 10 indeholder almindelige regler om straffens fastsæt-
telse og regler om skærpende og formildende omstændigheder, der finder
anvendelse i alle straffesager. I straffelovens § 80 angives de hovedhensyn,
som skal indgå ved straffastsættelsen. Det følger således af straffelovens §
8
80, at der ved straffens fastsættelse under hensyntagen til ensartetheden i
retsanvendelsen skal lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed.
Ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed skal der tages hensyn til den
med lovovertrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse samt til, hvad
gerningsmanden indså eller burde have indset herom. Straffelovens §§ 81
og 82 angiver herudover en række omstændigheder, som i almindelighed
skal tillægges henholdsvis skærpende og formildende betydning. Det be-
mærkes i den forbindelse, at opregningen ikke er udtømmende.
Der skal således allerede i dag i forbindelse med strafudmålingen i almin-
delighed tages hensyn til den med lovovertrædelsen forbundne skade, fare
og krænkelse.
2.5. Angivelse af strafniveau i bemærkninger til lovforslag
Retspolitisk Forening finder det kritisabelt, at der lovgives i bemærknin-
gerne, hvilket efter foreningens opfattelse er i strid med god lovgivnings-
skik.
Justitsministeriet bemærker, at Straffelovrådet i betænkning nr. 1531/2012
om strafudmåling – samspillet mellem lovgiver og domstole har behandlet
spørgsmålet om lovgivers angivelse af strafniveauer i lovbemærkninger
nærmere. Bl.a. fremgår følgende af betænkningens kapitel 5:
”Som nærmere beskrevet i kapitel 2, afsnit 3 og 4, er der i Dan-
mark skabt tradition for, at lovgivningsmagten i lovforarbejder
over for domstolene kan tilkendegive, hvad strafniveauet for for-
skellige typer af handlinger skal være fremover for overtrædelse
af bestemmelser, som ændres ved den pågældende lov. Som
nærmere beskrevet i kapitel 3, afsnit 3, viser retspraksis endvi-
dere, at domstolene i praksis udmåler straffen i konkrete sager
i overensstemmelse med sådanne angivelser, selv om de ”kun”
fremgår af lovforarbejder og ikke af selve lovteksten. Det er dog,
som nærmere beskrevet nedenfor under pkt. 2.5, som altoverve-
jende hovedregel en forudsætning, at lovforarbejderne knytter
sig til bestemmelser, som ændres ved den pågældende lov.
Det er som anført Straffelovrådets opfattelse, at erfaringerne
med, at lovgivningsmagtens tilkendegivelser om strafniveauet i
normaltilfælde eller særligt beskrevne tilfælde fremgår af lov-
forarbejder, overordnet set er gode. Straffelovrådet kan derfor
anbefale, at denne metode også fremover anvendes i de tilfælde,
hvor lovgivningsmagten ønsker at give anvisninger om strafni-
veauet for en bestemt forbrydelse. Sammenlignet med andre
9
tænkelige modeller er det således efter Straffelovrådets opfat-
telse den mest hensigtsmæssige måde for både lovgivningsmag-
ten og domstolene, hvorved lovgivningsmagten kan tilkendegive
strafniveauer for normaltilfælde eller særligt beskrevne tilfælde
af en bestemt forbrydelse, hvis domstolene samtidig gives det
fornødne råderum til at udmåle straffen på grundlag af den en-
kelte sags konkrete omstændigheder.
Straffelovrådet finder endvidere, at en hensigtsmæssig anven-
delse af denne model for tilkendegivelser fra lovgivningsmagten
til domstolene om ændringer i strafniveauet forudsætter, at der
udvises omhu både ved formuleringen af det område (de ger-
ningstyper), som det er hensigten at angive et strafniveau for,
og ved formuleringen af, hvilket strafniveau der er tilsigtet.”
2.6. Manglende sletning af trusler eller chikane på f.eks. sociale medier
som strafskærpende omstændighed
FTF har peget på, at manglende sletning af trusler eller chikane på f.eks. so-
ciale medier bør være en strafskærpende omstændighed.
Straffeloven indeholder ikke i dag en særskilt bestemmelse om, at det skal
indgå som en strafskærpende omstændighed, at en udtalelse, meddelelse el-
ler et billede, der har tilknytning til en overtrædelse af straffeloven, ikke
slettes.
Straffens fastsættelse i en konkret straffesag beror på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, herun-
der af skærpende eller formildende omstændigheder i overensstemmelse
med reglerne i straffelovens kapitel 10.
I straffelovens § 80 angives de hovedhensyn, som skal indgå ved straffast-
sættelsen. Det følger således af straffelovens § 80, at der ved straffens fast-
sættelse under hensyntagen til ensartetheden i retsanvendelsen skal lægges
vægt på lovovertrædelsens grovhed.
Ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed skal der tages hensyn til den
med lovovertrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse samt til, hvad
gerningsmanden indså eller burde have indset herom. Straffelovens §§ 81
og 82 angiver herudover en række omstændigheder, som i almindelighed
skal tillægges henholdsvis skærpende og formildende betydning. Det be-
mærkes i den forbindelse, at opregningen ikke er udtømmende.
10
Indebærer trusler efter straffelovens § 119, stk. 1, eller chikane efter straf-
felovens § 119 a, at der f.eks. uberettiget videregives oplysninger på inter-
nettet, vil en dom efter omstændighederne kunne indeholde en bestemmelse
om konfiskation af oplysningerne, i det omfang de er tilgængelige på et sted
på internettet, som den, der er ansvarlig for overtrædelsen, råder over som
ejer eller bruger, jf. straffelovens § 75, stk. 2, og § 76, stk. 2. Der vil i givet
fald under sagens behandling efter omstændighederne kunne ske beslaglæg-
gelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 74.
Herudover indeholder databeskyttelsesforordningen bestemmelser om bl.a.
ret til berigtigelse, sletning eller begrænsning af personoplysninger. Det føl-
ger således af databeskyttelsesforordningens artikel 16, 17 og 18, at den da-
taansvarlige skal berigtige, slette eller begrænse oplysninger, der viser sig
urigtige, hvis en registreret person fremsætter anmodning herom. Herud-
over skal de grundlæggende principper i forordningens artikel 5 iagttages.
Det følger bl.a. heraf, at personoplysninger skal være korrekte og om nød-
vendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at
personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de behand-
les, straks slettes eller berigtiges (rigtighed). Endvidere skal personoplys-
ninger opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de
registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål,
hvortil de pågældende personoplysninger behandles (opbevaringsbegræns-
ning). Overtrædelse af bestemmelserne i databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven er i vidt omfang strafbelagt, jf. databeskyttelseslovens
§ 41.
Det bemærkes i øvrigt, at justitsministeren den 3. oktober 2018 fremsatte
forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatnings-
ansvarsloven og medieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.) (L 20),
der bl.a. indeholder et forslag til regler om, at en domfældt i visse tilfælde
kan blive pålagt sletning af udtalelser, meddelelser eller billeder.
Lovforslaget indeholder således bl.a. et forslag om, at en domfældt i forlæn-
gelse af en dom for videregivelse af meddelelser eller billeder vedrørende
en andens private forhold eller for ærekrænkelser (straffelovens §§ 264 d,
267 og 268) kan pålægges at slette en udtalelse, meddelelse eller et billede,
som har tilknytning til overtrædelsen. Dette indebærer, at oplysninger eller
billeder, som har krænket en andens privatliv, skal fjernes fra internettet af
f.eks. det medie eller den person, som har offentliggjort det. Lovforslaget in-
11
deholder endvidere et forslag om tredobling af tortgodtgørelsesniveauet for
freds- og ærekrænkelser efter erstatningsansvarsloven.
Hvis lovforslaget vedtages, vil det i tilfælde af overtrædelse af straffelovens
regler om freds- og ærekrænkelser således i visse tilfælde være muligt for
domstolene at pålægge en domfældt at slette f.eks. en udtalelse, en meddel-
else eller et billede, som har tilknytning til det pådømte forhold.
2.7. Den beskyttede personkreds
BL – Danmarks Almene Boliger påpeger, at også andre persongrupper end
personer i offentlig tjeneste eller hverv kan være berørt af trusler, chikane
og hærværk i forbindelse med deres hverv på samme måde som personer i
offentlig tjeneste eller hverv. Foreningen peger i den forbindelse navnlig på
beboervalgte repræsentanter i almene boligforeninger.
FTF og Dansk Told og Skatteforbund, Centralforeningen for stamper-
sonel og Politiforbundet har opfordret til, at det sikres, at offentligt ansat-
tes faglige repræsentanter er omfattet af beskyttelsen i straffelovens §§ 119
og 119 a. Foreningen mener at kunne udlede af anklagemyndighedens prak-
sis, at sådanne repræsentanter for offentligt ansatte i nogle tilfælde falder
uden for den beskyttede personkreds.
Baggrunden for den særlige beskyttelse af personer i offentlig tjeneste eller
hverv i straffelovens §§ 119 og 119 a er bl.a., at personer, der optræder som
repræsentanter for offentlige myndigheder, er særligt udsatte for angreb og
derfor har behov for et ekstra værn mod den risiko for vold og trusler, som
denne funktion medfører, herunder således at de uhindret kan udføre deres
opgaver, jf. Rigsdagstidende 1924-25, tillæg A, spalte 3338.
Justitsministeriet anerkender i den forbindelse, at andre personalegrupper
end den kreds af personer, der er omfattet af straffelovens §§ 119 og 119 a,
kan være særligt udsatte i kraft af det arbejde eller hverv, de udfører.
Som anført under pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger tilsig-
tes der med lovforslaget imidlertid ikke nogen ændring i anvendelsesområ-
det for straffelovens § 119, stk. 1.
Som endvidere anført under pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger omfatter den beskyttede personkreds i straffelovens § 119 bl.a. poli-
titjenestemænd, anklagere, dommere, ansatte ved afsonings- og behand-
12
lingsinstitutioner (f.eks. fængselsfunktionærer, faglærere, sundhedsperso-
nale og pædagoger), ansatte ved kommunale institutioner (f.eks. lærere, so-
cialrådgivere, sagsbehandlere, ansatte ved skoler, fritids- og plejehjem),
ansatte i den offentlige befordring (f.eks. togpersonale, buschauffører),
sundhedspersonale ansat i offentlige institutioner (f.eks. læger, sygeplejer-
sker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere), kommunale parkerings-
vagter og politikere.
Den beskyttede personkreds omfatter tillige ansatte i private virksomheder,
der efter aftale udfører opgaver på det offentliges vegne, herunder bl.a. bus-
chauffører, der er ansat ved et privat busselskab, jf. Østre Landsrets dom af
9. april 2002 (gengivet i UfR 2002.1644 Ø), og ansatte ved selvejende insti-
tutioner, der drives for offentlige midler, jf. Vestre Landsrets dom af 23.
april 2008 (gengivet i TfK 2008.526 V).
I sidste ende er det op til domstolene at foretage en konkret vurdering af,
hvilke personalegrupper der er omfattet af den beskyttede personkreds i
straffelovens §§ 119 og 119 a.
For så vidt angår det af Politiforbundet anførte om, at faglige repræsentan-
ter efter anklagemyndighedens praksis i nogle tilfælde falder uden for be-
skyttelsen, bemærkes det, at vurderingen af, hvorvidt der i en konkret sag
f.eks. skal rejses tiltale efter straffelovens § 119, stk. 1, om bl.a. vold mod
personer i offentlig tjeneste eller hverv eller §§ 244 eller 245 om henholds-
vis simpel og grov vold, beror på en anklagerfaglig vurdering af omstæn-
dighederne i den enkelte sag.
2.8. Muligheden for, at personer i offentlig tjeneste eller hverv kan op-
træde anonymt i forhold til aktindsigt og indgivelse af politianmeldel-
ser
FOA peger på, at de offentligt ansatte efter foreningens opfattelse ville opnå
en højere grad af tryghed ved lovgivningsinitiativer, der kunne sikre en vis
grad af anonymitet ved f.eks. aktindsigtsanmodninger og indgivelse af poli-
tianmeldelser af borgere som led i den pågældendes udførelse af offentlig
tjeneste eller hverv.
Justitsministeriet kan oplyse, at spørgsmål om ret til indsigt i f.eks. en an-
melders (den ansattes) identitet afgøres efter reglerne i forvaltningsloven,
hvis oplysningerne indgår i en afgørelsessag, og det er parten selv eller en
partsrepræsentant, der anmoder om aktindsigt. Er der ikke tale om en afgø-
13
relsessag, vil spørgsmålet skulle afgøres efter egenaccess-reglerne i offent-
lighedsloven eller databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at der efter de nævnte regler som
udgangspunkt er adgang til aktindsigt i en oplysning om en anmelders iden-
titet.
Retten til aktindsigt efter forvaltningslovens § 9 kan imidlertid bl.a. begræn-
ses i det omfang, partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens
dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hen-
syn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuld-
byrdelse og lign., til beskyttelse af bl.a. vidner i sager om strafferetlig eller
disciplinær forfølgning eller til private og offentlige interesser i øvrigt, hvor
hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet, jf. forvalt-
ningslovens § 15 b, nr. 1 og 5.
Indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, må i
henhold til bestemmelsens stk. 4 ikke krænke andres rettigheder og friheds-
rettigheder. Der skal efter stk. 4 foretages en afvejning af hensynet til ind-
sigtsretten over for hensynet til andres rettigheder og frihedsrettigheder.
Indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningen kan ligeledes begrænses,
hvis den registreredes interesse i oplysningerne findes at burde vige for af-
gørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den pågældende
selv, og offentlige interesser, bl.a. af hensyn til statens sikkerhed eller for at
forebygge kriminalitet, jf. databeskyttelseslovens § 22, stk. 1 og stk. 2. En-
delig kan oplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning som led
i administrativ sagsbehandling, undtages fra retten til indsigt efter databe-
skyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, i samme omfang som efter reg-
lerne i §§ 19-29 og 35 i offentlighedsloven, jf. databeskyttelseslovens § 22,
stk. 3
Ligeledes kan retten til egenacces efter offentlighedslovens § 8 bl.a. begræn-
ses, hvis visse nærmere opregnede hensyn med afgørende vægt taler imod,
herunder hensynet til andre, hensynet til statens sikkerhed, hensynet til fore-
byggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyr-
delse og lign., hensynet til beskyttelse af bl.a. vidner i sager om strafferetlig
eller disciplinær forfølgning eller hensynet til private eller offentlige inter-
esser i øvrigt, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er
påkrævet, jf. offentlighedslovens § 8, jf. § 31 og § 33, nr. 1 og 5.
14
Herudover har en forsvarer i en straffesag (eller en sigtet i en straffesag,
hvor der ikke er beskikket eller valgt forsvarer) adgang til at gøre sig be-
kendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag,
som sigtelsen angår, jf. retsplejelovens § 729 a, stk. 3, og § 729 b, stk. 2.
Adgangen til aktindsigt kan dog bl.a. begrænses efter reglerne i retspleje-
lovens § 729 c, stk. 1. Det følger af denne bestemmelse, at retten efter an-
modning fra politiet kan bestemme, at reglerne om forsvarerens og sigtedes
ret til aktindsigt efter §§ 729 a og 729 b fraviges, hvis det er påkrævet af
hensyn til 1) fremmede magter, 2) statens sikkerhed, 3) sagens opklaring, 4)
tredjemands liv eller helbred, 5) efterforskning af en anden verserende sag
om en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller
derover, eller som udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel
12 eller 13 (landsforræderi og terrorisme mv.) eller 6) beskyttelse af for-
trolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder. Afgørelse om be-
grænsning af retten til aktindsigt efter § 729 c, stk. 1, kan ikke træffes, hvis
det giver anledning til væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af sig-
tedes forsvar, jf. § 729 c, stk. 2.
Gør hensynene til at begrænse retten til aktindsigt sig kun gældende for en
del af materialet, skal forsvareren eller sigtede gøres bekendt med det øv-
rige indhold af materialet, jf. § 729 c, stk. 3.
Retten til egenacces, indsigt og aktindsigt efter de nævnte regler kan såle-
des allerede i dag i visse tilfælde begrænses, hvis modstående hensyn taler
imod udlevering af oplysningerne. I afvejningen efter f.eks. forvaltningslo-
ven indgår således på den ene side partens interesse i at kunne benytte kend-
skab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv. På den anden side kan
eventuelle afgørende modhensyn som f.eks. private og offentlige interesser,
hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet, tale
imod udlevering af oplysningerne.
2.9. Sagsbehandlingstider i sager om chikane, trusler, hærværk eller
vold mod personer i offentlig tjeneste eller hverv
KL peger på, at sagsbehandlingstiden i sager om chikane, trusler, hærværk
eller vold mod kommunalpolitikere i nogle sager har været meget lang, hvil-
ket har været til stor gene for de berørte politikere.
15
Lange sagsbehandlingstider er en udfordring for retssystemet – både for of-
rene og for borgernes retsfølelse og forventning om, at kriminelle får en
konsekvent strafforfølgning.
Justitsministeriet har derfor stort fokus på nedbringelse af sagsbehandling-
stiden i straffesager, og justitsministeren har i januar 2018 lanceret et poli-
tisk udspil herom. Justitsministeren fremsatte på den baggrund i marts i år
et lovforslag om nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager, som
gennemfører de af initiativerne i det politiske udspil, der kræver lovhjem-
mel, jf. forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sags-
behandlingstider i straffesager) (L 204, folketingssamlingen 2017-18). Lov-
forslaget, der blev vedtaget i juni 2018, trådte i kraft den 1. juli 2018.
Det bemærkes i den forbindelse, at der er fastsat målsætninger om hurtig
behandling af voldssager, herunder overtrædelser af straffelovens § 119,
stk. 1, om bl.a. vold mod personer i offentlig tjeneste eller hverv. For poli-
tiet og anklagemyndigheden indebærer målsætningerne, at det samlede tids-
forbrug fra sigtelsen, til sagen sendes til retten, ikke bør overstige 30 dage.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Der er foretaget enkelte præciseringer af lovforslagets bemærkninger i for-
hold til det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring. Der er herudover
foretaget visse ændringer af lovteknisk og korrekturmæssig karakter.