Fremsat den 13. november 2018 af Martin Henriksen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pernille Bendixen (DF), Kristian Thulsen Dahl (DF), Karian Due (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF) og Dorthe Ullemose (DF)

Fremsat den 13. november 2018 af Martin Henriksen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pernille Bendixen (DF),
Kristian Thulsen Dahl (DF), Karian Due (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF),
Peter Skaarup (DF) og Dorthe Ullemose (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om den fremtidige opgørelse af antallet af indvandrere og efterkommere
Folketinget pålægger regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udrede, hvordan Danmarks Statistik fremover skal
opgøre antallet af indvandrere og efterkommere på fyldestgørende vis. Arbejdsgruppen skal fremkomme med forslag til nye
statistiske opgørelser til brug for de politiske beslutningstagere og med henblik på at understøtte samfundsdebatten.
Beslutningsforslag nr. B 37 Folketinget 2018-19
AX021961
Bemærkninger til forslaget
Baggrund for forslaget
Antallet af indvandrere og efterkommere har stor betyd-
ning for samfundsudviklingen i Danmark. Siden slutningen
af 1960’erne har der været en stor indvandring til Danmark.
I begyndelsen var der tale om de såkaldte fremmedarbejde-
re, der kom fra lande som f.eks. Tyrkiet og det daværende
Jugoslavien. De kom på opfordring fra arbejdsgiverne, der
ønskede udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
I årene efter de markante ændringer af udlændingeloven i
1983 skiftede tilstrømningen af udlændinge karakter. Nu
blev det i betydeligt omfang flygtninge og familiesammen-
førte til flygtninge fra ikkevestlige lande, der kom til Dan-
mark.
Udgangspunktet er, at flygtninge bør vende tilbage til de-
res hjemland, når det igen er muligt. Alligevel har realiteten
været, at flygtningene er blevet boende i Danmark og er ble-
vet indvandrere. En stor del af indvandrerne har haft store
vanskeligheder ved at finde sig til rette i det danske samfund
og på det danske arbejdsmarked. Der har været sproglige,
kulturelle og religiøse barrierer, ligesom mange mangler helt
basale kompetencer for at kunne fungere i et moderne og
højtudviklet dansk samfund. Nogle er tilmed analfabeter –
selv på deres eget sprog.
Mange flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fra
ikkevestlige lande har oprindelse i mellemøstlige lande. De
er naturligt nok opvokset med kulturelle og religiøseværdier
og familieværdier, der passede til det samfund, de kom fra.
Selvom de er kommet til Danmark med status som flygtnin-
ge, har de reelt ønsket at blive indvandrere i vores land. Men
de har ikke samtidig ønsket at transformere deres værdier og
tilpasse dem til de værdier og den levevis, der gælder i Dan-
mark.
Den manglende lyst til at tilpasse sig dansk levevis har fra
starten givet anledning til betydelige sammenstød mellem
danskere og indvandrere. Specielt i de tilfælde, hvor ind-
vandrerne forlanger, at danskerne skal tage hensyn til dem
og måske tilmed ændre adfærd. Eller »bøje nakke for de
fremmede«, som nogle danskere tænker.
Det har gennem årtier været en stor politisk udfordring for
skiftende regeringer at tage hånd om problemerne med ind-
vandringen, og det er sket med varierende succes. Fire årtier
efter masseindvandringen af flygtninge og familiesammen-
førte begyndte, er det svært at se andet, end at det kun er
blevet værre.
Det er ikke mindst det kulturelle og religiøse sammenstød
mellem forskellene i kristendommen og islam, der er årsag
til mange af konflikterne. Der er næppe noget i vejen med at
være troende, men de to nævnte kulturer og religioner har
svært ved at gå hånd i hånd, når nu den ene part end ikke vil
give hånden.
Mange støder på problematikken i hverdagen. Det er
f.eks. halalslagtede produkter i daginstitutioner, tørklæder,
ramadan, moskeer, bederum osv., som giver konflikter mel-
lem børn, forældre og kollegaer på arbejdspladser.
Dertil kommer, at indvandrere og efterkommere i høj grad
påvirker samfundsøkonomien i Danmark.
Det er velkendt, at særlig den ikkevestlige indvandring er
en væsentlig udgift for det danske samfund. I februar 2018
kunne Finansministeriet således oplyse, at: »Udlændinge i
arbejde er en gevinst for den danske statskasse, mens udlæn-
dinge uden for arbejdsmarkedet er en stor udgift. Samlet set
var nettoudgifterne til indvandrere og efterkommere på 33
mia. kr. i 2015. Ikkevestlige indvandrere og efterkommere
udgjorde i samme år en nettoudgift på ca. 36 mia. Det viser
en ny analyse fra Finansministeriet om indvandreres nettobi-
drag til de offentlige finanser« (»Store udgifter til indvan-
drere uden job«, Finansministeriet, den 22. februar 2018).
Indvandrere, efterkommere, flygtninge og familiesam-
menførte til flygtninge fylder meget i den offentlige debat
og har gjort det i årtier. De fylder sikkert mere i mediebille-
det end deres andel af befolkningen i øvrigt berettiger dem
til.
Eller gør de? For vi ved i virkeligheden ikke, hvor meget
de fylder.
Dette forslag handler om, at flere med indvandrerbag-
grund tælles med i de løbende opgørelser, så opgørelserne
bliver så korrekte og fyldestgørende som mulig, hvilket efter
forslagsstillernes opfattelse ikke er tilfældet i dag.
Indvandrere og efterkommere i Danmark
Pr. 1. januar 2018 var der 770.397 indvandrere og efter-
kommere i Danmark svarende til 13,3 pct. af befolkningen,
heraf 493.488 ikkevestlige indvandrere og efterkommere,
svarende til 8,5 pct. af befolkningen. De tal er ikke nye, de
offentliggøres hver år og gengives ofte i den offentlige de-
bat. Men tallene fortæller måske ikke hele sandheden, for
ser man til Tyskland, opgør man der et såkaldt migrations-
tal, der dækker over antallet af personer bosiddende i Tysk-
land med en migrationsbaggrund.
Hvis den samme opgørelsesmetode anvendes i Danmark,
viser tallet, at der er 929.666 med »migrationsbaggrund« i
Danmark. Tallet er dermed næsten 160.000 højere end de
hidtil anvendte tal. Det viser Danmarks Statistiks bidrag til
udlændinge- og integrationsministerens svar på UUI alm.
del – spørgsmål 908, folketingsåret 2017-18. Det skal be-
mærkes, at det ikke er muligt at anvende helt samme defini-
tion på opgørelsen, som anvendes i Tyskland.
Opgørelsen bør sikre, at tredjegenerationsindvandrere al-
tid tælles med. I de seneste år er der kommet meget uden-
landsk arbejdskraft til Danmark, hvilket også påvirker be-
folkningssammensætningen og derfor bør indgå i opgørel-
sen.
Det er væsentligt for samfundsdebatten og for forståelsen
af de politiske udfordringer med at håndtere indvandrere og
efterkommere, at der er adgang til så fuldstændige og kor-
2
rekte tal som muligt. At udfordringen med ét slag måske er
blevet 160.000 personer større, må kalde til eftertanke og på
handling.
Hvis ikke politikerne kender det fulde omfang af indvan-
dringen og indvandrernes efterkommere, er der en stor risi-
ko for, at der ikke handles i tide og træffes de rette foran-
staltninger for at undgå, at udviklingen løber løbsk. Det er
derfor rettidig omhu at få kigget på, om de værktøjer, som
Danmarks Statistik anvender, er rigtige og tidssvarende.
Danskerne skal kende det fulde omfang af indvandringen,
og selvfølgelig skal befolkningen oplyses korrekt. Hvis ikke
vi kender til omfanget af indvandringen, handler vi i blinde
og ser først udviklingen, når det er for sent.
Nedsættelse af en arbejdsgruppe
Det er forslagsstillernes ønske, at Folketinget pålægger re-
geringen at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udrede,
hvordan Danmarks Statistik fremover skal opgøre antallet af
indvandrere og efterkommere på fyldestgørende vis. Ar-
bejdsgruppen skal med udgangspunkt i dette beslutningsfor-
slag fremkomme med forslag til nye statistiske opgørelser
over indvandringen og indvandrernes efterkommere til brug
for de politiske beslutningstagere og for at understøtte sam-
fundsdebatten.
3
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om den fremtidige
opgørelse af antallet af indvandrere og efterkommere.
(Beslutningsforslag nr. B 37)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4