Fremsat den 13. november 2018 af Martin Henriksen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pernille Bendixen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Karina Due (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF) og Dorthe Ullemose (DF)

Fremsat den 13. november 2018 af Martin Henriksen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pernille Bendixen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Karina Due (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF),
Peter Skaarup (DF) og Dorthe Ullemose (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud for alle offentligt ansatte mod at bære religiøs hovedbeklædning på
arbejde
Folketinget pålægger regeringen inden sommeren 2019 at fremsætte et lovforslag om at forbyde offentligt ansatte at bære
religiøs hovedbeklædning på arbejde. Forbuddet skal gælde for ansatte i stat, regioner og kommuner.
Beslutningsforslag nr. B 36 Folketinget 2018-19
AX021960
Bemærkninger til forslaget
Baggrund for forslaget
Forslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr.
B 155, folketingsåret 2016-17, (Folketingstidende 2016-17,
sektion A, B 155 som fremsat). Forslaget blev ikke førstebe-
handlet.
I Danmark har vi ikke tradition for, at borgernes møde
med det offentlige bliver blandet sammen med deres religiø-
se overbevisning. Det er forslagsstillernes klare overbevis-
ning, at det skal fortsætte med at være sådan. At bære religi-
øs hovedbeklædning må derfor være et privat anliggende,
som man varetager i sin fritid.
I de senere år har der været en stigende tendens til, at de
religiøse symboler og hensyn er blevet meget markante i det
offentlige rum. Dette finder forslagsstillerne ikke hensigts-
mæssigt, særlig ikke, hvis de religiøse symboler kombineres
med et offentligt arbejde og embede.
Gallup gennemførte i april 2017 en måling om danskernes
syn på religiøse hovedbeklædninger. En meget stor gruppe
(44 pct.) fandt, at et forbud mod religiøs hovedbeklædning
for offentligt ansatte var en god idé. Et flertal ønskede et
forbud for unge under 18 år (»Ingen tørklæde«, BT, den 19.
april 2017, side 4). Naturligvis skal partierne ikke tilrette-
lægge deres politik ud fra meningsmålinger, men resultatet
af målingen viser, at rigtig mange danskere ser et behov for,
at Folketinget i højere grad regulerer brugen af de religiøse
symboler, som i stigende grad fylder i samfundet.
Religion bør være en privat sag, og det er ikke rimeligt, at
borgerne skal mødes af offentligt ansatte, som bærer meget
markante religiøse symboler. Det kan være en barriere for
den service, den offentligt ansatte yder. Derfor mener for-
slagsstillerne, at det skal være forbudt for offentligt ansatte
at bære religiøs hovedbeklædning på arbejde. Forslaget skal
gælde for ansatte i staten, regionerne og kommunerne – ek-
sempelvis pædagoger, lærere, undervisere, ansatte i ældre-
plejen og sundhedsvæsenet og ansatte i statslige myndighe-
der og styrelser m.m. Små, diskrete religiøse symboler som
et kors, en davidsstjerne eller en halvmåne, f.eks. i et hals-
eller ørevedhæng bør være tilladt. Det er de store og mark-
ante symboler, som forslagsstillerne finder problematiske.
Et eksempel på, hvordan religiøs hovedbeklædning kan
påvirke dagligdagen, finder man i Signe Fagerberg Poulsens
og Rachel Adelberg Johansens debatindlæg i Kristeligt Dag-
blad den 20. april 2017. De to sygeplejersker er bekymrede
over, at de trosideologiske symboler undergraver den neu-
trale uniform. »De trosideologiske symboler bør lægges i
omklædningsrummet«, skriver de bl.a. (»Sygeplejersker: Pa-
tienter intimideres af religiøse tørklæder«, Kristeligt Dag-
blad, den 20. april 2017). I Dansk Folkeparti synes vi, at
man skal lytte til dem, der oplever dagligdagens udfordrin-
ger på første hånd.
Den 31. maj 2018 vedtog et flertal i Folketinget bestående
af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Det Kon-
servative Folkeparti og to medlemmer fra Liberal Alliance
en ændring af straffeloven, der indebærer et forbud mod på
offentligt sted at bære beklædningsgenstande, der skjuler an-
sigtet (tildækningsforbud). Overtrædelse af forbuddet kan
straffes med bøde. Undtaget fra forbuddet er tildækning af
ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål. Loven
trådte i kraft den 1. august 2018 og er et eksempel på, at det
offentlige desværre et nødt til at lovregulere på et område,
hvor tildækning af ansigtet skaber frygt og utryghed hos an-
dre og af mange opfattes som en afstandtagen til det danske
samfund og disrespekt for samme.
Danmark er et kristent land, som baserer sig på klare krist-
ne værdier og er oppebåret af en kristen historie. I Dan-
marks Riges Grundlov står i § 4: »Den evangelisk-lutherske
kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af
staten« (Lov nr. 169 af 5. juni 1953). I praksis betyder det,
at kristendommen i kraft af vores grundlov skal have for-
rang frem for andre religioner. Forslagsstillerne finder det
dermed ikke hensigtsmæssigt, at Danmark gradvis har ind-
ført en række særhensyn til andre religioners udøvelse, sær-
lig ikke inden for den offentlige sektor, hvor det primært
handler om at servicere borgerne på en neutral og ordentlig
måde. Uanset hvordan man ellers ønsker at praktisere sin re-
ligion, må det ske i det private. Kristendommen har stor be-
tydning for det danske samfund, og det er forslagsstillernes
opfattelse, at kristendommens særstatus i samfundet skal be-
vares. Eksempelvis mener forslagsstillerne, at det er natur-
ligt, at patienter fortsat frivilligt kan opsøge et kirkerum på
hospitalerne. Kristendommen er ikke blot et spørgsmål om
religiøs overbevisning. Kristendommen er også et spørgsmål
om dansk kultur og danske traditioner, og det er eksempel-
vis skolelærernes opgave at gøre skoleeleverne fortrolige
med dansk kultur og historie.
Såfremt beslutningsforslaget vedtages, skal lovgivningen
gøres religionsneutral. Det vil sige, at forbuddet mod at bæ-
re religiøs hovedbeklædning skal gælde alle religioner og al-
le former for religiøs hovedbeklædning. Til gengæld vil det
fortsat være tilladt for alle offentligt ansatte uanset religiøs
overbevisning at bære små, diskrete religiøse symboler i
form af mindre smykker. Vurderingen og den konkrete af-
grænsning af, hvornår et religiøst symbol bliver for vold-
somt, vil være op til den lokale ledelse. Dog kan der under
ingen omstændigheder lokalt gives tilladelse til at bære reli-
giøs hovedbeklædning i arbejdstiden. Forbuddet er absolut
og gælder kristne, jøder, muslimer, sikher osv. Såfremt en
ansat ikke ønsker at indrette sig efter reglerne, skal det føre
til advarsler. Ved gentagne overtrædelser af reglerne fritstil-
les de medarbejdere, som ikke ønsker at rette sig efter regel-
sættet. Reglerne skal gælde for alle – både nuværende og
kommende ansatte.
Regeringen skal indkalde de partier, som støtter beslut-
ningsforslaget, til drøftelser inden fremsættelsen af et egent-
ligt, lovforslag.
2
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forbud for alle
offentligt ansatte mod at bære religiøs hovedbeklædning på
arbejde.
(Beslutningsforslag nr. B 36)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3