Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2013-14
L 67 Bilag 1
Offentligt


1 / 12
TilFolketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne hørings-
svar vedrørende forslag tillov om ændring af skattekontrolloven og forskellige
andre love (Indberetning og automatisk udveksling af skatterelevante oplys-
ninger om finansielle konti samt ophævelse af bagatelgrænser for ind- og ud-
betalinger m.v.)
Holger K. Nielsen
/
Per Hvas
J.nr. 13-0194575
Den 13. november 2013
Skatteudvalget 2013-14
L 67 Bilag 1
Offentligt
2 / 12
Høringsskema
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Dansk Aktionærforening Ingen bemærkninger.
Datatilsynet Datatilsynet går ud fra, at Skatteministeriet har
overvejet forslaget i forhold til reglerne i person-
dataloven, og at der ikke er fundet anledning til
nogen fravigelse af disse.
Datatilsynet opfordrer til, at det overvejes, om der
er den rette balance i forhold til de registreredes
grundlæggende rettigheder vedrørende privatliv
og databeskyttelse.I den forbindelse opfordrer
Datatilsynet til eventuelt at overveje, hvordan
hensynet til borgernes ret til databeskyttelse og
privatliv kan varetages i den påtænkte ordning.
I en ordning som den foreliggende, som må anta-
ges at indebære automatiserede masseoverførsler
af store mængder af personoplysninger – herun-
der til USA, som ikke er omfattet af EU’s databe-
skyttelseslovgivning – er det efter Datatilsynets
opfattelse nødvendigt at tage vare på hensynet til
databeskyttelsen og privatliv allerede ved ordnin-
gens tilrettelæggelse (privacy by design).
Datatilsynet skal navnlig pege på følgende elemen-
ter:
 SKAT’s sikring af den fornødne datakvalitet,
så der ikke videregives urigtige eller vildle-
dende oplysninger, og alene de oplysninger,
der falder inden for aftalen med USA, videre-
gives.
 Transparens i forhold til de berørte personer:
o Bliver borgeren eventuelt orienteret af
det finansielle institut eller SKAT?
o Er de oplysninger, der indberettes til
SKAT, tilgængelige i borgerens skatte-
mappe?
 Indsigtsret, hvilket vil sige ret til – efter an-
modning – at få oplysninger om blandt andet
indholdet af de oplysninger, der behandles
om en selv.
 Retten til at gøre indsigelse og anmode om
rettelse, blokering eller sletning af personop-
lysninger om en selv.
 Tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger
omkring personoplysningerne.
Det følger af persondatalovens § 57, at der ved
udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller
lignende generelle retsforskrifter, der har betyd-
ning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med
behandling af personoplysninger, skal indhentes
en udtalelse fra Datatilsynet.Datatilsynet forud-
sætter derfor, at tilsynet bliver hørt over de be-
kendtgørelser, der skal udstedes i medfør af loven,
i det omfang disse har betydning for beskyttelse af
privatlivet i forbindelse med behandling af per-
sonoplysninger.
Antagelsen er korrekt. De foreslåede regler og bemyndigelser
skal fortolkes således, at der ikke er tilsigtet nogen fravigelser i
forhold til persondataloven, og at der ved udnyttelsen af de
foreslåede bemyndigelser ikke kan ske nogen fravigelser i
forhold til persondataloven.
Hensynet til borgernes ret til databeskyttelse og privatliv vil
indgå i forbindelse med udformningen af de nærmere regler for
på grundlag af de foreslåede bemyndigelser.
I forbindelse med etableringen af udvekslingen af oplysninger
med USA vil der skulle indgås en aftale mellem SKAT og IRS om
den nærmere tilrettelæggelse af udvekslingen. Herunder vil der
i aftalen skulle medtages bestemmelser om databeskyttelse.
SKAT og IRS er allerede i kontakt med hinanden om databeskyt-
telsesspørgsmålene. Det er præciseret i lovforslaget, at denne
aftale også vil skulle tage højde for databeskyttelse i forbindelse
med udvekslingen.
Disse elementer vil blive overvejet i forbindelse med den nær-
mere tilrettelæggelse af ordningen ved regler, som udstedes i
medfør af de foreslåede bemyndigelser og tilrettelæggelsen af
praksis i tilknytning hertil. Det er således tanken, at indberet-
ningerne skal omfattes af samme kontroltiltag som andre tred-
jepartsindberetninger, SKAT modtager, og at der skal være de
samme muligheder for indsigtsret og for over for SKAT og den
indberetningspligtige at gøre indsigelse og anmode om rettelse,
blokering og sletning af oplysninger om en selv. De indberettede
oplysninger vil endvidere blive vist i skattemappen. For så vidt
angår sikkerhedsforanstaltningerne, vil SKAT og de indberet-
ningspligtige skulle overholde de regler, der følger af personda-
taloven og regler udstedt i medfør heraf. For så vidt angår
datasikkerhed i forbindelse med udvekslingen af oplysninger i
USA, vil der også skulle tages stilling hertil i forbindelse med
indgåelse af den ovennævnte aftale mellem SKAT og IRS.
Denne regel vil naturligvis blive iagttaget i forbindelse med
udformningen af de bekendtgørelser, der skal udstedes i forbin-
delse med udnyttelsen af de foreslåede bemyndigelser.
Lovforslagets almindelige bemærkninger er udbygget som følge
af Datatilsynets bemærkninger
DI Ingen bemærkninger.
Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Reguleringvurderer, at lovforslaget
indfører hjemmel til administrative byrderfor
danske finansielle institutter. Konsekvenserne vil
sandsynligvis beståmest af omstillingsomkostnin-
ger, men en nærmere vurdering vil blive foreta-
get,når evt. bekendtgørelser bliver udarbejdet.
Skatteministeriet bedes fremsende bekendtgørel-
Høringssvaret har givet anledning til enkelte tilføjelser i afsnittet
om de administrative konsekvenser for erhvervslivet i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger. De bekendtgørelser, som
udstedes i medfør af forslaget, vil blive sendt til Erhvervsstyrel-
sen, når de er udarbejdet.
3 / 12
sesudkast til Erhvervsstyrelsen i god tid inden,de
forventes udstedt.
TER bifalder i øvrigt Skatteministeriets afsnit i
lovforslaget om administrativekonsekvenser for
erhvervslivet.
Finans og Leasing Finans og Leasing er enig i følgende passage i
lovforslagets almindelige bemærkninger: Virksom-
heder anses ikke ”for indskudsinstitutter, hvis de
udelukkende yder finansiering baseret på aktiver
eller modtager indskud udelukkende som sikker-
hed i henhold til aftaler mellem virksomheden og
den, der foretager indskuddet, om salg eller lea-
sing af aktiver, lån med sikkerhed i aktiver, eller en
lignende finansiering. Dette kan f.eks. gælde for
virksomheder beskæftiget med factoring eller
fakturabelåning”.
Finans og Leasing bemærker, at det samme så
meget desto mere må gælde for virksomheder
beskæftiget med usikrede lån, og at dette tillige
bør fremgå af formuleringen.
Derudover kan det overvejes om ovennævnte
tillige, bør fremgå af bemærkningerne til lovforsla-
gets enkelte bestemmelser.
I det omfang en virksomhed, som er beskæftiget med usikrede
lån, ikke modtager indskud, vil der ikke være tale om et ind-
skudsinstitut i henhold til FATCA-aftalen og lovforslaget. Det
fremgår således af FATCA-aftalen, at indskudsinstitutter er
defineret som enhver enhed, der accepterer indskud somsæd-
vanligt led i bankvirksomhed eller lignendeforretningsvirksom-
hed. Lovforslagets bemærkninger er præciseret på dette punkt.
Der er ingen grund til at medtage samme fortolkning såvel i de
almindelige bemærkninger som bemærkningerne til forslagets
enkelte bestemmelser.
Finansrådet Finansrådet kvitterer for, at Skatteministeriet
tilbage i efteråret 2012 aktivt opsøgte og indgik
FATCA-aftalen med de amerikanske myndigheder.
Den resulterede i, at danske finansielle institutter i
forhold til finansielle institutter i andre lande
relativt tidligt fik afklaret, hvilket FATCA-
indberetningsregime man ville blive omfattet af.
Finansrådet er dog forundret over, at udkastet til
den nye § 8 Å i skattekontrolloven tilsyneladende
søger at skabe en stort set ubegrænset bemyndi-
gelse til skatteministeren til at fastsætte regler for
finansielle institutters indberetningspligt. Der er
ingen begrænsninger i forhold til hvilke konti eller
oplysninger, som bemyndigelsen kan anvendes til
at fastsætte regler om. De brede formuleringer i
lovforslaget synes ikke at harmonere med FATCA-
aftalen, der meget detaljeret beskriver, hvilke
konti der skal udveksles oplysninger om, og yder-
mere oplister, hvilke specifikke oplysninger om de
relevante konti, der skal sendes til USA.
Enhver ny eller udvidelse af en eksisterende indbe-
retningspligt pålægger som udgangspunkt de
indberetningspligtige finansielle virksomheder
betydelige økonomiske byrder i form af systemtil-
pasninger, ændrede procedurer og forretnings-
gange samt øgede operationelle risici. Derfor bør
en lovfastsat bemyndigelse til at udstede regler
om skatteindberetning indeholde en tydelig af-
grænsning i forhold til bemyndigelsens rækkevid-
de, så Folketinget kan tage stilling, om fordelene
står mål med de byrder, der pålægges de indbe-
retningspligtige. Derfor burde forslaget alene
indeholde bemyndigelse for skatteministeren til at
pålægge finansielle institutter at indberette de
oplysninger, som Danmark har forpligtet sig til at
udveksle med USA.
Finansielle institutter er underlagt en streng
tavshedspligt i forhold til kundeoplysninger både i
lov om behandling af personoplysninger og lov om
finansiel virksomhed. Tavshedspligten viger for
lovbestemte indberetningspligter, men den enkel-
te indberetningspligt bør være klart og entydigt
kan henføres til en lovhjemmel. Finansrådet er
derfor af den holdning, at udvidelsen af indberet-
ningspligterne bør gennemføres ved ændringer af
Bestemmelsen omfatter ikke alle typer af oplysninger. Den
omfatter alene de oplysninger, som er nævnt i de foreslåede § 8
Å, stk. 1 og 2, i skattekontrolloven. Disse oplysninger er afstemt
med de oplysninger, som skal indberettes efter FATCA-aftalen,
idet der dog er enkelte udvidelser i relation til oplysningerne
vedrørende de kontohavere og kontrollerende personer, der
skal indberettes om. Disse udvidelser skal sikre, at de regler, der
kan udstedes i medfør af reglen, også kan sikre dansk efterlevel-
se af de forventede kommende EU-regler og aftaler med andre
lande om udveksling af tilsvarende oplysninger vedrørende
finansielle konti.Forslaget er udformet, som det er, med henblik
på at skabe mulighed for en smidig indførelse af indberetnings-
pligterne efter bestemmelsen i en situation, hvor det må anta-
ges, at gruppen af lande, der skal udveksles oplysninger over en
årrække gradvist vil blive udvidet. Forslaget bygger endvidere
på, at det stort set er samme type oplysninger, der skal indbe-
rettes, og variationen hovedsageligt vil komme i forhold til
undtagelserne for indberetningerne og de procedurer, de
finansielle institutter skal sætte i værk for at identificere de
konti, der skal indberettes oplysninger om med henblik på
udveksling.
Med forslaget skal Folketinget således tage stilling til, om man
vil skabe hjemmel til, at Danmark kan deltage i udveksling af
oplysninger vedrørende finansielle konti med USA og andre
lande og indføre de indberetningspligter, der er nødvendige
herfor, samt at udvide indberetningspligterne til at omfatte alle
konti. Herunder at de nærmere regler til implementering af hver
enkelt aftale på dette område, Danmark måtte indgå herom
med andre lande, ikke skal forelægges for Folketinget.
Det vil fremgå klart af de bekendtgørelser, der udstedes i med-
før af de foreslåede regler, at de er udstedt i medfør heraf. I de
nærmere regler, der vil skulle fastsættes om indberetningen, er
det således hensigten, at de oplysninger, som skal indberettes,
kan være et supplement til de eksisterende indberetninger for
de finansielle institutter. For at gøre det muligt at for Danmark
at opfylde sine pligter til udveksling af oplysninger efter FATCA-
aftalenvil der dog skulle pålægges indberetningspligt for virk-
somheder, som ikke indberetter oplysninger om finansielle
4 / 12
de eksisterende bestemmelser om finansielle
institutters indberetningspligter.
Finansrådet henleder opmærksomhed på, at IRS
Notice 2013-43indeholder en udskydelse af tidsfri-
sterne for efterlevelse af de amerikanske krav
efter FATCA-aftalsen. Opfordrer derfor til, at
lovforslaget og bemærkningerne generelt udfor-
mes, så de afspejler de ændrede tidsfrister i IRS
Notice 2013-43.
FATCA-aftalen giver Danmark mulighed for at
tillade finansielle institutter at følge due-diligence-
procedurerne fastsat i forskrifter fra de amerikan-
ske skattemyndigheder frem for den procedure,
der er beskrevet i FATCA-aftalens bilag I.Hvis
denne mulighed ikke udnyttes, kan det f.eks. give
problemer for danske finansielle institutter, som
har datterselskaber eller filialer uden for Danmark,
men i lande med en FATCA-aftale.
Som et konkret forslag bør kravene til passende
omhu for undersøgelsen af såvel eksisterende som
nye enhedskonti i forhold til, om den enkelte
konto er amerikansk indberetningspligtig, kunne
gennemføres ved hjælp af branchekoder oplyst fra
f.eks. Erhvervsstyrelsen som valide og tilstrækkelig
information til at kunne afgøre, om et selskab er
en aktiv NFFE eller FI på baggrund af definitioner
givet fra myndighederne. Bemærkningerne til
lovforslaget bør præcisere, sådette fremgår.
Der bør endvidere være mulighed for at anvende
oplysninger indsamlet af eller registreret hos
tredjemand.
Det bør i lovforslaget præciseres, at procedurerne
for passende omhu ved oprettelse af nye konti
alene gælder nye kunders oprettelse af en konto,
hvorimod eksisterende kunders oprettelse af en ny
(ekstra) konto ikke skal underlægges de procedu-
rer for passende omhu, der er påkrævet ved
oprettelse af nye konti.
konti efter de gældende regler. Af hensyn til, at SKAT også skal
have indberetninger fra dem omfattende samtlige de typer af
oplysninger, som skal udveksles efter FATCA-aftalen, er det
nødvendigt at etablere en hjemmel til, at skatteministeren kan
fastsætte regler om, at samtlige disse typer af oplysninger skal
indberettes. Dermed er det er ikke nødvendigt at pålægge disse
virksomheder samtlige de øvrige indberetningspligter, pengein-
stitutter m.fl. har efter skattekontrolloven.
Der er opmærksomhed herpå. Problemstillingen er omtalt i
lovforslagets bemærkninger, og ved udstedelsen af de nærmere
regler til implementering af FATCA-aftalen, vil det således være
de ændrede tidsfrister, der vil blive anvendt, da det antages, at
de nye tidsfrister vil blive implementeret i den amerikaske
regulering og i FATCA-aftaler, USA indgår med andre lande.
Bemærkningerne til lovforslaget er forskellige steder præcise-
ret, så omtalen af den udmeldte udsættelse er gjort klarere.
Som det fremgår af lovforslaget, er det ikke tanken at indføre
denne mulighed for at vælge mellem reglerne i aftalen og de
amerikanske regler. En sådan teknik, hvor den nærmere regule-
ring af danske virksomheders pligter overlades til andre stater,
forekommer retssikkerhedsmæssigt betænkelig, idet de pågæl-
dende amerikanske regler ikke findes på dansk og ikke offentlig-
gøres på samme måde som danske regler. Der ville næppe
kunne pålægges en virksomhed sanktioner efter danske regler
for ikke at overholde de amerikanske regler. Dette ville endvide-
re kunne skabe problemer med overholdelsen af artikel 5, stk. 2,
litra a, i FATCA-aftalen, som forudsætter, at Danmark kan an-
vende danske sanktioner ved væsentlig uefterrettelighed.
Samtidig ville en sådan valgmulighed medføre, at såvel SKAT
med henblik på at kunne kontrollere overholdelsen af reglerne
som de virksomheder, der måtte vælge at følge de amerikanske
regler, ville skulle sætte sig ind i detaljerne i de amerikanske
regler.
Som der er redegjort for i bemærkningerne til lovforslaget, er
der mulighed for, at Danmark kan bruge og tillade sine finansiel-
le institutter at bruge en definition i relevant amerikanske
regulering i stedet for en tilsvarende definition i FATCA-aftalens
artikel 1 og i bilagene til FATCA-aftalen.I det omfang de danske
finansielle institutter mener, at der er sådanne lempeligere
definitioner, som de ønsker at gøre brug af, må de således gøre
Skatteministeriet opmærksom herpå, så de lempeligere defini-
tioner eventuelt kan indarbejdes i de regler, der udstedes i
medfør af de foreslåede bestemmelser.
Det er korrekt, at den amerikanske regulering giver mulighed
for, at et finansielt institut under visse nærmere opregnede
betingelser kan anvende standardiserede branchekode i forbin-
delse med identifikationen af indberetningspligtige enhedskon-
ti.Så vidt ses, gælder dette dog kun i relation til allerede eksiste-
rende konti. Standardiserede branchekoderbetyder i denne
forbindelse en kode, der er del af en kodesystem, der anvendes
af det finansielle institut med henblik på at klassificere kontoha-
vere efter virksomhedstype til andre formål end amerikanske
skatteformål, og som har været indført af det finansielle institut
senest den 1. januar 2012, eller seks måneder efter den dato,
hvor det blev oprettet.Forslaget indgår i Skatteministeriets
videre overvejelser, men Skatteministeriet er dog ikkeumiddel-
bart af den opfattelse, at det er muligt ud fra branchekoder
registreret hos Erhvervsstyrelsen at foretage de nødvendige
sondringer.
Det fremgår af FATCA-aftalen, at et finansielt institut skal afgø-
re, om et NFFE (en ikke finansiel enhed) er passivt, kan indgå
offentligt tilgængelige oplysninger. Desuden vil det være muligt
at anvende tredjepartstjenesteyderetil at opfylde de forpligtel-
ser, som er pålagt finansielle institutter i medfør af FATCA-
aftalen, herunder pligterne i aftalens bilag I.
Det fremgår af lovforslaget, at Skatteministeriet har til hensigt
at en sådan regel indføres i de nærmere regler, der skal udar-
bejdes med henblik på implementering af FATCA-aftalen. Det
findes dermed ikke nødvendigt at indarbejde reglen i selve
lovteksten.
5 / 12
Det vigtigt, at det bliver muligt at anvende de af
IRS udarbejdede formularer i oversatte versioner.
Det enkelte institut bør ligeledes have mulighed
for at vejlede kunderne i forbindelse med udfyl-
delse af egenerklæringerne, f.eks. i form af web-
baserede versioner, hvor kunderne bliver guidet
igennem erklæringerne. Erklæringen bør kunne
indhentes i alle bankens kanaler – internet, filialer,
telefonbank mv. Hvis erklæringen skal underskri-
ves, skal dette kunne ske såvel fysisk som elektro-
nisk.
For så vidt angår fysiske personer bør det også
være muligt for finansielle institutter at anvende
egenerklæringer, der adskiller sig fra de af IRS
foreslåede. Det er derfor med glæde, at Finansrå-
det har bemærket,at der i bemærkningen overla-
des en betydelig fleksibilitet med hensyn til ud-
formning, formulering og indhentning af egen-
erklærninger.
Erklæringer fra nye kunder, der etablerer en
forretningsforbindelse, bør kunne inkorporeres i
eksisterende processer i henhold til hvidvasklov-
givningen. Egenerklæringen skal ydermere kunne
anvendes som endegyldig dokumentation for
kundens skattemæssige tilhørsforhold og skal
alene genindhentes, hvis der sker ændringer i de
forudsætninger, under hvilken erklæringen er
afgivet.
Egenerklæringer bør kunne udfyldes og arkiveres
elektronisk.
Finansrådet skal desuden understrege, at en
indhentet egenerklæring fra en kunde bør dække
samtlige kundens konti. Bemærkningerne til sidste
punktum af den foreslåede § 8 Å, stk. 3, bør såle-
des præcisere, at egenerklæringer er kunderelate-
rede og ikke kontorelaterede.
Efter forslaget kan skatteministeren fastsætte
regler om finansielle institutters indhentelse af
kunders eventuelle udenlandske identifikations-
numre. Det vil kræve, at finansielle institutter
kender de registreringsmuligheder og udenlandske
identifikationsnumre, der eksisterer i verden.
Bestemmelsen bør derfor begrænses til identifika-
tionsnumre fra EU-lande eller alternativt til identi-
fikationsnumre baseret på en officiel liste over
godkendte identifikationsnumre udarbejdet af
ministeriet.
Finansrådet skal desuden påpege, at indhentelse
af udenlandske identifikationsnumre for allerede
eksisterende kunder må anses for en særdeles
administrativ byrdefuld og omkostningstung
proces. Dette bør Skatteministeriet tage hensyn til
ved udformningen af de nærmere regler.
Flere steder i bemærkningerne til lovforslaget
fremgår det, at IRS udarbejder en liste over ikke-
deltagende fremmede finansielle institutter. Efter
Finansrådets opfattelse er dette ikke korrekt,
eftersom listerne fra IRS ikke omfatter alle ikke-
deltagende fremmede finansielle institutter, men
alene fremmede finansielle institutter i partnerju-
risdiktioner, der er blevet udelukket fra at drage
fordele af en IGA. Endvidere omfatter listerne
heller ikke samtlige deltagende fremmede finan-
sielle institutter, idet det ikke er et krav, at alle
(typer) deltagende fremmede finansielle institutter
skal registrere sig.
For eksisterende personkonti, der er indskudskon-
ti, er der en løbende beløbsgrænse på 50.000 USD,
som afgør, om kontoen er omfattet af indberet-
ningspligten. Indberetningskravene til indskuds-
konti kan ændres årligt, selv om kontohaveren
altid anses for skattemæssigt hjemhørende i USA.
Efter FATCA-aftalen skal der i visse tilfælde afgives erklæringer,
hvilket kan ske på IRSblanketter eller i anden lignende aftalt
form. Der foreligger ikke for tiden sådanne lignende aftalte
former. I det omfang ønsket kan imødekommes som følge af
regler i den amerikanske regulering, vil de nærmere regler eller
vejledninger udstedt i forbindelse hermed kunne tage højde for
det. Skatteministeriet tager gerne en dialog med Finansrådet
herom i forbindelse med udformningen af de nærmere regler og
vejledninger.
I forbindelse med udformningen af de nærmere regler vil der
blive lagt vægt på at gøre processerne med indhentelse af
erklæringer så enkel som mulig for de finansielle institutter, og
Finansrådets angivelser af, hvilke tiltag der kan være med til at
reducere byrderne i forbindelse med indhentelse af erklæringer,
indgår derfor, når de nærmere regler skal udformes.
Bemærkningerne til § 8 A, stk. 3, sidste pkt., modsiger ikke
dette, men de er præciseret i relation til implementeringen af
FATCA.
Efter skattekontrollovens § 8 X er der allerede efter de gælden-
de regler pligt til at indhente udenlandske skatteyderidentifika-
tionsnumre, så der er ikke tale om en ny problemstilling. Dog vil
eksistensen af en liste over godkendte identifikationsnumre
kunne være med til at sikre bedre datakvalitet, og det kan
derfor indgå i overvejelserne i forbindelse med etablering af
indberetningspligterne efter de foreslåede bemyndigelser, i
hvilken udstrækning en sådan liste kan udarbejdes.
I forbindelse med udformningen af de nærmere regler vil hen-
synet til at begrænse de finansielle institutters byrde indgå som
et væsentligt element.
Det er korrekt, at IRS alene offentliggør lister over ikke delta-
gende fremmede finansielle institutter, når disse er finansielle
institutter i partnerjurisdiktioner. I andre tilfælde må det afgø-
res på grundlag af egenerklæringer eller en liste over deltagen-
de fremmede finansielle institutter, der er registreret hos IRS
som enten deltagende eller registreret skønnede efterrettelige.
Lovforslagets bemærkninger er rettet til i overensstemmelse
med dette.
Dette er korrekt, og lovforslagets bemærkninger er rettet til i
overensstemmelse med dette.
6 / 12
Lovforslaget anvender ikke samme formuleringer i
bemærkningerne vedrørende nye personkonti, og
Finansrådet anbefaler derfor, at det tydeliggøres i
bemærkninger, at der også gælder en løbende
beløbsgrænse for nye personkonti, der er ind-
skudskonti. FATCA-aftalen gør det ikke valgfrit for
Danmark at implementere en mulighed for finan-
sielle institutter til at anse nye personkonti med en
årlig saldo på under 50.000 USD for undtaget for
pligten. Den giver derimod Danmark mulighed for
at overlade det til de finansielle institutter at
beslutte, hvorvidt det enkelte finansielle institut
ønsker at benytte beløbsgrænsen.
Finansrådet anbefaler, at det i bemærkningerne
tydeliggøres, om nationalitet er synonymt med
statsborgerskab, eller om begrebet nationalitet
skal forstås som bredere og dække mere end
statsborgerskab.
Lovforslagets bemærkninger til FATCA-aftalens
bilag Ibeskriver tidsfrister for, hvornår gennem-
gangen af eksisterende konti skal være afsluttet.
Finansrådet skal i den forbindelse anbefale, at der i
lovforslagets bemærkninger medtages en formule-
ring om, at et finansielt institut først skal indberet-
te oplysninger om en konto fra det år, hvor konto-
en er blevet klassificeret som amerikansk indbe-
retningspligtig.
Finansrådet fremhæver, at en eventuel udvidelse
af de eksisterende indberetningspligter fra at
omfatte konti med tilknytning til USA bør ledsages
af en rimelig tidsfrist (samt overgangsordning).
Dette gælder såvel, hvor en udvidelse går på konti
tilhørende personer skattemæssigt hjemhørende i
specifikke lande som en udvidelse til at omfatte
samtlige kunder.
Finansrådet skal opfordre til, at det bliver muligt
for finansielle institutter selv at vælge, hvorvidt
indberetningen af de oplysninger, der skal udveks-
les med USA, skal ske i det format, som er udviklet
af OECD og TRIES, eller om det finansielle institut
vil indberette i det eksisterende format for indbe-
retning til SKAT.Som en følge af at oplysninger i
XML-format direkte kan udveksles med USA, bør
deadline for de finansielle institutters indberetning
til SKAT kunne skydes til 30. juni, hvis instituttet
vælger XML-løsningen.
På side 44 i bemærkningerne til lovforslaget frem-
går det, at den foreslåede § 8 Å giver mulighed for
at fastsætte regler for indberetning af det samlede
bruttoafkast ved salg eller indløsning fra forvalt-
ningskonti. Finansrådet skal i den forbindelse
anmode Skatteministeriet om, at bruttoafkast
ændres til afståelsessum, så der er konsistens
mellem skattekontrollovens § 8 Å og § 10.
Det bør med henvisning til bemærkningerne i
lovforslaget på side 16 om danske finansielle
institutters indeholdelse af 30 pct. amerikansk
kildeskat præciseres, hvilke betalingstyper der skal
indeholdes kildeskat af.
Det bør ligeledes præciseres, hvordan betalinger
foretaget til ikke-deltagende finansielle institutter i
henhold til IGA artikel 4, stk. 1, litra e, skal indbe-
rettes.
Nationalitet og statsborgerskab er det samme. Der er sat en
angivelse heraf ind i lovforslagets bemærkninger.
Det er en korrekt forståelse af FATCA-aftalen, og lovforslaget er
rettet til, så det fremgår.
Der vil være opmærksomhed på, at der skal være tilstrækkelig
tid til at implementere indberetningspligterne.
Dette ville betyde, at SKAT vil skulle udvikle to sideløbende
indberetningskanaler, hvilket væsentligt ville fordyre SKATs
implementering af FATCA. Det må umiddelbart skønnes, at det
er den eksisterende indberetningsløsning, der er størst interes-
se i at bruge, og det er ganske uklart, hvor mange finansielle
institutter der vil bruge et eventuelt XML-format. Dermed er der
ikke påvist sådanne vægtige grunde, som kan begrunde, at der
skal bruges ressourcer på at udvikle to indberetningskanaler.
SKAT vil dog – fortsat – sammen med den finansielle sektor
analysere på, hvilken indberetningskanal sektoren vil have
størst fordel ud af.
Som begrebet afståelsessum normalt forstås i skatteretten,
dækker det over nettoafkastet. Det vil ved salg sige den aftalte
pris/kursværdi fratrukket handelsomkostningerne. Da der
imidlertid ved indberetningen efter § 10 indberettes såvel
kursværdien som handelsomkostninger og nettoværdien, vil
indberetningerne kunne danne grundlag for udvekslingen af
oplysninger om bruttoafkast med USA og andre lande og områ-
der.
Der er tale om en frivillig ordning, hvor ikke-amerikanske finan-
sielle institutter kan vælge at påtage sig en pligt til indeholdelse
efter amerikanske regler. Det er således amerikanske regler, der
afgør, hvilke betalinger der skal indeholdes skat af. USA vil
desuden uden inddragelse af Danmark kunne ændre reglerne
for indeholdelsen, indberetning og afregningen. Af disse grunde
er der ikke foretaget en gennemgang af de amerikanske regler
på dette område.
Oplysninger skal sendes til det forudgående led i betalingskæ-
den. Da disse kan være hjemmehørende i udlandet, og ofte vil
være det, da det handler om betalinger med amerikansk kilde,
vil Danmark ikke kunne fastsættenærmere regler om indholdet
af oplysningerne. Endvidere vil de nødvendige oplysninger, som
skal afgives, afhænge af de amerikanske indeholdelsesregler,
som kan ændres uden inddragelse af Danmark. Derfor er der
ikke foretaget en præcisering heraf i lovteksten eller i lovforsla-
get.
Finanstilsynet Ingen Bemærkninger.
7 / 12
Forsikring & Pension Forsikring & Pension støtter, at der globalt indfø-
res automatisk informationsudveksling med hen-
blik på at minimere skatteunddragelse – givet at
dette gennemføres med et kritisk blik for, hvor
risikoen for skatteunddragelse er reel, og tilsva-
rende med sans for at de administrative omkost-
ninger skal være rimelige set i forhold til resulta-
tet.
Manglende koordinering af de nuværende initiati-
ver giver imidlertid i sig selv en betydelig risiko for
administrativt ressourcespild i meget stor skala.
De pålagte administrative omkostninger har
karakter af en eksternalitet, som skal bæres af
kunderne gennem højere præmier, lavere pensio-
ner mv.
Forsikring og pensions overordnede synspunkter
er:
 Støtter overordnet, at der internationalt
gennemføres øget informationsudveksling
mhp. at minimere skatteunddragelse.
 Støtter OECDs initiativ til at udvikle en inter-
national standard på området.
 Foreslår, at Skatteministeriet ved kommende
internationale forhandlinger arbejder for:
o at opnå opbakning til færdiggørelse af
OECD-standarden, herunder at den bliver
så administrativt enkel at leve op til som
muligt
o at andre initiativer, herunder i EU, søges
gennemført ved indarbejdelse i denne
standard
o at ambitioner i EU om løbende igangsæt-
telse af ændringer i direktiver så vidt mu-
ligt søges sat på hold, hvis de indebærer
dobbeltimplementering i den finansielle
sektor set i forhold til den forventede
gennemførelse af den globale OECD-
standard
 Støtter dermed også, at regeringen med
nærværende lovforslagsudkast har formule-
ret rammebetingelser i skattekontrolloven
med det formål at kunne sikre den senere
implementering.
I en kommende global standard for informations-
udveksling bør det sikres, at der er en passende
balance mellem centralt fastsatte definitioner på
ikke-indberetningspligtige enheder og ordnin-
ger/kontotyper og muligheden for nationalt at
indfortolke lokale enheder og ordnin-
ger/kontotyper som ikke-indberetningspligtige,
når der ikke er en tilpas stor skatteundgåelsesrisi-
ko.
Man er efter FATCA-aftalen fritaget retmæssig
ejer, hvis man er pensionskasse efter dobbeltbe-
skatningsaftalen mellem USA og Danmark. Det er
USA's myndigheder, der i sidste ende forestår
godkendelsen – på basis af amerikansk ret. Det er
dyrt for selskaber, der er i tvivl om deres status, at
få denne afklaret.
Anmelder man sig først som pensionskasse i
forbindelse med implementering af FATCA, vil de
dermed forbundne økonomiske konsekvenser
heraf for USAmuligvis give problemer med at blive
godkendt.
Læren heraf er, at under ”global” informationsud-
veksling bør den enkelte stat selv stå inde for om
lokale pensionsinstitutter opfylder kravene til
Grundet åbne kapitalmarkeder, er der generelt en stor risiko for
skatteunddragelse i forhold til finansielle konti. Gennem undta-
gelserne fra pligterne i FATCA-aftalens bilag II og tilsvarende
undtagelser i de kommende EU-regler og aftaler, Danmark
indgår med andre lande sikres, at finansielle konti, der må anses
for at indebære lav risiko for skatteunddragelse, er eller vil blive
undtaget.Der henvises endvidere til kommentarerne til hørings-
svarene fra Finansrådet og FSR – danske revisorer.
Der arbejdes for at opnå en færdiggørelse af OECD-standarden.
Herunder indgår hensynet til at begrænse de finansielle institut-
ters administrative byrder, idet det dog samtidig må sikres, at
systemet er effektivt.
Dette arbejdes der for.
Der er fokus på så vidt muligt at undgå dobbelt implementering.
Enig i, at der er behov for dette, hvilket da også illustreres af de
individuelt udformede bilag II til de FATCA-aftaler, USA har
indgået med andre lande. Det må dog samtidig sikres, at sådan-
ne muligheder ikke kan bruges til omgåelse af standarden.
I den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomsten er
der nævnt en række betingelser, der skal være opfyldt, før en
pensionskasse er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskom-
sten. Det er pensionsinstitutterne, der er de nærmeste til at
vurdere, om de opfylder de nævnte betingelser for at blive
fritaget for kildeskat efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
Finder pensionsinstituttet, at det opfylder betingelserne, certifi-
cerer det sig som omfattet af fritagelsen på den relevante
blanket til de amerikanske skattemyndigheder. Hvis pensions-
instituttet er i tvivl om, hvorvidt det opfylder betingelserne, må
det søge rådgivning for at få tvivlen afklaret. På dette punkt
adskiller denne problemstilling sig ikke fra afklaringen af andre
skattemæssige problemstillinger.
Der er ingen grund til at tro, at de amerikanske myndigheder vil
anvende sådanne usaglige kriterier for deres afgørelser.
Enig i, ati en global standard bør afgrænsningen af fritagne
retmæssige ejere eller andre fritagelser ikke være afhængig af
indholdet af dobbeltbeskatningsaftaler med hver enkelt land,
8 / 12
selskabsfritagelser.
Som ikke fritaget pensionsinstitut efter FATCA-
aftalen omfatter indberetningspligten kun de ikke
fradragsberettigede pensionsordninger efter PBL §
53A. Syge-og ulykkesordninger (rene risikoforsik-
ringer) er ikke omfattet.
§ 53A ordninger bruges tit i firmapensionssam-
menhæng, fx for udstationerede medarbejdere,
der ikke er fuldt skattepligtige til DK i en årrække,
men fortsætter pensionsindbetalingerne.I stedet
kan man vælge at fortsætte indbetalingerne til den
allerede oprettede ordning – men uden fradrags-
ret og uden beskatning af udbetalingen af disse
beløb efter krone til krone princippet.Valget
mellem de to muligheder afhænger af konkrete
forhold.
I relation til firmapensionsordninger og andre
obligatoriske ordninger har dette praktiske valg
mellem at fortsætte ordningen på den ene eller
den anden måde næppe relevans for, om ordnin-
gen er interessant i relation til skattespekulation.
Hertil kommer, at § 53A ordninger ikke skal indbe-
rettes, hvis de findes i FATCA-fritagne pensionsin-
stitutter. I det omfang, sidstnævnte er tilfældet, er
der tale om konkurrenceforvridning.
I relation til udvikling af en international standard
bør man derfor have for øje, at dette samspil
mellem selskabs- og produktfritagelser skal und-
gås.
I global standard-sammenhæng er det vigtigste
måske at præcisere bedst muligt, hvilke pensions-
ordninger, der de facto indebærer en risiko for
skatteunddragelse, og at sikre, at netop disse
omfattes af pligterne. Forsikring & Pension delta-
ger gerne i drøftelser om dette.
De mange igangværende initiativer vedrørende
international informationsudveksling skygger
procesmæssigt for opfyldelsen af informationsfor-
pligtelsen i det enkelte pensionsinstitut.
Det altafgørende for pensionsinstitutterne er i
denne sammenhæng:
 Hvilke ordninger er indberetningspligtige?
 Fra hvilket tidspunkt skal der indhentes
oplysninger ved oprettelse af sådanne ord-
ninger for nye kunder?
 Hvad er – fra dette tidspunkt - det pålagte
krav til de informationer, der sikrer, at pensi-
onsinstituttet kan opfylde sin forpligtelse til
at identificere de ordninger?
 Hvad er dataformaterne – og hvornår sendes
data første gang?
 Hvad er bagatelgrænsen, og de præcise
regler for opgørelsen af, om denne er over-
skredet?
 Hvad indebærer overgangsordningerne af
ekstra krav, og hvad er bagatelgrænsen, der
udløser disse krav?
 Hvad er kravene til vedligeholdelse af infor-
mationen, og pensionsinstitutternes ansvar,
hvis kunden for eksempel flytter til udlandet?
Set fra pensionsinstitutternes synsvinkel er der i
praksis tale om at få afklaret relativt enkle pro-
blemstillinger.
Der er behov for, at der i forbindelse med lovfors-
lagets fremsættelse udarbejdes en oversigt, som
med afsæt i samtlige relevante initiativer, giver det
mest konkrete bud på ovenstående.Denne over-
der indgås en udvekslingsaftale med. Fritagelserne må være de
samme, uanset hvilke lande der skal udveksles oplysninger med,
og det er myndighederne i de lande, hvor de finansielle institut-
ter skal indberette til, der afgør, om et finansielt institut er
indberetningspligtigt eller ej.
Så vidt Skatteministeriet er orienteret, findes der ikke PBL § 53
A ordninger i FATCA-fritagene pensionsinstitutter. Hvis F&P er i
besiddelse af andre oplysninger, hører Skatteministeriet det
gerne, da enhedens status i forhold til FATCA i så fald bør over-
vejes.
Skatteministeriet tager gerne en drøftelse med Forsikring og
pension om undtagelserne på pensionsområdet i forbindelse
med implementeringen af OECD-standarden.
Der er opmærksomhed på, at de finansielle institutter, herunder
pensionsinstitutter,så hurtigt som muligt får kendskab til, hvad
der forventes af dem, og hvornår det forventes af dem. Det
gælder såvel internationalt som i forhold til den danske imple-
mentering.
I forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget er der kun et
nogenlunde sikkert overblik over svarene på de pågældende
spørgsmål i relation til FATCA, men når processen er længere
9 / 12
sigt kan så opdateres i den efterfølgende proces.
Skatteministeriets udkast til bekendtgørelse i
relation til FATCA-aftalen bør udarbejdes og sen-
des i høring hurtigst muligt, og der er reelt ingen
grund til at afvente vedtagelsen af nærværende
lovforslag.
En dialog med branchen om indholdet af bekendt-
gørelsen, bør ligeledes begynde hurtigst muligt.
fremme med hensyn til de andre initiativer, kan det overvejes at
føre og opdatere en sådan liste.
Enig i, at udarbejdelsen af et bekendtgørelsesudkast vedrørende
implementeringen af FATCA-aftalen ikke behøver afvente en
vedtagelse af lovforslaget. Der arbejdes derfor på at kunne
udsende et udkast i høring før vedtagelsen med henblik på, at
bekendtgørelsen kan udstedes i så god tid som muligt inden
ikrafttrædelsen.
FSR – danske revisorer FSR opfordrer til, at bekendtgørelser og vejlednin-
gerudstedes i så god tid som muligt i forhold til
tidsfristerne for implementering, og at forskrifter-
ne sendes i høring hos alle relevante parter inden
udstedelsen.
FSR støtter generelt at FATCA-aftalenog eventuelle
andre fremtidige internationale aftaler om udveks-
ling afoplysninger på beskatningsområdet i videst
muligt omfang søges opfyldt via denallerede
eksisterende regulering om skatteindberetning.
Det lægges med lovudkastet op til, at der ved
udformningen af fremtidige reglerom indberetning
kan skelnes mellem, hvilket land/område eller
hvilkelande/områder kontohaveren eller andre,
der skal indberettes om, har tilknytningtil. FSR
opfordrer til, at Danmark generelt arbejder for, at
sådanne regler i videstmuligt omfang ensrettes.
Herunder, at de beløbsgrænser vedrørende finan-
siellekonti, som FATCA-aftalen er baseret på,
implementeres i eventuelle ændringer afEU direk-
tivet påen måde, så finansielle institutter frit kan
vælge om beløbsgrænserneskal finde anvendelse.
Skatteministeriet anmodes om at bekræfte, at
følgende selskaber ikke anses for omfattet af
begrebet ”finansieltinstitut”:
- Almindelige holdingselskaber, hvis aktivitet er
ejerskab af aktier idatterselskaber
- Koncerninterne finansieringsselskaber, hvis
aktivitet er ejerskab idatterselskaber samt ud-
lån/indlån fra koncernforbundne selskaber
- Koncerninterne risikoafdækningsselskaber, hvis
aktivitet er afdækning afpris- og markedsrisici på
vegne af koncernen fx ved indgåelse afderivatafta-
ler og/eller udlån/indlån fra koncernforbundne
selskaber.
Skatteministeren anmodes om at redegøre for
definitionen af ”handelpå et etableret værdipa-
pirmarked” i henhold til FATCA-aftalen.
Skatteministeriet bedes bekræfte, at ikke-
indberettendedanske finaniselle institutter, jf.
FATCA-aftalens bilag II ikke skal registreres hos IRS.
FSR – danske revisorer har nogle forslag til formu-
leringsmæssige ændringer.
Der arbejdes på, at bekendtgørelser og vejledninger udstedes i
så god tid som muligt, og forskrifterne vil forud for udstedelsen
blive sendt i høring.
Det er hensigtsmæssigt, at de principper, som gælder for ud-
veksling af oplysninger med forskellige lande og områder, gøres
så ensartede som muligt. FATCA-aftalen indeholder imidlertid
elementer, som er nært knyttet til den amerikanske FATCA-
lovgivning, og hvor det i en anden sammenhæng ikke giver
mening at gennemføre samme regler. Det er dermed sandsyn-
ligt, at det kommende EU-direktiv og de aftaler, Danmark indgår
med andre lande på grundlag af en OECD-model, vil indeholde
regler, som varierer fra FATCA-aftalen.
For så vidt angår beløbsgrænserne, gøres opmærksom på, at
disse giver mulighed for, at skatteydere kan undgå, at der
indberetning om deres konti ved at sprede indeståendet eller
værdierne på flere konti. Der gøres endvidere opmærksom på,
at EU’s rentebeskatningsdirektiv i dag ikke indeholder beløbs-
grænser. Danmark vil derfor ikke arbejde for en videreførelse af
FATCA-aftalens regler om beløbsgrænser i EU- og OECD-regi.
De nævnte tre typer af selskaber vil som udgangspunkt ikke
skulle anses for finansielle institutter i forhold til FATCA-aftalen.
De tre typer af virksomheder er således – under visse nærmere
betingelser – omtalt som ikke omfattet af begrebet finansielt
institut i den amerikanske FATCA-regulering, og denne fortolk-
ning kan også lægges til grund ved fortolkningen af FATCA-
aftalen mellem Danmark og USA og lovforslaget.
Begrebet ”handel på et etableret marked” er ikke defineret i
FATCA-aftalen. Dermed følger det af FATCA-aftalens art. 1, stk.
2, at definitionen i henhold til dansk skattelovgivning kan an-
vendes. Det er dermed tanken at begrebet defineres som han-
del på et reguleret marked, så begrebet kan forstås på samme
måde, som dette begreb forstås i relation til anden dansk skat-
telovgivning.
Pligten til at registrere sig hos IRS fremgår af den amerikanske
regulering. Dermed kan et svar fra danske myndigheder om
fortolkningen af reglerne ikke binde de amerikanske myndighe-
der, og reglerne kan ændres uden inddragelse af de danske
myndigheder. Af den nugældende amerikanske regulering
fremgår dog, at begrebet ”certifieddeemed-compliant” omfat-
ter ethvert ikke-indberettende finansielt institut i et land eller
område med en FATCA-aftale med USA. Finansielle institutter,
der er ”certifieddeemed-compliant” har ikke pligt til at lade sig
registrere hos IRS. Udgangspunktet er således, at ikke indberet-
tende danske finansielle institutter efter FATCA-aftalens bilag II
ikke skal lade sig registrere.Små finansielle institutter med et
lokalt kundeunderlag vil dog i visse tilfælde skulle anses for
”registereddeemed-compliant” i henhold til de amerikanske
regler, og de vil dermed skulle lade sig registrere.
De foreslåede formuleringsmæssige ændringer er foretaget.
10 / 12
Skatteministeriet bedes oplyse om begrebet ”visse
kollektiveinvesteringsinstitutter” som anført i
FATCA-aftalens bilag II afsnit B, kan omfatte andre
enhederend investeringsforeninger m.v., som
omfattet af lov om investeringsforeningerm.v.,
eller om begrebet ligeledes kan omfatte enheder,
som defineret ibekendtgørelse om alternative
investeringsfonde (bekendtgørelse nr. 782 af 26.
juni 2013).
Det fremgår af den foreslåede SKL § 8 A stk. 1, nr.
1, at finansielle institutterkan pålægges pligt til
indberetning om hvilke lande eller områder kon-
tohavere”er knyttet til”. Skatteministeriet anmo-
des om, at der ved udmøntningen afsådan pligt
fastlægges en definition af begrebet ”knyttet til”.
Alternative investeringsfonde kan være omfattet af begrebet
”kollektive investeringsinstitutter”, men det er en forudsætning,
at de er kollektive. Hvis fonden er lukket, vil den således ikke
kunne anses for et kollektivt investeringsinstitut. Bemærknin-
gerne til lovforslaget er ændret i overensstemmelse med disse
betragtninger.
Det er hensigten, at det i de regler, der udstedes i medfør af de
foreslåede bemyndigelser, beskrives, hvad der ligger i ”knyttet
til”. Begrebet skal forstås således, at en tilknytning foreligger,
når et finansielt institut ved gennemførelse af procedurerne for
passende omhu ved identifikation af indberetningspligtige konti
har konstateret en sådan tilknytning. Det er således reglerne for
passende omhu ved identifikation af indberetningspligtige
konti, der er afgørende for, om der foreligger en tilknytning til
et givent land eller område.
InvesteringsForenings-
Rådet
InvesteringsForeningsRådet anser den nye be-
stemmelse, der foreslås indsat i skattekontrollo-
vens § 8 Å, for at være usædvanligt bredt formule-
ret. Den foreslåede bestemmelse i skattekontrol-
lovens § 8 Å er endda så bred, at den efter Inve-
steringsForeningsRådets opfattelse favner alle
gældende bestemmelser i skattekontrolloven om
finansielle institutters årlige indberetning af skat-
teoplysninger. Da de allerede gældende bestem-
melser i skattekontrolloven ikke ophæves ved det
foreliggende lovforslag, betyder det samtidig, at
der bliver flere særskilte bestemmelser, som
dækker samme forhold. Det er efter Investerings-
ForeningsRådet uheldigt, idet det komplicerer
regelsættet unødigt og forringer retssikkerheden.
Hertil kommer, at den foreslåede bestemmelse i
skattekontrolloven § 8 Å er langt bredere formule-
ret, end det er nødvendigt af hensyn til, at Dan-
mark kan opfylde aftalen med USA. Det foreslås i
denne forbindelse, at bestemmelsen i skattekon-
trollovens § 8 Å skræddersys til at opfylde forplig-
telserne i forhold til aftalen med USA. Folketinget
skal så inddrages på ny, hvis der i EU og OECD
opnås enighed om indføre lignende regler på EU
eller verdensplan.
Det bemærkes, at de amerikanske skattemyndig-
heder ved IRS Notice 2013-43 har udskudt ikraft-
trædelsen af reglerne. InvesteringsForeningsRådet
foreslår, at det i lovforslaget præciseres, at de nye
indberetningspligter først har virkning fra 2014 og
at de finansielle institutter først skal screene deres
kunder fra og med 1. juli 2014.
På side 26 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger nævnes det, at investeringsinstitutter om-
fattet af lov om investeringsforeninger m.v. kan få
status som skønnet efterrettelige investeringsinsti-
tutter. Det foreslås, at det i bemærkningerne
præciseres, at de alternative investeringsfonde,
herunder kapitalforeninger, også kan opnå status
som skønnet efterretlige investeringsinstitutter.
I bilag 2 i afsnit II, 1, B, litra a, til aftalen mellem
Danmark og USA bestemmes, at kollektive investe-
ringsinstitutter under visse betingelser vil blive
anset for at være ”skønnet efterrettelige”. Investe-
ringsforeninger og SIKAV´er har mulighed for at
opdele sig i afdelinger. Hver enkelt afdeling anses
for et selvstændigt skattesubjekt. Det foreslås, at
det præciseres, at det for hver enkelt afdeling skal
vurderes på afdelingsniveau, om de pågældende
betingelser for at anse investeringsinstituttet for
”skønnet efterrettelige”, er opfyldt.
Der argumenteres for, at såvel kontoførende som
Det er ikke korrekt, at den foreslåede bestemmelse i skattekon-
trollovens § 8 Å favner alle de gældende bestemmelser i skatte-
kontrolloven om finansielle institutter. Som det fremgår af
lovforslagets almindelige bemærkninger indberettes en del af
de oplysninger, som omfattet af den foreslåede § 8 Å, dog
allerede i dag efter andre bestemmelser.Det er ikke hensigten,
at disse oplysninger skal indberettes dobbelt. I de nærmere
regler, der vil skulle fastsættes om indberetningen, er det
således hensigten, at de oplysninger, som skal indberettes, kan
være et supplement til de eksisterende indberetninger for de
finansielle institutter. Der henvises i øvrigt til kommentarerne til
høringssvaret fra Finansrådet, for så vidt angår begrundelsen for
at udforme hjemlen som en ny selvstændig hjemmel.
Der henvises til kommentarerne til høringssvaret fra Finansrå-
det.
Der henvises til kommentarerne til høringssvaret fra Finansrå-
det.
Der henvises til kommentarerne til høringssvaret fra FSR –
danske revisorer.
Enig i IFR’s opfattelse. Da det ikke fremgår af FATCA-aftalen, om
de forskellige afdelinger i samme forening skal anses for at være
selvstændige finansielle institutter eller ej, vil den danske skat-
telovgivning kunne være afgørende efter FATCA-aftalens art. 1,
stk. 2, og som IFR konstaterer, anses de enkelte afdelinger for
selvstændige skattesubjekter. Dette er præciseret i lovforslagets
bemærkninger.
Efter FATCA-aftalens bilag II, afsnit II, B, a, kan kollektive inve-
11 / 12
bevisudstedende investeringsforeninger bør have
mulighed for at blive anset som ”skønnet efterret-
lige”.
Definitionen af investeringsenheder er umiddel-
bart meget bred. Det foreslås derfor, at investe-
ringsforvaltningsselskaber, forvaltere ejet af
investerings- eller kapitalforeningen og bankejede
investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af
alternative investeringsfondundtages fra FATCA -
forpligtelserne.
På side 27 i lovforslaget nævnes, at kollektive
investeringsinstitutter, som opfylder betingelserne
for at være skønnet efterretlige, vil blive ”anset”
for at have opfyldt deres forpligtelser. Det foreslås,
at det i bemærkningerne præciseres, at skønnet
efterretlige investeringsinstitutter ikke har nogen
forpligtelser.
Hvis én eller flere andele i investeringsinstituttet
er udstedt direkte til kunden uden om VP eller en
bank, så vil investeringsinstituttet ikke opfylde
betingelsen for at være ”skønnet efterrettelige”.
Investeringsinstituttet bør i dette tilfælde alene
have pligt til at ”screene” investorer, som har
registreret deres ejerskab direkte hos foreningen,
men ikke investorer, som ejer deres andele via en
bank.
Det er af afgørende betydning, at Skatteministeriet
i de fremtidige forhandlinger med EU og OECD
tilstræber, at de tre regelsæt er helt de samme.
Skatteministeriet bør i de fremtidige forhandlinger
med EU og OECD arbejde for, at undtagelsen
vedrørende om ”skønnet efterretlige investerings-
institutter”, og principperne i aftalememorandum
om VP kommer til at gælde helt generelt og ikke
alene i forhold til USA. Samtidig vil det være hen-
sigtsmæssigt, hvis investeringsforvaltningsselska-
ber og forvaltere af alternative investeringsfonde
generelt undtages fra forpligtelserne.
Ifølge Final Regulations udstedt af de amerikanske
skattemyndigheder er en nonreportingForeign
Financial Institution i et land, som USA har indgået
FATCA-aftale med, så vidt InvesteringsForenings-
Rådet kan vurdere, at anse som en ”certifieddee-
med-compliant” Foreign Financial Institution, Det
indebærer, at der for danske investeringsforenin-
ger vedkommende ikke er pligt til at lade sig
registrere.
Eftersom der i investeringsfondsbranchen nemt
kan opstå en vis usikkerhed om samspillet mellem
aftalen med USA og behovet for at registrere sig
hos IRS – særligt for så vidt angår skønnet efterret-
lige investeringsinstitutter – skal InvesteringsFore-
ningsRådet foreslå, at registreringskravene frem-
går tydeligt enten af loven, forarbejderne, be-
kendtgørelsen eller af en separat vejledning.
Det er derfor af afgørende betydning, at lovgivnin-
gen udformes på en sådan måde, at den admini-
strative belastning af SKAT og investeringsinstitut-
terne minimeres mest muligt, navnlig derved at
dobbeltindberetning fra investeringsinstitutter,
banker og andre i videst mulig omfang bør undgås.
steringsinstitutter anses for skønnet efterrettelige, hvis alle dets
andele er ejet af eller gennem et eller flere finansielle institut-
ter, som ikke er ikke-deltagende finansielle institutter. Det er
ikke en forudsætning for at være omfattet af bestemmelsen, at
instituttet er bevisudstedende, om end der godt kan være
forskelle i de praktiske muligheder for at udnytte undtagelsen,
afhængigt af om instituttet er kontoførende eller bevisudste-
dende. Undtagelsen har det formål at sikre mod dobbelt indbe-
retning. Da den desuden er aftalt med USA, kan den ikke udvi-
des ensidigt fra dansk side.
Det er korrekt, at begrebet investeringsenheder i FATCA-aftalen
er bredt, og at den kan omfatte de pågældende enheder. Defini-
tionen kan ikke ændres ensidigt fra dansk side. I forbindelse
med den nærmere tilrettelæggelse af indberetningerne ved
bekendtgørelse og vejledninger er Skatteministeriet dog indstil-
let på at tage en drøftelse med IFR, om hvorledes byrderne kan
reduceres under hensigtsmæssig udnyttelse af undtagelsen i
FATCA-aftalens bilag II, afsnit II, B, og regler i de amerikanske
reguleringer, herunder reglerne om sponsorerede investerings-
enheder (sponsoredinvestmententities).
Der er tale om en gengivelse af beskrivelsen af begrebet, som
dette er defineret i den amerikanske lovgivning og regulering.
Beskrivelsen er ikke alene knyttet til investeringsinstitutter, og i
relation til små finansielle institutter med et lokalt kundeunder-
lag vil det ikke være korrekt at anføre, at de ingen pligter har, jf.
således pligterne i FATCA-aftalens bilag II, afsnit II, A.
Det er for så vidt alle kunderne, der skal screenes, i det omfang
beløbsgrænserne er overskredet. Hvis imidlertid den, der er
registreret som kunde hos investeringsinstituttet, er en bank
(medmindre den anses for ikke-deltagende), vil der ikke skulle
foretages indberetning om den pågældende finansielle konto, jf.
FATCA-aftalens bilag I, afsnit IV, C, og V, C, 3. Endvidere kan
visse finansielle konti være undtaget som følge af FATCA-
aftalens bilag II, afsnit II, B, b.
Der henvises til kommentarerne til høringssvaret fra FSR –
danske revisorer.
Skatteministeriet er i forbindelse med arbejdet med udformnin-
gen af reglerne i EU og OECD opmærksomt på hensynet til at
undgå dobbelt indberetning af oplysninger om andele i investe-
ringsinstitutter, som også har fundet udtryk i FATCA-aftalens
bilag II, afsnit II, B, og aftalememorandummet.
Med samme forbehold som i kommentarerne til høringssvaret
fra FSR – danske revisorer, kan det bekræftes, at investeringsin-
stitutter, der skønnet efterrettelige efter FATCA-aftalens bilag II,
afsnit II, B, ikke skal lade sige registrere hos IRS. Andre investe-
ringsinstitutter, som er deltagende finansielle institutter, her-
under investeringsinstitutter, som skal indberette om visse
finansielle konti efter FATCA-aftalens bilag II, afsnit II, B, b, skal
lade sig registrere.
I forbindelse med udformningen af vejledninger ved implemen-
teringen af FATCA vil det blive overvejet, hvorledes der kan
vejledes om de amerikanske registreringsregler. Problemstillin-
gen er, at en sådan vejledning fra dansk side ikke kan være
bindende for de amerikanske myndigheder, og at det vil kunne
være vanskeligt at sikre, at vejledningen altid vil være opdate-
ret, da de amerikanske regler kan ændres, uden at SKAT eller
Skatteministeriet er varslet herom.
Enig i dette synspunkt.
12 / 12
Realkreditrådet Realkreditrådet går ud fra, at realkreditinstitutter-
ne ikke omfattes af nye indberetningspligter.
De danske realkreditinstitutter må ansesfor aktive
NFFE’er. I praksis er det dermed vurderingen, at
realkreditinstitutterne fremadrettet vil komme til
at afgive erklæringer til primært udenlandske
banker, når institutterne indgår handler fx swap-
aftaler med disse.
Den administrative opgave, som er knyttet til, at
finansielle institutter skal indhente oplysninger fra
realkreditinstitutter, når de opretter konti mv. hos
dem, og at realkreditinstitutterne skal afgive
erklæringer, bør begrænses mest mulig.
Bilag II i aftalen kan opdateres ved gensidig aftale
indgået mellem de kompetente myndigheder i
Danmark og De Forenede Stater for at medtage
yderligere enheder, konti og produkter, som er
forbundet med lav risiko for at blive benyttet af
amerikanske personer til at unddrage amerikansk
skat, og som har tilsvarende karakteristika som de
enheder, konti og produkter, der er nævnt i bilag II
på datoen for ikrafttrædelsen af aftalen. Realkre-
ditrådet lægger vægt på, at de danske realkreditin-
stitutter ved en kommende opdatering af bilag II
bliver omfattet heraf og uddyber gerne på et
møde sine bemærkninger og ønske om en udvidel-
se af bilag II i aftalen.
De obligationer, realkreditinstitutterne udsteder har karakter af
finansielle aktiver på forvaltningskonti. Det vil dermed være de
depotførere, der har obligationerne i depot, der vil skulle indbe-
rette om realkreditobligationerne som led i deres indberetning
om depoterne.
Skatteministeriet tager gerne en drøftelse med Realkreditrådet
om realkreditinstitutternes byrder i forbindelse med FATCA-
aftalen og om mulighederne for en udvidelse af bilag II til afta-
len.
SRF Skattefaglig For-
ening
Ingen bemærkninger.
VP SECURITIES A/S Ingen bemærkninger.