Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende L 27 - Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven og ligningsloven (Mere
robuste skatteregler for trusts som opfølgning på Skattelovrådets rapport).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
12. november 2018
J.nr. 2018-2528
.
Skatteudvalget 2018-19
L 27 Bilag 2
Offentligt
Side 2 af 8
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatrådet Advokatrådet har ikke bemærknin-
ger til det fremsendte høringsma-
teriale.
Danske Advokater Danske Advokater bemærker, at
gengivelsen af gældende ret i afsnit
2.1. ikke indeholder en beskrivelse
af, hvordan man i dag beskatter
trusts, som har ledelsens sæde i
Danmark, og som betragtes som
selvstændige skattesubjekter. Dan-
ske Advokater henviser til, at det
af bemærkningerne fremgår, at de
forskellige trusts varierer for meget
til, at der kan opstilles en generel
definition af, hvorledes en trust
skal kvalificeres i skattemæssig
henseende.
Danske Advokater henviser desu-
den til Skattelovrådets rapport, af-
snit 4.1., hvoraf det fremgår, at det
vil være mest oplagt at beskatte ef-
ter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 6, eller efter fondsbeskatnings-
loven, men det er efter Danske
Advokaters opfattelse uklart, om
dette er en beskrivelse af gældende
ret eller en overvejelse de lege fe-
renda.
Det fremgår af lovforslagets be-
mærkninger, at der ikke findes
danske regler om stiftelse og regi-
strering af trusts, da trusts ikke an-
erkendes selskabsretligt i Dan-
mark. Det fremgår endvidere, at
der ikke kan opstilles en generel
definition af, hvorledes en trust
skal kvalificeres i skattemæssig
henseende i Danmark. Den skatte-
mæssige behandling af en trust i
Danmark beror derfor på en kon-
kret vurdering af den enkelte trust.
Skattelovrådet har i sin rapport an-
ført, at en beskatning af trusts, der
må anses for at have ledelsens
sæde i Danmark med fordel kunne
beskattes efter regler, der svarer til
reglerne for fonde omfattet af
fondsbeskatningsloven. Skattelov-
rådet henviser i den forbindelse til,
at det vil være uhensigtsmæssigt,
hvis trusts, der administreres fra
Danmark, beskattes efter reglerne i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
6, idet dette vil medføre, at trusten
vil være skattefri af ikke-erhvervs-
mæssig indkomst, f.eks. alminde-
ligt formueafkast. Lovforslaget in-
deholder på den baggrund et for-
slag om, at udenlandske trusts med
ledelsens sæde her i landet beskat-
tes efter reglerne i fondsbeskat-
ningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr.
1.
Side 3 af 8
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Lovforslagets § 1, nr. 1
Danske Advokater bemærker end-
videre, at der ikke i bemærknin-
gerne til § 1 er angivet en entydig
definition af, hvad der forstås ved
en trust. Da trusts ikke defineres
på samme vis i alle lande, bliver
det ifølge Danske Advokater
uklart, hvilket lands trust-defini-
tion, der finder anvendelse.
Lovforslaget indeholder ikke en
definition af en trust. Det fremgår
således af lovforslagets bemærk-
ninger, at der ikke kan opstilles en
generel definition af, hvorledes en
trust skal kvalificeres i skattemæs-
sig henseende, idet de forskellige
trusts indholdsmæssig varierer for
meget. På tilsvarende måde som
efter de eksisterende bestemmelser
om trusts i fondsbeskatningslo-
vens § 3 A og ligningslovens § 16
K må det således bero på en kon-
kret vurdering, hvorvidt der fore-
ligger en trust. Den konkrete vur-
dering vil bl.a. kunne baseres på de
karakteristika, der er beskrevet i
lovforslagets bemærkninger.
Endvidere bemærker Danske Ad-
vokater, at fondsbeskatningslovens
§ 1, stk. 1, nr. 4, allerede omfatter
udenlandske fonde og selvejende
institutioner, der er oprettet i ud-
landet. Danske Advokater anfører,
at det herved bliver uklart, om ret-
lige konstruktioner, som anses for
selvstændige skattesubjekter fra en
dansk skatteretlig betragtning, om-
fattes af enten den foreslåede be-
stemmelse i fondsbeskatningslo-
vens § 1, stk. 1, nr. 4, eller af andre
bestemmelser, herunder bestem-
melserne i selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 2-6. Navnlig er det
ifølge Danske Advokater uklart,
om meningen er, at danske selv-
ejende institutioner skal beskattes
efter selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 6, mens en tilsvarende uden-
landsk selvejende institution med
Lovforslaget ændrer ikke på,
hvilke skattesubjekter, der er om-
fattet af bestemmelsen i selskabs-
skattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og
hvilke skattesubjekter, der er om-
fattet af den eksisterende bestem-
melse i fondsbeskatningsloven.
Der er således ved lovforslaget
ikke ændret på, at udenlandske
selvejende institutioner, der må an-
ses for at have ledelsens sæde her i
landet, som udgangspunkt beskat-
tes efter reglerne i fondsbeskat-
ningsloven. Det må også antages,
at en udenlandsk selvejende insti-
tution, der udgør et selvstændigt
skattesubjekt, enten vil udgøre en
trust eller udgøre en enhed, der
svarer til en dansk fond. På det fo-
religgende findes der derfor ikke
Side 4 af 8
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ledelsens sæde her i landet skal be-
skattes efter fondsbeskatningslo-
vens § 1, stk. 1, nr. 4. Da enheder
omfattet af selskabsbeskatningslo-
ven § 1, stk. 1, nr. 6, alene beskat-
tes af erhvervsmæssig virksomhed
og fx ikke af formueafkast, vil der
ifølge Danske Advokater i givet
fald være tale om en hårdere be-
skatning af enheder stiftet i udlan-
det end af enheder stiftet i Dan-
mark og dermed en ulovlig for-
skelsbehandling. Hvis reglerne in-
deholder en sådan forskelsbehand-
ling, foreligger den dog ifølge
Danske Advokater allerede på nu-
værende tidspunkt og er ikke en
konsekvens af lovforslaget.
grundlag for at ændre i de gæl-
dende regler.
Lovforslagets § 1, nr. 10
Danske Advokater anfører, at det
efter de foreslåede §§ 3 B og 3 C
er et krav, at der ikke har været no-
gen beskatning af fonden, trusten
eller kapitalen. Dette rejser ifølge
Danske Advokater spørgsmålet
om, hvorvidt beskedne stiftelsesaf-
gifter eller beskedne årlige afgifter
er tilstrækkelige til, at § 3 B eller §
3 C ikke finder anvendelse.
Endvidere er det ifølge Danske
Advokater uklart, hvilket krav der
stilles til modtagerens dokumenta-
tion for, at den udenlandske fond,
trust eller kapital har været afgifts-
belagt eller underlagt beskatning.
Efter ordlyden af den foreslåede §
3 B skal der betales en afgift på 20
pct. af en kapital, der modtages fra
en udenlandsk fond eller trust,
hvis kapitalen hverken løbende el-
ler ved modtagelsen har været af-
giftsbelagt eller underlagt beskat-
ning. Hvorvidt der er sket løbende
beskatning eller betalt en afgift må
bero på en konkret vurdering. Der
skal dog være tale om en reel be-
skatning.
I bemærkningerne til bestemmel-
sen er det som eksempel beskre-
vet, at hvis modtageren er blevet
almindelig indkomstbeskattet af
det modtagne beløb, så vil der ikke
blive pålagt afgift. Såfremt der
modtages en kapital, hvoraf der
udelukkende er betalt en beskeden
stiftelsesafgift, vil dette således
ikke være tilstrækkeligt. Der skal
Side 5 af 8
Organisation Bemærkninger Kommentarer
være betalt noget, der kan sam-
menlignes med en løbende beskat-
ning af afkastet eller en afgift, der
kan sammenlignes med den fore-
slåede afgift på 20 pct. af det mod-
tagne beløb.
Efter ordlyden af den foreslåede §
3 C skal der tilsvarende enten lø-
bende betales skat af afkastet af
den båndlagte kapital eller bereg-
nes en afgift svarende til den fore-
slåede på 20 pct. af det båndlagte
beløb.
Det er endvidere ifølge Danske
Advokater uklart, hvad kravet om
beskatning går ud på. Danske Ad-
vokater beskriver i den forbindelse
tre eksempler, i) hvor fonden eller
trusten principielt er skattepligtig,
men rent faktisk ikke har betalt
skat på grund af underskud, hen-
sættelsesregler m.v., ii) hvor fon-
den eller trusten principielt er skat-
tepligtig, men kun er skattepligtig
af indkomst over en vis bund-
grænse, som konkret har gjort, at
fonden eller trusten er skattefri el-
ler iii) hvor fonden eller trusten
principielt har været skattepligtig,
men ulovligt har unddraget sig
skattepligten i udlandet.
For så vidt angår de tre eksempler,
vil der skulle foretages en konkret
vurdering i det enkelte tilfælde.
Det er dog opfattelsen, at hvis der
eksempelvis er tale om, at et ellers
fremførbart underskud har med-
ført, at fonden ikke har betalt skat,
vil dette formentlig indebære, at
der ikke skal beregnes en afgift.
Omvendt vil der skulle beregnes
en afgift, hvor fonden principielt
har været skattepligtig, men ulov-
ligt har unddraget sig skattepligten
i udlandet.
Til slut bemærker Danske Advoka-
ter, at det for så vidt angår § 3 C
bør afklares, om den også omfatter
de såkaldte gravstedskonti, jf. Den
Juridiske Vejledning, afsnit
C.A.11.1.2.
Efter praksis medregnes renter fra
en gravstedskonto ikke i den skat-
tepligtige indkomst, jf. beskrivel-
sen i Den Juridiske Vejledning, af-
snit C.A.11.1.2. Der er tale om en
særregel med begrænset anvendel-
sesområde, hvorfor det vil blive
præciseret i et ændringsforslag til
Side 6 af 8
Organisation Bemærkninger Kommentarer
2. behandlingen, at der ikke skal
beregnes afgift af gravstedskonti
efter den foreslåede § 3 C.
Lovforslagets § 3 – ikrafttræden
Danske Advokater er enig i, at der
her helt undtagelsesvist er behov
for generelt at lade loven få virk-
ning fra fremsættelsestidspunktet.
Det bør dog overvejes, om det er
rimeligt, at § 3 C om stiftelsesafgift
af båndlagte kapitaler uden aktuel
ejer får virkning for båndlæggelser,
som sker ifølge testamenter, hvor
testator er afgået ved døden inden
fremsættelsestidspunktet, men
hvor selve etableringen af den
båndlagte kapital endnu ikke er
gennemført.
Som anført af Danske Advokater
er der formentlig tale om ganske få
tilfælde. Det foreslåede virknings-
tidspunkt vil derfor blive præcise-
ret ved et ændringsforslag til 2. be-
handlingen, således at den be-
skrevne situation ikke omfattes af
den foreslåede generelle ikrafttræ-
delse.
Dansk Byggeri Dansk Byggeri har ingen kommen-
tarer til lovforslaget.
DI DI har ikke bemærkninger til lov-
forslaget.
FSR - danske revisorer
(FSR)
Generelle bemærkninger
FSR anmoder Skatteministeriet om
at belyse, om lovforslaget kan
medføre beskatning hos danske
medarbejdere, der ikke er interes-
seforbundne med stifteren, men
som bliver omfattet af kredsen af
begunstigede i en udenlandsk trust.
I givet fald hvorledes lovforslaget
spiller sammen med lønbeskatning
og den skattemæssige behandling
af incitamentsprogrammer.
Ved lovforslaget foreslås ingen
ændringer for danske medarbej-
dere, der er omfattet af kredsen af
begunstigede i en udenlandsk trust.
Såfremt stifteren af trusten er de-
res arbejdsgiver, vil der kunne ske
beskatning efter de eksisterende
regler i statsskatteloven og lig-
ningsloven.
Side 7 af 8
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Lovforslagets § 1, nr. 1
FSR anfører, at det kan give anled-
ning til uklarhed og en skattemæs-
sig usikker retsstilling, når begrebet
trust anvendes i lovteksten uden
en klar definition af, hvad en trust
er.
Der henvises til kommentaren til
Danske Advokater.
FSR foreslår, at tilføjelsen i 3.
punktum, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, præ-
ciseres med en henvisning ”jf. 1.
punktum”.
Forslag vil blive imødekommet i et
ændringsforslag til 2. behandlin-
gen.
FSR spørger til, hvorvidt en trust,
der bliver skattepligtig til Dan-
mark, samtidig skal lade sig regi-
strere hos Civilstyrelsen.
Ved dette lovforslag ændres ikke
på de regler, som Civilstyrelsen ad-
ministrerer. Det bemærkes dog at
erhvervsministeren i foråret 2019
vil fremsætte et lovforslag om regi-
strering af reelle ejere af trusts og
lignende juridiske arrangementer,
jf. Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj
2018.
FSR henviser til, at det i lovbe-
mærkningerne er beskrevet, at ak-
tiver og passiver, som ikke i forve-
jen er omfattet af dansk beskat-
ning, skal anses for anskaffet på
det faktiske anskaffelsestidspunkt
til handelsværdien på tilflytnings-
tidspunktet. FSR anmoder om, at
der redegøres for, hvorledes ind-
gangsværdier fastsættes for trusts,
der allerede har ledelsens sæde i
Danmark på det tidspunkt, hvor
loven i givet fald får virkning fra.
I den situation, hvor en trust har
ledelsens sæde i Danmark, men
først bliver skattepligtig som følge
af de foreslåede nye regler, vil akti-
ver og passiver skulle anses for an-
skaffet på det faktiske anskaffel-
sestidspunkt til handelsværdien på
fremsættelsestidspunktet. Dette vil
blive præciseret i et ændringsfor-
slag til 2. behandlingen.
Side 8 af 8
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Lovforslagets § 1, nr. 10
FSR anmoder om, at der redegøres
for, om udtrykket ”modtager kapi-
tal” i lovforslagets § 1, nr. 10 (§ 3
B), både dækker over modtagelse
af trustens ”grundkapital” og/eller
afkast af ”grundkapitalen”.
I den foreslåede bestemmelse i
fondsbeskatningsloven, jf. fonds-
beskatningslovens § 3 B, dækker
udtrykket ”modtager kapital” over
enhver modtagelse af et beløb eller
aktiv. Dvs. at både grundkapital,
og afkast af grundkapital er omfat-
tet.
Lovforslagets § 2, nr. 2
FSR henviser til, at ligningslovens
§ 16 K udvides til at finde anven-
delse i situationer, hvor stiftelsen
eller indskuddet i en trust er fore-
taget højst 2 år inden indtræden af
fuld skattepligt. FSR henviser til, at
Skattelovrådet har foreslået en
tidsperiode på seks måneder, et år
eller to år og foreslår, at Skattemi-
nisteriet overvejer en af de kortere
perioder, som Skattelovrådet har
foreslået.
Det er vurderingen, at en tidsperi-
ode på to år ikke er for lang, idet
der er tale om en værnsregel, og
idet det ellers vil være let at undgå
en beskatning.


Skatteudvalget 2018-19
L 27 Bilag 2
Offentligt