Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Fremsat den 6. november 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark
(Udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i
obligatoriske arbejdsmarkedspensioner)
§ 1
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr.
1507 af 6. december 2016, som ændret senest ved § 2 i lov
nr. 743 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 3 d indsættes:
»Kapitel 3 e
Udveksling af oplysninger med pensionsinstitutter til brug
for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller
supplerende engangssum
§ 12 j. Et pensionsinstitut kan videregive CPR-numre på
kunder til Udbetaling Danmark med henblik på, at Udbeta‐
ling Danmark udsøger kunder, som kan have behov for råd‐
givning i det enkelte pensionsinstitut om påvirkningen af
indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan blive
omfattet af en aldersforsikring, aldersopsparing eller supple‐
rende engangssum i en obligatorisk arbejdsmarkedspension.
Stk. 2. Udbetaling Danmark anvender CPR-numrene til
gennem registersamkøring at udsøge kunder, der selv mod‐
tager, eller hvis ægtefælle, samlever eller husstandsmedlem
modtager en eller flere af følgende indkomstafhængige ydel‐
ser, hvor kundens indbetaling til aldersforsikring, aldersop‐
sparing eller supplerende engangssum indgår i den personli‐
ge indkomst:
1) Økonomisk fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og
klubtilbud m.v. til børn og unge.
2) Økonomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen.
3) Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse
efter lov om aktiv socialpolitik.
4) Folkepension og førtidspension efter lov om social
pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almin‐
delig og almindelig førtidspension m.v.
5) Boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.
Stk. 3. Kommunerne og Udbetaling Danmark har pligt til
at stille oplysninger om ydelsesmodtagere, som nævnt i stk.
2, til rådighed for Udbetaling Danmarks registersamkøring.
Stk. 4. Udbetaling Danmark videregiver oplysninger til
det enkelte pensionsinstitut om, hvilke kunder i pensionsin‐
stituttet, der er identificeret i henhold til stk. 2. Udbetaling
Danmark kan ikke videregive oplysninger til det enkelte
pensionsinstitut om, hvilke ydelser, der modtages, og om
hvem, der modtager dem.
Stk. 5. Pensionsinstitutterne og Udbetaling Danmark kan
ikke anvende oplysninger fra registersamkøringen til andre
formål end det, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 6. Staten afholder udgifter til administrationen af ud‐
søgningsordningen efter stk. 1-5, gennem betaling af et ad‐
ministrationsbidrag, jf. § 25.
Stk. 7. Det enkelte pensionsinstitut bestemmer selv, hvor‐
vidt det ønsker at være tilmeldt udsøgningsordningen efter
stk. 1-5.«
§ 2
Loven træder i kraft den 15. december 2018.
Lovforslag nr. L 87 Folketinget 2018-19
Beskæftigelsesmin.,
Styrelses for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.n. 18/16005
BE007795
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 87 Bilag 1
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 87 Bilag 4
Offentligt
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gældende ret
2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati‐
ve Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik den 20. juni 2017
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet. Aftalen understøtter,
at det bedre kan betale sig at blive længere på arbejdsmarke‐
det.
Med lov nr. 1682 af 26. december 2017 om ændring af
pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love, blev
der som følge af aftalen indført en række ændringer af al‐
dersopsparingen, så den målrettes den pensionsopsparing,
der foretages sidst i arbejdslivet. De ændrede regler, der
trådte i kraft den 1. januar 2018, har gjort det muligt at ind‐
skyde større beløb på aldersopsparing sidst i arbejdslivet.
Udbetaling af aldersopsparing fører ikke til indkomstaftrap‐
ning af folkepensionen og de ændrede regler udgør således
et bidrag til en løsning af samspilsproblemet, således at det
bedre kan betale sig at spare op til pension.
Det er regeringens, pensionsbranchens og arbejdsmarke‐
dets parters ønske, at aldersforsikring, aldersopsparing og
supplerende engangssum, i det følgende nævnt under samle‐
betegnelsen aldersopsparing, fremover i højere grad integre‐
res i de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner.
Aldersopsparing kan imidlertid være en dårlig økonomisk
disposition på kort sigt for nogle pensionskunder. Det skyl‐
des at en øget indbetaling til aldersopsparing (set i forhold
til, hvis indbetalingen sker til pensionsordninger med fra‐
drags- eller bortseelsesret) påvirker indtægtsgrundlaget for
beregning af visse sociale ydelser, fx boligstøtte, førtids- og
folkepension, økonomisk fripladstilskud, og dermed kan fø‐
re til en reduceret ydelsesudbetaling.
Derfor kan pensionsinstitutterne ikke integrere aldersop‐
sparingsproduktet i deres pensionspakke i de obligatoriske
arbejdsmarkedspensioner uden en målrettet rådgivningsind‐
sats i forhold til kunder, der modtager indkomstafhængige
sociale ydelser. Rådgivningsindsatsen er også relevant for
kunder, der ikke selv modtager indkomstafhængige ydelser,
men hvis indkomst påvirker en anden persons indkomstaf‐
hængige ydelse, fx hos en ægtefælle eller samlever.
For at opnå den forudsatte omlægning af arbejdsmarkeds‐
pensionerne er det således nødvendigt for pensionsinstitut‐
terne, at kunne identificere de pensionskunder, der kan have
behov for den mere målrettede rådgivningsindsats.
Dette forudsætter, at pensionsinstitutterne får adgang til
oplysninger om, hvorvidt pensionskunden selv eller en
eventuel ægtefælle, samlever eller et andet husstandsmed‐
lem (afhængigt af hvilken ydelse, det drejer sig om) modta‐
ger indkomstafhængige ydelser, for at kunne rådgive om de
nye indbetalingsmuligheder i aldersopsparingen.
Med forslaget foreslås etableret en it-løsning, der vil gøre
det muligt at udsøge den nævnte målgruppe.
Det foreslås, at pensionsinstitutterne kan videregive CPR-
numre på kunder til Udbetaling Danmark med henblik på, at
Udbetaling Danmark udsøger kunder, som kan have behov
for rådgivning i det enkelte pensionsinstitut om påvirknin‐
gen af indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan
blive omfattet af en aldersopsparing i en obligatorisk ar‐
bejdsmarkedspension.
Med forslaget vil pensionsinstitutterne og Udbetaling
Danmark alene udveksle ikke-følsomme personoplysninger.
Det er en væsentlig præmis, at pensionsinstitutterne ikke vil
få adgang til oplysninger om konkrete ydelser, som kunden
eller andre personer modtager, eller andre data. Pensionsin‐
stitutterne får alene besked om, at en person, der i forvejen
er kunde hos det pågældende pensionsinstitut er i målgrup‐
2
pen for rådgivning. Pensionsinstitutterne vil således udeluk‐
kende modtage et be- eller afkræftende svar på, om en per‐
son, der er kunde i det pågældende pensionsinstitut, er i mål‐
gruppen for rådgivning. Den videre dialog og rådgivning om
aldersopsparing foretages af det enkelte pensionsinstitut.
Pensionsinstitutterne må ikke bruge oplysningerne til an‐
dre formål end rådgivning om aldersopsparing.
Lovforslaget understøtter således pensionsinstitutternes
muligheder for at foretage den målrettede rådgivning, som
er en forudsætning for, at pensionsinstitutter kan medvirke
til at sikre, at befolkningens pensionsindbetalinger omlæg‐
ges i overensstemmelse med hensigten i Aftale om flere år
på arbejdsmarkedet, som et bredt flertal i Folketinget står
bag, og som arbejdsmarkedets parter bakker op om.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 15. decem‐
ber 2018.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gældende ret
Lov om Udbetaling Danmark indeholder bestemmelser,
der præciserer Udbetaling Danmarks muligheder og kompe‐
tence til at foretage registersamkøringer. Der er ikke i dag
hjemmel til, at Udbetaling Danmark kan indhente, registre‐
re, samkøre og videregive oplysninger til pensionsinstitut‐
terne til brug for pensionsinstitutternes rådgivning af kun‐
derne om påvirkningen af indkomstafhængige ydelser, når
kunden er eller kan blive omfattet af en aldersopsparing,
som er en del af en obligatorisk arbejdsmarkedspension. Ob‐
ligatoriske arbejdsmarkedspensioner omfatter arbejdsgiver‐
administrerede firmapensioner og overenskomstbaserede ar‐
bejdsmarkedspensioner.
Den 25. maj 2018 trådte Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af persono‐
plysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og
om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforord‐
ningen) og lov om supplerende bestemmelser til forordnin‐
gen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be‐
handling af personoplysninger og om fri udveksling af så‐
danne oplysninger (databeskyttelsesloven) i kraft.
Databeskyttelsesforordningen finder efter forordningens
artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplys‐
ninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automa‐
tisk databehandling, og på anden ikke-automatisk behand‐
ling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et
register. Ved behandling forstås enhver aktivitet eller række
af aktiviteter – med eller uden brug af automatisk behand‐
ling – som personoplysninger eller en samling af persono‐
plysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registre‐
ring, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning
eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved
transmission, formidling eller enhver anden form for overla‐
delse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, slet‐
ning eller tilintetgørelse, jf. artikel 4, nr. 2.
De grundlæggende principper for behandling af persono‐
plysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og gæl‐
der for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af
forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at personoplys‐
ninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsig‐
tig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelig‐
hed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal ind‐
samles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke
må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse
formål (»formålsbegrænsning«) og at personoplysninger be‐
handles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de
pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod
uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab,
tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af pas‐
sende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (»inte‐
gritet og fortrolighed«).
Efter forordningens artikel 23, stk. 1, er der mulighed for
ved lovgivningsmæssige foranstaltninger i EU-retten eller
medlemsstaternes nationale ret at begrænse rækkevidden af
de forpligtelser og rettigheder, der er omhandlet i artikel
12-22 og 34 samt artikel 5, for så vidt bestemmelserne heri
svarer til rettighederne og forpligtelserne i artikel 12-22, når
begrænsningerne respekterer det væsentligste indhold af de
grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og er en
nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokra‐
tisk samfund af hensyn til en række nærmere oplistede hen‐
syn. I artikel 23, stk. 1, litra e, nævnes således vigtige mål‐
sætninger i forbindelse med beskyttelse af Unionens eller en
medlemsstats generelle samfundsinteresser, navnlig Uni‐
onens eller en medlemsstats væsentlige økonomiske eller fi‐
nansielle interesser, herunder valuta-, budget- og skattean‐
liggender, folkesundhed og social sikkerhed, og i litra h
nævnes kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, herun‐
der opgaver af midlertidig karakter, der er forbundet med of‐
fentlig myndighedsudøvelse i bl.a. de tilfælde, der er om‐
handlet i litra e.
Forordningens artikel 23, stk. 2, indeholder krav til de
lovmæssige foranstaltninger, der fastsættes efter bestemmel‐
sen i stk. 1. Navnlig skal enhver lovgivningsmæssig foran‐
staltning, der er omhandlet i stk. 1, som minimum, hvor det
er relevant, indeholde specifikke bestemmelser vedrørende:
Formålene med behandlingen eller kategorierne af behand‐
ling, kategorierne af personoplysninger, rækkevidden af de
indførte begrænsninger, garantierne for at undgå misbrug el‐
ler ulovlig adgang eller overførsel, specifikation af den data‐
ansvarlige eller kategorierne af dataansvarlige, opbevarings‐
perioder og de gældende garantier under hensyntagen til be‐
handlingens karakter, omfang og formål eller kategorier af
behandling, risiciene for de registreredes rettigheder og fri‐
hedsrettigheder, og de registreredes ret til at blive underret‐
tet om begrænsningen, medmindre dette kan skade formålet
med begrænsningen.
Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger
fremgår af forordningens artikel 6. Der kan blandt andet ske
behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er
nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhvi‐
3
ler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra
c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udfø‐
relse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarli‐
ge har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne
opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om be‐
handling med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, li‐
tra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behand‐
ling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig
behandling, herunder for andre specifikke databehandlings‐
situationer som omhandlet i forordningens kapitel IX (arti‐
kel 85-91).
Efter forordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for
behandlingen i henhold til stk. 1, litra c og e, fremgå af EU-
retten eller medlemsstaternes nationale ret. Formålet med
behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for
så vidt angår den behandling, der er omhandlet i artikel 6,
stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i
samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse. Dette retsgrundlag kan indeholde spe‐
cifikke bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendel‐
sen af bestemmelserne i forordningen, blandt andet de gene‐
relle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges be‐
handling, hvilke typer oplysninger der skal behandles, be‐
rørte registrerede, hvilke enheder personoplysninger må vi‐
deregives til, og formålet hermed, formålsbegrænsninger,
opbevaringsperioder og behandlingsaktiviteter samt behand‐
lingsprocedurer, herunder foranstaltninger til sikring af lov‐
lig og rimelig behandling såsom i andre specifikke databe‐
handlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel
IX. EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret skal op‐
fylde et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt for‐
hold til det legitime mål, der forfølges. Efter forordningen er
det således muligt at opretholde og indføre mere specifikke
bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med
artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling på bag‐
grund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.
Efter databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, må behandling af
personoplysninger finde sted, hvis mindst en af betingelser‐
ne i forordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.
For så vidt angår personnumre er det fastsat i forordnin‐
gens artikel 87, at medlemsstaterne nærmere kan fastsætte
de specifikke betingelser for behandling af et nationalt iden‐
tifikationsnummer. Efter databeskyttelseslovens § 11, kan
offentlige myndigheder behandle oplysninger om person‐
nummer med henblik på en entydig identifikation eller som
journalnummer.
Forordningens artikel 13 og 14 indeholder regler om op‐
lysningspligt for den dataansvarlige.
Det fremgår af forordningens artikel 13, stk. 1, at den da‐
taansvarlige, ved indsamling af personoplysninger hos den
registrerede, på tidspunktet for denne indsamling skal give
den registrerede de oplysninger, der følger af bestemmelsens
litra a–f. Den registrerede skal bl.a. have besked om, hvem
der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om
eventuelle modtagere af oplysningerne m.v. Oplistningen i
bestemmelsen er udtømmende. Derudover følger det af arti‐
kel 13, stk. 2, at den dataansvarlige skal give den registrere‐
de en række yderligere oplysninger for at sikre en rimelig og
gennemsigtig behandling, herunder oplysning om indsigtsret
og klageret m.v.
Artikel 14 indeholder en tilsvarende oplysningspligt, hvis
personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede.
Artikel 14, stk. 1 og 2, er i hovedparten identisk med, hvad
der følger af artikel 13, stk. 1 og 2, men indeholder derudo‐
ver krav om, at der skal gives oplysning om de berørte kate‐
gorier af personoplysninger, jf. artikel 14, stk. 1, og hvilken
kilde personoplysningerne hidrører fra, jf. artikel 14, stk. 2.
Opdelingen i forordningen med en stk. 1, med oplysnin‐
ger, der altid skal meddeles den registrerede og en stk. 2,
med oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig
og gennemsigtig behandling, betyder, at den dataansvarlige i
medfør af artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 2, skal foreta‐
ge en konkret vurdering af, om der skal gives den registrere‐
de yderligere oplysninger, end hvad der allerede kræves af
henholdsvis artikel 13, stk. 1, og artikel 14, stk. 1.
Det følger af forordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14,
stk. 4, om oplysningspligt, at hvis den dataansvarlige agter
at viderebehandle personoplysningerne til et andet formål
end det, hvortil de er indsamlet, giver den dataansvarlige,
forud for denne viderebehandling, den registrerede oplys‐
ninger om dette andet formål og andre relevante yderligere
oplysninger, jf. henholdsvis artikel 13, stk. 2, og artikel 14,
stk. 2.
Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4,
ikke anvendelse, hvis en indsamling eller videregivelse er
udtrykkelig fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale
ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter
passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes
legitime interesser.
Den generelle sletteret følger af artikel 5, stk. 1, litra e,
hvorefter personoplysninger skal opbevares på en sådan må‐
de, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et
længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål,
hvortil de pågældende personoplysninger behandles. Det
fremgår af præambelbetragtning nr. 39, at for at sikre, at
personoplysninger ikke opbevares i længere tid end nødven‐
digt, bør den dataansvarlige indføre tidsfrister for sletning
eller periodisk gennemgang.
Det fremgår af fjerde præambelbetragtning til databeskyt‐
telsesforordningen, at forordningen overholder alle de
grundlæggende rettigheder og følger de frihedsrettigheder
og principper, der anerkendes i EU’s Charter om Grundlæg‐
gende Rettigheder (Charteret), herunder respekten for pri‐
vatliv og familieliv, hjem og kommunikation og beskyttel‐
sen af personoplysninger. Det bemærkes i den forbindelse,
at det af forklaringerne til artikel 7 i Charteret fremgår, at
rettighederne i artikel 7 svarer til dem, der er sikret ved Den
4
Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) arti‐
kel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv, hjem
og korrespondance. Endvidere fastsætter Charterets art. 52,
stk. 3, at de bestemmelser i Charteret, som indeholder rettig‐
heder svarende til dem, der er sikret ved EMRK, har samme
betydning og omfang som i konventionen.
2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som følge af Aftale om flere år på arbejdsmarkedet blev
der med lov nr. 1682 af 26. december 2017 om ændring af
pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love indført
en række ændringer af aldersopsparingen, så den målrettes
den pensionsopsparing, der foretages sidst i arbejdslivet.
Udbetaling af aldersopsparing fører ikke til indkomstaftrap‐
ning af folkepensionen. Ændringerne sikrer tilskyndelse til
pensionsopsparing i den del af arbejdslivet, hvor samspils‐
problemet for fradragsberettigede pensionsordninger er
størst, og hvor manglende tilskyndelse til pensionsopsparing
kan bidrage til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Samspilsproblemet skyldes primært et samspil mellem egen
pensionsopsparing og offentlige pensioner, idet udbetalinger
fra private pensionsordninger normalt medfører en ind‐
komstaftrapning af offentlige pensionsydelser. Indkomstaf‐
trapningen betyder, at én krones ekstra udbetaling fra pensi‐
onsordninger efter skat fører til mindre end én krones ind‐
komstfremgang, fordi de offentlige pensioner reduceres.
Lovændringerne trådte i kraft d. 1. januar 2018.
En aldersopsparing er en pensionsordning, som kan opret‐
tes som en individuel pensionsaftale eller som led i en ar‐
bejdsmarkedspension. Med de lovændringer blev beløbs‐
grænsen for indbetaling til aldersopsparing gjort aldersbetin‐
get, således at beløbsgrænsen for hvor meget, der kan sættes
ind på en aldersopsparing ikke længere er den samme for al‐
le aldersgrupper. De nye regler medfører således, at perso‐
ner, der har mere end 5 år til folkepensionsalderen, kan ind‐
betale 5.100 kr. på aldersopsparing (2018-niveau). Fra og
med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensi‐
onsopspareren når folkepensionsalderen, kan der indbetales
op til 46.000 kr. (2018-niveau). Dette beløb hæves gradvist
til 51.100 kr. i 2023. Der henvises til lovbemærkningerne, jf.
Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 16 som fremsat, side
10-12.
Pensionsbranchen ønsker, at aldersopsparing fremover er
en integreret del af de obligatoriske arbejdsmarkedspensi‐
onsordninger med henblik på at medvirke til at udbrede ord‐
ningen. Aldersopsparing kan imidlertid være en dårlig øko‐
nomisk disposition på kort sigt for nogle pensionskunder,
idet indbetalingen til aldersopsparing påvirker indtægts‐
grundlaget for beregning af visse sociale ydelser (boligstøt‐
te, førtids- og folkepension, økonomisk fripladstilskud og i
visse tilfælde kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrati‐
onsydelse) og medføre en reduceret ydelsesudbetaling.
Det skyldes, at indtægtsgrundlaget ved udbetaling af bo‐
ligstøtte, førtids- og folkepension og økonomisk fripladstil‐
skud opgøres på baggrund af ansøgerens og vedkommendes
eventuelle ægtefælle/samlever eller andre husstandsmedlem‐
mers skattepligtige indkomst, afhængigt af betingelserne i
de enkelte ydelser. Indtægtsgrundlaget for udbetaling af dis‐
se ydelser opgøres med udgangspunkt i den skattepligtige
indkomst. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget har det så‐
ledes betydning for indtægtens størrelse, om der indbetales
til en fradragsberettiget pensionsordning. Ved beregning af
kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse træk‐
kes lønindtægter fra i kontanthjælpen efter at indtægten er
reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bi‐
drag og eventuelle kollektive obligatoriske pensionsbidrag.
Indbetalinger til pensionsordninger, der er en del af en fir‐
mapension indgår derimod i opgørelsen af lønindtægten og
kan påvirke størrelsen af kontanthjælp, uddannelseshjælp el‐
ler integrationsydelse.
Indbetalinger til aldersopsparing er ikke fradragsberettige‐
de, men udbetalingerne fra aldersopsparingen er til gengæld
skatte- og afgiftsfri. Derfor vil et skift fra en fradragsberetti‐
get pension, det vil sige en ratepension eller en livrente m.v.,
til en ikke fradragsberettiget aldersopsparing umiddelbart
kunne betyde, at indtægtsgrundlaget for beregning af de ind‐
komstafhængige ydelser bliver højere, hvilket vil kunne
medføre en reduceret udbetaling af de nævnte ydelser.
Personer, der er eller bliver omfattet af en aldersopsparing
som led i en obligatorisk arbejdsmarkedspension, skal derfor
være opmærksomme på de økonomiske ændringer, indbeta‐
linger til aldersopsparingen vil kunne medføre for eventuelle
indkomstafhængige ydelser. Med de nye regler, hvor der
kan indbetales et højt beløb fra og med det femte indkomstår
før pensionsalderen, vil en eventuel stor indbetaling kunne
påvirke størrelsen af de indkomstafhængige ydelser i endnu
større grad end tidligere.
Pensionsinstitutterne ønsker derfor adgang til oplysninger
om, hvorvidt der er kunder eller en eventuel ægtefælle, sam‐
lever eller et andet husstandsmedlem, der modtager de
nævnte indkomstafhængige ydelser med henblik på at kunne
rådgive kunderne om konsekvenserne ved at være eller blive
omfattet af en aldersopsparing.
Der foreslås således etableret en it-løsning, hvor pensions‐
institutter kan videregive CPR-numre på kunder til Udbeta‐
ling Danmark med henblik på, at Udbetaling Danmark udsø‐
ger kunder, som kan have behov for rådgivning i det enkelte
pensionsinstitut om påvirkningen af indkomstafhængige
ydelser, når kunden er eller kan blive omfattet af en alders‐
opsparing i en obligatorisk arbejdsmarkedspension.
De nævnte indkomstafhængige ydelser, der indgår i ud‐
søgningen vil være 1) økonomisk fripladstilskud efter lov
om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, 2) øko‐
nomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen, 3) kontant‐
hjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse efter lov om
aktiv socialpolitik, 4) folkepension og førtidspension efter
lov om social pension og lov om højeste, mellemste, for‐
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og 5) bo‐
ligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.
Der findes andre ydelser, der er påvirket af indkomst, fx i
visse tilfælde børne- og ungeydelse samt børnetilskud til
5
visse uddannelsessøgende. Disse foreslås ikke at indgå, idet
udsøgningen er målrettet til de ydelser, der i væsentlig grad
vil kunne påvirkes at en øget indbetaling til aldersopsparing.
Der foreslås fastsat snævre grænser for udveksling af data
mellem Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne, såle‐
des at der tages hensyn til privatlivets fred og hensynet til at
minimimere databehandlingen. Databehandlingen vil derfor
i alene medføre udveksling af ikke-følsomme personoplys‐
ninger – og således at pensionsinstitutterne ikke modtager
oplysninger om de konkrete ydelser og ydelsesmodtagere.
Lovforslaget vil således indebære følgende: 1) Pensionsin‐
stitutterne vil kunne videregive de relevante CPR-numre på
pensionskunder til Udbetaling Danmark til brug for Udbeta‐
ling Danmarks udsøgning af den rigtige målgruppe, 2) Ud‐
betaling Danmark vil kunne indhente oplysninger om tilde‐
ling af økonomisk fripladstilskud og udbetaling af kontant‐
hjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse fra kommu‐
nerne til brug for udsøgningen, og kommunerne forpligtes
til at udlevere oplysningerne til dette formål, 3) Udbetaling
Danmark får pligt til at stille egne oplysninger om modtage‐
re af førtids- og folkepension samt boligstøtte til rådighed til
brug for samkøringen, 4) Udbetaling Danmark skal register‐
samkøre pensionskundernes CPR-numre med oplysninger
om de omhandlede ydelsesmodtageres CPR-numre med
henblik på at finde ud af, om pensionskunden selv eller en
eventuel ægtefælle, samlever eller et andet husstandsmed‐
lem modtager de nævnte indkomstafhængige ydelser, og at
5) Udbetaling Danmark vil kunne give pensionsinstitutterne
oplysninger på individniveau om, hvilke kunder, det enkelte
pensionsinstitut har, som er i målgruppen for rådgivning om
aldersopsparing.
Databehandlingen vil således ikke kun være begrænset til
kunden, men også omfatte andre personer, fx en ægtefælle,
en samlever eller et husstandsmedlem, afhængigt af hvilken
ydelse, der er tale om. Det er nødvendigt, da kundens ind‐
tægt kan påvirke disse øvrige personers indkomstafhængige
ydelser. Udsøgningen af, hvilke tredjeparter, det er relevant
at indhente oplysninger om (ægtefælle, samlever eller hus‐
standsmedlem), reguleres af de enkelte ydelseslove, hvoraf
det fremgår, hvilke persongruppers indtægtsgrundlag, der
indgår i beregningen af de enkelte ydelser.
Formålet med registersamkøringen er at udsøge den
nævnte målgruppe for rådgivning bedst muligt, ud fra de re‐
gistre, der er til rådighed i Udbetaling Danmark og som ind‐
hentes fra kommunerne.
Udbetaling Danmark vil i forhold til boligstøtte og folke-
og førtidspension bruge fagsystemerne til at finde målgrup‐
pen. Det vil derfor være muligt at be- eller afkræfte om en
given kunde selv modtager pension eller boligstøtte eller har
en indkomst, der indgår i en pensions- eller boligstøttebe‐
regning.
For så vidt angår kontanthjælp vil Udbetaling Danmark
anvende civilstandsoplysninger i CPR til at udsøge kunder,
der er gift med en kontanthjælpsmodtager og hvis indkomst
indgår i beregningen af kontanthjælpen. Udbetaling Dan‐
mark vil kunne finde kunder, der selv er tildelt økonomisk
fripladstilskud. For at finde kunder, der indgår i en anden
persons tildeling af økonomisk fripladstilskud, vil Udbeta‐
ling Danmark anvende bopælsoplysninger i CPR. Der kan
derfor være en lille målgruppe, der indgår i udsøgningen,
selvom deres indkomst ikke indgår i tildeling af fripladstil‐
skud, fx hvis kunden bor sammen med en logerende, der er
tildelt økonomisk fripladstilskud. Omvendt vil der være en
lille gruppe, der ikke bliver udsøgt som en del af målgrup‐
pen, selv om deres indkomst indgår i en anden persons tilde‐
ling af økonomisk fripladstilskud. Det vurderes, at denne
metode er tilstrækkelig valid til at udsøge målgruppen.
For at skabe tryghed og gennemsigtighed om ordningen
foreslås det, at det fremgår direkte af loven, at Udbetaling
Danmark ikke kan videregive oplysninger til det enkelte
pensionsinstitut om, hvilke ydelser, der udbetales og hvem,
der er modtager af ydelsen. Der er således udelukkende tale
om, at pensionsinstitutterne vil modtage et be- eller afkræf‐
tende svar på, om en person, der er kunde i det pågældende
pensionsinstitut, er i målgruppen for rådgivning, idet perso‐
nen selv eller en eventuel ægtefælle, samlever eller andet
husstandsmedlem (afhængigt af hvilken ydelse, det drejer
sig om) modtager indkomstafhængige ydelser. Det vil derfor
som udgangspunkt fx ikke være muligt for pensionsinstitut‐
terne at identificere hvem, der modtager ydelser.
Det vil være det enkelte selskab, der inden for rammerne
af deres rådgivningsansvar vil skulle foretage rådgivningen.
Det foreslås videre, at det fremgår direkte af lovteksten, at
pensionsinstituttet og Udbetaling Danmark ikke kan anven‐
de de udvekslede oplysninger til andre formål end det, der
foreslås i dette lovforslag.
Lovforslaget vil medvirke til at etablere en it-løsning, der
understøtter, at pensionsinstitutterne kan bidrage til at løse
den væsentlige samfundsmæssige opgave, det er at sikre be‐
folkningens incitament til hensigtsmæssig pensionsopspa‐
ring og tilbagetrækning, gennem målrettet rådgivning af
pensionskunderne. Dermed understøtter forslaget også, at de
regler, som regeringen har vedtaget om aldersopsparing med
henblik på at løse samspilsproblematikken, kan blive reali‐
seret.
2.3 Forholdet til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
Lovforslaget har til formål at skabe en klar hjemmel til, at
et pensionsinstitut kan videregive CPR-numre på kunder til
Udbetaling Danmark med henblik på, at Udbetaling Dan‐
mark udsøger kunder, som kan have behov for rådgivning i
det enkelte pensionsinstitut om påvirkningen af indkomstaf‐
hængige ydelser, når kunden er eller kan blive omfattet af en
aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangs‐
sum i en obligatorisk arbejdsmarkedspension. Der vil med
forslaget ske databehandling i form af indhentelse, samkø‐
ring og videregivelse af ikke-følsomme personoplysninger.
Databehandlingen vil ske i henhold til national lov efter
den foreslåede § 12 j, jf. nærmere nedenfor.
6
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den be‐
handling, der lægges op til, i overvejende grad vil være i
overensstemmelse med forordningens artikel 5, litra b, ved‐
rørende formålsbegrænsning.
Det kan dog ikke udelukkes, at Udbetaling Danmarks be‐
handling af oplysninger om eksisterende ydelsesmodtagere
ikke altid vil kunne rummes inden for rammerne af artikel 5,
litra b. Beskæftigelsesministeriet har derfor valgt at udforme
ordningen inden for rammerne af den særlige bestemmelse i
artikel 23.
Med eksisterende ydelsesmodtagere menes der ydelses‐
modtagere, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, alle‐
rede modtager en ydelse. Udbetaling Danmarks behandling
af oplysninger i forhold til eksisterende ydelsesmodtagere
kan derfor være uforenelig, da personer, der har søgt om en
ydelse, ikke nødvendigvis forventer, at de oplysninger, som
personen har afgivet i forbindelse med ansøgning om ydel‐
sen, senere vil blive brugt til rådgivning om omlægning af
pension.
Selv om der ikke er tale om egentlig markedsføring fra
pensionsinstitutternes side, vil de eksisterende ydelsesmod‐
tagere i flere tilfælde have afgivet oplysninger til brug for
ansøgning om en ydelse på et tidspunkt, der ligger forud for
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet. Selv om behandling
af oplysningerne til brug for udbetaling af de pågældende
ydelser, og behandling til brug for relevant omlægning af
pensionsordning i begge tilfælde forfølger en samfundsmæs‐
sig interesse, og i mange tilfælde kan siges ikke at være så
væsentlige forskellige, at denne forskel i sig selv afskærer
brug af oplysningerne til nye formål uden forudgående sam‐
tykke fra den registrerede, kan det ikke udelukkes, at der al‐
ligevel vil være situationer, hvor det vil være bedst stemme‐
nde med de databeskyttelsesretlige regler, at viderebehand‐
lingen sker under iagttagelse af de særlige garantier, der stil‐
les op i databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 2.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en be‐
grænsning af finalité-princippet i artikel 5 i forhold til eksi‐
sterende ydelsesmodtagere – i det omfang der vil være tale
om en begrænsning – er nødvendig, da den foreslåede løs‐
ning er afgørende for den håndtering af samspilsproblemet i
pensionssystemet i den sidste del af arbejdslivet, som et fler‐
tal i Folketinget er blevet enige om, og som arbejdsmarke‐
dets parter bakker op om. Begrænsningen af finalité-prinicp‐
pet kan således ske i medfør af artikel 23, stk. 1, litra e.
Såfremt de pensionskunder, der kan have behov for mål‐
rettet rådgivning, ikke bliver identificeret som foreslået med
denne løsning, kan det således stå i vejen for, at aldersop‐
sparing integreres i arbejdsmarkedspensionerne for den ho‐
vedpart af kunderne for hvem, det er en fordelagtig økono‐
misk disposition. Der er desuden udelukkende tale om, at
pensionsinstitutterne vil modtage et be- eller afkræftende
svar på, om en person, der er kunde i det pågældende pensi‐
onsinstitut, er i målgruppen for rådgivning.
Det vil aldrig fremgå, hvilken specifik ydelse den pågæl‐
dende person modtager, og oplysningerne må aldrig anven‐
des i markedsføringsøjemed af pensionsinstitutterne, men
alene med henblik på, at den enkelte kunde opnår den bedst
mulige pensionsprofil inden for pensionsinstituttets produkt‐
portefølje under hensyntagen til, at indbetalingen vil kunne
påvirke indkomstafhængige ydelser for kunden selv eller an‐
dre personer, der modtager ydelser, hvori kundens indkomst
indgår i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for ydelsen.
Formålet med behandlingen efter forslaget til § 12 j er, at
understøtte hensigterne i Aftale om flere år på arbejdsmar‐
kedet, således at der sker en øget anvendelse af aldersopspa‐
ring med henblik på håndtering af samspilsproblemet. Dette
forudsætter reelt, at aldersopsparing bliver en integreret del
af arbejdsmarkedspensionerne, hvor ordningen hidtil kun
har været anvendt i meget begrænset omfang. Da aldersop‐
sparing kan være en dårlig løsning på kort sigt for nogle
pensionskunder, idet indbetalingen til aldersopsparing kan
påvirke indtægtsgrundlaget for beregningen af visse sociale
ydelser, er der behov for målrettet rådgivning af de kunder,
som kan blive påvirket negativt.
Det er blevet overvejet, om formålet kan opnås via andre
midler, det vil sige, om pensionsinstituttet vil kunne rådgive
målgruppen om aldersopsparing på anden vis. Pensions‐
branchen har oplyst, at pensionskunden erfaringsmæssigt
kun i meget begrænset omfang reagerer, når de bredt modta‐
ger opfordringer fra pensionsinstitutterne til at tilvejebringe
relevante oplysninger eller rette henvendelse med henblik på
rådgivning. Pensionsinstitutterne ville derudover være nødt
til at sende breve ud på månedsbasis, idet der er tale om lø‐
bende ydelser og dermed potentiale for nye kunder i mål‐
gruppen hver måned.
Da manglende rådgivning kan medføre utilsigtede konse‐
kvenser for kunden selv eller andre personer, hvis ydelser
påvirkes af kundens indkomst, vurderes forslaget således at
være proportionalt og nødvendigt. Den foreslåede løsning
vil styrke pensionsinstitutternes mulighed for at yde rådgiv‐
ning til den nævnte målgruppe, da de kan kontaktes på et
oplyst grundlag om, at indbetaling til aldersopsparing vil
kunne påvirke en indkomstafhængig ydelse. Pensionsinsti‐
tutterne skal i henhold til § 5 i bekendtgørelse nr. 455 af 30.
april 2018 om god skik for forsikringsdistributører (god skik
bekendtgørelsen)i sin handelspraksis over for forbrugerne
udvise god erhvervsskik, herunder yde rådgivning.
Efter forslaget til § 12 j, stk. 1-4, vil der blive indhentet,
registreret, samkørt og videregivet almindelige oplysninger
efter forordningens artikel 6. Det drejer sig om oplysninger
om, hvilke personer der modtager økonomisk fripladstil‐
skud, boligstøtte, folkepension, førtidspension, økonomisk
fripladstilskud, kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrati‐
onsydelse. Udvekslingen af oplysninger efter forslagets § 12
j, stk. 1-4, kan ske uden samtykke fra kunderne og ydelses‐
modtagerne.
Det vurderes, at den foreslåede § 12 j udgør en national
særregel for behandling af ikke-følsomme personoplysnin‐
ger, og at der er mulighed for at indføre bestemmelsen i
overensstemmelse med forordningen og dennes rammer for
7
særregler om behandling af personoplysninger. Vurderingen
heraf har taget udgangspunkt i de kriterier, som er anbefalet
i betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen – og
de retlige rammer for dansk lovgivning for så vidt angår ind‐
førelse af nye særregler for behandling af ikke-følsomme
personoplysninger, jf. betænkningen (bind 1) s. 168 ff.
For så vidt angår den foreslåede § 12 j og behandlingen af
ikke-følsomme personoplysninger i medfør heraf, er det vur‐
deringen, at der er hjemmel hertil i forordningens artikel 6,
stk. 1, litra e, idet behandlingen er med til at indfri forudsæt‐
ningerne om målretning af aldersopsparing, der følger af Af‐
tale om flere år på arbejdsmarkedet, og behandlingen der‐
med er nødvendig af hensyn til en opgave i samfundets inte‐
resse.
I medfør af databeskyttelseslovens § 11 kan en offentlig
myndighed behandle oplysninger om personnummer med
henblik på en entydig identifikation. Det vurderes, at pensi‐
onsinstitutternes videregivelse af kundeoplysninger (person‐
nummer) kan ske i overensstemmelse med § 117 i lov om
finansiel virksomhed, idet der med lovforslaget skabes en
hjemmel til at videregivelsen kan ske.
Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne skal iagttage
reglerne om sletning efter artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter
personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det
ikke er muligt, at identificere de registrerede i et længere
tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de
pågældende personoplysninger behandles. Bestemmelsen
forpligter således den dataansvarlige til at slette af egen
drift. Det er op til den enkelte dataansvarlige at vurdere,
hvor længe det er nødvendigt at opbevare oplysningerne ud
fra det formål, som oplysningerne oprindelig blev indsamlet
til. Udbetaling Danmark vil skulle overholde offentligheds‐
lovens regler om dokumentationspligt og har pligt til at fore‐
tage arkivering efter arkivlovens regler. Disse regler kan ha‐
ve betydning for, hvor lang til Udbetaling Danmark skal op‐
bevare oplysningerne.
Målgruppen for databehandlingen er i forslaget til § 12 j,
stk. 1, afgrænset i overensstemmelse med princippet om for‐
målsbegrænsning i forordningen. Det er således et kriterium,
at kunden har eller vil kunne få aldersopsparing, der er bun‐
det op på en obligatorisk arbejdsmarkedspension.
Ved registersamkøringen i Udbetaling Danmark vil der,
udover kunden, også blive samkørt oplysninger om dennes
eventuelle ægtefælle, samlever eller andet husstandsmed‐
lem.
Efter forslaget til § 12 j, stk. 4, vil Udbetaling Danmark
efter udsøgningen, videregive oplysninger til det enkelte
pensionsinstitut om de relevante kunder, således at pensi‐
onsinstituttet kan rådgive kunden i overensstemmelse med
formålet med bestemmelsen. Oplysningerne til pensionsin‐
stituttet fra Udbetaling Danmark vil blive videregivet på et
aggregeret niveau, idet de udstillede data fra Udbetaling
Danmark til pensionsinstitutterne ikke må indeholde oplys‐
ninger om, hvilken ydelse person(erne) modtager, ydelser‐
nes størrelse eller lignende. Der er således udelukkende tale
om, at pensionsinstitutterne vil modtage et be- eller afkræf‐
tende svar på, om en person, der er kunde i det pågældende
pensionsinstitut, er i målgruppen for rådgivning. Det vil der‐
for som udgangspunkt derfor heller ikke være muligt for
pensionsinstitutterne at identificere, hvem der får en ydelse.
Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne vil alene ud‐
veksle ikke-følsomme personoplysninger.
For at garantere beskyttelse af de personoplysninger, der
lægges op til at behandle i den foreslåede ordning, foreslås
det, at det specifikt fremgår at lovteksten, at pensionsinsti‐
tutterne og Udbetaling Danmark ikke kan anvende oplysnin‐
gerne fra registersamkøringen til andre formål end dem, der
er omhandlet i lovforslaget. Med forslaget begrænses retten
til at videreanvende oplysninger dermed, herunder til for‐
enelige formål.
Derudover vurderes det, at dataudvekslingen vil ske på en
sikker måde, idet udvekslingen af data sker mellem parter,
der i forvejen er vant til at databehandle personoplysninger.
Både Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne er i kraft
af deres andre opgaver således vant til at håndtere store da‐
tamængder, herunder både almindelige og følsomme perso‐
noplysninger.
Det forudsættes, at det vil være et lille antal personer i Ud‐
betaling Danmark, der vil have adgang til de data, der vil
blive behandlet som følge af forslaget til bestemmelsen.
Derudover har brancheorganisationerne Forsikring og Pen‐
sion samt Finans Danmark tilkendegivet, at de forud for da‐
taudvekslingens påbegyndelse vil udarbejde medlemsinfor‐
mation, hvori de indskærper, at det videregivne data fra Ud‐
betaling Danmark alene må bruges til rådgivning af kunder i
overensstemmelse med lovforslaget og dermed fx ikke til
brug for rådgivning om forsikringsforhold eller andet.
Det fremgår af § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksom‐
hed, at ansatte, bestyrelsesmedlemmer og en række andre
personer, der er tilknyttet en finansiel virksomhed, herunder
pensionsinstitutter, ikke uberettiget må videregive eller ud‐
nytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af de‐
res hverv bliver bekendt med. Bestemmelsen supplerer de
generelle regler i databeskyttelsesforordningen og databe‐
skyttelsesloven.
Lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1, bestemmer, at
finansielle virksomheder skal drives i overensstemmelse
med redelig forretningsskik og god praksis inden for virk‐
somhedsområdet. Bestemmelsen er udmøntet i god skik be‐
kendtgørelsen, herunder § 4, stk. 1, som tilsiger, at en for‐
sikringsdistributør, dvs. også et pensionsinstitut, skal handle
redeligt og loyalt over for deres kunder.
Såfremt finansielle virksomheder overtræder anden sær‐
lovgivning, vil det også være en overtrædelse af reglerne om
god skik. Det betyder bl.a., at såfremt et pensionsinstitut
overtræder den foreslåede § 12 j, vil det ligeledes være en
overtrædelse af god skik reglerne.
Finanstilsynet fører tilsyn med de finansielle virksomhe‐
ders overholdelse af videregivelsesreglen i § 117, stk. 1, i
8
lov om finansiel virksomhed samt god skik-reglerne i § 43,
stk. 1, i god skik bekendtgørelsen. Finanstilsynet har mulig‐
hed for at påtale eller udstede påbud om, at virksomhederne
skal undlade eller udføre en bestemt adfærd, såfremt virk‐
somhederne overtræder reglerne, jf. § 344, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed og § 40 i god skik bekendtgørelsen. I
tilfælde af, at et pensionsinstitut undlader at efterkomme et
påbud udstedt i medfør af § 40 i god skik bekendtgørelsen,
kan pensionsinstituttet straffes med bøde, jf. § 41 i god skik
bekendtgørelsen. Overtrædelse af § 117 kan endvidere straf‐
fes med bøde, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksom‐
hed. Finanstilsynet tager dog i forbindelse med sin tilsyns‐
virksomhed ikke stilling til individuelle tvister mellem kun‐
der og en finansiel virksomhed. Finanstilsynet har primært
fokus på sager af mere generel karakter indenfor videregi‐
velsesområdet og god skik området. Dette hænger også sam‐
men med, at det som udgangspunkt alene er den finansielle
virksomhed, der er part i Finanstilsynets afgørelser, jf. §
355, i lov om finansiel virksomhed.
Derudover vil Datatilsynet føre tilsyn med, om pensions‐
institutterne, Udbetaling Danmark og kommunerne overhol‐
der de databeskyttelsesretlige regler, herunder at dataudvek‐
slingen sker inden for rammerne af den foreslåede bestem‐
melse.
Det er således Beskæftigelsesministeriets vurdering, at
den foreslåede ordning på baggrund af de ovenfor beskrevne
tiltag, såsom forbyggende foranstaltninger i form af mulig‐
heden for at for påtale og straf fra Finanstilsynet for over‐
trædelse af regler om god skik, krav om sikkerhedsforan‐
staltninger og begrænsningen af retten til at anvende oplys‐
ningerne fra registersamkøringen til andre forenelige formål,
lever op til de krav, der er fastsat i forordningens artikel 23,
stk. 2.
Udbetaling Danmark og kommunerne vil i medfør af op‐
lysningspligten efter forordningens artikel 13 og 14, skulle
underrette både nye og eksisterende ydelsesmodtagere. Nye
ydelsesmodtagere vil i forbindelse med ansøgningen om
ydelsen modtage orientering om, at der vil kunne ske regi‐
stersamkøring efter den foreslåede § 12 j.
Eksisterende ydelsesmodtagere vil i medfør af artikel 13,
stk. 3, og artikel 14, stk. 4, forud for registersamkøringen
skulle oplyses om, at kommunerne og Udbetaling Danmark
agter at viderebehandle personoplysningerne til et andet for‐
mål end det, hvortil de oprindeligt er indsamlet.
Det er Beskæftigelsesministeriet vurdering, at en begræns‐
ning af forpligtelsen til at oplyse forud for registersamkørin‐
gen efter artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 4, er nødven‐
dig, da det vurderes at være uforholdsmæssigt økonomisk
byrdefuldt for kommunerne og Udbetaling Danmark at ori‐
entere de eksisterende ydelsesmodtagere inden samkøringen
finder sted. De eksisterende ydelsesmodtagere vil blive ori‐
enteret hurtigst muligt. Forpligtelsen til at oplyse forud for
registersamkøringen efter artikel 13, stk. 3 og artikel 14, stk.
4, kan således fraviges i medfør af databeskyttelseslovens §
22, stk. 2, nr. 5.
Pensionsinstitutterne vil ligeledes i overensstemmelse
med forordningen skulle oplyse både nye og eksisterende
kunderom, at der vil kunne ske registersamkøring af deres
oplysninger efter den foreslåede § 12 j.
Udbetaling Danmark, kommunerne og pensionsinstitutter‐
ne er hver især ansvarlige for at opfylde oplysningspligten
for de databehandlinger, de hver især er dataansvarlige for.
Kommunerne skal således underrette underretter ydelses‐
modtagere, der modtager økonomisk fripladstilskud samt
kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Pen‐
sionsinstitutterne skal underrette kunderne i deres selskab.
Og Udbetaling Danmarks skal underrette ydelsesmodtagere,
der modtager folkepension, førtidspension og boligstøtte.
Ægtefæller, samlevere og andre husstandsmedlemmer, der
indgår i udsøgningen af målgruppen og som hverken er kun‐
der i det enkelte pensionsinstitut eller modtager en ydelse, er
undtaget fra oplysningspligten, jf. forordningens artikel 14,
stk. 5.
Det er Beskæftigelsesministeriets samlede vurdering, at
behandlingen af oplysningerne kan finde sted inden for ram‐
merne af forordningen og databeskyttelsesloven. Det er
samtidig ministeriets vurdering, at den påtænkte behandling
er nødvendig for, at pensionsinstitutterne kan give den nød‐
vendige rådgivning til deres kunder om påvirkningen af ind‐
komstafhængige ydelser, når kunden er eller kan blive om‐
fattet af en aldersopsparing i en obligatorisk arbejdsmar‐
kedspension. Behandlingen er således nødvendig for at vare‐
tage en opgave af væsentlig samfundsmæssige interesse, da
løsningen vil være med til at indfri forudsætningerne om
målretning af aldersopsparing, der følger af Aftale om flere
år på arbejdsmarkedet.
Det vurderes således, at databehandlingen, der vil finde
sted efter den foreslåede bestemmelse, sker til et legitimt
formål, og at kravet om lovlighed, rimelighed og gennem‐
sigtighed efter forordningen anses for at være opfyldt.
Det vurderes videre, at behandlingen af personoplysnin‐
gerne er tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der
er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Og endelig er der udtrykkeligt med forslaget foretaget
præciseringer i hjemlen, der tydeliggør, at anvendelse af op‐
lysningerne fra registersamkøringen ikke kan ske til andre
formål end det, der fremgår af den foreslåede bestemmelse,
således at der skabes sikkerhed for, at oplysningerne ikke
senere viderebehandles til hverken forenelige eller uforenli‐
ge formål.
Pensionsinstitutterne, kommunerne og Udbetaling Dan‐
mark vil have selvstændigt dataansvar for hver deres del af
behandlingen. Det vil sige, at pensionsinstitutterne fx er da‐
taansvarlige for videregivelsen af CPR-numrene og håndte‐
ringen af de modtagne data fra Udbetaling Danmark, kom‐
munerne er dataansvarlige for de data, de er forpligtede til at
stille til rådighed til brug for registersamkøringen og Udbe‐
taling Danmark er dataansvarlige i forhold til indhentelsen
af data til brug for registersamkøringen, herunder egne data,
9
samkøringen af oplysningerne og videregivelsen af datasæt‐
tene til pensionsinstitutterne.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre
administrative merudgifter for Udbetaling Danmark på 3,4
mio.kr. i udviklingsomkostninger samt øgede driftsomkost‐
ninger på 2,0 mio. kr. i 2019 og 1,7 mio. kr. årligt fra 2020
og frem. Driftsomkostningerne er afhængige af antallet af
pensionskasser, der vil anvende løsningen. Staten afholder
de anførte udgifter.
Lovforslaget har implementeringskonsekvenser for Udbe‐
taling Danmark, idet Udbetaling Danmark skal udvikle en
it-teknisk løsning til den foreslåede databehandling. Det for‐
udsættes, at alle pensionsinstitutterne skal levere CPR-num‐
rene til Udbetaling Danmark ved brug af samme standardi‐
serede løsning. Såfremt et pensionsinstitut ønsker at blive
koblet til løsningen, vil instituttet således skulle benytte den
af Udbetaling Danmark og brancherne (Forsikring og Pen‐
sion samt Finans Danmark) aftalte fremgangsmåde. Det for‐
udsættes ligeledes, at der vil blive anvendt en aftalt løsning
mellem Udbetaling Danmark og brancherne (Forsikring og
Pension samt Finans Danmark) i forhold til dataudvekslin‐
gen parterne i mellem.
Lovforslaget medfører derudover omkostninger til udsen‐
delse af orienteringsbreve til eksisterende ydelsesmodtagere
i kommunerne, som er omfattet af lovændringen jf. § 12 j,
stk. 2, på 0,1 mio. kr. i 2019. Lovforslaget medfører derudo‐
ver afledte omkostninger for kommunerne til retning af de‐
res it-systemer, således at nye ydelsesmodtagere orienteres
om udveksling af data.
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser
for regioner.
Derudover vurderes lovforslaget ikke at have implemente‐
ringskonsekvenser for det offentlige.
Udbetaling Danmark vil ikke kunne tilbyde en fuldauto‐
matiseret it-teknisk løsning ved lovens ikrafttrædelse. Ud‐
vekslingen af data mellem Udbetaling Danmark og pensi‐
onsinstitutterne vil således i starten ske via manuel udveks‐
ling af oplysninger, fx fremsendelse af oplysningerne per
sikkermail eller på anden tilsvarende sikker udvekslingsmå‐
de. Anvendelse af Digital Post vil i den henseende være at
betragte som en passende sikker foranstaltning til oversen‐
delsen af CPR-numrene fra pensionsinstituttet til Udbetaling
Danmark.
Det forventes, at pensionsinstitutter, der ønsker at gøre
brug af løsningen i 2018 giver Udbetaling Danmark besked
herom inden en bestemt dato, der er fastsat af Udbetaling
Danmark.
De estimerede driftsomkostninger vil stige såfremt den
midlertidige løsning også skal finde anvendelse i 2019. En
ekstra kørsel vil koste omkring 0,2 mio. kr. pr. udtræk.
Den endelige fuldautomatiserede løsning forventes at væ‐
re klar i 2. kvartal 2019.
Forslaget er i overensstemmelse med retningslinjerne for
udarbejdelse af digitaliseringsklar lovgivning, idet løsningen
understøtter, at Udbetaling Danmarks databehandling efter
forslaget vil ske digitalt. Endvidere vil oplysningerne til
brug for registersamkøringen blive indhentet fra offentlige
registre m.v.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser
Mio. kr. 2018 PL 2018 2019 2020 2021 2022
Stat 3,4 2,0 1,7 1,7 1,7
- Udviklingsomkostninger i Udbetaling Danmark 3,4 0,0 0,0 0,0 0,0
- Driftsomkostninger i Udbetaling Danmark 0,0 2,0 1,7 1,7 1,7
Kommune 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0
- Administrative udgifter til udsendelse af orien‐
teringsbreve (DUT)
0,0 0,1 0,0 0,0 0,0
I alt 3,4 2,1 1,7 1,7 1,7
Note: I tabellen indgår ikke eventuelle udgifter (0,2 mio. kr. pr. udtræk) til den midlertidige
løsning, hvis den skal finde anvendelse i 2019.
10
Forslagets økonomiske konsekvenser for 2018 optages på
tillægsbevillingen for 2018.
De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles
med de kommunale parter.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes, at medføre konsekvenser for under
4 mio. kr. årligt. Det bliver derfor ikke kvantificeret yderli‐
gere.
De administrative konsekvenser for erhvervslivet består i,
at pensionsinstitutterne skal videregive CPR-numre på de
kunder, som er i målgruppen.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget i over‐
vejende grad lever op til principperne for agil erhvervsrettet
regulering, idet ministeriet har anlagt en helhedstænkende
tilgang og efterlevet princippet om at sikre en brugervenlig
digitalisering. Lovforslaget forhindrer dog, at den udveksle‐
de data i medfør af den foreslåede bestemmelse, kan gøres
tilgængelig for nye forretningsmodeller.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes
derudover ikke at være relevante for denne ændringslov.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag er sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v. samtidigt med fremsæt‐
telsen af lovforslaget: Advokatrådet, Advokatsamfundet,
Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Er‐
hvervsråd, Arbejdsgiverforeninger, ASE, ATP, BDO, Be‐
skæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Bo‐
ligselskabernes Landsforening, CEPOS, Cevea, Danmarks
Lejerforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Er‐
hverv, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening –
DIRF, Dansk Kreditråd, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Forsikrings‐
funktionærers Landsforening, Danske Handicaporganisatio‐
ner, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Seniorer,
Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Fi‐
nansanalytikerforening, Det Centrale Handicapråd, Digitali‐
seringsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervs‐
styrelsen, FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmægle‐
re og ForsikringsAgenturer, Finans Danmark, Finans og
Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S,
Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans‐
tilsynet, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerombudsman‐
den, Forbrugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for
Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne
Revisorer v/ Kim Stormly Hansen, Foreningen af kommuna‐
le sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Stats‐
autoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, For‐
sikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen v/ Direktør
Flemming Kosakewitsch, FSR - danske revisorer, Funktio‐
nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for
Menneskerettigheder, Jobrådgivernes brancheforening, Ju‐
stitia, Jydske Grundejerforeninger, Kommunernes Landsfor‐
ening (KL), Kommunernes Revision, Kraka, Kristelig Ar‐
bejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landforenin‐
gen for førtidspensionister, Landsdækkende banker, Lands‐
foreningen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af
nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen
SIND, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsstyret i
Grønland, Ledernes Hovedorganisation, Ledernes Hovedor‐
ganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lokale
Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Moder‐
niseringsstyrelsen, Rigsombudet på Færøerne, Rigsrevisio‐
nen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet
for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Landbrugets Ar‐
bejdsgiverforeninger, SAND, SEGES, Statsforvaltningerne,
Statsforvaltningsdirektørerne, Udbetaling Danmark, Udvik‐
lingshæmmedes Landsforbund, Ungdomsboligrådet, Ældre‐
boligrådet, Ældremobiliseringen og Ældresagen.
11
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/
Merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regio‐
ner
Stat: Ingen
Kommuner: Ingen
Regioner: Ingen
Stat: 2 mio. kr. i 2019 og 1,7
mio. kr. årligt fra 2020 og
frem.
Kommuner: Ingen
Regioner: Ingen
Implementeringskonsekven‐
ser for stat, kommuner og
regioner
Stat: Ingen
Kommuner: Ingen
Regioner: Ingen
Stat: 3,4 mio. kr. i 2018
Kommuner: 0,1 mio. kr. i
2019
Regioner: Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Lovforslaget vurderes, at
medføre konsekvenser for
under 4 mio. kr. årligt. Det
bliver derfor ikke kvantifice‐
ret yderligere.
Administrative konsekven‐
ser for erhvervslivet
Ingen De administrative konsekven‐
ser for erhvervslivet består i,
at pensionsinstitutterne skal
videregive CPR-numre på de
kunder, som er i målgruppen.
Administrative konsekven‐
ser for borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem prin‐
cipper for implementering af
erhvervsrettet EU-regule‐
ring/Går videre end mini‐
mumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lov om Udbetaling Danmark indeholder bestemmelser,
der fastsætter Udbetaling Danmarks muligheder og kompe‐
tence til at foretage registersamkøringer inden for rammerne
af databeskyttelsesforordningen. Der er ikke i dag fastsat
regler om, at et pensionsinstitut kan videregive CPR-numre
på kunder til Udbetaling Danmark med henblik på, at Udbe‐
taling Danmark udsøger kunder, som kan have behov for
rådgivning i det enkelte pensionsinstitut om påvirkningen af
indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan blive
omfattet af en aldersforsikring, aldersopsparing eller supple‐
rende engangssum i en obligatorisk arbejdsmarkedspension.
Med lov nr. 1682 af 26. december 2017 om ændring af
pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love, blev
der indført en række ændringer af aldersopsparingen, så den
målrettes den pensionsopsparing, der foretages sidst i ar‐
bejdslivet.
Pensionsinstitutterne ønsker at medvirke til at udbrede
ordningen, men ønsker i forlængelse af dette, samtidigt ad‐
gang til oplysninger om, hvorvidt kunden eller en eventuel
ægtefælle, samlever eller et andet husstandsmedlem, afhæn‐
gigt af, hvilken ydelse det drejer sig om, modtager ind‐
komstafhængige ydelser med henblik på at kunne rådgive
om konsekvenserne ved at være omfattet af en aldersopspa‐
ring.
Der foreslås derfor i § 12 j fastsat regler, der giver mulig‐
hed for, at Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne via
en it-løsning kan udveksle oplysninger til dette formål.
Det foreslås i § 12 j, stk. 1, at et pensionsinstitut kan vide‐
regive CPR-numre på kunder til Udbetaling Danmark med
henblik på, at Udbetaling Danmark udsøger kunder, som
12
kan have behov for rådgivning i det enkelte pensionsinstitut
om påvirkningen af indkomstafhængige ydelser, når kunden
er eller kan blive omfattet af en aldersforsikring, aldersop‐
sparing eller supplerende engangssum i en obligatorisk ar‐
bejdsmarkedspension.
Bestemmelsen hjemler dels pensionsinstitutternes adgang
til at videregive CPR-numre og dels formålet med Udbeta‐
ling Danmarks udsøgning.
Ved et pensionsinstitut forstås forsikringsselskaber, pensi‐
onsinstitutter eller pengeinstitutter m.v., der opretter ordnin‐
ger, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, jf. be‐
kendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012 om beskatnin‐
gen af pensionsordninger.
Pensionsinstitutterne kan udelukkende videregive oplys‐
ninger i form af kundernes CPR-numre, og alene i det om‐
fang, at kunden er i målgruppen for rådgivning efter stk. 1.
Såfremt nogle pensionsinstitutter ikke benytter sig af mu‐
ligheden for at videregive CPR-numre med henblik på at
yde korrekt og relevant rådgivning, skal disse institutter på
anden måde sikre, at de i overensstemmelse med god skik
bekendtgørelsen yder en ordentlig rådgivning til deres kun‐
der.
Idet lovforslaget tager sigte på udsøgning af målgrupper
til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing
eller supplerende engangssum, vil det kun være pensionsin‐
stitutter, der som led i en obligatorisk arbejdsmarkedspensi‐
on tilbyder aldersforsikring, aldersopsparing eller suppleren‐
de engangssum, der kan videregive CPR-numre.
Det vil sige, at pensionsinstituttet skal tilbyde aldersfor‐
sikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopspa‐
ring, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A eller supplerende
engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A.
Disse produkter skal tilbydes som led i en obligatorisk ar‐
bejdsmarkedspension. Obligatoriske arbejdsmarkedspensio‐
ner omfatter både firmapensioner (frivillige og tvungne) og
overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner. Pensions‐
institutterne kan således ikke videregive CPR-numre i for‐
bindelse med individuelle pensionsordninger og frivillige
indbetalinger til arbejdsmarkedspension, hvor medarbejde‐
ren selv bestemmer, hvor meget den pågældende vil indbe‐
tale, er således ikke omfattet af bestemmelsen.
Målgruppen er afgrænset til kunder, der er i målgruppen
for rådgivning i det enkelte pensionsinstitut om påvirknin‐
gen af indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan
blive omfattet af en aldersforsikring, aldersopsparing eller
supplerende engangssum, som er en del af en obligatorisk
arbejdsmarkedspension.
Målgruppeudsøgningen er således afgrænset til kunder,
der kan have brug for rådgivning om aldersforsikring, al‐
dersopsparing og supplerende engangssum og fx ikke for‐
sikringsforhold eller andet. Rådgivningen af kunden skal ses
i sammenhæng med reglerne om de aldersdifferentierede
grænser for indbetalingerne til aldersopsparing i pensionsbe‐
skatningslovens § 16, stk. 1, 2. pkt. Der henvises til lovfor‐
arbejderne, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 16
som fremsat, side 10-12. Målgruppen er således kunder, der
kan have behov for rådgivning om, at indbetaling til alders‐
forsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i
stedet for indbetaling til en fradragsberettiget pension kan
forhøje indkomstgrundlaget for beretning af indkomstaf‐
hængige ydelser.
I målgruppen for rådgivningen kan fx være kunder, der al‐
lerede har en aldersforsikring, aldersopsparing eller supple‐
rende engangssum og hvor der sker ændringer, der medfø‐
rer, at kundens indkomst kan påvirke kundens egen eller en
anden persons indkomstafhængige ydelse, fx fordi en anden
person i husstanden får tilkendt boligstøtte, eller hvis kun‐
dens ægtefælle bliver tilkendt folkepension. Der kan også
være tale om kunder, som endnu ikke har en aldersforsik‐
ring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, men
som kan blive omfattet af ordningen, fordi det er en del af
en obligatorisk arbejdsmarkedspension som følge af jobskif‐
te. Og derudover kan målgruppen være en kunde, der har en
fradragsberettiget pensionsordning, men som har mulighed
for at skifte til en aldersforsikring, aldersopsparing og sup‐
plerende engangssum.
Det er en betingelse, at indbetalingen til aldersforsikring,
aldersopsparing eller supplerende engangssum kan påvirke
indtægtsgrundlaget, der indgår i beregningen af indkomstaf‐
hængige ydelse. De nævnte indkomstafhængige ydelser, er
nævnt i forslaget til stk. 2. Det drejer sig om 1) økonomisk
fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v.
til børn og unge, 2) økonomisk fripladstilskud efter lov om
folkeskolen, 3) kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrati‐
onsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, 4) folkepension
og førtidspension efter lov om social pension og lov om hø‐
jeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids‐
pension m.v., og 5) boligstøtte efter lov om individuel bolig‐
støtte.
Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse vil
alene indgå i udsøgningen, hvis det omhandler en firmapen‐
sion, men ikke en kollektiv arbejdsmarkedspensionsordning,
da det alene er indbetalinger til aldersforsikring, aldersop‐
sparing og supplerende engangssum vedrørende firmapensi‐
on, der kan påvirke indtægtsopgørelsen for disse ydelser.
Pensionsinstitutterne skal derfor ved videregivelsen af CPR-
numre til Udbetaling Danmark angive, hvorvidt de ønsker
en udsøgning på kunder, der har en firmapension, en kollek‐
tiv arbejdsmarkedspension eller begge dele, ligesom det ved
registersamkøringen skal være muligt at skelne mellem fir‐
mapensioner og kollektive arbejdsmarkedspensioner.
Det vil være det enkelte selskab, der inden for rammerne
af deres rådgivningsansvar vil skulle foretage rådgivningen.
Det foreslås i § 12 j, stk. 2, at Udbetaling Danmark anven‐
der CPR-numrene til gennem registersamkøring at udsøge
kunder, der selv modtager eller hvis ægtefælle, samlever el‐
ler husstandsmedlem modtager en eller flere af følgende
indkomstafhængige ydelser, hvor kundens indbetaling til al‐
13
dersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangs‐
sum indgår i den personlige indkomst:
1) Økonomisk fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og
klubtilbud m.v. til børn og unge.
2) Økonomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen.
3) Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse
efter lov om aktiv socialpolitik.
4) Folkepension og førtidspension efter lov om social
pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almin‐
delig og almindelig førtidspension m.v.
5) Boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.
Med forslaget til § 12 j, stk. 2, skabes der hjemmel til at
Udbetaling Danmark ud fra de indhentede CPR-numre gen‐
nem registersamkøringen kan udsøge kunder, der selv mod‐
tager en af de nævnte indkomstafhængige ydelser eller hvis
ægtefælle, samlever eller husstandsmedlem modtager en el‐
ler flere af de nævnte ydelser.
Udbetaling Danmark vil således kunne samkøre oplysnin‐
ger vedrørende personer, der modtager økonomisk friplads‐
tilskud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn
og unge, økonomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen
samt kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse
efter lov om aktiv socialpolitik med CPR-oplysninger fra
pensionsinstitutterne på de kunder i selskabet, der er i mål‐
gruppen, jf. forslaget til stk. 1. De nævnte ydelser admini‐
streres af kommunerne.
Derudover vil Udbetaling Danmark kunne samkøre oplys‐
ninger vedrørende personer, der modtager folkepension efter
lov om social pension, førtidspension efter lov om social
pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v. og boligstøtte efter lov
om individuel boligstøtte med CPR-oplysninger fra pensi‐
onsinstitutterne på de kunder i selskabet, der er i målgrup‐
pen, jf. forslaget til stk. 1. De nævnte ydelser administreres
af Udbetaling Danmark.
Databehandlingen vil ikke kun være begrænset til kunden,
men også omfatte andre personer, fx en ægtefælle, en samle‐
ver eller et husstandsmedlem, afhængigt af hvilken ydelse,
der er tale om. Det er nødvendigt, da kundens indtægt også
vil kunne påvirke disse øvrige personers indkomstafhængige
ydelser, hvis kundens indkomst ændres, som følge af indbe‐
taling til en aldersforsikring, aldersopsparing eller supple‐
rende engangssum. Udsøgningen af, hvilke tredjeparter, det
er relevant at indhente oplysninger om (ægtefælle, samlever
eller husstandsmedlem), reguleres af de enkelte ydelseslove,
hvoraf det fremgår, hvilke persongruppers indtægtsgrund‐
lag, der indgår i beregningen af de enkelte ydelser, jf. nær‐
mere nedenfor.
Økonomisk fripladstilskud til forældre med børn i dagstil‐
bud, fritidshjem, SFO og klubtilbud m.v. er efter gældende
regler indkomstafhængigt og gradueres efter husstandsind‐
komstens størrelse og husstandens sammensætning. Er den
af forældrene, der har retten til fripladstilskuddet, gift eller
lever i et ægteskabslignende samlivsforhold, skal ægtefæl‐
lens eller samleverens indtægt medregnes i husstandsind‐
komsten ved beregningen af økonomisk fripladstilskud. Der
henvises til § 43, stk. 1, nr. 2, § 63, stk. 1, nr. 2, og § 76, stk.
1, nr. 1, i lov om dag-, fritids og klubtilbud m.v. til børn og
unge og § § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen samt tilhørende
bekendtgørelser.
Hovedreglen efter lov om aktiv socialpolitik er, at ansøge‐
rens og ægtefælles indtægter skal fratrækkes krone for krone
i den beregnede kontanthjælp, uddannelseshjælp eller inte‐
grationsydelse. Der henvises til § 30, stk. 1, i lov om aktiv
social politik.
Folkepension og førtidspension efter lov om social pen‐
sion samt førtidspension efter lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, samt sup‐
plerende pensionstillæg (ældrecheck), varmetillæg, hel‐
bredstillæg og personlige tillæg påvirkes af indtægter. Fol‐
kepensionens grundbeløb nedsættes på baggrund af pensio‐
nistens indtægt ved personligt arbejde, der overstiger et fast‐
sat fradragsbeløb. Pensionstillægget nedsættes på baggrund
af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
samlede supplerende indtægter, der overstiger fastsatte fra‐
dragsbeløb, efter der er bortset fra et beløb for pensionistens
indtægt ved personligt arbejde.
Ældrecheck, varmetillæg og helbredstillæg, udbetales ef‐
ter størrelsen af pensionistens personlige tillægsprocent og
påvirkes også af pensionistens og dennes ægtefælle eller
samlevers indkomst. Der henvises til kapitel 4 og 4 a samt §
72 d i lov om social pension og kapitel 4 i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.
Beregningen af boligstøtte sker på grundlag af husstands‐
indkomsten. Husstandens indkomst er summen af hus‐
standsmedlemmernes indkomster. Fra 1. januar 2019 vil
børns indkomst og formue ikke længere indgå i beregningen
af boligstøtte. Der henvises til § 8 i lov om individuel bolig‐
støtte.
Oplistningen af ydelser i stk. 2, er udtømmende, hvorfor
andre indtægtsafhængige ydelser, som fx børne- og unge‐
ydelse, ikke indgår i målgruppen for rådgivning.
Det foreslås i § 12 j, stk. 3, at kommunerne og Udbetaling
Danmark har pligt til at stille oplysninger om ydelsesmodta‐
gere, som nævnt i stk. 2, til rådighed for Udbetaling Dan‐
marks registersamkøring.
Bestemmelsen angiver dels, at kommunerne kan videregi‐
ve oplysninger om økonomisk fripladstilskud efter lov om
dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, økonomisk
fripladstilskud efter lov om folkeskolen samt kontanthjælp,
uddannelseshjælp og integrationsydelse efter lov om aktiv
socialpolitik til Udbetaling Danmark og dels at kommunerne
også har pligt til at videregive disse oplysninger. Kommu‐
nerne videregiver i forvejen disse oplysninger til kontrolfor‐
mål til Udbetaling Danmark. Med bestemmelsen vil oplys‐
ningerne også blive videregivet til det formål, der er nævnt i
forslaget til stk. 1.
Derudover vil Udbetaling Danmark som følge af bestem‐
melsen være forpligtet til at stille data til rådighed, om de
14
ydelsesmodtagere, hvor Udbetaling Danmark har myndig‐
hedsansvaret for ydelserne, dvs. folkepension og førtidspen‐
sion efter lov om social pension og lov om højeste, mellem‐
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og
boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.
Det foreslås i § 12 j, stk. 4., 1. pkt., at Udbetaling Dan‐
mark videregiver oplysninger til det enkelte pensionsinstitut
om, hvilke kunder i pensionsinstituttet, der er identificeret,
jf. stk. 3.
Efter bestemmelsen er det kun oplysninger om kunderne i
det institut, der har fremsendt CPR-numrene til brug for ud‐
søgningen, der vil få en tilbagemelding om udsøgningen på
de konkrete kunder i pensionsinstituttet. Oplysningerne kan
således ikke videregives til andre pensionsinstitutter. Det
foreslås i § 12 j, stk. 4, 2. pkt., at Udbetaling Danmark ikke
kan videregive oplysninger til det enkelte pensionsinstitut
om, hvilke ydelser, der modtages og om hvem, der modtager
dem. Der er således udelukkende tale om, at pensionsinsti‐
tutterne vil modtage et be- eller afkræftende svar på, om en
person, der er kunde i det pågældende pensionsinstitut, er i
målgruppen for rådgivning. Det vil derfor som udgangs‐
punkt heller ikke være muligt for pensionsinstitutterne at
identificere, hvem af kunden selv eller en eventuel ægtefæl‐
le, samlever eller andet husstandsmedlem (afhængigt af
ydelsen), der modtager ydelser.
Det foreslås i § 12 j, stk. 5, at pensionsinstitutterne og Ud‐
betaling Danmark ikke må anvende oplysninger fra register‐
samkøringen til andre formål end det, der er nævnt i stk. 1.
Formålet er at anvende oplysningerne til at målrette råd‐
givningen til de kunder, der kan have behov for rådgivning
om påvirkningen af indkomstafhængige ydelser, når kunden
er eller kan blive omfattet af en aldersforsikring, aldersop‐
sparing eller supplerende engangssum i en obligatorisk ar‐
bejdsmarkedspension, jf. stk. 1. Dette betyder, at de oplys‐
ninger, som pensionsinstituttet modtager fra Udbetaling
Danmark i medfør af stk. 4, alene kan benyttes til at kontak‐
te de identificerede kunder, og i denne forbindelse rådgive
om konsekvenserne ved at være eller blive omfattet af en al‐
dersopsparing. Pensionsinstitutterne vil derfor ikke kunne
bruge oplysningerne til andre formål end rådgivning om al‐
dersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum.
Det fremgår af § 5 i bekendtgørelse om god skik for for‐
sikringsdistributører, at en forsikringsdistributør, herunder et
pensionsinstitut, i sin handelspraksis over for forbrugeren
skal udvise god erhvervsskik. Denne generalklausul medfø‐
rer blandt andet, at pensionsinstitutterne er forpligtede til at
rådgive deres kunder. En ordentlig rådgivning af kunder for‐
udsætter, at rådgivningen baseres på et helhedskundesyn.
De oplysninger, som pensionsinstituttet efterfølgende
modtager, f.eks. i den videre dialog med kunden på bag‐
grund af henvendelsen vedr. målrettet rådgivning, er ikke
omfattet af stk. 5. Disse oplysninger, som efterfølgende af‐
gives af kunden selv, kan pensionsinstituttet således anven‐
de til at rådgive kunden om andre produkter.
Udvekslingen af oplysninger efter § 12 j, stk. 1-5, kan ske
uden samtykke fra kunden, ydelsesmodtagerne og andre per‐
soner, der indgår i databehandlingen med henblik på at kun‐
ne gennemføre udsøgningen.
Nye ydelsesmodtagere vil i forbindelse med ansøgningen
om en ydelse blive orienteret om, at der vil kunne ske data‐
behandling efter de nye regler. Eksisterende ydelsesmodta‐
gere vil ligeledes blive orienteret om, at der vil kunne ske
registersamkøring af deres oplysninger efter den foreslåede
§ 12 j.
Det forslås i § 12 j, stk. 6, at staten afholder udgifter til ad‐
ministrationen gennem betaling af et administrationsbidrag,
jf. § 25.
Efter § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten
udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på sagsområ‐
der, der overføres fra staten, gennem indbetaling af admini‐
strationsbidrag til Udbetaling Danmark. Bidragene skal kun‐
ne afholdes inden for bevillingen til opgaven på finansloven
for det år, som bidragene skal dække. Bestyrelsen for Udbe‐
taling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene.
Udbetaling Danmarks registersamkøringer af oplysninger
til brug for pensionsinstitutternes rådgivning af kunderne
om påvirkningen af indkomstafhængige ydelser, når kunden
er eller kan blive omfattet af en aldersforsikring, aldersop‐
sparing eller supplerende engangssum, som er en del af en
obligatorisk arbejdsmarkedspension, er en ny opgave og vil
således ikke uden udtrykkelig henvisning til § 25 i loven bli‐
ve omfattet af bestemmelsen om statslige administrationsbi‐
drag.
Efter forslaget til § 12 j, stk. 7, 1. pkt., bestemmer det en‐
kelte pensionsinstitut selv, hvorvidt de ønsker at være til‐
meldt udsøgningsordningen, jf. stk. 1-6. Det er således fri‐
villigt for det enkelte pensionsinstitut om de ønsker at gøre
brug af ordningen.
Såfremt nogle pensionsinstitutter ikke benytter sig af mu‐
ligheden for at videregive CPR-numre med henblik på at
yde korrekt og relevant rådgivning, skal disse institutter på
anden måde sikre, at de i overensstemmelse med god skik
yder en ordentlig rådgivning til deres kunder.
Det forudsættes, at Udbetaling Danmark tilbyder én fælles
standardiseret it-løsning inden for den økonomiske ramme.
Udbetaling Danmark, Forsikring og Pension samt Finans
Danmark kan i den forbindelse udarbejde fælles retningslin‐
jer for anvendelsen af løsningen, herunder om fx hvordan
pensionsinstitutterne tilmelder sig ordningen samt frister
herfor, frister for oversendelse af CPR-numre til Udbetaling
Danmark, svartider mv., således at arbejdsgange og proces‐
ser bliver fælles for alle.
Der henvises endvidere til afsnit 2.2 og 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 2
15
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 15. decem‐
ber 2018.
Loven ikke gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet den
lov, der foretages ændringer i ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
16
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr.
1507 af 6. december 2016, som ændret senest ved § 2 i lov
nr. 743 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 3 d indsættes:
»Kapitel 3 e
Udveksling af oplysninger med pensionsinstitutter til brug
for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller
supplerende engangssum
§ 12 j. Et pensionsinstitut kan videregive CPR-numre på
kunder til Udbetaling Danmark med henblik på, at Udbeta‐
ling Danmark udsøger kunder, som kan have behov for råd‐
givning i det enkelte pensionsinstitut om påvirkningen af
indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan blive
omfattet af en aldersforsikring, aldersopsparing eller supple‐
rende engangssum i en obligatorisk arbejdsmarkedspension.
Stk. 2. Udbetaling Danmark anvender CPR-numrene til
gennem registersamkøring at udsøge kunder, der selv mod‐
tager, eller hvis ægtefælle, samlever eller husstandsmedlem
modtager en eller flere af følgende indkomstafhængige ydel‐
ser, hvor kundens indbetaling til aldersforsikring, aldersop‐
sparing eller supplerende engangssum indgår i den personli‐
ge indkomst:
1) Økonomisk fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og
klubtilbud m.v. til børn og unge.
2) Økonomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen.
3) Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse ef‐
ter lov om aktiv socialpolitik.
4) Folkepension og førtidspension efter lov om social pen‐
sion og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.
5) Boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.
Stk. 3. Kommunerne og Udbetaling Danmark har pligt til
at stille oplysninger om ydelsesmodtagere, som nævnt i stk.
2, til rådighed for Udbetaling Danmarks registersamkøring.
Stk. 4. Udbetaling Danmark videregiver oplysninger til det
enkelte pensionsinstitut om, hvilke kunder i pensionsinstitut‐
tet, der er identificeret i henhold til stk. 2. Udbetaling Dan‐
mark kan ikke videregive oplysninger til det enkelte pensi‐
onsinstitut om, hvilke ydelser, der modtages, og om hvem,
der modtager dem.
17
Stk. 5. Pensionsinstitutterne og Udbetaling Danmark kan
ikke anvende oplysninger fra registersamkøringen til andre
formål end det, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 6. Staten afholder udgifter til administrationen af ud‐
søgningsordningen efter stk. 1-5, gennem betaling af et ad‐
ministrationsbidrag, jf. § 25.
Stk. 7. Det enkelte pensionsinstitut bestemmer selv, hvor‐
vidt det ønsker at være tilmeldt udsøgningsordningen efter
stk. 1-5.«
18


Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
12. november 2018
J.nr. 2018 - 6946
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Hermed sendes til Beskæftigelsesudvalgets orientering høringsnotat samt hørings-
svar vedrørende L87 - forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark
(Udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopspa-
ring eller supplerende engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner) som
blev fremsat den 6. november 2018.
Lovforslaget har været i ekstern høring fra den 1. november 2018 med frist for af-
givelse af høringssvar den 8. november 2018 kl. 12.00.
Det bemærkes, at Datatilsynets og Institut for Menneskerettigheders høringssvar
behandles i et særskilt høringsnotat, som oversendes til Beskæftigelsesudvalget
hurtigst muligt.
Jeg skal i den anledning bemærke, at baggrunden, for at der i L87 lægges op til, at
reglerne skal træde i kraft den 15. december i år, er, at det følger af Aftalen om fle-
re år på arbejdsmarkedet, at der fra 2018 skal opnås en øget anvendelse af alders-
opsparing med henblik på håndtering af det såkaldte samspilsproblem i pensionssy-
stemet.
Hvis aldersopsparing skal anvendes i arbejdsmarkedspensionerne med virkning for
2018, har pensionsselskaberne behov for medio december 2018 at kunne identifice-
re relevante pensionskunder, der har behov for en mere målrettet rådgivning om de
nye regler for aldersopsparing.
Derfor prioriteres det højt at tilvejebringe den nødvendige dataudviklingshjemmel,
så UDK forpligtes til at stille de relevante data om borgerne til rådighed for pensi-
onsselskabernes individuelle rådgivning – til gavn for den enkelte pensionskunde.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 87 Bilag 4
Offentligt


NO TAT
12. november 2018
J.nr. 2018-6946
SYD
Sre
Resume af og kommentarer til høringssvar til L 87:
Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Dan-
mark (Udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning
om aldersforsikring, aldersopsparing eller suppleren-
de engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensi-
oner)
1. Indledning
Høringsnotatet vedrører forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark
(Udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopspa-
ring eller supplerende engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner).
Lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 1. november 2018 med høringsfrist
den 8. november 2018 kl. 12.00.
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevæ-
gelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeninger, ASE, ATP, BDO, Beskæftigelsesrå-
det, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Boligselskabernes Landsforening,
CEPOS, Cevea, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Erhverv, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Kre-
ditråd, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Dan-
ske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Handicaporganisationer,
Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Danske
Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Det Centrale Handicapråd,
Digitaliseringsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen, FDFA
– Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Finans
Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S,
Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Folketingets
Ombudsmand, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forret-
ningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer
v/ Kim Stormly Hansen, Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og ar-
bejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pensi-
on, Forsikringsmæglerforeningen v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, FSR - dan-
ske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for
Menneskerettigheder, Jobrådgivernes brancheforening, Justitia, Jydske Grundejer-
foreninger, Kommunernes Landsforening (KL), Kommunernes Revision, Kraka,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landforeningen
for førtidspensionister, Landsdækkende banker, Landsforeningen
af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatri-
brugere, Landsforeningen SIND, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssty-
ret i Grønland, Ledernes Hovedorganisation, Ledernes Hovedorganisation,
Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond (LD), Moderniseringsstyrelsen, Rigsombudet på Færøerne, Rigsrevi-
sionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte,
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 87 Bilag 4
Offentligt
2
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SAND, SEGES, Stats-
forvaltningerne, Statsforvaltningsdirektørerne, Udbetaling Danmark, Udviklings-
hæmmedes Landsforbund, Ungdomsboligrådet, Ældreboligrådet, Ældremobilise-
ringen og Ældresagen.
Der er modtaget høringssvar fra:
Forbrugerombudsmanden, Digitaliseringsstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Stats-
forvaltningen, 3F, Ankestyrelsen, Danske A-kasser, Erhvervsstyrelsen, SAND –
De Hjemløses Landsorganisation, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet,
Folketingets Ombudsmand, Rigsrevisionen, Danske Seniorer, DA, Forsikring &
Pension, LO, Ældre Sagen, Finans Danmark, Finanshuset i Fredensborg A/S, Data-
tilsynet, Instituttet for Menneskerettigheder og Udbetaling Danmark.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Følgende har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:
Forbrugerombudsmanden, Digitaliseringsstyrelsen, Statsforvaltningen, 3F, Anke-
styrelsen, Danske A-kasser, Erhvervsstyrelsen, SAND – De Hjemløses Landsorga-
nisation, Det danske mangfoldigheds Charter, Folketingets Ombudsmand, Rigsre-
visionen, DA, Forsikring & Pension, LO, Udbetaling Danmark og Moderniserings-
styrelsen.
Bemærkningerne fra Finans Danmark har givet anledning til, at Skatteministeriet
vil foreslå en lovændring mellem 1. og 2. behandlingen af lovforslaget.
Datatilsynets høringssvar og dele af Institut for Menneskerettigheders høringssvar
vil blive håndteret i et selvstændigt høringsnotat, som eftersendes forud for første-
behandlingen af L 87.
2. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Institut for Menneskerettigheder finder den korte høringsfrist problematisk. Insti-
tuttet henviser til Justitsministeriets vejledning af 2018 om lovkvalitet, hvor det
fremgår, at i tilfælde, hvor et forslag ikke sendes i høring eller først sendes i høring
umiddelbart inden eller samtidig med fremsættelsen, bør ministeren oplyse dette i
fremsættelsestalen. Instituttet bemærker, at dette ikke er sket ved fremsættelsen af
nærværende lovudkast.
Danske Seniorer anser lovforslaget som et forsøg på at give de nye regler om al-
dersopsparing en chance for at blive anvendt. Det anføres at pensionskunderne vil
få gavn af forslaget. Det findes betænkeligt, at reglerne om aldersopsparing er så
komplicerede at det forudsætter ekspertvejledning. Derfor mener Danske Seniorer
samlet set, at lovforslaget vil være til gavn for kommende pensionister.
LO, DA og Forsikring & Pension anfører i et fælles høringssvar, at de hilser forsla-
get velkomment, da der er taget væsentlige skridt til at løse samspilsproblemet med
den målrettede aldersopsparing og ekstra pensionsfradrag. Samtidigt bemærkes det,
at aldersopsparing er et kompliceret produkt. LO, DA og Forsikring & Pension er
derfor glade for, at lovforslaget gør det muligt for pensionsselskaberne at få oplys-
3
ninger på et meget overordnet niveau om tilstedeværelsen af visse overførselsind-
komster hos pensionsindbetaleren eller dennes husstand.
Ældre Sagen har noteret sig, at lovforslaget er en direkte konsekvens af den eks-
tremt komplicerede model, regeringen har valgt til løsning af samspilsproblemet.
Ældre Sagen finder det under de givne omstændigheder med de eksisterende skat-
teregler mv. der skal løse samspilsproblemerne nødvendigt at yde målrettet rådgiv-
ning.
Ældre Sagen finder det problematisk, at skattelovgivningen er kompliceret og
kommer med forslag til to yderligere betingelser, der skal være opfyldt for, at al-
dersopsparingen kan fungere optimalt. Ældresagen ønsker, at det skal være ulov-
ligt, at gøre aldersopsparing til en ikke-valgfri del af en obligatorisk pensionsord-
ning. Derudover foreslås det, at pensionsinstitutter skal have pligt til at indeholde
acontoskat.
Finans Danmark påpeger, at det skattemæssigt ikke er tilladt at ændre på fordelin-
gen af allerede foretagne pensionsindbetalinger mellem forskellige pensionstyper
(fx aldersopsparing og ratepension eller livrente). Der er således ikke hjemmel til
korrektion af allerede foretagne pensionsindbetalinger før lovens ikrafttrædelse.
Finans Danmark kritiserer derfor den stærkt forcerede lovgivningsproces, da det
forekommer unødvendigt.
Finanshuset i Fredensborg anfører, at det er vanskeligt at se, hvorfor der skal etab-
leres en it-løsning til fordel for pensionsinstitutterne, når de ønskede oplysninger
burde kunne indhentes uden at etablere en sådan it-løsning. Finanshuset foreslår tre
alternative modeller, som vurderes at være mindre omkostningskrævende til ind-
samling af oplysninger, hvor Udbetaling Danmark fx indhenter oplysninger fra
SKAT og herefter kan rette henvendelse til kunden og informere dem om, at de kan
søge om rådgivning om betydningen af en aldersopsparing. Finanshuset ønsker
derudover, at der uanset den valgte løsning, skal gøres opmærksom på, at denne
rådgivning enten kan opnås hos uvildige rådgivere eller hos kundens pensionsinsti-
tut.
Beskæftigelsesministeriets kommentarer:
Det ligger udenfor formålet med lovforslaget at foretage ændringer af skattereg-
lerne og produktet aldersopsparing.
Det primære formål med lovforslaget er at understøtte udbredelsen af aldersop-
sparing inden for de gældende regler om aldersopsparing og beskatning ved at
gøre det muligt for pensionsinstitutter at udsøge kunder, der har brug for målrettet
rådgivning som følge af påvirkning af indbetalinger på indkomstafhængige ydelser.
Det vil fortsat være muligt for pensionsinstitutterne at tage stilling til, hvorvidt
aldersopsparinger skal være en integreret del af arbejdsmarkedspensionerne. Lov-
forslaget understøtter denne mulighed ved at gøre det muligt for pensionsinstitut-
terne at foretage målrettet rådgivning af de kunder, der vurderes at have risiko for
ikke at nyde fordel af at omlægge en del af deres opsparing til aldersopsparing.
Det kræver lovhjemmel at gøre aldersopsparing obligatorisk og det fremgår såle-
4
des allerede af reglerne, at det vil være i strid med lovgivningen, hvis valgfriheden
i forhold til valg af aldersopsparing ikke opretholdes i praksis.
For så vidt angår forslaget om at se på andre modeller for udsøgning af de rele-
vante målgrupper vurderes den foreslåede model at være den mest hensigtsmæssi-
ge.
Den komprimerede lovgivningsproces, herunder den korte høringsperiode, er be-
grundet i, at det følger af Aftalen om flere år på arbejdsmarkedet, at der fra 2018
skal opnås en øget anvendelse af aldersopsparing med henblik på håndtering af det
såkaldte samspilsproblem i pensionssystemet. Hvis aldersopsparing i videst muligt
omfang skal anvendes i arbejdsmarkedspensionerne med virkning for 2018, har
pensionsselskaberne behov for medio december 2018 at kunne identificere relevan-
te pensionskunder, der har behov for en mere målrettet rådgivning om de nye reg-
ler for aldersopsparing. Derfor prioriteres det højt at tilvejebringe den nødvendige
dataudviklingshjemmel, således at Udbetaling Danmark forpligtes til at stille de
relevante data om borgerne til rådighed for pensionsselskabernes individuelle
rådgivning – til gavn for den enkelte pensionskunde.
Det er en beklagelig fejl, at denne begrundelse ikke blev adresseret i fremsættelses-
talen.
For så vidt angår Finans Danmarks bemærkninger om den manglende hjemmel til
korrektion af allerede foretagne pensionsindbetalinger før lovens ikrafttrædelse,
har Beskæftigelsesministeriet forelagt spørgsmålet for Skatteministeriet, som vil
vurdere behovet for et ændringsforslag, der adresserer spørgsmålet om nødvendig
lovhjemmel, således det sikres, at der kan ske overførsel til ratepension eller liv-
rente for så vidt angår indbetalinger, der i 2018 er sket til aldersopsparing.
3. Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer
3.1 Persondataretlige problemstillinger
Danske Seniorer finder det usædvanligt med den udvidede samkøring af personda-
ta.
Ældre Sagen savner oplysninger om det forventede antal personer (cpr-numre), der
vil blive udvekslet oplysninger om, ligesom det undrer Ældre Sagen, at der ikke
tilføres ressourcer til Datatilsynet til kontrol af ordningen. Ældresagen anfører, at
det fremgår af lovforslaget, at en logerende i forbindelse med nogle af de ydelser,
der udløser oplysninger om modtagelse af indkomstafhængige ydelser, kan blive
forvekslet med en samlevende. Det betyder, at en logerende eller udlejer kan blive
kontaktet af sit pensionsinstitut med henblik på rådgivning, hvoraf den logerende
kan konkludere, at udlejeren/eller den logerende modtager visse sociale ydelser.
Finanshuset i Fredensborg anfører, at der med forslaget vil ske samkøring af meget
personfølsomme oplysninger og at det ikke bør kunne ske uden at de berørte per-
soner har givet samtykke. Finanshuset anfører videre, at der er indbyggede sikker-
hedsmæssige problemer, herunder ikke mindst at risikoen, for at de helbredsmæs-
sige oplysninger kan blive misbrugt, vil være til stede.
5
Beskæftigelsesministeriets kommentarer:
Lovforslaget fastsætter snævre rammer for brugen af de oplysninger, der bliver
resultatet af registersamkøringen, som vurderes at være nødvendig ud fra et sam-
fundsmæssigt hensyn om at kunne understøtte udbredelsen af aldersopsparing, der
medvirker til at løse samspilsproblematikken.
Med lovforslaget kan der kun ske samkøring og udveksling af almindelige person-
oplysninger og fx ikke oplysninger følsomme personoplysninger om helbredsmæs-
sige forhold.
For så vidt angår spørgsmålet om udsøgning af lejere/logerende pågår der et ar-
bejde i Udbetaling Danmark med at finde en teknisk løsning, der vil gøre udsøg-
ningen så præcis som mulig. Problematikken er alene identificeret i forhold til
økonomisk fripladstilskud.
Som anført i lovforslagets bemærkninger er det en væsentlig præmis, at pensions-
institutterne ikke vil få adgang til oplysninger om konkrete ydelser, som kunden
eller andre personer modtager, eller andre data. Pensionsinstitutterne får alene
besked om, at en person, der i forvejen er kunde hos det pågældende pensionsinsti-
tut, er i målgruppen for rådgivning. Pensionsinstitutterne vil således udelukkende
modtage et be- eller afkræftende svar på, om en person, der er kunde i det pågæl-
dende pensionsinstitut, er i målgruppen for rådgivning.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at Datatilsynet vil være forpligtet til at
foretage kontrol af overholdelsen af databehandlingen i Udbetaling Danmark og
pensionsselskaberne, der skal overholde de databeskyttelsesretlige regler.
Der henvises derudover til særskilt notat med bemærkninger til høringssvarene fra
Institut for Menneskerettigheder og Datatilsynet, der eftersendes hurtigst muligt.
3.2 Ulige konkurrence vilkår
Finans Danmark vurderer og finder det problematisk, at der med lovforslaget gives
en lovfæstet komparativ fordel til udbydere af arbejdsmarkedspensioner, som ska-
ber ulige konkurrencevilkår på pensionsmarkedet.
Finans Danmark noterer sig, at pengeinstitutter vil være nødt til at bruge ressourcer
på at indhente informationer om offentlige ydelser i dialog med hver enkelt kunde,
mens udbydere af obligatoriske arbejdsmarkedspensioner kan få en myndighed
som Udbetaling Danmark til at tilvejebringe det grundlag, der skal bruges for at
yde rådgivning på samme område.
Finans Danmark finder det endvidere problematisk, at flere formuleringer i lov-
forslaget giver det klare indtryk, at ”pensionsbranchen” bakker op om lovforslaget
og at ”pensionsbranchen” består af ”forsikringsselskaber, pensionsinstitutter eller
pengeinstitutter m.v.” Pengeinstitutterne er imidlertid ikke enige i forslaget, da det
kun omfatter obligatoriske ordninger.
Beskæftigelsesministeriets kommentarer:
Af hensyn til at begrænse mængden af dataudvekslinger er det vurderet at være
mest hensigtsmæssigt at målrette den foreslåede it-løsning til udsøgning af kunder,
6
der er en del af de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner. Det har indgået som et
væsentligt element i vurderingen, at arbejdstagere, der bliver kunder i et pensions-
institut som led i et ansættelsesforhold, får en fast pakke af pensionsprodukter, som
arbejdsmarkedets parter eller arbejdsgiveren har bestemt, skal indgå i ordningen. I
den situation er det særligt vigtigt at få identificeret de pensionskunder, for hvem
produkterne i pakken er eller kan blive uhensigtsmæssige.
Det er ligeledes indgået i overvejelsen, at de individuelle pensionsordninger mere
har karakter af individuelt tilrettelagte ordninger. I sådanne ordninger vælger
kunden selv, hvilke pensionsprodukter, der skal indgå i ordningen og vejledning af
kunden vil ske i den forbindelse.
Afgrænsningen bygger således på objektive kriterier og er i overensstemmelse med
de konkurrenceretlige regler.
Beskæftigelsesministeriet noterer sig, at Finans Danmark oplyser, at pengeinstitut-
terne ikke er enige i forslaget, som følge af den foretagne begrænsning til obligato-
riske arbejdsmarkedspensioner.
4. Øvrige bemærkninger
Ældre Sagen efterlyser en definition af, hvad der i forslaget til § 12 j forstås ved ”et
pensionsinstitut” og ”obligatorisk arbejdsmarkedspension” og opfordrer til at disse
begreber defineres klart. Desuden bemærkes det, at det ikke fremgår, om udveks-
ling af oplysninger om modtagelse af sociale ydelse også finder anvendelse i relati-
on til udenlandske pensionsinstitutter.
Beskæftigelsesministeriets kommentarer:
Det fremgår af lovbemærkningerne til forslaget, hvordan pensionsinstitutter og
obligatoriske arbejdsmarkedspensioner defineres.
Ved ”pensionsinstitutter” i lovforslaget forstås ”forsikringsselskaber, pensionsin-
stitutter eller pengeinstitutter m.v., der opretter ordninger, der er omfattet af pen-
sionsbeskatningsloven, jf. bekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012 om be-
skatningen af pensionsordninger”.
Ved en ”obligatorisk arbejdsmarkedspension” forstås ”Obligatoriske arbejdsmar-
kedspensioner omfatter både firmapensioner (frivillige og tvungne) og overens-
komstbaserede arbejdsmarkedspensioner.
Efter pensionsbeskatningslovens § 15 C er det muligt for et pensionsinstitut i et
andet EU- eller EØS-land (undtagen Liechtenstein) at få typegodkendt en pensi-
onsordning, så det kan udbyde ordningen til danske pensionsopsparere efter sam-
me regler, som gælder for danske pensionsinstitutter. Udvekslingen af oplysninger
om modtagelse af sociale ydelser vil således også finde anvendelse i relation til
sådanne udenlandske pensionsinstitutter.


1
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling
Danmark (udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om
alderspension)
Nummer Høringsparter med
bemærkninger
Side
1 DA, LO og Forsikring &
Pension
2
2 Danske Seniorer 4
3 Datatilsynet 5
4 Finans Danmark 15
5 Finanshuset Fredensborg A/S 17
6 Folketingets Ombudsmand 19
7 Institut for
Menneskerettigheder
20
8 Rigsrevisionen 24
9 Rådet for Psykisk Sårbare på
Arbejdsmarkedet
25
10 SAND – De Hjemløses
Landsorganisation
26
11 Ældresagen 27
Høringsparter uden
bemærkninger
12 3F 30
13 Ankestyrelsen 31
14 Erhvervsstyrelsen 32
15 Digitaliseringsstyrelsen 33
16 Danske A-kasser 34
17 Forbrugerombudsmanden 35
18 Moderniseringsstyrelsen 36
19 Statsforvaltningen 37
20 Udbetaling Danmark 38
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 87 Bilag 4
Offentligt
2
1. Fælleshøringssvar fra DA, Forsikring & Pension og LO
Høringssvar til lovforslag om udveksling af informationer mellem Udbetaling
Danmark og pensionsinstitutter
Vi har modtaget forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark (Udsøgning
af målgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende
engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner). Vi takker for at få lejlighed
til at afgive bemærkninger1
LO, DA og Forsikring & Pension har tidligere hilst det velkomment, at der er taget
væsentlige skridt til at løse samspilsproblemet med den målrettede aldersopsparing og
det ekstra pensionsfradrag. De tre organisationer må dog gentage, at aldersopsparingen
er et komplicereret produkt, der giver en række udfordringer med at leve op til regeringens
målsætning om, at aldersopsparing skal udbredes bredt. Det er en udfordring for
den enkelte lønmodtager, men også for pensionsselskaberne, der skal understøtte
pensionsopsparerne
i at vælge den bedste måde at spare op på.
Under folketingsbehandlingen af lovforslag L 16 om målretningen af aldersopsparing
i december 2017 blev det fastslået, at en omlægning til aldersopsparing fra en fradragsberettiget
ordning kunne have store negative konsekvenser for rådighedsbeløbet for
pensionsopsparere, der enten selv modtager indkomstafhængige overførselsindkomster
eller deler husstand med en overførselsindkomstmodtager. Det er derfor ikke givet, at
aldersopsparing er en god løsning for alle.
En bred udrulning af aldersopsparing kræver samtidigt, at aldersopsparing kan indgå
som standardelement i arbejdsmarkedspensionsordningerne. Det er derfor nødvendigt,
at pensionsselskaberne får en overordnet indsigt i, om pensionsopspareren kan blive
negativt påvirket af at indbetale til aldersopsparing. Denne indsigt kan kun skaffes ved
at få information fra de offentlige myndigheder.
Vi er derfor glade for, at regeringen nu fremsætter dette lovforslag, som gør det muligt
for pensionsselskaberne at få oplysninger på meget overordnet niveau om tilstedeværelsen
1
LO’s svar er afgivet med forbehold for efterfølgende godkendelse i relevante styrende organer.
3
af visse overførselsindkomster hos pensionsindbetaleren eller i dennes husstand.
Vi vil rose regeringen for at have fundet en passende balance mellem hensynet til at
give pensionsopsparerne den bedst mulige pensionsopsparing – ved at sikre pensionsselskaberne
et tilstrækkeligt rådgivningsgrundlag – og hensynet til at beskytte personoplysninger
ved, at der kun udveksles absolut mindst muligt information under tilstrækkeligt
høje krav til databehandlingen.
Jan V. Hansen
Vicedirektør
Forsikring & Pension
Arne Grevsen
Næstformand
LO
Fini Beilin
Direktør
DA
4
2. Danske Seniorer
Høring over forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark (udsøgning af målgrupper
til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i
obligatoriske arbejdsmarkedspensioner)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i skrivelse af 1. november 2018 anmodet om
eventuelle bemærkninger til ovenstående lovforslag.
Med lovforslaget vil pensionsinstitutterne få oplyst, hvilke af deres pensionskunder, der får sociale
ydelser, der vil kunne blive reduceret ved valg af aldersopsparing fremfor andre
pensionsopsparingsløsninger. Formålet er, at pensionsselskaberne herefter kan yde de
pågældende individuel økonomisk rådgivning.
Lovforslaget vil således gavne pensionsselskaberne, der kan målrette deres tilbud om rådgivning til
deres pensionskunder. Det er usædvanligt at udarbejde et lovforslag og etablere udvidet
samkøring af persondata for at nogle selskaber, i dette tilfælde pensionsselskaber, kan hjælpes i
deres kontakt til egne kunder.
Lovforslaget må også forstås som et forsøg på, at give de nye regler om aldersopsparing en chance
for at blive anvendt.
Forhåbentlig vil også pensionskunderne, der vil blive gjort opmærksom på muligheden for
rådgivning, få gavn af forslaget. Det er dog betænkeligt, at de nye regler om aldersopsparing er så
komplicerede, at det skønnes umuligt for en sædvanlig borger at tage stilling til dem uden
ekspertvejledning.
Under de givne omstændigheder finder Danske Seniorer dog alt i alt, at lovforslaget vil være til
gavn for kommende pensionister, der vil få øget mulighed for at blive orienteret om, hvad
samspilsproblematikken betyder i deres tilfælde.
Med venlig hilsen
Per K. Larsen
Landsformand
5
3. Datatilsynet
Høring over forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark
(udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring,
aldersopsparing eller supplerende engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner) – jeres
j.nr. 18/16005
Ved e-mail af 1. november 2018 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
anmodet om Datatilsynets bemærkninger til ovenstående lovforslag.
Datatilsynet har følgende bemærkninger til lovforslaget:
1. Indledende bemærkninger
Datatilsynet finder efter omstændighederne anledning til at tilkendegive, at
lovforslaget generelt findes betænkeligt navnlig under henvisning til kravet
om proportionalitet, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, sidste
pkt. og artikel 5, stk. 1, litra c2
.
I henhold til det i lovforslaget anførte er formålet at udsøge kunder hos
pensionsinstitutterne, som har behov for rådgivning om påvirkningen af
indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan blive omfattet af en aldersforsikring,
aldersopsparing eller supplerende engangssum i en obligatorisk
arbejdsmarkedspension. Kravet om proportionalitet ses ikke på det
foreliggende grundlag at være opfyldt, da den mulige behandling af
personoplysninger om en stor kreds af personer, som ikke er kunder i
pensionsinstitutterne – ægtefæller, samlevende og husstandsmedlemmer –
ikke ses at stå i rimeligt forhold til lovforslagets formål
Af proportionalitetsprincippet følger desuden, at personoplysninger kun må
behandles, hvis formålet med behandlingen ikke med rimelighed kan opfyldes
på anden måde3
. Det følger af den foreslåede § 12 j, stk. 7, at
pensionsinstitutterne selv bestemmer, hvorvidt de ønsker at være tilmeldt
udsøgningsordningen efter bestemmelsens stk. 1-5, hvorfor Datatilsynet
umiddelbart vurderer, at formålet ville kunne opnås på anden måde end den
foreslåede.
Datatilsynet finder desuden, at lovforslaget ikke ses at være klart og/eller tilstrækkeligt
i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler på en
række væsentlige punkter:
 De grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens4
artikel 5.
2
Se betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen – og de retlige rammer for dansk
lovgivning, bind I, s. 170.
3
Se præambelbetragtning 39 og betænkning nr. 1565, bind I, s. 97.
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF.
6
 Det nationale råderum i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel stk. 2, og artikel
23.
 Behandlingsgrundlag i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6.
 Oplysningspligten i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14
 Behandlingssikkerheden i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 32.
Ovenstående punkter gennemgås nærmere nedenfor.
2. Dataansvar
Af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3. fremgår følgende:
Pensionsinstitutterne, kommunerne og Udbetaling Danmark vil have
selvstændigt dataansvar for hver deres del af behandlingen. Det vil sige,
at pensionsinstitutterne fx er dataansvarlige for videregivelsen af CPRnumrene
og håndteringen af de modtagne data fra Udbetaling Danmark,
kommunerne er dataansvarlige for de data, de er forpligtede til at stille
til rådighed til brug for registersamkøringen og Udbetaling Danmark er
dataansvarlige i forhold til indhentelsen af data til brug for registersamkøringen,
herunder egne data, samkøringen af oplysningerne og videregivelsen
af datasættene til pensionsinstitutterne.
Datatilsynet kan til orientering oplyse, at ifølge databeskyttelsesforordningens
artikel 4, nr. 7, er en dataansvarlig defineret som en fysisk eller juridisk person,
en offentlig myndighed, en institution eller et andet organ, der alene eller
sammen med andre afgør, til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler der
må foretages behandling af personoplysninger. Hvis formålene og hjælpemidlerne
til en sådan behandling er fastlagt i EU-retten eller medlemsstaternes
nationale ret, kan den dataansvarlige eller de specifikke kriterier for udpegelse
af denne fastsættes i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret.
I medfør af forordningens artikel 4, nr. 8, defineres en databehandler som en
fysisk eller juridisk person, en offentlig myndighed, en institution eller et andet
organ, der behandler personoplysninger på den dataansvarliges vegne.
Datatilsynet har noteret sig, at Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at pensionsinstitutterne,
kommunerne og Udbetaling Danmark vil være selvstændigt
dataansvarlige for hver sin del af behandlingen. Dermed vil Udbetaling Danmark bl.a. være
dataansvarlig for den samkøring, der vil ske som følge af den foreslåede bestemmelse i § 12 j.
3. De grundlæggende betingelser
3.1. Af de almindelige bemærkninger pkt. 2.3. fremgår følgende:
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den behandling, der lægges op
til, i overvejende grad vil være i overensstemmelse med forordningens artikel 5,
litra b, vedrørende formålsbegrænsning.
Det kan dog ikke udelukkes, at Udbetaling Danmarks behandling af oplysninger
7
om eksisterende ydelsesmodtagere ikke altid vil kunne rummes inden for
rammerne af artikel 5, litra b. Beskæftigelsesministeriet har derfor valgt at udforme
ordningen inden for rammerne af den særlige bestemmelse i artikel 23.
Med eksisterende ydelsesmodtagere menes der ydelsesmodtagere, der på tidspunktet
for lovens ikrafttrædelse, allerede modtager en ydelse. Udbetaling Danmarks
behandling af oplysninger i forhold til eksisterende ydelsesmodtagere
kan derfor være uforenelig, da personer, der har søgt om en ydelse, ikke nødvendigvis
forventer, at de oplysninger, som personen har afgivet i forbindelse
med ansøgning om ydelsen, senere vil blive brugt til rådgivning om omlægning
af pension.
Selv om der ikke er tale om egentlig markedsføring fra pensionsinstitutternes
side, vil de eksisterende ydelsesmodtagere i flere tilfælde have afgivet oplysninger
til brug for ansøgning om en ydelse på et tidspunkt, der ligger forud for
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet. Selv om behandling af oplysningerne til
brug for udbetaling af de pågældende ydelser, og behandling til brug for relevant
omlægning af pensionsordning i begge tilfælde forfølger en samfundsmæssig
interesse, og i mange tilfælde kan siges ikke at være så væsentlige forskellige,
at denne forskel i sig selv afskærer brug af oplysningerne til nye formål
uden forudgående samtykke fra den registrerede, kan det ikke udelukkes, at
der alligevel vil være situationer, hvor det vil være bedst stemmende med de
databeskyttelsesretlige regler, at viderebehandlingen sker under iagttagelse af
de særlige garantier, der stilles op i databeskyttelsesforordningens artikel 23,
stk. 2.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en begrænsning af finalité-princippet
i artikel 5 i forhold til eksisterende ydelsesmodtagere – i det omfang der
vil være tale om en begrænsning – er nødvendig, da den foreslåede løsning er
afgørende for den håndtering af samspilsproblemet i pensionssystemet i den
sidste del af arbejdslivet, som et flertal i Folketinget er blevet enige om, og som
arbejdsmarkedets parter bakker op om. Begrænsningen af finalité-prinicppet
kan således ske i medfør af artikel 23, stk. 1, litra e.
Datatilsynet har noteret sig, at det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at
der kan ske en begrænsning af princippet om formålsbegrænsning i
databeskyttelsesforordningens
artikel 5, litra b, i medfør af artikel 23, i det omfang
der måtte være tale om en begrænsning.
Datatilsynet skal henstille til, at Beskæftigelsesministeriet vurderer, hvorvidt
der faktisk sker en begrænsning af princippet om formålsbegrænsning i medfør
af forordningens artikel 23. Hvis dette er tilfældet er det Datatilsynets vurdering,
at en sådan begrænsning bør fremgå klart af lovbestemmelsens ordlyd.
Det bør endvidere fremgå af bemærkningerne til bestemmelsen, hvilke hen4
syn. som den dataansvarlige skal tilgodese, jf. artikel 23, stk. 2, litra a-h. Datatilsynet
henviser hermed til betænkning nr. 1565 side 396 ff.
3.2. Datatilsynet forudsætter desuden, at den behandling af personoplysninger,
der foretages som følge af lovforslaget, sker under iagttagelse af de øvrige
8
principper, der følger af forordningens artikel 5.
Datatilsynet skal i den forbindelse særligt henlede opmærksomheden på princippet
om dataminimering i artikel 5, litra c, hvorefter personoplysninger skal
være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold
til de formål, hvortil de behandles.
4. Behandlingsgrundlag
4.1. Datatilsynet har noteret sig, at Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at
der alene behandles almindelige ikke-følsomme personoplysninger.
Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.:
Efter forslaget til § 12 j, stk. 1-4, vil der blive indhentet, registreret, samkørt og
videregivet almindelige oplysninger efter forordningens artikel 6. Det drejer sig
om oplysninger om, hvilke personer der modtager økonomisk fripladstilskud,
boligstøtte, folkepension, førtidspension, økonomisk fripladstilskud, kontanthjælp,
uddannelseshjælp og integrationsydelse. Udvekslingen af oplysninger efter
forslagets § 12 j, stk. 1-4, kan ske uden samtykke fra kunderne og ydelsesmodtagerne.
Det vurderes, at den foreslåede § 12 j udgør en national særregel for behandling
af ikke-følsomme personoplysninger, og at der er mulighed for at indføre bestemmelsen
i overensstemmelse med forordningen og dennes rammer for særregler
om behandling af personoplysninger. Vurderingen heraf har taget udgangspunkt
i de kriterier, som er anbefalet i betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen
– og de retlige rammer for dansk lovgivning for så vidt
angår indførelse af nye særregler for behandling af ikke-følsomme personoplysninger,
jf. betænkningen (bind 1) s. 168 ff.
For så vidt angår den foreslåede § 12 j og behandlingen af ikke-følsomme personoplysninger
i medfør heraf, er det vurderingen, at der er hjemmel hertil i
forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen er med til at indfri forudsætningerne
om målretning af aldersopsparing, der følger af Aftale om flere
år på arbejdsmarkedet, og behandlingen dermed er nødvendig af hensyn til en
opgave i samfundets interesse.
Datatilsynet har noteret sig, at Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at den
foreslåede bestemmelse udgør en national særregel for behandling af almindelige
ikke-følsomme personoplysninger, og at der er mulighed for at indføre
denne særregel som følge af det nationale råderum i databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 2.
4.2. Af forslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3. fremgår:
I medfør af databeskyttelseslovens § 11 kan en offentlig myndighed behandle
oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation. Det
vurderes, at pensionsinstitutternes videregivelse af kundeoplysninger (person5
nummer) kan ske i overensstemmelse med § 117 i lov om finansiel virksomhed,
idet der med lovforslaget skabes en hjemmel til at videregivelsen kan ske.
Det kan oplyses, at offentlige myndigheder i medfør af
9
databeskyttelseslovens5
§ 11, stk. 1, kan behandle oplysninger om personnummer
med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer.
Det følger endvidere af lovens § 11, stk. 2, at private må behandle oplysninger
om personnummer, når 1) det følger af lovgivningen, 2) den registrerede har
givet samtykke hertil i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens
artikel 7, 3) behandlingen alene finder sted til videnskabelige eller statistiske
formål, eller hvis der er tale om videregivelse af oplysninger om personnummer,
når videregivelsen er et naturligt led i den normale drift af virksomheder
m.v. af den pågældende art, og når videregivelsen er af afgørende betydning
for at sikre en entydig identifikation af den registrerede eller videregivelsen
kræves af en offentlig myndighed eller 4) betingelserne i § 7 er opfyldt.
Der ses ikke i lovforslaget at være taget stilling til, på hvilket grundlag private
dataansvarlige – pensionsinstitutterne – kan behandle personnumre.
Datatilsynet henstiller derfor til, at Beskæftigelsesministeriet overvejer, på
hvilket grundlag de private dataansvarlige – pensionsinstitutterne - kan behandle
personnumre.
4.3. Det følger som nævnt af bemærkningerne til lovforslaget, at der alene vil
blive behandlet almindelige ikke-følsomme personoplysninger.
Datatilsynet skal gøre opmærksom på, at almindelige ikke-følsomme personoplysninger
i visse situatio er a ses so ”fortrolige”. Fortrolige oplys i ger
er en særlig kategori af personoplysninger, som ikke er udtrykkelig nævnt i
databeskyttelseslovgivningen, når særlige beskyttelsesbehov kan have betydning
ved anvendelsen af reglerne.
Det afgørende for, om en oplysning skal anses for at være fortrolig, vil være
en vurdering af, om oplysningen efter den almindelige opfattelse i samfundet
bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab, jf. straffelovens §
152 sammenholdt med forvaltningslovens § 27. Følsomme personoplysninger
vil utvivlsomt være fortrolige oplysninger. Omvendt er en fortrolig oplysning
ikke altid følsom. Et personnummer betragtes som en fortrolig oplysning.
Datatilsynet skal endvidere henlede opmærksomheden på, at personoplysninger
om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning
eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske
data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person,
helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle
orientering er defineret som følsomme personoplysninger.
Behandling af sådanne personoplysninger vil alene kunne ske, hvis der er
et behandlingsgrundlag hertil i databeskyttelsesforordningens artikel 9.
Da det ikke fremgår klart af lovforslaget, hvilke personoplysninger der vil
blive behandlet i forbindelse med den udsøgning Udbetaling Danmark skal
foretage, men at dette i hvert fald vil omfatte oplysninger om 1) økonomisk
5
Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
10
fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge,
2) økonomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen, 3) kontanthjælp, uddannelseshjælp
og integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, 4) folkepension
og førtidspension efter lov om social pension og lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og 5) boligstøtte
efter lov om individuel boligstøtte, kan det ikke udelukkes, at der vil
blive behandlet følsomme personoplysninger.
Datatilsynet skal på baggrund af ovenstående derfor henstille til, at Beskæftigelsesministeriet
nærmere overvejer, hvorvidt der i forbindelse med behandlingen,
der vil ske på baggrund af lovforslaget, vil blive behandlet andre kategorier
af personoplysninger end almindelige, ikke-følsomme personoplysninger,
og hvorvidt der er et behandlingsgrundlag hertil.
4.4. Af de almindelige bemærkninger pkt. 2.2. fremgår følgende:
For at finde kunder, der indgår i en anden persons tildeling af økonomisk fripladstilskud,
vil Udbetaling Danmark anvende bopælsoplysninger i CPR. Der
kan derfor være en lille målgruppe, der indgår i udsøgningen, selvom deres indkomst
ikke indgår i tildeling af fripladstilskud, fx hvis kunden bor sammen med
en logerende, der er tildelt økonomisk fripladstilskud. Omvendt vil der være en
lille gruppe, der ikke bliver udsøgt som en del af målgruppen, selv om deres
indkomst indgår i en anden persons tildeling af økonomisk fripladstilskud. Det
vurderes, at denne metode er tilstrækkelig valid til at udsøge målgruppen.
Det står ikke Datatilsynet klart, om den nationale særregel, der foreslås indført
i § 12 j, også anses for at udgøre et behandlingsgrundlag for behandling af
oplysninger om personer, hvis indkomstafhængige ydelser ikke påvirkes af
pensionsinstitutternes kunders indtægt.
Datatilsynet skal derfor henstille til, at Beskæftigelsesministeriet vurderer,
hvorvidt der kan behandles personoplysninger om disse udenforstående personer
og herunder særligt, om denne behandling vil kunne ske under iagttagelse
af princippet om lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed i forordningens
artikel 5, stk. 1, litra a og princippet om dataminimering i forordningens artikel
5, litra c.
5. Videregivelsespligt
Der foreslås indsat en bestemmelse i lov om Udbetaling Danmark § 12 j, stk.
3, med følgende ordlyd:
Stk. 3. Kommunerne og Udbetaling Danmark har pligt til at stille oplysninger
om ydelsesmodtagere, som nævnt i stk. 2, til rådighed for Udbetaling Danmarks
registersamkøring.
7
Af de særlige bemærkninger til bestemmelsen fremgår følgende:
Bestemmelsen angiver dels, at kommunerne kan videregive oplysninger om
økonomisk fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn
og unge, økonomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen samt kontanthjælp,
uddannelseshjælp og integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik
til Udbetaling Danmark og dels at kommunerne også har pligt til at videregive
11
disse oplysninger. Kommunerne videregiver i forvejen disse oplysninger til
kontrolformål til Udbetaling Danmark. Med bestemmelsen vil oplysningerne
også blive videregivet til det formål, der er nævnt i forslaget til stk. 1.
Derudover vil Udbetaling Danmark som følge af bestemmelsen være forpligtet
til at stille data til rådighed, om de ydelsesmodtagere, hvor Udbetaling Danmark
har myndighedsansvaret for ydelserne, dvs. folkepension og førtidspension
efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v. og boligstøtte efter lov om individuel
boligstøtte.
Det står ikke Datatilsynet klart, hvilke oplysninger kommunerne og Udbetaling
Danmark skal videregive på baggrund af lovforslaget, da det af lovforslaget
alene fremgår, at der skal videregives oplysninger om en række ydelser og
dermed ikke, om dette alene indebærer en be- eller afkræftelse af, hvorvidt en
person modtager en sådan ydelse, eller om dette også indebærer oplysninger
om, hvilken ydelse der er tale om og baggrunden for ydelsen.
Datatilsynet skal henstille til, at Beskæftigelsesministeriet nærmere angiver,
hvilke personoplysninger kommunerne og Udbetaling Danmark skal videregive
til Udbetaling Danmark til brug for den udsøgning, der nævnes i den
foreslåede § 12 j, stk. 1.
Datatilsynet skal i den forbindelse særligt henlede opmærksomheden på princippet
om dataminimering i databeskyttelsesforordningens artikel 5, litra c.
6. Oplysningspligt
Af de almindelige bemærkninger pkt. 2.3. fremgår følgende:
Udbetaling Danmark og kommunerne vil i medfør af oplysningspligten efter
forordningens artikel 13 og 14, skulle underrette både nye og eksisterende ydelsesmodtagere.
Nye ydelsesmodtagere vil i forbindelse med ansøgningen om
ydelsen modtage orientering om, at der vil kunne ske registersamkøring efter
den foreslåede § 12 j.
Eksisterende ydelsesmodtagere vil i medfør af artikel 13, stk. 3, og artikel 14,
stk. 4, forud for registersamkøringen skulle oplyses om, at kommunerne og Udbetaling
Danmark agter at viderebehandle personoplysningerne til et andet formål
end det, hvortil de oprindeligt er indsamlet.
Det er Beskæftigelsesministeriet vurdering, at en begrænsning af forpligtelsen
til at oplyse forud for registersamkøringen efter artikel 13, stk. 3, og artikel 14,
stk. 4, er nødvendig, da det vurderes at være uforholdsmæssigt økonomisk byrdefuldt
for kommunerne og Udbetaling Danmark at orientere de eksisterende
ydelsesmodtagere inden samkøringen finder sted. De eksisterende ydelsesmodtagere
vil blive orienteret hurtigst muligt. Forpligtelsen til at oplyse forud for
registersamkøringen efter artikel 13, stk. 3 og artikel 14, stk. 4, kan således
fraviges i medfør af databeskyttelseslovens § 22, stk. 2, nr. 5.
Pensionsinstitutterne vil ligeledes i overensstemmelse med forordningen skulle
oplyse både nye og eksisterende kunderom, at der vil kunne ske registersamkøring
af deres oplysninger efter den foreslåede § 12 j.
Udbetaling Danmark, kommunerne og pensionsinstitutterne er hver især ansvarlige
for at opfylde oplysningspligten for de databehandlinger, de hver især
12
er dataansvarlige for. Kommunerne skal således underrette underretter ydelsesmodtagere,
der modtager økonomisk fripladstilskud samt kontanthjælp, uddannelseshjælp
og integrationsydelse. Pensionsinstitutterne skal underrette kunderne
i deres selskab. Og Udbetaling Danmarks skal underrette ydelsesmodtagere,
der modtager folkepension, førtidspension og boligstøtte.
Ægtefæller, samlevere og andre husstandsmedlemmer, der indgår i udsøgningen
af målgruppen og som hverken er kunder i det enkelte pensionsinstitut eller
modtager en ydelse, er undtaget fra oplysningspligten, jf. forordningens artikel
14, stk. 5.
Af de særlige bemærkninger til bestemmelsen fremgår:
Nye ydelsesmodtagere vil i forbindelse med ansøgningen om en ydelse blive
orienteret om, at der vil kunne ske databehandling efter de nye regler. Eksisterende
ydelsesmodtagere vil ligeledes blive orienteret om, at der vil kunne ske
registersamkøring af deres oplysninger efter den foreslåede § 12 j.
Det står ikke Datatilsynet klart, hvorvidt Beskæftigelsesministeriet faktisk
vurderer, om der skal ske oplysning efter oplysningspligten eller ej.
Desuden ses henvisningen til forordningens artikel 14, stk. 5, vedrørende ægtefæller,
samlevere og andre husstandsmedlemmer, ikke at kunne begrunde
undtagelse fra oplysningspligten. Bestemmelsen i artikel 14, stk. 5, indeholder
en række undtagelser, og det fremgår ikke, hvilken af disse undtagelser der
henvises til.
Datatilsynet skal derfor henstille til, at det klart fremgår, hvorvidt Beskæftigelsesministeriet
finder, at en undtagelse til oplysningspligten finder anvendelse.
Hvis det vurderes, at der er en undtagelse, der finder anvendelse, bør
det angives klart og præcist, hvilken undtagelse der gør sig gældende.
7. Sikkerhed
7.1. Af de almindelige bemærkninger pkt. 2.3. fremgår følgende:
Derudover vurderes det, at dataudvekslingen vil ske på en sikker måde, idet udvekslingen
af data sker mellem parter, der i forvejen er vant til at databehandle
personoplysninger. Både Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne er i
kraft af deres andre opgaver således vant til at håndtere store datamængder, herunder
både almindelige og følsomme personoplysninger.
Det forudsættes, at det vil være et lille antal personer i Udbetaling Danmark,
der vil have adgang til de data, der vil blive behandlet som følge af forslaget til
bestemmelsen. Derudover har brancheorganisationerne Forsikring og Pension
samt Finans Danmark tilkendegivet, at de forud for dataudvekslingens påbegyndelse
vil udarbejde medlemsinformation, hvori de indskærper, at det videre9
givne data fra Udbetaling Danmark alene må bruges til rådgivning af kunder i
overensstemmelse med lovforslaget og dermed fx ikke til brug for rådgivning
om forsikringsforhold eller andet.
Datatilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på databeskyttelsesforordningens
artikel 32. I medfør af denne bestemmelse skal den dataansvarlige
og databehandleren under hensyntagen til det aktuelle tekniske
niveau, implementeringsomkostningerne og den pågældende behandlings karakter,
omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed
13
og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder gennemføre
passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et
sikkerhedsniveau, der passer til disse risici.
Ved vurderingen af, hvilket sikkerhedsniveau der er passende, skal der navnlig
tages hensyn til de risici, som behandlingen udgør, navnlig ved hændelig
eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse af eller
adgang til personoplysninger, der er transmitteret, opbevaret eller på anden
måde behandlet.
De dataansvarlige – pensionsinstitutterne, kommunerne og Udbetaling Danmark
– skal derfor sikre, at der er et passende sikkerhedsniveau.
7.2. Af de almindelige bemærkninger pkt. 3. fremgår desuden:
Udbetaling Danmark vil ikke kunne tilbyde en fuldautomatiseret it-teknisk løsning
ved lovens ikrafttrædelse. Udvekslingen af data mellem Udbetaling Danmark
og pensionsinstitutterne vil således i starten ske via manuel udveksling af
oplysninger, fx fremsendelse af oplysningerne per sikkermail eller på anden tilsvarende
sikker udvekslingsmåde. Anvendelse af Digital Post vil i den henseende
være at betragte som en passende sikker foranstaltning til oversendelsen af
CPR-numrene fra pensionsinstituttet til Udbetaling Danmark.
Datatilsynet kan i den forbindelse oplyse, at både offentlige myndigheder og
private virksomheder og organisationer skal foretage en vurdering af den risiko,
der er forbundet med at transmittere fortrolige og følsomme personoplysninger
med e-mail via internettet og gennemføre passende tekniske og organisatoriske
foranstaltninger for at imødegå den identificerede risiko.
Det er i den forbindelse Datatilsynets opfattelse, at det normalt vil være en
passende sikkerhedsforanstaltning – for både offentlige og private aktører – at
anvende kryptering ved transmission af fortrolige og følsomme personoplysninger
med e-mail via internettet.
Datatilsynet har noteret sig, at udvekslingen af personoplysninger mellem
Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne vil ske på en sikker måde. Datatilsynet
forudsætter, at dette også vil være tilfældet i forhold til den videregivelse
af personoplysninger, der vil ske fra kommunerne til Udbetaling Danmark.
8. Ny it-løsning
8.1. Med lovforslaget foreslås etableret en ny it-løsning, hvor pensionsinstitutterne
kan videregive personnumre på kunder til Udbetaling Danmark med
henblik på, at Udbetaling Danmark udsøger kunder, som kan have behov for
rådgivning.
Da der umiddelbart ses at ville blive behandlet personoplysninger i denne itløsning
skal Datatilsynet henlede opmærksomheden på databeskyttelsesforordningens
artikel 25 om databeskyttelse gennem design.
Databeskyttelse gennem design indebærer, at den dataansvarlige allerede fra
tidspunktet, hvor midlerne til behandlingen fastlægges (f.eks. et nyt IT-system),
skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger,
som er designet med henblik på at sikre en effektiv implementering af de
grundlæggende databeskyttelsesprincipper, det er f.eks. lovlighed, rimelighed
14
og gennemsigtighed.
Den dataansvarlige skal derfor på forhånd have designet og indrettet sin itmæssige
og organisatoriske forretningsunderstøttelse af behandlinger sådan,
at forordningens krav og beskyttelseshensyn varetages som en integreret del i
hele behandlingsforløbet. Der skal derfor tages hensyn til de databeskyttelsesretlige
regler ved design af et nyt it-system, når der skal behandles personoplysninger
i forbindelse med dette system.
8.2. Datatilsynet skal endvidere henlede opmærksomheden på databeskyttelsesforordningens
artikel 35, hvorefter en dataansvarlig foretager en konsekvensanalyse
forud for den påtænkte behandling, hvis en type af behandling,
navnlig ved brug af nye teknologier og i medfør af sin karakter, omfang, sammenhæng
og formål, sandsynligvis vil indebære en høj risiko for fysiske personers
rettigheder og frihedsrettigheder.
Den dataansvarlige har dermed en pligt til at foretage en sådan konsekvensanalyse
i de tilfælde, hvor der sandsynligvis er høj risiko for fysiske personers
rettigheder og frihedsrettigheder, herunder beskyttelse af personoplysninger.
Konsekvensanalysen skal ske før behandlingen af personoplysninger iværksættes.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Camilla Andersen
15
4. Finans Danmark
Høringssvar til lovforslag om ændring af Udbetaling Danmark (Udsøgning af mål-
grupper til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller sup-
plerende engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner).
Finans Danmark takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslag om
ændring af udbetaling Danmark.
Overordnede bemærkninger
Finans Danmark støtter udviklingen af en IT-løsning der kan identificere de pensionskunder der har
brug for rådgivning om alderspensionens betydning for indkomstafhængige ydelser. Det er meget
vigtigt, at disse kunder kan identificeres så alle pensionsudbyderne kan forhindre, at kunderne
eller medlemmer af deres husstand ikke kommer økonomisk i klemme.
Finans Danmark er derfor helt uforstående overfor, at forslaget i sin udformning kun giver adgang
til udbydere af obligatoriske pensionsordninger at indhente oplysninger til brug for rådgivning af
kunderne.
Der gives dermed en lovfæstet komparativ fordel til udbydere af arbejdsmarkedspensioner, som
skaber ulige konkurrencevilkår på pensionsmarkedet. Pengeinstitutter er nødt til at bruge
ressourcer på at indhente informationer om offentlige ydelser i dialog med hver enkelt kunde,
mens udbydere af obligatoriske arbejdsmarkedspensioner kan få en myndighed som Udbetaling
Danmark til at tilvejebringe det grundlag der skal bruges for at yde rådgivning på samme område.
Målretningen af aldersopsparing som udmøntet i aftalen om flere år på arbejdsmarkedet, har som
formål at reducere det såkaldte samspilsproblem, ved at give mulighed for at pensionskunder
indbetaler på aldersopsparing i stedet for på fradragsberettigede pensionsordninger, indenfor de
indbetalingsgrænser der blev vedtaget med aftalen.
Dette lovforslag giver pensionsinstitutter mulighed for omkostningseffektivt at målrette deres
pensionsløsninger og -rådgivning, i forhold til om den enkelte pensionskunde økonomisk er bedst
tjent med at spare op på en aldersopsparing mv. eller en fradragsberettiget pensionsordning. Det
er i udgangspunktet positivt at rådgivningen kan målrettes og gøres mere omkostningseffektiv,
men det er uforståeligt, unødvendigt og urimeligt, at denne fordel kun skal tildeles særligt ud-
valgte pensionsinstitutter/-virksomheder.
På denne baggrund må vi påpege at formuleringerne i Lovforslaget er misvisende, idet de giver
indtryk af, at pengeinstitutterne er enige i de foreslåede regler.
Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget:
”Det er regeringens, pensionsbranchens og arbejdsmarkedets parters ønske, at aldersforsikring,
aldersopsparing og supplerende engangssum, i det følgende nævnt under samlebetegnelsen
aldersopsparing, fremover i højere grad integreres i de obligatoriske arbejds arkedspe sio er…”
og
”Pensionsbranchen ønsker, at aldersopsparing fremover er en integreret del af de obligatoriske
arbejdsmarkedspensionsordninger med henblik på at medvirke til at udbrede ordningen.
16
Aldersopsparing kan imidlertid være en dårlig økonomisk disposition på kort sigt for nogle
pe sio sku der…”
og
”Ved et pe sio si stitut forstås forsikri gsselskaber, pensionsinstitutter eller pengeinstitutter m.v.,
der opretter ordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, jf. bekendtgørelse nr. 1370 af
21. december 2012 om beskatningen af pensio sord i ger...”
og
”Disse produkter skal tilbydes so led i e obligatorisk arbejds arkedspe sio . Obligatoriske
arbejdsmarkedspensioner omfatter både firmapensioner (frivillige og tvungne) og
overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner. Pensionsinstitutterne kan således ikke
videregive CPR-numre i forbindelse med individuelle pensionsordninger og frivillige indbetalinger til
arbejds arkedspe sio , hvor edarbejdere selv beste er, hvor eget…”
Formuleringerne giver det klare i dtryk, at ”pe sio s ra he ” akker op o lovforslaget og at
”pe sio s ra he ” estår af ”forsikringsselskaber, pensionsinstitutter eller pe gei stitutter .v.”
Pengeinstitutterne er imidlertid ikke enige i forslaget, da det kun omfatter obligatoriske ordninger,
og det ka derfor ikke a føres i forslaget at det akkes op af ”pe sio s ra he ”.
Afslutningsvis skal vi bemærke, at det hastværk den stærkt forcerede lovgivnings-proces udtrykker,
forekommer unødvendigt.
Skattemæssigt er det ikke tilladt at ændre på fordelingen af allerede foretagne
pensionsindbetalinger mellem forskellige pensionstyper (fx aldersopsparing og ratepension eller
livre te). Lovforslaget ka derfor ikke bruges til at ”redde” ku der der har i dbetalt i hovedparte
af 2018, idet der ikke er hjemmel til korrektion af allerede foretagne pensionsindbetalinger før
lovens ikrafttrædelse.
Da den nye mulighed alene vil kunne bruges til at ændre på fordelingen af fremtidige
pensionsindbetalinger, ses der ikke at være nogen grund til en så forceret lovgivningsproces.
Med venlig hilsen
Kasper Svendsen
Direkte: 30161007
Mail: ksv@fida.dk
17
5. Finanshuset Fredensborg A/S
Uden svar på min skrivelse fra i går sendes hermed et høringssvar fra Finanshuset i Fredensborg
A/S:
”Tak for fremsendte forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark.
I og med at der sker samkøring af meget personfølsomme oplysninger, bør dette aldrig kunne ske,
uden at de berørte personer selv har meddelt et samtykke dertil.
Det er vanskeligt at se, hvorfor der skal etableres en IT løsning til fordel for pensionsinstitutterne,
når de ønskede oplysninger burde kunne indhentes uden at etablere en sådan IT løsning.
Udbetaling Danmark burde således allerede i dag via SKAT kunne få de ønskede oplysninger om,
hvilke personer, som har en obligatorisk arbejdsmarkedspension, hvori de er omfattet af en
aldersopsparing, og når det så var konstateret, kunne Udbetaling Danmark lave sin kørsel for at
finde ud af, hvilke af de omfattede personer, som burde søge rådgivning. Herefter skulle
Udbetaling Danmark rette henvendelse til de enkelte personer med henblik på at informere dem
om, at de med fordel kunne søge rådgivning om, hvilken betydning opsparingen i en
aldersopsparing kan have for visse sociale ydelser.
I og med at der er tale om de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, bør det også være muligt at
rette henvendelse til de forskellige fagforeninger og der få oplyst på hvilke virksomheder, som der
er en sådan ordning, hvorefter virksomhederne kunne blive bedt om at oplyse hvilke ansatte, som
var omfattet af ordningen.
Det kan godt være, at kunderne i pensionsinstitutterne som oftest ikke læser henvendelserne fra
deres pensionsinstitut, men så kunne løsningen måske i stedet være, at det var Udbetaling
Danmark, som ved næste udbetaling af en eller anden social ydelse samtidig gjorde modtageren
opmærksom på problemstillingen ved aldersopsparing i en obligatorisk arbejdsmarkedspension
herunder ikke mindst risikoen for at blive modregnet i visse sociale ydelser. Det skulle være
underligt, om det ikke fik de modtagere, som ville blive ramt deraf til at reagere derpå.
Uanset hvilken af de 3 forslag, som man valgte, så skulle Udbetaling Danmark I sin henvendelse til
de enkelte personer gøre opmærksom på, at denne rådgivning enten kan opnås hos uvildige
rådgivere eller hos kundens pensionsinstitut.
Alle 3 forslag vil være markant mindre omkostningskrævende end den foreslåede IT-løsning med
diverse indbyggede sikkerhedsmæssige problemer, herunder ikke mindst at risikoen, for at de
helbredsmæssige oplysninger kan blive misbrugt, vil være tilstede.
18
Vælger man alligevel at gå videre med at etablere en IT-løsning, bør den enkelte person, som eventuelt skal
modtage rådgivning, altid skriftligt have modtaget information om, at rådgivningen enten kan søges hos en
uvildig rådgiver eller hos perso e s pe sio si stitut.”
Med venlig hilsen
Jan Juul Jørgensen
Chefjurist
19
6. Folketingets Ombudsmand
Jeg har modtaget styrelsens e-mail af 1. november 2018 med bilag vedrørende
høring over forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark
(udsøgning af mølgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing
eller supplerende engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner).
Af principielle grunde kommenterer ombudsmanden ikke forslag til lovgivning
mv., som måtte blive sendt i høring til ombudsmandsinstitutionen, medmindre
der er tale om forslag, som berører institutionens egne forhold.
Den aktuelle høring giver mig ikke grundlag for at fravige denne praksis. Jeg
foretager mig derfor ikke noget i anledning af styrelsens henvendelse.
Med venlig hilsen
for ombudsmanden
Mette Vestentoft
20
7. Institut for Menneskerettigheder
HØRING OVER ÆNDRING AF LOV OM UDBETALING
DANMARK (UDSØGNING AF MÅLGRUPPER TIL BRUG
FOR RÅDGIVNING OM ALDERSFORSIKRING,
ALDERSOPSPARING MV )
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved e-mail af fredag
den 1. november 2018 anmodet om Institut for Menneskerettigheders
eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov
om Udbetaling Danmark (Udsøgning af målgrupper til brug for
rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende
engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner). Frist for
afgivelse af høringssvar er torsdag den 8. november 2018 kl. 12.
Lovforslaget er fremsat i Folketinget tirsdag den 6. november og loven
forventes at træde i kraft den 15. december 2018.
Om høringsfristen
På grund af den meget korte høringsfrist har instituttet alene forholdt
sig overordnet til lovforslagets indhold.
Instituttet henviser i øvrigt til Justitsministeriets vejledning af 2018 om
lovkvalitet, punkt 5.5, hvor det fremgår, at høringsfristen for et
lovudkast bør være så lang, at de hørte parter har mulighed for at
udarbejde et fyldestgørende svar, ligesom høringer i videst muligt
omfang bør gennemføres før fremsættelse for Folketinget, således at
der kan foretages de ændringer i udkastet, som høringen måtte
medføre. Videre fremgår det, at i tilfælde, hvor et forslag ikke sendes i
høring eller først sendes i høring umiddelbart inden eller samtidig med
fremsættelsen, bør ministeren oplyse dette i fremsættelsestalen.
Ministeren bør endvidere redegøre for baggrunden herfor samt for, om
ministeren ønsker lovforslaget 1. behandlet, inden høringssvar og
høringsnotat i givet fald kan foreligge.
Disse forhold ses ikke at være oplyst ved fremsættelsen af nærværende
lovudkast.
Om lovforslaget
Lovforslaget medfører, at Udbetaling Danmark efter anmodning fra
pensionsinstitutter kan foretage registersamkøring og videregivelse af
oplysninger til pensionsinstitutterne, om hvorvidt deres medlemmer
(ellers disses ægtefæller mv.) modtager sociale ydelser, således at
pensionsinstitutterne kan yde en målrettet rådgivning. Baggrunden for
lovforslaget er, at der med virkning fra 1. januar 2018 er sket en række
ændringer af aldersopsparingen, som ifølge pensionsinstitutterne
21
nødvendiggør en målrettet rådgivningsindsats for kunder, der modtager
indkomstafhængige sociale ydelser.
Formålet med lovforslaget er at lette pensionsinstitutternes mulighed
for at identificere kunder, som, de mener har behov for en mere
målrettet rådgivningsindsats.
Lovforslaget vedrører således adgangen til behandling af
personoplysninger og er omfattet af reglerne i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, ligesom
persondatabehandlingen er omfattet af retten til respekt for privatliv
beskyttet blandt andet i Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 og EU-Chartrets artikel 7
samt Chartrets artikel 8 om beskyttelsen af personoplysninger.
I databeskyttelsesforordningens artikel 5 opregnes en række
grundlæggende principper for persondatabehandling, herunder krav
om, at personoplysninger skal behandles ud fra princippet om
lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed, samt indsamles til
udtrykkeligt angivne og legitime formål (formålsbegrænsning) og i
øvrigt være nødvendige i forhold til de formål, hvortil de behandles
(princippet om dataminimering).
I bemærkningerne anføres det, at lovforslaget af hensyn til privatlivet
fred og princippet om dataminimering sætter snævre grænser for
udveksling af data, og at der alene videregives oplysninger om, at
kunden eller en anden relateret person modtager sociale ydelser, men
ikke konkrete oplysninger om ydelserne eller ydelsesmodtagerne.
Ifølge bemærkningerne har pensionsbranchen oplyst, at kunderne
erfaringsmæssigt kun i meget begrænset omfang reagerer, hvis de
bredt modtager opfordringer til at rette henvendelse med henblik på
rådgivning. Pensionsinstitutterne ville derudover være nødt til at sende
breve ud på månedsbasis, idet der er tale om løbende ydelser og
dermed potentiale for nye kunder i målgruppen hver måned.
Det fremhæves desuden, at behandlingen af oplysningerne vil forfølge
en sa fu ds æssig i teresse, og at oplys i ger e aldrig å ”a ve des
i markedsføringsøjemed af pengeinstitutterne, men alene med henblik
på, at den enkelte kunde opnår den bedst mulige pensionsprofil inden
for pe gei stituttets produktportefølje”.
Instituttet efterlyser i den forbindelse en nøjere redegørelse for,
hvorfor en eventuelt manglende effektivitet ved orientering ved brev
nødvendiggør videregivelse af oplysninger til pensionsinstitutterne.
Instituttet bemærker, navnlig i lyset af princippet om dataminimering
og det almindelige proportionalitetsprincip (gældende såvel i
menneskeretten ved et indgreb i en rettighed og i forvaltningsretten
ved sagsbehandling mv.), at det næppe kan anses for godtgjort, at det
er nødvendigt at videregive oplysninger til pensionsinstitutterne med
22
henblik på rådgivning – som kunderne i øvrigt ikke har anmodet om
eller er blevet oplyst omkring.
I lovbemærkningerne anføres det, at der vil kunne opstå tilfælde, hvor
Udbetaling Danmarks behandling af oplysninger efter lovforslaget ikke
ka ru es i de for kravet o for åls egræ s i g i artikel 5 i EU’s
databeskyttelsesforordning. Det skyldes, at eksisterende
ydelsesmodtagere ikke nødvendigvis forventer, at de oplysninger, som
de har afgivet i forbindelse med ansøgning om ydelsen, senere vil
kunne blive brugt til rådgivning i et pensionsinstitut.
Ministeriet har på baggrund heraf valgt at udforme lovforslaget inden
for en særlig undtagelsesbestemmelse i databeskyttelsesforordningens
artikel 23 hvorefter en række af forpligtelserne i forordningen kan
begrænses ved national lov. Det betyder, at lovforslaget ikke behøves
leve op til visse af retssikkerhedsgarantierne i
databeskyttelsesforordningen.
Udgangspunktet vil være, at såvel eksisterende og nye
ydelsesmodtagere skal orienteres om registersamkøringen i medfør af
oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.
Ministeriet vurderer imidlertid, at det vil være uforholdsmæssigt
økonomisk byrdefuldt for pensionsinstitutterne at orientere de
eksisterende ydelsesmodtagere inden samkøringen finder sted. Disse vil
i stedet blive orienteret hurtigst muligt. Også på dette punkt vil
forordningens regler fraviges nationalt jf. forordningens artikel 22.
Instituttet finder lovforslagets indhold betænkeligt af en række grunde:
1. Nødvendigheden af videregivelsen til pensionsinstitutterne er efter
instituttets vurdering ikke godtgjort i forhold til de skærpede krav
til proportionalitet, som princippet om dataminimering medfører,
når der særligt henses til, at den samfundsmæssige interesse,
e lig e ” ålrettet rådgiv i gsi dsats” ikke altid vil ku e
udsondres fra egentlig markedsføring.
2. Eksisterende ydelsesmodtagere vil ikke få kendskab til, at
oplysninger, de har afgivet til anden brug, kan anvendes i
rådgivningsøjemed hos pensionsinstitutter, og de vil ikke blive
orienteret forud for en registersamkøring.
3. Undtagelsesbestemmelserne i databeskyttelsesforordningen synes
at være brugt ganske vidtgående.
Instituttet skal i den forbindelse henvise til sit høringssvar af 22. august
2017 om databeskyttelsesloven1, hvor instituttet blandt andet
fremhævede, at selvom forordningens artikel 23 giver adgang til at
undtage blandt andet fra kravet om formålsbegrænsning af
persondatabehandling, er det afgørende, at denne adgang benyttes
undtagelsesvist, da en fravigelse fra dette helt centrale princip for
persondataretten kan føre til en generel svækkelse af borgernes
databeskyttelse.
23
Med venlig hilsen
Marya Akhtar Luckow
SPECIALKONSULENT
24
8. Rigsrevisionen
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 1. november 2018 sendt udkast om lovforslag om
udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende
engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner i høring.
Rigsrevisionen har gennemgået lovforslaget med fokus på bestemmelser vedrørende statslige revisions-
og/eller regnskabsforhold jf. Rigsrevisorlovens §§ 7 og 10 og kan konstatere, at det ikke omhandler sådanne
forhold.
Rigsrevisionen har derfor ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Sara Drevfors
Fuldmægtig
25
9. Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet
Tak for opfordringen til at afgive høringssvar om ovennævnte udkast til lovforslag.
Vi har ingen kommentarer til udkastet, idet det ikke er muligt at udarbejde et tilstrækkeligt
grundigt høringssvar inden for den meddelte frist.
Venlig hilsen
Søren Carøe
Formand
---------------------------------------
26
10. SAND – De Hjemløses Landsorganisation
Høring over forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark (udsøgning af målgrupper
til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i
obligatoriske arbejdsmarkedspensioner)
SAND – De Hjemløses Landsorganisation skal hermed kvittere for det fremsendte udkast til
lovforslag.
Indledningsvis må vi berette, at vi i SAND antager at det fremsendte lovforslag - set i forhold til
hjemløse – for at være et kreativt indslag, der er et udslag af god dansk sort humor, idet vi
forudsætter at Styrelsen er bekendt med at hjemløse ikke (eller kun i yderst sjældne tilfælde) har
eller nogensinde opnår pensionsordninger.
I anledning af den sig hurtigt nærmende jul, skal vi sluttelig udtrykke vor store beundring over at
Styrelsen allerede er bekendt med vores og andres høringssvar allerede før de er blevet afsendt,
således at et kvalifi eret lovforslag har ku e fre sættes i Folketi get i går….
Med venlig hilsen
Ole Skou
Cand.jur. & Soc.rdg.
SAND - De hjemløses landsorganisation
Sundholmsvej 34, st.
2300 København S.
Tlf. 4073 3537
os@sandudvalg.dk
27
11. Ældresagen
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af Lov om Udbetaling Danmark
Sammenfatning
Ældre Sagen skal indledningsvis konstatere, at nærværende lovforslag er en direkte konsekvens af
de ekstre t ko pli erede odel, regeri ge har valgt til ”løs i g” af sa spilspro le et.
Frem for at løse samspilsproblemet ved at reducere modregningen af private
pensionsudbetalinger i den sociale pension er der indført en række komplicerede skatteregler, der
gør det mere fordelagtigt at indbetale til en pensionsordning. Imidlertid er reglerne udformet, så
borgere, der ikke udnytter dem på en økonomisk optimale måde, i nogle tilfælde bliver økonomisk
straffet. For at undgå denne konsekvens er det ifølge lovforslaget nødvendigt, at
pensionsinstitutterne kan identificere disse pensionskunder for at kunne yde dem såkaldt
” ålrettet rådgiv i g”.
Ældre Sagen er enig i, at det under de givne omstændigheder – dvs. den vedtagne samspilsløsning
– er nødvendigt at yde denne rådgivning. Og da folk ikke selv er i stand til at overskue, om de har
brug for rådgivning, er lovforslaget for så vidt også nødvendigt. Men denne nødvendighed viser
desværre med al ønskelig tydelighed, at den vedtagne samspilsløsning, oven i et i forvejen
kompliceret system, medfører så komplekse og uigennemskuelige regler for den almindelige
pensionsopsparer, at det truer med at undergrave tilliden til pensionssystemet.
Kommentarer
Som en konsekvens af lovforslaget vil et pensionsinstitut fremover kunne få oplysninger om,
hvorvidt et medlem modtager sociale ydelser, og/eller om en person, der er gift/samlevende med
medlemmet, modtager sociale ydelser som fx førtidspension eller kontanthjælp. Dette vil kunne
ske, uanset om borgeren ønsker, at disse oplysninger videregives, og uden at borgeren i øvrigt kan
undgå, at oplysningerne udveksles, fordi medlemskab af pensionsordningen er obligatorisk.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at en logerende - i forbindelse med nogle af de ydelser, der
udløser oplysning om modtagelse af indtægtsafhængige sociale ydelser - kan blive forvekslet med
en samlevende. Det betyder, at en logerende eller en udlejer kan blive kontaktet af sit
pensionsinstitut med henblik på rådgivning om mulige konsekvenser af indbetaling til
28
pensionsopsparing, hvoraf den logerende/udlejeren kan konkludere, at udlejeren/den logerende
modtager visse sociale ydelser.
For at gøre udvekslingen af oplysninger mellem pensionsinstitutterne og Udbetaling Danmark
mulig og lovlig anvendes i lovforslaget forskellige undtagelsesbestemmelser i
databeskyttelseslovgivningen med henvisni g til, at der er tale o ”udførelse af e opgave i
sa fu dets i teresse”.
Da indbetalingerne til de pensionsordninger, der er omfattet af lovforslaget, i forvejen er
o ligatoriske for lø odtagere , estår de ”sa fu ds æssige i teresse”, så vidt Ældre Sagen
kan se, først og fremmest i at sikre, at der sker en omlægning fra indbetalinger til
fradragsberettigede ordninger, til indbetalinger til ikke-fradragsberettiget aldersopsparing. Det er
denne omlægning, der på kort sigt tilvejebringer det provenu, der er forudsat anvendt til det
øgede skattefradrag for pensionsindbetaling, der er indført med L 724 (Lavere skat på
arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.).
Ældre Sagen er som nævnt enig i, at der er et væsentligt behov for rådgivning af den enkelte
lø odtager, givet de etydelige ko pleksitet, so regeri ge s ”sa spilsløs i g” har
i trodu eret ove i et i forveje uhyre ko pli eret syste . Vi å så glæde os over, at forslaget ”i
overvejende grad lever op til principperne for agil erhvervsrettet reguleri g.”
Ældre Sagen finder dog, at der er to yderligere betingelser, der skal være opfyldt for, at
aldersopsparingen kan fungere optimalt:
 Efter Ældre Sagens opfattelse skal det være ulovligt at gøre aldersopsparing til en ikke-
valgfri del af en obligatorisk pensionsordning. Hvis pensionsinstituttet eller
arbejdsmarkedets parter kan beslutte, at der skal ske indbetaling til aldersopsparing som
led i en obligatorisk pensionsordning, vil det kunne ramme nogle pensionsopsparere
økonomisk. I øvrigt vil indsamlingen og udvekslingen af oplysninger om modtagelse af
sociale ydelser i så fald være irrelevant.
 Pensionsinstitutterne har med L 1682 (Målretning af aldersopsparing) fået mulighed for at
indeholde en acontoskat, når et medlem indbetaler til aldersopsparing. Fra det lovforslag,
der blev sendt i høring, til det endelige lovforslag skete der dog en ændring fra, at
pensionsinstituttet skal tilbageholde acontoskatte til, at pensionsinstituttet kan indeholde
29
acontoskat. Hvis pensionsinstituttet ikke indeholder acontoskat, betyder indbetaling til
aldersopsparing en stigning i skatten for lønmodtageren. I første omgang indgår
indbetalingen til den obligatoriske pension ikke i indkomsten, fordi der er bortseelsesret
for indbetalinger fra arbejdsgiveren. Men da indbetaling til aldersopsparing ikke er
fradragsberettiget, indberetter pensionsinstituttet indbetalingen til aldersopsparing, så
den tillægges lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Ældre Sagen foreslår, at
pensionsbeskatningsloven ændres, således at pensionsinstitutterne skal indeholde
acontoskat ved indbetaling til aldersopsparing i en obligatorisk pensionsordning, senest fra
det tidspunkt hvor den fuldautomatiserede løsning til udveksling af oplysninger er klar.
Herudover skal vi be ærke, at der i de foreslåede § j a ve des eteg else ”et
pe sio si stitut”, ude at dette er ær ere defi eret i love eller ved he vis i g til a dre
lov este elser. Tilsvare de a ve des eteg else ”o ligatorisk ar ejds arkedspe sio ”, ude
at det fre går af love , hvorda ”o ligatorisk” er defi eret, og ude at det fre går, hvorda e
”ar ejds arkedspe sio ” ær ere er defi eret. Ældre sage skal opfordre til, at disse egre er
defineres klart.
Det skal yderligere bemærkes, at det ikke fremgår, om lovforslagets bestemmelser om udveksling
af oplysninger om modtagelse af sociale ydelse også finder anvendelse i relation til udenlandske
pensionsinstitutter, jf. at pensionsordninger i princippet også kan oprettes i udenlandske
pensionsinstitutter. Vi savner endvidere oplysninger om det forventede antal personer (cpr-
numre), der vil blive udvekslet oplysninger om, ligesom det undrer Ældre Sagen, at der ikke –
ifølge lovbemærkningerne – tilføres ressourcer til Datatilsynet til kontrol af ordningen.
Afslutningsvis skal Ældre Sagen påpege den uhensigtsmæssige korte høringsfrist, ligesom vi i øvrigt
undrer os over, at lovforslaget ikke fremgår af regeringens lovprogram.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
30
12. 3F
3F har ingen bemærkninger til ovennævnte høring.
Venlig hilsen
Line Hansen
Sekretær
AUI - Arbejdsmarked, uddannelse og integration
31
13. Ankestyrelsen
Høring til udkast om lovforslag om udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om
aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i obligatoriske
arbejdsmarkedspensioner.
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
32
14. Erhvervsstyrelsen
Kære Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. Lov om Udbetaling Danmark (Udsøgning af
målgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende
engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner).
Administrative konsekvenser
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at udkastet medfører administrative
konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.
Principper for agil erhvervsrettet regulering
TER har følgende bemærkninger om principperne for agil erhvervsrettet regulering.
TER har i forbindelse med præhøringen af forslaget afgivet bemærkninger til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings vurdering af efterlevelsen af principperne for agil erhvervsrettet
regulering. TER har ingen yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Christina Gardshodn
Stud.jur.
ERHVERVSSTYRELSEN
Direktionssekretariatet - Team Jura
33
15. Digitaliseringsstyrelsen
Til rette vedkommende,
Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen,
Katja Reedtz Lund
34
16. Danske A-kasser
Kære STAR
Tak for den tilsendte høring om lovforslag om udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om
aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i obligatoriske
arbejdsmarkedspensioner.
Danske A-kasser har ingen kommentarer til dette udkast.
Med venlig hilsen
Brian Kjøller
Chefkonsulent
35
17. Forbrugerombudsmanden
Høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark.
Forbrugerombudsmanden har modtaget ovennævnte lovforslag til høring.
Vi kan oplyse, at forslaget ikke giver Forbrugerombudsmanden anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Frederik Plesner
36
18. Moderniseringsstyrelsen
Til STAR
Moderniseringsstyrelsen har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag.
Med venlig hilsen
Frank Nielsen
_____________________________
37
19. Statsforvaltningen
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Under henvisning til mail af 1. november 2018 (J.nr. 18/16005) om høring over udkast om
lovforslag om udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing
eller supplerende engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, skal det oplyses, at
Statsforvaltningen ikke har bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Rikke Hinrichsen
direktionsassistent
38
20. Udbetaling Danmark
UDK-01-01-0001
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Udbetaling Danmark har modtaget høring af 1. november 2018 over forslag til lov om ændring af
lov om Udbetaling Danmark (udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring,
aldersopsparing eller supplerende engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner).
Udbetaling Danmark har ingen bemærkninger til det fremsendte lovforslag.
Venlig hilsen
Sofie Jæger