Høringsnotat og høringssvar over ændringsforslag nr. 3 og 6-8, fra transport-, bygnings- og boligministeren

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
12. november 2018
2018-790
Vedr. forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov
om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte
boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvik-
ling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler,
ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) L38
Hermed sendes høringsnotat og høringsvar vedrørende ændringsforslag til
ovennævnte lovforslag.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
L 38 Bilag 12
Offentligt


Til: Transportministeriet (trm@trm.dk), almenbolig@tbst.dk (almenbolig@tbst.dk)
Cc: Mette Jensen (MEHE@kl.dk), Berit Mathiesen (BEM@kl.dk)
Fra: Charlotte Amalie Malling (CMA@kl.dk)
Titel: Høringssvar – KL – Initiativer der modvirker parallelsamfund
Sendt: 12-10-2018 12:41:19
Bilag: KLs høringssvar til udkast til ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger mv.pdf; signaturbevis.txt;
Til Transport,- Bygnings- og Boligministeriet
Hermed fremsendes KL's høringssvar til udkast til ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov
om leje af almene boliger og lov.
Med venlig hilsen
Charlotte Amalie Malling
Konsulent
Teknik og Miljø
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
E
+45 3370 3743
CMA@kl.dk
T
W
+45 3370 3370
kl.dk
-- AKT 435799 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar – KL – Initiativer der modvirker parallelsamfund ] --
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
L 38 Bilag 12
Offentligt
Dato: 12. oktober 2018
Sags ID: SAG-2018-01755
Dok. ID: 2646302
E-mail: CMA@kl.dk
Direkte: 3370 3743
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
NOTAT
KL's høringssvar til udkast til ændringsforslag til
forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
mv.
KL tager forbehold for politisk behandling af lovforslaget og tager ligeledes
forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, der forhandles
særskilt.
KL sendte den 23. august høringssvar til forslag til ændring af lov om
almene boliger, hvor KL bl.a. fremførte, at KL savner udtrykkelig hjemmel til
påbud og dermed mulighed for, at kommunalbestyrelsen i ”ghettoområder”
kan stille krav om salg, nedrivninger, omdannelse mv. Efterfølgende er der
udsendt et ændringsforslag til loven.
KL finder det yderst positivt, at der med ændringsforslaget er lyttet til
kommunerne.
KL er særligt positiv overfor, at kommunerne får mulighed for at give påbud
om salg og nedrivning i de tilfælde, hvor det er ikke er muligt at blive enige
med boligorganisationen om den udviklingsplan, der ifølge lovforslagets
§168 a skal udarbejdes, for at nå målet om, at der ikke skal være ghettoer i
Danmark i 2030.
KL savner dog en saglig begrundelse for, hvorfor der gælder en anden
finansieringsmodel til omdannelse af de "hårde ghettoer" via et kommunalt
påbud.
KL mener i den forbindelse, at der bør gælde samme eller tilsvarende
finansieringsmodel, uanset om omdannelser sker som led i en fælles
udviklingsplan eller som led i et påbud om nedrivninger og salg.
Derudover vil der være et behov for uddybning af, hvordan
ekspropriationselementet harmonerer med den planlagte lovændring af
ekspropriationsreglerne.
KL er også positiv overfor lovforslagets §168 b, stk. 3, som giver
kommunerne mulighed for at indsætte en forretningsfører til midlertidigt at
udføre funktioner i boligorganisationen, såfremt boligorganisationen ikke
efterkommer et påbud.
Med venlig hilsen
Charlotte Amalie Malling
Konsulent, KL
-- AKT 435799 -- BILAG 2 -- [ KLs høringssvar til udkast til ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om al… --
Til: Transportministeriet (trm@trm.dk), almenbolig@tbst.dk (almenbolig@tbst.dk)
Fra: Sanne Steen Petersen (spe@bl.dk)
Titel: Høringssvar - BL - Initiativer der modvirker parallelsamfund
Sendt: 22-10-2018 16:07:36
Bilag: 2018_Høringssvar_Nye kriterier for udsatte boligområde og ghettoområder_kommunens kompetence til udviklingsplaner 4.0.pdf;
BL fremsender hermed høringssvar til høring over udkast til ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghetto-områder, initiativer til udvikling
eller afvikling af ghetto-områder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet
m.v.), som blev udsendt til høringsparterne den 4. oktober 2018.
Med venlig hilsen
Sanne Steen Petersen​
Chefjurist
+45 3376 2079
+45 2220 8773
spe@bl.dk
BL – Danmarks Almene Boliger
Studiestræde 50
1554 København V
+45 3376 2000
www.bl.dk
BL – DANMARKS ALMENE BOLIGER ER EN INTERESSE- OG BRANCHEORGANISATION FOR CA. 500 ALMENE BOLIGORGANISATIONER MED OVER
560.000 BOLIGER - ELLER HVER 5. DANSKE BOLIG. VI HUSER ALLE SLAGS MENNESKER, OG DET ER VI STOLTE AF. MØD OS PÅ BL.DK OG DE
SOCIALE MEDIER TWITTER, LINKEDIN OG FACEBOOK.
​TILMELD DIG VORES NYHEDSBREVE, OG BLIV OPDATERET OM NY LOVGIVNING, NYE INITIATIVER, KURSER OG ARRANGEMENTER.
-- AKT 435799 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar - BL - Initiativer der modvirker parallelsamfund ] --
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
den 19. oktober 2018
Høring over udkast til ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om almene
boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte bolig-
områder og ghetto-områder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghetto-områder, skærpelse
af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.)
BL – Danmarks Almene Boliger har modtaget overstående høring og afgiver hermed hørings-
svar.
Forslaget giver kommunerne mulighed for at gennemføre en udviklingsplan i et af de såkaldte
hårde ghettoområder udenom den almene boligorganisation, hvis kommunen og boligorganisa-
tionen ikke kan opnå enighed om en fælles udviklingsplan.
Denne kompetence bringer de almene boligorganisationer i en svær situation, da det vil give et
unødigt pres på boligorganisationerne i deres samarbejde med kommunerne omkring en fælles
udviklingsplan – også selvom kommunens udviklingsplanen først skal godkendes af transport,
bygnings- og boligministeren og skal i høring hos boligorganisationen før ministerens godken-
delse.
Hverken de almene boligorganisationer eller kommunerne kan være tjent med denne situation
med spekulationer og potentielt dyre erstatningssager, som fuldstændigt kan sætte udviklingen
i boligområderne i stå.
BL opfordrer til at arbejdet i boligområderne baseres på et gensidigt samarbejde mellem bolig-
organisationerne og kommunerne – som det oprindeligt var tanken for disse udviklingsplaner,
og som det sædvanligvis ses i andre sammenhænge, hvor boligorganisationer og kommunerne
har et godt samarbejde.
Med venlig hilsen
-- AKT 435799 -- BILAG 4 -- [ 2018_Høringssvar_Nye kriterier for udsatte boligområde og ghettoområder_kommune… --
Til: Transportministeriet (trm@trm.dk), almenbolig@tbst.dk (almenbolig@tbst.dk)
Fra: Peter Bjerre (pebj@udsatte.dk)
Titel: Høringssvar – Rådet for Socialt Udsatte – Initiativer der modvirker parallelsamfund
Sendt: 22-10-2018 14:34:39
Bilag: Høringssvar - Rådet for Socialt - Udsatte - Initativer der modvirker parallelsamfund.pdf;
Hermed fremsendes Rådet for Socialt Udsattes høringssvar angående ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om almene
boliger mv., lov om leje af almene boliger og lov om leje.
Venlig hilsen
Peter Bjerre
Politisk konsulent
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
m +45 41 85 10 79 e pebj@udsatte.dk
t +45 41 85 11 00 w www.udsatte.dk
a St. Torvegade 26, 3700 Rønne
-- AKT 435799 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar – Rådet for Socialt Udsatte – Initiativer der modvirker parallelsamfund ] --
Høring over udkast til ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje
Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen.
Rådet vil gerne henvise til tidligere høringssvar af 22. august, da ændringsforslaget ikke ændrer
ved det forhold, som Rådet her udtrykte kritik af. Ændringerne vil fortsat bevirke at andelen af
almene familieboliger reduceres betydeligt i de pågældende områder. Rådet kan ikke støtte
dette, da den almene boligsektor er helt afgørende ift. at tilvejebringe betalbare boliger til
nogle af samfundets mest udsatte borgere. Sektoren løser en vigtig boligsocial opgave for
samfundet og bør styrkes og ikke afvikles.
Rådet vil dertil anmode Trafik-, Bygge- og Boligministeriet om i lovforslagets bemærkninger at
redegøre for, hvor mange mennesker, som formodes at miste deres bolig som følge af
ændringerne, idet det vil indikere omfanget af den potentielt omfattende
genhusningsforpligtelse, som kommunalbestyrelsen vil stå overfor, og som er af afgørende
betydning for de ramte borgere.
Med venlig hilsen
Jann Sjursen
Att. Trine Niss Bjørling
Trafik-, Bygge- og Boligministeriet
22. oktober 2018
-- AKT 435799 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar - Rådet for Socialt - Udsatte - Initativer der modvirker parallelsamfund ] --
Til: Transportministeriet (trm@trm.dk), almenbolig@tbst.dk (almenbolig@tbst.dk)
Cc: Martin Yhlén (myh@arkitektforeningen.dk)
Fra: Martin Yhlén (myh@arkitektforeningen.dk)
Titel: Høringssvar – Arkitektforeningen – Initiativer der modvirker parallelsamfund”
Sendt: 22-10-2018 14:26:35
Bilag: Høringssvar 221018.pdf;
På vegne af Arkitektforeningens vicedirektær, Annette Blegvad, har jeg hermed fornøjelsen, at fremsende
arkitektforeningens bemærkninger til høring over initiativer der modvirker parallelsamfund.
Med venlig hilsen
Martin Yhlen
-- AKT 435799 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar – Arkitektforeningen – Initiativer der modvirker parallelsamfund” ] --
Dato
22. oktober 2018
Åbenrå 34
DK-1124 København K
(+45) 30859000
mail@arkitektforeningen.dk
w w w.arkitektforeningen.dk
CVR 6257231
0
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
E-mail: trm@trm.dk, almenbolig@tbst.dk
Høring over udkast til ændringsforslag til forslag til lov om
ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af al-
mene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområ-
der og ghetto-områder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghetto-
områder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af le-
jekontrakt på grund af kriminalitet m.v.)
Arkitektforeningen takker for det tilsendte materiale og for mulighe-
den for at afgive høringssvar høring over udkast til ændringsforslag til
forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje
af almene boliger og lov om leje.
Generelle bemærkninger
Arkitektforeningen støtter overordnet boliginitiativer og lovændrin-
ger, der nedbryder eksisterende ghettoområder og forebygger at ud-
satte boligområder udvikler sig til en ghetto.
Arkitektforeningen har siden udgivelsen af bogen ’Arkitektur der for-
andrer - Fra ghetto til velfungerende byområde’ haft fokus på udfor-
dringerne i udsatte boligområder, og hvordan man kommer disse pro-
blemer til livs. Ny forskning bekræfter Arkitektforeningens konklusio-
ner, om at hverken fysiske tiltag, såsom nedrivning af boligblokke, el-
ler sociale tiltag kan stå alene. Det er i kombinationen af fysiske- og
sociale indsatser, at løsningen på udfordringen med ghettoområder
og udsatte boligområde skal findes.
Specifikke bemærkninger
Arkitektforeningen mener overordnet, at beboerdemokratiet skal re-
spekteres – også når det kommer til de nærmere bestemmelser for
-- AKT 435799 -- BILAG 8 -- [ Høringssvar 221018 ] --
udviklingsplaner. Selvom kommunerne med dette lovforslag får mu-
lighed for at gennemføre en udviklingsplan i et ghettoområde ved
manglende enighed med boligorganisationen, er det fortsat vigtigt, at
der i alle situationer, der vedrører udviklingsplaner, søges opnåelse af
en boligafdelings godkendelse til at iværksætte arbejder og aktiviteter.
Ganske enkelt fordi beboernes ejerskab og forankring til arbejder og
aktiviteter er afgørende for enhver omdannelsesproces af ghettoer og
udsatte boligområder.
Arkitektforeningen står til rådighed med uddybende kommentarer i
forbindelse med denne høring over høring over udkast til ændrings-
forslag til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov
om leje af almene boliger og lov om leje.
Med venlig hilsen
Annette Blegvad
Vicedirektør
Arkitektforeningen
Til: Transportministeriet (trm@trm.dk), almenbolig@tbst.dk (almenbolig@tbst.dk)
Cc: Ask Svejstrup (ask@sandudvalg.dk), Rene Nielsen (rene@sandudvalg.dk), Nancy Pelle (nancy@sandudvalg.dk)
Fra: Ole Skou (os@sandudvalg.dk)
Titel: Høringsvar - SAND, De Hjemløses Landsorganisation - "Initiativer der modvirker parallelsamfund"
Sendt: 22-10-2018 11:02:10
Bilag: Høringssvar Initiativer der modvirker parallelsamfund.docx;
Transport-, Bygnings – og Boligministeriet
Att. Trine Niss Bjørling
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Hermed fremsendes vedhæftet vort høringssvar
Med venlig hilsen
SAND – De Hjemløses Landsorganisation
-- AKT 435799 -- BILAG 9 -- [ Høringsvar - SAND, De Hjemløses Landsorganisation - Initiativer der modvirker parall… --
Transport-, Bygnings – og Boligministeriet 21.10.2018
Att. Trine Niss Bjørling
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Høring – Initiativer der modvirker parallelsamfund
SAND - De Hjemløses Landsorganisation skal hermed kvittere for det fremsendte
høringsmateriale.
Ændringsforslaget til forslag til lov om ændring af lov om leje af almene boliger og lov
om leje skal ses som en del af et nu samlet lovforslag.
Et forslag som vi, i et hjemløseperspektiv, kun kan tage afstand fra, idet man fra
politisk hold forsøger at løse et alvorligt samfundsproblem, der er skabt gennem
mange år uden politisk indgriben, med et overgreb mod den almennyttige
boligbevægelse og demokratiet i denne.
Med dette sidste forslag til ændring af loven, ønsker man nu angiveligt at give KL
(kommunerne) mulighed for at overtage boligselskabernes handlemuligheder ved at
indsætte en ”kommunal administrator” og sætte lokaldemokratiet ud af funktion, hvis
boligforeningerne ikke handler som lokalpolitikerne ønsker. Et tiltag der fremtidigt
giver vide rammer for at afvikle dele af den almene boligsektor.
Almene boliger er som hovedregel den primære og måske eneste mulighed for at
hjemløse og svært udsatte kan opnå eget tag overhovedet og dermed er lovforslaget
også et overgreb mod disse grupper. Hjemløse og svært udsatte har normalt ingen
mulighed for at købe hus, andels- eller ejerlejlighed.
Når man som foreslået vil nedrive et stort antal boliger i eksisterende socialt
boligbyggeri som følge af et krav om at nedbringe antallet af familieboliger til højst
40% i visse områder, uden en samtidig forpligtelse til som et minimum at opføre af et
tilsvarende antal boliger, vil det som konsekvens også ramme hjemløse og andre
svært socialt udsatte.
-- AKT 435799 -- BILAG 10 -- [ Høringssvar Initiativer der modvirker parallelsamfund ] --
Man fastsætter reelt nok en forpligtelse til genhusning andetsteds af de
tvangsforflyttede borgere, men dette vil imidlertid have den naturlige konsekvens at
de hjemløses muligheder for at komme i egen bolig reduceres væsentligt eftersom
boligkøen nu bliver endnu længere for dem.
Det samlede lovforslag står i skærende kontrast til regeringens socialpolitiske tiltag
om ”Housing first” og ønsker og planer om få nedbragt antallet af hjemløse på dyre
og langvarige forsorgshjemsophold ved at beboerne kommer ud i egen bolig. Planer
der mere eller mindre er født til at mislykkes efter den påtænkte reduktion af antallet
af almene boliger.
Derfor må der, hvis denne lovgivning vedtages, samtidig kræves vedtaget en
forpligtigelse til konkrete initiativer til etablering af ny erstatningsboliger og ydermere
af flere egnede og betalbare boliger til hjemløse og svært social udsatte mennesker.
Konsekvensen af manglende handling vil med sikkerhed få hjemløsetallet til at stige
yderligere.
Med venlig hilsen
SAND - De Hjemløses Landsorganisation
Ole Skou
Cand.jur. & Soc.rdg.
De hjemløses landsorganisation
Sundholmsvej 34, st.
2300 København S.
Tlf. 4073 3537
os@sandudvalg.dk
Til: Transportministeriet (trm@trm.dk), almenbolig@tbst.dk (almenbolig@tbst.dk)
Cc: Landsbyggefonden (lbf@lbf.dk)
Fra: Birger R. Kristensen (brk@lbf.dk)
Titel: Høringssvar - Landsbyggefonden- Initiativer der modvirker parallelsamfund Høring over udkast til ændringsforslag til forslag
til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje
E-mailtitel: Høringssvar - Landsbyggefonden- Initiativer der modvirker parallelsamfund Høring over udkast til ændringsforslag til forslag
til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Id nr.: 425595)
Sendt: 17-10-2018 11:15:39
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Landsbyggefonden har ikke bemærkninger til ændringsforslaget, idet fonden dog ikke tager stilling til de ekspropriationsmæssige
problemstillinger og overvejelserne i den anledning.
Med venlig hilsen
Landsbyggefonden
Birger R. Kristensen
Med venlig hilsen​
Birger R. Kristensen
Sekretariatschef
Direktion
Landsbyggefonden
Studiestræde 50
1554 København V
Telefon: 3376 2000
​Telefax: 3376 2005
Direkte telefon: 3376 2112
Email: brk@lbf.dk
Landsbyggefonden er en selvejende institution, der er oprettet ved lov. Læs mere på www.lbf.dk
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: trm@trm.dk <trm@trm.dk>
Sendt: 4. oktober 2018 11:22
Til: samfund@advokatsamfundet.dk; mail@arkitektforeningen.dk; post@alzheimer.dk; abf@abf-rep.dk;
Ankestyrelsen Familieretsafdelingen (ast@ast.dk <ast@ast.dk>; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
<ae@ae.dk>; atpe@atp-ejendomme.dk; BAT-Kartellet <bat@batkartellet.dk>; info@bedrepsykiatri.dk;
Boligselskabernes Landsforening <bl@bshus.dk>; bosam@bosam.dk; Byggeskadefonden <bsf@bsf.dk>;
bvb@bvb.dk; info@byggesoc.dk; 'info@bygherreforeningen.dk' <info@bygherreforeningen.dk>;
info@cfbu.dk; dl@dklf.dk; Dansk Byggeri <info@danskbyggeri.dk>; info@danskenergi.dk;
info@danskerhverv.dk; mail@danskfjernvarme.dk; ds@socialraadgiverne.dk; duf@duf.dk; Danske Advokater
<mail@danskeadvokater.dk>; info@danskeark.dk; Danske Handicaporganisationer <dh@handicap.dk>;
Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; dsf@dsfnet.dk; kontakt@danskeudlejere.dk; info@danske-
aeldreraad.dk; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; Retten i København <kobenhavn@domstol.dk>;
dch@dch.dk; Dansk Industri <di@di.dk>; Ejendomsforeningen Danmark <info@ejendomsforeningen.dk>;
mail@finansdanmark.dk; fri@frinet.dk; fsr@fsr.dk; fdr@fdr.dk; Forsikring og Pension
<fp@forsikringogpension.dk>; info@frivilligraadet.dk; hhe@asb.dk; Håndværksrådet <hvr@hvr.dk>; Institut
for Menneskerettighederne <info@humanrights.dk>; Kommunernes Landsforening <kl@kl.dk>;
pj@kollegiekontoret.dk; 'kk@kommunekredit.dk' <kk@kommunekredit.dk>; sikkermail@bdo.dk;
mail@landdisktrikterne.dk; Landsbyggefonden <lbf@lbf.dk>; llodk@llodk.dk; los@los.dk; info@ok-
fonden.dk; pf@psykiatrifonden.dk; rem@sm.dk; post@udsatte.dk; sbi@sbi.dk; kontakt@selveje.dk;
sfi@sfi.dk; landsforeningen@sind.dk; fsd@socialchefforeningen.dk; sl@sl.dk; tekniq@tekniq.dk;
'pote@atp.dk' <pote@atp.dk>; aeldresagen@aeldresagen.dk; Beskæftigelsesministeriet <bm@bm.dk>;
Finansministeriet <fm@fm.dk>; Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Socialmin. <sm@sm.dk>; Statsministeriet
<stm@stm.dk>; Økonomi- og Indenrigsministeriet <oim@oim.dk>; Erhvervsministeriet <em@em.dk>;
-- AKT 435799 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar - Landsbyggefonden- Initiativer der modvirker parallelsamfund Høring o… --
'ufm@ufm.dk' <ufm@ufm.dk>; UIM Hovedpostkasse <uim@uim.dk>; Lovkvalitetskontoret@jm.dk;
sbsby@sbsby.dk; par@par.dk; info@danskelejere.dk; ah@aruphvidt.dk; sand@sandudvalg.dk;
sbhboformer@sbh-boformer.dk
Emne: Høring over udkast til ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov
om leje af almene boliger og lov om leje - frist den 22. oktober 2018 (Id nr.: 425595)
Til alle høringsparter
Vedlagt er høring over udkast til ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.,
lov om leje af almene boliger og lov om leje.
Høringsfristen er mandag den 22. oktober 2018.
Venlig hilsen
Trine Niss Bjørling
Specialkonsulent
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Ministry of Transport, Building, and Housing
Lovkontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Til: Transportministeriet (trm@trm.dk), almenbolig@tbst.dk (almenbolig@tbst.dk)
Cc: jette.moller@yahoo.dk (jette.moller@yahoo.dk)
Fra: SOS Racisme (sos@sosracisme.dk)
Titel: Hoeringssvar fra SOS Racisme vedr initiativer der modvirker saakaldte parallelsamfund
Sendt: 21-10-2018 19:09:55
Bilag: Hoeringssvar_SOSRacisme_Initiativer_der_modvirker_saakaldte_parallelsamfund.pdf;
Hoeringssvar_SOSRacisme_Initiativer_der_modvirker_saakaldte_parallelsamfund.docx;
Se venligst vedhæftede høringssvar.
Venlig hilsen,
For SOS Racisme
Anne Nielsen
-- AKT 435799 -- BILAG 12 -- [ Hoeringssvar fra SOS Racisme vedr initiativer der modvirker saakaldte parallelsamfu… --
SOS Racisme
Nørre Allé 7,
2200 Kbh. N.
sos@sosracisme.dk
www.sosracisme.dk
21. oktober 2018
Høringssvar fra SOS Racisme vedr. initiativer der modvirker såkaldte parallelsamfund
Til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
att. trm@trm.dk og almenbolig@tbst.dk
SOS Racisme står ikke på høringslisten til dette lovforslag, men har fundet forslaget på
Høringsportalen, og fremsender dette uopfordrede høringssvar.
SOS Racisme er imod diskrimination af etniske minoriteter i boligområderne og af de almennyttige
lejere og almennyttige boligforeninger, der er indeholdt i diverse lovudkast og allerede vedtagne love i
”ghetto”-pakken.
I ”Lov om etnisk ligebehandling” fra 2003, sidst ændret i 2012, hedder det:
§ 1. Loven har til formål at forhindre forskelsbehandling og at fremme ligebehandling af alle uanset race eller
etnisk oprindelse.
§ 2. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social
beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af
varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden.(...)
§ 3. Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af
vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.
Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse
behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller
praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den
pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at
opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.(...)
SOS Racisme mener ikke at der er tale om et sagligt formål, og vi mener ikke at de i lovforslaget nævnte
midler er hensigtsmæssige eller nødvendige.
Selv om ”ghetto”-lovgivningen ikke kun rammer etniske minoriteter eller folk fra bestemte religioner
eller fra bestemte lande, går den i højere grad ud over etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande, da disse er
overrepræsenteret i de såkaldte ”ghettoer”. Der er således tale om indirekte diskrimination. Det gælder også
for flygtninge og for nye parforhold fra etniske minoriteter, der skal flytte sammen: de får sværere ved
at finde en bolig, når de bliver nægtet adgang til de såkaldte ”ghetto”-områder, og de risikerer måske
endda at blive diskrimineret af almene boligforeninger, som ligger på kanten til at komme på en
såkaldt ”ghetto”-liste. Både indirekte og direkte diskrimination er ulovlig i Danmark. Og vi er imod, at man
-- AKT 435799 -- BILAG 13 -- [ Hoeringssvar_SOSRacisme_Initiativer_der_modvirker_saakaldte_parallelsamfund ] --
nedlægger boliger i en rimelig stand og til en rimelig leje, så meget mere som der ikke er bygget nye
lige så billige og gode alternative boliger til folk, der ikke har så mange penge.
Generelt bryder vi os ikke om den nedsættende sprogbrug, der ligger i lovforslaget med ordene
”parallelsamfund” og ”ghettoer”. Yderligere forstærkes den negative sprogbrug af tillægsord som ved
”hårde ghettoer”.
En ghetto betød oprindeligt en isoleret bydel, hvor jøder var tvunget til at bo, ordet bruges nu i andre
lande, om en meget fattig, isoleret bydel med beboere fra samme etniske eller sociale gruppe. Man kan
tale om parallelsamfund, når en bestemt minoritetsgruppe lever helt isoleret fra det øvrige samfund
med egne systemer og regler.
Men de socialt udsatte almennyttige boligområder er ikke forbeholdt folk fra en bestemt etnicitet eller
en bestemt social gruppe, så ingen af ordene, som spiller en afgørende rolle i denne lovgivning passer
med virkeligheden i Danmark i dag. De såkaldte ”ghetto”-områder har en høj procentdel af
indvandrere og flygtninge, bl.a. på grund af den måde, de er defineret på, med mere end 50% af
beboerne med ikke-vestlig herkomst som et af kriterierne. Mange flygtninge og indvandrere har
desuden haft svært ved at få en bolig andre steder end i det almennyttige byggeri.
Vi tænker, de problemer der er, må kunne løses på andre måder og med inddragelse af beboerne selv.
Ved nybyggeri kan man blande forskellige boligtyper: andels-, ejer-, almennyttige og private
udlejningsboliger, og man kan lade være med at bygge meget store og ensartede boligområder. Man
kan sikre sociale, uformelle byrum, hvor beboerne møder og ser hinanden, og satse på at inddrage flere
beboere i forpligtende fællesskaber og aktiviteter i de almennyttige bebyggelser. Desuden kunne
kommunerne forsøge at få anvisningsret til en meget større del af boligerne i kommunen, sådan som fx
Ballerup Kommune har, således at familier og andre, der ikke selv har været i stand til at skaffe sig en
bolig, vil kunne anvises en bolig af kommunen i et velfungerende boligkvarter.
Vi mener desuden at lejere i forbindelse med en sådan ekspropriation af boliger i ”ghettoer”, som
regeringen sigter på, ikke bør kunne siges op, med mindre der kan fremskaffes en midlertidig
erstatningslejlighed til tilsvarende husleje så tæt som muligt på boligområdet, så at det ikke behøver at
gå ud over deres børn, hvad angår skift af skole og daginstitution.
Vi ser lovforslaget som ikke kun et angreb på etniske minoriteter og socialt dårligt stillede i Danmark,
men også på lejerne i den almene boligsektor. Det almennyttige byggeri blev til for at løse problemer
med at få tilstrækkelig mange gode boliger til en pris, som folk uden store indtægter kunne betale.
Vi ser også angrebet på Landsbyggefonden som ulovligt, moralsk forkert, og som tyveri af midler, der
er indbetalt af lejerne i det almennyttige byggeri. Fonden, som almene lejere har betalt til i mange år,
skal bruge pengene på at modernisere og vedligeholde alment byggeri. Det er således endnu en byrde,
der bliver lagt ovenpå lejere i det almennyttige boligbyggeri, når en del af de beløb, de har indbetalt,
bruges på en politik, der fremfor at tjene et formål om gode og billige boliger, mere har til formål at
stemple personer i bestemte boligområder og gøre tilværelsen sværere for dem.
M.h.t. ekspropriation eller afvikling af eksisterende bebyggelser, som lovforslaget også kommer ind på,
er der tale om en dyr og dårlig løsning. Desuden vil den lade mange lejere i stikken, især de der er
afhængige af overførselsindkomster. Det vil typisk ikke vil være muligt for dem at finde en bolig med
lige så lav husleje som i det almennyttige byggeri. Desuden er dagpenge og andre ydelser i forvejen
blevet skåret ned for mange, eller der er lovarbejde igang herom. Formentlig vil et sådant tiltag skabe
flere hjemløse, og hjemløshed er et meget mere ødelæggende fænomen end arbejdsløshed er.
Man kunne i stedet målrette beskæftigelsesindsatsen mod de såkaldte ”ghetto”-områder, og evt. gå
tilbage til at lade a-kasser og fagforeninger stå for indsatsen, som de før gjorde det, og med bedre
effekt, end de nuværende kommunale jobcentre. Man kunne give øget mulighed for selvstændigt
entreprenørskab eller bedre samarbejde med private virksomheder, mange såvel uddannede som
uuddannede fra etniske minoriteter har haft succes med mindre selvstændige virksomheder, selv om
det har været hårdt arbejde og krævet en startkapital.
I de såkaldte ”ghetto”-områder kunne man i øget grad ansætte lokale beboere til den daglige
vedligeholdelse og rengøring af bebyggelsen. Endelig kunne man måske i øget omfang indføre en pligt
for dem, der kan, til at deltage i fællesskabsorienterede arbejdsindsatser lokalt, såsom vedligeholdelse
af legepladser, maling af opgange, forberedelse og gennemførsel af fejringer og fester, - alt sammen for
at opnå en større ansvarlighed over for boligområdet og et bedre socialt sammenhold, som også ville
modvirke hærværk og kriminalitet.
For SOS Racisme
Anne Nielsen, Næstformand
Til: Transportministeriet (trm@trm.dk), almenbolig@tbst.dk (almenbolig@tbst.dk)
Fra: Anette Jacobsen (ao@atp-ejendomme.dk)
Titel: Høringssvar - ATP Ejendomme A/S - Initiativer der modvirker parallelsamfund
Sendt: 08-10-2018 14:07:49
Bilag: 2018-10-04_Høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger - 0 svar.pdf;
Se venligst vedlagte høringssvar fra ATP Ejendomme A/S.
Venlig hilsen
Anette Jacobsen
Direktionssekretær
Direkte nummer +45 33 36 61 56
E-mail ao@atp-ejendomme.dk
ATP Ejendomme · Gothersgade 49 · 1123 København K
Tlf +45 3336 6161 · Fax +45 3336 6162
www.atp-ejendomme.dk
Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne personer eller virksomheder. Vi gør opmærksom på, at udbredelse, omdeling eller
kopiering af oplysningerne efter omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det til afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.
-- AKT 435799 -- BILAG 14 -- [ Høringssvar - ATP Ejendomme AS - Initiativer der modvirker parallelsamfund ] --
-- AKT 435799 -- BILAG 15 -- [ 2018-10-04_Høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger - 0 svar ] --
Til: Transportministeriet (trm@trm.dk), almenbolig@tbst.dk (almenbolig@tbst.dk)
Fra: Jesper Koni Gravesen (jkg@los.dk)
Titel: Høringssvar – LOS – Initiativer der modvirker parallelsamfund
Sendt: 09-10-2018 14:07:52
Bilag: Høring over udkast til ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger
og lov om leje.pdf;
Kære Trine Niss Bjørling
Hermed fremsendes LOS’ høringssvar.
Med venlig hilsen
Jesper K. Gravesen
Juridisk konsulent
Ved skriftlig rådgivning og sagsbehandling hos LOS, skal alt materiale fremsendes fuldstændig anonymiseret til vores sikre mail:
sikkerpost@los.dk.
Såfremt dette ikke er muligt, skal der på forhånd indgås en databehandleraftale med LOS.
LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud
Blekinge Boulevard 2 | 2630 Taastrup
M. +45 2498 3378
W. www.los.dk
-- AKT 435799 -- BILAG 16 -- [ Høringssvar – LOS – Initiativer der modvirker parallelsamfund ] --
Faglighed – Professionalisme – Engagement
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Taastrup den 9. oktober 2018
Høring over udkast til ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om almene
boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte
boligområder og ghetto-områder, initiati-ver til udvikling eller afvikling af ghetto-områder,
skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet
m.v.)
LOS har ingen kommentarer til udkastet.
Med venlig hilsen
Jesper Gravesen
Juridisk konsulent, LOS
-- AKT 435799 -- BILAG 17 -- [ Høring over udkast til ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om almene … --
Til: Transportministeriet (trm@trm.dk), almenbolig@tbst.dk (almenbolig@tbst.dk)
Fra: Dorte Lomholt (dl@fida.dk)
Titel: Høringssvar – Finans Danmark – Initiativer der modvirker parallelsamfund
Sendt: 19-10-2018 10:41:34
Til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Høring over udkast til ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene
boliger og lov om leje
Finans Danmark takker for muligheden for at kommentere på lovudkastet. Vi har følgende bemærkninger:
Det fremgår af ændringsforslagets § 168b stk. 4, at hvis kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 2, medfører tab, yder
kommunalbestyrelsen erstatning herfor. Af bemærkningerne fremgår det, at det ikke kan udelukkes, at et indgreb efter stk.
2, vil kunne indebære ekspropriation. Det fremgår også, at den almene afdeling skal stilles økonomisk, som om
ekspropriationen ikke var sket, og at erstatningen fastsættes efter almindelige erstatningsregler.
Det fremgår ikke af bemærkningerne, hvordan panthaver er stillet ved påbud efter stk. 2. En ekspropriationserstatning vil
ikke altid være tilstrækkelig til at dække panthaver ind. Der er vigtigt, at nedrivning af bygningerne, ikke medfører et tab
for panthaverne, og vi mener derfor, at det bør være en betingelse for påbuddets gennemførelse, at der sker fuld
dækning af panthaverne.
Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed.
Venlig hilsen
Dorte Lomholt
Kontorchef
Mobil: 61 30 36 43
dl@fida.dk
__
Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K
Danmark
Tlf.: 33 70 10 00
finansdanmark.dk
__
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit,
kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.
Læs mere her: finansdanmark.dk/om-os
Læs her, hvordan Finans Danmark behandler dine personoplysninger.
-- AKT 435799 -- BILAG 18 -- [ Høringssvar – Finans Danmark – Initiativer der modvirker parallelsamfund ] --
Til: Transportministeriet (trm@trm.dk), almenbolig@tbst.dk (almenbolig@tbst.dk)
Fra: Tine Birkelund Thomsen (tith@humanrights.dk)
Titel: Høringssvar - Institut for Menneskerettigheder - Initiativer der modvirker parallelsamfund
Sendt: 22-10-2018 14:51:25
Bilag: Høring over udkast til ændringsforslag til forslag til lov o...pdf; signaturbevis.txt;
Til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Vedhæftet fremsendes Institut for Menneskerettigheders høringssvar til udkast til ændringsforslag til forslag til lov om ændring af
lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte områder og ghettoområder,
initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på
grund af kriminalitet m.v.).
Der henvises til J. nr. 2018-790.
Med venlig hilsen
Tine Birkelund Thomsen
TINE BIRKELUND THOMSEN
SENIOR LEGAL ADVISER / SPECIALKONSULENT
CAND.JUR
EQUALITY DEPARTMENT
WILDERS PLADS 8K | DK- 1403 KØBENHAVN K
PHONE +45 3269 8888 | DIRECT 9132 5656
TITH@HUMANRIGHTS.DK
HUMANRIGHTS.DK | MENNESKERET.DK
TILMELD DIG VORES DANSKE NYHEDSBREV. 10 gange årligt giver vi dig nyt om instituttets viden og aktiviteter.
SUBSCRIBE TO OUR ENGLISH NEWSLETTER. 10 times a year we brief you on new human rights knowledge and our activities.
-- AKT 435799 -- BILAG 19 -- [ Høringssvar - Institut for Menneskerettigheder - Initiativer der modvirker parallelsamf… --
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Danmark
E-mail: trm@trm.dk og almenbolig@tbst.dk
H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L Æ N D R I N G S F O R S L A G T I L
F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M A L M E N E
B O L I G E R M . V . , L O V O M L E J E A F A L M E N E B O L I G E R
O G L O V O M L E J E
Trafik, Bygge- og Boligministeriet har ved e-mail af 4. oktober 2018
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til ændringsforslag til forslag til lov om
ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og
lov om leje (nye kriterier for udsatte boligområder og ghetto-områder,
initiativer til udvikling eller afvikling af ghetto-områder, skærpelse af
anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af
kriminalitet m.v.).
Lovforslaget er blevet fremsat i Folketinget den 3. oktober 2018 og er
under førstebehandlingen den 11. oktober blevet henvist til
udvalgsbehandling.1 Nærværende høring foregår således parallelt med
folketingsbehandlingen.
Instituttet har afgivet høringssvar til tidligere udkast til lovforslaget den
3. april 2018 samt den 22. august 2018.2
Instituttet skal i det hele henvise til disse høringssvar for en nærmere
gennemgang af menneskeretten, samt for instituttets generelle
bemærkninger om forslagets konsekvenser for borgeres adgang til en
bolig.
Instituttet henviser i den forbindelse til de beky ri g, so FN’s
menneskerettighedsorganer tidligere har udtrykt over for skærpede
1
L 38 Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene
boliger og lov om leje, tilgængelig på:
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l38/tidsplan.htm
2
Høringssvarene er tilgængelige på: Instituttets høringssvar af 3. april 2018:
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/initiativer-modvirker-parallelsamfund samt
instituttets høringssvar af 22. august 2018: https://menneskeret.dk/hoeringssvar/nye-
kriterier-udsatte-omraader-ghettoomraader-initiativer-udvikling-afvikling
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 9132 5761
NINI@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 18/02322-2
22. OKTOBER 2018
-- AKT 435799 -- BILAG 20 -- [ Høring over udkast til ændringsforslag til forslag til lov o.. ] --
2/3
anvisnings- og udlejningsredskaber og instituttet bemærker på den
baggrund, at der kan forventes international kritik af forslaget.
BEMÆRKNINGER TIL HØRINGSNOTATET
Instituttet ønsker endvidere at benytte lejligheden til at fremsætte
følgende bemærkninger til de kommentarer, som Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet har fremsat i høringsnotatet af 21. september 2018.
Det fremgår af høri gs otat, at i isteriet fi der, at ”i det o fa g de
skærpede anvisnings- og udlejningsvisningsregler afskærer visse
boligsøgende fra en bolig i et udsat boligområde, vil de pågældende
kunne få en bolig i andre områder efter ventelisteprincippet”
Ministeriet henviser i den forbindelse til muligheden for at aftale
udlejning efter særlige kriterier.
Institut for Menneskerettigheder bemærker hertil, at der fortsat ikke
foreligger nogen undersøgelse af, hvilken effekt de foreslåede
ændringer i udlejnings- og anvisningsregler vil have for udsattes
gruppers mulighed for at få en bolig. I den forbindelse er det værd at
bemærke, at der er store regionale forskelle på antallet af ledige
boliger, fraflytningsprocenter, mv. Eksempelvis var den
forholdsmæssige ledighed (andelen af ledige boliger sammenholdt med
antallet af almene boliger i det hele taget) 0.3 promille i hovedstaden
mod 4.8 promille i region Nordjylland.3 Eftersom boligsocialanvisning
efter almenboliglovens § 59 alene kan ske inden for kommunegrænsen,
er det afgørende for den boligsøgendes mulighed for at få anvist en
bolig, at der en ledig bolig til rådighed i ansøgerens egen kommune.
Hvis eksempelvis en enlig mor på førtidspension er nødsaget til akut at
fraflytte en eksisterende bolig sammen med sine børn, er det afgørende
for muligheden for at få anvist en bolig, at den hidtidige kommune
råder over ledige boliger med anvisningsret også til førtidspensionister.
De foreslåede regler vil samlet set indebære en væsentlig
indskrænkning i denne mulighed, særligt i områder, hvor der i forvejen
er mangel på boliger, eksempelvis i hovedstadsområdet. Københavns
Kommune oplyser i øjeblikket følgende på kommunens hjemmeside om
boligsocial anvisning: ”Ventetiden afhænger i høj grad af, hvor meget
den enkelte har råd til at betale i husleje. Der er stor mangel på boliger,
som unge og enlige kan betale. ”
Det skal understreges, at boligsocialanvisning kun er relevant for
personer, der står med et akut boligproblem. Det vil sige personer, der
har et akut boligsocialt problem, som kommunen vurderer ansøgeren
ikke selv er i stand til at løse, eksempelvis ved at søge en bolig uden for
3 Se Landsbyggefondens Årsberetning 2017 s. 63, tilgængelig på:
https://lbf.dk/om-lbf/aarsberetninger/aarsberetning-2017/
3/3
kommunens grænser. Det er disse personer, som nu risikerer at skulle
vente endnu længere på at få løst et akut boligsocialt problem.
Såfremt der i vidt omfang dispenseres fra hovedreglen om afslag på
anvisning af boliger til personer uden for arbejdsmarkedet på grund af
mangel på boliger, vil dette kunne risikere at medføre at det
pågældende boligområde bliver fastlåst so et såkaldt ”hårdt
ghettoo råde” og herefter bliver underlagt en udviklingsplan. Dette vil
så medføre, at op til 60 procent af boligerne i området skal omlægges
eller nedrives, hvilket igen vil ramme de udsatte grupper, som har
særligt behov for disse boliger.
Institut for Menneskerettigheder har netop udgivet en undersøgelse af
familier på integrationsydelse.4 Undersøgelsen består dels af en juridisk
analyse, dels af en kvalitativ undersøgelse med interviews af 22
flygtninge på integrationsydelse, primært familier, og otte interviews
med integrationskonsulenter i to kommuner, der har berøring med
familierne, og dels en række økonomiske beregninger af forskellige
familiesammensætningers økonomi på integrationsydelse.
Undersøgelsen viser, at familiernes økonomi medfører problemer bl.a. i
forhold til deres boligforhold. Ud af de to kommuner, vi har talt med,
har den ene kommune i de fleste tilfælde kunnet finde passende
permanente boliger til de flygtninge, den har modtaget, hvorimod den
anden kommune primært har kunnet finde midlertidige boliger, fordi
der i kommunen ikke findes nok egnede boliger, som kan betales på et
budget baseret på integrationsydelsen. Undersøgelsen understøtter
således også, at der kan være store regionale forskelle for så vidt angår
antallet af ledige boliger, som kommunerne kan anvise til nytilkomne
flygtninge.
På den baggrund er det Institut for Menneskerettigheders opfattelse, at
der ved ministeriets vurdering af mulighederne for at varetage de
udsatte gruppers boligbehov inden for den eksisterende almene
boligmasse, bør tages højde for de store regionale forskelle, samt at
ministeriet bør inddrage de samvirkende effekter, som de foreslåede
regler medfører.
Med venlig hilsen
Nikolaj Nielsen
TEAMLEDER
4 Familier på integrationsydelse, En analyse af økonomi, afsavn og social eksklusion i
et menneskeretligt perspektiv, Institut for Menneskerettigheder, 2018, Lisbeth Garly
Andersen m.fl. Rapporten er tilgængelig på:
https://menneskeret.dk/udgivelser/familier-paa-integrationsydelse
Til: Transportministeriet (trm@trm.dk), almenbolig@tbst.dk (almenbolig@tbst.dk)
Cc: Helene Toxværd (tox@llo.dk)
Fra: Anders Svendsen (asv@llo.dk)
Titel: Høringssvar – Lejernes Landsorganisation i Danmark – Initiativer der modvirker parallelsamfund.
Sendt: 22-10-2018 15:02:41
Bilag: Høring LLO parallelsamfund.pdf;
Deres J. nr. 2018-790
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Se venligst vedhæftede brev, fremsendt på vegne af landsformand Helene Toxværd.
Anders Svendsen
Chefjurist
Cand.jur.
Reventlowsgade 14, 1651 Kbh. V.
E-mail: asv@llo.dk
Mobil: +46 76 344 69 22
www.llo.dk
Følg os på Facebook.
-- AKT 435799 -- BILAG 21 -- [ Høringssvar – Lejernes Landsorganisation i Danmark – Initiativer der modvirker para… --
1
Til
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Deres j .nr. 2018- 790
Alene sendt. Pr. e-mail til trm@trm.dk og almenbolig@tbst.dk
Høring over udkast til ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje
af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghetto-områder, initiativer til
udvikling eller afvikling af ghetto-områder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af
lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.)
Vi skal venligst takke for at få lovforslaget i høring.
Forligspartierne bag boligdelen af parallelsamfundspakken har foreslået en ændring af lovpakken.
Forslaget lægger op til at kommunerne får mulighed for at spille en større rolle, når der skal lægges planer
for at undgå parallelsamfund. Boligorganisationerne (og dermed lejerne) får til gengæld mindre at sige.
Samlet set er forslaget en forringelse af lejernes indflydelse i forhold til den oprindelige
parallelsamfundspakke, som i forvejen udvandede lejernes indflydelse på deres egne hjem. LLO kan derfor
ikke støtte forslaget.
Nye regler for udviklingsplaner
Efter det oprindelige forslag skulle kommunen og boligorganisationen i fællesskab lave en ”udviklingsplan”,
som ministeriet skulle godkende. De nye regler medfører, at kommunen gives vetoret, og at
boligorganisationen alene bliver høringsberettiget, hvis de ikke er enige med kommunen.
Den oprindelige plan for udfærdigelse af udviklingsplaner:
De foreslåede ændringer for udfærdigelse af udviklingsplaner er således:
Boligområdet
pålægges at
lave en
udviklingsplan
kommune og
boligselskab
laver en fælles
plan
Planen vurderes
af ministeriet.
Boligområdet
pålægges at lave
en
udviklingsplan
kommune og
boligselskab
forhandler en
fælles plan
Hvis uenighed
fremsender
kommunen sin
egen plan
Planen vurderes
af ministeriet.
•Boligorganisationen
har høringsret.
-- AKT 435799 -- BILAG 22 -- [ Høring LLO parallelsamfund ] --
2
Hvis kommunen gives værktøjer til afvikling af boligområder, bruger de formentligt disse værktøjer, fremfor
at lade ministeren gøre det, da kommunen anser sig selv som bedst egnet til at lave en fornuftig boligpolitik
for deres egne byer. Selvom vi har forståelse for, at kommunen kan ønske at lave sin egen boligpolitik, bør
det ikke foregå på lejernes bekostning.
Det er derfor en skam, at ministeriet ikke mener, at lejerne skal have indflydelse på den boligpolitik, når det
nu er deres hjem, det drejer sig om.
Om gældende ret lød det tidligere fremsendte lovforslag (j.nr. BO100-00385 s. 78):
”I praksis vil boligorganisationerne ofte inddrage afdelingens beboere i sådanne beslutninger,
men de vil kunne gennemføres uden afdelingens godkendelse. Dog skal afdelingens
godkendelse ifølge almenboliglovens § 75 c indhentes forud for salg efter almenboliglovens
kap. 5 a, der vedrører salg af boliger som ejerboliger.
Nedrivning eller salg af boliger vil ofte indgå i en helhedsplan, jf. almenboliglovens § 91 a, stk.
3, hvis øvrige elementer som udgangspunkt skal godkendes af afdelingen. Det vil i disse
tilfælde typisk være nødvendigt, at afdelingen tager stilling til den samlede plan, idet
afdelingen kan have svært ved at forholde sig alene til enkelte dele af planen, ligesom det vil
kunne vanskeliggøre samarbejdet med afdelingen, hvis væsentlige beslutninger, der indgår
i den samlede plan, træffes hen over hovedet på beboerne.”
De bekymringer man har haft for afdelingens beboere og hensynet til samarbejdet, er tilsyneladende enten
glemt, eller at måtte vige for kommunens interesser.
Med lovforslaget kan kommunen gå helt uden om lejerne og deres repræsentanter i
organisationsbestyrelsen og (reelt) træffe meget væsentlige beslutninger over hovedet på dem.
Vi opfordrer til at man i stedet lader beboerne bestemme deres egen skæbne.
Retten til at fremlægge en udviklingsplan for ministeriet er relevant fordi planen kan indeholde mange
forskellige forslag, der alle kan blive godkendt.
Når ministeriet skal godkende udviklingsplanen, skal det alene påse om det er realistisk, at den medfører,
at antallet af almene familieboliger højst udgør 40% i 2030.
• Hvis kommunen foreslår at et boligområde (med 100% almene familieboliger) sælger 60% af
boligerne til private investorer, vil det formentligt blive godkendt.
• Hvis de foreslår at man omdanner 60% til ungdomsboliger, vil det også blive godkendt.
• Hvis de foreslår nedrivning 60% af boligerne, vil det også blive godkendt.
Naturligvis skal der ske partshøring af boligorganisationen, men ministeriets opgave er at vurdere, om man
når måltallet. Ikke hvilken metode, der bruges til at opnå målet.
Angreb på beboerdemokratiet.
Boligorganisationerne vil reelt blive sat under kommunal administration, hvis de ikke efterkommer en
ministerielt godkendt plan. Dette fremgår af lovforslaget og bemærkningerne. Det er alle dele af
organisationen, der kan sættes under administration, herunder organisation- og afdelingsbestyrelserne.
Perioden er midlertidig med start fra boligorganisationen ikke efterkommer et påbud, og slutter ved
gennemførelse af planen. Udviklingsplanerne skal dog senest realiseres inden 2030.
3
Det vil sige, at man kan risikere at have almene afdelinger uden afdelingsbestyrelser i 10-11 år. Denne
periode er alt for lang og det er endvidere en fuldstændig uproportional straf at pålægge boligorganisation
eller afdelingsbestyrelsen.
Der er ikke meget beboerdemokrati tilbage, hvis lejerne sættes udenfor indflydelse i en så lang periode.
Til sammenligning kan private udlejere sættes under administration i 1-5 år under helt særlige
forudsætninger (her er det ikke tilstrækkeligt at sidde ét påbud overhørigt) jf. LL § 113 a.
Endvidere vedrører reglerne på det private område alene tvangsadministration, ikke midlertidig opløsning
af ejerens besluttende organer (bestyrelser etc.).
Det er uklart, hvorfor den almene boligsektor skal rammes så meget hårdere end den private.
Af ovenfor nævnte grunde kan LLO ikke støtte lovforslaget.
Med venlig hilsen
Lejernes Landsorganisation i Danmark
Helene Toxværd
Landsformand
/Anders Svendsen
Til: Transportministeriet (trm@trm.dk), almenbolig@tbst.dk (almenbolig@tbst.dk)
Fra: Ledelsessekretariat Ankestyrelsen (lsekr@ast.dk)
Titel: Høringssvar - Ankestyrelsen - Initiativer der modvirker parallelsamfund
Sendt: 16-10-2018 12:41:58
Bilag: Høringssvar fra Ankestyrelsen.docx;
Til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Svar fra Ankestyrelsen - Høring over udkast til ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om
almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje.
Venlig hilsen
Lone Nielsen
Sekretær
Ledelse & Økonomi
Direkte telefon: 61 89 75 81
Mail: loni@ast.dk
_________________________________
Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice
Mail: ast@ast.dk
Telefon: 33 41 12 00
Hjemmeside: www.ast.dk
Åbningstid: 9.00 – 15.00 alle hverdage
_________________________________
Fortrolige og personfølsomme oplysninger
skal sendes til sikkermail@ast.dk
-- AKT 435799 -- BILAG 23 -- [ Høringssvar - Ankestyrelsen - Initiativer der modvirker parallelsamfund ] --
16. oktober 2018
J.nr. 18-59931
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Transport-, Bygnings- og Bolig-
ministeriet
Frederiksholms Kanal 27
1220 København K
Høring over udkast til ændringsforslag til forslag til lov om
ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene
boliger og lov om leje.
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
-- AKT 435799 -- BILAG 24 -- [ Høringssvar fra Ankestyrelsen ] --


Høringsnotat
Dato: 31. oktober 2018
J. nr. : 2018-790
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til ændringsforslag til forslag til
lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om
leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghetto-områder, initiativer til udvikling
eller afvikling af ghetto-områder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævel-
se af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) (L 38)
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet hørte den 4. oktober 2018 en række myndigheder og organi-
sationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag, over udkast til ændringsforslag til forslag til lov om lov om æn-
dring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsat-
te boligområder og ghetto-områder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghetto-områder, skærpelse
af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) (L 38). Hø-
ringsfristen udløb den 22. oktober 2018.
1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til ændringsforslaget: Arkitekt-
foreningen, BL – Danmarks Almene Boliger, Finans Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL,
Lejernes Landsorganisation i Danmark (LLO), Rådet For Socialt Udsatte, SAND – De Hjemløses
Landsorganisation.
2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til ændringsforslaget: Ankesty-
relsen, ATP Ejendomme A/S, Landsbyggefonden, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud.
3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til ændringsforslaget: Advokat-
samfundet, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, BAT-Kartellet, BOSAM, Byfornyelsesrådet, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden
vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial Udvik-
ling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske arkitektvirksom-
heder, Danske Handicaporganisationer, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske Studerendes Fælles-
råd, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale
Handicapråd, DI, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,
Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pension, Frivilligrådet, Husle-
je- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Kollegiekontorerne i Danmark, KommuneKredit,
Kommunernes Revision – BDO, OK–Fonden, Psykiatrifonden, Rådet for Etniske Minoriteter, SBH,
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
L 38 Bilag 12
Offentligt
Side 2/7
SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje Danmark, SFI – Det Na-
tionale Forskningscenter for Velfærd, Sind, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund,
TEKNIQ, Udbetaling Danmark, Ældre Sagen.
4. Øvrige høringssvar: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har herudover modtaget høringssvar
fra følgende høringsparter, som ikke er angivet på lovforslagets høringsliste: SOS Racisme.
Bemærkninger til ændringsforslaget
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det fremsatte ændringsforslag
samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærkninger hertil.
Kun bemærkninger, der vedrører det fremsatte ændringsforslag, indgår i notatet.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte
synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligud-
valg.
1. Kommunalbestyrelsens beføjelser
2. Beboerdemokrati
3. Økonomi
1. Kommunalbestyrelsens beføjelser
BL – Danmarks Almene Boliger vurderer, at kommunernes mulighed for at gennemføre en udviklings-
plan uden om den almene boligorganisation vil bringe boligorganisationerne i en svær situation, da det
vil give et unødigt pres i deres samarbejde med kommunerne. BL opfordrer til, at arbejdet i boligområ-
derne baseres på et gensidigt samarbejde, som det oprindeligt var tanken og sædvane i andre sammen-
hæng.
KL finder det yderst positivt, at der med ændringsforslaget er lyttet til kommunerne. KL er desuden
særlig positiv overfor, at kommunerne får mulighed for at give påbud om salg og nedrivning i tilfælde,
hvor der ikke kan opnås enighed med boligorganisationen om en udviklingsplan.
LLO antager, at kommunerne vil bruge de værktøjer, de gives med ændringsforslaget til afvikling af
boligområder frem for at lade ministeren gøre det, da de anser sig for bedst egnede til at lave boligpoli-
tik i egne byer. Dette bør ikke foregå på lejernes bekostning.
Side 3/7
SAND tager afstand fra udkastet til ændringsforslag, idet forslaget vil medføre, at kommunerne får mu-
lighed for at overtage boligorganisationernes handlemuligheder ved at indsætte en kommunal admini-
strator og sætte lokaldemokratiet ud af funktion, hvis boligorganisationerne ikke handler som lokalpoli-
tikerne ønsker. Ændringsforslaget vurderes at være et tiltag der fremtidigt giver vide rammer for at af-
vikle dele af den almene boligsektor.
SOS Racisme finder, at lejere i forbindelse med ekspropriation ikke bør kunne opsiges, med mindre der
kan fremskaffes en midlertidig erstatningslejlighed til en tilsvarende husleje så tæt som muligt på bolig-
området. SOS Racisme finder desuden, at ekspropriation eller afvikling af eksisterende bebyggelser er
en dyr og dårlig løsning.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at forslaget om, at kommunal-
bestyrelsen kan udarbejde en udviklingsplan, hvis der ikke kan opnås enighed med boligorganisationen
om en fælles plan, skal ses i sammenhæng med det generelle ønske om, at der etableres en udviklings-
plan, fremfor at en uenighed mellem kommune og boligorganisation i sig selv fører til, at der skal gen-
nemføres et afviklingspåbud, der vil være langt mere indgribende for de berørte afdelinger.
Ændringsforslaget vedrører alene de boligområder, der efter lovforslaget er omfattet af pligten til at
udarbejde en udviklingsplan. Forslaget medfører ikke videre rammer for afvikling af dele af den almene
boligsektor end lovforslaget i øvrigt, idet kommunalbestyrelsen ikke vil kunne ekspropriere i videre om-
fang end det, der er nødvendigt for at nå målet om en nedbringelse af andelen af almene familieboliger
til højst 40 pct. inden 2030 i overensstemmelse med den udviklingsplan, der godkendes af transport-,
bygnings- og boligministeren. Der gives ikke med ændringsforslaget mulighed for kommunal ekspro-
priation i forbindelse med afvikling af hårde ghettoområder.
Ændringsforslaget ændrer ikke ved lovforslagets regler om genhusning i forbindelse med erstatningsbo-
liger. Disse regler vil også gælde ved gennemførelse af kommunale udviklingsplaner.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i ændringsforslaget.
2. Beboerdemokrati
KL er positiv over for forslaget om, at kommunerne kan indsætte en forretningsfører i boligorganisatio-
nen, såfremt boligorganisationen ikke efterkommer et påbud.
LLO kan ikke støtte ændringsforslaget, idet der er tale om yderligere at forringe lejernes indflydelse i
forhold til den oprindelige parallelsamfundspakke, som også forringede lejernes indflydelse. Det anfø-
res, at kommunalbestyrelsen med forslaget kan gå helt uden om lejerne og deres repræsentanter i orga-
nisationsbestyrelsen og dermed træffe meget væsentlige beslutninger hen over hovedet på disse.
Side 4/7
LLO vurderer, at ændringsforslaget betyder, at boligorganisationerne reelt bliver sat under administra-
tion, og at man dermed risikerer afdelinger uden afdelingsbestyrelser i 10-11 år. Det er alt for lang en
periode, og det vil være en uproportional straf at pålægge boligorganisationen eller afdelingsbestyrel-
sen. Der er ikke meget beboerdemokrati tilbage, hvis lejere sættes uden for indflydelse i så lang en peri-
ode.
Arkitektforeningen mener, at beboerdemokratiet bør respekteres – også i forhold til udviklingsplaner –
først og fremmest fordi beboernes ejerskab og forankring til arbejder og aktiviteter er afgørende for
omdannelsesprocessen i ghettoområder og udsatte boligområder.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget tager udgangspunkt i, at
almene boligorganisationer med tilhørende boligafdelinger skal sørge for, at deres virke foregår inden
for de rammer, som lovgiveren har fastsat.
Når lovgiveren pålægger en almen boligorganisation pligt til at gennemføre en udviklingsplan i et hårdt
ghettoområde, forventes det, at beboerdemokratiske organer respekterer lovgiverens ønske og aktivt
medvirker til en forandring af boligområdet. Hvis boligorganisationen, herunder dens demokratiske
strukturer, ikke har evne eller vilje til at opfylde de krav, der stilles i almenboligloven, er det naturligt at
give kommunalbestyrelsen mulighed for at støtte forandringsprocessen.
Selv i de tilfælde, hvor mulighederne for at lave en fælles udviklingsplan er udtømte, og kommunalbe-
styrelsen er villig at gennemføre en kommunal udviklingsplan, vil det være den pågældende boligorga-
nisation og dens demokratiske organer, der vil have mulighed for at gennemføre planen. Hvis disse
hverken kan eller vil sikre en gennemførsel af planen, vil det være muligt for kommunalbestyrelsen at
indsætte en midlertidig forretningsfører.
Formålet med indsættelse vil være at sikre gennemførsel af den kommunale udviklingsplan. Bestem-
melsen om kommunalbestyrelsens adgang til at indsætte en forretningsfører vedrører således alene
indsættelse af en midlertidig forretningsfører med den opgave at varetage de funktioner, der er nødven-
dige for at sikre udviklingsplanens gennemførelse. Der er således ikke tale om, at beboerdemokratiet i
sin helhed vil kunne sættes ud af kraft på grundlag af denne bestemmelse. Efter ministeriets opfattelse
vil dette derfor ikke i sig selv kunne medføre, at en afdeling kan være uden afdelingsbestyrelse i en kor-
tere eller længere årrække.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3. Økonomi
Finans Danmark påpeger, at det af bemærkningerne til ændringsforslaget fremgår, at den almene afde-
ling skal stilles økonomisk, som om en ekspropriation ikke var sket, og at erstatningen fastsættes efter
almindelige erstatningsregler. Det fremgår imidlertid ikke af bemærkningerne, hvordan panthaver er
stillet ved påbud efter stk. 2. Der bør derfor være en betingelse for påbuddets gennemførelse, at der sker
fuld dækning af panthaverne.
Side 5/7
KL finder, at der bør gælde samme finansieringsmodel, uanset om omdannelser sker som led i en fælles
udviklingsplan eller som led i et påbud om nedrivninger og salg.
Derudover finder KL, at der er behov for uddybning af, hvordan ekspropriationselementet harmonerer
med den planlagte lovændring af ekspropriationsreglerne.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at ekspropriationserstatningen fastsæt-
tes efter almindelige regler, således at den dækker det tab, der lides i forbindelse med ekspropriationen.
Spørgsmålet om dækning af panthavernes krav følger af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom. Efter denne lovs § 23 træffer kommissarius afgørelse om erstatningens forde-
ling mellem rettighedshavere og forestår erstatningens udbetaling. For panthavernes vedkommende er
prioritetsordenen afgørende.
Med hensyn til finansieringsmodellen bemærkes, at der er en principiel forskel på fælles og kommunale
udviklingsplaner. En fælles udviklingsplan er udarbejdet i enighed og kan derfor ikke medføre ekspro-
priation. Når der derimod er tale om en kommunal udviklingsplan, kan det ikke afvises at denne kan
indebære ekspropriation, hvilket vil udløse erstatningskrav efter grundlovens § 73. stk. 1.
Formålet med den foreslåede finansieringsmodel er at skabe en balance mellem rettigheder og pligter,
som ændringsforslaget om en kommunal udviklingsplan vil tildele kommunalbestyrelsen. Kommunal-
bestyrelsen får med ændringsforslaget mulighed for at gennemføres sin egen udviklingsplan og som en
naturlig konsekvens heraf er det nærliggende, at kommunalbestyrelsen også udreder eventuel ekspro-
priationserstatning, som eventuelt kan opstå i forbindelse med gennemførelse af en kommunal udvik-
lingsplan. Denne pligt forventes at sikre, at kommunalbestyrelsen indgår et reelt samarbejde med den
berørte almene boligorganisation omkring udarbejdelse af en fælles udviklingsplan.
Det bemærkes i den forbindelse, at en godkendt kommunal udviklingsplan vil give mulighed for at søge
om midler til renovering, boligsocial indsats, infrastrukturændringer og nedrivning fra Landsbyggefon-
den, jf. det foreslåede § 96, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 34.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder ikke grundlag for at vurdere ændringsforslaget i for-
hold til eventuelle fremtidige ændringer af ekspropriationsreglerne.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i ændringsforslaget.
Side 6/7
Høringsliste
Oversigt over myndigheder og organisationer m.v., der høres over udkast til ændrings-
forslag til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene
boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghetto-områder, initiativer til
udvikling eller afvikling af ghetto-områder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse
af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.)
Advokatsamfundet
Akademisk Arkitektforening
Alzheimerforeningen
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
Ankestyrelsen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
ATP-ejendomme
BAT-Kartellet
Bedre Psykiatri
BL – Danmarks Almene Boliger
BOSAM
Byfornyelsesrådet
Byggeskadefonden
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse
Byggesocietetet
Bygherreforeningen i Danmark
Center for Boligsocial Udvikling
Danmarks Lejerforeninger
Dansk Byggeri
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Fjernvarme
Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Ungdoms Fællesråd
Danske Advokater
Danske arkitektvirksomheder
Danske Handicaporganisationer
Danske Lejere
Danske Regioner
Danske Studerendes Fællesråd
Danske Udlejere
Danske Ældreråd
Datatilsynet
Den Danske Dommerforening
Det Centrale Handicapråd
DI
Ejendomsforeningen Danmark
Ejerlejlighedernes Landsforening
Finans Danmark
Side 7/7
Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Foreningen Danske Revisorer
Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre og enlige
Forsikring og Pension
Frivilligrådet
Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen
Håndværksrådet
Institut for Menneskerettigheder
KL
Kollegiekontorerne i Danmark
KommuneKredit
Kommunernes Revision – BDO
Landsbyggefonden
Lejernes Landsorganisation i Danmark
LOS
OK–Fonden
Psykiatrifonden
Rådet for Etniske Minoriteter
Rådet for Socialt Udsatte
SAND De hjemløses Landsorganisation
SBH
SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet)
Selveje Danmark
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sind
Socialchefforeningen
Socialpædagogernes Landsforbund
TEKNIQ
Udbetaling Danmark
Ældre Sagen