Kopi af talepapir fra samrådet d. 12/11-13 om tilskud til de tyske mindretalsskoler (samrådsspm. G), fra undervisningsministeren

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
13-11-2013
Til Udvalgets orientering vedlægges talepapir vedrørende spørgsmål
G fra samråd i Børne- og Undervisningsudvalget den 12. november
2013 om tilskud til de tyske mindretalsskoler.
Med venlig hilsen
Christine Antorini
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
B 20 Bilag 1
Offentligt


1
TALEPAPIR
Samrådstale den 12. november 2013
 Inden jeg går i gang med at besvare på det spørgsmål jeg har fået, så vil jeg
meget gerne understrege, at jeg virkelig påskønner den opgave, som de tyske
organisationer i Sønderjylland– herunder ikke mindst Skoleforeningerne –løser
i forhold til børn og unge med mindretalsbaggrund. Og jeg er også rigtig glad
for, at jeg som formand for Kontaktudvalget for det Tyske mindretal i Dan-
mark også jævnligt bliver orienteret om mindretallets arbejde og aktuelle ud-
fordringer.
 Og det er også derfor, at både jeg og regeringen står 100 procent fast på, at
mindretallet selvfølgelig skal have ordentlige forhold, og at vi skal leve op til
de forpligtelser i forhold til opgaverne her.
 Det spørgsmål, som Venstre har stillet mig er med reference til forsiden på Der
Nordschleswiger den 24. oktober her i år, hvor min korrespondance med for-
manden for det tyske mindretal, Hinrich Jürgensen, er omtalt.
 Både regeringen og jeg anerkender selvfølgelig, at ”mindretallets skoler” op-
fattes som ”folkeskolen for det tyske mindretal”, sådan som det er blevet for-
muleret af den tidligere regering.
 Og baggrunden for netop den formulering det er, at den slesvig-holstenske re-
gering tilbage i 2010 meddelte, at man som led i konsolideringen af delstatens
økonomi ville reducere elevtilskuddet til det danske mindretals skoler fra 100
procent til 85 procent af gennemsnitsudgiften i de offentlige skoler.
 Med rette medførte det reaktioner her i Danmark, fordi man hermed ensidigt
ramte mindretallets skoler, og dermed gik væk fra den ligestillingsmodel, der
har udviklet sig siden Bonn-København erklæringerne blev underskrevet i
1955.
 Det var så også baggrunden for, at blev der nedsat en arbejdsgruppe med delta-
gelse af en række danske og slesvig-holstenske ministerier og med forbundsre-
geringen som observatør.
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
B 20 Bilag 1
Offentligt
2
 Arbejdsgruppens responsum det blev offentliggjort i 2010. Responsummet vi-
ste, at vi i Danmark næsten ydede det samme i driftstilskud per elev til mindre-
tallets skoler som til elever i folkeskolen, men ikke 100 procent det samme.
 Og derfor blev driftstilskuddet til mindretallets skoler hævet med 2,5 mio. kr. i
2011 stigende til 4,6 mio. kr. i 2014 og frem sådan, at det følger udviklingen i
udgiften per elev i folkeskolen.
 De tyske mindretalsskoler er altså bevillingsmæssigt ligestillet med danske fol-
keskoler, for så vidt angår driftsudgiften.
 Den dansk-tyske arbejdsgruppe kom også ind på anlægstilskuddet.
 Og af responsummet fremgår det, ati Danmark modtager de tyske mindretals-
skoler og de andre frie grundskoler et bygningstilskud til vedligeholdelse, re-
novering og udvidelser af bygninger. Jeg kan oplyse, at bygningstilskuddet i
2013 udgør ca. 2.000 kr. pr. elev.
 Kommunernes udgifter til anlæg inden for folkeskoleområdet indgår ikke i be-
regningsgrundlaget, da de tyske mindretalsskoler og andre frie skoler i stedet
for får bygningstaxametertilskud.
 Derudover kan kommunerne yde frivillige tilskud til frie grundskoler, herunder
det tyske mindretals skoler.
 Frie grundskoler er selvejende og fungerer på private vilkår. Skolerne kan der-
for optage realkreditlån i bygningerne for fx at gennemføre større renoverings-
opgaver. Det betyder, at større byggerier kan finansieres ved fast forrentede re-
alkreditlån, der som regel afdrages over 30 år.
 Anderledes er det med folkeskolens anlægsudgifter. Folkeskolen fungerer på
kommunale vilkår og det betyder, at anlægsomkostningerne bogføres i det år
de opstår. Anlægsomkostningerne i folkeskolen er derudover underlagt en
overordnet styring og prioritering af de samlede kommunale anlægsudgifter.
De er blandt andet afhængige af de økonomiske konjunkturer, den demografi-
ske udvikling og den kommunale forsyningspligt.
 De tyske mindretalsskoler anfører derfor, at de ikke har reel mulighed for at fi-
nansiere større vedligeholdelses- og anlægsarbejder.
 Og det særlige problem for de tyske mindretalsskoler vil jeg naturligvis gerne
undersøge til bunds og se, om der kan findes en løsning på det.
 Derfor har jeg også allerede tilbudt efter vores sidste møde i Kontaktudvalget,
at den danske regering tager kontakt med de tyske myndigheder med henblik
3
på at undersøge mulighederne for en løsning, der kan give skolerne mulighed
for at optage lån i bygningerne.
 Men det løser så ikke mindretallets udfordringer lige præcis her og nu, og der-
for er regeringen også indstillet på at bidrage til en konstruktiv løsning allerede
nu og her fra 2014.
 Regeringen har derfor meddelt det tyske mindretal, at der kan ydes et ekstraor-
dinært anlægstilskud på 3 mio. kr. i 2014. Sammen med det beløb, som min-
dretallet herudover i øvrigt får i bygningstaxameter, vil det betyde, at de tyske
mindretalsskoler får forbedret mulighederne for at vedligeholde bygninger i
2014.
 For at sikre en varig løsning vil jeg desuden igangsætte et analysearbejde i for-
året med henblik på, at analysere området, herunder regler og vilkår for tilskud
til de tyske mindretalsskoler i relation til bygningsområdet, der ikke er blevet
belyst helt i bund i det responsum, der blev udarbejdet i 2010.
 Analysen sker for at tilvejebringe en varig løsning fra 2015, som sikrer ligestil-
ling. Arbejdet igangsættes primo januar 2014 og afsluttes marts 2014.
 Jeg håber, at vi kan opnå bred enighed om, hvordan vi på bedst mulig måde
sikrer, at vi lever op til vores forpligtelser.