Svar på spm. nr. S 180: På hvilken måde mener ministeren, at en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra 2015 viser, »at de frie grundskoler rent faktisk inkluderer elever med støttebehov«, når det fremgår, at »66 pct. af skolerne har ifølge skolelederne undladt at optage elever med særlige behov inden for de seneste 2 år«, og at »46 pct. af skolerne har opsagt samarbejdet med elever med særlige behov inden for de seneste 2 år«?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: undervisningsministeren
- Til: Merete Riisager
- Spørger: Troels Ravn
- Minister: undervisningsministeren
Skriftlig besvarelse - S 180.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/S180/svar/1527963/1966465.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 9. november 2018 Sagsnr.: 18/14374 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Medlem af Folketinget Troels Ravn (S) har den 1. november stillet mig følgende spørgsmål S 180, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål S 180: ” På hvilken måde mener ministeren, at en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra 2015 viser, »at de frie grundskoler rent faktisk inkluderer elever med støttebehov«, når det fremgår, at »66 pct. af skolerne har ifølge skolelederne undladt at optage elever med særlige behov inden for de seneste 2 år«, og at »46 pct. af skolerne har opsagt samarbejdet med elever med særlige behov inden for de seneste 2 år«?” Svar: Frie grundskoler skal leve op til flere krav. Undervisningen på de frie grundskoler skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkesko- len og derudover skal de leve op til friskolelovens frihed- og folkestyre- krav. Friskolelovens § 1 fastslår endvidere, at de frie grundskoler inden for rammerne af friskoleloven og lovgivningen i øvrigt frit afgør, hvilke ele- ver de vil have på skolerne. Denne såkaldte elevfrihed er begrundet i et ønske om at sikre, at den enkelte skole kan optage børn og indlede sam- arbejde med forældre, der tilslutter sig de værdier, holdninger, traditioner og pædagogiske principper, som skolen står for. Det er derfor også op til den enkelte skoleleder på en fri grundskole at vurdere, om skolen har økonomiske ressourcer eller kompetencer til at løfte opgaven med at inkludere en elev med særlige behov på både under og over 12 timer. De frie grundskoler er omfattet af lov om etnisk ligebehandling og lov om inkorporering af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og skal leve op til dem. Du henviser i dit spørgsmål til min besvarelse af dit foregående spørgs- mål S 126, som jeg besvarede den 24. oktober 2018. I mit svar refererer jeg blandt andet til rapporten »Inklusion på de frie grundskoler« fra Danmarks Evalueringsinstitut (2015). Jeg henviste til EVA-undersøgelsen, fordi den netop har fokus på at be- skrive de frie grundskolers arbejde med inklusion. Rapporten konklude- 2018-19 S 180 endeligt svar Offentligt 2 rer: ”[…] det varierer, hvor stor en andel af eleverne på de frie grundsko- ler der modtager supplerende undervisning eller anden faglig støtte under 12 ugentlige lektioner.” Det fortæller mig, at der foregår inklusion og specialundervisning på de frie grundskoler om end i et varieret omfang. Der foreligger ikke undersøgelser af frie grundskolers indsatser og speci- alundervisning i forhold til elever med et støttebehov på over 12 ugentli- ge lektioner. Inklusion af elever kan ske på flere forskellige måder – og kræver for- skellige mængder ressourcer og timeantal. Frie grundskoler skal ligesom folkeskoler leve op til deres forpligtelse til at skabe et inkluderende un- dervisningsmiljø for de elever, der optages. En fri grundskole har mulig- heden for at henvise elever til specialundervisning eller anden specialpæ- dagogisk bistand på en anden fri grundskole eller en folkeskole, hvis den faglige vurdering er, at den pågældende skole ikke har de nødvendige ressourcer til at løfte opgaven. Et flertal af skolelederne på de frie grundskoler pegede i 2015 ifølge rap- porten på det faldende tilskud til inklusion og specialundervisning som en væsentlig årsag til, at de har undladt at optage elever med særlige be- hov. I 2016 indførtes en ny model for tildeling af specialundervisningstilskud på frie grundskoler. Her indførtes takster for hver specialundervisnings- elev, hvilket giver skolerne forbedret mulighed for at optage specialun- dervisningselever og tilrettelægge et godt og effektivt specialundervis- ningstilbud inden for den økonomiske ramme. Regeringen har med fi- nansloven for 2018 derudover forhøjet koblingsprocenten for frie grundskoler fra 75 til 76 pct. Tilskudsforhøjelsen på 71 mio. kr. blev mål- rettet elever med særlige behov. Som led i målretningen blev specialun- dervisningspuljen forhøjet med 40 mio. kr. i 2018. Hermed er tilskuddet til inklusion og specialundervisning forhøjet for netop at understøtte frie grundskolers arbejde med at støtte elever med særlig behov. Jeg vil endvidere bemærke, at der over en flerårig periode er sket en stig- ning i antallet af specialundervisningselever på de frie grundskoler. En opgørelse fra Undervisningsministeriet viser, at antallet af tilskudsberetti- gede specialundervisningselever fra 2015 til 2017 er steget fra 1.745 til 2.420 specialundervisningselever svarende til ca. 40 pct. Opgørelsen er baseret på de frie grundskolers årlige indberetning af specialundervis- ningselever, som er grundlaget for udbetaling af tilskud til specialunder- visning i det følgende finansår. 3 Der skal tages forbehold for, at antallet af indberettede specialundervis- ningselever på skolerne det første år formentlig har været mindre end det faktiske antal. Det kan skyldes, at skolerne ikke har været opmærksomme på tilskudsbetingelserne i den nye tilskudsordning. Stigningen i det fakti- ske antal specialundervisningselever fra 2015 til 2017 kan derfor være mindre end de ovennævnte 40 pct. Med venlig hilsen Merete Riisager