L 81 - svar på spm. 5 om, hvorvidt prøve i dansk 3 er tilrettelagt for kursister, som har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/2
9. november 2018
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018 - 19431
Akt-id 572211
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 6. november 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 5
efter ønske fra Lotte Rod (RV) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5:
”Kan ministeren bekræfte, at Danskprøve 3 er tilrettelagt for kursister, som har en
mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund, f.eks. en
gymnasieuddannelse eller en videregående uddannelse, og at det vil være endog
meget vanskeligt at bestå Danskprøve 3, hvis man har ingen eller meget kort
skolegang, samt at man kun har ret til ét betalt kursusforløb, og det derfor er
forbundet med en økonomisk udgift, hvis man startet med at være indplaceret på
Danskprøve 1 eller 2, og at kravet om bestået Danskprøve 3 derfor må ses som
forskelsbehandling mellem veluddannede og ikke veluddannede ansøgere?”
Svar:
Jeg kan bekræfte, at Danskuddannelse 3, der afsluttes med Prøve i Dansk 3, er
tilrettelagt for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og
uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, og som må forventes at have en forholdsvis
hurtig tilegnelse af dansk som andetsprog. Danskuddannelse 1 er derimod
tilrettelagt for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, mens
Danskuddannelse 2 er tilrettelagt for kursister, som normalt har en kort skole- og
uddannelsesbaggrund fra hjemlandet.
Ved optagelse til danskuddannelse foretager sprogcentret (udbyder af
danskuddannelse) en pædagogisk vurdering af kursistens forudsætninger, aktuelle
dansksproglige niveau og mål med uddannelsen. Kursisten indplaceres på den
danskuddannelse eller på det modul, hvor den pågældende forventes at kunne nå
de opstillede mål og få det største udbytte af undervisningen.
Hvis fx en kursist, der er indplaceret på Danskuddannelse 2, ønsker at aflægge
afsluttende Prøve i Dansk 3, kan vedkommende indstille sig til prøven som
selvstuderende. I disse tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at opkræve et
gebyr, der i 2018 er på 1.335. kr.
Indfødsretsudvalget 2018-19
L 81 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Side 2/2
Jeg vil samtidig gerne fremhæve, at det dansksproglige krav til ansøgere, der
opfylder kravet om selvforsørgelse, og som i de seneste 9 år ikke har modtaget
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på
sammenlagt mere end 6 måneder, er bestået Prøve i Dansk 2.
Jeg er ikke enig i, at kravet om bestået Prøve i Dansk 3 – eller under visse
betingelser bestået Prøve i Dansk 2 – i sig selv er udtryk for forskelsbehandling
mellem veluddannede og ikke veluddannede ansøgere. Dét, der er afgørende, er,
at man for at blive dansk statsborger skal kunne mestre det danske sprog – og at
man kan dokumentere, at man rent faktisk gør det. Jeg mener, at det er både
vigtigt og rimeligt, at man behersker dansk på et vist niveau, hvis man ønsker at
blive dansk statsborger og dermed blive en del af det danske fællesskab, få fulde
politiske rettigheder mv.
I den aftale om indfødsret, som regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet
indgik den 29. juni 2018, fremhæves det helt grundlæggende, at det danske sprog
er bærer af dansk kultur, og at man gennem tilegnelsen af det danske sprog
forbindes i et fællesskab.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg