L 7 - svar på spm. 3 om, hvordan det sikres, at der er tilstrækkelig fleksibilitet i det obligatoriske læringstilbud i den enkelte institution, således at børn i læringstilbud ikke ekskluderes fra børnefællesskabet i øvrigt, fra børne- og socialministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og socialministeren
- Adressat: børne- og socialministeren
- Stiller: Ane Halsboe-Jørgensen
SOU L 7 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L7/spm/3/svar/1527696/1965975.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.socialministeriet.dk Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 5. november 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 3 (L 7) til børne- og socialministeren, som hermed be- svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ane Halsboe-Jørgensen (S). Spørgsmål nr. 3: ”Ministeren bedes redegøre for, hvordan det sikres, at der er tilstrækkelig flek- sibilitet i det obligatoriske læringstilbud i den enkelte institution, således at børn i læringstilbud ikke ekskluderes fra børnefællesskabet i øvrigt.” Svar: Lovforslaget har til formål at sikre, at flere børn fra udsatte boligområder kom- mer i dagtilbud, som bl.a. kan understøtte deres dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed, så de bliver klædt bedre på til livet i skolen, ud- dannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Derfor er det helt afgørende, at bør- nene integreres i børnefællesskaberne og gennem leg og aktiviteter indgår i sociale relationer med de øvrige børn i daginstitutionen. Jeg henviser derfor til min samtidige besvarelse af SOU L 7 – spm. 1, hvor det bl.a. beskrives, at det fremgår af den foreslåede § 44 b, stk. 1, at børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud, netop skal integreres i børnefællesskabet i daginstitutionen. Det fremgår videre af den foreslåede § 44 b, stk. 2, at læringstilbuddets 25 timer skal fordeles jævnt over ugen og så vidt muligt placeres på tidspunkter, hvor børnene aktivt kan indgå i børnefællesskaberne og deltage i leg og aktivi- teter sammen med de andre børn og voksne. Det indebærer bl.a., at de 25 timer skal fordeles over de fem hverdage i ugen og placeres på tidspunkter, hvor børnene får mest muligt ud af det pædagogiske læringsmiljø. Herudover fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at der kan være konkre- te situationer, hvor kravene til timernes placering kan fraviges. Sagsnr. 2018 - 6018 Doknr. 630715 Dato 09-11-2018 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 L 7 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 2 Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er behov for, at børnene den ene dag i ugen er på en længere tur sammen med de andre børn, at børnene skal delta- ge i planlagte pædagogiske aktiviteter, højtidsmarkeringer mv., som alene kan finde sted uden for det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at timerne skal placeres eller lignende. Med venlig hilsen Mai Mercado