L 7 - svar på spm. 2 om, hvordan det obligatoriske læringstilbud kan tilrettelægges på en sådan måde, at det medfører mindst muligt bureaukrati for den enkelte institution, fra børne- og socialministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og socialministeren
- Adressat: børne- og socialministeren
- Stiller: Ane Halsboe-Jørgensen
SOU L 7 - svar på spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L7/spm/2/svar/1527697/1965977.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.socialministeriet.dk Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 5. november 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 2 (L 7) til børne- og socialministeren, som hermed be- svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ane Halsboe-Jørgensen (S). Spørgsmål nr. 2: ”Ministeren bedes beskrive, hvordan det obligatoriske læringstilbud kan tilrette- lægges på en sådan måde, at det medfører mindst muligt bureaukrati for den enkelte institution.” Svar: Det følger af lovforslaget, at det vil være op til den enkelte kommune og dagin- stitution at tilrettelægge det obligatoriske læringstilbud og de målrettede forløb, som skal iværksættes for børn og forældre. Den konkrete tilrettelæggelse og administration skal ske ud fra de krav til indhold og rammer, som er foreslået i lovforslaget. Det er derfor i høj grad en lokal opgave at sikre, at de obligatoriske læringstil- bud tilrettelægges og administreres på en måde, så det medfører mindst muligt bureaukrati for den kommunale forvaltning og de enkelte daginstitutioner. I den forbindelse kan jeg henvise til, at ministeriet pt. er i dialog med KL om, hvordan der kan udarbejdes en vejledning, der bedst muligt understøtter den praktiske tilrettelæggelse i kommuner og institutioner. Jeg kan herudover henvise til, at der i forbindelse med forårets forhandlinger i aftalekredsen var et klart politisk ønske om at sikre en bestemt håndtering på visse områder. Det handler bl.a. om, at lederen i den enkelte daginstitution skal registrere fremmødet i det obligatoriske læringstilbud og orientere kommunen, hvis et barn over en periode anvender det obligatoriske læringstilbud mere eller mindre end 25 timer om ugen. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at lederens registrering skal ske så ubureaukratisk som muligt og ligge i naturlig forlængelse af den registrering af børnenes tilstedeværelse i institutionerne, som allerede finder sted i daginstitu- tionerne i dag. Sagsnr. 2018 - 6018 Doknr. 630715 Dato 09-11-2018 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 L 7 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 2 Der er med lovforslaget sat en klar retning og ramme, men det er kommunen selv, der står for den konkrete tilrettelæggelse inden for denne ramme. Med venlig hilsen Mai Mercado