Fremsat den 9. november 2018 af Pelle Dragsted (EL), Rasmus Nordquist (ALT) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Fremsat den 9. november 2018 af Pelle Dragsted (EL), Rasmus Nordquist (ALT) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om samfundsrepræsentanter i finansielle institutters bestyrelse
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2018-19 at fremsætte et lovforslag, der genindfører sam-
fundsrepræsentanter med nye ansvar og beføjelser i alle private finansielle institutters bestyrelse.
Beslutningsforslag nr. B 33 Folketinget 2018-19
AX021944
Bemærkninger til forslaget
Finansinstitutter adskiller sig fra andre private virksomhe-
der, fordi de gennem indlån og udlån er knyttet til alle andre
virksomheder og til alle mennesker i Danmark. Samtidig
håndterer de pengemængder, der er mange gange større end
realøkonomien. Hvis finansinstitutter ikke opfører sig an-
stændigt, eller hvis de handler i direkte strid med loven, vil
det derfor have langt større negative konsekvenser for sam-
fundet, end hvis andre typer virksomheder gør det samme.
Der er derfor et særligt behov for offentlig bevågenhed i for-
hold til finanssektoren.
Indtil 2002 var det et lovkrav, at der i bestyrelserne for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber
skulle sidde en samfundsrepræsentant – en såkaldt offentlig
repræsentant (afskaffet ved lov nr. 197 af 9. april 2002).
Samfundsrepræsentanten, som blev udpeget af økonomimi-
nisteren var uafhængig og kunne ikke afsættes af bestyrel-
sen. I lokale og regionale pengeinstitutter skete udpegelsen
efter indstilling fra den kommune eller det amt, pengeinsti-
tuttet var hjemmehørende i.
Loven blev oprindelig indført i 1919, hvor den omfattede
sparekasser uden garanter. Den blev udvidet til at omfatte
alle sparekasser i 1937, alle realkreditinstitutter i 1970, alle
banker i 1974 og alle livs- og pensionsforsikringsselskaber i
1993 (»Håndbog for offentlige repræsentanter i pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber«, Finans-
tilsynet, 1997). Ordningen blev afskaffet af VKO-flertallet i
2002, med henvisning til at den »… i takt med udviklingen
hen imod større åbenhed og større gennemsigtighed på mar-
kederne havde udlevet sit formål«, og fordi det ikke kunne
»… påvises, at den offentlige repræsentant har gjort en for-
skel, f.eks. i form af øget ansvarlighed i bestyrelsen«, og ik-
ke havde vist sig som et værn mod »… kriser og ringe
driftsmæssige resultater i virksomheden.« (Lovforslag nr. L
57, skriftlig fremsættelse, folketingsåret 2001-02, 2. sam-
ling).
Argumentationen var problematisk, da det jo var svært at
påvise, om samfundsrepræsentanterne havde en forebyggen-
de virkning. Men det er korrekt, at der ikke er konkrete ek-
sempler på, at samfundsrepræsentanten forhindrede kriser
eller stoppede ulovligheder i finanssektoren. Dette kan dog
skyldes to designfejl i ordningen.
For det første havde samfundsrepræsentanten ingen særli-
ge muligheder for at underrette ministeren eller myndighe-
derne uden den øvrige bestyrelses viden, hvis vedkommende
opdagede mistænkelige eller direkte ulovlige forhold.
Tværtimod måtte den offentlige repræsentant ikke orientere
økonomiministeren om konkrete forhold, fordi det ville væ-
re et brud på tavshedspligten (»Håndbog for offentlige re-
præsentanter i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og for-
sikringsselskaber«, Finanstilsynet, 1997). Samtidig var der
en høj tærskel for, hvornår repræsentanten skulle kontakte
Finanstilsynet.
For det andet var det diffust, hvilke principper repræsen-
tanten skulle lægge til grund for sin varetagelse af samfun-
dets almene interesser. Foruden en tro og love-eklæring og
en habilitetserklæring skulle samfundsrepræsentanten ikke
skrive under på nogen eksplicit definerede principper for va-
retagelsen af samfundets interesser. Samfundsrepræsentan-
ten havde samtidig ikke et klart defineret opgavesæt at ar-
bejde ud fra. Derfor endte vedkommende ofte med at funge-
re som et almindeligt bestyrelsesmedlem med fokus på insti-
tuttets indtjening.
Forslagsstillerne foreslår derfor, at samfundsrepræsentan-
terne i en ny lovgivning sikres større beføjelser og mulighe-
der for at underrette myndighederne, ligesom deres opgaver
og rolle skal defineres klarere. En ny lovbestemt ordning for
samfundsrepræsentanter i finansielle institutter bør således
designes ud fra følgende principper:
Hvilke institutter skal være omfattet?
Ordningen skal – som ordningen fra 1993 – omfatte alle
banker, spare- og andelskasser, realkreditinstitutter og livs-
og pensionsforsikringsselskaber. Ordningen udvides til også
at omfatte alle finansielle holdingselskaber.
Hvad skal samfundsrepræsentantens rolle være?
Der skal udvikles et særligt opgavesæt, som definerer,
hvilke funktioner og forhold samfundsrepræsentanten skal
tjene for at sikre offentlighedens interesse. En af opgaverne
skal være på eget initiativ at indberette mistænkelige og
ulovlige forhold samt overdreven risikotagning til Statsad-
vokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
(SØIK), Finanstilsynet eller den ansvarlige minister uden
om den øvrige bestyrelse og under fuld retsbeskyttelse.
Samfundsrepræsentanten vil således have et indberetnings-
ansvar.
Hvordan beskyttes samfundsrepræsentanten?
Samfundsrepræsentanten skal være en uafhængig repræ-
sentant, der ikke kan afsættes af generalforsamlingen.
For at sikre, at tavshedspligten for bestyrelsesmedlemmer
i finansielle virksomheder ikke forhindrer repræsentanten i
at indberette til SØIK, Finanstilsynet eller den ansvarlige
minister i konkrete sagsforhold, fritages samfundsrepræsen-
tanten for denne tavshedspligt, for så vidt angår orientering
af offentlige myndigheder. Samfundsrepræsentanten har for-
sat tavshedspligt i forhold til privatpersoner eller private
virksomheder.
Hvem kan vælges?
Samfundsrepræsentanten skal som andre bestyrelsesmed-
lemmer kunne leve op til Finanstilsynets fit & proper-krav,
der stiller krav om både relevant finansiel viden, faglig kom-
petence og erfaring svarende til det ansvarsniveau, som
vedkommende skal varetage, og om integritet, uafhængig-
hed og hæderlighed (»Vejledning om krav i den finansielle
2
lovgivning til direktørers og bestyrelsesmedlemmers egnet-
hed og hæderlighed (fit og proper«), Finanstilsynet, VEJ nr.
9291 af 15. maj 2014).
Samfundsrepræsentanten skal skrive under på en erklæ-
ring om sin økonomi og habilitet. Derudover må
vedkommende ikke have et afhængighedsforhold til institut-
tet eller selskabet eller nemt kunne få interessemodsætnin-
ger og habilitetsproblemer som følge af hvervet.
Det indebærer, at samfundsrepræsentanten
– ikke på nogen måde må være affilieret med det pågæl-
dende institut eller dets medlemsdemokrati for medlems-
styrede finansinstitutter,
– ikke må arbejde inden for eller have tillidshverv i finans-
sektoren, herunder i pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter, børsmæglerselskaber, livs- og forsikringsselskaber
eller revisionsbranchen, og
– ikke må have aktier i selskaber inden for finanssektoren.
Hvordan skal udnævnelsen ske?
Samfundsrepræsentanten skal vælges for en 4-årig periode
eller en kortere periode, der passer med selskabets bestyrel-
sesperiode.
For rent lokale og regionale institutter skal udpegelsen ske
efter indstilling fra den kommune eller region, som pengein-
stituttet er hjemmehørende i. Når indstillingen foreligger,
vurderer Finanstilsynet, om vedkommende lever op til fit &
proper-kravene. På den baggrund godkender eller afviser er-
hvervsministeren indstillingen.
For landsdækkende pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
alle livs- og pensionsforsikringsselskaber og finansielle hol-
dingselskaber udarbejder Finanstilsynet et notat til erhvervs-
ministeren, som indeholder tre egnede kandidater, som er-
hvervsministeren vælger ud fra. For udnævnelser til syste-
misk vigtige finansielle institutter (SIFI) præsenterer er-
hvervsministeren de tre kandidater for Folketingets Er-
hvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, som skal godkende er-
hvervsministerens endelige indstilling.
Aflønning af samfundsrepræsentanter
Samfundsrepræsentanter er berettiget til samme vederlag
som øvrige bestyrelsesmedlemmer. Vederlaget betales af
den finansielle virksomhed.
3
Skriftlig fremsættelse
Pelle Dragsted (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om
samfundsrepræsentanter i finansielle institutters bestyrelse.
(Beslutningsforslag nr. B 33)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4