L 63 - svar på spm. 23 om at dele lovforslaget, så delen om etablering af opgavespecifik autorisation af behandlingsfarmaceuter udskilles til et selvstændigt lovforslag, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SUU L 63 svar på spm 23.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L63/spm/23/svar/1527563/1965745.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. november 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 23 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs- målet er stillet efter ønske fra Sundheds- og Ældreudvalget. Spørgsmål nr. 23: ”Er ministeren indstillet på at dele lovforslaget, således at den del vedrørende etable- ring af opgavespecifik autorisation af behandlingsfarmaceuter udskilles til et selv- stændigt lovforslag? I benægtende fald bedes ministeren som teknisk bistand udar- bejde udkast til ændringsforslag, som indeholder den ønskede deling af det fremsatte forslag.” Svar: Lovforslaget har til formål at skabe nye rammer for sundhedspersoners virke i sund- hedsvæsenet, hvorfor elementerne er fremsat samlet. Rammerne fastsættes både gennem regulering af ambulancepersonalet, ved styrkelsen af det organisatoriske an- svar for fejl i sundhedsvæsenet og ved indførelsen af opgavespecifik autorisations- ordning for behandlerfarmaceuter. Samlet set indebærer lovforslaget en styrkelse af patientsikkerheden og af sundheds- personalets retssikkerhed og en forbedring af service i sundhedsvæsenet samt til- gængelighed til lægemidler. Med lovforslaget foreslås derfor en række ændringer til autorisationsloven, sund- hedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang i sundhedsvæsenet, der bedst kan behandles samlet i et lovforslag. Tilsvarende foreslås ændringer i apotekerloven og lægemiddelloven for at understøtte virksomhedsområdet for autoriserede behand- lerfarmaceuter. Jeg skal bemærke, at en samlet behandling af lovforslaget gavner såvel en effektiv brug af centraladministrationens som Folketingets ressourcer, når lovforslaget tjener det samme overordnede formål. Jeg finder derfor ikke behov for deling af lovforslaget men vedlægger på baggrund af udvalgets anmodning et teknisk ændringsforslag. Det skal understreges, at jeg ikke kan støtte dette. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Emilie Norré Sørensen Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 08-11-2018 Enhed: MEDINT Sagsbeh.: DEPENS Sagsnr.: 1804374 Dok. nr.: 743014 . / . Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 L 63 endeligt svar på spørgsmål 23 Offentligt
Bilag til SUU spm. 23 (L 63) - ændringsforslag.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L63/spm/23/svar/1527563/1965746.pdf
Ændringsforslag til Forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om apoteksvirksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love. (Autorisation af ambulancebehandlere og registrering af am- bulancebehandlere med særlig kompetence (paramedici- nere), opgavespecifik autorisation af behandlerfarmaceuter, genordination af receptpligtig medicin, ordination af dosisdi- spensering med tilskud, organisatorisk ansvar m.v.). Af [x]: a Ændringsforslag om deling af lovforslaget 1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold: A. »Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Autorisation af ambulancebehandlere og registrering af ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere) og organisatorisk ansvar m.v.)« omfattende § 1, nr. 2, § 1, nr. 4, § 1, nr. 5 og 7, § 3, nr. 1, 2 og 6, § 5, nr. 2, og § 6, stk. 1, § 7 og § 9, stk. 1 og 2. B. »Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om apoteksvirksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love (Opgavespecifik autorisation af behandlerfarmaceuter, genordination af receptpligtig medicin og ordination af dosisdispensering med tilskud)« omfattende § 1, nr. 1, nr. 3-6, § 2, § 3, nr. 3-5, § 4, §§ 5-9. [Forslag om deling af lovforslaget] b Ændringsforslag til det under A nævnte forslag Til § 1 2) I nr.4 ophæves »Kapitel 24 d Behandlerfarmaceuter«. Bilag SUU (L 63) svar på spm. 23 Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 8. november 2018 Enhed: JURPSYK Sagsbeh.: DEPENS Sagsnr.: 1804374 Dok. nr.: 742963 Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 L 63 endeligt svar på spørgsmål 23 Offentligt Side 2 [Konsekvens af ændringsforslag nr. 1] 3) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 78 ændres »§ 70 b, stk. 2, § 70 c, stk. 3, og § 70 e stk. 2,« til: »§ 70 b, stk. 2, og § 70 c, stk. 3,«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 1] Til § 6 4) I stk. 1 udgår »jf. dog stk. 2 og 3.« [Konsekvens af ændringsforslag nr. 1] Til § 9 5) I stk. 1 ændres »jf. dog stk. 2 og 3.« til: »jf. dog stk. 2.« [Konsekvens af ændringsforslag nr. 1] 6) I stk. 2 ændres »§§ 1 og 5« til: »§§ 1 og 3«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 1] c Ændringsforslag til det under B nævnte forslag Til § 1 7) I nr. 4 og 6 ændres »§ 70 e« til: »§ 70 d«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 1] 8) I nr. 4 ophæves »Kapitel 24 c Ambulancebehandlere«, og »Kapitel 24 d Behandlerfarmaceuter« ændres til: »Kapitel 24 c Behandlerfarmaceuter«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 1] 9) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 78 ændres »§ 70 b, stk. 2, § 70 c, stk. 3, og § 70 e stk. 2,« til: »§ 70 b, stk. 2, og § 70 c, stk. 2,«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 1] Til § 2 10) I nr. 2 ændres »§ 70 e« til: »§ 70 d«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 1] Til § 6 11) I stk. 2 ændres »§ 70 e« til: »§ 70 d«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 1] Side 3 Bemærkninger Til nr. 1) Det foreslås at dele lovforslaget i to lovforslag (A og B), så den ene del af lovforslaget om autorisation af ambulancebehandlere og registrering af ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere) og organisatorisk ansvar m.v. udskilles til lovforslaget under A, og den anden del af lovforslaget om opgavespecifik autorisation af behandlerfarmaceuter, genordination af receptpligtig medicin og ordination af dosisdispensering med tilskud udskilles til lovforslaget nævnt under B. Til nr. 2) Der er tale om en konsekvensændring. I lovforslagets § 1, nr. 4, indgår forslag til opgavespecifik autorisation af behandlerfarmaceuter, jf. det foreslåede kapitel 24 d Behandlerfarmaceuter i autorisationsloven. Denne del skal udgå af lovforslag A som følge af opdelingen af lovforslag, jf. ændringsforslag nr. 1. Til nr. 3) Der er tale om en konsekvensændring. I lovforslagets § 1, nr. 5, indgår en henvisning til autorisationslovens § 70 e, stk. 3, der omhandler behandlerfarmaceuter, der skal udgå af lovforslag A som følge af opdelingen af lovforslag, jf. ændringsforslag nr. 1. Til nr. 4) Der er tale om en konsekvensændring. I lovforslagets § 6, stk. 1, indgår en henvisning til ikrafttrædelse af autorisationslovens § 70 e og apotekerlovens § 11 b, der omhandler behandlerfarmaceuter og ordination af dosisdispensering, der skal udgå af lovforslag A som følge af opdelingen af lovforslag, jf. ændringsforslag nr. 1. Til nr. 5) Der er tale om en konsekvensændring. I lovforslagets § 9, stk. 1, indgår en henvisning til territorial anvendelse for apotekerloven, jf. § 9, stk. 3. Denne del skal udgå af lovforslag A som følge af opdelingen af lovforslag, jf. ændringsforslag nr. 1. Til nr. 6) Der er tale om en konsekvensændring. I lovforslagets § 9, stk. 2, indgår en henvisning til territorial anvendelse af lovforslagets §§ 1 og 5. Lovforslagets § 5 bliver i lovforslag A, som følge af ændringsforslag nr. 1, til § 3. Henvisningen skal derfor ændres tilsvarende, så der henvises korrekt til §§ 1 og 3. Til nr. 7) Der er tale om en konsekvensændring. I lovforslagets § 1, nr. 4, henvises der til autorisationslovens § 70 e. Denne bestemmelse bliver i lovforslag B, som følge af Side 4 ændringsforslag nr. 1, til § 70 c. Henvisningen skal derfor ændres tilsvarende, så der henvises korrekt til § 70 c. Til nr. 8) Der er tale om en konsekvensændring. I lovforslagets § 1, nr. 4, indgår forslag til autorisation af ambulancebehandlere og registrering af ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere), jf. det foreslåede kapitel 24 c Ambulancebehandlere i autorisationsloven. Denne del skal udgå af lovforslag B som følge af opdelingen af lovforslag, jf. ændringsforslag nr. 1. Tilsvarende bliver kapitel 24 d til kapitel 24 c i lovforslag B. Henvisningen skal derfor ændres tilsvarende, så der henvises korrekt til Kapitel 24 c Behandlerfarmaceuter. Til nr. 9) Der er tale om en konsekvensændring. I lovforslagets § 1, nr. 5, indgår en henvisning til autorisationslovens § 70 c, stk. 2, der omhandler ambulancebehandlere, der skal udgå af lovforslag B som følge af opdelingen af lovforslag, jf. ændringsforslag nr. 1. Til nr. 10) Der er tale om en konsekvensændring. I lovforslagets § 2, nr. 2, henvises der til autorisationslovens § 70 e. Denne bestemmelse bliver i lovforslag B, som følge af ændringsforslag nr. 1, til § 70 c. Henvisningen skal derfor ændres tilsvarende, så der henvises korrekt til § 70 c. Til nr. 11) Der er tale om en konsekvensændring. I lovforslagets § 6, stk. 2, henvises der til autorisationslovens § 70 e. Denne bestemmelse bliver i lovforslag B, som følge af ændringsforslag nr. 1, til § 70 c. Henvisningen skal derfor ændres tilsvarende, så der henvises korrekt til § 70 c.
Oversendelsesbrev til SUU ÆF til L63.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L63/spm/23/svar/1527563/1965747.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Vedhæftet er ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed, lov om apoteksvirksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love – L 63. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Emilie Norré Sørensen Sundhedsministeren Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 08-11-2018 Enhed: MEDINT Sagsbeh.: DEPENS Sagsnr.: 1804374 Dok. nr.: 734376 . / . Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 L 63 endeligt svar på spørgsmål 23 Offentligt