Fremsat den 13. november 2013 af skatteministeren (Holger K.Nielsen)

Fremsat den 13. november 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen)
Forslag
til
Lov om ændring af skattekontrolloven og forskellige andre love
(Indberetning og automatisk udveksling af skatterelevante oplysninger om finansielle konti samt ophævelse af bagatelgrænser
for ind- og udbetalinger m.v.)
§ 1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31.
oktober 2013, som ændret ved § 8 i lov nr. 118 af 7. februar
2012, § 3 i lov nr. 926 af 18. september 2012, § 1 i lov nr.
1354 af 21. december 2012 og § 10 i lov nr. 649 af 12. juni
2013, foretages følgende ændringer:
1. § 5, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ophæves.
2. I § 8 K, stk. 1, og § 8 L, stk. 1, ændres »og 8 U« til: », 8 U
og regler udstedt i medfør af § 8 Å«.
3. Efter § 8 Ø indsættes:
»§ 8 Å. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at fi-
nansielle institutter årligt skal foretage indberetning til told-
og skatteforvaltningen om finansielle konti med angivelse af
følgende oplysninger:
1) Navn, adresse, cpr-, cvr- eller SE-nummer og uden-
landske identifikationsnumre samt andre identifikati-
onsoplysninger vedrørende kontohavere og oplysning
om, hvilke lande eller områder disse er knyttet til. Er
kontohaver en juridisk person med en eller flere kon-
trollerende personer, kan indberetningspligten tillige
omfatte tilsvarende oplysninger vedrørende enhver så-
dan kontrollerende person.
2) Kontonummer, eller hvad der til praktiske formål sva-
rer dertil, hvis et kontonummer ikke findes.
3) Navn og identifikationsnumre på det indberettende fi-
nansielle institut, herunder identifikationsnumre ud-
stedt af udenlandske myndigheder.
4) Den finansielle kontos saldo eller værdi, herunder, for
så vidt angår en forsikringsaftale med kontantværdi el-
ler annuitetsaftale, kontantværdien eller tilbagekøbs-
værdien ved udløbet af det relevante kalenderår eller
umiddelbart før lukningen, hvis kontoen er lukket i lø-
bet af kalenderåret.
5) For så vidt angår forvaltningskonti:
a) Det samlede bruttobeløb af renter, det samlede
bruttobeløb af udbytter og det samlede bruttobeløb
af anden indkomst genereret med hensyn til de ak-
tiver, der findes på kontoen, når beløbene er betalt
til eller tilskrevet kontoen eller er betalt eller til-
skrevet med hensyn til kontoen i løbet af kalender-
året.
b) Det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning
af værdier, der er betalt til eller tilskrevet kontoen i
løbet af kalenderåret, når det indberettende finan-
sielle institut har optrådt som repræsentant for kon-
tohaveren i forbindelse med salget eller indløsnin-
gen.
6) For så vidt angår indskudskonti det samlede bruttobe-
løb af renter betalt til eller tilskrevet kontoen i løbet af
kalenderåret.
7) For så vidt angår konti, som ikke er omfattet af nr. 5 el-
ler 6, det samlede bruttobeløb betalt til eller godskrevet
kontohaveren med hensyn til kontoen i løbet af kalen-
deråret, for hvilket det indberettende finansielle institut
er betalings- eller godskrivningsforpligtet, herunder det
samlede beløb af eventuelle indløsningsbeløb betalt til
kontohaveren i løbet af kalenderåret.
Stk. 2. Skatteministen kan fastsætte regler om, at finan-
sielle institutter tillige skal indberette navnene på nærmere
angivne finansielle institutter, hvortil de har foretaget beta-
linger, og det samlede beløb af sådanne betalinger til hvert
af disse.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om procedu-
rer ved indberetningspligtige finansielle institutters identifi-
kation og indberetning af finansielle konti, jf. stk. 1, og beta-
linger til nærmere angivne finansielle institutter, jf. stk. 2.
Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2013-14
Skattemin., j.nr. 13-0194575
AN011631
Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om afgivelse
af egenerklæringer i forbindelse med disse procedurer.
Stk. 4. Finansielle institutter kan indeholde udenlandsk
kildeskat ved betalinger til andre finansielle institutter til
overholdelse af forpligtelser indeholdt i en aftale indgået
mellem Danmark og det pågældende land eller område.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at finan-
sielle institutter, som foretager eller fungerer som mellem-
mand for en udenlandsk kildeskattepligtig betaling til andre
finansielle institutter, skal videregive de oplysninger til det
umiddelbart forudgående led i betalingskæden, som er nød-
vendige for, at indeholdelse og indberetning kan ske vedrø-
rende en sådan betaling.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at den,
der opretter en finansiel konto i et finansielt institut, skal op-
lyse det finansielle institut om kontohaveres og eventuelle
kontrollerende personers cpr-, cvr- eller SE-numre og uden-
landske identifikationsnumre samt give andre oplysninger,
der er nødvendige til identifikation af kontohavere og even-
tuelle kontrollerende personer. Skatteministeren kan fastsæt-
te regler om pligt for finansielle institutter til at indhente og
for kontohavere til at meddele de finansielle institutter de i
1. pkt. nævnte oplysninger for eksisterende konti.«
4. I § 9, stk. 1, indsættes efter »§ 8 X, stk. 1,«: »regler ud-
stedt i medfør af § 8 Å, stk. 1-3,«.
5. I § 9 A, stk. 3, indsættes efter »8 Ø,«: »regler udstedt i
medfør af 8 Å, stk. 1 eller 2,«.
6. I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 8 X,«: »regler udstedt i
medfør af § 8 Å, stk. 1-3,«.
§ 2
I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af
10. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. § 9, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4
2. § 20, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
§ 3
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som ændret bl.a.
ved § 5 i lov nr. 722 af 25. juni 2010 og senest ved § 2 i lov
nr. 903 af 4. juli 2013, foretages følgende ændring:
1. § 9 d, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
§ 4
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 56 af 29. januar 2008, som ændret
senest ved § 1 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages
følgende ændring:
1. § 24, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 5
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse
nr. 312 af 1. april 2011, som ændret senest ved § 4 i lov nr.
903 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:
1. § 8, stk. 7, 2. pkt., ophæves.
2. § 12, stk. 7, 3. pkt., ophæves.
§ 6
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1292 af 17. november 2010, som
ændret senest ved § 5 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, foretages
følgende ændring:
1. § 9, stk. 8, 3. pkt., ophæves.
§ 7
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 313 af 1. april 2011, som ændret
senest ved § 6 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, foretages
følgende ændringer:
1. § 4 b, stk. 7, 3. pkt., ophæves.
2. § 9, stk. 10, 2. pkt., ophæves.
3. § 10, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
4. § 31, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
5. § 32, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 8
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 23.
september 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 513 af 7. juni
2006 og § 14 i lov nr. 1354 af 21. december 2012, foretages
følgende ændring:
1. § 9, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 9
I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 57 af 30. januar 2008, som ændret
bl.a. ved lov nr. 594 af 18. juni 2012 og senest ved § 2 i lov
nr. 277 af 19. marts 2013, foretages følgende ændring:
1. § 15, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 10
I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af
22. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1385 af
21. december 2009 og senest ved § 18 i lov nr. 1354 af 21.
december 2012, foretages følgende ændringer:
2
1. § 8, stk. 7, 3. pkt., ophæves.
2. § 15, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
3. § 33 b, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
4. § 34, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 11
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 8.
februar 2006, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1353 af 21.
december 2012, foretages følgende ændring:
1. § 9, stk. 8, ophæves.
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 8 og 9.
§ 12
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21.
august 1998, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1385 af 21.
december 2009 og senest ved § 19 i lov nr. 1354 af 21.
december 2012, foretages følgende ændringer:
1. § 10 a, stk. 7, 3. pkt., ophæves.
2. § 29, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
3. § 34, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
4. § 35, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 13
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 13. september
2005, som ændret senest ved lov nr. 1558 af 21. december
2010, foretages følgende ændring:
1. § 30, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 14
I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse
nr. 962 af 27. juni 2013, som ændret ved § 8 i lov nr. 924 af
18. september 2012, foretages følgende ændring:
1. § 9, stk. 5, 3. pkt., ophæves.
§ 15
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af
26. august 2013, foretages følgende ændringer:
1. § 6 a, stk. 7, 3. pkt., ophæves.
2. § 11, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
3. § 29, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
4. § 30, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 16
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1 Indledning
2 Lovforslagets formål og baggrund
3 Lovforslagets enkelte elementer
3.1 Opfølgning på aftale mellem Danmark og USA om øget efterrettelighed vedrørende international beskatning
3.1.1 FATCA-aftalen
3.1.2 Direktivforslag af 12. juni 2013
3.1.3 Gældende ret
3.1.4 Lovforslaget
3.2 Ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbetaling i forbindelse med afregningen
3.2.1 Gældende ret
3.2.2 Lovforslaget
4 Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5 Administrative konsekvenser for det offentlige
6 Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7 Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8 Administrative konsekvenser for borgerne
9 Miljømæssige konsekvenser
10 Forholdet til EU-retten
11 Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12 Sammenfattende skema
1. Indledning
Internationaliseringen medfører, at en stadig større andel
af skatterelevante oplysninger vedrørende personer og sel-
skaber m.v. i Danmark findes i udenlandske finansielle insti-
tutter. En øget indberetningspligt for danske finansielle in-
stitutter er derfor ikke tilstrækkelig til at sikre, at SKAT får
de relevante oplysninger. Derfor indgik Danmark den 15.
november 2012 en aftale med USA til forbedring af efterret-
telighed vedrørende international beskatning og til gennem-
førelse af lovgivning om efterrettelighed vedrørende beskat-
ning af konti i udlandet, derfor støtter Danmark de bestræ-
belser, der er i EU for at sikre en tilsvarende udveksling af
oplysninger mellem EU-landene, og derfor støtter Danmark
bestræbelserne særligt i OECD-regi for at fremme global
automatisk udveksling af skatterelevante oplysninger.
Aftalen mellem Danmark og USA indebærer, at danske fi-
nansielle institutter skal gennemføre nogle nærmere beskrev-
ne procedurer til identifikation af konti med tilknytning til
USA og indberette om de pågældende konti årligt til SKAT.
SKAT skal så uopfordret videregive de indberettede oplys-
ninger (dog ikke oplysninger om danske cpr-, cvr- og SE-
numre) samlet til de amerikanske skattemyndigheder. Her-
udover vil SKAT efter aftalen modtage oplysninger fra de
amerikanske skattemyndigheder om konti med dansk til-
knytning oprettet i amerikanske finansielle institutter.
Ved dette lovforslag foretages de nødvendige ændringer
af den danske lovgivning, for at Danmark kan leve op til si-
ne forpligtelser efter aftalen. De foreslåede ændringer går
således for det første ud på, at der indføres hjemmel til, at
skatteministeren kan fastsætte de indberetningsregler, der er
nødvendige for at sikre, at SKAT får de indberetninger fra
de danske finansielle institutter, som skal udveksles med de
amerikanske skattemyndigheder. For det andet går de fore-
slåede ændringer ud på at skabe hjemmel til, at skattemini-
steren kan stille krav om de finansielle institutters gennem-
førelse af procedurer til identifikation af de indberetnings-
pligtige konti. For det tredje går forslaget ud på at give dan-
ske finansielle institutter mulighed for at leve op til de for-
pligtelser, som aftalen pålægger dem. For det fjerde går for-
slaget ud på, at der ved manglende overholdelse af de på-
gældende pligter skabes samme hjemmel til at gennemtvin-
ge overholdelse og at straffe manglende overholdelse, som
der gælder i relation til de eksisterende indberetningsregler.
Endvidere indeholder lovforslaget som følge af implemen-
teringen af én skattekonto ophævelse af en række bagatel-
grænser for ind- og udbetalinger i forbindelse med afregnin-
gen af told- og afgiftskrav.
Endelig indeholder lovforslaget en redaktionel ændring af
skattekontrolloven.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er, for så vidt angår opfølgning
på aftale mellem Danmark og USA om øget efterrettelighed
vedrørende international beskatning og til gennemførelse af
lovgivning om efterrettelighed vedrørende beskatning af
konti i udlandet, at sætte Danmark i stand til at overholde in-
4
ternationale forpligtelser til automatisk udveksling af oplys-
ninger med skattemyndighederne i andre lande og områder,
som Danmark har påtaget sig, eller som regeringen forven-
ter, at Danmark vil påtage sig i nær fremtid. Forpligtelserne
angår nærmere angivne oplysninger i danske banker og an-
dre finansielle institutter. Der er ved fremsættelsen af dette
lovforslag tale om:
– Aftale af 15. november 2012 mellem Danmark og Ame-
rikas Forenede Stater til forbedring af efterrettelighed
vedrørende international beskatning og til gennemførel-
se af lovgivning om efterrettelighed vedrørende beskat-
ning af konti i udlandet (herefter benævnt FATCA-afta-
len). Denne aftale trådte i kraft den 1. januar 2013. Den
er offentliggjort ved bekendtgørelse nr. 8 af 4. marts
2013, og en dansk oversættelse er medtaget som bilag 1
til lovforslaget.
– Europa-Kommissionens forslag af 12. juni 2013 til Rå-
dets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU for så
vidt angår automatisk udveksling af oplysninger på be-
skatningsområdet. Direktivforslaget forventes vedtaget i
første halvdel af 2014.
Der er en sådan nær sammenhæng mellem FATCA-afta-
len mellem Danmark og USA og direktivforslaget, at rege-
ringen finder det hensigtsmæssigt at fremsætte et lovforslag,
der på én gang kan sikre efterlevelsen af begge, selv om kun
FATCA-aftalen er i kraft på tidspunktet for fremsættelsen af
dette lovforslag. Lovforslaget vil derudover kunne sikre ef-
terlevelsen af en fælles international aftale om automatisk
udveksling af oplysninger om finansielle konti, som OECD
forventes af offentliggøre i 2014.
Baggrunden for FATCA-aftalen er lovgivning vedtaget af
den amerikanske Kongres i marts 2010. Denne lovgivning
indebærer, at alle udenlandske finansielle institutter hvert år
skal give de amerikanske skattemyndigheder en række op-
lysninger om amerikanske kunders konti og depoter. Gør de
finansielle institutter ikke det, risikerer de at blive underlagt
en kildeskat på 30 pct. af betalinger, som de modtager fra
amerikansk kilde. Den amerikanske betegnelse for lovgiv-
ningen er »Foreign Account Tax Compliance Act« (forkor-
tet »FATCA«).
Formålet med FATCA er at sikre efterlevelse af amerikan-
ske beskatningsregler og hindre den form for skatteunddra-
gelse, som kan forekomme i forbindelse med, at amerikan-
ske skattepligtige anbringer midler i udenlandske finansielle
institutter.
FATCA forudsætter umiddelbart, at de udenlandske finan-
sielle institutter indberetter de omfattede oplysninger direkte
til det amerikanske skattevæsen, Internal Revenue Service
(IRS), og indeholder incitamenter til sikring af, at de uden-
landske finansielle institutter vil bestræbe sig for at gøre det.
Reglerne er de samme for alle ikke-amerikanske finansielle
institutter i verden.
USA har dog indgået aftaler med Danmark og en række
andre lande, der pålægger de finansielle institutter alternati-
ve, mindre belastende forpligtelser set i forhold til de for-
pligtelser, der er indbygget i FATCA.
FATCA-aftalen tager afsæt i, at de danske finansielle in-
stitutter i forvejen efter gældende danske regler er underlagt
indberetningspligter over for SKAT, jf. nærmere herom un-
der afsnit 3.1.3. Det betyder, at en del af de oplysninger,
som IRS efterspørger, i forvejen findes hos SKAT. Danmark
kan desuden udveksle skatteoplysninger automatisk med
USA. Hjemmel hertil findes bl.a. i artikel 26 i den dansk-
amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 19. august
1999, jf. bekendtgørelse nr. 13 af 14. april 2000. At udveks-
ling sker automatisk vil sige, at der med aftalte regelmæssi-
ge mellemrum (f.eks. årligt) uden anmodning sendes mange
ensartede oplysninger fra den ene part til den anden ved
hjælp af et elektronisk medium.
FATCA-aftalen har endvidere taget afsæt i, at de danske
finansielle institutter uden en særlig lovhjemmel ville være
afskåret fra at foretage indberetningerne til IRS uden sam-
tykke fra de kunder, der skal indberettes om.
Ved FATCA-aftalen, der er indgået med hjemmel i artikel
26 i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoveren-
skomst, forpligter Danmark sig til at indsamle og videregive
de efterspurgte oplysninger til USA. Der skal efter FATCA-
aftalen første gang videregives oplysninger i 2015 vedrøren-
de kalenderårene 2013 og 2014. Samtidig forpligter USA
sig til at give Danmark oplysninger om danske skattepligti-
ges konti og depoter i amerikanske finansielle institutter.
USA har efter indgåelsen af FATCA-aftalen tilkendegivet,
at man har til hensigt at ændre på tidsplanen for implemen-
teringen af FATCA, så man ikke længere vil stille krav om
indberetning vedrørende 2013. Se nærmere herom i afsnit
3.1.1 ad FATCA-aftalens artikel 1, stk. 1, litra aa. Bliver en
sådan udskydelse fra amerikansk side implementeret efter
fremsættelsen af lovforslaget, vil der i forbindelse med ud-
nyttelsen af bemyndigelserne ikke blive stillet krav om ind-
beretning vedrørende 2013.
USA har ved indgåelsen af FATCA-aftalen med Danmark
udvist forståelse for, at FATCA-ordningen udgør en unød-
vendigt stor administrativ belastning af danske finansielle
institutter, der ønsker at efterleve reglerne, og som i forvejen
indberetter en del af de efterspurgte oplysninger til SKAT.
FATCA-aftalen stiller krav, som de danske finansielle insti-
tutter skal opfylde for at undgå at blive ramt af amerikansk
kildeskat efter FATCA-reglerne. Dermed forpligter FAT-
CA-aftalen også Danmark til at ændre sine indberetnings-
regler, i det omfang disse ikke i forvejen sikrer, at de oplys-
ninger, der skal videregives, bliver indberettet til SKAT.
Ved således at indføre en pligt for de danske finansielle in-
stitutter til at indberette oplysningerne til SKAT efter dansk
lovgivning i stedet for til IRS efter amerikansk lovgivning
sikres det ligeledes, at de danske finansielle institutter kan
foretage indberetningen uden samtykke fra den, der indbe-
rettes om, uden at dette indebærer en overtrædelse af per-
sondataloven eller lov om finansiel virksomhed.
De nye indberetningspligter og pligter til at gennemføre
procedurer til identifikation af indberetningspligtige konti er
foreslået udformet som bestemmelser, hvor skatteministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler. Dette skyldes, at
EU-Kommissionen har fremsat det ovennævnte direktivfor-
5
slag, hvorefter der skal udveksles oplysninger mellem EU-
landene svarende til de oplysninger, som efter FATCA-afta-
len skal udveksles mellem Danmark og USA. Det er derud-
over meget sandsynligt, at Danmark også vil indgå aftaler
med andre partnere end EU-landene og USA om udveksling
af tilsvarende oplysninger. Som nævnt ovenfor forventes
OECD at offentliggøre udkast til en sådan international afta-
le i 2014. Endelig kan der være behov for, at SKAT får til-
svarende oplysninger om konti, som ikke har tilknytning til
udlandet. Den foreslåede metode sikrer mulighed for at op-
fylde ikke alene FATCA-aftalen mellem Danmark og USA,
men også det forventede EU-direktiv og tilsvarende aftaler,
som Danmark måtte indgå med andre partnere, og at indføre
lignende indberetninger vedrørende danske konti.
Derudover er formålet med lovforslaget at ophæve de ind-
og udbetalingsgrænser i told- og punktafgiftslovgivningen,
som ved en fejl ikke er ophævet inden implementeringen af
én skattekonto.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Opfølgning på aftale mellem Danmark og USA om øget
efterrettelighed vedrørende international beskatning
3.1.1. FATCA-aftalen
FATCA-aftalen har den fulde titel »Aftale af 15. novem-
ber 2012 mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater til
forbedring af efterrettelighed vedrørende international be-
skatning og til gennemførelse af lovgivning om efterrettelig-
hed vedrørende beskatning af konti i udlandet«. Aftalen er
offentliggjort som bekendtgørelse nr. 8 af 4. marts 2013, og
den danske oversættelse af aftalen er optrykt som bilag 1 til
bemærkningerne til dette lovforslag. Aftalen består af i alt
10 artikler og to bilag. Aftalens eget bilag I omhandler for-
pligtelser til passende omhu (engelsk: due diligence obliga-
tions), mens bilag II opregner danske finansielle institutter,
som ikke er omfattet af forpligtelserne i aftalen. I tilknytning
til aftalen findes et aftalememorandum, der regulerer, hvor-
dan aftalen skal anvendes på værdipapircentraler.
Artikel 1 indeholder definitioner af centrale begreber, som
anvendes i FATCA-aftalen. Bl.a. defineres det, hvilke dan-
ske finanselle institutter der er omfattet af aftalen, og hvilke
konti der skal indberettes om.
De enheder, som er omfattet af FATCA-aftalen, er nær-
mere defineret i stk. 1, litra g-l. Centralt er begrebet finan-
sielt institut, som er defineret i litra g-k, mens begrebet
dansk finansielt institut er defineret i litra l. De efterfølgende
litraer indeholder bl.a. definitioner af, hvad det vil sige, at et
finansielt institut er henholdsvis indberettende, ikke-indbe-
rettende og ikke-deltagende.
Et finansielt institut er defineret i stk. 1, litra g, som et for-
valtningsinstitut, et indskudsinstitut, en investeringsenhed
eller et specificeret forsikringsselskab. Disse er hver for sig
defineret i litra h-k. Et forvaltningsinstitut er defineret som
en enhed, der som en væsentlig del af sin forretningsvirk-
somhed besidder finansielle aktiver for en andens regning.
Dette omfatter bl.a. pengeinstitutter, som fører depoter,
hvori kunderne har placeret deres værdipapirer. Et indskuds-
institut er defineret som en enhed, der accepterer indskud
som sædvanligt led i bankvirksomhed eller lignende forret-
ningsvirksomhed. En investeringsenhed er defineret som en
enhed, der som led i sin forretningsvirksomhed udfører nog-
le nærmere specificerede aktiviteter eller operationer for el-
ler på vegne af en kunde. Eksempelvis er handel med penge-
markedsinstrumenter og omsættelige værdipapirer, valuta-
veksling og porteføljeforvaltning nævnt. Definitionen om-
fatter også enheder, der ikke selv udfører disse aktiviteter,
men administreres af en enhed, som gør. Endelig er et speci-
ficeret forsikringsselskab defineret som et forsikringssel-
skab, der udsteder eller er forpligtet til at foretage betalinger
med hensyn til en forsikringsaftale med kontantværdi eller
en annuitetsaftale. Begreberne forsikringsaftale, forsikrings-
aftale med kontantværdi, kontantværdi og annuitetsaftale er
nærmere defineret i stk. 1, litra w-z.
Et finansielt institut er efter stk. 1, litra l, et dansk finan-
sielt institut, hvis det er hjemmehørende i Danmark. Uden-
landske filialer i danske finansielle institutter er ikke omfat-
tet af definitionen. Omvendt er filialer af udenlandske finan-
sielle institutter omfattet af definitionen, hvis de er beliggen-
de i Danmark.
Begreberne indberettende dansk finansielt institut og ikke-
indberettende dansk finansielt institut er defineret i stk. 1, li-
tra o og q. Et ikke-indberettende dansk finansielt institut er
defineret som en enhed, der er nævnt i FATCA-aftalens bi-
lag 2, eller et dansk finansielt institut, som opfylder ameri-
kanske betingelser for at være enten et skønnet efterretteligt
fremmed finansielt institut, en fritaget retmæssig ejer eller et
undtaget fremmed finansielt institut. Disse begreber er defi-
neret i amerikansk ret. Et indberettende dansk finansielt in-
stitut er defineret som et dansk finansielt institut, der ikke er
et ikke-indberettende sådant. Altså en negativ definition.
Endelig er begrebet ikke-deltagende finansielt institut defi-
neret i litra r, som udgangspunkt med en henvisning til ame-
rikansk rets definition af, hvad et ikke-deltagende fremmed
finansielt institut er. Hvis et land eller område har indgået en
aftale med USA om gennemførelse af FATCA, tages landets
eller områdets finansielle institutter dog ud af definitionen.
Danske finansielle institutter er altså ikke omfattet af defini-
tionen, medmindre de konkret har forsømt at opfylde deres
forpligtelser, jf. herom aftalens artikel 5, stk. 2.
De konti, som er indberetningspligtige efter FATCA-afta-
len, er defineret i stk. 1, litra s-w. Litra s indeholder en over-
ordnet definition af udtrykket finansiel konto og litra t-z ud-
dybende definitioner af de enkelte typer af finansielle konti.
Finansielle konti er efter stk. 1, litra s, som udgangspunkt
konti, der føres af et finansielt institut, og omfatter efter litra
t og u indskudskonti og forvaltningskonti. Også egenkapital-
og fremmedkapitalinteresser i finansielle institutter (undta-
gen andele, der regelmæssigt handles på et etableret værdi-
papirmarked), forsikringsaftaler med kontantværdi og annui-
tetsaftaler er finansielle konti ifølge definitionen. Udtrykket
indskudskonto betyder enhver form for indskud, mens ud-
trykket forvaltningskonto betyder enhver konto til fordel for
en anden person, som indeholder et finansielt instrument el-
6
ler kontrakt, som ejes til investeringsformål (dvs. et depot).
Udtrykkene egenkapital- og fremmedkapitalinteresser i fi-
nansielle institutter, forsikringsaftale med kontantværdi og
annuitetsaftale er defineret i henholdsvis litra v, w og x. Li-
tra y og z definerer, hvad der forstås ved forsikringsaftale
med kontantværdi henholdsvis kontantværdi.
Stk. 1, litra aa, fastlægger, at en allerede eksisterende kon-
to er en konto, som eksisterer pr. den 31. december 2013.
Opdelingen i allerede eksisterende konti og nye konti er
central for forpligtelserne til passende omhu i FATCA-afta-
lens bilag I. USA har efter indgåelsen af FATCA-aftalen
med Danmark tilkendegivet, at man vil ændre de amerikan-
ske regler, så skæringsdatoen flyttes fra den 31. december
2013 til den 30. juni 2014. Uanset at det fremgår af FAT-
CA-aftalen mellem Danmark og USA, at skæringsdatoen er
den 31. december 2013, vil der i den danske lovgivning,
som gennemfører aftalen, kunne anvendes den 30. juni 2014
som skæringsdato, når USA har gennemført den annoncere-
de udskydelse. Dette skyldes, at der i nogle af de aftaler,
som USA har indgået med andre lande, er indsat en bestem-
melse om, at uanset aftalens artikel 1 og definitionerne fast-
sat i bilagene til den pågældende aftale, kan det pågældende
land bruge og tillade sine finansielle institutter at bruge en
definition i relevant amerikanske regulering i stedet for en
tilsvarende definition i aftalerne, forudsat at en sådan anven-
delse ikke vil modarbejde anvendelsen af aftalerne. Sådanne
bestemmelser er eksempelvis medtaget i Norges og Tysk-
lands aftaler med USA. FATCA-aftalen mellem Danmark
og USA indeholder ganske vist ikke en sådan bestemmelse,
men som følge af mestbegunstigelsesbestemmelsen i artikel
7, stk. 1, (se herom nedenfor), vil Danmark også kunne bru-
ge denne regel. Da udskydelsen imidlertid ikke er gennem-
ført ved fremsættelsen af dette lovforslag, er lovforslaget
udarbejdet i overensstemmelse med de frister, der fremgår
af aftalen. I forbindelse med udnyttelsen af lovforslagets be-
myndigelser vil de regler, der udstedes dog følge de ændre-
de datoer blive anvendt, da det antages, at de nye tidsfrister
vil blive implementeret i den amerikaske regulering og i
FATCA-aftaler, USA indgår med andre lande, og da USA
har tilkendegivet, at FATCA-partnerne kan lægge de nye
frister til grund i deres videre implementeringsarbejde.
Stk. 1, litra bb-dd, definerer henholdsvis en indberetnings-
pligtig konto, en dansk indberetningspligtig konto og en
amerikansk indberetningspligtig konto. Sidstnævnte er enh-
ver finansiel konto, som føres af et indberettende dansk fi-
nansielt institut og ejes af en eller flere specificerede ameri-
kanske personer eller af en ikke-amerikansk enhed med en
eller flere kontrollerende personer, der er specificerede ame-
rikanske personer.
Hvad, der forstås ved henholdsvis en amerikansk person
og en specificeret amerikansk person, er defineret i stk. 1, li-
tra ff og gg. En amerikansk person er en fysisk person, der
er statsborger og/eller skattemæssigt hjemmehørende i USA,
og dødsboer efter sådanne personer. Udtrykket omfatter og-
så selskaber og interessentskaber, som er oprettet i eller i
henhold til lovgivningen i USA eller enhver amerikansk del-
stat. Endelig omfatter udtrykket trusts med en relevant rela-
tion til USA. Litra gg indeholder en negativ afgrænsning,
der angiver, hvilke amerikanske personer der ikke er specifi-
cerede amerikanske personer. Ikke-specificerede amerikan-
ske personer er eksempelvis amerikanske banker, amerikan-
ske børsnoterede selskaber, staten USA og dens delstater.
Udtrykkene ikke-amerikansk enhed og kontrollerende per-
son er defineret i henholdsvis stk. 1, litra ii og nn. En ikke-
amerikansk enhed er negativt defineret som enhver enhed,
som ikke er en amerikansk person. En kontrollerende per-
son er en fysisk person, som udøver kontrol over en enhed.
Stk. 2 er en generel fortolkningsregel for begreber, der ik-
ke er defineret i stk. 1. En sådan bestemmelse findes normalt
i dobbeltbeskatningsoverenskomster, herunder i artikel 3,
stk. 2, i overenskomsten mellem Danmark og USA, der er
omtalt i afsnit 2.
Artikel 2 handler om parternes forpligtelser til at fremskaf-
fe og udveksle oplysninger.
Stk. 1 indeholder en generel forpligtelse til at fremskaffe
de oplysninger, der er nævnt i stk. 2, og til årligt at sende
disse oplysninger automatisk til den anden part med hjem-
mel i artikel 26 i den dansk-amerikanske dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst.
Stk. 2 specificerer, hvilke oplysninger der skal indhentes
og udveksles. Litra a handler om oplysninger, der skal ud-
veksles fra Danmark til USA, og litra b om oplysninger, der
skal udveksles fra USA til Danmark.
Danmark skal efter stk. 2, litra a, fremskaffe og udveksle
oplysninger om amerikansk indberetningspligtige konti i
indberettende danske finansielle institutter. Der skal efter li-
tra a, punkt 1, indberettes identitetsoplysninger om specifi-
cerede amerikanske personer, som enten er kontohavere el-
ler er blevet identificeret som kontrollerende personer i en
ikke-amerikansk enhed ved hjælp af de procedurer for pas-
sende omhu, som findes i bilag I. Efter punkt 2 skal kontoen
identificeres ved kontonummer el.lign., og efter punkt 3 skal
der gives identitetsoplysninger på det indberettende danske
finansielle institut. Punkt 4-7 indeholder nærmere regler om,
hvilke oplysninger der skal indberettes og udveksles vedrø-
rende den enkelte konto. Det er saldo eller værdi ved udgan-
gen af kalenderåret (eller anden relevant indberetningsperio-
de) eller umiddelbart før lukning af kontoen samt nærmere
specificerede indtægter (opdelt efter kontotype), der er til-
skrevet eller krediteret kontoen i indberetningsperioden.
Efter stk. 2, litra b, skal USA fremskaffe og udveksle op-
lysninger om dansk indberetningspligtige konti i indberet-
tende amerikanske finansielle institutter. Der skal efter litra
b, punkt 1-3, udveksles navn, adresse og dansk TIN-nummer
(skatteyderidentifikationsnummer – dvs. cpr-, cvr- eller SE-
nummer) for kontohavere, der er hjemmehørende i Dan-
mark, kontonummer el.lign. for kontoen og identitetsoplys-
ninger om det indberettende amerikanske finansielle institut.
Punkt 4-6 indeholder regler om, hvilke oplysninger der skal
indberettes og udveksles vedrørende den enkelte konto. Det
er bruttobeløb af renter indbetalt på en indskudskonto, brut-
tobeløb af udbytter med amerikansk kilde tilskrevet en kon-
to og bruttobeløb af anden indkomst med amerikansk kilde,
7
i det omfang der er indberetningspligt for sådan indkomst
efter specifikke amerikanske regler, hvortil der henvises.
Artikel 3 indeholder bestemmelser om fremgangsmåde og
tidspunkt for udvekslingen, herunder om indfasning.
Stk. 1 bestemmer, at begge lande kan anvende deres inter-
ne skattelovgivning ved fastsættelse af beløb og klassifice-
ring af betalinger til brug for udvekslingen, mens stk. 2 fast-
slår, at oplysninger om beløb skal ledsages af angivelse af
møntfod.
Stk. 3 fastlægger starttidspunktet for den udveksling, der
skal finde sted efter artikel 2, stk. 2, henholdsvis fra Dan-
mark til USA i litra a og fra USA til Danmark i litra b. Som
udgangspunkt starter både fremskaffelse og udveksling med
virkning for oplysninger, der angår 2013, men fremskaffelse
og udveksling fra Danmark til USA indfases gradvis, såle-
des at den fulde række af oplysninger i artikel 2, stk. 2, før-
ste gang skal fremskaffes og udveksles angående 2016.
USA har efter indgåelsen af FATCA-aftalen med Danmark
tilkendegivet, at man vil ændre de amerikanske regler, så
der først skal udveksles oplysninger vedrørende kalenderåret
2014, og der dermed ikke vil være nogen pligt til at udveks-
le oplysninger vedrørende 2013. Om betydningen heraf hen-
vises til bemærkningerne ovenfor om FATCA-aftalens arti-
kel 1, stk. 1, litra aa.
Stk. 4 er en særregel for allerede eksisterende konti (defi-
neret i artikel 1, stk. 1, litra aa, som finansielle konti, der fø-
res pr. 31. december 2013). For disse konti er der ikke pligt
til at fremskaffe og udveksle modtagerlandets skatteyder-
nummer, hvis det indberettende finansielle institut ikke har
et sådant nummer i sine arkiver. Hvis det finansielle institut
har registreret fødselsdatoen for en fysisk person, skal denne
udveksles i stedet.
Stk. 5 indeholder tidsfrister for udvekslingen. Som hoved-
regel skal udvekslingen ske inden for 9 måneder efter udlø-
bet af kalenderåret. Oplysninger vedrørende 2013 kan dog
udveksles frem til den 30. september 2015, altså samme frist
som for oplysninger vedrørende 2014.
Stk. 6 pålægger Danmarks og USA’s kompetente myndig-
heder at indgå en aftale om den praktiske afvikling af samar-
bejdet i henhold til FATCA-aftalen. For Danmarks vedkom-
mende er SKAT efter delegation fra skatteministeren den
kompetente myndighed for udvekslingen af skatteoplysnin-
ger. Forhandlinger mellem SKAT og de amerikanske skatte-
myndigheder forventes indledt i 2014 og afsluttet senest i
2015. I denne aftale vil der bl.a. skulle medtages bestemmel-
ser om databeskyttelse, som sikrer, at udvekslingen vil kun-
ne ske inden for rammerne af persondataloven.
Endelig indeholder stk. 7 en henvisning til, at dobbeltbe-
skatningsoverenskomstens bestemmelser om tavshedspligt
og beskyttelsesregler også gælder for oplysninger, der ud-
veksles under FATCA-aftalen.
Artikel 4 indeholder regler om anvendelsen af den ameri-
kanske FATCA-lovgivning på danske finansielle institutter.
Stk. 1 fastslår, at danske finansielle institutter skal behand-
les som efterrettelige i henhold til FATCA-lovgivningen og
således ikke være underlagt amerikansk kildebeskatning ef-
ter denne lovgivning, hvis Danmark overholder sine forplig-
telser efter FATCA-aftalens artikel 2 og 3, og hvis det finan-
sielle institut overholder en række nærmere vilkår. Disse vil-
kår handler om identifikation og indberetning til SKAT ve-
drørende amerikansk indberetningspligtige konti. Stadig
ifølge bestemmelsen i stk. 1 skal indberettende danske fi-
nansielle institutter, der måtte overtræde et eller flere af dis-
se vilkår, dog kun rammes af de amerikanske sanktioner,
hvis IRS klassificerer overtrædelsen som væsentlig uefter-
rettelighed i overensstemmelse med FATCA-aftalens artikel
5, stk. 2, jf. herom nedenfor.
De vilkår, som et indberettende dansk finansielt institut
skal opfylde efter stk. 1, litra a-e, er følgende:
– Efter litra a skal instituttet identificere amerikansk ind-
beretningspligtige konti, hvilket skal foregå efter de pro-
cedurer, der er anvist i FATCA-aftalens bilag I: Forplig-
telser til passende omhu ved identifikation og indberet-
ning af amerikansk indberetningspligtige konti og beta-
linger til visse ikke-deltagende finansielle institutter. In-
stituttet skal dernæst indberette de oplysninger vedrøren-
de disse konti til SKAT, som SKAT efter artikel 2, stk.
2, litra a, skal udveksle til IRS.
– Efter litra b skal instituttet for årene 2015 og 2016 ind-
berette navnet på alle ikke-deltagende finansielle insti-
tutter, som det har foretaget betalinger til, samt det sam-
lede beløb af sådanne betalinger. Hvem de ikke-delta-
gende finansielle institutter er, afgøres af USA. I FAT-
CA-aftalens artikel 5, stk. 2, litra b, forpligter USA IRS
til at stille en liste til rådighed over finansielle institutter
i partnerjurisdiktioner, som skal betragtes som ikke-del-
tagende. Listen kan omfatte både danske finansielle in-
stitutter og finansielle institutter i andre lande og områ-
der, som USA har en FATCA-aftale med – en såkaldt
partnerjurisdiktion. Efter FATCA-aftalens artikel 1, stk.
1, litra e, forpligter USA IRS til at offentliggøre en liste
over partnerjurisdiktioner.
– Efter litra c skal instituttet opfylde de krav til registre-
ring, som stilles til finansielle institutter i partnerjuris-
diktioner. Der kan være tale om krav til registrering i så-
vel Danmark som USA. Kravene til registrering hos
SKAT vil skulle fremgå af de danske regler, som gen-
nemfører FATCA-aftalen, og kravene til registrering hos
IRS vil fremgå af de amerikanske regler. Dog vil kravet
til registrering hos IRS følge indirekte af de danske reg-
ler, da det vil være et krav, at indberetningen indeholder
den indberetningspligtiges amerikanske identifikations-
nummer. Dette vil alene kunne opnås ved registrering
hos IRS.
– Litra d handler om danske finansielle institutter, som la-
der sig registrere som kvalificeret mellemmand (quali-
fied intermediary) efter de amerikanske skatteregler, og
som har valgt at påtage sig primært ansvar for indehol-
delse af amerikansk kildeskat. Der er tale om et allerede
eksisterende system, som således ikke er indført i forbin-
delse med FATCA. Sådan registrering er frivillig, og
valget med hensyn til at påtage sig primært ansvar for
indeholdelse er ligeledes frivilligt. Danske finansielle in-
stitutter, der har truffet begge disse valg, skal efter reg-
8
len indeholde 30 pct. amerikansk kildeskat af betalinger
med amerikansk kilde til ikke deltagende finansielle in-
stitutter. Kravet i litra d er således, at det danske finan-
sielle institut faktisk indeholder amerikansk kildeskat.
Der er ikke indgået nogen aftale mellem Danmark og
USA om, at SKAT kan modtage den indeholdte kilde-
skat på vegne af IRS. De pågældende finansielle institut-
ter må således selv afregne de indeholdte beløb over for
IRS.
– Litra e handler om danske finansielle institutter, som op-
træder som mellemmand eller forvalter med hensyn til
en kildeskattepligtig betaling med amerikansk kilde.
Kravet i litra e indebærer, at hvis der i en kæde af mel-
lemmænd/forvaltere er et ikke-deltagende finansielt in-
stitut – jf. om dette begreb artikel 5, stk. 2, litra b – så
skal det danske finansielle institut, som foretager en be-
taling til et sådant finansielt institut, give besked til den
umiddelbart overliggende forvalter/mellemmand i kæ-
den om, at det foretager betalingen. Dette krav er stillet
for at sikre, at der bliver foretaget korrekt amerikansk
kildeskattetræk efter FATCA-reglerne af betalinger, der
ender hos et ikke-deltagende finansielt institut, selv om
betalingen foretages gennem en kæde, hvori der indgår
ét eller flere indberettende finansielle institutter.
Stk. 2 er en bestemmelse, der på visse betingelser suspen-
derer de amerikanske FATCA-regler, når et indberettende
dansk finansielt institut foretager betalinger til en uefterret-
telig konto. Hvad en uefterrettelig konto er, er defineret i de
amerikanske FATCA-regler. Disse regler kræver som ud-
gangspunkt, at det danske finansielle institut enten skal
trække amerikansk kildeskat eller bringe den uefterrettelige
konto til ophør. Sker det ikke, risikerer det danske finansiel-
le institut selv at blive klassificeret som ikke-deltagende.
Men hvis SKAT i sådanne tilfælde indberetter de oplysnin-
ger til IRS, som kræves efter artikel 2, stk. 2, litra a, er der
ingen forpligtelse for det indberettende danske finansielle
institut til at trække kildeskat eller afvikle kontoen.
Stk. 3 er en særregel om behandlingen af de danske pensi-
onsordninger, som er omfattet af FATCA-aftalens bilag II,
efter FATCA-lovgivningen. Disse pensionsordninger skal
USA behandle som enten et skønnet efterretteligt fremmed
finansielt institut eller en fritaget retmæssig ejer. Disse be-
greber er defineret i den amerikanske FATCA-lovgivning.
Virkningen af at blive anset for en fritagen retmæssig ejer
er, at den pågældende er fritaget for indberetningspligt efter
FATCA-reglerne, og at finansielle institutter ikke vil skulle
gennemgå og indberette om konti ejet af de pågældende.
Virkningen af, at en type finansielle institutter anses for at
være skønnet efterrettelige, er, at de – under forudsætning
af, at de nærmere kriterier for at være omfattet er opfyldt –
bliver anset for at have opfyldt deres forpligtelser efter de
amerikanske regler til at have sikret sig oplysninger om de
konti, de fører, at have foretaget en gennemgang af disse for
at finde de af kontiene, der er indberetningspligtige, at have
indberettet om disse konti, at indeholde kildeskat ved beta-
ling af indkomst med amerikansk kilde til visse konti og at
have besvaret eventuelle henvendelser fra de amerikanske
skattemyndigheder.
I stk. 4 forpligter USA sig generelt til at behandle ikke-
indberettende danske finansielle institutter som enten et
skønnet efterretteligt fremmed finansielt institut eller en fri-
taget retmæssig ejer, alt efter sammenhængen. Begge begre-
ber er defineret i FATCA-lovgivningen. Der henvises til be-
skrivelsen af begreberne ikke-indberettende og skønnet ef-
terretteligt under gennemgangen af stk. 3 ovenfor.
Stk. 5 er en særregel for danske finansielle institutter, der
selv er indberettende og opfylder betingelserne, men som
har en forbundet enhed eller filial, som opererer i en juris-
diktion (dvs. land eller område), som forhindrer den i at op-
fylde kravene i FATCA-lovgivningen. Reglen går ud på, at
tilstedeværelsen af en sådan forbundet enhed eller filial ikke
påvirker det danske finansielle instituts status, hvis nogle
betingelser er opfyldt. Betingelserne fremgår af bestemmel-
sens litra a-c. De går i korthed ud på, at den forbundne en-
hed eller filialen skal være udskilt af det danske finansielle
institut, at den skal identificere sine amerikanske konti og
indberette om dem, i det omfang dette er tilladt efter den
lovgivning, den er undergivet, og at den ikke må være mål-
rettet amerikanske kunder.
Artikel 5 handler om samarbejde om efterrettelighed og
håndhævelse. Stk. 1 og 2 handler om henholdsvis mindre og
større fejl i sagsbehandlingen i de indberettende finansielle
institutter.
Er der tale om administrative fejl og andre mindre fejl, be-
stemmer stk. 1, at den kompetente myndighed i modtager-
landet kan rette henvendelse direkte til et indberettende fi-
nansielt institut i afsenderlandet uden at kontakte afsender-
landets kompetente myndighed. Bestemmelsen åbner dog
for, at dette kan fraviges ved en aftale mellem de kompeten-
te myndigheder, jf. artikel 3, stk. 6, om denne. Det er muligt
at aftale, at modtagerlandets kompetente myndighed skal
underrette afsenderlandets kompetente myndighed om, at
man retter henvendelse til et finansielt institut i afsenderlan-
det. Det kan også aftales, at al kontakt skal gå via afsender-
landets kompetente myndighed. Sidstnævnte vil være
SKATs forhandlingsudgangspunkt for de tilfælde, hvor IRS
ønsker at etablere kontakt til et dansk finansielt institut.
Er der tale om, at et finansielt institut har udvist væsentlig
uefterrettelighed, reguleres samarbejdet i stedet af stk. 2. Ef-
ter litra a skal den kompetente myndighed i modtagerlandet
her underrette den kompetente myndighed i afsenderlandet,
og denne skal søge at tilvejebringe efterrettelighed ved
hjælp af sin interne lovgivning, herunder iværksætte mulige
sanktioner. Denne bestemmelse gælder både for udveksling
fra Danmark til USA og fra USA til Danmark. Litra b regu-
lerer derimod kun konsekvenserne af, at et dansk finansielt
institut ikke lever op til sine forpligtelser. Det finansielle in-
stitut – og Danmark – får her en frist på 18 måneder fra den
amerikanske meddelelse om, at man har konstateret væsent-
lig uefterrettelighed. Lever det danske finansielle institut ef-
ter udløbet af fristen fortsat ikke op til sine forpligtelser, be-
handler USA det som et ikke-deltagende finansielt institut.
Det indebærer, at der vil blive indeholdt 30 pct. i kildeskat
9
af betalinger med amerikansk kilde til det pågældende finan-
sielle institut. Afslutningsvis forpligter USA i bestemmelsen
IRS til at stille en liste til rådighed over ikke-indberettende
finansielle institutter i Danmark og i partnerjurisdiktioner,
det vil sige andre lande og områder, der har en FATCA-afta-
le med USA.
Stk. 3 indeholder en bestemmelse om, at landene i deres
interne lovgivning kan tillade, at de indberettende finansielle
institutter benytter sig af eksterne tjenesteydere for at opfyl-
de deres forpligtelser, men at hvervgiveren fortsat har an-
svaret for, at forpligtelserne efterleves. Indberetninger efter
skattekontrolloven kan generelt udføres af andre for den ind-
beretningspligtige. Det ændrer ikke ved, at det er den indbe-
retningspligtiges ansvar, at indberetningen er korrekt og sker
rettidigt. Det vil således ikke kræve nogen særlig dansk lov-
hjemmel at gøre det muligt for et finansielt institut, som skal
indberette oplysninger omfattet af FATCA-aftalen, at lade
andre foretage indberetningerne for sig.
Endelig påtager parterne sig ifølge stk. 4 en forpligtelse til
at iværksætte tiltag, der skal sikre, at deres finansielle insti-
tutter ikke indfører forretningsgange, som tager sigte på at
omgå FATCA-aftalens indberetningsforpligtelser. I forbin-
delse med den danske gennemførelse af reglen i stk. 4 for-
tolkes den således, at hvis Skatteministeriet eller SKAT
konstaterer, at der finder omgåelse sted, vil der være en for-
pligtelse til at søge at få implementeringsreglerne justeret, så
den pågældende omgåelsesmulighed fjernes.
Artikel 6, stk. 1-3, indeholder en række hensigtserklærin-
ger om, at parterne fremover vil engagere sig i at videreud-
vikle den automatiske udveksling af oplysninger bilateralt
og globalt. I stk. 4 påtager både Danmark og USA sig at sik-
re, at deres finansielle institutter fra og med 2017 fremskaf-
fer og indberetter det andet lands skatteydernumre for alle
indberetningspligtige konti.
Artikel 7 har overskriften »sammenhæng i anvendelsen af
FATCA på partnerjurisdiktioner«. Stk. 1 går ud på, at hvis
USA skulle indgå aftale med en anden jurisdiktion (dvs.
land eller område), som indeholder mere gunstige vilkår for
partneren end FATCA-aftalen med Danmark, skal de sam-
me vilkår være gældende i forholdet mellem USA og Dan-
mark. Der er tale om en såkaldt mestbegunstigelsesbestem-
melse (engelsk: most favoured nation clause). I stk. 2 for-
pligter USA sig til at tage de mere gunstige vilkår i anven-
delse i forhold til Danmark automatisk. Det vil sige uden at
Danmark har anmodet om det. USA forpligter sig også til at
underrette Danmark om sådanne mere gunstige vilkår.
Artikel 8 angår konsultationer og ændringer i FATCA-af-
talen. Ifølge stk. 1 kan parterne konsultere hinanden i tilfæl-
de af, at der opstår vanskeligheder ved gennemførelsen af
aftalen. I stk. 2 bestemmes, at aftalen kan ændres ved skrift-
lig aftale derom mellem parterne.
Ifølge artikel 9 udgør bilagene til FATCA-aftalen en inte-
greret del af aftalen.
Artikel 10 angår FATCA-aftalens varighed. Stk. 1 handler
om ikrafttræden. Aftalen er konkret trådt i kraft den 1. janu-
ar 2013. Stk. 2 giver mulighed for, at aftalen kan opsiges ved
skriftlig meddelelse fra den ene aftalepart til den anden. En-
delig er det aftalt i stk. 3, at der skal være en konsultation
med henblik på eventuelt at justere aftalen inden den 31. de-
cember 2016.
Bilag I til FATCA-aftalen angår de forpligtelser til pas-
sende omhu, som Danmark skal sikre, at de danske finan-
sielle institutter iagttager, når de skal fastslå, om en given
konto er indberetningspligtig til USA, eller om en given be-
taling er en betaling til et ikke-deltagende finansielt institut.
Afsnit I indeholder nogle generelle regler. Bl.a. giver afsnit
I. C Danmark mulighed for at give en generel tilladelse til
sine indberettende finansielle institutter om, at de gerne må
basere sig på de procedurer til passende omhu, som er inde-
holdt i relevante amerikanske skatteforskrifter, i stedet for at
anvende de procedurer, der er foreskrevet i bilaget. De rele-
vante amerikanske skatteforskrifter er i første række IRS’
Regulations Relating to Information Reporting by Foreign
Institutions and Withholding on Certain Payments to Fore-
ign Financial Institutions and Other Foreign Entities. Det er
dog ikke tanken at indføre en sådan regel i de danske gen-
nemførelsesregler. Se nærmere i afsnit 3.1.4 nedenfor om
begrundelsen for dette.
Afsnit I. B. 4 i bilaget fastslår, at en konto først skal be-
handles som en amerikansk indberetningspligtig konto fra
og med den dato, hvor det er konstateret ved anvendelse af
procedurerne, at kontoen er amerikansk indberetningsplig-
tig. I bilaget findes forskellige frister for, hvornår procedu-
rerne skal være gennemført med hensyn til forskellige typer
af konti. Hvis f.eks. en personkonto med lav værdi identifi-
ceres som amerikansk indberetningspligtig i 2015, skal den
således først indberettes fra og med 2015.
Proceduren for forpligtelser til passende omhu er overord-
net opdelt efter to kriterier: For det første, om kontoen tilhø-
rer en fysisk person eller en enhed (dvs. et selskab eller
f.eks. en trust, jf. FATCA-aftalens artikel 1, stk. 1, litra hh),
og for det andet, om kontoen er oprettet (føres) før eller efter
årsskiftet 2013-14 (jf. aftalens artikel 1, 1, litra aa). Afsnit II
omhandler allerede eksisterende personkonti, afsnit III nye
personkonti, afsnit IV allerede eksisterende enhedskonti og
afsnit V nye enhedskonti. Dertil kommer et afsnit VI med
bl.a. nogle fælles definitioner.
For eksisterende konti er forpligtelserne til passende omhu
som udgangspunkt gradueret efter kontoens saldo eller vær-
di pr. den 31. december 2013. Hvis saldoen eller værdien af
en eksisterende personkonto er på 50.000 USD eller derun-
der (dog på eller under 250.000 USD, hvis der er tale om en
forsikring eller en annuitetsaftale), er der ingen forpligtelse
til at udføre procedurerne. FATCA-aftalen giver dog mulig-
hed for, at de danske regler, som implementerer aftalen, kan
tillade de danske finansielle institutter at vælge at gennem-
føre procedurerne for alle konti uanset størrelse. Hvis sal-
doen eller værdien overstiger 50.000 USD henholdsvis
250.000 USD, men ikke overstiger 1.000.000 USD, er kon-
toen omfattet af procedurerne for lavværdikonti. Ligger sal-
doen eller værdien over 1.000.000 USD, er kontoen omfattet
af procedurerne for højværdikonti.
10
For eksisterende enhedskonti gælder ligeledes grænser på
250.000 USD og 1.000.000 USD, men disse grænser har til
dels andre virkninger end grænserne for personkonti. Hvis
kontoen har en saldo eller værdi på 250.000 USD eller der-
under, er der ingen forpligtelse til at gennemføre procedu-
rerne. Ligesom for personkontiene gives dog mulighed for,
at de danske regler, som implementerer FATCA-aftalen, kan
tillade de danske finansielle institutter at vælge at gennem-
føre procedurerne for alle konti uanset størrelse. Ligger sal-
doen eller værdien over 250.000 USD pr. 31. december
2013, skal procedurerne gennemføres. Lå saldoen eller vær-
dien pr. 31. december 2013 på 250.000 USD eller derunder,
men stiger saldoen eller værdien ved udgangen af et efter-
følgende år til over 1.000.000 USD, skal procedurerne gen-
nemføres på det tidspunkt, jf. straks nedenfor.
Hvis en eksisterende konto, der tidligere lå under grænsen,
kommer op over grænsen på 1.000.000 USD ved udløbet af
et kalenderår, skal procedurerne for den pågældende konto-
type over dette beløb gennemføres. Det skal ske inden for de
første 6 måneder af det efterfølgende kalenderår.
Hvis en eksisterende konto er undersøgt for indicier for
amerikansk tilknytning, og der ikke er fundet nogle, er kon-
toen ikke omfattet af forpligtelserne efter FATCA-aftalen.
Men den bliver dog senere omfattet, hvis der sker en æn-
dring af omstændighederne omkring kontoen, hvorved den
får indicier for amerikansk tilknytning. Hvis kontohaveren
f.eks. flytter fra Danmark til USA, bliver kontoen omfattet.
Klassificeres en eksisterende konto som amerikansk ind-
beretningspligtig, skal der indberettes oplysninger om kon-
toen med virkning fra og med det kalenderår, hvor ameri-
kansk indberetningspligt er konstateret.
De procedurer, der skal gennemføres for at fastslå, om der
er indicier for amerikansk tilknytning, er forskellige for hen-
holdsvis personkonti og enhedskonti.
For eksisterende personkonti med lav værdi består proce-
duren i en søgning i det finansielle instituts elektroniske ar-
kiver for at udsøge eventuelle indicier for amerikansk til-
knytning. Et indicium for amerikansk tilknytning kan være,
at kontohaveren har oplyst, at vedkommende er amerikansk
statsborger, at vedkommende har opgivet en amerikansk
adresse m.fl. De danske finansielle institutter skal have af-
sluttet deres gennemgang af disse konti senest den 31. de-
cember 2015.
For eksisterende personkonti med høj værdi består proce-
duren i den samme søgning i det finansielle instituts elektro-
niske arkiver som den, der skal gennemføres for personkonti
med lav værdi. Derudover skal der gennemføres søgning i
papirarkiver, medmindre det elektroniske arkiv indeholder
tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om kontoen, herunder
bl.a. oplysninger om kontohaverens nationalitet og bopæl.
Det bemærkes, at FATCA-aftalen nogle steder bruger begre-
bet nationalitet og andre steder begrebet statsborgerskab.
Disse begreber må dog i forbindelse med fortolkningen af
aftalen anses for dækker dog over det samme. Derudover er
en konto amerikansk indberetningspligtig, hvis den er tildelt
en kundeansvarlig, som ved, at kontohaveren er en specifi-
ceret amerikansk person. De danske finansielle institutter
skal have afsluttet deres gennemgang af disse konti senest
den 31. december 2014. Fremkommer der ingen indicier for
amerikansk tilknytning vedrørende en konto, er instituttet
ikke forpligtet til at gentage proceduren i efterfølgende år.
Undtagelse gælder dog, hvis en kundeansvarlig ved, at kun-
den er blevet en specificeret amerikansk person i løbet af år-
et.
Virkningen af, at der findes indicier for amerikansk til-
knytning, er som udgangspunkt både for lavværdikonti og
højværdikonti tilhørende fysiske personer, at det indberet-
tende danske finansielle institut skal behandle kontoen som
en amerikansk indberetningspligtig konto. Kontohaveren har
dog mulighed for på nærmere angivne måder at modbevise,
at kontoen skulle være amerikansk indberetningspligtig. Er
en konto én gang blevet klassificeret som amerikansk indbe-
retningspligtig, fortsætter indberetningspligten, indtil konto-
haveren måtte ophøre med at være en specificeret ameri-
kansk person. Indskudskonti kan dog også falde ud af indbe-
retningspligten, hvis saldoen eller værdien falder til 50.000
USD eller mindre.
For eksisterende enhedskonti, der skal undersøges, er pro-
ceduren afhængig af, hvilken type enhed der er tale om, men
ikke af beløbsstørrelsen. De danske finansielle institutter
skal have afsluttet deres gennemgang af enhedskonti senest
den 31. december 2015.
At typen af enhed har betydning for undersøgelsesproce-
duren hænger sammen med, at det ikke er alle enhedskonti
med indicier for amerikansk tilknytning, der skal indberet-
tes. Der skal indberettes vedrørende
– Enhedskonti, hvor kontohaver er en eller flere enheder,
der er specificerede amerikanske personer.
– Enhedskonti, hvor kontohaver er et passivt NFFE (Non-
Financial Foreign Entity – det vil sige en ikke-ameri-
kansk enhed, som ikke er et finansielt institut) med en
eller flere kontrollerende personer, som er statsborgere
eller skattemæssigt hjemmehørende i USA (begreberne
NFFE, aktiv NFFE og passiv NFFE er defineret i afsnit
VI, jf. nedenfor, og begrebet kontrollerende person er
defineret i FATCA-aftalens artikel 1, stk. 1, litra nn).
– Enhedskonti, hvor kontohaver er et ikke-deltagende fi-
nansielt institut (for årene 2015 og 2016, jf. FATCA-af-
talens artikel 4, stk. 1, litra b, omtalt ovenfor. ) I andre
tilfælde, hvor kontohaver er et finansielt institut, skal der
ikke indberettes.
Hvis det danske finansielle institut skal undersøge, om en
enhed er en specificeret amerikansk enhed, skal det undersø-
ge de oplysninger, det opbevarer ud fra regulatoriske eller
kundeforholdsmæssige formål (herunder lovpligtige anti-
hvidvask- og kundeidentitetsoplysninger). Virkningen af, at
der herved findes indicier for amerikansk tilknytning, er
som udgangspunkt, at det indberettende danske finansielle
institut skal behandle kontoen som en amerikansk indberet-
ningspligtig konto. Kontohaveren har dog mulighed for at
afgive en erklæring, der modbeviser, at kontoen skulle være
amerikansk indberetningspligtig. Instituttet kan også se bort
fra indicier for amerikansk tilknytning, hvis det selv ligger
11
inde med oplysninger, eller der findes offentligt tilgængelige
oplysninger, der modbeviser, at kontohaveren skulle være
en specificeret amerikansk person. Det kan f.eks. være op-
lysninger, der viser, at en utvivlsomt amerikansk kontohaver
er et børsnoteret selskab.
Hvis det danske finansielle institut skal undersøge, om en
ikke-amerikansk enhed er et finansielt institut, skal det lige-
ledes undersøge de oplysninger, det opbevarer ud fra regula-
toriske eller kundeforholdsmæssige formål (herunder lov-
pligtige anti-hvidvask- og kundeidentitetsoplysninger).
Virkningen af, at det herved konstateres, at kontohaveren er
et finansielt institut, er, at FATCA-aftalens forpligtelser til
indberetning ikke gælder for kontoen, medmindre det pågæl-
dende finansielle institut, som er kontohaver, undtagelsesvis
er klassificeret af USA som ikke-deltagende.
Hvis det danske finansielle institut skal undersøge, om en
konto, der ejes af en NFFE, er amerikansk indberetnings-
pligtig, skal undersøgelsen gå ud på at fastslå, hvem der
kontrollerer NFFE’en. Undersøgelsen skal i princippet gen-
nemføres for alle enhedskonti, hvor kontohaveren hverken
er en amerikansk person eller et finansielt institut. Det skal
fastslås, om enheden har kontrollerende personer, om enhe-
den er en passiv NFFE (som defineret i afsnit VI. A), og om
nogen kontrollerende person i en passiv NFFE er statsborger
eller skattemæssigt hjemmehørende i USA. Om enheden har
kontrollerende personer, kan fastslås ud fra det danske fi-
nansielle instituts lovpligtige anti-hvidvask- og kundeidenti-
tetsoplysninger. Om enheden er en passiv NFFE, skal afgø-
res på grundlag af en erklæring herom, som skal indhentes
fra kontohaveren. Instituttet kan dog se bort fra indholdet af
erklæringen, hvis det selv ligger inde med oplysninger, eller
der findes offentligt tilgængelige oplysninger, der modbevi-
ser indholdet af erklæringen. Endelig skal spørgsmålet om,
hvorvidt en kontrollerende person i en passiv NFFE er stats-
borger eller skattemæssigt hjemmehørende i USA, afgøres
på grundlag af det danske finansielle instituts lovpligtige
anti-hvidvask- og kundeidentitetsoplysninger, hvis kontosal-
doen er på 1.000.000 USD eller derunder, og på grundlag af
en erklæring indhentet fra enten kontohaveren (dvs.
NFFE’en) eller den kontrollerende person, hvis kontosal-
doen overstiger 1.000.000 USD. Virkningen af, at det kon-
stateres, at en kontrollerende person er statsborger eller skat-
temæssigt hjemmehørende i USA, er, at kontoen skal be-
handles som en amerikansk indberetningspligtig konto.
For nye konti gælder der andre procedurer for forpligtel-
sen til passende omhu end for eksisterende konti. For nye
personkonti afhænger det danske finansielle instituts forplig-
telser af kontoens saldo eller værdi ved udgangen af ethvert
kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode. Hvis
saldoen eller værdien af en ny personkonto er på under
50.000 USD, er der ingen forpligtelser. Beløbsgrænsen er
den samme for forsikrings- og annuitetsaftaler som for ind-
skudskonti. FATCA-aftalen tillader i øvrigt de danske finan-
sielle institutter at vælge at gennemføre procedurerne for al-
le konti uanset størrelse, forudsat at dansk lovgivning tilla-
der dette. Se nedenfor i afsnit 3.1.4 om gennemførelsen af
en sådan valgmulighed i den danske gennemførelseslovgiv-
ning. For nye enhedskonti er der ingen beløbsgrænse. Her
skal de foreskrevne procedurer følges uanset størrelsen af
saldo eller værdi. Procedurerne skal som udgangspunkt gen-
nemføres én gang i forbindelse med oprettelsen af kontoen
eller, for nye personkonti, første gang beløbsgrænsen på de
50.000 USD overskrides.
For nye personkonti består proceduren i, at der indhentes
en erklæring fra kontohaveren om, hvorvidt kontohaveren er
statsborger eller skattemæssigt hjemmehørende i USA. Det
danske finansielle institut skal sammenholde erklæringen
med de øvrige oplysninger, som det har indhentet i forbin-
delse med oprettelsen af kontoen, herunder lovpligtige anti-
hvidvask- og kundeidentitetsoplysninger. Hvis der senere
sker en ændring af omstændighederne omkring kontoen,
som bevirker, at det danske finansielle institut ikke længere
anser en egenerklæring for korrekt eller troværdig, skal det
indhente en ny erklæring fra kontohaveren.
Virkningen af, at kontohaveren erklærer sig for ameri-
kansk statsborger eller skattemæssigt hjemmehørende i
USA, er, at det indberettende danske finansielle institut skal
behandle kontoen som en amerikansk indberetningspligtig
konto. Instituttet skal også behandle en konto som en ameri-
kansk indberetningspligtig konto, hvis det ikke er i stand til
at indhente en egenerklæring, herunder en ny egenerklæring
i tilfælde, hvor den tidligere afgivne erklæring ikke længere
anses for korrekt eller troværdig.
Indskudskonti og forsikringsaftaler med kontantværdi kan
dog falde ud af indberetningspligten igen, hvis saldoen eller
værdien falder til 50.000 USD eller mindre.
For nye enhedskonti består det danske finansielle instituts
forpligtelser i, at det skal afgøre, om kontohaveren er:
– En specificeret amerikansk person.
– Et dansk finansielt institut eller et finansielt institut i en
anden partnerjurisdiktion. (En partnerjurisdiktion er iføl-
ge FATCA-aftalens artikel 1, stk. 1, litra e, en jurisdikti-
on, der har en FATCA-aftale med USA og figurerer på
en liste, som IRS offentliggør. Danmark er efter denne
definition selv en partnerjurisdiktion, og derfor refereres
der i teksten til en anden partnerjurisdiktion).
– Et deltagende fremmed finansielt institut, et skønnet ef-
terretteligt fremmed finansielt institut, en fritaget ret-
mæssig ejer eller et undtaget fremmed finansielt institut.
Alle disse begreber er defineret i amerikanske skatte-
forskrifter.
– En NFFE, det være sig aktiv eller passiv. (Begreberne
NFFE, aktiv NFFE og passiv NFFE er defineret i afsnit
VI, jf. nedenfor).
Når det danske finansielle institut skal afgøre, om en kon-
tohaver er
– en aktiv NFFE,
– et dansk finansielt institut eller
– et finansielt institut i en anden partnerjurisdiktion,
kan det basere sig på offentligt tilgængelige oplysninger
eller på oplysninger, det selv er i besiddelse af. I andre til-
fælde skal det indhente en erklæring fra kontohaveren for at
fastslå kontohaverens status.
12
Virkningen af, at det herigennem fastslås, at en kontoha-
ver er en specificeret amerikansk person, er, at det danske fi-
nansielle institut skal behandle kontoen som en amerikansk
indberetningspligtig konto.
Hvis det derimod gennem første led i proceduren fastslås,
at kontohaveren er en passiv NFFE, er det danske finansielle
institut yderligere forpligtet til at identificere enhedens kon-
trollerende personer ved hjælp af lovpligtige anti-hvidvask-
og kundeidentitetsoplysninger. Herefter skal instituttet ind-
hente en erklæring fra den eller de kontrollerende personer
om, hvorvidt den pågældende er statsborger eller skattemæs-
sigt hjemmehørende i USA.
Det danske finansielle institut er ikke forpligtet til at ind-
berette noget vedrørende kontoen, hvis kontohaveren er
– en amerikansk person, men ikke en specificeret ameri-
kansk person. (Det fremgår af FATCA-aftalens artikel 1,
stk. 1, litra gg, hvem dette vedrører. Det er f.eks. ameri-
kanske børsnoterede selskaber, den amerikanske stat og
amerikanske banker),
– et dansk finansielt institut eller et finansielt institut i en
anden partnerjurisdiktion (dog undtaget ikke-deltagende
finansielle institutter),
– et deltagende fremmed finansielt institut, et skønnet ef-
terretteligt fremmed finansielt institut, en fritaget ret-
mæssig ejer eller et undtaget fremmed finansielt institut.
Alle disse begreber er defineret i amerikanske skatte-
forskrifter,
– en aktiv NFFE eller
– en passiv NFFE, hvor alle de eventuelle kontrollerende
personer har afgivet erklæring om, at de ikke er statsbor-
gere eller skattemæssigt hjemmehørende i USA.
Hvis kontohaveren er et ikke-deltagende finansielt institut,
hvilket det danske finansielle institut kan konstatere, i hvil-
ket tilfælde der ikke er tale om et ikke-deltagende finansielt
institut, ved at efterse de to lister, som IRS fører, jf. FAT-
CA-aftalens artikel 1, stk. 1, litra e, og artikel 5, stk. 2, litra
b, ved at verificere det finansielle instituts status i IRS’s re-
gister over registrerede deltagende finansielle institutter
uden for partnerjurisdiktioner, eller på grundlag af en egen-
erklæring skal betalinger til kontohaveren i 2015 og 2016
indberettes efter den særlige regel i FATCA-aftalens artikel
4, stk. 1, litra b.
Afsnit VI definerer bl.a., hvad de centrale begreber NFFE,
aktiv NFFE og passiv NFFE indeholder. En NFFE er som
sådan enhver ikke-amerikansk enhed (juridisk person, trust
el.lign. ), som ikke er et finansielt institut. En NFFE er aktiv,
hvis den opfylder mindst et af en række kriterier, herunder
f.eks. at den er børsnoteret, at under 50 pct. af dens brutto-
indkomst består i passiv indkomst, at den er en nystartet for-
retningsvirksomhed, eller at den har velgørende formål. En
NFFE er normalt passiv, hvis den ikke er aktiv. Afsnittet in-
deholder desuden bestemmelser om sammenlægning af kon-
tosaldi, hvor samme kontohaver har flere konti, og om valu-
taomregning.
Bilag II til FATCA-aftalen indeholder en liste over danske
finansielle institutter og produkter, som parterne er enige om
at behandle som ikke-indberettende. Det drejer sig om fi-
nansielle institutter og produkter, som anses for at indebære
en lav risiko for at blive benyttet af amerikanere, der søger
at unddrage sig amerikansk skat. Indledningsvis har parterne
aftalt, at oplistningen ikke skal være stationær, men skal
kunne ændres ved gensidig aftale mellem Danmark og USA.
Regulering af, hvilken procedure der skal følges herved, kan
indgå i den aftale mellem parternes kompetente myndighe-
der i de to lande, som skal indgås efter FATCA-aftalens arti-
kel 3, stk. 6.
Bilagets afsnit I nævner de danske institutter, der anses for
fritagne retmæssige ejere efter de amerikanske FATCA-reg-
ler, og som således er fritaget for indberetningspligt efter
FATCA-reglerne, og hvor finansielle institutter ikke vil
skulle gennemgå og indberette om konti ejet af de pågæl-
dende. Det drejer sig om den danske regering (dvs. staten),
politiske underafdelinger (dvs. kommuner og regioner), of-
fentligt ejede virksomheder, Nationalbanken og danske pen-
sionskasser, der er omfattet af definitionen på en pensions-
kasse i artikel 22, stk. 2, litra e, i protokollen til den dansk-
amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 2. maj
2006.
Bilagets afsnit II nævner de danske finansielle institutter,
der anses som skønnet efterrettelige finansielle institutter ef-
ter de amerikanske FATCA-regler. Betegnelsen omfatter
dels kollektive investeringsinstrumenter, det vil sige investe-
ringsforeninger m.v., som omfattet af lov om investerings-
foreninger m.v. og enheder, der er defineret som alternative
investeringsfonde efter bekendtgørelse nr. 782 af 26. juni
2013 om alternative investeringsfonde, forudsat at de pågæl-
dende alternative investeringsfonde er kollektive. Dels om-
fattes almenvelgørende fonde, foreninger stiftelser og insti-
tutioner omfattet af ligningslovens § 8 A samt andelsbolig-
foreninger, ejerforeninger og almene boligselskaber som de-
fineret i dansk lovgivning. Dels er der medtaget et generelt
regelsæt for alle (andre) danske finansielle institutter, som
kan opnå status som skønnet efterrettelige, hvis de opfylder
en række betingelser. Det er bl.a. en betingelse, at det finan-
sielle institut ikke har faste forretningssteder uden for Dan-
mark, at det ikke søger at tiltrække kontohavere uden for
Danmark, og at det senest den 1. januar 2014 har kontrolle-
ret, om det har amerikanske kontohavere; i så fald skal så-
danne konti enten afvikles eller indberettes.
Virkningen af, at en type finansielle institutter er optaget
på listen over skønnet efterrettelige finansielle institutter, er,
at de – under forudsætning af, at de nærmere kriterier for at
være omfattet er opfyldt – bliver anset for at have opfyldt
deres forpligtelser efter de amerikanske regler til at sikre sig
oplysninger om de konti, de fører, at foretage en gennem-
gang af disse for at finde de af kontiene, der er indberet-
ningspligtige, at indberette om disse konti, at indeholde kil-
deskat ved betaling af indkomst med amerikansk kilde til
visse konti og at besvare eventuelle henvendelser fra de
amerikanske skattemyndigheder.
Bilagets afsnit III opregner konti og produkter, der ikke
skal behandles som finansielle konti. Opregningen er speci-
fik og omfatter pensionsordninger omfattet af pensionsbe-
skatningslovens kapitel 1 (dvs. skattebegunstigede pensions-
13
ordninger, som f.eks. pension med livsvarige løbende udbe-
talinger, ratepension og kapitalpension), selvpensionerings-
konti, boligsparekontrakter, boligopsparingskonti, børneop-
sparingskonti samt uddannelseskonti, alt oprettet i henhold
til specificeret dansk lovgivning.
Til aftalen er knyttet et aftalememorandum, som angår
danske værdipapircentraler. I dag er der alene én dansk vær-
dipapircentral, nemlig VP Securities A/S, men aftalememo-
randummet vil også have betydning for eventuelle andre
værdipapircentraler, der etableres i Danmark. Memoran-
dummet sikrer, at det er de finansielle institutter, der er de-
potførere for depoter i danske værdipapircentraler, der er an-
svarlige for indberetningen af disse. Værdipapircentralerne
som sådan har ingen indberetningspligt, medmindre det ud-
trykkelig er aftalt mellem værdipapircentralerne og de på-
gældende depotførere, at værdipapircentralerne skal indbe-
rette på vegne af depotførerne. Se FATCA-aftalens artikel 5,
stk. 3, om benyttelse af tredjemandstjenesteydere. Formålet
med aftalememorandummet er at undgå dobbeltindberet-
ning, hvor både værdipapircentraler og depotførere indberet-
ter samme oplysninger.
3.1.2. Direktivforslag af 12. juni 2013
Europa-Kommissionen har den 12. juni 2013 fremlagt for-
slag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU
for så vidt angår automatisk udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet.
Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om admi-
nistrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophæ-
velse af direktiv 77/799/EØF er implementeret i dansk ret
ved kapitel 2 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, jf. lovforslag
nr. L 44, Folketinget 2011/12, fremsat den 15. november
2011 af skatteministeren.
Direktivet omfatter alle former for administrativt samar-
bejde og alle skatter og afgifter i medlemsstaterne undtagen
sådanne, som i forvejen er reguleret af fællesskabslovgiv-
ning (primært told og moms). Automatisk udveksling af op-
lysninger er reguleret af direktivets artikel 8.
I henhold til direktivets artikel 8 skal medlemsstaterne
indledningsvis årligt udveksle oplysninger inden for fem ka-
tegorier: lønindkomst, bestyrelseshonorarer, livsforsikrings-
produkter (i det omfang de ikke er omfattet af andre EU-
retsakter), pensioner samt ejendomsret til og indtægt fra fast
ejendom. Den første udveksling af disse oplysninger skal
finde sted inden udgangen af juni 2015 og vedrøre oplysnin-
ger om 2014. En medlemsstat er dog kun forpligtet til at ud-
veksle oplysninger, der er tilgængelige i medlemsstaten, og
det er ikke specificeret i direktivet, hvilke oplysninger der
skal eller kan udveksles inden for de enkelte kategorier. Der
er heller ikke krav om, at der udveksles vedrørende alle fem
kategorier, men hvis en medlemsstat angiver, at den ikke
kan udveksle vedrørende en eneste kategori, er de øvrige
medlemsstater ikke forpligtet til at sende automatiske oplys-
ninger til den pågældende medlemsstat. Det er endnu ikke
kendt, hvilke medlemsstater der fra starten vil udveksle op-
lysninger om hvilke kategorier, idet dette i henhold til direk-
tivet skal meddeles Kommissionen inden udgangen af 2013.
Ifølge direktivet skal Kommissionen aflægge rapport om
anvendelsen af direktivet inden den 1. juli 2017. På grund-
lag heraf skal Rådet bl.a. overveje at fastsætte, at der ud
over de fem kategorier, der er omfattet fra starten, også skal
udveksles oplysninger om udbytte, kapitalgevinster og ro-
yalties. Rådet skal ligeledes overveje, om frivilligheden skal
erstattes af et mindstekrav om, at enhver medlemsstat skal
udveksle oplysninger inden for mindst tre af de oprindelige
fem kategorier.
Forslaget til ændring af Rådets direktiv indeholder dels
udvidelse af anvendelsesområdet for direktivets artikel 8 om
automatisk udveksling af oplysninger og dels en tidsmæssig
fremrykning af den revisionsmekanisme, der i forvejen fin-
des i det gældende direktiv.
Med hensyn til de oplysninger, der skal udveksles, fore-
slås der indført en pligt for medlemsstaterne til årligt at ud-
veksle oplysninger vedrørende fem kategorier: udbytte, ka-
pitalgevinster, enhver anden genereret indkomst fra aktiver,
der indestår på en finansiel konto, ethvert beløb, som et fi-
nansielt institut har indgået en forpligtelse for eller er debi-
tor for, herunder alle indløsningsbeløb, samt kontosaldi. Den
første udveksling af disse oplysninger skal efter forslaget
vedrøre beskatningsperioder fra og med den 1. januar 2014
og skal ifølge det gældende direktiv finde sted inden udgan-
gen af juni 2015. Udvekslingen er hermed tidsmæssigt koor-
dineret med udvekslingen efter FATCA-aftalerne, hvor ud-
veksling til USA første gang skal finde sted inden udgangen
af september 2015 vedrørende årene 2013 og 2014. Dog in-
deholder direktivet ikke forslag om, at disse oplysninger
skal udveksles allerede vedrørende 2013.
Det er angivet i forslagets præambel (punkt 6), at udvidel-
sen vedrører elementer, som er omfattet af FATCA og hertil
knyttede aftaler indgået af medlemsstaterne, og (punkt 7) at
der ikke er noget behov for, som for de fem oprindelige ka-
tegorier, at gøre udvekslingen afhængig af, at oplysningerne
forefindes i medlemsstaterne, eftersom alle medlemsstater
nødvendigvis må fremskaffe sådanne oplysninger til brug
for udvekslingen med USA under FATCA-aftalerne.
Det gældende direktiv åbner mulighed for, at Rådet kan
vælge at introducere automatisk indberetning af udbytte og
kapitalgevinster efter 2017. For disse kategorier indebærer
direktivforslaget således en tidsmæssig fremrykning af ud-
vekslingen.
For så vidt angår kategorien »enhver anden genereret ind-
komst fra aktiver, der indestår på en finansiel konto,« omfat-
ter denne bl.a. rentetilskrivninger. Renteindtægter er i forve-
jen omfattet af Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af
indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (rentebe-
skatningsdirektivet). I henhold til dette direktiv udveksler
medlemsstaterne i forvejen (siden 2005) oplysninger auto-
matisk om renteindtægter og visse lignende indtægter, der
tilfalder fysiske personer. Medlemsstater kan dog vælge ik-
ke at afgive oplysninger og i stedet trække kildeskat af ren-
tebetalinger, der tilfalder personer, der er hjemmehørende i
andre medlemsstater, en ordning, som for tiden kun Luxem-
bourg og Østrig benytter. Luxembourg har meddelt, at man
vil gå over til automatisk udveksling af disse oplysninger fra
14
den 1. januar 2015. Det fremgår heraf, at der vil være et vist
overlap mellem anvendelsesområdet for rentebeskatningsdi-
rektivet og anvendelsesområdet for direktivet om admini-
strativ bistand, hvis det ændres som foreslået. Den præcise
rækkevidde af overlappet er endnu ikke analyseret. En kon-
sekvens af overlappet er, at en del af de oplysninger, der vil
skulle udveksles fra Danmark, i forvejen indberettes til
SKAT til brug for udvekslingen efter rentebeskatningsdirek-
tivet. Dette begrænser behovet for at introducere nye indbe-
retningsforpligtelser.
For så vidt angår kategorierne »ethvert beløb, som det fi-
nansielle institut har indgået en forpligtelse for eller er debi-
tor for, herunder alle indløsningsbeløb« samt kontosaldi er
der tale om nye kategorier, som ikke er medtaget i det gæl-
dende direktiv.
3.1.3. Gældende ret
Indberetningen af oplysninger omfatter efter den FATCA-
aftalen med USA indskudskonti, forvaltningskonti, egenka-
pital- og fremmedkapitalinteresser i finansielle institutter og
visse forsikringsaftaler med genkøbsværdi og annuitetsafta-
ler.
Efter de gældende regler i skattekontrolloven skal finan-
sielle institutioner indberette en række oplysninger om inde-
ståender, depoter, andele i investeringsforeninger og pensi-
onsordninger. Disse indberetninger omfatter en del af de op-
lysninger, som efter FATCA-aftalen skal udveksles med
USA, og som efter forslaget til ændring af Rådets direktiv
2011/16/EU vil skulle udveksles med andre EU-lande. Imid-
lertid omfatter de nuværende indberetningsordninger ikke
alle de oplysninger, som vil skulle udveksles efter aftalen og
direktivforslaget.
De gældende indberetningsregler for indskudskonti findes
i skattekontrollovens §§ 8 H og 8 X. Efter § 8 H skal ban-
ker, sparekasser, andelskasser, bankierer, vekselerere, advo-
kater og andre, der modtager indskud til forrentning, årligt
indberette oplysninger til SKAT herom. Skatteministeren
kan desuden bestemme, at tilsvarende oplysninger skal afgi-
ves af andre, der som led i deres virksomhed forrenter mid-
ler tilhørende en anden person.
Begrebet indskudskonti i FATCA-aftalen er anderledes
defineret, idet det omfatter enhver kommerciel konto,
checkkonto, opsparingskonto, tidskonto eller foliokonto el-
ler en konto, der er dokumenteret ved et indskudsbevis, op-
sparingsbevis, investeringsbevis, gældsbevis eller andet til-
svarende instrument, og som føres af et finansielt institut
som sædvanligt led i bankvirksomhed eller tilsvarende for-
retningsvirksomhed. En indskudskonto omfatter også et be-
løb, som opbevares af et forsikringsselskab i henhold til en
garanteret investeringskontrakt eller en tilsvarende aftale om
at betale eller godskrive renter af beløbet.
Heri ligger, at også konti, som ikke forrentes, er omfattet
af definitionen. Sådanne konti er ikke omfattet af skattekon-
trollovens § 8 H. Omvendt omfatter skattekontrollovens § 8
H visse konti, som ikke føres som sædvanligt led i bankvirk-
somhed eller tilsvarende virksomhed, og som derfor ikke er
omfattet af definitionen af indskudskonti i FATCA-aftalen.
Advokater og virksomheder, som er gjort indberetningsplig-
tige i medfør af skatteministerens hjemmel til at udvide ind-
beretningspligten til andre end de virksomheder, som er
nævnt i bestemmelsen, er således eksempelvis som udgangs-
punkt ikke indberetningspligtige efter FATCA-aftalen.
Indberetningerne efter skattekontrollovens § 8 H omfatter
oplysninger om indestående ultimo året, årets renter og an-
det afkast samt tidpunktet for tilskrivningen. Endvidere skal
indberetningen indeholde oplysninger om kontobetegnelse,
herunder kontoens art, og navn, adresse, og cpr-, cvr- eller
SE-nummer for den, indberetningen vedrører.
Ved indberetning vedrørende personer, der ikke er fuldt
skattepligtige til Danmark, skal indberetningen tillige efter
skattekontrollovens § 8 X indeholde oplysninger om det
skattemæssige hjemsted og identifikationsnummer i den på-
gældende stat eller fødselsdato, fødselssted og fødselsstat,
hvis identifikationsnummeret ikke findes på den legitimati-
on, indberetteren har fået forevist. § 8 X er indført for at
gennemføre visse af bestemmelserne i EU’s rentebeskat-
ningsdirektiv (Rådets direktiv 2003/48/EF).
De oplysninger, der skal indberettes, svarer stort set til de
oplysninger, som skal indberettes efter FATCA-aftalen. Der
er dog enkelte forskelle. Efter de gældende regler skal der
ikke indberettes om indberetterens identifikationsnummer i
det land eller område, oplysningerne skal sendes videre til
fra Danmark. Efter FATCA-aftalen skal indberetningen om-
fatte et identifikationsnummer, som indberetteren har fået
tildelt af de amerikanske skattemyndigheder. Endvidere skal
indberetningen efter FATCA-aftalen indeholde oplysninger
om udenlandsk identifikationsnummer for den, indberetnin-
gen vedrører, eller – hvis indberetteren ikke har dette – op-
lysning om fødselsdatoen, hvis den, indberetningen vedrø-
rer, er en person. Sådanne oplysninger skal efter de gælden-
de regler ikke indberettes, hvis den, indberetningen vedrø-
rer, ikke er en person eller ikke er fuldt skattepligtig til Dan-
mark.
De gældende indberetningspligter for forvaltningskonti
findes i en række bestemmelser i skattekontrolloven afhæn-
gigt af, hvilke aktiver der er placeret på forvaltningskontoen.
Følgende regler er således relevante:
● § 8 Q om pantebreve i depot.
● § 8 X om indkomst af opsparing, som godskrives perso-
ner, som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark.
● § 9 B om udbytter af aktier m.v.
● § 10 om beholdninger af aktier m.v. og afståelse af ak-
tier m.v. optaget til handel på regulerede markeder.
● § 10 A om beholdninger af obligationer, investeringsbe-
viser og aktier m.v. i investeringsselskaber samt renter,
udbytter og afkast af sådanne.
● § 10 B om afståelse af obligationer, investeringsbeviser,
aktier m.v. i investeringsselskaber og finansielle kon-
trakter.
● § 10 E om andele af aktiver i værdipapirfonde og afkast
heraf.
Indberetningspligterne omfatter alene de typer værdipapi-
rer, der er omfattet af de pågældende regler, og de omfatter
15
dermed ikke forvaltningskontoen som sådan. Hvis f.eks. et
depot ejet af et selskab indeholder aktier, vil depotføreren
ikke skulle indberette om værdien af disse aktier, og der vil
ikke skulle indberettes om afståelser af aktierne. I modsæt-
ning hertil omfatter FATCA-aftalen også værdien af depo-
nerede aktier og afståelsessummer vedrørende aktier, når
ejeren er et amerikansk selskab eller et selskab med kontrol-
lerende personer, som er amerikanske.
Indberetningen efter de gældende regler er en indberet-
ning om aktiver, der findes på forvaltningskontoen, og ind-
beretningerne omfatter værdien af de enkelte aktiver, hver
enkelt afståelse, hver enkelt udlodning af udbytter og renter-
ne på hvert enkelt aktiv. Det er dog ikke alle aktiver, der er
omfattet af indberetningspligten. De oplysninger, som skal
udveksles efter FATCA-aftalen, er derimod oplysninger om
selve forvaltningskontoen. Oplysningerne omfatter den sam-
lede værdi af kontoen og de samlede beløb, der er modtaget
i form af henholdsvis udbytter, renter, anden indkomst og
afståelsessummer i relation til aktiver på kontoen. Beløbene
skal ikke specificeres ud på de enkelte aktiver, og identiteten
og karakteren af de enkelte aktiver indgår ikke i de oplys-
ninger, som skal udveksles.
Uanset at en stor del af de oplysninger vedrørende forvalt-
ningskonti, der skal udveksles med USA efter FATCA-afta-
len, allerede indberettes efter de gældende regler, er der så-
ledes visse oplysninger, som ikke indberettes.
Efter skattekontrollovens § 8 Q skal banker, sparekasser,
andelskasser, finansieringsselskaber, vekselerere, bankierer,
advokater og andre, der som led i deres erhverv modtager
pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning,
indberette om pantebrevene med oplysninger om identiteten
af såvel låntager og depothaver som depotet. Endvidere skal
indberetningen indeholde oplysninger om tilskrevne eller
forfaldne renter, markering af renter i låneforhold, hvor der
er sket eftergivelse af gæld i det år, der indberettes om, eller
i tidligere år, og oplysning om restgæld pr. 31. december.
Desuden kan skatteministeren fastsætte regler om indberet-
ning af kursværdien af restgæld pr. 31. december. Denne
hjemmel er dog ikke udnyttet. Indberetningspligten gælder,
uanset om depothaver er en person eller et selskab.
Efter § 9 B skal depotførere foretage indberetning til
SKAT om udbytte af deponerede aktier m.v. optaget til han-
del på regulerede markeder og aktier m.v., der ikke er opta-
get til handel på regulerede markeder, men er registreret i en
værdipapircentral.
Depotførernes indberetninger skal omfatte oplysninger om
identiteten af indberetteren og udbyttemodtageren, hvis den-
ne er kendt, og identifikation af depotet. Indberetningen skal
tillige indeholde oplysninger om størrelsen af det udloddede
udbytte før og efter indeholdelse af udbytteskat, den pro-
centsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbyt-
teskat, det indeholdte beløb og oplysning om baggrunden
herfor ved udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller
ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret sats. Endelig
skal indberetningen indeholde oplysninger om datoen for
vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning
af udbyttet, identiteten af aktien, hvilket land den udbyttegi-
vende aktie m.v. er udstedt i, og om aktien m.v. er optaget
til handel på et reguleret marked.
Efter skattekontrollovens § 10 skal depotføreren foretage
indberetning til SKAT om de deponerede aktier m.v., hvis
deponeringen er foretaget for en person. Indberetningen skal
omfatte oplysninger om identiteten af aktierne m.v., deres
antal, om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret
marked, og om kursværdien ved udgangen af kalenderåret,
hvis der er tale om aktier m.v. optaget til handel på et regu-
leret marked.
Endvidere skal fondshandlere efter skattekontrollovens §
10 foretage indberetning til SKAT om erhvervelser og afstå-
elser af aktier m.v. optaget til handel på regulerede marke-
der, som de har formidlet for personer. Indberetningen skal
omfatte oplysninger om identiteten af aktien m.v., antallet af
aktier m.v., anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og an-
skaffelses- eller afståelsessummen for aktien m.v.
Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 A på-
hviler offentlige kasser, realkreditinstitutter, værdipapircen-
traler, aktieselskaber, investeringsselskaber, banker, spare-
kasser, andelskasser, investeringsinstitutter, vekselerere og
andre, som indløser rente- eller udbyttekuponer, tilskriver
renter eller udbytte vedrørende obligationer, investeringsbe-
viser eller aktier m.v. i investeringsselskaber, eller er depot-
førere for sådanne værdipapirer.
Indberetningerne om obligationer efter skattekontrollo-
vens § 10 A omfatter størrelsen af den enkelte ejers indløste
rentekuponer eller tilskrevne renter vedrørende obligationer
og oplysning om obligationernes identitet. Desuden skal der
indberettes oplysning om identiteten af ejeren, obligationer-
nes identitet, kursværdi pr. 31. december (dog efter bekendt-
gørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetnings-
pligter m.v. efter skattekontrolloven kun for obligationer,
der er registreret i en værdipapircentral eller optaget til han-
del på et reguleret marked) og arten og antallet eller påly-
dende værdi af obligationerne i beholdningen pr. 31. decem-
ber.
Indberetningen efter skattekontrollovens § 10 A om inve-
steringsbeviser og aktier m.v. i investeringsselskaber omfat-
ter oplysninger om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende
investeringsbeviser, udbytte af aktier m.v. i investeringssel-
skaber og tilskrivning på indskud i kontoførende investe-
ringsforeninger. Indberetningen skal omfatte de oplysninger
om investeringsbevisernes, aktierne m.v.’s eller den konto-
førende investeringsforenings identitet, herunder art og vir-
ke, antallet af aktier m.v. og investeringsbeviser. Ved indbe-
retning om indfrielse af udbyttekuponer og udbytter skal op-
lyses om størrelsen af udbyttet før og efter indeholdelse af
udbytteskat, den procentsats, der er anvendt ved eventuel in-
deholdelse af udbytteskat, det indeholdte beløb, oplysning
om baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af
udbytteskat eller ved indeholdelse af udbytteskat med redu-
ceret sats. Indberetningen skal tillige indeholde oplysning
om datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling el-
ler godskrivning af udbyttet og, hvis indberetningen foreta-
ges af depotføreren, identifikation af depotet. Desuden skal
der indberettes oplysninger om ejerens identitet og oplys-
16
ning om beholdning af de nævnte investeringsbeviser, aktier
m.v. og indskud pr. 31. december, herunder med angivelse
af kursværdien.
Efter skattekontrollovens § 10 B kan skatteministeren
fastsætte regler om indberetning af oplysninger om erhver-
velser og afståelser af obligationer, herunder konvertible ob-
ligationer, aktier m.v. i investeringsselskaber og investe-
ringsbeviser. Indberetningspligten kan endvidere omfatte
hævninger i kontoførende investeringsforeninger og ind-
frielser af obligationer.
Skatteministeren kan herunder fastsætte regler om indbe-
retning af oplysninger om identiteten, antallet eller den påly-
dende værdi og arten af værdipapirerne, anskaffelsestids-
punktet, afståelsestidspunktet eller indfrielsestidspunktet og
anskaffelsessummen, afståelsessummen eller indfrielsesbe-
løbet samt tidspunktet for den enkelte hævning af indeståen-
de i en kontoførende investeringsforening og den del af ure-
aliseret fortjeneste eller tab på den kontoførende investe-
ringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen,
der svarer til den enkelte hævning.
Kredsen af de indberetningspligtige fastsættes af skattemi-
nisteren. Indberetningspligten vedrørende erhvervelser og
afståelser kan pålægges erhververen, overdrageren eller den,
der formidler overdragelsen. Indberetningspligten vedrøren-
de indfrielser af obligationer kan pålægges den, som har
modtaget de indfriede obligationer i depot til forvaltning, el-
ler den, der indløser obligationerne.
Hjemlen i § 10 B til at fastsætte regler om indberetning
finder tilsvarende anvendelse på indgåelse af aftaler om eller
overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgsretter
omfattet af kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en
person, samt for strukturerede fordringer.
Hjemlen i § 10 B er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1315
af 15. december 2011 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven.
Efter skattekontrollovens § 10 E skal administratorer af
værdipapirfonde årligt indberette oplysninger om de enkelte
deltageres andele af værdipapirfondens aktiver og afkast he-
raf. Indberetningen skal omfatte de oplysninger om andele-
ne, som skal indberettes efter §§ 8 H, 8 Q, 8 X, 9 B, 10, 10
A og 10 B.
I relation til investeringsbeviser ejet af personer, der ikke
er fuldt skattepligtige, indeholder skattekontrollovens § 8 X
nogle yderligere regler. Ved indberetning efter denne regel,
skal indberetningen tillige indeholde oplysninger om det
skattemæssige hjemsted og identifikationsnummer i den på-
gældende stat eller fødselsdato, fødselssted og fødselsstat,
såfremt identifikationsnummeret ikke findes på den legiti-
mation, indberetteren har fået forevist.
Bortset fra skattekontrollovens § 8 X indeholder ingen af
indberetningsreglerne vedrørende deponerede aktiver oplys-
ninger om kontohaverens udenlandske identifikationsnum-
mer, og ingen af indberetningsreglerne indeholder krav om
indberetning af indberetterens eventuelle udenlandske iden-
tifikationsnummer.
Efter FATCA-aftalen skal indberetningen omfatte et iden-
tifikationsnummer, som indberetteren har fået tildelt af de
amerikanske skattemyndigheder. Endvidere skal indberet-
ningen indeholde oplysninger om udenlandsk identifikati-
onsnummer for den, indberetningen vedrører, eller – hvis
indberetteren ikke har dette – oplysning om fødselsdatoen,
hvis den, indberetningen vedrører, er en person. Sådanne
oplysninger skal efter de gældende regler ikke indberettes,
hvis den, indberetningen vedrører, enten ikke er en person
eller ikke er fuldt skattepligtig til Danmark.
Skattekontrolloven indeholder ikke andre regler om egen-
kapital- og fremmedkapitalinteresser i finansielle institutter
end de ovennævnte regler om indberetning om investerings-
beviser og aktier m.v. Disse regler omfatter eksempelvis ik-
ke andele i kommanditselskaber. Kapital- og venturefonde
organiseres oftest som sådanne, og er dette tilfældet, skal
der dermed efter de gældende regler ikke foretages indberet-
ning om ejerandele i disse. Imidlertid vil ejerandele i sådan-
ne fonde være omfattet af definitionen af finansielle konti,
som skal indberettes efter FATCA-aftalen. De gældende
indberetningsregler er således på dette punkt ikke tilstræk-
kelige til, at Danmark kan opfylde sin forpligtelse til ud-
veksling af oplysninger efter aftalen.
Reglerne om indberetning af vedrørende forsikrings- og
annuitetsaftaler findes i skattekontrollovens §§ 8 B og 8 F.
Langt de fleste indberetninger efter disse regler er imidler-
tid indberetninger i relation til pensionsordninger, der er
omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I. Det vil sige
de ordninger, hvor der er fradragsret for præmierne, og ud-
betalingerne beskattes. Disse ordninger er undtaget fra ud-
veksling efter FATCA-aftalen, jf. dennes bilag II.
Imidlertid skal der efter såvel § 8 B som § 8 F også indbe-
rettes om indeståender og afkast af pensionsordninger m.v.
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1 og 3.
Det vil sige livsforsikringer, pensionskasseordninger og
pensionsordninger i pengeinstitutter eller kreditinstitutter,
som ikke er skattebegunstigede. Undtaget er forsikringer
som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4, det
vil sige livsforsikringer, der kun kommer til udbetaling, hvis
forsikrede dør eller bliver invalid inden for forsikringens lø-
betid, samt syge- og ulykkesforsikringer.
I bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indbe-
retningspligter m.v. efter skattekontrolloven er der fastsat
nærmere regler om indberetning vedrørende sådanne ordnin-
ger fra forsikringsselskaber og pensionskasser. Det fremgår
heraf, at indberetningen skal omfatte pensionsinstituttets re-
gistreringsnummer, ejerens eller pensionskassemedlemmets
identitet, identiteten af den begunstigede ved ejerens eller
medlemmets død, identifikation af policen eller kontoen,
ordningens kapitalværdi pr. 31. december og ordningens af-
kast.
Da der ikke er fastsat tilsvarende regler for indberetning
vedrørende sådanne ordninger for pengeinstitutter, og § 8 F
angiver, at indberetningen skal ske efter nærmere regler
fastsat af skatteministeren, skal pengeinstitutter ikke foreta-
ge en tilsvarende indberetning, men hjemlen til at indføre
17
pligten er til stede. Oplysninger om de pågældende ordnin-
ger vil skulle udveksles efter FATCA-aftalen og efter direk-
tivforslaget.
Der er i relation til indberetningerne om forsikringer og
pensionsordninger ikke pligt til at indberette udenlandske
identifikationsnumre, hverken vedrørende indberetteren el-
ler den, indberetningen vedrører.
Efter FATCA-aftalen skal der udveksles oplysninger ve-
drørende 2015 og 2016 om betalinger til ikke-deltagende fi-
nansielle institutter. Der er i de gældende danske indberet-
ningsregler ingen pligt for de danske finansielle institutter til
at indberette oplysninger om de samlede betalinger mellem
danske og udenlandske finansielle institutter til SKAT.
Efter FATCA-aftalen pålægges de finansielle institutioner
forpligtelser til passende omhu, når de skal fastslå, om en gi-
ven konto er indberetningspligtig.
Skattekontrolloven indeholder ligeledes nogle regler, som
skal følges i forbindelse med oprettelse af nye konti og ved
ændringer vedrørende eksisterende konti.
Det følger således af skattekontrollovens § 8 B, stk. 5, at
den, der opretter en forsikring eller pensionsordning omfat-
tet af § 8 B (se herom ovenfor) hos et forsikringsselskab el-
ler en pensionskasse, skal give oplysninger til den indberet-
ningspligtige, herunder om cpr-nummer, som er nødvendige
til opfyldelse af indberetningspligten, samt godtgøre rigtig-
heden af de afgivne oplysninger. Det fremgår desuden af be-
stemmelsen, at skatteministeren fastsætter nærmere regler
herom.
Det samme følger af skattekontrollovens § 8 F, stk. 3, i re-
lation til oprettelse af pensionsopsparingsordninger i penge-
institutter.
Efter § 4 i bekendtgørelse nr. 1315 om indberetningsplig-
ter m.v. efter skattekontrolloven, skal den, der skal indberet-
tes om efter bl.a. skattekontrollovens § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8
Q, § 9 B, § 10, § 10 A, § 10 B eller § 10 E, oplyse den ind-
beretningspligtige om sit navn, adresse – ved udenlandsk
adresse tillige hjemland – og cpr-nummer. Har den pågæl-
dende ikke cpr-nummer, men cvr-nummer, oplyses det. Har
den pågældende hverken et cpr- eller et cvr-nummer, oplys-
es SE-nummer. Har den pågældende heller ikke sådant, op-
lyses i stedet fødselsdato.
Det fremgår yderligere af bestemmelsen, at den, der skal
indberettes om efter skattekontrollovens § 8 X, tillige skal
give den indberetningspligtige de yderligere oplysninger,
som er nævnt i den bestemmelse. Efter § 8 X, stk. 4, skal
den, der opretter en sådan konto hos en indberetningspligtig
eller anmoder en indberetningspligtig om at betale eller god-
skrive indkomst fra opsparing, således oplyse den retmæssi-
ge ejers navn, adresse og bopælsstat og identifikationsnum-
mer efter reglerne i den pågældendes bopælsstat. Hvis iden-
tifikationsnummeret ikke findes på den foreviste legitimati-
on, skal i stedet oplyses om den pågældendes fødselsdato,
fødselssted og fødselsstat. Hvis ejeren har et cpr-nummer,
skal dette også oplyses. Den pågældende skal forevise for-
nøden legitimation i form af pas, officielt identifikationskort
eller andet bevisdokument.
Det følger videre af bekendtgørelsens § 4, at hvis den, der
skal indberettes om, hverken har cpr-nummer, cvr-nummer,
SE-nummer eller eventuelt udenlandsk identifikationsnum-
mer for personer, hvorom der skal foretages indberetning ef-
ter skattekontrollovens § 8 X (udlændinge med visse konti
m.v. i udlandet), afgives identifikationsoplysningerne om
formanden eller en anden person, der er berettiget til at
handle på vegne af den, hvorom indberetning skal foretages.
Kan det ikke afklares, hvem der skal indberettes om, ved
etableringen af det retsforhold, der skal indberettes om, afgi-
ves identifikationsoplysninger om den, som den indberet-
ningspligtige har etableret retsforholdet med. Når det er af-
klaret, hvem indberetningen skal foretages om, afgives iden-
tifikationsoplysningerne om denne.
Den, der skal indberettes om, skal efter bekendtgørelsen
underrette den indberetningspligtige om ændringer i de af-
givne identifikationsoplysninger inden én måned efter, at
ændringen er sket.
Ved afgivelse af identifikationsoplysninger skal der efter
bekendtgørelsen forevises fornøden legitimation.
De gældende danske regler indebærer således ikke i alle
tilfælde, at udlændinge skal afgive udenlandske identifikati-
onsnumre. Desuden er der ingen pligt til at afgive egener-
klæringer om statsborgerskab og/eller skattemæssigt tilhørs-
forhold ved åbningen af en finansiel konto. Formodning om
udenlandsk tilknytning baseres normalt alene på adresseop-
lysninger. De gældende danske regler er således på disse
punkter ikke tilstrækkelige til gennemførelse af FATCA-af-
talen.
FATCA-aftalen indeholder pligt for finansielle institutter
til at indeholde skat efter de amerikanske FATCA-regler ved
betaling af indkomst med amerikansk kilde til ikke-delta-
gende finansielle institutter. Det gælder dog kun, hvis det
betalende finansielle institut i øvrigt har påtaget sig indehol-
delsesforpligtelse i forhold til amerikansk kildeskat. I det
omfang der ikke skal indeholdes skat, jf. ovenfor, skal et fi-
nansielt institut, som foretager en betaling til et ikke-delta-
gende finansielt institut, give besked til den overliggende
forvalter/mellemmand i betalingskæden om, at det foretager
betalingen.
Der findes ikke tilsvarende regler i den danske lovgivning
om indeholdelse af udenlandsk kildeskat ved betalinger mel-
lem finansielle institutter eller pligt til at underrette det for-
udgående led i betalingskæden om sådanne betalinger.
For så vidt angår sanktioner for manglende eller forkert
indberetning indeholder skattekontrollovens § 9 mulighed
for tvangsbøder, og samme lovs afsnit III indeholder regler-
ne om straf bl.a. ved manglende indberetning.
Efter skattekontrollovens § 9 er det således SKAT, der af-
gør, om en person eller et selskab er indberetningspligtigt.
Indberetningen kan om fornødent fremtvinges ved pålæg af
en daglig bøde. Der er udpantningsret for bøderne.
Efter § 14, stk. 2, straffes den, der forsætligt eller af grov
uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en række nærmere
opregnede pligter efter skattekontrolloven, herunder indbe-
retningspligterne vedrørende konti og værdipapirer, forsik-
18
ringer og pensionsordninger. Sådanne overtrædelser straffes
med bøde.
Efter skattekontrollovens § 14, stk. 3, straffes den, der for-
sætligt eller groft uagtsomt undlader rettidigt at foretage
genindberetning pålagt af SKAT. Bestemmelsen giver alene
mulighed for straf i form af bøde.
I tilknytning til disse straffehjemler fremgår det af skatte-
kontrollovens § 18, at der kan pålægges juridiske personer
strafansvar efter de almindelige regler for straf, som pålæg-
ges juridiske personer efter straffelovens 5. kapitel.
Endvidere fremgår det af skattekontrollovens § 19, at hvis
en overtrædelse ikke skønnes at ville medføre højere straf
end bøde, kan SKAT tilkendegive over for den pågældende,
at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis vedkom-
mende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en bøde.
For så vidt angår udveksling af oplysninger mellem SKAT
og andre landes og områders skattemyndigheder fremgår det
af skattekontrollovens § 11, at SKAT kan afgive oplysnin-
ger til og modtage oplysninger fra skattemyndighederne på
Færøerne, i Grønland og i fremmede stater og områder i
overensstemmelse med bestemmelserne i bl.a. Rådets direk-
tiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet, en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en ad-
ministrativt indgået aftale om administrativ bistand i skatte-
sager eller enhver anden international overenskomst eller
konvention tiltrådt af Danmark, som omhandler administra-
tiv bistand i skattesager.
Da udvekslingen af oplysninger med USA efter FATCA-
aftalen sker i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomsten
mellem Danmark og USA, er der i de gældende danske reg-
ler tilstrækkelig hjemmel til, at SKAT kan udveksle oplys-
ninger med andre lande efter aftalen mellem Danmark og
USA. Tilsvarende forventes at være tilfældet efter eventuel-
le tilsvarende aftaler, Danmark indgår med andre lande og
områder. Med direktivforslaget er foreslået at indføre de nye
pligter til udveksling af oplysninger ved en ændring af Rå-
dets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet. Henvisningen til direktivet i skattekon-
trollovens § 11 skal dog ændres, når direktivforslaget er
vedtaget, så den også kommer til at omfatte ændringen af di-
rektivet.
3.1.4. Lovforslaget
Som det fremgår af afsnit 3.1.3. ovenfor, er de gældende
danske regler ikke tilstrækkelige til, at Danmark kan opfylde
alle sine forpligtelser efter FATCA-aftalen og de forventede
forpligtelser efter direktivforslaget. Lovforslaget går således
ud på at sikre, at Danmark kan leve op til disse forpligtelser.
Anvendelsesområdet for de foreslåede regler er dog ikke be-
grænset til konti med tilknytning til USA og til andre EU-
lande.
Når der skal indføres nye og mere omfattende bestemmel-
ser om indberetningspligt for danske finansielle institutter
om finansielle konti med amerikansk tilknytning og med til-
knytning til andre EU-lande, er det samtidig fundet hensigts-
mæssigt, at der etableres hjemmel til, at de finansielle insti-
tutter kan pålægges at give tilsvarende oplysninger om samt-
lige kunder, herunder om konti ejet af fysiske og juridiske
personer, som har tilknytning til andre lande eller områder
end EU-lande eller USA, og herunder også personer, der
alene er skattepligtige til Danmark.
Herved opnås for det første mulighed for, at Danmark kan
indgå aftaler om udveksling af tilsvarende oplysninger med
andre partnere end USA og EU-landene. For det andet opnås
der mulighed for, at SKAT kan få samme type oplysninger
om danske kunder i danske finansielle institutter, som
SKAT vil få om udenlandske kunder i danske finansielle in-
stitutter med henblik på udveksling med andre landes og
områders skattemyndigheder, og som SKAT vil få fra andre
lande og områder om danske kunder i deres finansielle insti-
tutter.
De oplysninger, som SKAT vil få fra de danske finansielle
institutter, vil kunne bruges til at sikre højere grad af regel-
efterlevelse. Erfaringerne – såvel danske som internationale
– viser, at risikoen for fejl i selvangivelserne er særligt høj
på områder, hvor skattemyndighederne ikke modtager ind-
beretninger fra tredjeparter. De yderligere oplysninger,
SKAT vil kunne få fra de danske finansielle institutter ved
en udvidelse af indberetningspligten, vil kun i begrænset
omfang kunne bruges til fortryk af oplysninger på den skat-
tepligtiges årsopgørelse. SKAT modtager allerede i dag en
række oplysninger om de finansielle konti, som kan fortryk-
kes på årsopgørelserne. De yderligere oplysninger vil dog på
anden måde kunne anvendes til at sikre højere grad af regel-
efterlevelse. Det kan f.eks. være ved forskellige vejlednings-
og kontroltiltag, herunder ved at opsætte adviser på årsopgø-
relsen, eller ved at rette henvendelse til den skattepligtige,
hvis der synes at være uoverensstemmelser mellem de mod-
tagne oplysninger og det selvangivne.
Internationaliseringen medfører, at en stadig større andel
af skatterelevante oplysninger findes i udenlandske finan-
sielle institutter. Derfor er FATCA-aftalen med USA indgå-
et, derfor støtter Danmark de bestræbelser, der er i EU for at
sikre en tilsvarende udveksling af oplysninger mellem EU-
landene, og derfor støtter Danmark bestræbelserne særligt i
OECD-regi for at fremme global automatisk udveksling af
skatterelevante oplysninger. Sådan udveksling med andre
partnere end EU-landene og USA forudsætter, at indberet-
ningerne fra de danske finansielle institutter til SKAT også
kan omfatte oplysninger om skattepligtige til andre lande og
områder.
Det foreslås således, at den nye indberetningsbestemmelse
gøres generel, så indberetningspligten kan pålægges finan-
sielle institutter i relation til deres kunder, uanset hvilket
land eller område de er skattepligtige til, herunder Danmark,
og uanset at en sådan tilknytning ikke kan fastslås. Samtidig
foreslås det dog at udforme reglen som en hjemmel til, at
skatteministeren kan indføre de pågældende indberetnings-
regler, og at der i udformningen af disse regler kan skelnes
mellem, hvilket land/område eller hvilke lande/områder
kontohaveren eller andre, der skal indberettes om, har til-
19
knytning til. Dermed vil der bl.a. være mulighed for at ind-
føre indberetningspligterne gradvist.
Denne teknik gør det endvidere muligt, at skatteministen
kan fastsætte varierende regler afhængig af, hvilket land el-
ler område indberetningen vedrører, eller om det ikke er mu-
ligt at fastslå nogen tilknytning. Det er i denne forbindelse
ikke tanken at fastsætte forskellige regler for indberetninger-
ne til SKAT for hvert eneste land eller område, SKAT vil
skulle udveksle oplysninger med. Tværtimod indgår det i de
internationale bestræbelser for at fremme automatisk ud-
veksling af oplysninger, at reglerne skal være så ensartede
som muligt. Dog er der regler i FATCA-aftalen, som er så
specifikt rettet imod USA’s gennemførelse af FATCA-lov-
givningen (herunder reglerne om indberetning vedrørende
ikke-deltagende finansielle institutter og indberetning vedrø-
rende amerikanske statsborgere, der ikke er skattemæssigt
hjemmehørende i USA), at de formentlig ikke vil være at
genfinde i relation til det kommende EU-direktiv eller afta-
ler, Danmark indgår med andre partnere. Desuden indehol-
der FATCA-aftalen visse grænseværdier for, hvornår de fi-
nansielle institutter skal undersøge en finansiel konto for in-
dicier for amerikansk tilknytning. Tilsvarende grænseværdi-
er findes ikke i direktivforslaget.
Efter de foreslåede nye regler får skatteministeren hjem-
mel til at indføre visse nye indberetningspligter. Den fore-
slåede bestemmelse er udformet således, at den giver hjem-
mel til, at skatteministeren kan fastsætte regler om indberet-
ning af samtlige de typer af oplysninger, som omfattes af
FATCA-aftalen. En del af disse oplysninger indberettes alle-
rede i dag, og det er ikke hensigten, at disse oplysninger skal
indberettes dobbelt. I de nærmere regler, der vil skulle fast-
sættes om indberetningen, er det således hensigten, at de op-
lysninger, som skal indberettes, bliver et supplement til de
eksisterende indberetninger for de finansielle institutter.
Efter de foreslåede regler kan indberetningspligten pålæg-
ges finansielle institutter. Begrebet finansielle institutter skal
forstås i overensstemmelse med definitionen af dette begreb
i relation til FATCA-aftalen. Begrebet er ikke identisk med
det danske begreb finansielle virksomheder eller andre be-
greber, som hidtil har været anvendt i dansk ret.
På grund af denne afgrænsning af, hvem der kan pålægges
indberetningspligten, vil der skulle pålægges indberetnings-
pligt for virksomheder, som ikke indberetter oplysninger om
finansielle konti efter de gældende regler. Af hensyn til, at
SKAT også skal have indberetninger fra dem omfattende
samtlige de typer af oplysninger, som skal udveksles efter
FATCA-aftalen, er det nødvendigt at etablere en hjemmel
til, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at samtlige
disse typer af oplysninger skal indberettes.
Afgrænsningen af et finansielt institut afgøres ud fra en
vurdering af den virksomhed, den pågældende faktisk udfø-
rer. Begrebet finansielt institut omfatter et forvaltningsinsti-
tut, et indskudsinstitut, en investeringsenhed eller et specifi-
ceret forsikringsselskab, som nærmere defineret i artikel 1,
stk. 1, litra g-k, i FATCA-aftalen. For en nærmere beskrivel-
se af denne definition henvises til afsnit 3.1.1.
Indskudsinstitutter er defineret som enhver enhed, der ac-
cepterer indskud som sædvanligt led i bankvirksomhed eller
lignende forretningsvirksomhed. Virksomheder, som ikke
modtager indskud, herunder banker, der i praksis alene ud-
byder lån med eller uden sikkerhed, vil ikke kunne anses for
indskudsinstitutter. Det bemærkes endvidere, at det i den
amerikanske regulering vedrørende FATCA er angivet, at
virksomheder ikke anses for indskudsinstitutter, hvis de ude-
lukkende yder finansiering baseret på aktiver eller modtager
indskud udelukkende som sikkerhed i henhold til aftaler
mellem virksomheden og den, der foretager indskuddet, om
salg eller leasing af aktiver, lån med sikkerhed i aktiver, el-
ler en lignende finansiering. Dette kan f.eks. gælde for virk-
somheder beskæftiget med factoring eller fakturabelåning.
Det er i den amerikanske regulering angivet, at dette er en
præcisering af begrebet – og dermed ikke en undtagelse. Det
må dermed antages at være en fortolkning af begrebet, som
ikke alene vil have betydning i relation til FATCA-aftalen.
Dermed vil sådanne virksomheder heller ikke skulle anses
for indskudsinstitutter efter direktivforslaget og efter aftaler,
som Danmark indgår med andre partnere, i det omfang der
her anvendes den samme definition af finansielle institutter
og indskudsinstitutter.
Investeringsforeninger og SIKAV’er har mulighed for at
opdele sig i afdelinger. En SIKAV er et selskaber, hvis for-
mål er investering, og som har en kapital, der er variabel.
Hver enkelt afdeling anses i relation til dansk skattelovgiv-
ning for et selvstændigt skattesubjekt. Hver enkelt afdeling
vil dermed skulle anses for et finansielt institut, herunder,
når det skal vurderes, om de pågældende betingelser for at
anse investeringsinstituttet i henhold til undtagelserne i
FATCA-aftalens bilag II.
I artikel 1, stk. 1, litra l, i FATCA-aftalen er det defineret,
hvilke finansielle institutter der skal anses for danske finan-
sielle institutter, og som dermed skal indberette oplysninger
til SKAT med henblik på udveksling. Dette omfatter således
finansielle institutter, der er hjemmehørende i Danmark.
Udenlandske filialer af danske finansielle institutter er ikke
omfattet af definitionen. Omvendt er filialer af udenlandske
finansielle institutter omfattet af definitionen, hvis de er be-
liggende i Danmark.
Bilag I til FATCA-aftalen indeholder en række undtagel-
ser fra indberetningspligten. I det omfang finansielle insti-
tutter er omfattet af sådanne undtagelser, er det hensigten, at
de i de nærmere regler, der udstedes i medfør af de foreslåe-
de bestemmelser, undtages. I relation til indberetning vedrø-
rende konti, der ikke har tilknytning til udlandet, er det des-
uden hensigten at medtage undtagelser, som svarer til undta-
gelserne i relation til konti med tilknytning til udlandet, så
ingen typer af finansielle institutter pålægges indberetnings-
pligt vedrørende konti med tilknytning til Danmark, uden at
den pågældende type tillige er indberetningspligtig vedrø-
rende udenlandske konti, i det omfang de måtte føre sådan-
ne.
Indberetningerne skal omfatte finansielle konti. Også dette
begreb skal fortolkes i overensstemmelse med FATCA-afta-
20
len. Heller ikke dette begreb er identisk med begreber, som
hidtil har været anvendt i dansk ret.
Begrebet finansiel konto omfatter således indskudskonti,
forvaltningskonti, egenkapital- og fremmedkapitalinteresser
i finansielle institutter og visse forsikringsaftaler med gen-
købsværdi og annuitetsaftaler, jf. således FATCA-aftalens
artikel, 1, stk. 1, litra s-u, som nærmere defineret i samme
stykkes litra v-z.
De typer af oplysninger, der efter forslaget kan fastsættes
regler om indberetning af, er:
Identifikationsoplysninger i form af navn, adresse, cpr-,
cvr- eller SE-nummer og udenlandske identifikationsnumre,
hvis sådanne numre eksisterer, samt andre identifikationsop-
lysninger for kontohaver og – hvis kontohaver er en juridisk
person med en eller flere kontrollerende personer – tilsva-
rende oplysninger om de kontrollerende personer. Endvidere
kan det omfatte oplysninger om, hvilket land/område eller
hvilke lande/områder de pågældende er knyttet til.
Kontrollerende personer er i FATCA-aftalen defineret
som fysiske personer, der udøver kontrol over en enhed. For
så vidt angår trusts omfatter det stifteren, forvaltere, (even-
tuel) protektor, de begunstigede eller klassen af begunstige-
de og enhver anden fysisk person, der udøver ultimativ ef-
fektiv kontrol over trusten, og for så vidt angår et andet juri-
disk arrangement end en trust, betyder udtrykket personer i
tilsvarende eller lignende stilling. Begrebet skal endvidere
fortolkes på en måde, der er i overensstemmelse med anbe-
falingerne fra Financial Action Task Force (FATF). FATF
er et mellemstatsligt organ, som såvel USA som Danmark er
medlemmer af. Målene for FATF er at fastsætte standarder
for og fremme en effektiv gennemførelse af foranstaltninger
til bekæmpelse af hvidvaskning af penge, finansiering af ter-
rorisme og andre relaterede trusler mod integriteten af det
internationale finansielle system.
Begrebet reelle ejere i § 3, nr. 4, i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme (hvidvaskloven) må anses for at være i overens-
stemmelse med disse anbefalinger, og begrebet kontrolle-
rende personer må derfor – med den ovennævnte præcise-
ring for så vidt angår trusts – skulle forstås i overensstem-
melse med begrebet reelle ejere i den nævnte bestemmelse
og den nærmere fortolkning heraf i vejledning nr. 9184 af
24. april 2013 om lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvid-
vaskloven).
Med andre identifikationsoplysninger sigtes i første række
til oplysninger om fødselsdato. Efter artikel 3, stk. 4, i FAT-
CA-aftalen skal denne indberettes i relation til eksisterende
konti, hvis det finansielle institut ikke er i besiddelse af det
amerikanske identifikationsnummer. Endvidere giver denne
formulering mulighed for at medtage andre identifikations-
oplysninger, hvis det måtte følge af EU-retten eller aftaler
Danmark indgår med andre partnere end EU-landene og
USA, at der skal afgives sådanne øvrige oplysninger til at
identificere kontohavere og kontrollerende personer.
Hvilken tilknytning til lande og områder der skal indberet-
tes om, vil kunne præciseres i de regler, der udstedes i med-
før af bestemmelsen. Det vil således af de regler, der fast-
sættes i medfør af bestemmelsen, skulle fremgå, at i det om-
fang de procedurer, der er angivet i bilag I til FATCA-afta-
len, fører til, at en konto skal behandles som en amerikansk
indberetningspligtig konto, vil der skulle indberettes om til-
knytning til USA. Tilsvarende vil der skulle indberettes til-
knytning til andre lande og områder, i det omfang det følger
af de procedurer, der er medtaget i EU-reglerne eller i afta-
ler, Danmark indgår med andre partnere, at oplysninger om
kontoen skal udveksles med de pågældende lande eller om-
råder. Endelig vil der kunne fastsættes regler om indberet-
ning af tilknytning til lande og områder, med hvilke Dan-
mark ikke har indgået sådanne aftaler, og indberetning her-
om hvis ingen anden tilknytning end en tilknytning til Dan-
mark er mulig at fastslå i overensstemmelse med de proce-
durer, der er fastsat til identifikation af indberetningspligtige
konti og betalinger.
Kontonummeret eller lignende identifikation af den finan-
sielle konto.
Navn og identitetsnummer på det indberettende finansielle
institut, herunder identifikationsnummer udstedt af uden-
landske myndigheder.
I forhold til indberetninger, som SKAT skal udveksle med
USA, skal indberetningen omfatte den indberetningspligti-
ges identifikationsnummer udstedt af USA. Dette hænger
sammen med, at USA vil opbygge et globalt register over fi-
nansielle institutter, der indberetter FATCA-oplysninger,
uanset om de er placeret i partnerjurisdiktioner eller ej. Det-
te kan sikre, at der ikke sker indeholdelse af kildeskat efter
de amerikanske FATCA-regler ved udbetaling til de pågæl-
dende finansielle institutter. Derfor vil der efter de nærmere
regler, der udstedes efter bestemmelsen, skulle medtages
regler om indberetning af amerikansk identifikationsnum-
mer for den indberetningspligtige.
Det er ikke forventningen, at andre lande vil opbygge til-
svarende globale registre over finansielle institutter, og der-
med at der i EU-reglerne eller aftaler, Danmark vil indgå
med andre partnere, vil blive medtaget regler om udveksling
af den indberetningspligtiges identifikationsnummer udstedt
af andre landes myndigheder. Det er tanken, at medmindre
der skulle blive aftalt en sådan udvekslingsforpligtelse, vil
der efter de nærmere regler, der udstedes efter bestemmel-
sen, ikke blive fastsat indberetningspligt vedrørende den
indberetningspligtiges eventuelle udenlandske identifikati-
onsnumre, bortset fra når der er tale om et amerikansk iden-
tifikationsnummer, som skal udveksles med USA efter
FATCA-aftalen.
Saldo eller værdi af den finansielle konto ved udløbet af
det relevante kalenderår eller umiddelbart før lukningen,
hvis kontoen er lukket i løbet af kalenderåret.
Udgangspunktet i de nærmere regler, der udstedes efter
bestemmelsen, vil være, at det er kalenderåret, der skal ind-
berettes om. Dermed er det værdien pr. 31. december, der
skal indberettes. Hvis den finansielle konto er lukket i løbet
21
af året, er det dog værdien umiddelbart før lukningen. I til-
fælde, hvor den virksomhed, der begrunder indberetnings-
pligten er ophørt, vil der dog kunne fastsættes regler om, at
indberetningen sker i forbindelse med ophøret, og at indbe-
retningen skal omfatte perioden fra kalenderårets start og
frem til ophøret, idet der ikke i disse tilfælde drives indbe-
retningspligtig virksomhed i den resterende del af kalender-
året.
For så vidt angår forvaltningskonti kan der efter forslaget
herudover fastsættes regler om indberetning af det samlede
bruttobeløb af henholdsvis renter, udbytter og anden ind-
komst genereret med hensyn til de aktiver, der findes på
kontoen. De beløb, der er omfattet, er de beløb, som er be-
talt til eller tilskrevet kontoen eller med hensyn til kontoen i
løbet af kalenderåret.
Endvidere kan der efter forslaget fastsættes regler om ind-
beretning af det samlede bruttoafkast ved salg eller indløs-
ning af værdier, der er betalt eller tilskrevet kontoen i løbet
af kalenderåret. Dette gælder dog kun for så vidt angår salg
eller indløsninger, hvor den indberetningspligtige har op-
trådt som repræsentant for kontohaveren. At den indberet-
ningspligtige har optrådt som repræsentant for kontohave-
ren, skal forstås i overensstemmelse med FATCA-aftalens
artikel 2, stk. 2, nr. 5, litra B, hvorefter den indberetnings-
pligtige skal indberette om det samlede bruttoafkast ved salg
eller indløsning af værdier, for så vidt angår hvilke den ind-
beretningspligtige har optrådt som værge, mægler, nominel
ejer eller i øvrigt som repræsentant for kontohaveren. Hvis
f.eks. en handel med en post værdipapirer på en forvalt-
ningskonto har været formidlet af en fondshandler, som er
forskellig fra det pengeinstitut, der er forvaltningsinstitut for
den forvaltningskonto, værdipapirerne indgik på, vil forvalt-
ningsinstituttet for kontoen ikke være forpligtet til at lade
bruttoafkastet ved handlen indgå i indberetningen. Ofte vil
forvaltningsinstituttet ikke kende bruttoafkastet i disse til-
fælde, og indberetning af bruttoafkastet vil da ikke være mu-
lig.
For så vidt angår indskudskonti kan der fastsættes regler
om indberetning af det samlede bruttobeløb af renter, der er
betalt til eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret.
For så vidt angår finansielle konti, som ikke er forvalt-
nings- eller indskudskonti, kan der fastsættes regler om ind-
beretning af det samlede bruttobeløb betalt til eller godskre-
vet kontohaveren med hensyn til kontoen i løbet af kalen-
deråret. Dette omfatter dog alene beløb, for hvilke det ind-
berettende finansielle institut er betalings- eller godskriv-
ningsforpligtet. Herunder omfatter det, der kan fastsættes
regler om indberetning af, det samlede beløb af eventuelle
indløsningsbeløb betalt til kontohaveren i kalenderåret.
Den foreslåede angivelse af, hvilke oplysninger der skal
indberettes, svarer til artikel 2, stk. 2, litra a, i FATCA-afta-
len. Det er forventningen, at det er samme typer oplysnin-
ger, der skal indberettes og udveksles efter de forventede
EU-regler.
Det foreslås desuden, at skatteministen kan fastsætte reg-
ler om, at finansielle institutter ud over de ovennævnte ind-
beretninger skal indberette navnene på nærmere angivne fi-
nansielle institutter, hvortil de har foretaget betalinger, og
det samlede beløb af sådanne betalinger til hvert af disse fi-
nansielle institutter.
Bestemmelsen sikrer mulighed for at implementere artikel
4, stk. 1, litra b, i FATCA-aftalen om indberetning af navn
på ikke-deltagende finansielle institutter, der foretages beta-
linger til, med angivelse af årets samlede beløb, der er betalt
til hvert enkelt af disse. Efter aftalen skal indberetningen af
disse oplysninger kun ske for hvert af årene 2015 og 2016.
Tilsvarende regler vil formentlig ikke blive medtaget i for-
bindelse med EU-reglerne eller tilsvarende aftaler, Danmark
indgår med andre partnere end EU-landene og USA. Med-
mindre der medtages tilsvarende regler i EU-direktivet eller
i aftaler, Danmark indgår med andre partnere, vil den fore-
slåede hjemmel derfor kun blive benyttet til at fastsætte reg-
ler om indberetning, som er nødvendige i forhold til FAT-
CA-aftalen.
Med henblik på at implementere FATCA-aftalen vil der i
medfør af den foreslåede regel skulle fastsættes regler om
indberetning af navn på og de samlede betalinger til finan-
sielle institutter, der i relation til denne aftale anses for ikke-
deltagende.
Ikke-deltagende finansielle institutter er defineret som fi-
nansielle institutter, som enten befinder sig uden for Dan-
mark og de andre lande og områder, som har indgået aftaler
med USA om gennemførelse af FATCA-lovgivningen, og
som ikke har indvilget i at overholde de forpligtelser, der
umiddelbart i henhold til selve FATCA-lovgivningen pålæg-
ges udenlandske finansielle institutter, eller er et finansielt
institut i Danmark eller et andet land eller område, som har
indgået en aftale med USA om gennemførelse af FATCA-
lovgivningen, som på grund af væsentlig uefterrettelighed er
blevet klassificeret som ikke-deltagende af de amerikanske
myndigheder.
Danske finansielle institutter kan konstatere, i hvilket til-
fælde der ikke er tale om et ikke-deltagende finansielt insti-
tut, ved at efterse de to lister, som IRS fører, jf. aftalens arti-
kel 1, stk. 1, litra e, og artikel 5, stk. 2, litra b, ved at verifi-
cere det finansielle instituts status i IRS’s register over regi-
strerede deltagende finansielle institutter uden for partnerju-
risdiktioner, eller på grundlag af en egenerklæring.
I relation til de nærmere regler, der skal fastsættes med
henblik på at implementere FATCA- aftalen, vil begrebet
betalinger skulle defineres, som det anvendes i FATCA-af-
talen. Dette begreb omfatter passiv indkomst, som fastsættes
eller opgøres årligt eller periodisk. Det omfatter således ren-
ter, udbytter og anden lignende passiv indkomst.
Det beløb, som skal indberettes efter FATCA-aftalen, er
det samlede beløb for 2015 henholdsvis 2016, som er betalt
fra den indberetningspligtige til det pågældende ikke-delta-
gende finansielle institut.
Det foreslås, at skatteministeren kan udstede regler om
procedurer for passende omhu ved indberetningspligtige fi-
nansielle institutters identifikation af og indberetning om fi-
nansielle konti og indberetningspligtige betalinger til nær-
22
mere opregnede finansielle institutter. Endvidere foreslås
det, at skatteministeren skal kunne fastsætte regler om afgi-
velse af egenerklæringer.
Forslaget skal sikre mulighed for at implementere bilag I
til FATCA-aftalen, tilsvarende regler i relation til direktiv-
forslaget og eventuelle aftaler, som Danmark indgår med
andre partnere end EU-landene og USA. Desuden giver for-
slaget mulighed for at indføre en generel indberetningspligt
vedrørende finansielle konti.
For så vidt egenerklæringerne vil der kunne fastsættes reg-
ler såvel om afgivelse af egenerklæringer i forbindelse med
oprettelse af konti som regler om afgivelse af egenerklærin-
ger til afkræftelse af indicier for, at en finansiel konto har en
sådan tilknytning til et land eller område, at der skal udveks-
les oplysninger om kontoen. Det er tanken, at oplysningerne
om tilhørsforhold og statsborgerskab ved udformningen af
de nærmere regler skal omfatte oplysninger om det eller de
lande eller områder, hvor vedkommende er skattemæssigt
hjemmehørende, og om hvorvidt kontohaveren er statsbor-
ger i USA. Det er endvidere tanken, at der skal afgives
egenerklæringer ved åbning af nye konti, uanset om der er
indicier for tilknytning til udlandet eller ej, og uanset om
Danmark har en forpligtelse til automatisk at udveksle op-
lysninger om finansielle konti med det pågældende land el-
ler område. Egenerklæringerne vil herefter ikke alene kunne
bruges i forhold til FATCA-aftalen, men også i relation til
de forventede EU-regler og eventuelle aftaler, Danmark ind-
går med andre partnere, og endelig i forhold til en generel
indberetningspligt vedrørende finansielle konti.
Det er ligeledes tanken, at der skal overlades de finansielle
institutter en betydelig fleksibilitet med hensyn til udform-
ningen og formuleringen af egenerklæringerne samt meto-
den, hvorved den indhentes, dog med respekt for de forplig-
telser, der følger af FATCA-aftalen og eventuelle lempelige-
re regler i den amerikanske regulering samt de kommende
EU-regler og aftaler, Danmark indgår med andre lande. Ud-
formningen skal dog være tilstrækkelig til, at kontohaveren
kan angive det eller de lande eller områder, hvor vedkom-
mende er hjemmehørende i skattemæssig henseende, og om
vedkommende er statsborger i USA (enten ved positiv eller
negativ tilkendegivelse), samt eventuelle andre oplysninger,
der indgår i egenerklæringerne. Sådanne andre oplysninger
kan være oplysninger som eventuelt efter EU-reglerne eller
aftaler, Danmark måtte indgå med andre lande eller områder
end EU-landene og USA, vil skulle indeholdes i egenerklæ-
ringerne.
Det fremgår af bilag I, afsnit I. C, til FATCA-aftalen, at
Danmark kan tillade de indberetningspligtige danske finan-
sielle institutter at anvende procedurerne i relevante ameri-
kanske skatteforskrifter til at identificere indberetningsplig-
tige finansielle konti frem for de procedurer, som er beskre-
vet i bilag I. Det er dog ikke tanken at indføre denne mulig-
hed for at vælge mellem reglerne i aftalen og de amerikan-
ske regler i de danske gennemførelsesbestemmelser. En så-
dan teknik, hvor den nærmere regulering af danske virksom-
heders pligter overlades til andre stater, forekommer retssik-
kerhedsmæssigt betænkelig, idet de pågældende amerikan-
ske regler ikke findes på dansk og ikke offentliggøres på
samme måde som danske regler. Der ville næppe kunne på-
lægges en virksomhed sanktioner efter danske regler for ik-
ke at overholde de amerikanske regler. Dette ville kunne
skabe problemer med overholdelsen af artikel 5, stk. 2, litra
a, i FATCA-aftalen, som forudsætter, at Danmark kan an-
vende danske sanktioner ved væsentlig uefterrettelighed.
Samtidig ville en sådan valgmulighed medføre, at såvel
SKAT (med henblik på at kunne kontrollere overholdelsen
af reglerne) som de virksomheder, der måtte vælge at følge
de amerikanske regler, ville skulle sætte sig ind i detaljerne i
de amerikanske regler.
Det er derimod tanken, at de regler om procedurer til iden-
tifikation af indberetningspligtige konti, der udstedes med
henblik på gennemførelse af FATCA-aftalen, skal bygge på
bilag I til aftalen, se herom i afsnit 3.1.1, uden mulighed for
at vælge de amerikanske regler i stedet.
Efter bilag I, afsnit II. A, III. A og IV. A, til FATCA-afta-
len kan de danske gennemførelsesbestemmelser give mulig-
hed for, at finansielle institutter kan vælge at undersøge alle
finansielle konti for at finde ud af, om de pågældende konti
er indberetningspligtige, fremfor at benytte de beløbsgræn-
ser, der er indeholdt i bilaget.
En sådan valgfrihed vil kunne gennemføres på en sådan
måde, at de finansielle institutter har pligt til at indberette
om alle de konti, de har identificeret som indberetningsplig-
tige. Dog kan virksomhederne vælge at undlade at gennem-
føre de særlige procedurer for at finde frem til de indberet-
ningspligtige konti, hvis der er tale om konti, hvis værdi lig-
ger under beløbsgrænsen.
Også uden for bilag I til FATCA-aftalen er der bestem-
melser, der giver valgmuligheder for Danmark i forbindelse
med implementeringen af aftalen
I nogle af de tilsvarende aftaler om FATCA, som USA har
indgået med andre lande, er der indsat en bestemmelse om,
at uanset aftalernes artikel 1 og definitionerne fastsat i bila-
gene til aftalerne kan det pågældende land bruge og tillade
sine finansielle institutter at bruge en definition i relevant
amerikanske regulering i stedet for en tilsvarende definition
i den pågældende aftale. Det er en forudsætning, at en sådan
anvendelse ikke vil modarbejde anvendelsen af aftalerne.
Sådanne bestemmelser er eksempelvis medtaget i Norges og
Tysklands aftaler med USA. Som følge af mestbegunstigel-
sesbestemmelsen i artikel 7, stk. 1, i den danske FATCA-af-
talen vil Danmark også kunne bruge denne bestemmelse.
Der vil dog ikke i de regler, der udstedes for at gennemfø-
re den danske FATCA-aftale, blive indsat en generel be-
stemmelse om, at de danske finansielle institutter kan an-
vende lempeligere definitioner i den relevante amerikanske
regulering. I det omfang de danske finansielle institutter me-
ner, at der er sådanne lempeligere definitioner, som de øn-
sker at gøre brug af, må de således gøre Skatteministeriet
opmærksom herpå, så de lempeligere definitioner eventuelt
kan indarbejdes i de regler, der udstedes i medfør af de fore-
slåede bestemmelser. Når det ikke er tanken at indsætte en
sådan generel regel, skyldes det samme overvejelser som
23
som anført ovenfor i relation til valgmuligheden i bilag I, af-
snit I. C, til FATCA-aftalen.
Den finansielle sektor har allerede gjort Skatteministeriet
opmærksom på nogle lempeligere definitioner, og Skattemi-
nisteriet vil lade disse ønsker om at anvende disse definitio-
ner indgå ved udarbejdelsen af de regler, der skal gennemfø-
re aftalen. De pågældende definitioner er:
For det første fremgår det af den amerikanske regulering,
at når en kontohaver med en eksisterende finansiel konto
ønsker at åbne en ny finansiel konto hos samme finansielle
institut, vil der ikke være noget behov for at gennemføre
procedurerne for identifikation af indberetningspligtige kon-
ti i relation til nye konti, så længe de relevante procedurer
allerede er blevet gennemført eller er i færd med at blive ud-
ført for den eksisterende konto, og kontiene behandles som
sammenkædede konti eller som en enkelt konto i relation til
procedurerne for passende omhu.
Det er en forudsætning for at anvende reglen, at hvis der
sker en ændring af omstændighederne, eller det finansielle
institut har grund til at vide, at oplysningerne om kontohave-
rens status er unøjagtige i forhold til én konto, vil dette gæl-
de for alle andre konti, som kontohaveren har i det finansiel-
le institut. Desuden er det en forudsætning for at anvende
reglen, at hvis det finansielle institut har valgt at benytte sig
af grænseværdierne i FATCA-aftalen, for hvilke konti der
skal undersøges med henblik på at finde ud af, om de pågæl-
dende konti er indberetningspligtige, skal kontienes saldi el-
ler værdier lægges sammen i overensstemmelse med regle-
rne i bilag I, afsnit C. 1-3, til FATCA-aftalen.
Dette gælder, uanset om den eksisterende konto er oprettet
før skæringsdatoen for, om kontoen kan anses for allerede
eksisterende eller for en ny konto i henhold til bilag I i FAT-
CA-aftalen, eller om den er oprettet efter denne dato.
For det andet fremgår det af den amerikanske regulering,
at et finansielt institut ikke skal foretage hverken søgning i
de elektroniske arkiver eller i papirarkiver i relation til per-
sonkonti, jf. bilag I, afsnit II. B. 1 og II. D. 1 og 2, til FAT-
CA-aftalen, for at identificere indberetningspligtige konti
oprettet senest den 31. december 2013 (30. juni efter de ud-
skudte frister), hvis kontohaveren allerede er dokumenteret
efter det amerikanske »qualified intermediary system« (QI-
systemet), som visse danske finansielle institutter frivilligt
har tilsluttet sig. Om dette system henvises til bemærknin-
gerne i afsnit 3.1.1 til FATCA-aftalens artikel 4, stk. 1, litra
d. Det finansielle institut kan dog ikke undlade at foretage
undersøgelsen i relation til den viden, en eventuel kundean-
svarlig er i besiddelse af, jf. bilag I, afsnit II. D. 4, til FAT-
CA-aftalen. Der henvises til beskrivelsen af de omtalte pro-
cedurer i afsnit 3.1.1.
Det foreslås, at finansielle institutter får mulighed for at
indeholde udenlandsk kildeskat ved betalinger til andre fi-
nansielle institutter. Det er en forudsætning herfor, at for-
pligtelsen til indeholdelse er medtaget i en aftale indgået
mellem Danmark og det pågældende land eller område. Be-
stemmelsen er relevant i forhold til danske finansielle insti-
tutter, som har valgt at agere som kvalificerede mellem-
mænd (qualified intermediaries) i forhold til USA og i den-
ne forbindelse har påtages sig umiddelbar indeholdelsesfor-
pligtelse. Disse finansielle institutter skal efter artikel 4, stk.
1, litra d, i FATCA-aftalen indeholde 30 pct. kildeskat af be-
taling med amerikanske kilde til ikke-deltagende finansielle
institutter. Den indeholdte kildeskat afregnes til IRS uden
inddragelse af SKAT. Uden en dansk lovhjemmel til at fore-
tage denne indeholdelse ville det være en forudsætning for
at foretage indeholdelsen, at det modtagende finansielle in-
stitut accepterede, at der skete indeholdelse. En sådan accept
kan ikke tages for givet. Konsekvensen kunne dermed blive,
at det danske finansielle institut ikke længere ville blive an-
set for at overholde den amerikanske FATCA-lovgivning.
Dermed ville der også skulle ske indeholdelse med 30 pct. i
betalinger med amerikansk kilde til det danske finansielle
institut. For at undgå denne situation foreslås det, at der ind-
føres lovhjemmel til, at indeholdelsen kan ske uden det ik-
ke-deltagende finansielle instituts accept.
Den foreslåede bestemmelse er udformet generelt, så den
også vil kunne anvendes i forbindelse med eventuelle tilsva-
rende aftaler, som Danmark indgår med andre lande og om-
råder, i det omfang de måtte indeholde tilsvarende regler om
indeholdelse af udenlandsk skat.
Det foreslås endvidere, at skatteministeren kan fastsætte
regler om, at finansielle institutter, som enten foretager en
udenlandsk kildeskattepligtig betaling til andre finansielle
institutter eller fungerer som mellemmand for en sådan beta-
ling, skal videregive oplysninger til det umiddelbart forud-
gående led i betalingskæden. De oplysninger, som skal kun-
ne videregives, er alene oplysninger, som er nødvendige for,
at indeholdelse og indberetning kan ske vedrørende en sådan
betaling.
Den foreslåede bestemmelse sikrer mulighed for, at dan-
ske finansielle institutter kan overholde forpligtelsen efter
artikel 4, stk. 1, litra e, i FATCA-aftalen til at meddele det
umiddelbart forudgående led i en betalingskæde de oplys-
ninger, der er nødvendige for, at der kan ske indeholdelse i
og indberetning til de amerikanske myndigheder om betalin-
ger til ikke-deltagende finansielle institutter. Uden denne
hjemmel (og en udnyttelse af denne hjemmel) ville de dan-
ske finansielle institutter efter lov om finansiel virksomhed
være afskåret fra at meddele oplysningerne, i det omfang
oplysningerne skal indeholde oplysninger om identiteten af
det finansielle institut, der modtager betalingen.
Den foreslåede regel er udformet generelt, så den også vil
kunne anvendes i forbindelse med eventuelle tilsvarende af-
taler, Danmark indgår med andre lande eller områder, i det
omfang de måtte indeholde tilsvarende regler om meddelel-
se af oplysninger til det umiddelbart forudgående led i beta-
lingskæden.
Det foreslås at indføre pligt til, at den, der opretter en fi-
nansiel konto, skal oplyse cpr-, cvr- eller SE-nummer og
udenlandsk identifikationsnummer, hvis sådanne numre ek-
sisterer, vedrørende kontohaver og eventuelle kontrollerende
personer. Det foreslås endvidere, at den, der opretter den fi-
nansielle konto, tillige skal afgive andre identifikationsop-
24
lysninger vedrørende kontohaver og eventuelle kontrolleren-
de personer.
Denne regel (og lovforslaget i øvrigt) foreslås ved lovfor-
slagets § 16 at skulle træde i kraft den 1. januar 2014, jf. ne-
denfor. For så vidt angår konti oprettet inden denne dato,
foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at indføre
pligt for de finansielle institutter til at indhente og for konto-
haveren til at afgive de pågældende identifikationsoplysnin-
ger. Den foreslåede regel skal sikrer mulighed for at leve op
til artikel 6, stk. 4, litra b, i FATCA-aftalen, hvorefter Dan-
mark forpligter sig til at pr. den 1. januar 2017 at etablere
regler, der forpligter indberetningspligtige danske finansielle
institutter til at indhente amerikanske skatteyderidentifikati-
onsnumre på de amerikanske personer og selskaber, der skal
indberettes om, med henblik på indberetningen for 2017 og
senere år.
For så vidt angår sanktioner foreslås det, at der indføres
muligheder for tvangsbøder og bøder ved manglende opfyl-
delse af pligter, der efter de foreslåede bestemmelser kan på-
lægges finansielle institutter. Forslaget går således ud på, at
der etableres samme sanktionsmuligheder i relation til de
foreslåede indberetningsregler og regler om passende omhu,
som gælder i relation til de eksisterende indberetningspligter
efter skattekontrolloven.
Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen fravigelser i
forhold til persondataloven. De foreslåede regler og bemyn-
digelser skal fortolkes i overensstemmelse med persondata-
loven, og ved udnyttelsen af de foreslåede bemyndigelser
ikke kan ske nogen fravigelser i forhold til persondataloven.
Herunder skal hensynet til borgernes ret til databeskyttelse
og privatliv indgå ved udnyttelsen af de foreslåede bemyndi-
gelser.
Hensynet vil også indgå i forbindelse med indgåelse af af-
taler om udveksling af oplysninger med andre lande, idet det
i denne forbindelse skal sikre, at udvekslingen vil kunne ske
inden for rammerne af persondataloven.
Ved den nærmere udformning af ordningen ved udstedel-
se af regler og tilrettelæggelse af praksis vil der skulle tages
højde for følgende:
● SKAT’s sikring af den fornødne datakvalitet, så der ikke
videregives urigtige eller vildledende oplysninger, og
alene de oplysninger, der falder inden for aftalen med
USA, videregives.
● Transparens i forhold til de berørte personer. De oplys-
ninger, der indberettes til SKAT vedrørende en borger,
vil være tilgængelige i borgerens skattemappe.
● Indsigtsret, hvilket vil sige ret til – efter anmodning – at
få oplysninger om blandt andet indholdet af de oplysnin-
ger, der behandles om en selv.
● Retten til at gøre indsigelse og anmode om rettelse, blo-
kering eller sletning af personoplysninger om en selv.
● Tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger omkring per-
sonoplysningerne.
Inden udstedelse af bekendtgørelser i medfør af de fore-
slåede regler vil der skulle indhentes en udtalelse fra Datatil-
synet, jf. persondatalovens § 57.
3.2. Ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbetalinger i
forbindelse med afregningen.
3.2.1. Gældende ret
Med gennemførelsen af reglerne om én skattekonto ved
lov nr. 513 af 7. juni 2006 blev indbetalingsgrænsen på 50
kr. i opkrævningslovens § 2, stk. 6, ophævet. Tilsvarende
blev udbetalingsgrænsen på 50 kr. i opkrævningslovens §
12, stk. 1, ophævet. Begrundelsen for ophævelsen af ind- og
udbetalingsgrænserne er, at der med gennemførelsen af
Nemkonto hurtigt, enkelt og omkostningsfrist kan overføres
beløb til virksomhederne. Der er således ikke længere behov
for de administrativt begrundede nedre udbetalingsgrænser.
Med indførelse af skattekontoen er der indført en udbeta-
lingsgrænse på 100 kr. for at undgå at genere virksomheder-
ne med meget små udbetalinger. Denne udbetalingsgrænse
kan virksomheden dog fravælge, ligesom virksomheden kan
vælge at forhøje udbetalingsgrænsen. Med denne fleksible
udbetalingsgrænse er der ikke behov for udbetalingsgrænser
for beløb, som udbetales over skattekontoen.
Tilsvarende blev indbetalingsgrænsen i opkrævningsloven
ophævet ved lov nr. 513 af 7. juni 2006 om én skattekonto.
Dette skal ses i sammenhæng med, at beløb, som opkræves
via skattekontoen, indgår i en samlet saldo, der opkræves
samlet. Hermed er der ikke længere behov for en bagatel-
grænse for opkrævninger.
Ved en fejl er disse ind- og udbetalingsgrænser, som er
begrundet i at begrænse administrationen ved betalingshånd-
teringen af små beløb, ikke ophævet alle steder i told- og
punktafgiftslovgivningen.
3.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at de oversete ind- og udbetalingsgrænser i
told- og punktafgiftslovgivningen ophæves. Med en ophæ-
velse vil der, for beløb, som opkræves over én skattekonto,
ikke være særlige ind- og udbetalingsgrænser begrundet i at
begrænse betalingshåndteringen, men alle beløb vil blive
henholdsvis udbetalt eller opkrævet uanset størrelse. Lovfor-
slaget omfatter ikke bagatelgrænser, som er begrundet i øn-
sket om at begrænse antallet af sager om ind- og udbetalin-
ger.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes ikke som sådan at have provenumæssi-
ge konsekvenser. FATCA-aftalen forpligter USA til at vide-
regive oplysninger til Danmark i videre omfang end hidtil
praktiseret fra amerikansk side. Ligeledes vil forslaget til
Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU for så
vidt angår automatisk udveksling af oplysninger på beskat-
ningsområdet medføre, at andre EU-lande skal videregive
oplysninger til Danmark i videre omfang end hidtil praktise-
ret. Dette skønnes i et vist omfang at kunne medføre en øget
ligningseffektivitet her i landet og dermed et vist merprove-
nu. Der foreligger dog ikke noget statistisk grundlag for at
kvantificere det øgede skatte- og afgiftsprovenu herved.
25
Ophævelsen af bagatelgrænserne for ind- og udbetalinger
har ingen egentlige provenumæssige konsekvenser. De pro-
venumæssige konsekvenser, der skønnes at være beskedne,
blev medregnet i de provenumæssige konsekvenser for det
offentlige i forbindelse med gennemførelsen af reglerne om
én skattekonto i 2006.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslagets del vedrørende opfølgning på FATCA-afta-
len m.v. skønnes at medføre engangsomkostninger på 21,0
mio. kr. til tilretning og udvikling af it-systemer samt udgif-
ter til 10 årsværk hertil svarende til 6,1 mio. kr.
Forslaget skønnes endvidere at medføre løbende omkost-
ninger på 1,2 mio. kr. vedrørende it-drift og vedligehold, he-
raf 0,6 mio. kr. til 1 årsværk.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om opfølgning på FATCA-aftalen m.v. har in-
gen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget om ophævelse af bagatelgrænser for ind- og ud-
betalinger i forbindelse med afregningen skønnes ikke at ha-
ve økonomiske konsekvenser for erhvervslivet af betydning.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om opfølgning på FATCA-aftalen m.v. medfø-
rer øgede byrder for de danske finansielle institutter. Der vil
således forekomme øgede byrder i forbindelse med gennem-
førelse af de forpligtelser til passende omhu, som de finan-
sielle institutter skal iagttage, når de skal fastslå, om en kon-
to er indberetningspligtig, og hvilket land eller område op-
lysningen har tilknytning til. Endvidere vil der være øgede
byrder i forbindelse med selve indberetningen om de finan-
sielle konti.
Byrderne forventes hovedsagelig at have karakter af om-
stillingsbyrder, dels til gennemgang af eksisterende konti,
dels til tilretning af it-systemer til at kunne håndtere indsam-
lingen af data og indberetning af disse. Forslaget forventes
dog også at medføre øgede løbende byrder i forbindelse med
passende omhu ved åbning af nye konti, vedligeholdelse og
drift af de nødvendige it-systemer og kvalitetssikring.
En nærmere vurdering af byrderne vil blive foretaget, når
de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af foreslåede be-
myndigelser, bliver udarbejdet.
Ophævelsen af bagatelgrænserne for ind- og udbetalinger
i forbindelse med afregningen har ingen administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet af betydning.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Kommissionen har den 12. juni 2013 fremsat forslag til
Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU, for så
vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger
på beskatningsområdet. Direktivforslaget forventes vedtaget
i første halvdel af 2014.
Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv
77/799/EØF er implementeret i dansk ret ved § 3 i lov nr.
118 af 7. februar 2012 om gensidig bistand ved inddrivelse
af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre for-
anstaltninger samt administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet.
Dette lovforslag indeholder bemyndigelser til, at skattemi-
nisteren kan fastsætte de indberetningsregler og regler om
identifikation af konti, som vil være tilstrækkelige til opfyl-
delse af kravene i det kommende ændringsdirektiv, forudsat
at dette vedtages med det indhold, der er kendt ved lovfor-
slagets fremsættelse.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos føl-
gende organisationer og myndigheder m.v.: Advokatsam-
fundet, Borger- og Retssikkerhedschefen, Børsmæglerfor-
eningen, CEPOS, CEVEA, Danmarks Skibskreditfond,
Dansk Aktionærforening, Danske Advokater, Dansk Er-
hverv, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, DI,
DVCA, Erhvervsstyrelsen, Finans & Leasing, Finansrådet,
Finanstilsynet, Forsikring & Pension, FSR – danske reviso-
rer, Indskydergarantifonden, InvesteringsForeningsRådet,
Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S,
Nationalbanken, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
Retspolitisk Forening, SKAT, SRF Skattefaglig Forening,
Videncenter for Landbrug og VP Securities A/S.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offent-
lige
Et vist merprovenu som følge af modta-
gelse af yderligere oplysninger fra andre
Ingen.
26
lande og områder. Der kan ikke skønnes
over størrelsen.
Administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Ingen. Engangsomkostninger til tilretning og ud-
vikling af it-systemer på 27,1 mio. kr. og
løbende omkostninger på 1,2 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen konsekvenser af betydning. Ingen konsekvenser af betydning.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Engangsomkostninger til it-tilretning og
gennemgang af eksisterende konti. Lø-
bende byrder i forbindelse med åbning af
nye konti, drift og vedligeholdelse af it-
systemer og kvalitetssikring.
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder bemyndigelser til, at skatteministeren kan fastsætte de dan-
ske indberetningsregler og regler om identifikation af konti, som vil være tilstrække-
lige til opfyldelse af kravene i Kommissionens forslag af 12. juni 2013 til Rådets
direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU, for så vidt angår obligatorisk automa-
tisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, forudsat at dette vedtages
med det indhold, der er kendt ved lovforslagets fremsættelse.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med lov nr. 1354 af 21. december 2012 om ændring af
skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre lo-
ve (Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indberetning af
udbytter m.v.) blev en række centrale selvangivelsesbestem-
melser i skattekontrollovens afsnit I ændret bl.a. med hen-
blik på, at mindre selvstændigt erhvervsdrivende under visse
forudsætninger kan overgå til årsopgørelsesordningen. I den
forbindelse blev lovens § 5, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., om fritagel-
se for at blive pålagt skattetillæg nyaffattet.
Det følger af den nyaffattede bestemmelse, at for fysiske
personer, der har fået tilsendt en årsopgørelse efter regler
fastsat af skatteministeren i medfør af § 1, stk. 5, eller oplys-
ninger om indberettede tal til brug for årsopgørelsen, jf. § 1,
stk. 6, og som ikke efter § 4, stk. 1, nr. 2, har anmodet om i
stedet at modtage en selvangivelse, beregnes ikke noget
skattetillæg.
Bestemmelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., blev ved en fejl
ikke samtidig ophævet. Da 2. pkt. på samme måde som 1.
pkt. fritager personer, som alene har fået tilsendt oplysnin-
ger om indberettede tal til brug for årsopgørelsen, fra pålæg
af skattetillæg, foreslås denne bestemmelse ophævet.
Til nr. 2
Efter skattekontrollovens § 8 K, stk. 1, kan SKAT medde-
le indberetningspligtige de oplysninger, der er nødvendige,
for at den indberetningspligtige kan opfylde sine pligter ef-
ter en række regler i skattekontrolloven, herunder §§ 8 B og
8 F om indberetning vedrørende pensionsordninger m.v., § 8
H om indberetning vedrørende renter og indestående på
konti og § 8 Q om indberetning vedrørende pantebreve i de-
pot. Endvidere finder bestemmelsen tilsvarende anvendelse i
forhold til indberetningspligtige efter skattekontrollovens §
10 om indberetning af beholdninger og handel med aktier
m.v., § 10 A om indberetning af beholdninger af obligatio-
ner, investeringsbeviser og aktier m.v. i investeringsselska-
ber samt renter og udbytte heraf, § 10 B om indberetning af
handler med obligationer, investeringsbeviser og aktier m.v.
i investeringsselskaber samt om finansielle kontrakter, og §
10 E om indberetning vedrørende andele i værdipapirfonde
og afkast heraf. Det følger af skattekontrollovens § 10 D.
I praksis bruges bestemmelsen således, at hvis en indbe-
retningspligtig har visse identitetsoplysninger vedrørende en
person, der skal indberettes om, men ikke cpr-nummeret,
har den indberetningspligtige mulighed for at anmode
SKAT om at finde frem til den pågældendes cpr-nummer, så
dette kan indgå i indberetningen. Det er en forudsætning, at
den indberetningspligtige først selv har forsøgt at skaffe cpr-
nummeret ved henvendelse til den, der skal indberettes om.
Det foreslås, at bestemmelsen skal finde tilsvarende an-
vendelse i relation til indberetningspligtige efter regler ud-
stedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i skattekon-
trollovens § 8 Å, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. De finansielle
institutter, der pålægges indberetningspligt efter regler ud-
stedt i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil herefter
kunne anmode SKAT om cpr-nummer på de kunder, de skal
indberette om, hvor de ikke er besiddelse af den pågælden-
des cpr-nummer, og den pågældende har et sådant.
Efter skattekontrollovens § 8 L, stk. 1, fører SKAT regi-
ster over de indberetningspligtige efter en række regler i
skattekontrolloven, herunder § 8 H om indberetning vedrø-
rende renter og indestående på konti og § 8 Q om indberet-
ning vedrørende pantebreve i depot. Endvidere finder be-
stemmelsen tilsvarende anvendelse i forhold til indberet-
27
ningspligtige efter skattekontrollovens § 10 om indberetning
af beholdninger og handel med aktier m.v., § 10 A om indbe-
retning af beholdninger af obligationer, investeringsbeviser
og aktier m.v. i investeringsselskaber samt renter og udbytte
heraf, § 10 B om indberetning af handler med obligationer,
investeringsbeviser og aktier m.v. i investeringsselskaber
samt om finansielle kontrakter, og § 10 E om indberetning
vedrørende andele i værdipapirfonde og afkast heraf. Det
følger af skattekontrollovens § 10 D.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 8 L, stk. 1, også skal fin-
de anvendelse i forhold til finansielle institutter, der er ind-
beretningspligtige efter regler udstedt i medfør af den fore-
slåede bestemmelse i skattekontrollovens § 8 Å, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 3. Det indebærer, at de pågældende finansiel-
le institutter skal anmelde sig til registrering hos SKAT, og
at SKAT fører et register over de indberetningspligtige.
Det bemærkes, at der efter den amerikanske FATCA-lov-
givning tillige er pligt for de indberetningspligtige danske fi-
nansielle institutter til at lade sig registrere hos de amerikan-
ske skattemyndigheder. Dette fremgår også af artikel 4, stk.
1, litra c, i FATCA-aftalen. Den foreslåede registrering hos
SKAT træder ikke i stedet for denne registrering hos de
amerikanske myndigheder, og danske indberetningspligtige
finansielle institutter må derfor tillige sørge for at registrere
sig hos de amerikanske myndigheder, hvis de ønsker at
overholde den amerikanske lovgivning.
Til nr. 3
Det foreslås, at der indsættes en ny § 8 Å i skattekontrol-
loven. Den foreslåede paragraf indeholder hjemler for skat-
teministeren til at fastsætte de regler om indberetning af op-
lysninger og om procedurer til at identificere de indberet-
ningspligtige konti, som er nødvendige for at sikre dansk
overholdelse af FATCA-aftalen, direktivforslaget og eventu-
elle andre tilsvarende aftaler, Danmark indgår med andre
partnere end EU-landene og USA. Endvidere indeholder den
foreslåede paragraf en bestemmelse, som giver mulighed
for, at danske finansielle institutter, som har påtaget sig
umiddelbar indeholdelsesforpligtelse i relation til ameri-
kansk kildeskat, kan opfylde deres pligt efter FATCA-afta-
len til indeholdelse, og en bemyndigelse til, at skatteministe-
ren kan fastsætte regler, der sikrer at danske finansielle insti-
tutter, der ikke har påtaget sig en sådan forpligtelse, i stedet
kan videregive oplysninger til det umiddelbart forudgående
led i betalingskæden. Endelig indeholder den foreslåede pa-
ragraf nærmere pligter for den, der opretter en finansiel kon-
to, til at oplyse det finansielle institut om identiteten af eje-
ren og eventuelle kontrollerende personer.
De foreslåede bemyndigelser i stk. 1-3 til, at skattemini-
steren kan fastsætte regler om indberetning og passende om-
hu, er udformet som generelle regler, så de ikke er begræn-
set til at omfatte finansielle konti i eksempelvis EU-lande,
USA og andre partnere, som Danmark indgår tilsvarende af-
taler med. Endvidere er de foreslåede bestemmelser i stk.
1-3 heller ikke begrænset til at omfatte finansielle konti med
tilknytning til udlandet. Der vil således med hjemmel i de
foreslåede regler kunne fastsættes regler om indberetning
også vedrørende konti, som alene har tilknytning til Dan-
mark.
I forbindelse med udnyttelsen af hjemlen er der mulighed
for den vis fleksibilitet på følgende punkter:
● De regler, der fastsættes efter de foreslåede regler i stk.
1-3, kan begrænses til finansielle konti med kontohavere
og juridiske personer med kontrollerende personer, der
har tilknytning til lande eller områder, som Danmark ef-
ter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden inter-
national overenskomst eller konvention eller en admini-
strativt indgået aftale om bistand i skattesager automa-
tisk skal udveksles oplysninger med om finansielle kon-
ti, og konti, hvor det efter procedurerne til identifikation
af indberetningspligtige konti ikke er muligt at fastslå
tilknytning til nogen lande eller områder, herunder Dan-
mark. Det er tanken, at indberetningerne på længere sigt
skal omfatte alle finansielle konti i danske finansielle in-
stitutter, men den foreslåede regel giver mulighed for en
gradvis indfasning, hvor der i første række alene udste-
des regler til opfyldelse af FATCA-aftalen og dernæst
EU-regler og aftaler, som Danmark måtte indgå med an-
dre partnere end EU-landene og USA.
● Der vil kunne fastsættes lempeligere regler end de reg-
ler, som fremgår af stk. 1 og 2, og reglerne kan udformes
forskelligt afhængig af, hvilket land eller område konto-
haver eller den kontrollerende person har tilknytning til,
herunder at ingen tilknytning har kunnet fastslås. Dette
giver mulighed for at fastsætte regler, som er mere lem-
pelige end det, som vil kunne fastsættes efter de foreslå-
ede regler i stk. 1 og 2, i det omfang dette er i overens-
stemmelse med de internationale forpligtelser, Danmark
har påtaget sig. F.eks. giver det mulighed for, at der ale-
ne udstedes regler i medfør af det foreslåede stk. 2 om
indberetning af betalinger til nærmere angivne finansiel-
le institutter i forhold til betalinger til de finansielle in-
stitutter, der anses for ikke-deltagende i relation til FAT-
CA-aftalen. Tilsvarende giver det mulighed for at indfø-
re de beløbsgrænser for procedurer for passende omhu,
der følger af bilag I til FATCA-aftalen, de undtagelser,
der følger af bilag II til denne aftale, og eventuelle til-
svarende beløbsgrænser og undtagelser i forhold til EU-
reglerne og aftaler, Danmark måtte indgå med andre
partnere.
● Der kan fastsættes regler om gradvis indfasning af indbe-
retningspligten. Dette giver mulighed for den gradvise
implementering, der følger af FATCA-aftalen og even-
tuel gradvis implementering af EU-direktivet og aftaler
mellem Danmark og andre partnere. Efter artikel 3, stk.
3, litra a, i FATCA-aftalen vil der således vedrørende
2013 og 2014 alene skulle indberettes om kontohaverens
og eventuelle kontrollerende personers identitet, konto-
nummer eller lignende, identiteten af det indberettende
finansielle institut og kontoens saldo eller værdi ved
årets udgang. Det bemærkes, at efter den amerikanske
udskydelse af implementeringen skal der ikke indberet-
tes FATCA-oplysninger vedrørende 2013. For 2015 skal
tillige indberettes om de samlede bruttobeløb af renter,
udbytter og anden indkomst vedrørende kontoen, men
28
ikke om det samlede bruttoafkast ved salg af aktiver på
en forvaltningskonto, og for 2016 skal også det samlede
bruttoafkast ved salg af aktiver på en forvaltningskonto
indberettes.
Til stk. 1
Det foreslås, at skatteministeren får hjemmel til at fastsæt-
te regler om, at finansielle institutter skal foretage årlige ind-
beretninger til SKAT vedrørende finansielle konti. Dette
skal sikre skatteministeren en mulighed for at pålægge de
danske finansielle institutter de indberetningspligter, der er
nødvendige for, at Danmark kan opfylde sine forpligtelser i
henhold til FATCA-aftalen til at pålægge de danske finan-
sielle institutter en sådan indberetningspligt og til at udveks-
le de indberettede oplysninger. Den er endvidere udformet,
så den også vil kunne anvendes til at fastsætte de nærmere
indberetningsregler, som er nødvendige for at overholde det
forventede kommende EU-direktiv om udveksling af tilsva-
rende oplysninger mellem EU-landene og eventuelle tilsva-
rende aftaler, som Danmark indgår med andre partnere end
EU-landene og USA, og endelig vil den også kunne anven-
des til at indføre regler om tilsvarende indberetning vedrø-
rende konti, som har tilknytning til lande eller områder, som
Danmark ikke har en aftale med, eller som alene har tilknyt-
ning til Danmark.
I første række vil der dog kun blive udstedt regler, der er
nødvendige for at implementere FATCA-aftalen og dernæst
direktivforslaget, men det er hensigten efterfølgende at udvi-
de det geografiske område for reglernes anvendelse.
Begreberne finansielle institutter og finansielle konti vil
skulle forstås på samme måde, som de er anvendt i FATCA-
aftalen. Det forventes, at disse begreber vil få samme ind-
hold i EU-direktivet og i eventuelle tilsvarende aftaler med
andre partnere. For så vidt angår den nærmere forståelse af
begreberne henvises til afsnittene 3.1.1 og 3.1.4 i de almin-
delige bemærkninger.
Det foreslås, at de oplysninger, der kan fastsættes nærme-
re regler om indberetning af, er:
Identifikationsoplysninger vedrørende kontohavere af fi-
nansielle konti og – for så vidt angår juridiske personer med
en eller flere kontrollerende personer – tillige identifikati-
onsoplysninger vedrørende disse. Endvidere kan der fastsæt-
tes regler om indberetning af, hvilket land/område eller hvil-
ke lande/områder de pågældende er tilknyttet. Det vil sige
de lande eller områder, som de relevante procedurer for pas-
sende omhu til identifikation af konti fører til, at den pågæl-
dende kontohaver eller kontrollerende person må anses for
at være tilknyttet.
De identifikationsoplysninger, der kan fastsættes regler
om indberetning af, er navn, adresse, cpr-, cvr- eller SE-
nummer og udenlandsk identifikationsnummer, hvis sådan-
ne numre eksisterer. Er der flere ejere, kan der fastsættes
regler om pligt til at indberette identifikationsoplysninger
om alle ejerne og om eventuelle kontrollerende personer i
disse, hvis ejerne er juridiske personer. Der henvises i øvrigt
til afsnit 3.1.4 i de almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen er, for så vidt angår danske identifikations-
numre, tænkt udmøntet således, at det som udgangspunkt er
cpr-nummeret, der skal indberettes. Har den pågældende ik-
ke cpr-nummer, men cvr-nummer, indberettes det. Har den
pågældende hverken et cpr- eller et cvr-nummer, indberettes
SE-nummer. Har den pågældende heller ikke sådant, indbe-
rettes i stedet fødselsdato for fysiske personer. Dette er i
overensstemmelse med de identifikationsoplysninger, som
skal indberettes i relation til en række andre indberetnings-
bestemmelser i skattekontrolloven, jf. således § 4 i bekendt-
gørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetnings-
pligter m.v. efter skattekontrolloven.
Det er tanken, at der af de regler, der fastsættes i medfør
af bestemmelsen, vil skulle fremgå, at i det omfang de pro-
cedurer, der er angivet i bilag I til FATCA-aftalen, fører til,
at en konto skal behandles som en amerikansk indberet-
ningspligtig konto, vil der skulle indberettes om tilknytning
til USA. Tilsvarende vil der skulle indberettes tilknytning til
andre lande og områder, i det omfang det følger af de proce-
durer, der er medtaget i EU-reglerne eller i aftaler, Danmark
indgår med andre partnere, at oplysninger om kontoen skal
udveksles med de pågældende lande eller områder. Endelig
vil der kunne fastsættes regler om indberetning af tilknyt-
ning til lande og områder, med hvilke Danmark ikke har
indgået sådanne aftaler, og indberetning herom hvis ingen
anden tilknytning end en tilknytning til Danmark er mulig at
fastslå i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat
til identifikation af indberetningspligtige konti og betalinger.
Kontonummeret, eller tilsvarende identifikation af den fi-
nansielle konto, hvis et kontonummer ikke findes.
Navn og identifikationsnumre på det finansielle institut,
som foretager indberetningen. Herunder kan der udstedes
regler om, at det skal omfatte identifikationsnummer udstedt
af udenlandske myndigheder. For så vidt angår dansk identi-
fikationsnummer, vil der være tale om det indberetnings-
pligtige finansielle instituts cvr- eller SE-nummer. For så
vidt angår behovet for at fastsætte regler om indberetning af
udenlandsk identifikationsnummer, henvises til afsnit 3.1.4 i
de almindelige bemærkninger.
Den finansielle kontos saldo eller værdi. For forsikrings-
aftaler med kontantværdi eller annuitetsaftaler kan dette om-
fatte kontantværdien eller tilbagekøbsværdien. For så vidt
angår tidspunktet for opgørelsen af saldoen eller værdien,
henvises til afsnit 3.1.4 i de almindelige bemærkninger.
For så vidt angår forvaltningskonti, vil der efter den fore-
slåede bestemmelse ud over regler om indberetning af de
ovennævnte oplysninger kunne fastsættes regler om indbe-
retning af renter, udbytter, anden indkomst genereret med
hensyn til de aktiver, der findes på kontoen, og det samlede
bruttoafkast ved salg eller indløsning af værdier, der er be-
talt til eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret. Der
kan dog efter den foreslåede bestemmelse alene fastsættes
regler om indberetning af det samlede bruttoafkast ved salg
for de tilfælde, hvor det indberettende danske finansielle in-
stitut har optrådt som mægler for kontohaveren, eller på an-
den måde har repræsenteret kontohaveren, i forbindelse med
salget. Inden for hver af de fire kategorier af indkomster ret-
29
tes indberetningspligten mod det samlede bruttobeløb og så-
ledes ikke mod renter, udbytter og andre indkomster af de
enkelte værdipapirer på forvaltningskontoen eller bruttoaf-
kastet ved hvert enkelt salg.
For så vidt angår indskudskonti, vil der efter den foreslåe-
de bestemmelse kunne fastsættes regler om indberetning af
renter, der er betalt eller tilskrevet kontoen. Også her er ind-
beretningspligten rettet mod det samlede bruttobeløb.
For så vidt angår finansielle konti, som hverken er forvalt-
nings- eller indskudskonti, vil der efter den foreslåede be-
stemmelse kunne fastsættes regler om indberetning af det
samlede bruttobeløb betalt til eller godskrevet kontohaveren
med hensyn til kontoen, og for hvilket det indberettende fi-
nansielle institut er betalings- eller godskrivningsforpligtet.
Dette kan omfatte det samlede beløb af eventuelle indløs-
ningsbeløb betalt til kontohaveren.
De indberetninger, der efter den foreslåede bestemmelse
kan fastsættes regler om, er årlige indberetninger. Det vil si-
ge indberetning om de samlede bruttobeløb inden for de
ovennævnte kategorier, som er opnået i løbet af kalender-
året. Hvis det indberetningspligtige finansielle institut alene
har drevet den virksomhed, som begrunder indberetnings-
pligten, i en del af kalenderåret, vil der dog kunne fastsættes
regler om indberetning vedrørende delperioder henholdsvis
fra kalenderårets start til indberetningspligtens ophør eller
fra indberetningspligtens indtræden til kalenderårets udløb.
Med henblik på at implementere FATCA-aftalen er det
hensigten at fastsætte regler, der sikrer, at SKAT får indbe-
rettet de oplysninger, der skal udveksles med USA. De
ovenfor beskrevne hjemler er udarbejdet med henblik på at
kunne fastsætte sådanne regler. Det er endvidere hensigten,
at der gøres de undtagelser fra indberetningsreglerne, som
følger af bilag II til FATCA-aftalen.
Det er forventningen, at det er de samme typer oplysnin-
ger, som vil blive omfattet af de kommende EU-regler, og
det er også forventningen, at det er de samme typer af oplys-
ninger, som skal udveksles efter andre aftaler, som Danmark
måtte indgå med andre partnere end EU-landene og USA.
Undtagelserne kan dog variere. De foreslåede hjemler for-
ventes dermed også at kunne bruges til at fastsætte indberet-
ningsregler til implementering af direktivforslaget og senere
aftaler. Hjemlerne kan også benyttes til at udvide indberet-
ningspligten til at omfatte konti, som ikke har tilknytning til
USA, EU-landene eller andre aftalepartnere.
Til stk. 2
Det foreslås, at skatteministen får mulighed for at fastsæt-
te regler om, at finansielle institutter skal indberette navnet
på nærmere opregnede finansielle institutter, som de har
foretaget betalinger til. Endvidere kan der fastsættes regler
om indberetning af det samlede beløb af sådanne betalinger.
Bestemmelsen skal sikre mulighed for at implementere ar-
tikel 4, stk. 1, litra b, i aftalen mellem Danmark og USA,
hvorefter finansielle institutter skal foretage indberetning
vedrørende kalenderårene 2015 og 2016 om navnene på de
ikke-deltagende finansielle institutter, det pågældende finan-
sielle institut har foretaget betalinger til, og om årets samle-
de betalinger til det pågældende ikke-deltagende finansielle
institut.
Det er ikke forventningen, at der vil skulle foretages sam-
me type indberetninger efter EU-reglerne eller efter aftaler,
Danmark indgår med andre partnere end EU-landene og
USA. Det er derfor tanken, at den foreslåede hjemmel alene
skal udnyttes til at udstede de regler, der er påkrævet for im-
plementering af FATCA-aftalen, medmindre EU-direktivet
eller andre aftaler måtte indeholde tilsvarende forpligtelser.
Om håndteringen af begrebet ikke-deltagende finansielle
institutter i FATCA-aftalen henvises til afsnit 3.1.4 i de al-
mindelige bemærkninger.
Til stk. 3
Det foreslås, at skatteministeren kan udstede regler om
procedurer for passende omhu i forbindelse med indberet-
ningspligtige finansielle institutters identifikation af finan-
sielle konti og betalinger og indberetning herom. Det fore-
slås endvidere, at skatteministeren kan fastsætte regler om
afgivelse af egenerklæringer i forbindelse med disse proce-
durer.
Forslaget skal sikre mulighed for at implementere bilag I i
FATCA-aftalen. Der henvises i denne forbindelse til gen-
nemgangen heraf i afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærknin-
ger. Forslaget skal endvidere sikre mulighed for at imple-
mentere tilsvarende regler om procedurer for passende om-
hu i relation til direktivforslaget og eventuelle lignende afta-
ler, som Danmark indgår med andre partnere end EU-lande-
ne og USA, og i forhold til en generel indberetningspligt ve-
drørende finansielle konti.
Det bemærkes, at bilag I til FATCA-aftalen indeholder en
del regler, som er specifikt rettet mod USA’s gennemførelse
af FATCA-lovgivningen, og at det dermed må forventes, at
de tilsvarende regler i EU og i aftaler, som Danmark indgår
med andre partnere, vil indeholde regler om procedurer for
passende omhu, som afviger fra reglerne i FATCA-aftalen.
Mest sandsynligt vil disse procedurer være simplere end
FATCA-procedurerne, f.eks. ved ikke at indeholde krav om
fastlæggelse af statsborgerskab. Derfor kan det på dette
punkt være nødvendigt at fastsætte regler, som er afhængige
af, hvilket land eller område, der skal undersøges for tilknyt-
ning til. Dette vil være muligt, jf. det foreslåede stk. 4, jf.
nedenfor.
Det følger af den amerikanske regulering, at når en konto-
haver med en eksisterende finansiel konto ønsker at åbne en
ny finansiel konto hos samme finansielle institut, vil der ik-
ke være noget behov for at gennemføre procedurerne for
identifikation af indberetningspligtige konti i relation til nye
konti, så længe de relevante procedurer allerede er blevet
gennemført eller er i færd med at blive udført for den eksi-
sterende konto, og kontiene behandles som sammenkædede
konti eller som en enkelt konto i relation til procedurerne for
passende omhu. Det vil sige, at hvis en kunde med en eksi-
sterende konto åbner en ny konto i samme finansielle insti-
tut, skal denne konto under disse betingelser ikke anses for
30
en ny konto. De regler der udstedes i forbindelse med imple-
menteringen af FATCA-aftalen vil skulle være i overens-
stemmelse med dette princip.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.4 i de almindelige be-
mærkninger.
Til stk. 4
Det foreslåede stk. 4 indeholder regler, som skal sikre de
danske finansielle institutter mulighed for at overholde reg-
lerne i FATCA-aftalen om indeholdelse af amerikansk kil-
deskat eller om videregivelse af oplysninger til tidligere led
i en betalingskæde, når en betaling går til et ikke-deltagende
finansielt institut. Om de danske finansielle institutters
håndtering af begrebet ikke-deltagende finansielt institut i
FATCA-aftalen henvises til afsnit 3.1.4 i de almindelige be-
mærkninger.
Bestemmelsen er formuleret således, at finansielle institut-
ter kan indeholde udenlandsk kildeskat ved betalinger til an-
dre finansielle institutter, når dette sker til overholdelse af
forpligtelser indeholdt i en aftale, Danmark og det pågæl-
dende land eller område har indgået. Bestemmelsen er nød-
vendig for at sikre mulighed for, at danske finansielle insti-
tutter, som har valgt at agere som kvalificerede mellem-
mænd (qualified intermediaries) i forhold til USA og i den-
ne forbindelse har påtaget sig umiddelbar indeholdelsesfor-
pligtelse, har mulighed for at foretage indeholdelse af kilde-
skat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra d, i FAT-
CA-aftalen uden samtykke fra de ikke-deltagende finansielle
institutter, de foretager betalinger til. Den foreslåede be-
stemmelse er dog formuleret generelt, så den også vil kunne
anvendes i relation til aftaler, som Danmark indgår med an-
dre partnere end USA, i det omfang disse måtte indeholde
tilsvarende forpligtelser.
Det bemærkes, at Danmark og USA ikke har indgået no-
gen aftale om, at SKAT skal modtage den indeholdte skat på
vegne af de amerikanske skattemyndigheder. De danske fi-
nansielle institutter, der vælger eller har valgt at agere som
kvalificerede mellemmænd i forhold til USA og i denne for-
bindelse har påtaget sig primær indeholdelsesforpligtelse,
vil således skulle afregne den indeholdte skat direkte over
for de amerikanske myndigheder uden inddragelse af
SKAT.
Til stk. 5
Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte regler om
videregivelse af oplysninger om betalinger til det umiddel-
bart forudgående led i en betalingskæde, når et finansielt in-
stitut foretager betalinger af eller fungerer som mellemmand
for en udenlandsk kildeskattepligtig betaling til et andet fi-
nansielt institut. De oplysninger, der kan fastsættes regler
om videregivelse af, er oplysninger, som er nødvendige for,
at indeholdelse og indberetning vedrørende betalingen kan
ske.
Denne regel skal sikre mulighed for at fastsætte regler,
som muliggør, at danske finansielle institutter kan overholde
artikel 4, stk. 1, litra e, i FATCA-aftalen, men er formuleret
generelt, så den også vil kunne udgøre hjemmel til, at skatte-
ministeren kan fastsætte regler om tilsvarende afgivelse af
oplysninger i forbindelse med implementering af eventuelle
tilsvarende pligter i aftaler med andre partnere end USA el-
ler i EU-retten.
Om de danske finansielle institutters håndtering af begre-
bet ikke-deltagende finansielt institut i FATCA-aftalen hen-
vises til afsnit 3.1.4 i de almindelige bemærkninger.
Til stk. 6
Det foreslås, at det finansielle institut, hvori der åbnes en
finansiel konto, ved åbning af en finansiel konto skal oplys-
es om kontohavers og eventuelle kontrollerende personers
cpr-, cvr- eller SE-nummer og udenlandsk identifikations-
nummer, hvis sådanne numre eksisterer, samt andre oplys-
ninger, der er nødvendige til identifikation af kontohaver og
eventuelle kontrollerende personer. Pligten til at afgive disse
oplysninger påhviler efter forslaget den, der opretter den fi-
nansielle konto. Det foreslås endvidere, at skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om afgivelsen af oplysninger.
For konti oprettet inden ikrafttrædelsen af regler, der ud-
stedes i medfør af den foreslåede hjemmel til at udstede reg-
ler om afgivelse af identitetsoplysninger, foreslås det, at
skatteministeren bemyndiges til at indføre pligt for de finan-
sielle institutter til at indhente og for kontohaveren til at af-
give de pågældende identifikationsoplysninger.
Efter artikel 2, stk. 2, litra a, nr.1, i FATCA-aftalen skal
indberetningen om finansielle konti fra danske finansielle
institutter omfatte oplysninger om navn, adresse og ameri-
kansk skatteyderidentifikationsnummer for kontohavere og
eventuelle kontrollerende personer. Efter artikel 3, stk. 4, vil
indberetning af det amerikanske skatteyderidentifikations-
nummer dog kunne undlades for eksisterende konti (konti
oprettet senest de 31. december 2013 eller efter den ameri-
kanske udskydelse af implementeringen af FATCA: 20 juni
2014), hvis det indberetningspligtige finansielle institut ikke
har oplysning herom. I så fald skal fødselsdagen indberettes
i stedet, hvis det finansielle institut har oplysninger herom.
Endvidere følger det af aftalens artikel 6, stk. 4, at Danmark
forpligter sig til at indføre regler, der forpligter indberet-
ningspligtige danske finansielle institutter til at fremskaffe
amerikanske skatteyderidentifikationsnumre for de specifi-
cerede amerikanske personer, der skal indberettes om, så de
kan indgå i indberetningerne vedrørende 2017 og senere år.
Den foreslåede regel sikrer således mulighed for, at Dan-
mark kan overholde forpligtelserne efter disse regler. Imid-
lertid er reglen udformet generelt, så identifikationsoplys-
ningerne skal afgives for nye konti, uanset hvilke land/
område eller lande/områder den pågældende kontohaver el-
ler kontrollerende person har tilknytning til. Dermed kan
reglen også understøtte direktivforslaget, eventuelle aftaler,
Danmark indgår med andre partnere end EU-landene og
USA, og en generel indberetningsordning vedrørende finan-
sielle konti.
Det foreslås, at de identifikationsoplysninger, der skal af-
gives, også omfatter cpr-, cvr- eller SE-nummer. Dette giver
31
mulighed for, at SKAT kan identificere de personer og sel-
skaber m.v., der indberettes om. Bestemmelsen er tænkt ud-
møntet således, at det som udgangspunkt er cpr-nummeret,
der skal oplyses. Har den pågældende ikke cpr-nummer,
men cvr-nummer, oplyses det. Har den pågældende hverken
et cpr- eller et cvr-nummer, oplyses SE-nummer. Har den
pågældende heller ikke sådant, oplyses i stedet fødselsdato.
Dette er i overensstemmelse med de identifikationsoplysnin-
ger, som skal afgives i relation til en række andre indberet-
ningsbestemmelser i skattekontrolloven, jf. således § 4 i be-
kendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberet-
ningspligter m.v. efter skattekontrolloven. De danske finan-
sielle institutter vil dermed i stort omfang allerede have de
pågældende oplysninger om cpr-, cvr- og SE-numre samt
fødselsdatoer, da de er indhentet med henblik på overholdel-
se af andre indberetningspligter. Pligt til at indhente uden-
landske identifikationsnumre findes dog efter gældende ret
kun i skattekontrollovens § 8 X.
Det er tanken, at bemyndigelsen, for så vidt angår konti
oprettet inden ikrafttrædelsen af regler, der udstedes i med-
før af den foreslåede hjemmel til at udstede regler om afgi-
velse af identitetsoplysninger ved åbning af konti, skal ud-
nyttes til, at der kan indføres pligt for finansielle institutter
til at indhente de pågældende identifikationsoplysninger, for
så vidt angår finansielle konti, der er identificeret som ind-
beretningspligtige efter de regler om procedurer for passen-
de omhu ved identifikation af indberetningspligtige konti og
betalinger, der kan udstedes efter lovforslaget.
I det omfang en konto identificeres som havende tilknyt-
ning til flere lande eller områder, idet en kontohaver eller en
kontrollerende person er skattemæssigt hjemmehørende i
flere lande eller er statsborger i USA og samtidigt er skatte-
mæssigt hjemmehørende i en eller flere andre lande eller
områder, vil der efter forslaget skulle indhentes oplysninger
om identifikationsnumre i alle de lande eller områder, de på-
gældende således har tilknytning til, i det omfang de pågæl-
dende har identifikationsnumre i disse lande eller områder.
Det er ligeledes tanken at det i de nærmere regler om identi-
fikationsnumre i tilknytning til allerede eksisterende konti
vil skulle fastsættes regler om indhentelse af og oplysnings-
pligt vedrørende identifikationsnumre i alle de lande eller
områder, de pågældende har tilknytning til.
Til nr. 4
Efter skattekontrollovens § 9, stk. 1, træffer SKAT afgø-
relse om, hvorvidt en person eller et selskab m.v. er indbe-
retningspligtigt eller har andre pligter efter en række nærme-
re opregnede bestemmelser i skattekontrolloven. Indberet-
ningen vil endvidere efter bestemmelsen kunne søges frem-
tvunget ved brug af tvangsbøder.
Det foreslås, at denne regel også kommer til at omfatte
indberetningspligt efter regler udstedt i medfør af de foreslå-
ede bestemmelser i skattekontrollovens § 8 Å, stk. 1 og 2,
og procedurer til passende omhu udstedt i medfør at det
foreslåede stk. 3 i skattekontrollovens § 8 Å. Der henvises
til lovforslagets § 1, nr. 3, for så vidt angår den foreslåede §
8 Å i skattekontrolloven.
Forslaget skal ses på baggrund af, at det er let at konstate-
re, om indberetningspligterne og forpligtelserne til passende
omhu er opfyldt, og at pligterne alene kan pålægges finan-
sielle institutter, som er professionelle aktører. Dermed fin-
des situationen ikke at afvige fra andre indberetningspligter,
hvor manglende efterlevelse er omfattet af de gældende reg-
ler om tvangsbøder.
Efter artikel 5, stk. 2, litra b, i FATCA-aftalen skal parter-
ne i tilfælde af væsentlig uefterrettelighed anvende deres in-
terne lovgivning (herunder gældende sanktioner) for at imø-
degå uefterretteligheden. Den foreslåede regel sikrer, at der i
lighed med uefterrettelighed i relation til andre indberet-
ningsregler vil kunne anvendes tvangsbøder til at fremtvinge
overholdelse af de pågældende indberetningspligter og plig-
ter til passende omhu.
Til nr. 5
Af skattekontrollovens § 9 A, stk. 3, fremgår det, at hvis
en indberetningspligtig har forsøgt at foretage indberetning,
men indberetningen som følge af fejl eller lignende er afvist
af SKAT, kan SKAT meddele den pågældende, at indberet-
ningen ønskes genindberettet inden for en frist, som SKAT
fastsætter. Denne regel gælder blandt andet i relation til ind-
beretninger vedrørende pensionsordninger, forsikringer,
konti og om deponerede aktiver og afkastet af disse.
Det foreslås, at denne regel også kommer til at omfatte
indberetninger efter regler udstedt i medfør af de foreslåede
bestemmelser i skattekontrollovens § 8 Å, stk. 1 og 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 6
Efter § 14, stk. 2, i skattekontrolloven kan forsætlig eller
groft uagtsom undladelse af opfyldelse af en række pligter i
loven, herunder en række nærmere opregnede indberet-
ningspligter, straffes med bøde.
Det foreslås, at denne regel også kommer til at omfatte
indberetningspligt efter regler udstedt i medfør af de foreslå-
ede bestemmelser i skattekontrollovens § 8 Å, stk. 1 og 2,
og procedurer til passende omhu udstedt i medfør at det
foreslåede stk. 3 i skattekontrollovens § 8 Å. Der henvises
til lovforslagets § 1, nr. 3, for så vidt angår den foreslåede §
8 Å i skattekontrolloven.
Forslaget skal ses på baggrund af, at det er let at konstate-
re, om pligterne er opfyldt, og at indberetningspligten på-
lægges finansielle institutter, som er professionelle aktører.
Dermed findes situationen ikke at afvige fra andre indberet-
ningspligter, hvor manglende efterlevelse er omfattet af de
gældende regler om straf.
Efter artikel 5, stk. 2, litra b, i FATCA-aftalen skal parter-
ne i tilfælde af væsentlig uefterrettelighed anvende deres in-
terne lovgivning (herunder gældende sanktioner) for at imø-
degå uefterretteligheden. Den foreslåede regel sikrer, at der i
lighed med uefterrettelighed i relation til andre indberet-
ningsregler vil kunne straffes for manglende overholdelse af
de pågældende indberetningspligter og pligter til passende
omhu.
32
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Efter chokoladeafgiftslovens § 9 og § 20 kan SKAT på
visse betingelser give afgiftsgodtgørelse for fødevarer, som
er eksporteret eller anvendt til fremstilling af non-food. Af-
giftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Der er tale om en ba-
gatelgrænse, som har til formål at undgå meget små udbeta-
linger.
Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og
udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere
behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatel-
grænsen ikke blevet ophævet i chokoladeafgiftsloven. Det
foreslås, at bagatelgrænsen ophæves således, at godtgørelse
udbetales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.
Til § 3
Til nr. 1
Efter CO2-afgiftslovens § 9 d giver SKAT på visse betin-
gelser godtgørelse af metanafgift for virksomheder, der re-
ducerer udledningen af uforbrændt metan til luften fra sta-
tionære stempelmotoranlæg. Registrerede virksomheder ef-
ter CO2-afgiftsloven kan anmode om afgiftsgodtgørelse i
forbindelse med den månedlige afgiftsangivelse til SKAT.
Godtgørelser under 500 kr. udbetales ikke, men der kan ske
modregning i virksomhedens skyldige metanafgift. Det sker
ved, at godtgørelsesbeløbet trækkes fra i det skyldige beløb
for metanafgift for den pågældende afgiftsperiode. Ikke-re-
gistrerede virksomheder kan ansøge om godtgørelse af me-
tanafgiften via blanket. De ikke-registrerede virksomheder
skal opgøre afgiften hvert kvartal. Det godtgørelsesberetti-
gede beløb skal være mindst 500 kr. for at kunne blive udbe-
talt. Der er tale om en godtgørelsesgrænse, som har til for-
mål at undgå små udbetalinger.
Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og
udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere
behov for denne betalingsgrænse. Ved en fejl er bagatel-
grænsen ikke blevet ophævet i CO2-afgiftsloven. Det fore-
slås, at betalingsgrænsen ophæves således, at godtgørelse
vedrørende metanafgift for både de registrerede og ikke-re-
gistrerede virksomheder udbetales over én skattekonto uan-
set beløbets størrelse.
Til § 4
Til nr. 1
Efter forbrugsafgiftslovens § 24, stk. 1, godtgør SKAT af-
giften for varer, der leveres til udlandet. Afgiftsbeløb under
50 kr. udbetales ikke. Der er tale om en bagatelgrænse, som
har til formål at undgå meget små udbetalinger.
Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og
udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere
behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatel-
grænsen ikke blevet ophævet i forbrugsafgiftsloven. Det
foreslås, at bagatelgrænsen ophæves således, at godtgørelse
udbetales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.
Til § 5
Til nr. 1 og 2
Efter gasafgiftslovens § 8 og 12 giver SKAT virksomhe-
derne godtgørelse for afgift af naturgas i visse situationer.
Afregningen og godtgørelsen sker i forbindelse med afreg-
ningen af moms. Ambassader, diplomater og internationale
organisationer kan efter § 8 søge SKAT om godtgørelse for
betalt afgift af by- og naturgas. Afgiftsbeløb under 50 kr.
udbetales ikke. Der er tale om en bagatelgrænse, som har til
formål at undgå meget små udbetalinger.
Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og
udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere
behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatel-
grænsen ikke blevet ophævet i gasafgiftsloven. Det foreslås,
at bagatelgrænsen ophæves således, at godtgørelse udbetales
over én skattekonto uanset beløbets størrelse.
Til § 6
Til nr. 1
Efter kulafgiftslovens § 9, stk. 8, giver SKAT virksomhe-
derne godtgørelse for afgift af kul i visse situationer. Afreg-
ningen og godtgørelsen sker i forbindelse med afregningen
af moms. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Der er
tale om en bagatelgrænse, som har til formål at undgå meget
små udbetalinger.
Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og
udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere
behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatel-
grænsen ikke blevet ophævet i kulafgiftsloven. Det foreslås,
at bagatelgrænsen ophæves således, at godtgørelse udbetales
over én skattekonto uanset beløbets størrelse.
Til § 7
Til nr. 1
Efter mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk. 7, giver SKAT på
visse betingelser godtgørelse, hvis der er sket overgang til
forbrug og betaling af olieafgift af varer her i landet, men
varerne efterfølgende er transporteret til et andet EU-land
med henblik på erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg af
varerne i det andet EU-land som bestemmelsesland. Virk-
somhederne skal rette henvendelse til SKAT for at få godt-
gørelse. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Der er tale
om en bagatelgrænse, som har til formål at undgå meget
små udbetalinger.
Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og
udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere
behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatel-
grænsen ikke blevet ophævet i mineralolieafgiftsloven. Det
foreslås, at bagatelgrænsen ophæves således, at godtgørelse
udbetales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.
33
Til nr. 2
Efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 10, giver SKAT
virksomhederne godtgørelse for afgift af olie i visse situatio-
ner. Der kan ydes godtgørelse af varer, der medgår til frem-
stilling af elektricitet i kraftværker og kraft-varme-værker,
når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet.
For de registrerede virksomheder sker afregningen og godt-
gørelsen i disse tilfælde som udgangspunkt i forbindelse
med afregningen af moms. Kraftværker og kraft-varme-vær-
ker, der ikke er registreret efter denne lov, og momsregistre-
rede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig
produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet,
som har særlig kraftkapacitet, kan også få godtgørelse af
olieafgiften. Afregning og godtgørelse sker her som ud-
gangspunkt også i forbindelse med afregningen af moms.
Der ydes godtgørelse af olieafgift på varer, der anvendes
til jernbane- og færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med
særlige fartøjer, og varer, der anvendes som motorbrændstof
ved afprøvning af motorer til skibe i forbindelse med frem-
stilling heraf. Er virksomhederne momsregistrerede, kan af-
regning og godtgørelse ske i forbindelse med afregningen af
moms. Virksomheder, der vil ansøge om godtgørelse for an-
dre varer, der anvendes til brug i luftfartøjer, der anvendes
erhvervsmæssigt, skal gøre dette via blanket.
I alle tilfældene udbetales afgiftsbeløb under 50 kr. ikke.
Der er tale om en bagatelgrænse, som har til formål at undgå
meget små udbetalinger.
Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og
udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere
behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatel-
grænsen ikke blevet ophævet i mineralolieafgiftsloven. Det
foreslås, at bagatelgrænsen ophæves således, at godtgørelse
udbetales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.
Til nr. 3
Efter mineralolieafgiftslovens § 10, stk. 2, giver SKAT på
særlige betingelser godtgørelse af olieafgift til virksomhe-
der, der ikke er autoriseret som oplagshaver. Der kan ske
godtgørelse af olieafgift for leverancer af afgiftspligtige va-
rer, der tilføres en anden autoriseret oplagshaver, for varer,
der tilføres en virksomhed, der i andre EU-lande er beretti-
get til at få dem tilført under suspension af afgiften, for va-
rer, der udføres til steder uden for EU, og for varer, der er
fritaget efter mineralolieafgiftslovens § 9. Afgiftsgodtgørel-
se sker efter bevilling fra SKAT. Afgiftsbeløb under 50 kr.
udbetales ikke. Der er tale om en bagatelgrænse, som har til
formål at undgå meget små udbetalinger.
Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og
udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere
behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatel-
grænsen ikke blevet ophævet i mineralolieafgiftsloven. Det
foreslås, at bagatelgrænsen ophæves således, at godtgørelse
udbetales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.
Til nr. 4 og 5
Efter mineralolieafgiftslovens § 31, stk. 5, og § 32, stk. 3,
giver SKAT på visse betingelser godtgørelse i situationer,
hvor der foreligger uregelmæssighed ved transport af varer.
Virksomhederne skal rette henvendelse til SKAT for at få
godtgørelse. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Der
er tale om en bagatelgrænse, som har til formål at undgå me-
get små udbetalinger.
Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og
udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere
behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatel-
grænsen ikke blevet ophævet i mineralolieafgiftsloven. Det
foreslås, at bagatelgrænsen ophæves således, at godtgørelse
udbetales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.
Til § 8
Til nr. 1
Efter opkrævningslovens § 9 skal virksomheder, der mod-
tager visse afgiftspligtige varer fra andre EU-lande, og pri-
vate, som modtager visse afgiftspligtige varer fra andre EU-
lande, betale afgiften af varerne ved modtagelsen. Udgør af-
giften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Der
er tale om en bagatelgrænse, som har til formål at undgå me-
get små indbetalinger.
Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og
udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere
behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatel-
grænsen ikke blevet ophævet i opkrævningsloven. Det fore-
slås, at bagatelgrænsen ophæves således, at afgiften skal
indbetales på én skattekonto uanset beløbets størrelse.
Til § 9
Til nr. 1
Efter pesticidafgiftslovens § 15 yder SKAT godtgørelse af
varer, der returneres, når kunden godtgøres varens pris in-
klusive afgiften. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.
Der er tale om en bagatelgrænse, som har til formål at undgå
meget små udbetalinger.
Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og
udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere
behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatel-
grænsen ikke blevet ophævet i pesticidafgiftsloven. Det
foreslås, at bagatelgrænsen ophæves således, at godtgørelse
udbetales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.
Til § 10
Til nr. 1-4
Efter spiritusafgiftsloven yder SKAT godtgørelse af afgift
ved udførsel til et andet EU-land eller ved brækage, svind
og lignede under transport til en ikke-registreret handlende
(detailhandler, restaurationsvirksomhed eller lignende). Af-
giftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Der er tale om en ba-
34
gatelgrænse, som har til formål at undgå meget små udbeta-
linger.
Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og
udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere
behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatel-
grænsen ikke blevet ophævet i spiritusafgiftsloven. Det fore-
slås, at bagatelgrænsen ophæves således, at godtgørelse ud-
betales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.
Til § 11
Til nr. 1
Efter svovlafgiftslovens § 9 yder SKAT på visse betingel-
ser godtgørelse af svovlafgift for registrerede virksomheder,
der begrænser udledningen af svovldioxid til luften igennem
røgrensning eller binding af svovl til andre materialer m.v.
Registrerede virksomheder efter svovlafgiftsloven kan an-
mode om afgiftsgodtgørelse i forbindelse med den månedli-
ge afgiftsangivelse til SKAT. Godtgørelser under 500 kr.
udbetales ikke, men der kan ske modregning i virksomhe-
dens skyldige svovlafgift. Det sker ved, at godtgørelsesbelø-
bet trækkes fra i det skyldige beløb for svovlafgift for på-
gældende afgiftsperiode. Ikke-registrerede virksomheder
kan ansøge om godtgørelse af svovlafgiften via blanket. De
ikke-registrerede virksomheder skal opgøre afgiften hvert
kvartal. Det godtgørelsesberettigede beløb skal være mindst
500 kr. for at kunne blive udbetalt. Der er tale om en godt-
gørelsesgrænse, som har til formål at undgå små udbetalin-
ger.
Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og
udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere
behov for denne betalingsgrænse. Ved en fejl er bagatel-
grænsen ikke blevet ophævet i svovlafgiftsloven. Det fore-
slås, at betalingsgrænsen ophæves således, at godtgørelse
vedrørende svovlafgift for både de registrerede og ikke-regi-
strerede virksomheder udbetales over én skattekonto uanset
beløbets størrelse.
Til § 12
Til nr. 1-4
Efter tobaksafgiftslovens §§ 10 a, 29, 34 og 35 yder
SKAT godtgørelse af betalt afgift af varer, der er leveret til
udlandet. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Der er
tale om en bagatelgrænse, som har til formål at undgå meget
små udbetalinger.
Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og
udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere
behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatel-
grænsen ikke blevet ophævet i tobaksafgiftsloven. Det fore-
slås, at bagatelgrænsen ophæves således, at godtgørelse ud-
betales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.
Til § 13
Til nr. 1
Efter toldloven kan indbetaling af told under 50 kr. undla-
des. Der er tale om en bagatelgrænse, som har til formål at
undgå meget små indbetalinger.
Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og
udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere
behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatel-
grænsen ikke blevet ophævet i toldloven. Det foreslås, at ba-
gatelgrænsen ophæves således, at tolden skal indbetales til
én skattekonto uanset beløbets størrelse.
Til § 14
Til nr. 1
Efter vandafgiftsloven yder SKAT godtgørelse af betalt
afgift af ledningsført vand. Afgiften godtgøres som ud-
gangspunkt ved modregning i virksomhedens momstilsvar.
Hvis godtgørelsen overstiger momstilsvaret, udbetales den
overskydende afgift. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales
dog ikke. Der er tale om en bagatelgrænse, som har til for-
mål at undgå meget små udbetalinger.
Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og
udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere
behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatel-
grænsen ikke blevet ophævet i vandafgiftsloven. Det fore-
slås, at bagatelgrænsen ophæves således, at godtgørelse ud-
betales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.
Til § 15
Til nr. 1-4
Efter øl- og vinafgiftslovens §§ 6 a, 11, 29 og 30 yder
SKAT godtgørelse af betalt afgift af varer, der er leveret til
udlandet. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Der er
tale om en bagatelgrænse, som har til formål at undgå meget
små udbetalinger.
Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og
udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere
behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatel-
grænsen ikke blevet ophævet i øl- og vinafgiftsloven. Det
foreslås, at bagatelgrænsen ophæves således, at godtgørelse
udbetales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.
Til § 16
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Lovforslaget skal sikre mulighed for at implementere
FATCA-aftalen. Efter bilag I til denne aftale skal procedu-
rerne for nye konti anvendes fra og med denne dato, og der-
for foreslås det, at hjemlerne til at udstede regler om disse
procedurer træder i kraft den 1. januar 2014.
35
Se om en mulig udskydelse af FATCA-aftalens virknings-
tidspunkt afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærkninger vedrø-
rende aftalens artikel 1, stk. 1, litra aa.
Det er tanken, at bekendtgørelsen eller bekendtgørelserne
til implementering af FATCA-aftalen skal udstedes i starten
af 2014 med ikrafttrædelse den 1. juli 2014. Ikrafttrædelses-
tidspunktet for EU-direktivet og de tilsvarende aftaler, Dan-
mark forventes at indgå med andre landes, kendes ikke på
tidspunktet for lovforslagets fremsættelse.
Ikrafttrædelsesreglen indebærer endvidere, at ophævelsen
af bagatelgrænserne for ind- og udbetaling får virkning for
ind- og udbetalinger, der foretages den 1. januar 2014 eller
senere.
36
Bilag
Bilag 1 – Aftale af 15. november 2012 mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater til forbedring af
efterrettelighed vedrørende international beskatning og til gennemførelse af lovgivning om efterrettelig-
hed vedrørende beskatning af konti i udlandet
Bilag 2 – Paralleltekster
37
Bilag 1
Oversættelse
Aftale af 15. november 2012 mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater til forbedring af
efterrettelighed vedrørende international beskatning og til gennemførelse af lovgivning om
efterrettelighed vedrørende beskatning af konti i udlandet – dansk oversættelse.
Eftersom regeringen i Amerikas Forenede Stater og regeringen i Kongeriget Danmark (hver betegnet som
en »Part«) har et langvarigt og nært forhold med hensyn til gensidig bistand i skattesager og ønsker at
indgå en aftale for at forbedre efterrettelighed vedrørende international beskatning ved at udbygge dette
forhold,
Eftersom artikel 26 i Overenskomsten mellem Regeringen i Amerikas Forenede Stater og Regeringen i
Kongeriget Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt
angår indkomstskatter, underskrevet i Washington den 19. august 1999, som ændret, (»Overenskomsten«)
giver hjemmel til udveksling af oplysninger til brug i skattesager, herunder automatisk informationsud-
veksling,
Eftersom Amerikas Forenede Stater har gennemført bestemmelser, som almindeligvis er kendt som Fore-
ign Account Tax Compliance Act (»FATCA«), som indfører en indberetningsordning for finansielle insti-
tutter med hensyn til visse konti,
Eftersom regeringen i Kongeriget Danmark støtter FATCAs underliggende politiske målsætning om at
forbedre efterrettelighed vedrørende beskatning,
Eftersom regeringen i Kongeriget Danmark støtter FATCAs underliggende politiske målsætning om at
forbedre efterrettelighed vedrørende beskatning,
Eftersom FATCA har medført en række problemer, herunder at danske finansielle institutter kan være
forhindret i opfylde visse aspekter i FATCA på grund af begrænsninger i national lovgivning,
Eftersom regeringen i Amerikas Forenede Stater indsamler oplysninger vedrørende visse konti, som per-
soner hjemmehørende i Danmark har i amerikanske finansielle institutter, og er forpligtet til at udveksle
disse oplysninger med regeringen i Kongeriget Danmark og stræbe efter lige niveauer for udveksling,
Eftersom Parterne er forpligtet til at arbejde sammen på langt sigt mod at opnå samme standarder for ind-
beretning og for passende omhu (due diligence) for finansielle institutter,
Eftersom regeringen i Amerikas Forenede Stater anerkender behovet for at koordinere forpligtelserne for
indberetning efter FATCA med andre amerikanske skatterelaterede indberetningsforpligtelser for danske
finansielle institutter for at undgå dobbelt indberetning,
Eftersom et mellemstatsligt tiltag til gennemførelse af FATCA kan løse juridiske begrænsninger og ned-
sætte byrder for danske finansielle institutter,
Eftersom Parterne ønsker at indgå en aftale for at forbedre efterrettelighed vedrørende international be-
skatning og sørge for gennemførelsen af FATCA på grundlag af national indberetning og gensidig auto-
matisk udveksling efter Overenskomsten og under hensyn til tavshedspligten og den øvrige beskyttelse,
som er fastlagt heri, herunder bestemmelserne om begrænsning af anvendelsen af oplysninger, som ud-
veksles efter Overenskomsten,
Er Parterne derfor nu blevet enige om følgende:
38
Artikel 1
Definitioner
1. I denne aftale og ethvert bilag hertil (Aftalen) har følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:
a) Udtrykket »De Forenede Stater« betyder Amerikas Forenede Stater, herunder dens stater; udtrykket
omfatter imidlertid ikke amerikanske territorier. Enhver henvisning til en »stat« i De Forenede Stater
omfatter District of Columbia.
b) Udtrykket »amerikanske territorier« betyder Amerikansk Samoa, Commonwealth of Northern Ma-
riana Islands, Guam, Commonwealth of Puerto Rico eller De Amerikanske Jomfruøer.
c) Udtrykket »IRS« betyder den amerikanske Internal Revenue Service.
d) Udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark; udtrykket omfatter imidlertid ikke Færøerne
eller Grønland.
e) Udtrykket »partnerjurisdiktion« betyder en jurisdiktion, som har en aftale, der har fået virkning,
med de Forende Stater til at lette gennemførelsen af FATCA. IRS vil offentliggøre en liste, som iden-
tificerer alle partnerjurisdiktioner.
f) Udtrykket »kompetent myndighed« betyder:
1) i De Forenede Stater: finansministeren eller dennes delegerede; og
2) i Danmark: skatteministeren eller dennes befuldmægtigede stedfortræder.
g) Udtrykket »finansielt institut« betyder et forvaltningsinstitut, et indskudsinstitut, en investeringsen-
hed eller et specificeret forsikringsselskab.
h) Udtrykket »forvaltningsinstitut« (Custodial Institution) betyder enhver enhed, der som en væsentlig
del af dens forretningsvirksomhed besidder finansielle aktiver for andres regning. En enhed besidder
finansielle aktier for andres regning som en væsentlig del af dens forretningsvirksomhed, hvis enhe-
dens bruttoindkomst, der kan henføres til besiddelse af finansielle aktiver og dertil knyttede finansiel-
le tjenesteydelser, svarer til eller overstiger 20 pct. af enhedens bruttoindkomst i den mindste af: (i)
den tre års-periode, som slutter den 31. december (eller den sidste dag af en regnskabsperiode, som
ikke følger kalenderåret) forud for det år, hvor beslutningen træffes; eller (ii) den periode, hvor enhe-
den har eksisteret.
i) Udtrykket »indskudsinstitut« (Depository Institution) betyder enhver enhed, der accepterer indskud
som sædvanligt led i bankvirksomhed eller lignende forretningsvirksomhed.
j) Udtrykket »investeringsenhed« (Investment Entity) betyder enhver enhed, der som led i forretnings-
virksomhed udfører (eller bliver administreret af en enhed, der som led i forretningsvirksomhed udfø-
rer) en eller flere af følgende aktiviteter eller operationer for eller på vegne af en kunde:
1) handel med pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser, derivater m.v.), valuta-
veksling, børs-, rente- og indeksinstrumenter, omsættelige værdipapirer, eller råvareterminskon-
trakter;
2) individuel og kollektiv porteføljeforvaltning; eller
3) anden form for investering, administration eller forvaltning af kapital eller penge på vegne af an-
dre personer.
Dette litra (j) i stykke 1 skal fortolkes på en måde, der er i overensstemmelse med tilsvarende sprog-
brug fastsat i definitionen af »finansielt institut« i anbefalingerne fra Financial Action Task Force.
k) Udtrykket »specificeret forsikringsselskab« (Specified Insurance Company) betyder enhver enhed,
som er et forsikringsselskab (eller holdingselskab til et forsikringsselskab), som udsteder – eller er
forpligtet til at foretage betalinger med hensyn til – en forsikringsaftale med kontantværdi (Cash Va-
lue Insurance Contract) eller en annuitetsaftale.
l) Udtrykket »dansk finansielt institut« betyder (i) ethvert finansielt institut, der er hjemmehørende i
Danmark, med undtagelse af enhver filial af et sådant finansielt institut, der er beliggende uden for
39
Danmark, og (ii) enhver filial af et finansielt institut, der ikke er hjemmehørende i Danmark, hvis en
sådan filial er beliggende i Danmark.
m) Udtrykket »partnerjurisdiktions finansielt institut« betyder (i) ethvert finansielt institut, der er
hjemmehørende i en partnerjurisdiktion, med undtagelse af enhver filial af et sådant finansielt institut,
der er beliggende uden for partnerjurisdiktionen, og (ii) enhver filial af et finansielt institut, der ikke
er hjemmehørende i partnerjurisdiktionen, hvis en sådan filial er beliggende i partnerjurisdiktionen.
n) Udtrykket »indberettende finansielt institut« betyder et indberettende dansk finansielt institut eller
et indberettende amerikansk finansielt institut, alt efter sammenhængen.
o) Udtrykket »indberettende dansk finansielt institut« betyder ethvert dansk finansielt institut, som
ikke er et ikke-indberettende dansk finansielt institut.
p) Udtrykket »indberettende amerikansk finansielt institut« betyder (i) ethvert finansielt institut, der
er hjemmehørende i De Forenede Stater, med undtagelse af enhver filial af et sådant finansielt insti-
tut, der er beliggende uden for De Forenede Stater, og (ii) enhver filial af et finansielt institut, der
ikke er hjemmehørende i De Forenede Stater, hvis en sådan filial er beliggende i De Forenede Stater,
forudsat at det finansielle institut eller filialen kontrollerer eller modtager indkomst eller har indkomst
i forvaring, med hensyn til hvilken indkomst oplysninger skal udveksles i henhold til denne aftales
artikel 2, stykke 2, litra b.
q) Udtrykket »ikke-indberettende dansk finansielt institut« betyder ethvert dansk finansielt institut
eller anden enhed, der er hjemmehørende i Danmark, som er identificeret i bilag II som et ikke-indbe-
rettende dansk finansielt institut, eller som på anden måde kvalificerer som et skønnet efterretteligt
fremmed finansielt institut (deemed compliant FFI), som en fritaget retmæssig ejer (exempt beneficial
owner), eller som et undtaget fremmed finansielt institut (excepted FFI) i henhold til relevante ameri-
kanske skatteforskrifter.
r) Udtrykket »ikke-deltagende finansielt institut« betyder et fremmed finansielt institut, som ikke del-
tager, således som dette udtryk er defineret i relevante amerikanske skatteforskrifter, men omfatter
ikke et dansk finansielt institut eller et andet partnerjurisdiktions finansielt institut, bortset fra et fi-
nansielt institut, der er identificeret som et ikke-deltagende finansielt institut i henhold til artikel 5,
stykke 2.
s) Udtrykket »finansiel konto« betyder en konto, der føres af et finansielt institut, og omfatter:
1) for så vidt angår en enhed, som er et finansielt institut, alene fordi det er en investeringsenhed:
enhver andel i egenkapital eller gæld (bortset fra andele, der regelmæssigt handles på et etableret
værdipapirmarked) i det finansielle institut.
2) for så vidt angår et finansielt institut, som ikke er beskrevet i stykke 1, litra s, nr. 1, ovenfor: enh-
ver andel i egenkapital eller gæld i det finansielle institut (bortset fra andele, der regelmæssigt
handles på et etableret værdipapirmarked), hvis (i) værdien af andelen i egenkapitalen eller gæl-
den bliver bestemt – direkte eller indirekte – hovedsagligt under hensyn til aktiver, som ville med-
føre kildeskattepligtige betalinger med amerikansk kilde, og (ii) denne type andel er oprettet med
et formål om at undgå indberetning i overensstemmelse med denne aftale; og
3) enhver forsikringsaftale med kontantværdi og enhver annuitetsaftale, som er udstedt eller føres af
et finansielt institut, med undtagelse af en ikke-investeringstilknyttet, ikke-overdragelig umiddel-
bar livrente, der er udstedt til en fysisk person og tillægger en økonomisk værdi til pensions- eller
invaliditetsydelsen , som indrømmes under en konto, produkt eller ordning, der er identificeret
som undtaget fra definitionen af finansiel konto i bilag II.
Uanset det forestående skal udtrykket »finansiel konto« ikke omfatte enhver konto, produkt eller ord-
ning, der er identificeret som undtaget fra definitionen af finansiel konto i bilag II.
t) Udtrykket »indskudskonto« omfatter enhver kommerciel konto, checkkonto, opsparingskonto, tids-
konto eller foliokonto eller en konto, der er dokumenteret ved et indskudsbevis, opsparingsbevis, in-
vesteringsbevis, gældsbevis eller andet tilsvarende instrument, og som føres af et finansielt institut
40
som sædvanligt led i bankvirksomhed eller tilsvarende forretningsvirksomhed. En indskudskonto om-
fatter også et beløb, som opbevares af et forsikringsselskab i henhold til en garanteret investerings-
kontrakt eller en tilsvarende aftale om at betale eller godskrive renter af beløbet.
u) Udtrykket »forvaltningskonto« betyder en konto (bortset fra en forsikringsaftale eller annuitetsafta-
le) til fordel for en anden person, som indeholder ethvert finansielt instrument eller kontrakt, som ejes
til investeringsformål (herunder, men ikke begrænset til, en aktie eller andel i et selskab, en obligati-
on, et lånebevis, et gældsbrev, eller et tilsvarende bevis på gæld, en valuta- eller råvaretransaktion, en
credit default swap, en swap baseret på et ikke-finansielt indeks, en notional principal contract, en
forsikringsaftale eller annutitetsaftale og enhver option eller andet derivatinstrument).
v) Udtrykket »andel i egenkapital« betyder, for så vidt angår et interessentskab, der er et finansielt in-
stitut, enten andel i kapital eller andel i overskud i interessentskabet. For så vidt angår en trust, der er
et finansielt institut, skal en andel i egenkapital anses som besiddet af enhver person, der behandles
som stifter eller berettiget i hele eller en del af trusten, eller enhver anden fysisk person, der udøver
endelig effektiv kontrol over trusten. En specificeret amerikansk person skal behandles som værende
berettiget i en udenlandsk trust, hvis en sådan specificeret amerikansk person har retten til at modtage
direkte eller indirekte (for eksempel gennem en nominel ejer) en pligtmæssig udlodning eller kan
modtage direkte eller indirekte en skønsmæssig udlodning fra trusten.
w) Udtrykket »forsikringsaftale« betyder en aftale (bortset fra en annuitetsaftale), i henhold til hvilken
udstederen accepterer at betale et beløb ved indtræden af en specificeret hændelse, der omfatter
døds-, sygdoms-, ulykkes-, ansvars- eller ejendomsrisiko.
x) Udtrykket »annuitetsaftale« betyder en aftale, i henhold til hvilken udstederen accepterer at foretage
udbetalinger i en tidsperiode, der helt eller delvis bestemmes under hensyn til forventet levetid for en
eller flere fysiske personer. Udtrykket omfatter også en aftale, der anses som en annuitetsaftale i hen-
hold til lov, forskrift eller praksis i den jurisdiktion, hvor aftalen er udstedt, og i henhold til hvilken
udstederen accepterer at foretage betalinger for et tidsrum af år.
y) Udtrykket »forsikringsaftale med kontantværdi« betyder en forsikringsaftale (bortset fra en genfor-
sikringsaftale for regresansvar mellem to forsikringsselskaber), som har en kontantværdi større end
50.000 USD.
z) Udtrykket »kontantværdi« betyder det største af (i) det beløb, som policeejeren er berettiget til at
modtage ved opsigelse eller udløb af aftalen (bestemt uden nedsættelse for enhver betaling i forbin-
delse med opsigelse eller forsikringspolicelån) og (ii) det beløb, som policeejeren kan låne i henhold
til eller under hensyn til aftalen). Uanset det forestående skal udtrykket »kontantværdi« ikke omfatte
et beløb, som skal betales efter en forsikringsaftale i form af
1) personskade- eller sygdomsydelser eller anden ydelse, der erstatter et økonomisk tab ved indtræ-
den af den begivenhed, der er forsikret mod;
2) en tilbagebetaling til policeejeren af en tidligere indbetalt præmie efter en forsikringsaftale (bort-
set fra en livsforsikringsaftale) som følge af annullering eller udløb af police, nedsættelse af risi-
koeksponering i forsikringsaftalens dækningsperiode, eller som følge af en omberegning af præ-
mien som følge af rettelse af posteringsfejl eller anden lignende fejl; eller
3) en udlodning til policeejer på grundlag af forsikringsudviklingen for aftalen eller gruppen.
aa) Udtrykket »allerede eksisterende konto« betyder en finansiel konto, som føres af et indberettende
finansielt institut pr. den 31. december 2013.
bb) Udtrykket »indberetningspligtig konto« betyder en amerikansk indberetningspligtig konto eller en
dansk indberetningspligtig konto, alt efter sammenhængen.
cc) Udtrykket »dansk indberetningspligtig konto« betyder en finansiel konto, som føres af et indberet-
tende amerikansk finansielt institut, hvis (1) for så vidt angår en indskudskonto, kontoen ejes af en
fysisk person, der er hjemmehørende i Danmark, og der betales renter på mere end 10 USD på en
sådan konto i ethvert givet kalenderår, eller (ii) for så vidt angår en finansiel konto, som ikke er en
41
indskudskonto, kontohaveren er hjemmehørende i Danmark, herunder enheder, som godtgør, at de er
hjemmehørende i Danmark i skattemæssig henseende, med hensyn til hvilken der betales eller god-
skrives indkomst med amerikansk kilde, som er omfattet af indberetning i henhold til kapitel 3 eller
kapitel 61 i den amerikanske Internal Revenue Codes underafdeling A.
dd) Udtrykket »amerikansk indberetningspligtig konto« betyder en finansiel konto, som føres af et
indberettende dansk finansielt institut og ejes af en eller flere specificerede amerikanske personer el-
ler af en ikke-amerikansk enhed med en eller flere kontrollerende personer, der er specificerede
amerikanske personer. Uanset det foranstående skal en konto ikke anses som en amerikansk indbe-
retningspligtig konto, hvis en sådan konto ikke er identificeret som en amerikansk indberetningsplig-
tig konto efter anvendelse af procedurerne for passende omhu i bilag I.
ee) Udtrykket »kontohaver« betyder den person, som det finansielle institut, der fører kontoen, har op-
ført eller identificeret som ejer af en finansiel konto. En person, som ikke er et finansielt institut, der
ejer en finansiel konto til fordel for eller for regning af en anden person som repræsentant, værge,
nominel ejer, underskriftsberettiget, investeringsrådgiver eller mellemmand, skal ikke behandles
som kontohaver ved anvendelsen af denne aftale, og vedkommende anden person skal behandles
som kontohaver. For så vidt angår en forsikringsaftale med kontantværdi eller en annuitetsaftale er
kontohaver enhver person, der er berettiget til at få kontantværdien eller til at ændre den begunstige-
de efter aftalen. Hvis ingen person kan få kontantværdien eller kan ændre den begunstigede, er kon-
tohaverne enhver person, der er nævnt som ejer i aftalen, og enhver person med en personlig ret til
rettidige betalinger i henhold til aftalens betingelser. Når udbetalinger i henhold til en forsikringsaf-
tale med kontantværdi eller en annuitetsaftale påbegyndes, skal enhver person, der er berettiget til at
modtage en betaling i henhold til aftalen, behandles som kontohaver.
ff) Udtrykket »amerikansk person« betyder en amerikansk statsborger eller hjemmehørende fysisk
person, et interessentskab eller selskab, der er oprettet i De Forenede Stater eller i henhold til lovgiv-
ningen i De Forenede Stater eller enhver af dens stater, en trust, hvis (i) en domstol i De Forenede
Stater ville have myndighed i henhold til gældende lovgivning til at afsige kendelse eller dom vedrø-
rende væsentligt alle emner med hensyn til administrationen af trusten, og (ii) en eller flere ameri-
kanske personer har myndighed til at kontrollere alle væsentlige beslutninger for trusten, eller et
dødsbo efter en afdød person, der var amerikansk statsborger eller hjemmehørende i De Forenede
Stater. Dette stykke 1, litra (ff), skal fortolkes i overensstemmelse med den amerikanske Internal Re-
venue Code.
gg) Udtrykket »specificeret amerikansk person« betyder en amerikansk person som ikke er: (i) et sel-
skab, hvis aktier regelmæssigt handles på et eller flere etablerede værdipapirmarkeder; (ii) et sel-
skab, der er medlem af samme udvidede forbundne gruppe, som defineret i paragraf 1471(e)(2) i den
amerikanske Internal Revenue Code, som et selskab, der er beskrevet i litra (i); (iii) De Forenede
Stater eller enhver fuldt ejet institution eller organ heraf; (iv) enhver stat i De forenede Stater, et-
hvert amerikansk territorium, enhver politisk underafdeling af enhver af de foranstående eller enhver
fuldt ejet institution eller organ af enhver eller flere af de foranstående; (v) enhver organisation, der
er fritaget for beskatning i henhold til paragraf 501 (a), eller en individuel pensionsordning, som de-
fineret i paragraf 7701 (a) (37) i den amerikanske Internal Revenue Code; (vi) enhver bank, som de-
fineret i paragraf 581 i den amerikanske Internal Revenue Code; (vii) enhver »real estate investment
trust«, som defineret i paragraf 856 i den amerikanske Internal Revenue Code; (viii) ethvert regule-
ret investeringsselskab, som defineret i paragraf 851 i den amerikanske Internal Revenue Code, eller
enhver enhed, som er registreret hos Securities Exchange Commission i henhold til Investment
Company Act fra 1940 (15 U. S. C. 80a-64); (ix) enhver common trust fund, som defineret i para-
graf 584(a) i den amerikanske Internal Revenue Code; (x) enhver trust, som er fritaget for beskat-
ning i henhold til paragraf 664(c) i den amerikanske Internal Revenue Code, eller som er beskrevet i
paragraf 4947(a)(1) i den amerikanske Internal Revenue Code; (xi) en forhandler af værdipapirer,
42
råvarer eller finansielle derivatinstrumenter (herunder notional principal contracts, futures, forwards
og optioner), der er registreret som sådan i henhold til lovgivningen i De Forenede Stater eller enh-
ver stat; eller (xii) en mægler, som defineret i paragraf 6045(c) i den amerikanske Internal Revenue
Code.
hh) Udtrykket »enhed« betyder en juridisk person eller et juridisk arrangement såsom en trust.
ii) Udtrykket »ikke-amerikansk enhed« betyder en enhed, som ikke er en amerikansk person.
jj) Udtrykket »kildeskattepligtig betaling med amerikansk kilde« betyder enhver betaling af rente
(herunder enhver oprindelig udstedelsesrabat), udbytte, leje, løn, gage, præmier, livrenter, kompen-
sationsbeløb, vederlag, godtgørelse og anden fast eller bestemmelig årlig eller periodisk gevinst, for-
tjeneste og indkomst, hvis en sådan betaling har kilde i De Forenede Stater. Uanset det foranstående
skal en kildeskattepligtig betaling med amerikansk kilde dog ikke omfatte enhver betaling, der ikke
behandles som en betaling omfattet af pligt til indeholdelse af kildeskat i relevante amerikanske
skatteforskrifter.
kk) En enhed er en »forbundet enhed« af en anden enhed, hvis enten en enhed kontrollerer den anden
enhed, eller de to enheder er under fælles kontrol. I denne henseende omfatter kontrol direkte eller
indirekte ejerskab af mere end 50 pct. af stemmerne eller værdien i en enhed. Uanset det foranståen-
de kan Danmark behandle en enhed som en ikke-forbundet enhed af en anden enhed, hvis de to en-
heder ikke er medlem af samme udvidede forbundne gruppe, som defineret i paragraf 1471(e)(2) i
den amerikanske Internal Revenue Code.
ll) Udtrykket »amerikansk skatteyder-nummer« betyder amerikansk føderalt skatteyder-identifikati-
onsnummer.
mm) Udtrykket »dansk skatteyder-nummer« betyder dansk skatteyder-identifikationsnummer.
nn) Udtrykket »kontrollerende personer« betyder fysiske personer, der udøver kontrol over en enhed.
For så vidt angår trusts betyder udtrykket stifteren, forvaltere, (eventuel) protektor, de begunstigede
eller klassen af begunstigede og enhver anden fysisk person, der udøver ultimativ effektiv kontrol
over trusten, og for så vidt angår et andet juridisk arrangement end en trust, betyder udtrykket perso-
ner i tilsvarende eller lignende stilling. Udtrykket »kontrollerende personer« skal fortolkes på en må-
de i overensstemmelse med anbefalingerne fra Financial Action Task Force.
2. Ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret i denne aftale, skal, medmindre andet følger af
sammenhængen, eller de kompetente myndigheder bliver enige om en fælles forståelse (som tilladt efter
national lovgivning), tillægges den betydning, som det har på det tidspunkt i henhold til lovgivningen i
den Part, som anvender aftalen, idet enhver betydning i denne Parts skattelove skal gå forud for den be-
tydning, som dette udtryk er tillagt i denne Parts andre love.
Artikel 2
Forpligtelser til at fremskaffe og udveksle oplysninger med hensyn til indberetningspligtige konti
1. Medmindre bestemmelserne i artikel 3 medfører andet, skal hver Part fremskaffe de oplysninger, der
er nærmere beskrevet i denne artikels stykke 2, med hensyn til alle indberetningspligtige konti og skal
årligt udveksle disse oplysninger med den anden Part på automatisk basis i overensstemmelse med be-
stemmelserne i Overenskomstens artikel 26.
2. De oplysninger, der skal fremskaffes og udveksles, er:
a) For så vidt angår Danmark med hensyn til enhver amerikansk indberetningspligtig konto i ethvert
indberettende dansk finansielt institut:
1) navn, adresse og amerikansk skatteyder-nummer for enhver specificeret amerikansk person, som
er kontohaver af en sådan konto, og for så vidt angår en ikke-amerikansk enhed, som, efter iagtta-
gelse af de procedurer for passende omhu, som er foreskrevet i bilag 1, bliver identificeret som
havende en eller flere kontrollerende personer, der er specificerede amerikanske personer, navn,
43
adresse og amerikansk skatteyder-nummer (hvis et sådant forefindes) for enhver sådan enhed og
enhver sådan specificeret amerikansk person;
2) kontonummeret (eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et kontonummer ikke fore-
findes);
3) navn og identitetsnummer på det indberettende danske finansielle institut;
4) kontoens saldo eller værdi (herunder, for så vidt angår en forsikringsaftale med kontantværdi eller
annuitetsaftale, kontantværdien eller tilbagekøbsværdien) ved udløbet af det relevante kalenderår
eller anden relevant indberetningsperiode eller, hvis kontoen er lukket i løbet af et sådant år, umid-
delbart før lukningen;
5) for så vidt angår enhver forvaltningskonto:
A) det samlede bruttobeløb af renter, det samlede bruttobeløb af udbytter og det samlede bruttobe-
løb af anden indkomst genereret med hensyn til de aktiver, der findes på kontoen, i hvert tilfæl-
de betalt eller tilskrevet kontoen (eller med hensyn til kontoen) i løbet af kalenderåret eller an-
den relevant indberetningsperiode; og
B) det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af værdier, der er betalt eller tilskrevet kon-
toen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode, for så vidt angår hvilken
det indberettende danske finansielle institut har optrådt som værge, mægler, nominel ejer eller i
øvrigt som repræsentant for kontohaveren.
6) for så vidt angår enhver indskudskonto det samlede bruttobeløb af renter betalt eller tilskrevet
kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode; og
7) for så vidt angår enhver konto, som ikke er beskrevet i nr. 5 eller 6 i dette stykke, det samlede
bruttobeløb betalt til eller godskrevet kontohaveren med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret
eller anden relevant indberetningsperiode, for hvilket det indberettende danske finansielle institut
er betalings- eller godskrivningsforpligtet, herunder det samlede beløb af eventuelle indløsnings-
beløb betalt til kontohaveren i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode.
b) For så vidt angår De Forenede Stater med hensyn til enhver dansk indberetningspligtig konto i ethvert
indberettende amerikansk finansielt institut:
1) navn, adresse og dansk skatteyder-nummer for enhver person, der er hjemmehørende i Danmark
og er kontohaver for kontoen;
2) kontonummeret (eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et kontonummer ikke fore-
findes);
3) navn og identitetsnummer for det indberettende amerikanske finansielle institut;
4) bruttobeløbet af renter indbetalt på en indskudskonto;
5) bruttobeløbet af udbytter med amerikansk kilde betalt eller tilskrevet kontoen; og
6) bruttobeløbet af anden indkomst med amerikansk kilde betalt eller tilskrevet kontoen, i det om-
fang sådan indkomst er undergivet indberetningspligt efter kapitel 3 eller 61 i den amerikanske
Internal Revenue Code, underafdeling A.
Artikel 3
Tidspunkt og fremgangsmåde for udveksling af oplysninger
1. Ved udvekslingsforpligtelsen efter artikel 2 kan beløbet og betalingsklassificeringen foretaget med
hensyn til en amerikansk indberetningspligtig konto fastsættes i overensstemmelse med principperne i
Danmarks skattelovgivning, og beløbet og klassificeringen af betalinger foretaget med hensyn til en
dansk indberetningspligtig konto kan fastsættes i overensstemmelse med amerikansk føderal indkomst-
skattelovgivning.
2. Ved udvekslingsforpligtelsen efter artikel 2 skal udvekslede oplysninger angive den møntfod, i hvil-
ken ethvert relevant beløb er angivet.
44
3. Ved udvekslingsforpligtelsen efter artikel 2, stykke 2, skal oplysningerne fremskaffes og udveksles
med hensyn til 2013 og alle efterfølgende år, bortset fra at:
a) for så vidt angår Danmark:
1) de oplysninger, der skal fremskaffes og udveksles med hensyn til 2013 og 2014, er kun de oplys-
ninger, der er angivet i litra a, nr. 1-4;
2) de oplysninger, der skal fremskaffes og udveksles med hensyn til 2015, er kun de oplysninger, der
er angivet i litra a, nr. 1-7, bortset fra det bruttoafkast, der er angivet i litra a, nr. 5, underlitra B;
3) de oplysninger, der skal fremskaffes og udveksles med hensyn til 2016 og efterfølgende år, er de
oplysninger, der er angivet i litra a, nr. 1-7;
b) for så vidt angår De Forenede Stater er de oplysninger, der skal fremskaffes og udveksles med hensyn
til 2013 og efterfølgende år, de oplysninger, der er angivet i litra b.
4. Uanset denne artikels stykke 3 er parterne for så vidt angår enhver indberetningspligtig konto, som er
en allerede eksisterende konto, medmindre andet følger af artikel 6, stykke 4, ikke forpligtet til at frem-
skaffe og lade indgå i de udvekslede oplysninger det danske skatteyder-nummer eller amerikanske skatte-
yder-nummer alt efter sammenhængen for enhver relevant person, hvis et sådant skatteyder-nummer ikke
er arkivført hos det indberettende finansielle institut. I sådanne tilfælde skal parterne fremskaffe og lade
indgå i de udvekslede oplysninger fødselsdatoen for den relevante person, hvis det indberettende finan-
sielle institut har arkivført en sådan fødselsdato.
5. Medmindre andet følger af stykke 3 og 4 i denne artikel, skal de oplysninger, der er angivet i artikel
2, udveksles inden for ni måneder efter udløbet af det kalenderår, som oplysningerne vedrører. Uanset det
foranstående skal oplysninger, der vedrører 2013, udveksles ikke senere end den 30. september 2015.
6. Danmarks og De Forenede Staters kompetente myndigheder skal indgå en aftale efter den fremgangs-
måde ved indgåelse af gensidige aftaler, der er fastsat ved Overenskomstens artikel 25, som skal:
a) fastlægge fremgangsmåden for de forpligtelser til automatisk udveksling, som fremgår af artikel 2;
b) foreskrive de regler og fremgangsmåder, som måtte være nødvendige til gennemførelsen af artikel 5;
og
c) fastlægge, i det omfang det er nødvendigt, fremgangsmåder for udvekslingen af de oplysninger, som
indberettes efter artikel 4, stykke 1, litra b.
7. Alle oplysninger, som udveksles, er omfattet af den tavshedspligt og øvrige beskyttelse, som er fore-
skrevet i Overenskomsten, herunder de bestemmelser, som begrænser anvendelsen af de udvekslede op-
lysninger.
Artikel 4
Anvendelse af FATCA på danske finansielle institutter
1. Behandling af indberettende danske finansielle institutter. Ethvert indberettende dansk finansielt
institut skal behandles som efterretteligt med hensyn til, og ikke undergivet indeholdelse efter, paragraf
1471 i den amerikanske Internal Revenue Code, hvis Danmark opfylder sine forpligtelser efter artikel 2
og 3 for så vidt angår et sådant indberettende dansk finansielt institut, og det indberettende danske finan-
sielle institut:
a) identificerer amerikansk indberetningspligtige konti og årligt indberetter de oplysninger, der skal ind-
berettes efter artikel 2, stykke 2, litra a, til den danske kompetente myndighed på det tidspunkt og
efter de fremgangsmåder, der er foreskrevet i artikel 3;
b) for hvert af årene 2015 og 2016 årligt indberetter navnet på ethvert ikke-deltagende finansielt institut,
hvortil det har foretaget betalinger, samt det samlede beløb af sådanne betalinger til den danske kom-
petente myndighed;
c) opfylder de registreringsforpligtelser, der anvendes på finansielle institutter i partnerjurisdiktioner;
45
d) i det omfang et indberettende dansk finansielt institut (i) fungerer som en kvalificeret mellemmand
(qualified intermediary) (ved anvendelsen af paragraf 1441 i den amerikanske Internal Revenue Co-
de), som har valgt at påtage sig en umiddelbar indeholdelsesforpligtelse efter afsnit A, kapitel 3, i den
amerikanske Internal Revenue Code, (ii) er et udenlandsk interessentskab, som har valgt at fungere
som et indeholdende udenlandsk interessentskab (ved anvendelsen af både paragraf 1441 og 1471 i
den amerikanske Internal Revenue Code), eller (iii) er en udenlandsk trust, som har valgt at fungere
som en indeholdende udenlandsk trust (ved anvendelsen af både paragraf 1441 og 1471 i den ameri-
kanske Internal Revenue Code), indeholder 30 pct. af enhver kildeskattepligtig betaling med ameri-
kansk kilde til ethvert ikke-deltagende finansielt institut; og
e) for så vidt angår et indberettende dansk finansielt institut, som ikke er omfattet af litra d i dette styk-
ke, og som foretager en betaling af, eller fungerer som mellemmand for så vidt angår, en kildeskatte-
pligtig betaling med amerikansk kilde til ethvert ikke-deltagende finansielt institut, skal det indberet-
tende danske finansielle institut videregive de oplysninger, der er nødvendige for, at indeholdelse og
indberetning kan foregå for så vidt angår en sådan betaling, til enhver umiddelbar betaler af en sådan
kildeskattepligtig betaling med amerikansk kilde.
Uanset det foregående skal et indberettende dansk finansielt institut, for hvilket betingelserne i dette
stykke ikke er opfyldt, ikke undergives indeholdelse efter paragraf 1471 i den amerikanske Internal Reve-
nue Code, medmindre dette indberettende danske finansielle institut er klassificeret af IRS som et ikke-
indberettende dansk finansielt institut i henhold til artikel 5, stykke 2, litra b.
2. Suspension af regler vedrørende uefterrettelige konti. De Forenede Stater kan ikke kræve, at et
indberettende dansk finansielt institut skal indeholde skat efter paragraf 1471 eller 1472 i den amerikan-
ske Internal Revenue Code for så vidt angår en konto tilhørende en uefterrettelig kontohaver (som fastlagt
i paragraf 1471 (d) (6), i den amerikanske Internal Revenue Code) eller skal lukke en sådan konto, hvis
De Forenede Staters kompetente myndighed modtager de oplysninger, der er angivet i artikel 2, stykke 2,
litra a, medmindre bestemmelserne i artikel 3 medfører andet, for så vidt angår en sådan konto.
3. Særlige regler for behandlingen af pensionsordninger. De Forenede Stater skal behandle danske
pensionsordninger, som nævnt og beskrevet i bilag II, som et skønnet efterretteligt fremmed finansielt in-
stitut eller en fritaget retmæssig ejer, alt efter sammenhængen, ved anvendelsen af paragraf 1471 i den
amerikanske Internal Revenue Code. Ved anvendelsen heraf omfatter en dansk pensionsordning en en-
hed, der er oprettet eller beliggende i Danmark og undergivet danske regler, eller et foruddefineret aftale-
mæssigt eller juridisk arrangement, som drives med det formål at yde pensioner eller andre tilbagetræ-
kningsydelser eller at indtjene indkomst for at kunne yde sådanne fordele i overensstemmelse med dansk
lovgivning, og som er reguleret for så vidt angår indbetalinger, udbetalinger, indberetning, sponsorskab
og beskatning.
4. Identifikation og behandling af andre skønnet efterrettelige fremmede finansielle institutter og
fritagne retmæssige ejere. De Forenede Stater skal behandle ethvert ikke-indberettende dansk finansielt
institut som et skønnet efterretteligt fremmed finansielt institut eller en fritaget retmæssig ejer, alt efter
sammenhængen, ved anvendelsen af paragraf 1471 i den amerikanske Internal Revenue Code.
5. Særlige regler for forbundne enheder, der er ikke-deltagende finansielle institutter. Hvis et
dansk finansielt institut, som i øvrigt opfylder betingelserne i stykke 1 i denne artikel eller er omfattet af
stykke 3 eller 4 i denne artikel, har en forbundet enhed eller filial, som opererer i en jurisdiktion, som
forhindrer, at en sådan forbundet enhed eller filial opfylder kravene til et deltagende fremmed finansielt
institut eller et skønnet efterretteligt fremmed finansielt institut ved anvendelsen af paragraf 1471 i den
amerikanske Internal Revenue Code, skal et sådant dansk finansielt institut fortsat anses for at overholde
betingelserne i denne aftale og skal fortsat behandles som et skønnet efterretteligt fremmed finansielt in-
stitut eller en fritaget retmæssig ejer ved anvendelsen af paragraf 1471 i den amerikanske Internal Reve-
nue Code på betingelse af, at:
46
a) det danske finansielle institut behandler enhver sådan forbundet enhed eller filial som et udskilt ikke-
deltagende finansielt institut ved anvendelsen af alle indberetnings- og indeholdelsesforpligtelser i
denne aftale, og enhver sådan forbundet enhed eller filial giver sig til kende over for sine indeholdel-
sespligtige repræsentanter som et ikke-deltagende finansielt institut;
b) enhver sådan forbundet enhed eller filial identificerer sine amerikanske konti og indberetter de oplys-
ninger for så vidt angår sådanne konti, som kræves efter paragraf 1471 i den amerikanske Internal
Revenue Code, i det omfang dette er tilladt efter den relevante lovgivning, som finder anvendelse på
den forbundne enhed eller filial; og
c) en sådan forbundet enhed eller filial ikke målrettet søger at tiltrække amerikanske konti tilhørende
personer, der ikke er hjemmehørende i den jurisdiktion, hvori den pågældende forbundne enhed eller
filial er beliggende, eller konti hos ikke-deltagende finansielle institutter, der ikke er oprettet i den
jurisdiktion, hvori den pågældende forbundne enhed eller filial er beliggende, og denne forbundne en-
hed eller filial ikke anvendes af det danske finansielle institut eller en anden forbundet enhed til at
omgå forpligtelserne efter denne aftale eller efter paragraf 1471 i den amerikanske Internal Revenue
Code, alt efter sammenhængen.
Artikel 5
Samarbejde om efterrettelighed og håndhævelse
1. Ubetydelige og administrative fejl. Medmindre andre vilkår er fastsat i en aftale mellem de kompe-
tente myndigheder indgået i overensstemmelse med artikel 3, stykke 6, kan en kompetent myndighed ret-
te en forespørgsel direkte til et indberettende finansielt institut i den anden jurisdiktion, når den har grund
til at tro, at administrative fejl eller andre ubetydelige fejl kan have ført til ukorrekt eller ufuldstændig
indberetning af oplysninger eller har medført andre overtrædelser af denne aftale. Aftalen mellem de
kompetente myndigheder kan fastsætte, at en kompetent myndighed skal give meddelelse til den anden
Parts kompetente myndighed, når den førstnævnte kompetente myndighed retter en sådan forespørgsel til
et indberettende finansielt institut i den anden jurisdiktion angående det indberettende finansielle instituts
overholdelse af de betingelser, der er fastsat i denne aftale.
2. Væsentlig uefterrettelighed.
a) En kompetent myndighed skal give meddelelse til den anden Parts kompetente myndighed, når den
førstnævnte kompetente myndighed har fastslået, at der foreligger væsentlig uefterrettelighed i for-
hold til forpligtelserne efter denne aftale med hensyn til et indberettende finansielt institut i den anden
jurisdiktion. Den kompetente myndighed i denne anden Part skal anvende sin interne lovgivning (her-
under gældende sanktioner) for at imødegå den væsentlige uefterrettelighed, der er beskrevet i med-
delelsen.
b) Hvis, i tilfælde af et indberettende dansk finansielt institut, sådanne håndhævelsesforanstaltninger ik-
ke løser uefterretteligheden inden for en periode på 18 måneder fra det tidspunkt, hvor meddelelse om
væsentlig uefterrettelighed først blev givet, behandler De Forenede Stater det indberettende danske
finansielle institut som et ikke-deltagende finansielt institut. IRS stiller en liste til rådighed over alle
indberettende danske finansielle institutter og andre partnerjurisdiktioners finansielle institutter, som
behandles som ikke-deltagende finansielle institutter i henhold til dette stykke.
3. Benyttelse af tredjepartstjenesteydere. Hver Part kan tillade indberettende finansielle institutter at
benytte tredjepartstjenesteydere til at opfylde de forpligtelser, som en Part har pålagt dem, som forudsat i
denne aftale, men disse forpligtelser forbliver det indberettende finansielle instituts ansvar.
4. Forebyggelse af omgåelse. Parterne skal indføre de foranstaltninger, som måtte være nødvendige for
at hindre finansielle institutter i at anlægge forretningsgange, som tager sigte på at omgå indberetning,
som kræves efter denne aftale.
47
Artikel 6
Gensidig forpligtelse til at fortsætte med at forstærke effektiviteten af informationsudveksling og
gennemsigtighed
1. Gensidighed. Regeringen i De Forenede Stater anerkender behovet for at opnå lige niveauer for gen-
sidig automatisk udveksling af oplysninger med Danmark. Regeringen i De Forenede Stater forpligter sig
til yderligere at forbedre gennemsigtigheden og forstærke udvekslingsforbindelsen med Danmark ved at
fortsætte gennemførelsen af regler og fremme og støtte relevant lovgivning for at opnå sådanne lige ni-
veauer for gensidig automatisk udveksling.
2. Behandlingen af gennemstrømning af betalinger og bruttoafkast. Parterne forpligter sig til, sam-
men med hinanden og med andre partnere, at arbejde for at udvikle en praktisk og effektiv alternativ til-
gang for at opnå de politiske mål for indeholdelse vedrørende fremmede gennemstrømning af betalinger
og bruttoafkast, som minimerer belastning.
3. Udvikling af en fælles indberetnings- og udvekslingsmodel. Parterne forpligter sig til sammen med
andre partnere, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Den Europæiske
Union at arbejde for at tilpasse vilkårene i denne aftale til en fælles model for automatisk udveksling af
oplysninger, herunder udvikling af standarder for indberetning og passende omhu for finansielle institut-
ter.
4. Dokumentation for konti, der føres pr. den 1. januar 2014. Med hensyn til indberetningspligtige
konti, der er allerede eksisterende konti ført af et indberettende finansielt institut:
a) forpligter De Forenede Stater sig til at indføre regler pr. den 1. januar 2017, der forpligter indberetten-
de amerikanske finansielle institutter til, med virkning for indberetninger vedrørende 2017 og efter-
følgende år, at fremskaffe og indberette det danske skatteyder-nummer for enhver kontohaver af en
dansk indberetningspligtig konto som foreskrevet i artikel 2, stykke 2, litra b, nr. 1; og
b) forpligter Danmark sig til at indføre regler pr. den 1. januar 2017, der forpligter indberettende danske
finansielle institutter til, med virkning for indberetninger vedrørende 2017 og efterfølgende år, at
fremskaffe det amerikanske skatteyder-nummer for enhver specificeret amerikansk person som fore-
skrevet i artikel 2, stk. 2, litra a, nr. 1.
Artikel 7
Sammenhæng i anvendelsen af FATCA på partnerjurisdiktioner
1. Danmark tildeles fordelen af eventuelle mere gunstige vilkår efter artikel 4 eller bilag 1 til denne afta-
le, for så vidt angår anvendelsen af FATCA på danske finansielle institutter, der tildeles en anden partner-
jurisdiktion ved en underskrevet bilateral aftale, ifølge hvilken partnerjurisdiktionen forpligter sig til at
påtage sig de samme forpligtelser som Danmark, som angivet i artikel 2 og 3 i denne aftale, og under
forudsætning af de samme vilkår og betingelser som beskrevet deri og i artikel 5-9 i denne aftale.
2. De Forenede Stater skal underrette Danmark om sådanne eventuelle mere gunstige vilkår og skal
automatisk anvende sådanne mere fordelagtige vilkår på denne aftale, som om de var specificeret i denne
aftale, med virkning fra datoen for ikrafttræden af den aftale, der indeholder de mere gunstige vilkår.
Artikel 8
Konsultationer og ændringer
1. I tilfælde af, at der opstår vanskeligheder ved gennemførelsen af denne aftale, kan hver af parterne
anmode om konsultation for at udvikle passende foranstaltninger til at sikre opfyldelsen af denne aftale.
48
2. Denne aftale kan ændres med parternes gensidige skriftlige samtykke. Medmindre andet aftales, træ-
der en sådan ændring i kraft ved anvendelsen af de samme fremgangsmåder som foreskrevet i artikel 10,
stykke 1.
Artikel 9
Bilag
Bilagene udgør en integreret del af denne aftale.
Artikel 10
Aftalens varighed
1. Parterne underretter skriftligt hinanden, når deres nødvendige interne fremgangsmåder for, at aftalen
kan træde i kraft, er gennemført. Aftalen træder i kraft på den seneste af datoerne den 1. januar 2013 eller
datoen for den seneste af de nævnte underretninger og forbliver i kraft, indtil den opsiges.
2. Hver af Parterne kan opsige aftalen ved at give skriftlig meddelelse om opsigelse til den anden Part.
En sådan opsigelse har virkning fra den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på
12 måneder, der løber fra datoen for meddelelsen om opsigelse.
3. Parterne skal forud for den 31. december 2016 konsultere hinanden i samarbejdets ånd om ændringer
til denne aftale, der måtte være nødvendige for at afspejle fremskridt i de forpligtelser, der er angivet i
artikel 6.
Til bekræftelse har undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, under-
skrevet denne aftale.
Udfærdiget i Paris, i to eksemplarer, den 15. november 2012.
For Amerikas Forenede Staters regering
MANAL CORWIN
For Kongeriget Danmarks regering
IVAR NORDLAND
BILAG I
FORPLIGTELSER TIL PASSENDE OMHU (DUE DILIGENCE) VED IDENTIFIKATION OG IND-
BERETNING AF AMERIKANSK INDBERETNINGSPLIGTIGE KONTI OG BETALINGER TIL VIS-
SE IKKE-DELTAGENDE FINANSIELLE INSTITUTTER
I. Generelt
A. Danmark skal forpligte indberettende danske finansielle institutter til at anvende de procedurer for
passende omhu, der er indeholdt i dette bilag I, til at identificere amerikansk indberetningspligtige konti
og konti ejet af ikke-deltagende finansielle institutter.
B. I forbindelse med aftalen gælder:
1. Alle beløb i amerikanske dollars skal anses for at indbefatte de tilsvarende beløb i andre valutaer.
2. En kontos saldo eller værdi skal være fastsat pr. den sidste dag i kalenderåret eller anden relevant
indberetningsperiode.
49
3. Når en saldo- eller værdigrænse skal fastsættes pr. den sidste dag i kalenderåret i henhold til dette
bilag I, skal den relevante saldo eller værdi fastsættes pr. den sidste dag i den indberetningsperiode, som
udløber med eller i vedkommende kalenderår.
4. Med forbehold for afsnit II. E (1) skal en konto behandles som en amerikansk indberetningspligtig
konto fra og med den dato, hvor den identificeres som værende en sådan i henhold til procedurerne for
passende omhu i dette bilag I.
5. Medmindre andet er angivet, skal oplysninger med hensyn til en amerikansk indberetningspligtig
konto indberettes årligt i kalenderåret efter det år, som oplysningerne vedrører.
C. Som et alternativ til procedurerne beskrevet i hvert afsnit i dette bilag I kan Danmark tillade sine
indberettende danske finansielle institutter at basere sig på procedurerne beskrevet i relevante amerikan-
ske skatteforskrifter for at fastslå, om en konto er en amerikansk indberetningspligtig konto eller en konto
ejet af et ikke-deltagende finansielt institut.
II. Allerede eksisterende person-konti. Følgende regler og procedurer finder anvendelse med henblik på
at identificere amerikansk indberetningspligtige konti blandt allerede eksisterende konti ejet af personer
(»allerede eksisterende person-konti«).
A. Konti, hvor der ikke er pligt til undersøgelse, identifikation eller indberetning. Medmindre det
indberettende danske finansielle institut vælger andet, hvor gennemførelsesbestemmelserne i Danmark gi-
ver mulighed for et sådant valg, er der ikke pligt til at undersøge, identificere eller indberette følgende
konti som amerikansk indberetningspligtige konti:
1. Med forbehold for underpunkt E (2) i dette afsnit, allerede eksisterende person-konti med en saldo
eller værdi, der ikke overstiger 50.000 USD pr. den 31. december 2013.
2. Med forbehold for underpunkt E (2) i dette afsnit, allerede eksisterende person-konti, som er forsik-
ringsaftaler med kontantværdi eller annuitetsaftaler med en saldo eller værdi på 250.000 USD eller derun-
der pr. den 31. december 2013.
3. Allerede eksisterende person-konti, som er forsikringsaftaler med kontantværdi eller annuitetsaftaler,
forudsat at love eller forskrifter i Danmark eller De Forenede Stater i praksis forhindrer salg af forsik-
ringsaftaler med kontantværdi eller annuitetsaftaler til nogen, som er hjemmehørende i De forenede Sta-
ter, som f.eks. at det relevante finansielle institut ikke har den krævede registrering i henhold til ameri-
kansk ret, og dansk ret indeholder pligt til indberetning eller indeholdelse af kildeskat med hensyn til for-
sikringsprodukter ejet af nogen, der er hjemmehørende i Danmark.
4. Enhver indskudskonto med en saldo eller værdi på 50.000 USD eller mindre.
B. Undersøgelsesprocedurer for allerede eksisterende person-konti med en saldo eller værdi pr. den
31. december 2013, som overstiger 50.000 USD (250.000 USD for en forsikringsaftale med kontant-
værdi eller annuitetsaftale), men som ikke overstiger 1.000.000 USD (»Lavværdikonti«)
1. Søgning i elektroniske arkiver. Det indberettende danske finansielle institut skal undersøge elektro-
nisk søgbare data opbevaret af det indberettende danske finansielle institut for hvert af følgende ameri-
kanske indicier:
a) identifikation af kontohaver som amerikansk statsborger eller hjemmehørende i De Forenede Stater,
b) entydig angivelse af amerikansk fødested,
c) nuværende amerikansk post- eller bopælsadresse (herunder en amerikansk postboksadresse eller ame-
rikansk c/o-adresse),
d) nuværende amerikansk telefonnummer,
e) stående instruktioner om at overføre midler til en konto ført i De Forenede Stater,
f) gældende fuldmagt eller underskriftsret tildelt en person med en amerikansk adresse, eller
50
g) en c/o-adresse eller opbevaringsadresse, som er den eneste adresse, det indberetningspligtige danske
finansielle institut har for kontohaveren. I tilfælde af en allerede eksisterende person-konto, som er en
lavværdikonto, skal en c/o-adresse uden for De Forenede Stater ikke behandles som et amerikansk
indicium.
2. Hvis ingen af de amerikanske indicier angivet i dette afsnits underpunkt B (1) opdages i den elektro-
niske søgning, er der ingen pligt til yderligere handling, indtil der sker en ændring i omstændigheder om-
handlet i dette afsnits underpunkt C (2) med hensyn til kontoen, som resulterer i, at et eller flere ameri-
kanske indicier sættes i forbindelse med kontoen.
3. Hvis nogen af de amerikanske indicer angivet i dette afsnits underpunkt B (1) opdages i den elektro-
niske søgning, skal det indberettende danske finansielle institut behandle kontoen som en amerikansk ind-
beretningspligtig konto, medmindre det vælger at anvende dette afsnits underpunkt B (4), og en af undta-
gelserne i dette underpunkt gælder for denne konto.
4. Uanset et fund af amerikanske indicier i henhold til dette afsnits underpunkt B (1) er et indberettende
dansk finansielt institut ikke forpligtet til at behandle en konto som en amerikansk indberetningspligtig
konto i følgende tilfælde:
a) Hvis kontohaverinformationerne entydigt angiver et amerikansk fødested, og det indberetningsplig-
tige danske institut indhenter eller tidligere har undersøgt og arkivfører dokumentation i form af:
1) en egenerklæring om, at kontohaveren hverken er en amerikansk statsborger eller er hjemmehø-
rende i De Forenede Stater i skattemæssig henseende (hvilket kan ske på IRS blanket W-8 eller i
anden lignende aftalt form),
2) et ikke-amerikansk pas eller anden myndighedsudstedt legitimation, som dokumenterer kontoha-
verens indfødsret i et andet land end De Forenede Stater, og
3) en kopi af kontohaverens certifikat for fortabelse af amerikansk statsborgerskab eller en rimelig
forklaring på:
a) grunden til, at kontohaveren ikke har et sådant certifikat på trods af, at vedkommende har givet
afkald på amerikansk statsborgerskab, eller
b) grunden til, at kontohaveren ikke er blevet tildelt amerikansk statsborgerskab ved fødslen.
b) Hvis kontohaverinformationerne indeholder nuværende amerikansk post- eller bopælsadresse el-
ler et eller flere amerikanske telefonnumre, som er de eneste telefonnumre med tilknytning til
kontoen, og det indberetningspligtige danske institut indhenter eller tidligere har undersøgt og arkiv-
fører dokumentation i form af:
1) en egenerklæring om, at kontohaveren ikke er en amerikansk statsborger eller hjemmehørende i
De Forenede Stater i skattemæssig henseende (hvilket kan ske på IRS blanket W-8 eller i anden
lignende aftalt form), og
2) et ikke-amerikansk pas eller anden myndighedsudstedt legitimation, som dokumenterer kontoha-
verens indfødsret i et andet land end De Forenede Stater.
c) Hvis kontohaverinformationerne indeholder stående instruktioner om at overføre midler til en
konto ført i De Forenede Stater, og det indberettende danske finansielle institut indhenter eller tidli-
gere har undersøgt og arkivfører dokumentation i form af:
1) en egenerklæring om, at kontohaveren ikke er en amerikansk statsborger eller hjemmehørende i
De Forenede Stater i skattemæssig henseende (hvilket kan ske på IRS blanket W-8 eller i anden
lignende aftalt form), og
2) dokumentation som defineret i afsnit VI. D i dette bilag I, som fastslår kontohaverens ikke-ameri-
kanske status.
d) Hvis kontohaverinformationerne indeholder en gældende fuldmagt eller underskriftsret tildelt en
person, som har en amerikansk adresse, har en c/o-adresse eller opbevaringsadresse, som er
den eneste adresse angivet for kontohaveren, eller har et eller flere amerikanske telefonnumre
51
(hvis et ikke-amerikansk telefonnummer også er tilknyttet kontoen), og det indberettende danske
finansielle institut indhenter eller tidligere har undersøgt og arkivfører dokumentation i form af:
1) en egenerklæring om, at kontohaveren ikke er en amerikansk statsborger eller hjemmehørende i
De Forenede Stater i skattemæssig henseende (hvilket kan ske på IRS blanket W-8 eller i anden
lignende aftalt form), eller
2) dokumentation som defineret i afsnit VI. D i dette bilag I, som fastslår kontohaverens ikke-ameri-
kanske status.
C. Yderligere procedurer, som finder anvendelse på allerede eksisterende personlige konti, som er
lavværdikonti
1. Undersøgelse af amerikanske indicier for allerede eksisterende konti, som er lavværdikonti, skal være
afsluttet senest den 31. december 2015.
2. Hvis der sker en ændring af omstændigheder med hensyn til en allerede eksisterende person-konto,
som er en lavværdikonto, som resulterer i, at et eller flere amerikanske indicier som omhandlet i dette
afsnits underpunkt B (1) sættes i forbindelse med kontoen, skal det indberettende danske finansielle insti-
tut behandle kontoen som en amerikansk indberetningspligtig konto, medmindre dette afsnits underpunkt
B (4) finder anvendelse.
3. Med undtagelse af indskudskonti som omhandlet i dette afsnits underpunkt A (4) skal enhver allerede
eksisterende konto, der er identificeret som en amerikansk indberetningspligtig konto i henhold til dette
afsnit, behandles som en amerikansk indberetningspligtig konto i alle efterfølgende år, medmindre konto-
haveren ophører med at være en specificeret amerikansk person.
D. Udvidede undersøgelsesprocedurer for allerede eksisterende person-konti med en saldo eller
værdi, som overstiger 1.000.000 USD pr. den 31. december 2013 eller den 31. december i ethvert
efterfølgende år (højværdikonti)
1. Søgning i elektroniske arkiver. Det indberettende danske finansielle institut skal undersøge elektro-
nisk søgbare data opbevaret af det indberettende danske finansielle institut for hvert af de amerikanske
indicier, som er angivet i dette afsnits underpunkt B (1).
2. Søgning i papirarkiver. Hvis det indberettende danske finansielle instituts elektronisk søgbare data-
baser indeholder felter for og opfanger alle oplysninger som omhandlet i dette afsnits underpunkt D (3),
er der ingen pligt til yderligere søgning i papirarkiver. Hvis de elektroniske databaser ikke opfanger alle
disse oplysninger, skal det indberettende danske finansielle institut, for så vidt angår højværdikonti, også
undersøge de nuværende kundesagsakter og, i det omfang de ikke indgår i de nuværende kundesagsakter,
følgende dokumenter med tilknytning til kontoen, som det indberettende danske finansielle institut har
indhentet inden for de seneste fem år, for hvert af de amerikanske indicier, som omhandlet i dette afsnits
underpunkt B (1):
a) den seneste dokumentation indhentet med hensyn til kontoen;
b) den seneste kontooprettelsesaftale eller -dokumentation;
c) den seneste dokumentation indhentet af det indberettende danske finansielle institut i henhold til
AML/KYC-procedurer eller med andre regulatoriske formål;
d) enhver gældende fuldmagt eller ethvert gældende underskriftsretsskema; og
e) enhver stående instruktion om at overføre midler.
3. Undtagelse, når databaser indeholder tilstrækkelige oplysninger. Et indberettende dansk finan-
sielt institut er ikke forpligtet til at foretage søgningen i papirarkiv som omhandlet i dette afsnits under-
punkt D (2), hvis det indberettende dansk finansielt instituts elektronisk søgbare oplysninger indeholder
følgende:
a) kontohaverens nationalitet eller bopælstatus;
52
b) kontohaverens bopælsadresse og postadresse, som på det aktuelle tidspunkt er registreret hos det ind-
berettende danske finansielle institut;
c) kontohaverens eventuelle telefonnummer eller -numre, som på det aktuelle tidspunkt er registreret
hos det indberettende danske finansielle institut;
d) om der er stående instruktioner om at overføre midler på kontoen til en anden konto (herunder en
konto i en anden filial af det indberettende danske finansielle institut eller et andet finansielt institut),
e) om der er en aktuel c/o-adresse eller opbevaringsadresse for kontohaveren; og
f) om der er nogen fuldmagt eller underskriftsret for kontoen.
4. Forespørgsel til kundeansvarlig om aktuelt kendskab. Ud over søgningerne i elektroniske arkiver
og papirarkiver som omhandlet ovenfor skal det indberettende danske finansielle institut behandle enhver
højværdikonto tildelt en kundeansvarlig (herunder enhver konto lagt sammen med en sådan konto) som
en amerikansk indberetningspligtig konto, hvis den kundeansvarlige har aktuel viden om, at kontohaveren
er en specificeret amerikansk person.
5. Virkning af, at der opdages amerikanske indicier
a) Hvis ingen amerikanske indicier som omhandlet i dette afsnits underpunkt B (1) bliver opdaget i den
udvidede undersøgelse af højværdikonti beskrevet ovenfor, og kontoen ikke er identificeret som ejet
af en specificeret amerikansk person efter dette afsnits underpunkt D (4), er ingen yderligere handling
påkrævet, indtil der sker en ændring i omstændigheder omhandlet i dette afsnits underpunkt E (4).
b) Hvis nogen af de amerikanske indicier som omhandlet i dette afsnits underpunkt B (1) bliver opdaget
i den udvidede undersøgelse af højværdikonti beskrevet ovenfor, eller hvis der sker en efterfølgende
ændring af omstændigheder, som resulterer i, at et eller flere amerikanske indicier sættes i forbindelse
med kontoen, skal det indberettende danske finansielle institut behandle kontoen som en amerikansk
indberetningspligtig konto, medmindre dette afsnits underpunkt B (4) finder anvendelse.
c) Med undtagelse af indskudskonti beskrevet i dette afsnits punkt A (4) skal enhver allerede eksisteren-
de person-konto, som er identificeret som en amerikansk indberetningspligtig konto efter dette afsnit,
behandles som en amerikansk indberetningspligtig konto i alle efterfølgende år, medmindre kontoha-
veren ophører med at være en specificeret amerikansk person.
E. Yderligere procedurer, som finder anvendelse på højværdikonti
1. Hvis en allerede eksisterende person-konto er en højværdikonto pr. den 31. december 2013, skal det
indberettende danske finansielle institut gennemføre de udvidede undersøgelsesprocedurer beskrevet i
dette afsnits punkt D med hensyn til sådanne konti senest den 31. december 2014. Hvis en sådan konto på
grundlag af denne undersøgelse bliver identificeret som en amerikansk indberetningspligtig konto, skal
det indberettende danske finansielle institut indberette de krævede oplysninger om den pågældende konto
med hensyn til 2013 og 2014 i den første indberetning om kontoen. For alle efterfølgende år skal oplys-
ninger om kontoen indberettes på årlig basis.
2. Hvis en allerede eksisterende person-konto ikke er en højværdikonto pr. den 31. december 2013, men
bliver en højværdikonto pr. den sidste dag i et efterfølgende kalenderår, skal det indberettende danske fi-
nansielle institut gennemføre de udvidede undersøgelsesprocedurer beskrevet i dette afsnits punkt D med
hensyn til en sådan konto inden for seks måneder efter den sidste dag i det kalenderår, i hvilket kontoen
bliver en højværdikonto. Hvis en sådan konto på grundlag af denne undersøgelse bliver identificeret som
en amerikansk indberetningspligtig konto, skal det indberettende danske finansielle institut indberette de
krævede oplysninger om den pågældende konto med hensyn til det år, i hvilket den er identificeret som en
amerikansk indberetningspligtig konto, og efterfølgende år på årlig basis.
3. Når et indberettende dansk finansielt institut anvender de udvidede undersøgelsesprocedurer som om-
handlet ovenfor på en højværdikonto, skal det indberettende danske finansielle institut ikke være forplig-
53
tet til at anvende sådanne procedurer igen, bortset fra forespørgsel til den kundeansvarlige som omhandlet
i dette afsnits underpunkt D (4), på den samme højværdikonto i noget efterfølgende år.
4. Hvis der sker en ændring i omstændighederne med hensyn til en højværdikonto, som resulterer i, at et
eller flere amerikanske indicier som omhandlet i dette afsnits underpunkt B (1) sættes i forbindelse med
kontoen, skal det indberettende danske finansielle institut behandle kontoen som en amerikansk indberet-
ningspligtig konto, medmindre dette afsnits underpunkt B (4) finder anvendelse.
5. Et indberettende dansk finansielt institut skal indføre procedurer, som sikrer, at en kundeansvarlig
identificerer enhver ændring i omstændigheder vedrørende en konto. Hvis en kundeansvarlig for eksem-
pel bliver underrettet om, at kontohaveren har en ny postadresse i De Forenede Stater, skal det indberet-
tende danske finansielle institut være forpligtet til at behandle den nye adresse som en ændring i omstæn-
digheder og skal være forpligtet til at indhente den relevante dokumentation fra kontohaveren.
III. Nye person-konti. Følgende regler og procedurer finder anvendelse med henblik på at identificere
amerikansk indberetningspligtige konti blandt konti ejet af personer og oprettet den 1. januar 2014 eller
senere (»nye person-konti«).
A. Konti, hvor der ikke er pligt til undersøgelse, identifikation eller indberetning. Medmindre det
indberettende danske finansielle institut vælger andet, hvor gennemførelsesbestemmelserne i Danmark gi-
ver mulighed for et sådant valg, gælder:
1. Der er ikke pligt til at undersøge, identificere eller indberette en ny person-konto, som er en ind-
skudskonto, som en amerikansk indberetningspligtig konto, medmindre kontosaldoen overstiger 50.000
USD ved udgangen af et kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode.
2. Der er ikke pligt til at undersøge, identificere eller indberette en ny person-konto, som er en forsik-
ringsaftale med kontantværdi, som en amerikansk indberetningspligtig konto, medmindre kontantværdien
overstiger 50.000 USD ved udgangen af et kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode.
B. Andre nye person-konti. Med hensyn til nye person-konti, som ikke er omhandlet i dette afsnits
punkt A, skal det indberettende danske finansielle institut indhente en egenerklæring ved oprettelsen af
kontoen, hvilken kan være en del af kontooprettelsesdokumentationen, og som sætter det indberettende
danske finansielle institut i stand til at fastslå, om kontohaveren er hjemmehørende i De Forenede Stater i
skattemæssig henseende (i denne sammenhæng anses en amerikansk statsborger for at være hjemmehø-
rende i De Forenede Stater i skattemæssig henseende, selv om kontohaveren også er skattemæssigt hjem-
mehørende i et andet land), og bekræfte rimeligheden af en sådan egenerklæring på grundlag af oplysnin-
ger indhentet af det indberettende danske finansielle institut i forbindelse med oprettelse af kontoen, her-
under enhver dokumentation indhentet i henhold til AML/KYC-procedurer.
C. Hvis egenerklæringen fastslår, at kontohaveren er hjemmehørende i De Forenede Stater i skattemæssig
henseende, skal det indberettende danske finansielle institut behandle kontoen som en amerikansk indbe-
retningspligtig konto og indhente en egenerklæring, som omfatter kontohaverens amerikanske skatteyder-
nummer (hvilket kan ske på IRS blanket W-9 eller i anden lignende aftalt form).
D. Hvis der sker en ændring af omstændigheder med hensyn til en ny person-konto, som medfører, at det
indberettende danske finansielle institut får viden om eller grund til at vide, at den oprindelige egenerklæ-
ring er forkert eller upålidelig, kan det indberettende danske finansielle institut ikke basere sig på den op-
rindelige egenerklæring og skal indhente en gyldig egenerklæring, som fastslår, om kontohaveren er ame-
rikansk statsborger eller hjemmehørende i De Forende Stater i skattemæssig henseende. Hvis det indbe-
54
rettende danske finansielle institut ikke er i stand til at indhente en gyldig egenerklæring, skal det indbe-
rettende danske finansielle institut behandle kontoen som en amerikansk indberetningspligtig konto.
IV. Allerede eksisterende enheds-konti. Følgende regler og procedurer finder anvendelse med henblik
på at identificere amerikanske indberetningspligtige konti og konti ført af ikke-deltagende finansielle in-
stitutter blandt allerede eksisterende konti, der føres af enheder (»allerede eksisterende enheds-konti«).
A. Enheds-konti, hvor der ikke er pligt til undersøgelse, identifikation eller indberetning. Medmin-
dre det indberettende danske finansielle institut vælger andet, hvor gennemførelsesbestemmelserne i Dan-
mark giver mulighed for et sådant valg, er der ikke pligt til at undersøge, identificere eller indberette alle-
rede eksisterende enheds-konti med kontosaldi, der ikke overstiger 250.000 USD pr. den 31. december
2013, som amerikansk indberetningspligtige konti, indtil kontosaldoen overstiger 1.000.000 USD.
B. Enheds-konti, der skal undersøges. Allerede eksisterende enheds-konti, der har en kontosaldo eller
værdi, der overstiger 250.000 USD pr. den 31. december 2013, og allerede eksisterende enheds-konti, der
oprindelig ikke overstiger 250.000 USD, men hvor kontosaldoen efterfølgende overstiger 1.000.000
USD, skal undersøges i overensstemmelse med procedurerne i punkt D i dette afsnit.
C. Enheds-konti, hvor indberetning er påkrævet. Med hensyn til allerede eksisterende enheds-konti
beskrevet i punkt B i dette afsnit skal kun konti, der ejes af en eller flere enheder, der er specificerede
amerikanske personer, eller af passive NFFE’er med en eller flere kontrollerende personer, der er ameri-
kanske statsborgere eller hjemmehørende i USA, behandles som amerikansk indberetningspligtige konti.
Herudover skal konti ejet af ikke-deltagende finansielle institutter behandles som konti, for hvilke de
samlede betalinger som beskrevet i aftalens artikel 4, stykke 1, litra b bliver indberettet til den danske
kompetente myndighed.
D. Undersøgelsesprocedurer til identifikation af enheds-konti, hvor indberetning er påkrævet. For
allerede eksisterende enheds-konti beskrevet i punkt B i dette afsnit skal det indberettende danske finan-
sielle institut anvende følgende undersøgelsesprocedurer for at afgøre, om kontoen ejes af en eller flere
specificerede amerikanske personer, af passive NFFE’er med en eller flere kontrollerende personer, som
er amerikanske statsborgere eller hjemmehørende i USA, eller af et ikke-deltagende finansielt institut:
1. Afgøre, om enheden er en specificeret amerikansk person.
a) Undersøge oplysninger, der opbevares ud fra regulatoriske eller kundeforholdsmæssige formål (her-
under information, der indhentes i henhold til AML/KYC-procedurer), for at afgøre, om oplysningen
indikerer, at enheds-kontohaveren er en amerikansk person. I denne henseende skal oplysninger, der
indikerer, at en enhed er en amerikansk person indbefatte amerikansk indregistrerings- eller organise-
ringssted eller en amerikansk adresse.
b) Hvis oplysninger indikerer, at enheds-kontohaveren er en amerikansk person, skal det indberettende
danske finansielle institut behandle kontoen som en amerikansk indberetningspligtig konto, medmin-
dre det indhenter en egenerklæring fra kontohaveren (hvilket kan ske på en IRS-blanket W-8 eller
W-9, eller i anden lignende aftalt form), eller det med rimelighed kan afgøre, at kontohaveren ikke er
en specificeret amerikansk person baseret på oplysninger, der er i dets besiddelse, eller som er offent-
ligt tilgængelige.
2. Afgøre, om en ikke-amerikansk enhed er et finansielt institut.
a) Undersøge oplysninger, der opbevares til regulatoriske eller kundeforholdsmæssige formål (herunder
oplysninger, der indhentes i henhold til AML/KYC-procedurer), for at afgøre, om oplysningerne indi-
kerer, at enheds-kontohaveren er et finansielt institut.
b) Hvis oplysningerne indikerer, at enheds-kontohaveren er et finansielt institut, er kontoen ikke en ame-
rikansk indberetningspligtig konto.
55
3. Afgøre, om et finansielt institut er et ikke-deltagende finansielt institut, for hvilket betalinger er
omfattet af samlet indberetning efter aftalens artikel 4, stykke 1, litra b).
a) Hvis kontohaveren er et dansk finansielt institut eller et andet partnerjurisdiktions finansielt institut,
er der ikke pligt til yderligere undersøgelse, identifikation eller indberetning med hensyn til kontoen,
medmindre andet følger af litra b i dette nummer.
b) Et dansk finansielt institut eller et andet partnerjurisdiktions finansielt institut skal behandles som et
ikke-deltagende finansielt institut, hvis det er identificeret som et sådant af IRS ifølge aftalens artikel
5, stykke 2.
c) Hvis kontohaveren ikke er et dansk finansielt institut eller et andet partnerjurisdiktions finansielt in-
stitut, skal det indberettende danske finansielle institut behandle enheden som et ikke-deltagende fi-
nansielt institut, til hvilket betalinger er indberetningspligtige efter aftalens artikel 4, stykke 1, litra b,
medmindre det indberettende danske finansielle institut:
1) indhenter en egenerklæring (hvilket kan ske på en IRS-blanket W-8 eller i en lignende aftalt form)
fra enheden, om at den er et certificeret skønnet efterretteligt fremmed finansielt institut, en frita-
get retmæssig ejer eller et undtaget fremmed finansielt institut, som disse begreber er defineret i
relevante amerikanske skatteforskrifter; eller
2) for så vidt angår et deltagende fremmed finansielt institut eller et registret skønnet efterretteligt
fremmed finansielt institut, verificerer enhedens FATCA identifikations-nummer på en af IRS of-
fentliggjort liste over fremmede finansielle institutter.
4. Afgøre, om en konto, der ejes af en NFFE, er en amerikansk indberetningspligtig konto. For så
vidt angår en kontohaver af en allerede eksisterende enheds-konto, der ikke er identificeret som enten en
amerikansk person eller et finansielt institut, skal det indberettende danske finansielle institut identificere,
(i) om enheden har kontrollerende personer, (ii) om enheden er en passiv NFFE, og (iii) om nogen af en-
hedens kontrollerende personer er statsborger eller hjemmehørende i USA. Ved afgørelsen heraf skal det
indberettende danske finansielle institut følge vejledningen i underpunkt (a) til (d) i dette nummer i den
rækkefølge, der er mest hensigtsmæssig efter omstændighederne.
a) Med henblik på at fastslå en enheds kontrollerende personer kan et indberettende dansk finansielt in-
stitut basere sig på oplysninger indsamlet og opbevaret efter AML/KYC-procedurerne.
b) Med henblik på at afgøre, om en enhed er en passiv NFFE, skal det indberettende danske finansielle
institut indhente en egenerklæring (hvilket kan ske på en IRS blanket W-8 eller W-9 eller i en lignen-
de aftalt form) fra kontohaveren for at fastslå dennes status, medmindre det har oplysninger i besid-
delse eller oplysninger, der er offentligt tilgængelige, hvoraf det med rimelighed kan afgøre, at enhe-
den er en aktiv NFFE.
c) Med henblik på at afgøre, om en kontrollerende person i en passiv NFFE er statsborger eller hjemme-
hørende i USA i skattemæssig henseende, kan et indberettende dansk finansielt institut basere sig på:
1) oplysninger indsamlet og opbevaret efter AML/KYC-procedurer for så vidt angår en allerede eksi-
sterende enheds-konto, der ejes af en eller flere NFFE’er, med en kontosaldo, der ikke overstiger
1.000.000 USD; eller
2) en egenerklæring (hvilket kan ske på en IRS blanket W-8 eller W-9 eller i en lignende aftalt form)
fra kontohaveren eller sådan kontrollerende person for så vidt angår en allerede eksisterende en-
heds-konto, der ejes af en eller flere NFFE’er med en kontosaldo, der oversiger 1.000.000 USD.
d) Hvis nogen kontrollerende person i en passiv NFFE er statsborger eller hjemmehørende i USA, skal
kontoen behandles som en amerikansk indberetningspligtig konto.
E. Tidspunktet for undersøgelse og yderligere procedurer gældende for allerede eksisterende en-
heds-konti
1. Undersøgelse af allerede eksisterende enheds-konti med en kontosaldo eller værdi, der overstiger
250.000 USD pr. den 31. december 2013, skal være afsluttet senest den 31. december 2015.
56
2. Undersøgelse af allerede eksisterende enheds-konti med en saldo eller værdi, som ikke overstiger
250.000 USD pr. den 31. december 2013, men overstiger 1.000.000 USD pr. den 31. december i et efter-
følgende år, skal være afsluttet inden for seks måneder efter udløbet af det kalenderår, hvor kontosaldoen
overstiger 1.000.000 USD.
3. Hvis der sker en ændring af omstændigheder med hensyn til en allerede eksisterende enheds-konto,
der medfører, at det indberettende danske finansielle institut får viden om eller grund til at vide, at egener-
klæringen eller anden dokumentation knyttet til en konto er forkert eller upålidelig, skal det indberettende
danske finansielle institut omgøre kontoens status i overensstemmelse med procedurerene beskrevet i
punkt D i dette afsnit.
V. Nye enheds-konti. Følgende regler og procedurer finder anvendelse på konti, der ejes af enheder, og
som oprettes fra og med den 1. januar 2014 (»Nye enheds-konti«).
A. Det indberettende danske finansielle institut skal afgøre, om kontohaveren er: (i) en specificeret ame-
rikansk person; (ii) et dansk finansielt institut eller andet partnerjurisdiktions finansielt institut; (iii) et del-
tagende fremmed finansielt institut, et skønnet efterretteligt fremmed finansielt institut, en fritaget ret-
mæssig ejer eller et undtaget fremmed finansielt institut, således som disse begreber er defineret i relevan-
te amerikanske skatteforskrifter; eller (iv) en aktiv NFFE eller en passiv NFFE.
B. Et indberettende dansk finansielt institut kan afgøre, at en kontohaver er en aktiv NFFE, et dansk
finansielt institut, eller andet partnerjurisdiktions finansielt institut, hvis det indberettende danske finan-
sielle institut med rimelighed kan afgøre, at enheden har en sådan status, på grundlag af oplysninger, som
er offentligt tilgængelige, eller som det indberettende danske finansielle institut er i besiddelse af.
C. I alle andre tilfælde skal et indberettende dansk finansielt institut indhente en egenerklæring fra kon-
tohaveren for at fastslå kontohaverens status.
1. Hvis enheds-kontohaveren er en specificeret amerikansk person, skal det indberettende danske fi-
nansielle institut behandle kontoen som en amerikansk indberetningspligtig konto.
2. Hvis enheds-kontohaveren er en passiv NFFE, skal det indberettende danske finansielle institut iden-
tificere de kontrollerende personer som bestemt i henhold til AML/KYC-procedurer og skal afgøre, om
enhver sådan person er statsborger eller hjemmehørende i USA, på grundlag af en egenerklæring fra kon-
tohaveren eller sådan en person. Hvis nogen person er statsborger eller hjemmehørende i USA, skal kon-
toen behandles som en amerikansk indberetningspligtig konto.
3. Hvis enheds-kontohaveren er: (i) en amerikansk person, der ikke er en specificeret amerikansk per-
son; (ii) et dansk finansielt institut eller et andet partnerjurisdiktions finansielt institut, medmindre under-
punkt C (4) i dette afsnit medfører andet; (iii) et deltagende fremmed finansielt institut, et skønnet efter-
retteligt fremmed finansielt institut, en fritaget retmæssig ejer eller et undtaget fremmed finansielt institut,
således som disse begreber er defineret i relevante amerikanske skatteforskrifter; (iv) en aktiv NFFE; eller
(v) en passiv NFFE, hvor ingen af dens kontrollerende personer er statsborgere eller hjemmehørende i De
Forenede Stater, er kontoen ikke en amerikansk indberetningspligtig konto, og ingen indberetning er på-
krævet for så vidt angår denne konto.
4. Hvis enheds-kontohaveren er et ikke-deltagende finansielt institut (herunder et dansk finansielt insti-
tut eller et andet partnerjurisdiktions finansielt institut, som IRS har identificeret som et ikke-deltagende
finansielt institut i henhold til aftalens artikel 5, stykke 2), er kontoen ikke en amerikansk indberetnings-
pligtig konto, men betalinger til kontohaveren skal indberettes som påtænkt i aftalens artikel 4, stykke 1,
litra b.
57
VI. Særlige regler og definitioner. De følgende yderligere regler og definitioner finder anvendelse ved
gennemførelsen af procedurerne for passende omhu beskrevet ovenfor:
A. Tillid til egenerklæringen og dokumentbevis. Et indberettende dansk finansielt institut kan ikke
basere sig på en egenerklæring eller dokumentbevis, hvis det indberettende danske finansielle institut ved
eller har grund til at vide, at egenerklæringen eller dokumentbeviset er forkert eller upålidelig.
B. Definitioner: De følgende definitioner finder anvendelse for så vidt angår dette bilag I.
1. AML/KYC-procedurer. »AML/KYC-procedurer« betyder et dansk finansielt instituts kundeidenti-
fikationsprocedurer efter Danmarks anti-hvidvaskregler eller tilsvarende danske krav, som det indberet-
tende danske finansielle institut er underlagt.
2. NFFE. En »NFFE« betyder enhver ikke-amerikansk enhed, der ikke er et fremmed finansielt institut
som defineret i relevante amerikanske skatteforskrifter, og omfatter også enhver ikke-amerikansk enhed,
som er hjemmehørende i Danmark eller en anden partnerjurisdiktion, og som ikke er et finansielt institut.
3. Passiv NFFE. En »passiv NFFE« betyder enhver NFFE, der ikke er (i) en aktiv NFFE eller (ii) et
indeholdelsespligtigt udenlandsk interessentskab eller en indeholdelsespligtig udenlandsk trust efter rele-
vante amerikanske skatteforskrifter.
4. Aktiv NFFE. En »aktiv NFFE« betyder enhver NFFE, der opfylder ethvert af følgende kriterier:
a) under 50 pct. af NFFE’ens bruttoindkomst for det foregående kalenderår eller anden relevant indbe-
retningsperiode er passiv indkomst, og mindre end 50 pct. af de aktiver, der ejes af NFFE’en i det
foregående kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode, er aktiver, som genererer eller ejes
med henblik på at generere passiv indkomst;
b) aktierne i NFFE’en handles regelmæssigt på et etableret værdipapirmarked, eller NFFE’en er en for-
bundet enhed af en enhed, hvis aktier handles på et etableret værdipapirmarked;
c) NFFE’en er organiseret i et amerikansk territorium, og alle ejerne af modtageren er reelt hjemmehø-
rende i dette amerikanske territorium;
d) NFFE’en er en ikke-amerikansk regering, en regering i et amerikansk territorium, en international or-
ganisation, en ikke-amerikansk pengeudstedende centralbank eller en enhed fuldt ud ejet af en eller
flere af de nævnte;
e) væsentligt alle aktiviteterne i NFFE’en består ni at eje (helt eller delvist) den udestående beholdning
af aktier i, og yde finansiering og tjenesteydelser til, et eller flere datterselskaber, der driver handel
eller forretningsvirksomhed, der ikke er virksomhed i et finansielt institut, bortset fra, at en NFFE ik-
ke er kvalificeret til denne status, hvis NFFE’en fungerer som (eller foregiver at være) en investe-
ringsfond, som f.eks. en private equity fond, venturekapitalfond, leveraged buyout fond eller ethvert
investeringsinstrument, hvis formål er at erhverve eller finansiere selskaber og derefter eje aktieposter
i disse selskaber som anlægsaktiver til investeringsformål;
f) NFFE’en driver endnu ikke forretningsvirksomhed og har ingen tidligere driftshistorie, men investe-
rer kapital i aktiver med det formål at drive en forretningsvirksomhed, der ikke er virksomhed i et
finansielt institut; det er forudsat, at NFFE’en ikke er kvalificeret til denne undtagelse efter den dato,
der ligger 24 måneder efter datoen for den oprindelige organisering af NFFE’en;
g) NFFE’en har ikke været et finansielt institut i de seneste 5 år og er i færd med at afvikle sine aktiver
eller er ved at omorganisere sig med det formål at fortsætte eller genoptage driften i en forretnings-
virksomhed, der ikke er virksomhed i et finansielt institut;
h) NFFE’en er hovedsageligt beskæftiget med finansiering og hedgingtransaktioner med eller for for-
bundne enheder, der ikke er finansielle institutter, og yder ikke finansiering eller hedgingydelser til
nogen enhed, der ikke er en forbundet enhed; det er forudsat, at den gruppe af sådanne tilknyttede
enheder hovedsagelig driver forretningsvirksomhed, der ikke er virksomhed i et finansielt institut;
eller
i) NFFE’en opfylder alle de følgende krav:
58
i. den er etableret og opretholdt i sit hjemland udelukkende til religiøse, velgørende, videnskabeli-
ge, kunstneriske, kulturelle eller uddannelsesmæssige formål;
ii. den er fritaget for indkomstskat i sit hjemland;
iii. den har ingen aktionærer eller medlemmer, der har ejerskab eller retmæssig andel i dens ind-
komst eller aktiver;
iv. den gældende ret i enhedens hjemland eller enhedens stiftelsesdokumenter tillader ikke nogen
del af enhedens indkomst eller aktiver at blive udloddet til, eller anvendt til fordel for, en privat
person eller ikke-velgørende enhed, bortset fra, hvad der følger af udøvelsen af enhedens velgø-
rende aktiviteter, eller som betaling af et rimeligt vederlag for leverede tjenesteydelser, eller
som betaling, der repræsenterer den rimelige markedsværdi af ejendom, som enheden har købt;
og
v. den gældende ret i enhedens hjemland eller enhedens stiftelsesdokumenter kræver, at alle enhe-
dens aktiver ved enhedens likvidation eller opløsning skal udloddes til en statslig enhed eller en
anden non-profit organisation, eller tilfalde regeringen i enhedens hjemland eller enhver politisk
underafdeling deraf.
C. Sammenlægning af kontosaldi og valutaomregningsregler
1. Sammenlægning af person-konti. Med henblik på fastsættelsen af den samlede saldo eller værdi af
konti, der ejes af en fysisk person, er et indberettende dansk finansielt institut forpligtet til at sammenlæg-
ge alle konti ført i det indberettende danske finansielle institut eller tilknyttede enheder, men kun i den
udstrækning det indberettende danske finansielle instituts it-systemer forbinder de pågældende konti til et
dataelement som f.eks. kundenummer eller skatteyder-identifikationsnummer og tillader kontosaldi at bli-
ve sammenlagt. Hver ejer af en konto, der ejes i fællesskab, skal tildeles hele saldoen eller værdien af den
i fællesskab ejede konto ved anvendelsen af de sammenlægningsforpligtelser, der beskrives i dette punkt.
2. Sammenlægning af enheds-konti. Med henblik på fastsættelsen af den samlede saldo eller værdi af
konti, der ejes af en enhed, er et indberettende dansk finansielt institut forpligtet til at tage alle konti i
betragtning, der ejes af enheder, og som er ført af det indberettende danske finansielle institut eller for-
bundne enheder, i det omfang det indberettende danske finansielle instituts it-systemer forbinder de på-
gældende konti til et dataelement, som f.eks. et kundenummer eller skatteyder-identifikationsnummer, og
tillader kontosaldi at blive sammenlagt.
3. Særlig sammenlægningsregel, som gælder for kundeansvarlige. Med henblik på at fastsættelsen
af den samlede saldo eller værdi af konti, der ejes af en person, for at afgøre, om en konto er en højværdi-
konto, er et indberettende dansk finansielt institut også forpligtet til, for så vidt angår enhver konto, som
en kundeansvarlig ved eller har grund til at vide er direkte eller indirekte ejet, kontrolleret eller oprettet
(bortset fra i egenskab af formynder) af den samme person, at sammenlægge alle sådanne konti.
4. Valutakursomregningsregel. Med henblik på fastsættelsen af saldoen eller værdien af konti angivet
i en anden valuta end den amerikanske dollar, skal et indberettende dansk finansielt institut omregne dol-
lar-beløbsgrænser beskrevet i dette bilag I til en sådan valuta ved anvendelse af en offentliggjort spotkurs
fastsat pr. den sidste dag i kalenderåret forud for det år, hvor det indberettende danske finansielle institut
fastsætter saldoen eller værdien.
D. Dokumentationsbevis. Ved anvendelsen af dette bilag I skal hvert af de følgende anses for at være
dokumentationsbeviser:
1. En hjemlandsattest udstedt af en relevant skatteembedsmand i det land, hvor betalingsmodtageren
hævder at være hjemmehørende.
59
2. Med hensyn til en fysisk person, enhver gyldig dokumentation udstedt af et autoriseret myndigheds-
organ (f.eks. en regering, et regeringsorgan eller en kommune), der omfatter personens navn, og som ty-
pisk anvendes til identifikationsformål.
3. Med hensyn til en enhed, enhver gyldig dokumentation udstedt af et autoriseret myndighedsorgan
(f.eks. en regering, et regeringsorgan eller en kommune), der omfatter enhedens navn og enten adressen
på dens hovedkontor i det land (eller amerikanske territorium), hvor den hævder at være hjemmehørende,
eller det land (eller amerikanske territorium), hvor enheden blev registreret eller oprettet.
4. Med hensyn til en konto ført i en jurisdiktion med anti-hvidvaskregler, som er blevet godkendt af IRS
i forbindelse med en QI-aftale (som beskrevet i relevante amerikanske skatteforskrifter), ethvert af doku-
menterne, bortset fra blanket W-8 eller W-9, som der er henvist til i jurisdiktionens tillæg til QI-aftalen til
identifikation af fysiske personer eller enheder.
5. Ethvert årsregnskab, tredjeparts kreditrapport, konkursbegæring eller rapport fra det amerikanske Se-
curities and Exchange Commission.
BILAG II
IKKE-INDBERETTENDE DANSKE FINANSIELLE
INSTITUTTER OG PRODUKTER
Dette bilag II kan opdateres ved gensidig aftale indgået mellem de kompetente myndigheder i Danmark
og De Forenede Stater: (1) for at medtage yderligere enheder, konti og produkter, som er forbundet med
lav risiko for at blive benyttet af amerikanske personer til at unddrage amerikansk skat, og som har tilsva-
rende karakteristika som de enheder, konti og produkter, der er nævnt i dette bilag II på datoen for ikraft-
trædelsen af aftalen, eller (2) for at fjerne enheder, konti og produkter, som på grund af ændringer i om-
stændigheder ikke længere er forbundet med lav risiko for at blive benyttet af amerikanske personer til at
unddrage amerikansk skat. Procedurer til at opnå sådan gensidig aftale kan medtages i den gensidige afta-
le beskrevet i aftalens artikel 6, stykke 3.
I. Fritagne retmæssige ejere. Følgende kategorier af institutter er ikke-indberettende danske finansielle
institutter, som behandles som fritagne retmæssige ejere ved anvendelsen af paragraf 1471 i den ameri-
kanske Internal Revenue Code:
A. Myndighedsenheder
● Den danske regering, enhver politisk underafdeling af den danske regering eller enhver myndighed el-
ler virksomhed fuldt ud ejet af en eller flere af de førnævnte.
B. Nationalbanken
● Danmarks Nationalbank
C. Pensionskasser
● Enhver pensionskasse oprettet i Danmark og beskrevet i artikel 22, stykke 2, litra e, (begrænsning af
overenskomstfordele) i protokol underskrevet i København den 2. maj 2006 til ændring af Overens-
komsten mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater til und-
gåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, un-
derskrevet den 19. august 1999.
II. Skønnet efterrettelige finansielle institutter
A. Følgende kategorier af institutter er ikke-indberettende danske finansielle institutter, der behandles
som skønnet efterrettelige fremmede finansielle institutter, som anses for efterrettelige ved anvendelse af
paragraf 1471 i den amerikanske Internal Revenue Code:
60
1. Små finansielle institutter med et lokalt kundeunderlag
A. Et dansk finansielt institut, som opfylder alle de følgende krav:
a) Det finansielle institut skal være godkendt og reguleret i henhold til dansk lovgivning;
b) Det finansielle institut skal være uden faste forretningssteder uden for Danmark;
c) Det finansielle institut må ikke søge at tiltrække kontohavere uden for Danmark. I denne forbindelse
skal et finansielt institut ikke anses for at have søgt at tiltrække kontohavere uden for Danmark, blot
fordi det har en hjemmeside, forudsat at hjemmesiden ikke specifikt angiver, at det finansielle institut
tilbyder konti eller tjenesteydelser til ikke-hjemmehørende eller på anden måde er rettet mod eller sø-
ger at tiltrække amerikanske kunder;
d) Det finansielle institut skal være forpligtet efter dansk skattelovgivning til at foretage enten indberet-
ning eller indeholdelse af kildeskat med hensyn til konti, hvor ejeren er hjemmehørende i Danmark;
e) For mindst 98 procent af værdien af de konti, der er ført af det finansielle institut, skal ejerne være
hjemmehørende (herunder enheder, som er hjemmehørende) i Danmark eller en anden medlemsstat i
den Europæiske Union;
f) Med forbehold for underpunkt 1(g) nedenfor fører det finansielle institut fra og med den 1. januar
2014 ikke konti for: (i) nogen specificeret amerikansk person, som ikke er hjemmehørende i Danmark
(herunder en amerikansk person, som var hjemmehørende i Danmark, da kontoen blev oprettet, men
efterfølgende ophører med at være hjemmehørende i Danmark), (ii) et ikke-deltagende finansielt in-
stitut, eller (iii) nogen passiv NFFE med kontrollerende personer, som er amerikanske statsborgere
eller hjemmehørende i De Forenede Stater;
g) Senest den 1. januar 2014 skal det finansielle institut indføre politikker og procedurer for at kontrolle-
re, om det fører nogen konto ejet af personer som omhandlet i underpunkt 1(f), og hvis en sådan kon-
to opdages, skal det finansielle institut indberette den pågældende konto, som om det finansielle insti-
tut var et indberettende dansk finansielt institut, eller lukke den pågældende konto;
h) Senest den 1. januar 2014 skal det finansielle institut indføre politikker og procedurer for at kontrolle-
re, om det fører nogen konto ejet af personer som omhandlet i underpunkt 1(f), og hvis en sådan kon-
to opdages, skal det finansielle institut indberette den pågældende konto, som om det finansielle insti-
tut var et indberettende dansk finansielt institut, eller lukke den pågældende konto;
i) Hver forbundet enhed af et finansielt institut skal være registreret eller oprettet i Danmark og skal
opfylde kravene fastsat i dette punkt; og
j) Det finansielle institut må ikke have politikker eller praksis, som diskriminerer imod oprettelse eller
førelsen af konti for personer, som er specificerede amerikanske personer, og som er hjemmehørende
i Danmark.
B. Visse kollektive investeringsinstrumenter
I tilfælde af en investeringsenhed, som er et kollektivt investeringsinstrument reguleret i den danske
lovgivning, gælder følgende:
a) hvis alle andelene i det kollektive investeringsinstrument (herunder andele i gæld, som overstiger
50.000 USD) er ejet af eller gennem et eller flere finansielle institutter, som ikke er ikke-deltagende
finansielle institutter, vil sådanne kollektive investeringsinstrumenter blive behandlet som skønnet ef-
terrettelige finansielle institutter ved anvendelsen af paragraf 1471 i den amerikanske Internal Reve-
nue Code, og indberetningspligterne for enhver investeringsenhed (bortset fra et finansielt institut,
gennem hvilket andele i det kollektive investeringsinstrument er ejet) vil blive anset for opfyldt med
hensyn til andele i det kollektive investeringsinstrument; eller
b) hvis det kollektive investeringsinstrument ikke er omfattet af punkt (a), og hvis de oplysninger, der
kræves indberettet af det kollektive investeringsinstrument i henhold til aftalen med hensyn til andele
i det kollektive investeringsinstrument, indberettes af det kollektive investeringsinstrument eller en
anden investeringsenhed, vil indberetningspligterne i overensstemmelse med aftalens artikel 3, stykke
61
5, for alle andre investeringsenheder, som har pligt til at indberette om andelene i det kollektive inve-
steringsinstrument, blive anset for opfyldt med hensyn til sådanne andele.
C. Velgørende organisationer
● Almenvelgørende foreninger, fonde, stiftelser, og institutioner omfattet af ligningslovens § 8 A.
D. Boligfællesskaber
● Andelsboligforeninger som defineret i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (§§ 1
og 1 a i lovbekendtgørelse nr. 1716 af 16. december 2010).
● Ejerforeninger som defineret i lov om ejerlejligheder (§ 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 1713 af 16.
december 2010).
● Almene boligselskaber som defineret i og oprettet efter almenboligloven (§ 1 i lovbekendtgørelse nr.
884 af 10. august 2011).
III. Fritagne produkter. Følgende kategorier af konti og produkter oprettet i Danmark og ført af et dansk
finansielt institut skal ikke behandles som finansielle konti og skal derfor ikke være amerikansk indberet-
ningspligtige konti eller konti ejet af et ikke-deltagende finansielt institut i henhold til aftalen:
A. Visse pensionskonti og produkter
● Pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.
● Selvpensioneringskonti som defineret i pensionsbeskatningslovens § 51.
B. Visse andre skattebegunstigede konti eller produkter
● Boligsparekontrakter oprettet i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 26 af 12. januar 2005.
● Boligopsparingskonti oprettet i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 107 af 21. februar 2005.
● Børneopsparingskonti oprettet i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november
2011.
● Uddannelseskonti oprettet i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 769 af 17. september 1993.
AFTALEMEMORANDUM VEDRØRENDE AFTALEN MELLEM REGERINGEN I KONGERIGET
DANMARK OG REGERINGEN I AMERIKAS FORENEDE STATER TIL FORBEDRING AF EF-
TERRETTELIGHED VEDRØRENDE INTERNATIONAL BESKATNING OG TIL GENNEMFØREL-
SE AF LOVGIVNING OM EFTERRETTELIGHED VEDRØRENDE BESKATNING AF KONTI I UD-
LANDET
Ved underskrivelsen i dag af aftalen mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Ameri-
kas Forenede Stater til forbedring af efterrettelighed vedrørende international beskatning og til gennemfø-
relse af lovgivning om efterrettelighed vedrørende beskatning af konti i udlandet (herefter aftalen) ønsker
repræsentanterne for Kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater at bekræfte deres forståelse af
følgende:
Med henvisning til stykke 1 i artikel 1 (Definitioner) i aftalen er der enighed om, at for så vidt angår
værdipapirer registreret i en dansk værdipapircentral som defineret i værdipapirhandelslovens kapitel 21,
som ejes af eller gennem et eller flere andre finansielle institutter, skal de relevante finansielle konti be-
handles som ejet af sådanne andre finansielle institutter, og sådanne andre finansielle institutter vil være
ansvarlige for enhver indberetning, der er påkrævet med hensyn til sådanne finansielle konti. Uanset det
foranstående kan værdipapircentralen indberette på vegne af sådanne andre finansielle institutter i over-
ensstemmelse med aftalens artikel 5, stykke 3.
62
Udfærdiget i Paris, i to eksemplarer, den 15. november 2012.
For Kongeriget Danmarks regering
Ivar Nordland
For Amerikas Forenede Staters regering
Manal Corwin
63
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1264 af 31. oktober 2013, som ændret ved § 8 i lov
nr. 118 af 7. februar 2012, § 3 i lov nr. 926 af 18.
september 2012, § 1 i lov nr. 1354 af 21. december
2012 og § 10 i lov nr. 649 af 12. juni 2013, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 5. Har den selvangivelsespligtige ikke selvangi-
vet rettidigt, betales et skattetillæg på 200 kr., for
hver dag selvangivelsesfristen overskrides, dog
højst på 5000 kr. i alt. Fra skattetillægget efter 1.
pkt. gøres der følgende undtagelser:
1) For fysiske personer, der har fået tilsendt en
årsopgørelse efter regler fastsat af skatteministeren
i medfør af § 1, stk. 5, eller oplysninger om indbe-
rettede tal til brug for årsopgørelsen, jf. § 1, stk. 6,
og som ikke efter § 4, stk. 1, nr. 2, har anmodet om
i stedet at modtage en selvangivelse, beregnes ikke
noget skattetillæg. Tilsvarende gælder personer,
som alene har fået tilsendt oplysninger om indbe-
rettede tal til brug for årsopgørelsen.
2)-3) ---
Stk. 2 og 3. ---
1. § 5, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ophæves.
§ 8 K. Told- og skatteforvaltningen kan meddele
den oplysningspligtige de oplysninger, der er nød-
vendige til opfyldelse af indberetningspligten efter
§§ 8 B, 8 F, 8 H, 8 P, 8 Q, 8 S, 8 T og 8 U.
2. I § 8 K, stk. 1, og § 8 L, stk. 1, ændres »og 8 U«
til: », 8 U og regler udstedt i medfør af § 8 Å«.
Stk. 2. ---
§ 8 L. Told- og skatteforvaltningen fører register
over indberetningspligtige som nævnt i §§ 7 A, 8
H, 8 P, 8 Q, 8 S, 8 T og 8 U.
Stk. 2. ---
3. Efter § 8 Ø indsættes:
»§ 8 Å. Skatteministeren kan fastsætte regler om,
at finansielle institutter årligt skal foretage indbe-
retning til told- og skatteforvaltningen om finansi-
elle konti med angivelse af følgende oplysninger:
64
1) Navn, adresse, cpr-, cvr- eller SE-nummer og
udenlandske identifikationsnumre samt andre iden-
tifikationsoplysninger vedrørende kontohavere og
oplysning om, hvilke lande eller områder disse er
knyttet til. Er kontohaver en juridisk person med en
eller flere kontrollerende personer, kan indberet-
ningspligten tillige omfatte tilsvarende oplysninger
vedrørende enhver sådan kontrollerende person.
2) Kontonummer, eller hvad der til praktiske for-
mål svarer dertil, hvis et kontonummer ikke findes.
3) Navn og identifikationsnumre på det indberet-
tende finansielle institut, herunder identifikations-
numre udstedt af udenlandske myndigheder.
4) Den finansielle kontos saldo eller værdi, her-
under, for så vidt angår en forsikringsaftale med
kontantværdi eller annuitetsaftale, kontantværdien
eller tilbagekøbsværdien ved udløbet af det rele-
vante kalenderår eller umiddelbart før lukningen,
hvis kontoen er lukket i løbet af kalenderåret.
5) For så vidt angår forvaltningskonti:
a) Det samlede bruttobeløb af renter, det samlede
bruttobeløb af udbytter og det samlede bruttobeløb
af anden indkomst genereret med hensyn til de ak-
tiver, der findes på kontoen, når beløbene er betalt
til eller tilskrevet kontoen eller er betalt eller tilskre-
vet med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret.
b) Det samlede bruttoafkast ved salg eller indløs-
ning af værdier, der er betalt til eller tilskrevet kon-
toen i løbet af kalenderåret, når det indberettende
finansielle institut har optrådt som repræsentant for
kontohaveren i forbindelse med salget eller indløs-
ningen.
6) For så vidt angår indskudskonti det samlede
bruttobeløb af renter betalt til eller tilskrevet kon-
toen i løbet af kalenderåret.
7) For så vidt angår konti, som ikke er omfattet af
nr. 5 eller 6, det samlede bruttobeløb betalt til eller
godskrevet kontohaveren med hensyn til kontoen i
løbet af kalenderåret, for hvilket det indberettende
finansielle institut er betalings- eller godskrivnings-
forpligtet, herunder det samlede beløb af eventuelle
indløsningsbeløb betalt til kontohaveren i løbet af
kalenderåret.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om,
at finansielle institutter tillige skal indberette nav-
nene på nærmere angivne finansielle institutter,
hvortil de har foretaget betalinger, og det samlede
beløb af sådanne betalinger til hvert af disse.
65
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om
procedurer ved indberetningspligtige finansielle in-
stitutters identifikation og indberetning af finansiel-
le konti, jf. stk. 1, og betalinger til nærmere angiv-
ne finansielle institutter, jf. stk. 2. Herunder kan
skatteministeren fastsætte regler om afgivelse af
egenerklæringer i forbindelse med disse procedu-
rer.
Stk. 4. Finansielle institutter kan indeholde uden-
landsk kildeskat ved betalinger til andre finansielle
institutter til overholdelse af forpligtelser indeholdt
i en aftale indgået mellem Danmark og det pågæl-
dende land eller område.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om,
at finansielle institutter, som foretager eller funge-
rer som mellemmand for en udenlandsk kildeskatte-
pligtig betaling til andre finansielle institutter, skal
videregive de oplysninger til det umiddelbart for-
udgående led i betalingskæden, som er nødvendige
for, at indeholdelse og indberetning kan ske vedrø-
rende en sådan betaling.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om,
at den, der opretter en finansiel konto i et finansielt
institut, skal oplyse det finansielle institut om kon-
tohaveres og eventuelle kontrollerende personers
cpr-, cvr- eller SE-numre og udenlandske identifi-
kationsnumre samt give andre oplysninger, der er
nødvendige til identifikation af kontohavere og
eventuelle kontrollerende personer. Skatteministe-
ren kan fastsætte regler om pligt for finansielle insti-
tutter til at indhente og for kontohavere til at med-
dele de finansielle institutter de i 1. pkt. nævnte op-
lysninger for eksisterende konti.«
§ 9. Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestem-
melserne i § 3 A, stk. 1-4 og 6 og 7, § 6, stk. 1-3, §
6 A, stk. 2, § 6 B, §§ 7 F-7 H, § 7 K, §§ 8 A-8 G, §
8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P, stk. 1, § 8 Q, stk. 1, § 8
S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 8 X, stk.
1, § 10, § 10 A, stk. 1-3, § 10 B, stk. 1 og 2, § 10 E,
stk. 1, § 11 A, stk. 4-6, § 11 B, stk. 4, 5 og 8, § 11
C, stk. 3-5, og § 11 D afgør told- og skatteforvalt-
ningen, hvorvidt vedkommende er pligtig dertil, og
kan om fornødent fremtvinge pligtens efterkom-
melse ved pålæg af en daglig bøde.
Stk. 2. ---
4. I § 9, stk. 1, indsættes efter »§ 8 X, stk. 1,«:
»regler udstedt i medfør af § 8 Å, stk. 1-3,«.
§ 9 A. ---
66
Stk. 2. ---
Stk. 3. Har den indberetningspligtige efter §§ 7 F,
7 G, 7 K, 8 A, 8 B, 8 E, 8 F, 8 H, 8 P, 8 Q, 8 T, 8
U, 8 V, 8 X, stk. 1, 8 Æ, 8 Ø, 9 B, 10, 10 A, § 10
B, § 10 E eller § 11 G forsøgt indberetning, og har
told- og skatteforvaltningen meddelt den indberet-
ningspligtige, at indberetningen ønskes genindberet-
tet som følge af fejl el.lign., skal den indberetnings-
pligtige foretage genindberetning inden en frist,
som meddeles af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4-5. ---
5. I § 9 A, stk. 3, indsættes efter »8 Ø,«: »regler ud-
stedt i medfør af 8 Å, stk. 1 eller 2,«.
§ 14. Med samme straf som anført i § 13 straffes
den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved
kontrollen med skatteligningen og skatteberegnin-
gen.
Stk. 2. Den, der, uden at forholdet omfattes af stk.
1, forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader ret-
tidigt at opfylde en pligt, der påhviler ham i medfør
af§ 3 A, stk. 1-4 og 6 og 7, § 6, stk. 1-3, § 6 A, § 6
B, § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 G, § 7 H, § 7 J, §§ 8
A-8 H, stk. 1-4, § 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 P, stk. 1, 2,
4 og 5, § 8 Q, stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8 S, § 8 T,
stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 8 X, § 9 A, § 9 B, §
10, § 10 A, stk. 1-3, § 10 B, stk. 1 og 2, § 10 E, stk.
1, eller § 11, straffes med bøde.
6. I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 8 X,«: »regler
udstedt i medfør af § 8 Å, stk. 1-3,«.
§ 2
I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
752 af 10. juni 2013, foretages følgende ændringer:
§ 9. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Afgiftsbeløb på under 50 kr. udbetales ik-
ke.
1. § 9, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4
§ 20. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Afgiftsbeløb på under 50 kr. udbetales ik-
ke.
2. § 20, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
§ 3
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som
67
ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 722 af 25. juni 2010
og senest ved § 2 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, fore-
tages følgende ændring:
§ 9 d. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Afgiftsgodtgørelse under 500 kr. udbetales
ikke. Afgiftsgodtgørelse kan dog uanset beløbet
størrelse modregnes i skyldig afgift.
1. § 9 d, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
§ 4
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 56 af 29. januar 2008, som ændret
senest ved § 1 i lov nr. 924 af 18. september 2012,
foretages følgende ændring:
§ 24. Afgiftspligtige varer, der af registrerede
virksomheder leveres til udlandet, er fritaget for af-
gift. Told- og skatteforvaltningen kan meddele be-
villing til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtige-
de varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet.
Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.
1. § 24, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 5
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som ændret
senest ved § 4 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 8. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs-
og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godt-
gørelse. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.
Skatteministeren kan endvidere fastsætte de nær-
mere regler for opgørelse og afregning af afgiften
efter stk. 2. Skatteministeren kan endvidere fastsæt-
te nærmere regler for valg og godkendelse af refe-
renceværk som nævnt i stk. 2.
1. § 8, stk. 7, 2. pkt., ophæves.
§ 12. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomhe-
den foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter
merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalin-
gen ikke kan ske ved modregning, udbetales belø-
2. § 12, stk. 7, 3. pkt., ophæves.
68
bet til virksomheden efter reglerne i § 12 i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. Afgiftsbeløb
på under 50 kr. udbetales ikke.
§ 6
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1292 af 17. november
2010, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 903 af 4.
juli 2013, foretages følgende ændring:
§ 9. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomhe-
den foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter
merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalin-
gen ikke kan ske ved modregning, udbetales belø-
bet til virksomheden efter reglerne i § 12 i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. Afgiftsbeløb
på under 50 kr. udbetales ikke.
1. § 9, stk. 8, 3. pkt., ophæves.
§ 7
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 1. april 2011,
som ændret senest ved § 6 i lov nr. 903 af 4. juli
2013, foretages følgende ændringer:
§ 4 b. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Hvis overgang til forbrug og betaling af af-
gift af varer er sket her i landet, men varerne efter-
følgende transporteres til et andet EU-land med
henblik på erhvervsmæssig oplægning eller fjern-
salg af varerne i det andet EU-land som bestem-
melsesland, godtgør eller eftergiver told- og skatte-
forvaltningen efter anmodning afgift, der er blevet
betalt her i landet. Det er en betingelse for godtgø-
relse af afgift efter 1. pkt., at det dokumenteres
over for told- og skatteforvaltningen, at afgiften er
blevet betalt i det andet EU-land, og at reglerne i
det andet EU-land, der svarer til stk. 6, nr. 1 og 2,
og § 14, stk. 3, er opfyldt ved fjernsalg af varer i
dette andet EU-land. Afgiftsbeløb under 50 kr. ud-
betales ikke.
1. § 4 b, stk. 7, 3. pkt., ophæves.
§ 9. ---
Stk. 2-9. ---
69
Stk. 10. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs-
og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godt-
gørelse samt tilskud og betinge afgiftsfriheden af et
årligt mindsteforbrug. Afgiftsbeløb under 50 kr.
udbetales ikke. Skatteministeren kan endvidere
fastsætte de nærmere regler for opgørelse og afreg-
ning af afgiften efter stk. 2 og 3. Skatteministeren
kan endvidere fastsætte nærmere regler for valg og
godkendelse af referenceværk som nævnt i stk. 2.
2. § 9, stk. 10, 2. pkt., ophæves.
§ 10. ---
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen fastsætter
regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsgodtgø-
relse efter stk. 1. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbeta-
les ikke.
3. § 10, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
§ 31. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Hvis det inden udløbet af en periode på 3
år fra den dato, hvor varetransporten begyndte efter
§ 15, stk. 3, dokumenteres, at uregelmæssigheden
faktisk har været opstået i et andet EU-land, godt-
gør eller eftergiver told- og skatteforvaltningen af-
gift af varer, der er blevet betalt her i landet efter
stk. 2, 2. eller 3. pkt., når det over for told- og skat-
teforvaltningen er dokumenteret, at afgift af varer-
ne er blevet betalt i det pågældende andet EU-land.
Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.
4. § 31, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
§ 32. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis der er betalt afgift af varer her i lan-
det som følge af uregelmæssighed ved varetrans-
porten efter stk. 1 og 2 og det dokumenteres inden
udløbet af en periode på 3 år fra datoen for anskaf-
felsen af varerne, at uregelmæssigheden faktisk har
været opstået eller konstateret i et andet EU-land,
godtgør eller eftergiver told- og skatteforvaltningen
efter anmodning afgift af varerne, når det over for
told- og skatteforvaltningen er dokumenteret, at af-
gift af varerne er blevet betalt i det pågældende an-
det EU-land. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales
ikke.
5. § 32, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 8
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1127 af 23. september 2013, som ændret ved § 1 i
70
lov nr. 513 af 7. juni 2006 og § 14 i lov nr. 1354 af
21. december 2012, foretages følgende ændring:
§ 9.
Stk. 2.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte varemodtagere skal
indbetale afgiften til told- og skatteforvaltningen
senest samtidig med indsendelsen af de i stk. 1 og 2
nævnte angivelser. Udgør afgiften under 50 kr. kan
indbetaling undlades. § 3, stk. 2, og §§ 5-7 og § 8,
nr. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
1. § 9, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 9
I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 57 af 30. januar 2008, som ændret
bl.a. ved lov nr. 594 af 18. juni 2012 og senest ved
§ 2 i lov nr. 277 af 19. marts 2013, foretages føl-
gende ændring:
§ 15. Ved returnering af afgiftsberigtigede varer
til den registrerede virksomhed, der har leveret va-
ren, ydes der godtgørelse af den erlagte afgift, så-
fremt køberen godtgøres varens pris indbefattet af-
giften. Afgiftsgodtgørelse kan kun ske med et be-
løb svarende til afgiften beregnet efter den på retur-
neringstidspunktet gældende afgiftssats. Afgiftsbe-
løb på under 50 kr. udbetales ikke.
1. § 15, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 10
I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1239 af 22. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 2
i lov nr. 1385 af 21. december 2009 og senest ved §
18 i lov nr. 1354 af 21. december 2012, foretages
følgende ændringer:
§ 8. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Hvis overgang til forbrug og betaling af af-
gift af varer er sket her i landet, men varerne efter-
følgende transporteres til et andet EU-land med
henblik på erhvervsmæssig oplægning eller fjern-
salg af varerne i det andet EU-land som bestem-
melsesland, godtgør eller eftergiver told- og skatte-
forvaltningen efter anmodning afgift, der er blevet
betalt her i landet. Det er en betingelse for godtgø-
relse af afgift efter 1. pkt., at det dokumenteres
1. § 8, stk. 7, 3. pkt., ophæves.
71
over for told- og skatteforvaltningen, at afgiften er
blevet betalt i det andet EU-land, og at reglerne i
det andet EU-land, der svarer til stk. 6, nr. 1 og 2,
og § 20, stk. 4, er opfyldt ved fjernsalg af varer i
dette andet EU-land. Afgiftsbeløb under 50 kr. ud-
betales ikke.
§ 15. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Virksomheder kan få godtgjort afgift, der
er betalt her i landet af varer, hvis virksomheden
har leveret varerne til udlandet. Afgiftsbeløb under
50 kr. godtgøres ikke.
2. § 15, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
§ 33 b. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Hvis det inden udløbet af en periode på 3
år fra den dato, hvor varetransporten begyndte efter
§ 20 a, stk. 3, dokumenteres, at uregelmæssigheden
faktisk har været opstået i et andet EU-land, godt-
gør eller eftergiver told- og skatteforvaltningen af-
gift af varer, der er blevet betalt her i landet efter
stk. 2, 2. eller 3. pkt., når det over for told- og skat-
teforvaltningen er dokumenteret, at afgift af varer-
ne er blevet betalt i det pågældende andet EU-land.
Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.
3. § 33 b, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
§ 34. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis der er betalt afgift af varer her i lan-
det som følge af uregelmæssighed ved varetrans-
porten efter stk. 1 og 2 og det dokumenteres inden
udløbet af en periode på 3 år fra datoen for anskaf-
felsen af varerne, at uregelmæssigheden faktisk har
været opstået eller konstateret i et andet EU-land,
godtgør eller eftergiver told- og skatteforvaltningen
efter anmodning afgift af varerne, når det over for
told- og skatteforvaltningen er dokumenteret, at af-
gift af varerne er blevet betalt i det pågældende an-
det EU-land. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ik-
ke.
4. § 34, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 11
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr.
78 af 8. februar 2006, som ændret senest ved § 6 i
lov nr. 1353 af 21. december 2012, foretages føl-
gende ændring:
72
§ 9. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Afgiftsgodtgørelse under 500 kr. udbetales
ikke. Afgiftsgodtgørelse kan dog, uanset beløbets
størrelse, modregnes i skyldig svovlafgift.
1. § 9, stk. 8, ophæves.
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 8 og 9.
§ 12
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635
af 21. august 1998, som ændret bl.a. ved § 3 i lov
nr. 1385 af 21. december 2009 og senest ved § 19 i
lov nr. 1354 af 21. december 2012, foretages føl-
gende ændringer:
§ 10 a. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Hvis overgang til forbrug og betaling af af-
gift af varer, der er omfattet af § 7, er sket her i lan-
det, men varerne efterfølgende transporteres til et
andet EU-land med henblik på erhvervsmæssig op-
lægning eller fjernsalg af varerne i det andet EU-
land som bestemmelsesland, godtgør eller eftergi-
ver told- og skatteforvaltningen efter anmodning
afgift, der er blevet betalt her i landet. Det er en be-
tingelse for godtgørelse af afgift efter 1. pkt., at det
dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen,
at afgiften er blevet betalt i det andet EU-land, og
at reglerne i det andet EU-land, der svarer til stk. 6,
nr. 1 og 2, og § 18, stk. 2, er opfyldt ved fjernsalg
af varer i dette andet EU-land. Afgiftsbeløb under
50 kr. udbetales ikke.
1. § 10 a, stk. 7, 3. pkt., ophæves.
§ 29. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Virksomheder kan få godtgjort afgift, der
er betalt her i landet af varer omfattet af § 7, hvis
virksomheden har leveret varerne til udlandet. Af-
giftsbeløb under 50 kr. godtgøres ikke.
2. § 29, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
§ 34. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Hvis det inden udløbet af en periode på 3
år fra den dato, hvor varetransporten begyndte efter
§ 19, stk. 3, dokumenteres, at uregelmæssigheden
faktisk har været opstået i et andet EU-land, godt-
gør eller eftergiver told- og skatteforvaltningen af-
3. § 34, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
73
gift af varer, der er blevet betalt her i landet efter
stk. 2, 2. eller 3. pkt., når det over for told- og skat-
teforvaltningen er dokumenteret, at afgift af varer-
ne er blevet betalt i det pågældende andet EU-land.
Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.
§ 35. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis der er betalt afgift af varer her i lan-
det som følge af uregelmæssighed ved varetrans-
porten efter stk. 1 og 2 og det dokumenteres inden
udløbet af en periode på 3 år fra datoen for anskaf-
felsen af varerne, at uregelmæssigheden faktisk har
været opstået eller konstateret i et andet EU-land,
godtgør eller eftergiver told- og skatteforvaltningen
efter anmodning afgift af varerne, når det over for
told- og skatteforvaltningen er dokumenteret, at af-
gift af varerne er blevet betalt i det pågældende an-
det EU-land. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales
ikke.
4. § 35, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 13
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 13.
september 2005, som ændret senest ved lov nr.
1558 af 21. december 2010, foretages følgende æn-
dring:
§ 30. Afregningsperioden for told og merværdiaf-
gift af varer, der indføres i erhvervsmæssigt øjemed
af varemodtagere, der er registreret efter § 29, er
kalendermåneden. Told og merværdiafgift af varer,
der er fortoldet i afregningsperioden, skal indbeta-
les til told- og skatteforvaltningen senest den 16. i
måneden efter afregningsperioden. Udgør tolden
under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.
1. § 30, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 14
I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013, som ændret
ved § 8 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foreta-
ges følgende ændring:
§ 9. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomhe-
den foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter
1. § 9, stk. 5, 3. pkt., ophæves.
74
merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalin-
gen ikke kan ske ved modregning, udbetales belø-
bet til virksomheden efter reglerne i § 12 i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. Afgiftsbeløb
på under 50 kr. udbetales ikke.
§ 15
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1062 af 26. august 2013, foretages følgende æn-
dringer:
§ 6 a. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Hvis overgang til forbrug og betaling af af-
gift af varer er sket her i landet, men varerne efter-
følgende transporteres til et andet EU-land med
henblik på erhvervsmæssig oplægning eller fjern-
salg af varerne i det andet EU-land som bestem-
melsesland, godtgør eller eftergiver told- og skatte-
forvaltningen efter anmodning afgift, der er blevet
betalt her i landet. Det er en betingelse for godtgø-
relse af afgift efter 1. pkt., at det dokumenteres
over for told- og skatteforvaltningen, at afgiften er
blevet betalt i det andet EU-land, og at reglerne i
det andet EU-land, der svarer til stk. 6, nr. 1 og 2,
og § 14, stk. 2, er opfyldt ved fjernsalg af varer i
dette andet EU-land. Afgiftsbeløb under 50 kr. ud-
betales ikke.
1. § 6 a, stk. 7, 3. pkt., ophæves.
§ 11. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Virksomheder kan få godtgjort afgift, der
er betalt her i landet af varer, hvis virksomheden
har leveret varerne til udlandet. Afgiftsbeløb under
50 kr. godtgøres ikke.
2. § 11, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
§ 29. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Hvis det inden udløbet af en periode på 3
år fra den dato, hvor varetransporten begyndte efter
§ 15, stk. 3, dokumenteres, at uregelmæssigheden
faktisk har været opstået i et andet EU-land, godt-
gør eller eftergiver told- og skatteforvaltningen af-
gift af varer, der er blevet betalt her i landet efter
stk. 2, 2. eller 3. pkt., når det over for told- og skat-
teforvaltningen er dokumenteret, at afgift af varer-
3. § 29, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
75
ne er blevet betalt i det pågældende andet EU-land.
Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.
§ 30. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis der er betalt afgift af varer her i lan-
det som følge af uregelmæssighed ved varetrans-
porten efter stk. 1 og 2 og det dokumenteres inden
udløbet af en periode på 3 år fra datoen for anskaf-
felsen af varerne, at uregelmæssigheden faktisk har
været opstået eller konstateret i et andet EU-land,
godtgør eller eftergiver told- og skatteforvaltningen
efter anmodning afgift af varerne, når det over for
told- og skatteforvaltningen er dokumenteret, at af-
gift af varerne er blevet betalt i det pågældende an-
det EU-land. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales
ikke.
4. § 30, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 16
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
76