Orientering om to notater om forlænget afskrivningsperiode ved reinvesteringer og forventninger til støttesats til afskrevne værker

Side 1/3
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
Notat
Støtte til elproduktion fra biomasse: Forlængelse af
støtteperiode ved reinvesteringer
Lovforslaget om udfasning af 15-øren til elproduktion ved afbrænding af biomasse
(L78) fastlægger støtteperioderne for eksisterende værker til 15 år for ombyggede
anlæg og 20 år for anlæg etableret som biomasseanlæg.
Der er imidlertid anlæg, som inden for de seneste år har reinvesteret større beløb i
deres anlæg, selv om de er etableret eller konverteret for en del år siden. Disse
senere investeringer vil ikke nødvendigvis være afskrevet, når anlægget har
opbrugt sin støtteperiode på 15/20 år.
For at tage højde for disse reinvesteringer, er der efter høring af lovforslaget indsat
en mulighed for at forlænge støtteperioden for de anlæg, som de senere år har
reinvesteret i anlægget. Det vil være et krav, at investeringen har levetidsforlænget
anlægget, øget anlæggets kapacitet eller tilført flere brændselsmuligheder.
Forlængelsen af støtteperioden vil blive beregnet i forhold til størrelsen af den ikke
afskrevne del af investeringen, som kan tilskrives elproduktionen (investeringen
fordeles ligeligt mellem el og varmeproduktionen), og af den forventede støtte, der
vil blive udløst af forlængelsen. Reinvesteringen bliver i beregningen afskrevet
lineært over 10 år. En formel til beregning af forlængelsen fremgår af bilag 2 til
lovforslaget, som er indsat som bilag til dette notat.
Kontor/afdeling
Forsyning
Dato
5. november 2018
J nr. 2018-19275
LIN/
Eksempel: Et kraftvarmeværk, hvis 15-øre-støtteperiode udløber 1. januar
2020 har reinvesteret i alt 100 mio. kr. i 2014.
Reinvesteringen nedskrives over 10 år, og derfor er 60 % nedskrevet i
perioden fra 2014 til 2020. Dermed er der en ikke-afskrevet del tilbage på
40 % af investeringen svarende til 40 mio. kr., hvoraf halvdelen – 20 mio. kr.
- tilskrives elproduktionen.
Hvis den gennemsnitlige månedlige støtte udgør f. eks. 1 mio. kr. vil
støtteperioden kunne forlænges med 20 måneder.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 78 Bilag 3
Offentligt
Side 2/3
Forlængelsen kan ikke føre til, at støtteperioden strækkes længere end frem til 1.
april 2023.
Investeringer gennemført efter 1. januar 2019 vil ikke kunne indgå i fastlæggelse af
afskrivnings- og støtteperiode og vil derfor ikke føre til forlængelse af
støtteperioden.
Efter udløb af den forlængede støtteperiode vil værkerne overgå til støtteordningen
for afskrevne værker, hvor støtten svarer til de løbende meromkostninger, der er
forbundet med at bruge biomasse frem for det fossile alternativ til
kraftvarmeproduktionen.
Administration af ordningen
For at opnå en forlængelse af støtteperioden skal ejeren ansøge herom senest den
17. februar 2019. Det er samme tidspunkt som den generelle ansøgningsfrist for de
eksisterende ikke-afskrevne værker.
Der kan ikke træffes beslutning om forlængelse af støtteperioden efter den 31.
marts 2019. Det skyldes Europa-Kommissionens krav om, at der senest på denne
dato er sat en endelig grænse for, hvor længe det enkelte anlæg kan fortsætte med
at modtage 15-øren.
Energistyrelsen tager konkret stilling til, om støtteperioden kan forlænges. Der vil
være tale om en forvaltningsafgørelse, som derfor skal overholde de almindelige
lighedsprincipper mm., hvor alle værker, som opfylder lovens betingelser, har krav
på at få forlænget støtteperioden.
Side 3/3
Bilag 1: Bilag 2 fra lovforsaget om forlængelse af 15-øren.
Beregning af forlængelsen af støtteperioden ved reinvesteringer i et
biomasseanlæg, jf. denne lovs § 45 a stk. 4.
Forlængelsen af støtteperioden jf. § 45 a, stk. 4, beregnes efter nedenstående
formel:
𝑭 = ∑ 𝑰𝒏 − 𝑰𝒏 ∗ ∗ 𝒂𝒏
𝒊
𝒏=
∗ , 𝟓/ 𝒑 ∗ , 𝟓
Hvor:
F = det antal måneder støtteperioden forlænges med som følge af
reinvesteringer.
n = fortløbende nummerering af reinvesteringerne.
i = antallet af reinvesteringer, som ikke er afskrevet på tidspunktet for
udløb af den oprindelige støtteperiode, jf. § 45 a, stk. 2 og 3 (15 eller
20 år, dog tidligst 1. april 2019) ved en lineær afskrivning over 10 år.
In = størrelsen af reinvesteringen n i kroner.
an = antal måneder fra reinvesteringen n er taget i drift, til udløb af den
oprindelige støtteperiode, jf. § 45 a, stk. 2 og 3.
p = elproduktionen i en normalmåned i kWh. Defineres som
gennemsnittet af den månedlige støtteberettigede elproduktion i 2017
og 2018.


Side 1/1
Ministeren
Dato
8. november 2018
J nr. 2018-1188
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2801
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering vedrørende L78 – Lovforslag om fremtidig støtte til el fra biomas-
se (15-øren)
Til udvalgets orientering fremsendes hermed to notater, der vedrører L78 om den
fremtidige støtte til elproduktion på biomasse (15-øren).
Det drejer sig for det første om et notat, der beskriver den overgangsordning, der
nu indgår i L78, og som giver mulighed for at forlænge støtteperioden for de vær-
ker, hvor der er foretaget reinvesteringer inden for de seneste år.
For det andet vedlægges et notat, der beskriver forventningen til den fremtidige
støttesats til de afskrevne værker, der producerer el fra biomasse. Forventningen
har ændret sig primært som følge af de aktuelle ændringer i CO2-omkostningerne.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 78 Bilag 3
Offentligt


Side 1/2
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
Notat
Satsen for støtte til elproduktion på afskrevne
biomasseværker
Når den nye støtteordning for el produceret på biomasse træder i kraft den 1. april
2019, vil de værker som betragtes som afskrevne ikke længere kunne fortsætte på
den nuværende støtteordning(15-øren). I stedet vil de afskrevne værker kunne
opnå driftsstøtte efter en ny ordning. Støttesatsen vil årligt blive udregnet, så den
svarer til ekstra driftsudgifter (inkl. brændselsudgifter) til elproduktion på biomasse,
sammenlignet med omkostningerne til elproduktion på kul.
De ekstra driftsudgifter, som er bestemmende for støttesatsen, vil bl.a. afhænge af
brændselsudgifter, afgifter og prisen på CO2-kvoter. Støttesatsen må derfor
forventes at svinge fra år til år. Hertil kommer, at beregningsmetoden til
fastsættelse af støttesatserne skal fastsættes i en bekendtgørelse. Høring af
bekendtgørelsen kan føre til præcisering af regnemetode og forudsætninger.
Med de forudsætninger der lå til grund for energiaftalen var det forventningen, at
støttesatsen til træpiller ville blive i størrelsesordenen 9 øre/kWh i 2019, mens
støttesatsen til træflis og halm forventedes at være 0 øre/kWh i 2019.
De kraftigt stigende CO2-kvotepriser, som vi ser nu, vil, hvis de fortsætter, betyde,
at biomassen bliver mere konkurrencedygtig med kul. Derfor vil de stigende
kvotepriser også medføre, at støttesatsen til el produceret på biomasse på de
afskrevne værker vil blive nedsat. Ved energiaftalens indgåelse blev anvendt en
kvotepris fra 46 kr./ton i 2019. I de opdaterede forudsætninger angives nu en
kvotepris på116 kr./ton i 2019. Isoleret set vil denne forøgelse føre til, at
støttesatsen til træpiller nu forventes at være i størrelsesordenen 1 øre/kWh i 2019.
Støttesatsen til træflis og halm forventes uændret på 0 øre/kWh.
Det skal understreges, at støttesatsen vil ændre sig fra år til år, og at den endelige
støttesats for 2019 endnu ikke er fastsat. De endelige støttesatser for det
kommende år, vil først blive fastsat, efter loven er vedtaget.
Med de opdaterede forventninger til den fremtidige CO2-kvotepris vil støtten
desuden falde yderligere frem mod 2030 og vil helt bortfalde i 2027. Det skal dog
bemærkes, at dette er en alt andet lige vurdering, og det må forventes at elpriserne
Kontor/afdeling
Forsyning/Systemanalyse
Dato
5. november 2018
J nr. 2018-19275
LIN/TKI
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 78 Bilag 3
Offentligt
Side 2/2
ligeledes vil stige som følge af den stigende CO2-kvotepris. Da det antages at
kulværker generelt producerer lidt mere el end træpilleværkerne vil dette altså have
en modsatrettet effekt fordi kulværkets konkurrenceevne ift. biomasseværket som
følge af elprisstigningen isoleret set øges. Dermed reduceres effekten af kvote-
prisstigningen en anelse, og støttesatsen, hvis man medtager denne effekt, må
altså forventes at være lidt højere end de 1 øre/kWh nævnt ovenfor. Denne effekt
er ikke medregnet i ovenstående. Desuden kan også brændselspriser og øvrige
faktorer, som indgår i beregningen, ændre sig løbende, og føre til ændringer af
støttesatsen.
Det er formentlig – som følge af statsstøttereglerne - ikke muligt politisk at beslutte
en højere sats.
Hvilke værker har det betydning for?
Kun 3 af de værker, som i dag modtager 15-øren og som forventes afskrevet frem
mod 2029, anvender træpiller. De er angivet nedenfor med året, hvor de forventes
afskrevet i forhold til støtteordningen
 Herningværket
1
(2019)
 Avedøreværket blok 2 (2022)
 Amagerværket blok 1 (2025)
1
For Herningværket udgør træpillerne kun ca. ¼ af brændslet, da værket primært
anvender træflis.