Høringssvar og høringsoversigt, fra ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser

Ministeren
Side1/1
13. november 2013
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Slotsholmsgade 10
Post Postboks 2135
1015 København K
Telefon 3392 9700
Telefax 3332 3501
E-post fivu@fivu.dk
Netsted www.fivu.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 13/002132-22
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed kommenteret høringsoversigt vedrø-
rende høring over forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademier for vide-
regående uddannelser, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser,
lov om medie- og journalisthøjskolen og lov om friplads og stipendium til visse
udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelor-
uddannelser (Ændringer som følge af evaluering af erhvervsakademistrukturen
m.v.)
Endvidere vedhæftes høringssvarene.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
(Omtryk - 15-11-2013 - Revideret høringsoversigt) L 63 Bilag 1
Offentligt


Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
(Omtryk - 15-11-2013 - Revideret høringsoversigt) L 63 Bilag 1
Offentligt


Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
(Omtryk - 15-11-2013 - Revideret høringsoversigt) L 63 Bilag 1
Offentligt


Notat
Side1/13
31. oktober 2013
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Slotsholmsgade 10
Post Postboks 2135
1015 København K
Telefon 3392 9700
Telefax 3332 3501
E-post fivu@fivu.dk
Netsted www.fivu.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 13/026011-17
Kommenteret høringsnotat om forslag til Lov om ændring af lov om
hvervsakademier for videregående uddannelser og lov om
ler for videregående uddannelser (Opfølgning på evaluering af
demistrukturen mv.)
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har den 11.
september 2013 sendt ovennævnte udkast til lovforslag i høring blandt relevante
institutioner og organisationer. Herudover har høringen været offentliggjort på
Høringsportalen.
Ved høringsfristens udløb den 8. oktober 2013 er der indkommet 39 høringssvar.
I dette notat gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforslaget
og de ændringer, der er foretaget i lovforslaget på baggrund heraf.
Overordnede bemærkninger til lovforslaget
En lang række høringsparter finder det positivt, at der med forslaget lægges op til
en konsolidering af erhvervsakademierne med ret til selvstændigt at udbyde tekni-
ske og merkantile professionsbacheloruddannelser. Der er endvidere generel til-
slutning til ændringer vedrørende sammensætning af bestyrelser og uddannelses-
udvalg. En række høringsparter giver dog samtidig udtryk for en bekymring for, at
forslaget om, at erhvervsakademier og professionshøjskoler fremover skal varetage
praksis og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsopgaver, vil medføre
en uhensigtsmæssig akademisering af sektorerne og afkobling fra praksis. Univer-
siteter med flere er desuden bekymrede for en uheldig udvanding af forskningsind-
satsen i Danmark.
Generelle bemærkninger til lovforslaget
Finanssektorens Arbejdsgiverforening(FA) og Danske Erhvervsakademier giver i
høringssvaret udtryk for stor tilfredshed med den politiske aftale, der ligger til
grund for lovforslaget, og dermed stadfæster erhvervsakademiernes selvstændig-
hed.
Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) kvitterer for
forslagets konsolidering af erhvervsakademierne som selvstændigt institutions- og
uddannelsesområde men peger samtidig på, at der efter rådets opfattelse er behov
for en større koordinering i forhold til, hvilke uddannelsesaktiviteter der placeres
som højniveauer inden for henholdsvis erhvervsuddannelsesområdet og erhvervs-
akademiuddannelsesområdet. Danske Erhvervsskoler opfordrer til, at der udvikles
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
(Omtryk - 15-11-2013 - Revideret høringsoversigt) L 63 Bilag 1
Offentligt
Side2/13
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
flere uddannelser på BA-niveau på erhvervsakademierne, så de unge har flere vide-
reuddannelsesmuligheder.
Ministeren oplyser, at spørgsmålet om, hvilke uddannelser erhvervsakademierne
kan udbyde, er reguleret i lovforslaget, hvoraf fremgår, at erhvervsakademierne har
til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse på det tekniske og mer-
kantile område. Et erhvervsakademi kan således udbyde erhvervsakademiuddan-
nelser og professionsbacheloruddannelser inden for det tekniske og merkantile
område i overensstemmelse med reglerne om akkreditering og prækvalifikation.
Spørgsmålet om adgangen til erhvervsakademiuddannelser for personer med en
erhvervsuddannelse er ikke reguleret i loven, men i forbindelse med udspillet til en
erhvervsskolereform har regeringen bl.a. sat fokus på mulighederne for at blive
optaget på en videregående uddannelse for personer med en erhvervsuddannelse.
Regeringen foreslår således, at alle erhvervsuddannelser af mindst tre års varighed
bliver adgangsgivende til samtlige erhvervsakademiuddannelser, forudsat at de
specifikke adgangskrav er opfyldt. Det kræver et tæt samarbejde og koordinering
mellem de to uddannelsesområder.
I forbindelse med den aktuelle revision af lovgivningen ønsker University College
Nordjylland (UCN) at gøre opmærksom på, at de finder det uhensigtsmæssigt, at
professionshøjskolerne efter de gældende regler ikke har samme rettigheder som
universiteterne til at drive kollegievirksomhed. De ønsker desuden, at hjemlen til
internationalt samarbejde justeres, så professionshøjskolerne får mulighed for at
lave juridiske selvskabskonstruktioner i udlandet.
Ministeren oplyser, at nærværende lovforslag fremsættes som opfølgning på afta-
len om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen. Det ligger såle-
des uden for forslagets rammer at justere reglerne om campusmiljøer og mulighe-
den for selskabsdannelser. Ministeriet har noteret sig UCN’s synspunkt, og det vil
indgå i ministeriets videre overvejelser om dette emne.
Udbud af erhvervsakademiuddannelser og tekniske og merkantile professi-
onsbacheloruddannelser
Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser(Rådet) noterer
sig, at såvel erhvervsakademiernes som professionshøjskolernes regionale uddan-
nelsesforpligtelse er uændret.
Danske Regioner bemærker, atregionsrådene i dag inddrages angående placering af
professionsuddannelser og ungdomsuddannelser og mener, at denne rolle også bør
omfatte erhvervsakademier. Særligt understreges behovet for en dialog med regio-
nerne, hvis der inden for det tekniske og merkantile område udvikles nye uddan-
nelser rettet mod sundhedssektoren.
Ministeren oplyser, at lovforslaget ikke indebærer nogen ændring af regionernes
rolle i forhold til placering af erhvervsrettede uddannelser. Ved udvikling af nye
uddannelser har erhvervsakademierne de samme forpligtelser som øvrige videregå-
ende uddannelsesinstitutioner til løbende og systematisk at inddrage de centrale
interessenter, herunder aftagersiden, i dialog om uddannelserne. Regionerne vil
som centrale aftagere skulle inddrages for så vidt angår eventuelle tekniske og
merkantile uddannelser, der sigter mod beskæftigelse i sundhedssektoren.
Side3/13
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Danske Erhvervsakademier er overordnet set tilfreds med, at der sker en klar græn-
sedragning mellem erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, men finder
imidlertid ikke, at grænsedragningen er helt så klar som forventet, da den egentlige
afgrænsning af områderne er foretaget i bemærkningerne til loven. De finder, at det
ville styrke loven, hvis den kom til at indeholde klare bestemmelser om afgræns-
ningen. Danske Erhvervsakademier foreslår, at det anføres, at sektorerne fortrinsvis
leverer til hver sit arbejdsmarked. Det foreslås tillige, at lovteksten eksplicit opli-
ster de faglige hovedområder, indenfor hvilke hver sektor kan udbyde sine uddan-
nelser. Danske Erhvervsakademier opfordrer således til en justering af lovbemærk-
ningerne, så aftalens intentioner om en tydeligere arbejdsdeling tydeliggøres.
Danske Professionshøjskoler finder det positivt og afgørende, at professionshøj-
skolerne både principielt og i praksis får ret til og mulighed for at udbyde erhvervs-
akademiuddannelser og dertil knyttede efter– og videreuddannelse inden for alle de
områder, der ikke er teknisk/merkantile, og professionshøjskolerne bør – i lighed
med erhvervsakademiernes fortrinsret på det teknisk/merkantile område - entydigt
opnå fortrinsret til udbud af de erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannel-
ser, der ikke er teknisk/merkantile. Danske Professionshøjskoler foreslår desuden
en uddybning af bemærkningerne om, at erhvervsakademierne ikke kan opnå for-
trinsret til udbud af erhvervsakademi- eller akademiuddannelser inden for andre
områder (end de teknisk/merkantile), der allerede dækkes af andre uddannelsesin-
stitutioner.
Ministeren oplyser, at erhvervsakademiernes opgave efter lovforslagets § 1 bliver
at udbyde og udvikle videregående uddannelser på det tekniske og merkantile om-
råde. Der er alene tale om en afgrænsning efter faglige hovedområder og ikke efter
det aftagende arbejdsmarked. Erhvervsakademierne vil således i lighed med pro-
fessionshøjskolerne kunne udbyde uddannelser såvel til det private som til det of-
fentlige arbejdsmarked i det omfang, der er behov for tekniske og merkantile ud-
dannelser. Aftaleteksten giver imidlertid ikke grundlag for herudover at ændre eller
specificere afgrænsningen af de øvrige videregående uddannelsesinstitutioners
faglige områder, fx i form af en eksplicit oplistning af hovedområder.
Det er Danske Erhvervsakademiers opfattelse, at der fremadrettet vil blive udviklet
nye blandingsuddannelser, som har et større eller mindre teknisk eller merkantilt
element. Det bør derfor i loven kræves, at nye uddannelser, der går på tværs af
sektorernes fagområder, skal udbydes i fælles forståelse på tværs af sektorerne.
Ministeren oplyser, at erhvervsakademiernes fortrinsret begrænser sig til uddan-
nelser, som efter sit mål for læringsudbytte og erhvervssigte placerer sig inden for
det tekniske eller merkantile hovedområde. I tvivlstilfælde vil der i forbindelse
med prækvalifikation skulle tages stilling til, hvorvidt en ny uddannelse omfattes af
erhvervsakademiernes fortrinsret. En dokumenteret fælles forståelse på tværs af
sektorerne vil styrke grundlaget for vurdering af den enkelte ansøgning.
KL, Dansk Erhverv og DI finder det positivt, at lovforslaget lægger op til en struk-
tur, hvor erhvervsakademierne får ret til selvstændigt at udbyde tekniske og mer-
kantile professionsbacheloruddannelser og efter – og videreuddannelser i tilknyt-
ning hertil. KL finder det ligeledes positivt, at der med forslaget fremmes en ar-
bejdsdeling, hvor erhvervsakademierne vil fokusere på de teknisk-merkantile vide-
Side4/13
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
regående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau, mens
professionshøjskolerne vil koncentrere sig om de øvrige uddannelser på erhvervs-
akademi- og professionsbachelorniveau, da uddannelserne dermed primært vil
blive udbudt på de institutioner, hvor de faglige forudsætninger er stærkest. Dansk
Byggeri bemærkeri den forbindelse, at det er centralt, at de professionshøjskoler,
der allerede udbyder tekniske uddannelser, får grundlag for at bibeholde et stærkt
studiemiljø af høj kvalitet. SIMAC bemærker, at det i forbindelse med prækvalifi-
ceringens kriterier er væsentligt, at udbuddet placeres, hvor de bedste forudsætnin-
ger er til stede.
FTF giver i høringssvaret udtryk for, at der er en uklarhed i formuleringen om er-
hvervsakademiernes fortrinsret til at udbyde videregående uddannelser inden for
det merkantile og tekniske område særligt i forhold til VIA’s nuværende udbud.
FTF finder det således beklageligt, hvis VIA efter lovændringen får frataget udvik-
lingspotentialet i forbindelse med udvikling og udbud af nye uddannelser indenfor
det tekniske og merkantile område. FTF vil generelt opfordre til, at lovgivningen
præciseres for så vidt angår erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes nu-
værende udbud af uddannelser på overlappende områder. Også Konstruktør For-
eningen (KF) finder det beklagelig og kontraproduktivt, hvis VIA får frataget sit
udviklingspotentiale.
Ministeren oplyser, at professionshøjskolernes eksisterende uddannelser viderefø-
res på baggrund af godkendelser, der er givet i medfør af gældende lovgivning. Det
betyder, at professionshøjskolerne fortsat skal sikre, at de videreførte uddannelses-
udbud løbende tilpasses den samfundsmæssige udvikling og ændrede behov på det
danske arbejdsmarked. Tilpasningen vil som udgangspunkt skulle foregå inden for
rammerne af de eksisterende godkendelser, da professionshøjskolerne efter forsla-
get forventes kun at kunne blive godkendt til at udbyde nye tekniske eller merkan-
tile uddannelser, hvis det eller de erhvervsakademier, der deler dækningsområde
med den givne professionshøjskole, ikke har eller er ved at udvikle et tilstrækkeligt
bæredygtigt uddannelsesmiljø til udbud af den pågældende uddannelse.
Forslaget indebærer således, at placering af nye udbud af tekniske og merkantile
professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser på en
professionshøjskole forudsætter en drøftelse herom mellem professionshøjskolen
og det eller de erhvervsakademier, der har fortrinsretten til nye tekniske og mer-
kantile uddannelser inden for professionshøjskolens dækningsområde
University College Nordjylland (UCN) bemærker, at lovforslaget efterlader usik-
kerhed med hensyn til UCN’smuligheder for fremadrettet at kunne ansøge om ud-
bud af tekniske og merkantile uddannelser på lige vilkår med erhvervsakademier.
De ønsker lovbemærkningerne præciseret, så det klart fremgår, at UCN, der blev
dannet gennem fusion af regionens professionshøjskole og erhvervsakademi i
2009, fremadrettet har mulighed for udbud af tekniske og merkantile uddannelser
på lige vilkår med erhvervsakademierne.
Ministeren oplyser, at UC Nordjyllands status som professionshøjskole er uændret,
samt at UCN fortsat har rettigheder som et erhvervsakademi for så vidt angår ud-
vikling og udbud af tekniske og merkantile uddannelser. Dette vil blive præciseret i
bemærkningerne.
Side5/13
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole påpeger, at der med den nuværende for-
mulering af lovforslaget, der giver erhvervsakademierne ret til et selvstændigt ud-
bud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser, vil kunne opstå
tvivl om afgrænsningen mellem medie- og journalisthøjskolens uddannelsesområ-
der og erhvervsakademiernes. Professionshøjskolerne understøtter i deres hørings-
svar Danmarks Medie- og Journalisthøjskolesforslag om at undtage uddannelses-
områderne journalistik, kommunikation, grafisk design, medieproduktion, medie-
ledelse og tilgrænsende områder fra erhvervsakademiernes fortrinsret i lighed med
diplomingeniøruddannelserne og den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse HD.
Ministeren oplyser, at ordlyden i lovbemærkningerne vil blive bragt i overens-
stemmelse med ordlyden i § 3 i lov om medie- og journalisthøjskolen. Da Medie-
og Journalisthøjskolens uddannelsesområde i modsætning til diplomingeniørud-
dannelserne og HD ikke er placeret inden for tekniske eller merkantile hovedområ-
de, vil der fortsat være tale om en tydeliggørelse af afgræsningen og ikke en undta-
gelse fra erhvervsakademiernes fortrinsret. Det vil således blive tydeliggjort, at
erhvervsakademiernes fortrinsret afgrænses i forhold til Medie- og Journalisthøj-
skolens uddannelsesområde, som omfatter uddannelser inden for journalistik,
kommunikation, grafisk design, medieproduktion og medieledelse. Erhvervsaka-
demier, der allerede er godkendt til uddannelser inden for et af disse områder, vil
kunne videreføre og udvikle disse uddannelser, men vil ikke på baggrund heraf
kunne påberåbe sig fortrinsret til nye uddannelser inden for disse områder. Er-
hvervsakademiernes fortrinsret til tekniske og merkantile uddannelser forventes
således ikke at have negative konsekvenser for Danmarks Medie- og Journalisthøj-
skole. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole får i øvrigt i lighed med øvrige pro-
fessionshøjskoler med forslaget udvidet deres muligheder for – inden for egne fag-
lige områder - at blive godkendt til uddannelser på erhvervsakademi- og akademi-
niveauet, hvor erhvervsakademierne hidtil har haft fortrinsret.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og IDA konstaterer, at forslaget om er-
hvervsakademiernes fortrinsret til udbud af tekniske og merkantile professionsba-
cheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil ikke vil omfat-
te universitetets udbud af diplomingeniøruddannelser og heller ikke vil påvirke
universitetets eksisterende udbud af diplomuddannelser. IDA ser gerne, at det præ-
ciseres yderligere, at fortrinsretten til at udbyde diplomingeniøruddannelser bør
ligge hos de institutioner, der i dag udbyder uddannelserne, så de faglige miljøer
ikke udvandes.
Aarhus Universitet har noteret sig, at der ikke med forslaget tilsigtes ændringer i
universitetets mulighed for at udbyde professionsbacheloruddannelser. Syddansk
Universitet finder det uhensigtsmæssigt, at universiteternes muligheder for i frem-
tiden at udvide deres udbud af diplomuddannelser potentielt bliver reduceret af
erhvervsakademiernes fortrinsret til udbud af teknisk og merkantil efteruddannelse.
Ministeren oplyser, at det er alene er diplomingeniøruddannelserne med tilknyttede
ingeniørfaglige diplomuddannelser og HD, der er undtaget fra erhvervsakademier-
nes fortrinsret. Universiteternes muligheder for fortsat at udvikle og udbyde di-
plomingeniøruddannelser og ingeniørfaglige diplomuddannelser i tilknytning hertil
samt HD-uddannelser ændres ikke af forslaget. Aftaleteksten giver imidlertid ikke
grundlag for at give universiteterne fortrinsret til udbud heraf. Erhvervsakademier-
nes fortrinsret inden for den øvrige del af det tekniske og merkantile område vil
Side6/13
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
ikke kun berøre professionshøjskolernes muligheder, men også universiteternes for
så vidt angår oprettelse af nye tekniske og merkantile professionsbacheloruddan-
nelser og diplomuddannelser. Hvad angår universiteternes muligheder for at oprette
professionsbacheloruddannelser og diplomuddannelser uden for det teknisk-
merkantile område, videreføres gældende ret. For så vidt angår allerede eksisteren-
de uddannelsesudbud inden for det tekniske og merkantile erhvervsrettede uddan-
nelsesområde vil universiteterne i lighed med professionshøjskolerne kunne videre-
føre og -udvikle deres eksisterende udbud inden for rammerne af de givne godken-
delser.
Erhvervsakademierne og professionshøjskolernes bidrag til tilførsel af ny vi-
den i uddannelser og på arbejdsmarkedet
Danske Professionshøjskoler finder det positivt, at forskningsaktiviteter beskrives
som en integreret del af professionshøjskolernes arbejdsopgaver, og at intentioner-
ne i gældende lov ift. forsknings- og udviklingsaktiviteter fastholdes, og at er-
hvervsakademier og professionshøjskoler bliver underlagt samme krav om anven-
delsesorienterede forskningsaktiviteter.
Danske Universiteter og Copenhagen Business School (CBS) finder det problema-
tisk, at det med lovforslaget lægges op til, at erhvervsakademi og professionsba-
cheloruddannelserne skal være baseret på forsknings- og udviklingsviden indenfor
de relevante fagområder. Det er deres opfattelse, at der i praksis vil være flere, der
vil forveksle denne formulering med, at erhvervsakademi- og professionshøjskole-
uddannelserne gøres forskningsbaserede i lighed med universitetsuddannelserne.
Danske Universiteter og CBS finder, at denne udvikling er uhensigtsmæssig, da
erhvervsakademier og professionshøjskoler ikke på nuværende tidspunkt har den
nødvendige forskningskapacitet.
Syddansk Universitet vurderer, at der er behov for, at erhvervsakademier og profes-
sionshøjskoler varetager praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter, men
finder ikke, at der for nærværende er stabile og bæredygtige forskningsmiljøer på
professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Disse forsknings- og udviklings-
aktiviteter bør derfor udføres sammen med relevante forskningsmiljøer på universi-
teterne.
Aalborg Universitet udtrykker modvilje mod, at erhvervsakademier og professi-
onshøjskoler nu gøres til forskningsinstitutioner. De finder det uheldigt specielt i en
tid, hvor forskningsmidler stagnerer for institutioner med forskningsbaserede ud-
dannelser.
Danmarks Forskningspolitiske råd (DFR) anerkender, at professionshøjskoler og
erhvervsakademier har et ikke opfyldt behov for viden og dokumentation, der kan
omsættes i forhold til de praksisnære udfordringer i såvel uddannelserne som de
sektorer, uddannelserne retter sig imod, men DFR mener, at det vil være uheldigt,
hvis det medfører, at der fremover udvikles en række underkritiske og umodne
forskningsinstitutioner med en kvalitet under den nationale standard. DFR anbefa-
ler, at lovbemærkningernes mere nuancerede fokus på samarbejde og omsætning af
viden klarere bør fremgå af selve lovteksten.
Danske Universiteter,CBS og DFR bemærker, at der gennem det seneste årti er
brugt mange ressourcer på at fusionere universiteter og sektorforskningsmiljøer
Side7/13
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
med det formål at skabe bæredygtige forskningsmiljøer, der kan matche den inter-
nationale konkurrence. En spredning af forskningsressourcerne vil være en bevæ-
gelse i den modsatte retning, som potentielt kan svække Danmarks position på
centrale forskningsområder. Hvis der vurderes, at der er et udækket behov for
”praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter” inden for erhvervsakademi- og
professionshøjskolernes kernefaglige områder, bør det tydeliggøres i lovforslaget,
at sådanne aktiviteter bør ske i samspil med universiteternes forskningsmiljøer.
DFR bemærker, at den fremragende forskning i Danmark bør prioriteres, og at det
med de relativt få midler, der er afsat til udviklings- og evidensbasering af er-
hvervsakademier og professionshøjskoler ikke vil være muligt at opdyrke selv-
stændige forsknings- og udviklingsmiljøer. DFR mener derfor, at det vigtigt at
understøtte samarbejdet mellem eksisterende forskningsmiljøer og institutioner og
erhvervsakademier og professionshøjskoler.
Finanssektorens Arbejdsgiverforeningen(FA) og DI er uenige i, at erhvervsakade-
mierne skal have en forskningsret/forskningsforpligtelse. Det er universiteternes
opgave at forske og levere uddannelser med direkte forskningsbasering, og i lyset
af Danmarks størrelse ser FA og DI ikke nogen grund til at sprede forskningsaktivi-
teterne yderligere. Ydermere finder FA, DI og Dansk Byggeri, at det eksplicitte
forskningskrav kan føre til en uheldig binding på erhvervsakademier og professi-
onshøjskoler og føre til en unødig akademisering af de faglige miljøer på bekost-
ning af udvikling af praksisnær og brancherelevant viden.
KL og Rådet for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser (REP) kon-
staterer, at erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne med lovforsla-
get tilnærmes de forskningsbaserede universitetsuddannelser, og at dette udgør en
risiko for, at erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelsernes særlige
praksisnære profil svækkes.KL lægger i den forbindelse vægt på, at uddannelserne
ikke akademiseres og også fremover bevarer den nære tilknytning til professioner-
nes praksis og arbejdsmarkedets behov. REP lægger i forlængelse heraf stor vægt
på, at de fastansatte undervisere tilsvarende forpligtes på et tæt samarbejde med
praksis, og at dette samspil vægtes lige så højt som deltagelse i forsknings- og ud-
viklingsaktiviteter. Også KL bemærker, at det bør indgå som et krav, at fastansatte
undervisere fremover besidder et solidt kendskab til kommunernes virkelighed og
professionspraksis. LO peger ligeledes på, at anvendelsen af forskningsbegrebet
ikke må føre til en skævridning af uddannelsers og institutioners fokus, og LO er
bekymret for, at den overordnede forpligtelse gennem fx stillingsstrukturen knytter
an til en alt for traditionel og akademisk orienteret forståelse af, hvad et anvendel-
sesorienteret forsknings- og udviklingsbegreb kan rumme.
Danmarks Optikerforening anerkender behovet for en stærk og selvstændig er-
hvervsakademisektor for at opfylde de forskellige uddannelsers krav indenfor
forskning og for at sikre praksisnær viden ind i uddannelserne og ud i virksomhe-
derne. Tilsvarende tilslutter de sig professionshøjskolernes konsolidering som regi-
onale uddannelses- og videninstitutioner med et nationalt og internationalt udsyn.
Akademikerne understreger, at forskning som begreb bliver et endog meget rum-
meligt og elastisk begreb, hvilket for så vidt også er i tråd med Frascati-manualens
definition af forsknings- og udviklingsaktiviteter, hvortil der henvises i lovbe-
mærkningerne. Det forhold, at det nu eksplicit fremgår af formålsparagraffen, at
Side8/13
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
institutionerne skal varetage forskningsaktiviteter, skaber i Akademikernes øjne et
behov for en klar italesættelse og beskrivelse af ambitionsniveauet for institutio-
nernes forskningsaktivitet. Der henvises i øvrigt til forskellene i de forventede til-
skud fra forskningsreserven til erhvervsakademierne og professionshøjskolerne.
Akademikerne har endvidere noteret, at der i lovbemærkningerne henvises til den
nationale kvalifikationsramme, hvor videnbasen for erhvervsakademi- og professi-
onsbacheloruddannelser beskrives som ”erhvervs- og professionsbaseret samt ud-
viklingsbaseret”.
FTF støtter forslaget om, at erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser-
ne skal være baseret på forsknings- og udviklingsviden og understeger samtidig
vigtigheden af, at aktiviteterne knyttes til de problemstillinger og behov, som har
relevans for de fagområder, som institutionerne uddanner til, og at forsknings- og
udviklingsaktiviteten konkret medvirker til, at udvikle uddannelsernes kvalitet.
FTF ser gerne en understregning heraf i loven, herunder også at viden fra universi-
teternes forskning mv. som hidtil skal indgå i uddannelserne.
DI undrer sig over, at udkastet til loven går så vidt i rammerne for forsknings-
ret/forpligtelse, da det i den politiske aftale alene beskrives, at kravet til videnpro-
duktion på erhvervsakademier og professionshøjskoler kan indebære aktiv involve-
ring i forsknings- og udviklingsaktivitet. DIfinder dermed, at lovforslaget lægger
op til at gøre institutionerne selvstændige forskningsinstitutioner, hvor aftalen læg-
ger op til, at institutionerne kan involvere sig i forskningsaktiviteter.
Ministeren oplyser, at hensigten med lovforslagets bestemmelser om erhvervsaka-
demiernes og professionshøjskolernes vidensproducerende og vidensomsættende
rolle er at tydeliggøre disse institutioners ansvar for at sikre erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelsernes videngrundlag, kvalitet og relevans samt insti-
tutionernes bidrag til udvikling, innovation og vækst i de erhverv og professioner,
som uddannelserne er rettet mod.
Med forslaget lovfæstes og præciseres erhvervsakademiernes og professionshøj-
skolernes varetagelse afpraksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og ud-
viklingsaktiviteter inden for de relevante fagområder, som institutionerne i henhold
til deres formål har til opgave at forsyne med uddannet arbejdskraft og ny viden.
Erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes aktive involvering i relevante
praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter forven-
tes at foregå i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked og i vidt omfang i
konkrete samarbejder med eksisterende forskningsmiljøer på universiteter og øvri-
ge forskningsinstitutioner. Dette ses allerede på flere fagområder, f.eks. inden for
grundskoleområdet i form af bl.a. praksisnære ph.d.-forløb og skoleudviklingspro-
jekter.
Universiteternes forskningsforpligtelse er af en mere grundlæggende karakter og
adskiller sig således fra erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes. Er-
hvervsakademiernes og professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktivite-
ter har entydigt til formål at udvikle uddannelsernes kvalitet og relevans samt bi-
drage til løsninger på konkrete udfordringer i erhverv og professioner i både den
private og den offentlige sektor.Ovenstående er præciseret i lovbemærkningerne.
Side9/13
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Nye krav til bestyrelsessammensætninger
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og FTF finder det positivt, at der med
forslaget er gjort op med uhensigtsmæssige bindinger på sammensætningen af be-
styrelser, som hidtil har svækket erhvervsakademiernes handlefrihed, og at loven
sikrer, at et flertal i bestyrelserne er udefrakommende.
FTF finder det ligeledes positivt, at det eksplicit fremgår, at arbejdsmarkedets par-
ter skal være repræsenteret i bestyrelserne.
FA finder, at det bindende krav om lokal og regional tilknytning er utidssvarende,
og at bestyrelsernes sammensætning bør afspejle, at erhvervsakademiernes og pro-
fessionshøjskolernes uddannelser retter sig mod et nationalt arbejdsmarked. De
anbefaler derfor, at udpegningen af bestyrelsesmedlemmer sker gennem landsdæk-
kende organisationer. Også DI og Rådet for erhvervsakademi- og professionsba-
cheloruddannelser anbefaler, at der ved sammensætningen af bestyrelserne lægges
betydeligt vægt på, at de udpegende organisationer og institutioner har et netværk
og fokus, der rækker ud over det lokale og regionale.
Danske Regioner og KL opfordrer til, at de med deres indsigt i det lokale og regio-
nale arbejdsmarked sikres en fast repræsentation i erhvervsakademiernes bestyrel-
ser.
Ministeren oplyser, at det med forslaget er forudsat, at de nærmere regler for be-
styrelsens sammensætning skal fastsættes i vedtægten for den enkelte institution.
Erhvervsakademierne får med forslaget en større frihed til at sammensætte besty-
relser, der afspejler det enkelte erhvervsakademis uddannelsesudbud. For at sikre
den tætte tilknytning og samspil med det aftagende arbejdsmarked er det dog for-
udsat, at der skal udpeges medlemmer, der repræsenterer lokal- og regionalområ-
det. Også arbejdsmarkedets parter skal være repræsenteret, men det er bestyrelsen,
der med udgangspunkt i de konkrete forhold og institutionernes uddannelsesudbud
beslutter, om og i hvilket omfang kommunale og regionale interesser skal være
repræsenteret i bestyrelserne.
FTF opfordrer til, at bestyrelsernes mulighed for selvsupplering præciseres, og at
der lægges et loft over antallet af selvsupplerende medlemmer.
Ministeren oplyser, at det fortsat skal være op til den enkelte bestyrelse at beslutte,
om og i hvilket omfang der skal være mulighed for at udpege eksterne medlemmer
ved selvsupplering. Selvsupplering giver bestyrelsens medlemmer mulighed for at
tilføre bestyrelsen specifikke og efterspurgte kompetencer, men det er med forsla-
get forudsat, at udpegning ved selvsupplering skal ske i et begrænset omfang.
FA, DI og Dansk Byggeri finder det problematisk, at fire pladser i bestyrelserne på
både erhvervsakademier og professionshøjskoler er reserveret til to medarbejdere
og to studerende. De finder, at pladserne er bedre brugt på at sikre de rette kompe-
tencer og aftagerhensynet i bestyrelserne. De foreslår derfor, at antallet af medar-
bejder- og studenterrepræsentanter i bestyrelsen reduceres til en fra hver gruppe –
evt. med mulighed for endnu et medlem uden stemmeret.
Ministeren oplyser, at lovforslaget fremsættes som opfølgning på aftalen af 4. juni
2013 om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen, og det følger
Side10/13
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
af aftaleteksten, at man fortsat finder det hensigtsmæssigt, at medarbejdere og stu-
derende også fremover skal være repræsenteret i bestyrelserne med hver to med-
lemmer.
Særligt om vedtægtsudvalg
FTF, KF og LO opfordrer ministeriet til, at der i forbindelse med fastlæggelsen af
vedtægtsudvalgets arbejde foretages en nærmere præcisering af, hvem de eksterne
parter skal være, hvilke opgaver de skal varetage, og dermed hvilke kompetencer
de må forventes at besidde. DI påpeger vigtigheden af, at de eksterne parter har et
solidt kendskab til det arbejdsmarked, akademierne skal spille sammen med, og at
dette kendskab rækker væsentligt ud over de lokale interesser. Også Dansk Erhverv
påpeger vigtigheden af, at de eksterne parter repræsenterer aftagersiden.
Ministeren oplyser, at de eksterne parter af vedtægtsudvalgene godkendes efter
indstilling fra formændene for erhvervsakademiernes bestyrelser, da det er væsent-
ligt, at institutionerne sikres en effektiv overgang til de nye bestyrelser. Der kan
fastsættes regler om nedsættelse af vedtægtsudvalg og vedtægtsudvalgets opgaver.
Uddannelsesudvalgene
KL, Rådet, LO og FA finder det positivt, at repræsentationen af det aftagende ar-
bejdsmarked styrkes i udvalgene. LO og FTF foreslår, at det præciseres, at de fag-
lige organisationer også er repræsenteret i uddannelsesudvalgene, og FTF forud-
sætter, at de faglige organisationer får repræsentation i alle relevante uddannelses-
udvalg. Rådet, KF, FTF og KL finder det tillige positivt, at udvalgene mere tydeligt
skal inddrages i rådgivningen om uddannelsernes kvalitet og relevans.
Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) tilslutter sig initiativer, der styrker
tilknytningen mellem uddannelse og erhverv og finder det væsentlig, at dette ind-
skrives i institutionernes vedtægter.
Ministeren oplyser, at der i lovforslaget ikke anvendes begrebet faglige organisati-
oner, men begrebet aftagerrepræsentanter. Begrebet aftagerrepræsentanter omfatter
også arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Ministeren oplyser, at dette præ-
ciseres i lovbemærkningerne.
KF, FTF og Dansk Byggeri vurderer, at der med krav om, at uddannelsesudvalgene
skal afspejle regionale behov, ikke i tilstrækkelig grad er taget hensyn til, at nogle
uddannelser uddanner til et arbejdsmarked, der rækker ud over det regionale. FTF
vurderer, at der ikke bør stilles krav om, at alle eksterne udvalgsmedlemmer har en
specifik regional tilknytning. Dansk Byggeri foreslår, at de lokale uddannelsesud-
valg erstattes af et nationalt uddannelsesudvalg. Dansk Byggeri anser ikke forskel-
len på kompetencebehovet i de danske regioner for at være så stort, at der kræves et
selvstændigt uddannelsesudvalg for hvert udbudssted, og det er deres vurdering, at
nationale uddannelsesudvalg vil kunne løfte drøftelserne til et højere niveau.
Ministeren oplyser, at uddannelsesudvalgene fortsat skal rådgive i forhold til den
regionale uddannelsesdækning for at sikre, at erhvervsakademierne også fremadret-
tet varetager regionale behov, hvorfor kravet om regionalt forankrede uddannelses-
udvalg fastholdes. Der er ikke noget til hinder for, at de regionale uddannelsesud-
valg samarbejder på tværs af institutioner i de tilfælde, hvor det vurderes at være
Side11/13
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
hensigtsmæssigt. Ministeren oplyser endvidere, at der ikke med lovforslaget læg-
ges op til, at alle eksterne udvalgsmedlemmer har en specifik regional tilknytning.
Da udvalgenes primære opgave er at sikre kvalitet og relevans gennem dialog med
aftagerne, finder FA og DI, at kravet om medarbejder- og studenterrepræsentanter
med fordel kan udelades eller reduceres til en repræsentant for hver gruppe. Ende-
lig finder FA, DI og Dansk Byggeri, at kravet om tillidsmandsbeskyttelse af med-
arbejderrepræsentanter i uddannelsesudvalg er uhensigtsmæssigt og unødvendigt,
da udvalget alene er rådgivende.
Ministeren oplyser, at kravet om medarbejder- og studenterrepræsentanter fasthol-
des, herunder tillidsmandsbeskyttelse af de medarbejderudpegede medlemmer af
udvalget.
Danske Professionshøjskoler støtter forslagets nye bestemmelser om uddannelses-
udvalgenes sammensætning. Dog finder Danske Professionshøjskoler, at den nu-
værende kobling mellem funktionsperioden for bestyrelsen og uddannelsesudval-
gene er uhensigtsmæssig. De foreslår derfor, at der i loven åbnes op for en tids-
mæssig forskydning af hhv. bestyrelsernes og uddannelsesudvalgenes funktionspe-
rioder.
UCN foreslår, at fleksibiliteten for institutionernes organisering af uddannelsesud-
valgene videreføres i forbindelse med en kommende revision af standardvedtægten,
således at bestyrelsen tillægges kompetencen til at nedsætte og godkende uddan-
nelsesudvalgene.
Ministeren oplyser, at det fastholdes, at den tiltrædende bestyrelse nedsætter ud-
dannelsesudvalgene efter indstilling fra rektor, og det forudsættes, at uddannelses-
udvalgene fungerer frem til nedsættelsen af nye udvalg. I forbindelse med revisio-
nen af standardvedtægten vil det blive overvejet om eller i hvilket omfang, der er
behov for godkendelse af uddannelsesudvalgene.
UCN finder, at lovbemærkningerne bør justeres, så det fremgår, at uddannelsesud-
valgene kun skal inddrages ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer,
der er af væsentlig betydning. FTF og KF anbefaler, at bestemmelsen om udvikling
af nye uddannelser præciseres, således at der er sikkerhed for, at alle nye uddannel-
ser udvikles med inddragelse af et eller flere (beslægtede) uddannelsesudvalg.
Ministeren oplyser, at det må være op til det enkelte uddannelsesudvalg at beslutte,
hvornår det skal inddrages i forhold til udvikling af nye undervisnings- og prøve-
former. I forhold til FTFs og KFsanbefaling om inddragelse ved nye uddannelser,
så fremgår det allerede af lovforslaget, at uddannelsesudvalg skal inddrages ved
udvikling af nye uddannelser. Det vil være op til den enkelte institution at sikre, at
dette sker.
FTF og KF bemærker, at der i praksis er betydelig forskel på, hvordan erhvervs-
akademier og professionshøjskoler nedsætter uddannelsesudvalg, og FTF finder, at
det er uklart, hvad der ligger i det foreslåede begreb ”uddannelsesområde”, og hvor
tæt indbyrdes faglig sammenhæng der skal være mellem uddannelserne. Det er
KFsogFTFsopfattelse, at monofaglige udvalg er bedre fungerende end flerfaglige
uddannelsesudvalg, og de mener derfor ikke, at en lovændring, der åbner op for
Side12/13
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
større anvendelse af flerfaglige uddannelsesudvalg, er en god ide. Pædagogstude-
rendes Landssammenslutning (PLS) kan ikke støtte forslaget om, at flere uddannel-
ser på professionshøjskoleområdet kan samles i et uddannelsesudvalg. LO foreslår,
at det klart fremgår af bemærkningerne, at institutionerne fortsat kan nedsætte et
uddannelsesudvalg for hver enkelt uddannelse. KL finder det positivt, at der lægges
op til at ændre loven, således at der bliver mulighed for at oprette uddannelsesud-
valg for hvert uddannelsesområde. KL vurderer, at det kan understøtte ambitionen
om et bredere perspektiv i uddannelsessektoren på tværs af uddannelserne.
Ministeren oplyser, at der også fremadrettet vil være mulighed for at etablere mo-
nofaglige uddannelsesudvalg, og at der med lovforslaget således alene gives mere
frihed for den enkelte institution til at vælge den form, der er mest hensigtsmæssig
i forhold til institutionens udbud af uddannelser. Det skal være op til den enkelte
institution at fastsætte, hvor mange og hvilke uddannelser et uddannelsesudvalg
skal dække over. Ministeren henviser til, at det fremgår af lovbemærkningerne, at
det skal kunne begrundes fagligt, hvis flere uddannelser samles under ét uddannel-
sesudvalg, ligesom begrebet uddannelsesområde også indebærer, at der skal være
en faglig sammenhæng mellem de uddannelser, som uddannelsesudvalget dækker.
FTF og LO bemærker, at det er uheldigt, at uddannelsesudvalgene fremadrettet kun
får mulighed for at afgive indstilling om den institutionsspecifikke del af studie-
ordningen og foreslår, at bestemmelsen ændres. Rådet og KL finder det uklart,
hvordan aftagere og parter får adgang til at rådgive om de dele af studieordningen,
som er nationale - eller hvor hele indholdet er nationalt fastsat. De bemærker, at der
bør følges op på denne del af lovændringen. LO opfordrer ministeriet til snarest
muligt at tage initiativ til at få løst dette problem.
Ministeren oplyser, at det fastholdes, at uddannelsesudvalgene alene skal afgive
indstilling om studieordningernes institutionsspecifikke forhold, som fremgår af
studieordningens institutionsdel, og som udarbejdes enten af den enkelte institution
eller af flere institutioner i fællesskab, der er godkendt til at udbyde uddannelsen.
Uddannelsesudvalgene har i henhold til lovforslaget mulighed for af egen drift at
rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet, og et uddannelses-
udvalg kan derfor vælge at rådgive om de dele af en studieordning, som er nationa-
le. Det præciseres i lovbemærkningerne, at institutionen i så fald vil være forpligtet
til at videreformidle uddannelsesudvalgets rådgivning til de øvrige udbydere af den
pågældende uddannelse. Ministeren henviser også til, at arbejdsgiver- og arbejds-
tagerorganisationer i Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannel-
ser kan nedsætte et antal uddannelsesudvalg, der bistår rådet i spørgsmål inden for
et eller flere uddannelsesområder.
Det bemærkes endvidere, at uddannelsesinstitutionerne i henhold til kriterierne for
institutionsakkreditering skal sikre, at uddannelserne afspejler arbejdsmarkedets
behov, at de studerende opnår relevante kompetencer, samt at relevante eksterne
interessenter, herunder aftagersiden og dimittender fra uddannelserne, løbende og
systematisk inddrages i dialog om uddannelserne, herunder disses mål, indhold og
resultater, og at resultaterne herfra anvendes ved tilpasning af uddannelserne.
På baggrund af høringssvarene er der foretaget følgende overordnede ændringer:
Side13/13
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 Det tydeliggøres i lovbemærkningerne, at erhvervsakademiernes fortrinsret til
udbud af tekniske og merkantile videregående uddannelser afgrænses i forhold
til medie- og journalisthøjskolens uddannelsesområder inden for journalistik,
kommunikation, grafisk design, medieproduktion, medieledelse og tilgrænsen-
de uddannelsesområder, jf. § 3 i lov om medie- og journalisthøjskolen.
 Det tydeliggøres i lovbemærkningerne, at Professionshøjskolen University
College Nordjylland, der er dannet ved fusion med et erhvervsakademi, har ret
til udbud af tekniske og merkantile videregående uddannelser, der svarer til
øvrige erhvervsakademier.
 Det præciseres i lovbemærkningerne, at hensigten med lovforslaget er at lov-
fæste og præciseres erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes vareta-
gelse af praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsakti-
viteter inden for de relevante fagområder, som institutionerne i henhold til de-
res formål har til opgave at forsyne med uddannet arbejdskraft og ny viden.
 Det præciseres i lovbemærkningerne, at begrebet faglige organisationer omfat-
ter arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.