Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets Social-, Indenrigs-
og Børneudvalg om forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som
følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i
sager efter forældreansvarsloven).
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Sagsnr.
2017 - 5024
Doknr.
610683
Dato
07-11-2018
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 91 Bilag 1
Offentligt


1
Kommenteret høringsnotat
over
Forslag til lov om Familieretshuset
og
Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning og forskellige andre love
(Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på
beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2018 til den 24. august
2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F – Fagligt Fælles Forbund, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus
Universitet (Juridisk Institut), AC-Børnehjælp, Adoption & Samfund, Adoptions-
nævnet, Adoptionspolitisk Forum, Adoptionstrekanten, Advokatrådet, Akademi-
kerne, Alternativet, Alzheimerforeningen, Amnesty International, Andelsbolig-
foreningernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, ATP, Barnets Tarv Nu,
Bedre Psykiatri – landsforeningen for pårørende, Biskopperne, Boligselskaber-
nes Landsforening, BOSAM, BUPL, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i
Danmark, Byretterne, Børn og Familier, Børne- og Kulturchefforeningen, Bør-
nerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fæl-
lesudvalg, Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Danish Internatio-
nal Adoption, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Lærerforening, Danmarks
Provsteforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,
Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeparti, Dansk
Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psyko-
log Forening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Selskab for Obstetrik og
Gynækologi, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Dansk Socialrådgi-
verforening, Danske Advokater, Danske Arveretsadvokater, Danske Familiead-
vokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner,
Dansk Sygeplejeråd, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De-
menskoordinatorer i Danmark, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Præsteforening, Det Centrale Handicapråd, Det færøske sundheds- og inden-
rigsministerium, Det grønlandske Departement for Sociale Anliggender og Ju-
stitsvæsenet, Det Konservative Folkeparti, Det Kriminalpræventive Råd, Det
Sociale Netværk, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, DUKH, Enhedsli-
sten, Fabu, FADD, FOA, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige,
Foreningen af Hegnsyn i Danmark, Foreningen af Kommunale Social-, Sund-
heds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Far til Støtte for Børn
og Forældre, Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge,
Foreningen Mor, ForældreLANDSforeningen FBU, Funktionærernes og Tjene-
stemændenes Fællesråd, Godfar, HK/kommunal, HK Landsklubben Danmarks
Domstole, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Institut for Menneskeret-
tigheder, KFUM’s sociale arbejde, KL, Kommunale Tjenestemænd og Over-
enskomstansatte, Koreaklubben, Kristelig Fagbevægelse, Kristendemokrater-
ne, Kvinderådet, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landbrug og
Fødevarer, Landsforeningen, BoPaM, Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug,
Landsforeningen Børn og Samvær, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
Sagsnr.
2017 - 5024
Doknr.
617696
Dato
30-10-2018
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 91 Bilag 1
Offentligt
2
(LOKK), Landsforeningen af Menighedsråd, Landsforeningen af socialpæda-
goger, Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere, Landsfor-
eningen for børn og forældre, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuel-
le og transpersoner, Landsforeningen for ufrivilligt barnløse, Landsforeningen
LEV, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Liberal Alliance, Livsværk, LO,
LOS – de private sociale tilbud, Lægeforeningen, Mandecentret, Mødrehjæl-
pen, Nye Borgerlige, Plejefamiliernes landsforening, Politiforeningen, Proces-
bevillingsnævnet, Psykiatrifonden, Radikale Venstre, Red Barnet, Regionernes
Lønnings- og Takstnævn, Retssikkerhedsfonden, Rigsombudsmanden i Grøn-
land, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde
Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, SIND, Selveje
Danmark, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Socialpædagogernes
Landsforbund, Socialstyrelsen, Socialt Lederforum, Socialtilsyn Hovedstaden,
Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst, Statsfor-
valtningen, Stiftsøvrighederne, Sundheds- og Indenrigsministeriet på Færøer-
ne, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), TABUKA, Tænketanken Adoption,
Udbetaling Danmark, Ungdommens Røde Kors, Ungdomsringen, Unicef Dan-
mark, Venstre, Vestre Landsret, Ældre Sagen, Østre Landsret og 121 Adopti-
on.
Børne- og Socialministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:
Aalborg Universitet, Adoptionstrekanten, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Barnets
Tarv Nu, Biskopperne, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet,
Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Fertilitetsselskab, Dansk
Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer, Dansk Psykolog For-
ening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Demens-
koordinatorer i Danmark, Det grønlandske Departement for Sociale Anliggen-
der og Justitsvæsenet, Det Kriminalpræventive Råd, FOA, Foreningen Far til
Støtte for Børn og Forældre, Foreningen af DJØF’ere i Statsforvaltningen, For-
eningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-
mark, Foreningen Mor, ForældreLANDSforeningen FBU, Godfar, KL, Landsor-
ganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen Børn og Samvær,
LO, LOS – de private sociale tilbud, Lægeforeningen, Mandecentret, Mødre-
hjælpen, Politiforbundet, Procesbevillingsnævnet, Red Barnet, Rigsombuds-
manden i Grønland, Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte, Socialtilsyn Midt,
Statsforvaltningen, Ældre Sagen, et fælles høringssvar fra Vestre Landsret og
Østre Landsret, et fælles høringssvar fra Danske Advokater og Danske Fami-
lieadvokater, et fælles høringssvar fra byretterne, landsretterne, Den Danske
Dommerforening, Domstolsstyrelsen, som Dommerfuldmægtigforeningen og
HK Landsklubben Danske Domstole har tilsluttet sig (herefter benævnt domsto-
lene), og et fælles høringssvar fra Danske Advokater, Mediationsinstituttet og
Mediator Advokater.
Børne- og Socialministeriet har desuden modtaget høringssvar fra følgende,
som ikke er opført på høringslisten:
Ballerup Familiehus, Center for Familieudvikling, Danner, Foreningen af Dan-
ske Psykoterapeuter, Forhandlingsfællesskabet, Hvert 3. barn, Litehouse Con-
sult, Mai Heide Ottosen (seniorforsker hos VIVE), Maria Kammerer, Mediati-
onsinstituttet, Mediator Advokater, Sofie Pihl, et fælles høringssvar fra Trolde –
for psykisk voldsramte og Lokalgrupper for volds- og stalkingramte samt et
høringssvar fra en anonym afsender.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. I
notatets afsnit 2 behandles høringssvar af betydning for begge lovforslag, i
notatets afsnit 3 høringssvar vedrørende forslag til lov om Familieretshuset, i
notatets afsnit 4 høringssvar vedrørende familieretten, i notatets afsnit 5 hø-
ringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (følgelov-
3
forslaget), og i afsnit 6 behandles lovtekniske bemærkninger m.v. i høringssva-
rene.
Bemærkninger vedrørende retsplejelovgivningen er udarbejdet i samarbejde
med Justitsministeriet.
Indholdsfortegnelse
2. Høringssvar....................................................................................................... 4
2.1. Generelle bemærkninger ................................................................................. 4
2.1.1. Barnets bedste ............................................................................................. 5
2.1.2. Beskyttelse af parter, der har været udsat for vold .......................................... 7
3. Høringssvar særligt vedrørende forslag til lov om Familieretshuset ........................ 8
3.1. Generelle bemærkninger ................................................................................. 8
3.2. Screening, visitation og tre sagsbehandlingsspor .............................................10
3.3. Børneenheden ...............................................................................................14
3.4. Sagsbehandling i Familieretshuset ..................................................................18
3.5. Rådgivning og konflikthåndtering.....................................................................20
3.6. Komplekse forældreansvarssager, herunder samarbejdet mellem
Familieretshuset og kommunerne ..........................................................................22
3.7. Virkningstidspunkt ..........................................................................................26
3.8. Familieretshusets struktur og organisation .......................................................27
4. Høringssvar særligt vedrørende familieretten ......................................................28
4.1. Skellet mellem forvaltningens og domstolenes opgaver i det nye
familieretlige system .............................................................................................28
4.2. Generelle bemærkninger ................................................................................29
4.3. Inddragelse af barnet under sagsbehandlingen i familieretten ...........................31
4.4. Den forenklede familiesagsproces ...................................................................32
4.5. Familierettens anvendelse af børnesagkyndige ................................................34
4.6. Indbringelse af sager for familieretten ..............................................................36
4.7. Appelbegrænsning .........................................................................................39
4.8. Fuldbyrdelse af forældreansvar .......................................................................41
4.9. Bemærkninger til andre dele af retsplejen ........................................................45
5. Høringssvar særligt vedrørende forslag til lov om ændring af
forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og
forskellige andre love (følgelovforslaget) ................................................................48
5.1. Delt bopæl .....................................................................................................48
5.2. Refleksionsperioden .......................................................................................51
6. Lovtekniske bemærkninger m.v..........................................................................53
4
2. Høringssvar
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Fertilitetsselskab, Danske Ældreråd, De-
menskoordinatorer i Danmark, Det grønlandske Departement for Sociale An-
liggender og Justitsvæsenet, FOA, Forhandlingsfællesskabet, Lægeforeningen,
Politiforbundet, Rådet for Socialt Udsatte, Socialtilsyn Midt og Ældre Sagen har
ingen bemærkninger til lovforslagene.
2.1. Generelle bemærkninger
Aalborg Universitet, BUPL, Børnerådet, Børns Vilkår, Center for Familie-
udvikling, Dansk Handicap Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Foreningen af
DJØF’ere i Statsforvaltningen, Foreningen af Kommunale Social-, Sund-
heds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), ForældreLANDSfor-
eningen (FBU), KL, Landsforeningen Børn og Samvær, Litehouse Con-
sult, LO, LOS – de private sociale tilbud, Mai Heide Ottosen (seniorforsker
hos VIVE), Mandecentret, Mødrehjælpen, Red Barnet, Røde Kors samt
Trolde – for psykisk voldsramte og Lokalgrupper for volds- og stalkin-
gramte er positive over for lovforslagene.
BUPL, Dansk Psykolog Forening, Det Kriminalpræventive Råd, Forenin-
gen af DJØF’ere i Statsforvaltningen, Foreningen af Kommunale Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), KL, LO, LOS – de
private sociale tilbud og Red Barnet lægger særligt vægt, at der i lovforsla-
gene er fokus på barnets bedste og barnets trivsel og udvikling.
Børnerådet, Center for Familieudvikling og Mødrehjælpen anfører, at det er
afgørende, at der tilføres tilstrækkelige midler til det nye system.
Børnerådet og Børns Vilkår er overordnet positive over for det foreslåede
enstrengede system, men udtrykker bekymring for, om det kan realiseres, når
der fortsat er to enheder. Foreningen af DJØF’ere i Statsforvaltningen ser
forslaget om et énstrenget system som et skridt i den rigtige retning, men hav-
de foretrukket et rent snit, hvor Familieretshuset behandlede alle sager i 1.
instans, og domstolene fungerede som klagemyndighed. Foreningen mener, at
dette ville have været et enklere og hurtigere system, og udtrykker samtidigt
bekymring for, at myndighedsskiftet i de meget konfliktfyldte sager vil kunne
medføre forøget sagsbehandlingstid og diskussioner vedrørende visitationen af
sagerne.
Adoptionstrekanten, Barnets Tarv Nu, Foreningen af Danske Psykotera-
peuter, Godfar og Hvert 3. barn er kritiske over for lovforslagene.
Dansk Handicap Forbund og Danske Handicaporganisationer udtrykker
ønske om et større fokus på handicaprelaterede forhold.
Dansk Psykolog Forening finder, at det bør præciseres, hvad der menes med
børne- og familiefaglige medarbejdere, og at det vil være et godt udgangs-
punkt, at de er autoriserede psykologer. Foreningen finder endvidere, at Fami-
lieretshuset bør have en børne- og familiefaglig ledelse.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater finder, at lovforslagene
indeholder flere tiltag og ændringer, som vil være fremskridt i behandlingen af
familieretlige sager, men at de også på en række punkter vil medføre en svæk-
kelse af svagere parters vilkår og muligheder for en retfærdig behandling. Der
peges på risikoen for uens praksis og forlænget sagsbehandlingstid samt risi-
koen for fornyet sagsbehandling, når sagen overgår til behandling i familieret-
ten.
5
Foreningen Far finder, at lovforslaget med den rette implementering kan være
et vigtigt skridt i den rigtige retning, men at lovforslaget ikke kan stå alene. For-
eningen finder, at fælles forældreskab, 7/7-ordninger, to bopæle og ligeværdig
fordeling af barnets økonomi skal være grundlaget for den familieretlige lovgiv-
ning.
KL finder det positivt, at der er fokus på samarbejdet mellem det socialretlige
og familieretlige system, og at det bliver muligt at udveksle relevante oplysnin-
ger. KL er dog ærgerlig over, at det primært er Familieretshuset, der kan ind-
hente oplysninger.
Litehouse Consult påpeger, at der på en række punkter er behov for kvali-
tetssikring af de børnesagkyndiges arbejde.
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) udtrykker tilfredshed
med, at lovforslaget udviser lydhørhed over for mange af de kritikpunkter, som
LOKK har fremført i forhold til den gældende ordning, og over for kritikpunkter-
ne fra GREVIO om manglende beskyttelse af voldsramte kvinder.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Til bemærkningerne fra Dansk Psykolog Forening kan oplyses, at det fremgår
af temapapir 1 til aftalen om ét samlet familieretligt system af 27. marts 2018,
at Familieretshusets personale vil have en tung vægtning af børne- og familie-
faglige medarbejdere for at understøtte fokus på den konfliktdæmpende tilgang
og fokus på barnets trivsel. Familieretshuset vil udmønte dette bl.a. gennem
rekruttering og tilrettelæggelse af arbejdsgange.
Børne- og Socialministeriet skal til KL’s bemærkning om udveksling af oplys-
ninger bemærke, at det findes hensigtsmæssigt, at kommunerne har samme
muligheder for at indhente oplysninger fra Familieretshuset til behandling af en
sag om støtte til barnet, som kommunen har for at indhente oplysninger fra
andre myndigheder, herunder fra barnets skole og dagtilbud. Dette gennemfø-
res ved den foreslåede ændring af § 49 a i serviceloven. Det vil derudover væ-
re muligt for kommunerne at indhente oplysninger hos Familieretshuset efter
de almindelige regler i forvaltningsloven og databeskyttelseslovgivningen.
2.1.1. Barnets bedste
Børnerådet, Center for Familieudvikling, Foreningen Mor, Landsforenin-
gen Børn og Samvær, Litehouse Consult, Mai Heide Ottosen (seniorfor-
sker hos VIVE) og Mødrehjælpen er positive over for de foreslåede nye be-
stemmelser i forældreansvarsloven og Familieretshusloven, om at hensynet til
barnet sættes over andre hensyn, og at afgørelser skal medvirke til at sikre
barnets trivsel og beskytte barnet mod bl.a. vold.
Børne- og Kulturchefforeningen finder ikke, at den familieretlige lovgivning
skal beskytte barnet mod vold eller anden handling, der udsætter barnet for
skade eller fare, herunder beskytte barnet mod at være vidne til vold, således
som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, i forslaget til Fa-
milieretshusloven.
Børnerådet bemærker, at barnets initiativret i sager efter forældreansvarsloven
bør indebære en ret til at få ændret en samværsordning.
Foreningen Mor er bekymret for, om forpligtelsen til, at børn skal beskyttes
mod at blive vidne til vold, vil medføre, at voldsramte kvinder straffes for at
være voldsofre ved at blive frataget deres barn.
Litehouse Consult opfordrer til, at det bl.a. bliver lettere at ophæve den fælles
forældremyndighed og træffe afgørelse om ophør af samvær.
6
Mandecentret finder, at det bør indskrives i forældreansvarsloven, at barnet
har ret til kontakt med begge sine forældre.
Mødrehjælpen finder forslaget til en ny formålsparagraf i forældreansvarsloven
særdeles positiv, men efterlyser oplysninger om, hvilken ændret praksis be-
stemmelsen vil føre til. Mødrehjælpen efterlyser endvidere en styrkelse af un-
dersøgelsen af forældrekompetencen ikke kun i § 7-sagerne samt en beskri-
velse af, hvordan barnets perspektiv undersøges og bliver aktivt styrende i
sagen. Mødrehjælpen peger i den forbindelse på, at oprettelsen af Børneenhe-
den er et klart skridt i den rigtige retning, men at der sideløbende skal ske en
styrkelse af ressourcer og metoder.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Det fremgår af aftalen om ét samlet familieretligt system, at barnet med Børne-
enheden sikres sin egen indgang til et helle i systemet, hvor der allerede fra
sagens start primært er fokus på barnet og barnets trivsel i processen. Etable-
ringen af Børneenheden understøtter det grundlæggende princip om, at bar-
nets perspektiv altid skal inddrages, og der sker en styrkelse af barnets stem-
me og barnets deltagelse i processen bl.a. gennem tilbud om en kontaktperson
og ret til en bisidder og ved at sikre, at barnet oplyses om, hvilke rettigheder
barnet har, og hvilke muligheder der er for at få hjælp og støtte i processen.
Ministeriet kan herudover til Mødrehjælpens bemærkning om barnets perspek-
tiv henvise til, at Familieretshuset skal arbejde udviklingsorienteret og løbende
inddrage ny forskning. Dette kommer bl.a. til udtryk ved Familieretshusets råd-
givende udvalg og ved, at Børneenhedens tilbud og tilbuddene om rådgivning
og konflikthåndtering ikke er udtømmende oplistede i forslaget til Familierets-
husloven, men løbende kan udvikle sig i takt med ny viden og erfaringer.
Til bemærkningen fra Børne- og Kulturchefforeningen bemærkes, at det frem-
går af aftalen om ét samlet familieretligt system, at partierne ønsker at styrke
det klare budskab om, at systemet først og fremmest har fokus på barnet. Det
fremgår videre, at det bl.a. kommer til udtryk ved en ny formålsbestemmelse i
forældreansvarsloven, der skal sikre, at barnets bedste og barnets ret til trivsel
og beskyttelse vægtes over andre hensyn. Den foreslåede formålsbestemmel-
se skal læses under hensyn til Familieretshusets kompetence til at træffe fami-
lieretlige afgørelser.
Til bemærkningen fra Børnerådet henvises til, at det fremgår af temapapir 7 til
aftalen om ét samlet familieretligt system, at barnets initiativret styrkes med
etableringen af Børneenheden. Det fremgår videre, at dette sker ved, at et
barn, der henvender sig til enheden og ønsker at udnytte sin initiativret, altid
mødes med tilbud om rådgivning med en børnesagkyndig. Hertil kommer, at
det med Familieretshusets øgede fokus på konflikthåndtering vil være relevant
at etablere en opfølgende rådgivning med barnet og forældrene for at begræn-
se konfliktpotentialet og skærme børnene mod et egentligt sagsforløb. Da for-
ældrene har ansvaret for barnets trivsel og for gennemførelsen af f.eks. en
samværsordning under hensyn til barnets behov, men også til praktiske for-
hold, finder ministeriet ikke, at det er hensigtsmæssigt, at barnet tillægges en
ret til at beslutte, at f.eks. en samværsordning skal ændres.
Ministeriet skal til bemærkningen fra Foreningen Mor vedrørende beskyttelsen
af børn, der er vidne til vold, oplyse, at det fremgår af aftalen om ét samlet fa-
milieretligt system, at hensynet til barnet er altafgørende ved oprettelsen af det
nye system, og at dette hensyn sættes over andre hensyn. I vurderingen af
barnets bedste indgår, at barnet ikke skal udsættes for det traume, det er at
være vidne til vold. Dette betyder ikke, at en voldsramt forælder fratages sit
barn, men at hensynet til at beskytte barnet mod at være vidne til vold indgår i
den helhedsvurdering, der foretages, når der træffes en afgørelse om foræl-
dremyndighed, barnets bopæl eller samvær.
7
2.1.2. Beskyttelse af parter, der har været udsat for vold
Danner, Dansk Socialrådgiverforening, Foreningen Mor, Landsforeningen
Børn og Samvær, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK),
Litehouse Consult, Mai Heide Ottosen (seniorforsker hos VIVE) og Mød-
rehjælpen er positive over for den foreslåede bestemmelse om, at en part, der
har været udsat for vold, ikke har pligt til at deltage i møder i Familieretshuset
sammen med den part, der har udøvet volden. Danner er herunder tilfreds
med, at den foreslåede bestemmelse også finder anvendelse i situationer, hvor
der foreligger en mistanke om vold. Dansk Socialrådgiverforening, Lite-
house Consult og Mai Heide Ottosen (seniorforsker hos VIVE) er tilfredse
med, at der anvendes en bred forståelse af voldsbegrebet. Landsforeningen
Børn og Samvær finder dog, at det bør præciseres, at der ikke er tale om et
strafferetligt voldsbegreb.
Dansk Socialrådgiverforening er tilfreds med opmærksomheden på de sær-
lige forhold, der gør sig gældende, når vold har været en faktor i samlivsbrud-
det. Foreningen opfordrer til, at krisecentererklæringer nævnes direkte i loven
som en sagkyndig erklæring. Sidstnævnte bemærkes også af Landsorganisa-
tionen af Kvindekrisecentre (LOKK).
Foreningen af DJØF’ere i Statsforvaltningen finder, at retten til ikke at skulle
møde i Familieretshuset sammen med en part, der har udsat én for vold, er
meget bred og vidtgående, hvilket vanskeliggør rådgivning om aftaler og sam-
arbejde om barnets trivsel. Foreningen peger på muligheden for i stedet at
anvende videomøder og Skype.
Foreningen Mor finder, at der ikke bør kræves nogen forklaring på, hvorfor en
part ikke vil møde samtidigt med modparten.
Mandecentret finder, at begrebet mistanke bør erstattes med påstand i den
foreslåede bestemmelse om særskilte møder, da det ikke er så inkriminerende
mod den anden part. Mandecentret finder, at Familieretshuset i øvrigt bør have
mulighed for at indkalde til særskilte møder.
Mai Heide Ottosen (seniorforsker hos VIVE) finder det positivt, at der med
lovforslagene sker en inkorporering af Istanbulkonventionens voldsdefinition og
en ændret sagsbehandling, der anerkender, at voldsdynamikker er en pro-
blemstilling i nogle familieretlige sager. Hun efterlyser dog en konkretisering af,
hvad vold vil have af betydning for afgørelsen af sagen og sagsbehandlingen.
Mødrehjælpen er positiv over for det tydelige fokus, der i lovforslagene lægges
på voldsrelaterede problemstillinger i skilsmisseprocesserne. Organisationen
lægger vægt på, at medarbejderne i Familieretshuset skal være klædt på til at
opspore tegn på vold og kunne overveje behovet for særskilte møder, uanset
at der ikke er anmodet herom.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet har på baggrund af bemærkningerne fra Landsforeningen Børn og
Samværs og Mandecentrets bemærkninger vedrørende mistanke- og voldsbe-
grebet foretaget en præcisering af lovforslagets dele om beskyttelse af parter,
der har været udsat for vold. Det drejer sig for det første om, at begrebet volde-
lig adfærd anvendes med henblik på at understrege, at en part ikke skal have
været udsat for vold i strafferetlig forstand for at være omfattet af de foreslåede
bestemmelser. Det er for det andet uddybet i bemærkningerne til lovforslaget,
at begrebet voldelig adfærd skal fortolkes i overensstemmelse med konventio-
nen af 11. maj 2011 til forebyggelse af vold og bekæmpelse af vold mod kvin-
der og vold i hjemmet (Istanbul-konventionen) og således forstås som adfærd,
der medfører, eller som sandsynligvis medfører, fysisk, seksuel, psykisk eller
økonomisk overlast eller lidelse for offeret, herunder trusler om sådanne hand-
linger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse.
8
Ministeriet skal til opfordringen fra Dansk Socialrådgiverforening og Landsor-
ganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) vedrørende krisecentererklæringer
bemærke, at Familieretshuset vil være forpligtet til at oplyse sagen fuldt ud,
inden Familieretshuset træffer afgørelse eller indbringer sagen for familieretten
til afgørelse, herunder til at indhente de nødvendige oplysninger fra f.eks. et
krisecenter. Dette vil blive uddybet i vejledningsmaterialet til loven.
Ministeriet skal til bemærkningerne fra Foreningen af DJØF’ere i Statsforvalt-
ningen bemærke, at der er tale om en ret til ikke at skulle møde sammen med
part, der har udvist voldelig adfærd, bl.a. fordi dette indebærer en risiko for
retraumatisering. Familieretshuset vil kunne vejlede den voldsramte part om
fordelene ved at møde sammen bl.a. med henblik på at opnå enighed mellem
parterne til gavn for barnet. Familieretshuset vil i den forbindelse kunne tilbyde
parten, at mødet kan afholdes ved brug af f.eks. videokonference. Dette skal
dog ske under hensyn til risikoen for retraumatisering samt under overholdelse
af databeskyttelseslovgivningen.
Ministeriet skal til bemærkningen fra Mandecentret om særskilt mødeafholdel-
se bemærke, at det fremgår af den foreslåede § 31 a i forældreansvarsloven,
at Familieretshuset indkalder parterne til et møde i sager om forældremyndig-
hed, barnets bopæl og samvær, medmindre det er unødvendigt eller uhen-
sigtsmæssigt at afholde et møde. Dette er en videreførelse af gældende ret.
Mødet har bl.a. til formål at yde børnesagkyndig rådgivning og forsøge at få
parterne til at opnå en fælles forståelse for barnets situation. Familieretshuset
er stillet frit i forhold til, hvordan sagen behandles, herunder hvorvidt eventuelle
yderligere møder skal afholdes med begge parter sammen eller hver for sig.
Ministeriet skal til bemærkningen fra Mai Heide Ottosen om betydningen af
vold for afgørelsen af sagen og sagsbehandlingen henvise til, at det fremgår af
§ 4 i forældreansvarsloven, at afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst
for barnet. Voldelig adfærd og at være vidne til voldelig adfærd indgår i vurde-
ringen af, hvad der er bedst for barnet. Dette understreges med den i følgelov-
forslaget foreslåede tilføjelse til § 4 i forældreansvarsloven, hvorefter Familie-
retshuset og familieretten skal have fokus på, at afgørelser efter forældrean-
svarsloven skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold
eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at
beskytte barnet mod at være vidne til vold.
Til Foreningen Mors bemærkning om, at der ikke bør gives nogen forklaring på,
hvorfor man ikke ønsker at mødes med modparten, skal ministeriet bemærke,
at et møde mellem parterne, hvor de modtager børnesagkyndig rådgivning eller
hjælp til konflikthåndtering, kan være afgørende for, at parterne opnår forståel-
se for deres barns behov. Mødet kan endvidere danne grundlag for, at foræl-
drene finder en fælles løsning til barnets bedste eller kan acceptere og samar-
bejde om den afgørelse, der træffes i sagen. Det findes derfor som udgangs-
punkt væsentligt af hensyn til barnets bedste, at parterne mødes og modtager
rådgivning og konflikthåndtering, medmindre den ene part har udsat den anden
for voldelig adfærd.
3. Høringssvar særligt vedrørende forslag til lov om Familieretshuset
3.1. Generelle bemærkninger
Børns Vilkår og Mødrehjælpen ser positivt på, at Familieretshuset kan træffe
visse familieretlige afgørelser. Begge organisationer så dog gerne en mere
detaljeret beskrivelse af, hvad der menes med indgribende afgørelse, hvilket
medfører, at familieretten har kompetencen. Tilsvarende bemærkes af Aalborg
Universitet, der foreslår, at kriteriet ikke bør være, hvorvidt afgørelsen er ind-
gribende, men hvorvidt det er til barnets bedste, at afgørelsen træffes af fami-
9
lieretten. Der kan herved også tages hensyn til barnets behov for, at der træf-
fes en hurtig afgørelse i Familieretshuset.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater finder det tvivlsomt, om en
afgørelse truffet af Familieretshuset vil blive anerkendt i udlandet, da der ikke
er tale om en dom.
Statsforvaltningen ønsker en præcisering af § 1 i forslaget til Familieretshus-
loven, således at det fremgår klart af bestemmelsen, at Familieretshuset skal
yde støtte til børn, der er involverede i en familieretlig sag. Statsforvaltningen
bemærker endvidere, at de principper, der tænkes anvendt i behandlingen af
forældreansvarssager, er svært forenelige med sagsbehandlingen i andre typer
af sager, herunder bidragssager, hvorfor det generelt bør præciseres, at sager
på andre områder end forældreansvarsområdet som hovedregel vil blive be-
handlet på skriftligt grundlag, og at rådgivning og konflikthåndtering på disse
områder alene er tilbud.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Det fremgår af aftalen om ét samlet familieretligt system, at partierne ønsker en
klar domstolsinddragelse, da der er enighed om, at indgribende afgørelser skal
træffes ved dom. Det fremgår videre, at de mest komplekse sager derfor afgø-
res ved dom i familieretten, der også behandler sager om fuldbyrdelse af afgø-
relser og aftaler om forældreansvar. Endelig behandles alle klager i domstols-
systemet. Det fremgår af temapapir 3 til aftalen om ét samlet familieretligt sy-
stem, at hvis det ikke lykkes at forlige forældrene i det gule spor, træffes der en
afgørelse i sagen. Afhængigt af sagens karakter og hvor indgribende en afgø-
relse, der er tale om, træffes afgørelsen enten af en specialiseret familieretsju-
rist i Familieretshuset eller ved en forenklet familiesagsproces i familieretten.
Det fremgår videre, at afgørelser i sager, hvor en fleksibel og hurtig administra-
tiv afgørelse vurderes mest hensigtsmæssig, træffes i Familieretshuset. Disse
afgørelser vil efterfølgende kunne påklages til familieretten.
Ministeriet skal til bemærkningerne fra Aalborg Universitet og Børns Vilkår om
indgribende samværsafgørelser henvise til, at det fremgår af temapapir 17 til
aftalen om ét samlet familieretligt system, at indgribende samværsafgørelser
f.eks. kan være sager, hvor en deleordning ønskes ændret til en 9/5-ordning.
Det kan også være sager, hvor ændringen i antallet af dage umiddelbart synes
af mindre væsentlig karakter, men hvor det alligevel ud fra en skønsmæssig
vurdering af den konkrete families forhold har en indgribende karakter, bl.a.
under hensyn til konfliktens omfang. Det fremgår videre af temapapiret, at det
vil være den børne- og familiefaglige medarbejder, der har kendskabet til fami-
lien, som ud fra et børnefagligt skøn vurderer, om den konkrete ændring i for-
hold til det konkrete barn og familien vil være en sådan indgribende beslutning.
Der ses ikke at være behov for i lovforslaget at fastlægge nærmere, hvornår en
samværsafgørelse er indgribende.
Ministeriet skal til bemærkningerne fra Danske Advokater og Danske Familie-
advokater oplyse, at Danmark i vidt omfang deltager i det internationale sam-
arbejde om familieret, der navnligt drejer sig om anerkendelse af familieretlige
afgørelser fra andre lande. Efter dette konventionssamarbejde anerkendes
administrative afgørelser som udgangspunkt på lige fod med retsafgørelser. I
situationer, der ikke er omfattet af det internationale samarbejde, afhænger
anerkendelse i udlandet af danske afgørelser af lovgivningen i det pågældende
land. Der er således ingen sikkerhed for, at en dansk afgørelse vil blive aner-
kendt i et andet land, heller ikke selvom der er tale om en dom.
Efter gældende ret træffes der en række administrative familieretlige afgørel-
ser, som parter har behov for at få anerkendt i andre lande, f.eks. om skilsmis-
se, forældremyndighed og faderskab. Ministeriet, Ankestyrelsen og Statsfor-
valtningen har ikke kendskab til generelle problemer med at få anerkendt disse
administrative afgørelser i andre lande.
10
Ministeriet har på baggrund af Statsforvaltningens bemærkninger om målgrup-
pen for Familieretshusets støtte til børn ændret de foreslåede bestemmelser i
§§ 1 og 15 i forslaget til Familieretshusloven, således at det fremgår eksplicit af
bestemmelserne, at der er tale om støtte til børn, der er berørte af familieretlige
problemstillinger.
Ministeriet skal til Statsforvaltningens bemærkninger om behandling af sager
efter anden lovgivning end forældreansvarsloven bemærke, at det fremgår af
bemærkningerne til forslaget til Familieretshusloven, at den overordnede mål-
sætning om at møde familierne med en konflikthåndterende tilgang ikke kun
bør gælde forældreansvarssager, idet rådgivnings- og konflikthåndteringstilbud
også kan være relevante i andre sagstyper. Det fremgår dog videre, at kerne-
området for sådanne tilbud er forældreansvarssagerne.
3.2. Screening, visitation og tre sagsbehandlingsspor
Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Socialrådgiverforening, Foreningen af
Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark
(FSD), Foreningen Far, Landsforeningen Børn og Samvær og Mødrehjæl-
pen er positive over for forslaget om, at familieretlige sager visiteres til behand-
ling i et af tre sagsbehandlingsspor.
Advokatrådet udtrykker tvivl over for fordelingen af sager mellem de tre sags-
behandlingsspor. Som eksempel nævnes, at sager om ægtefællebidrag er § 5-
sager, mens Advokatrådet finder, at de bør afgøres af en domstol. Advokatrå-
det bemærker endvidere, at det synes at være vanskeligt at flytte en § 6-sag
over i familieretten. Advokatrådet finder det retssikkerhedsmæssigt betænke-
ligt, at Familieretshuset skal oplyse § 6-sager i stedet for straks at indbringe
sagen for familieretten. Advokatrådet peger bl.a. på, at sagen kan trække ud i
Familieretshuset, og at Familieretshuset kan oplyse sagen ensidigt.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater finder, at sager om ægte-
fællebidrag skal afgøres af familieretten. Danske Advokater og Danske Fami-
lieadvokater finder det vanskeligt at se, hvordan visitationsordningen kan fun-
gere i praksis. Det findes bekymrende, at visitationen alene sker på baggrund
af de oplysninger, parterne har givet i ansøgningsskemaet. De to advokatfor-
eninger og Mandecentret foreslår, at Familieretshusets beslutning om visitation
skal kunne indbringes for familieretten.
Advokatrådet, Danske Advokater og Danske Familieadvokater bemærker,
at sager med internationale aspekter bør være § 7-sager.
Børne- og Kulturchefforeningen er betænkelig ved Familieretshusets brug af
ressourcer på kategorisering af sager. For så vidt angår udvekslingen af oplys-
ninger mellem Familieretshuset og kommunerne, er Børne- og Kulturcheffor-
eningen betænkelig ved den i § 13, stk. 1, i udkastet til Familieretshuslovforsla-
get foreslåede mulighed for, at Familieretshuset til brug for visitationen kan
indhente oplysninger hos kommunen om iværksatte støtteforanstaltninger efter
serviceloven og § 50-undersøgelser, da disse oplysninger er tiltænkt et andet
formål. Foreningen gør endvidere opmærksom på, at den foreslåede bestem-
melse i § 13, stk. 2, om videregivelse af oplysninger fra kommunen til Familie-
retshuset vil medføre ikke ubetydelig administration i kommunerne.
Børnerådet og Børns Vilkår peger på, at systemet skal være fleksibelt, så der
hurtigt kan ske omvisitation, hvis familiens behov ændrer sig f.eks. på grund af
vold. Børns Vilkår understreger betydningen af screeningsværktøjet og af at
ikke kun vold, men også f.eks. misbrug og psykisk sygdom er risikofaktorer.
Børns Vilkår påpeger, at sagsinddelingen kan indebære en uheldig incita-
mentstruktur for parter, der ønsker behandling af deres sag i et bestemt spor,
f.eks. fordi parten har advokatrepræsentation og derfor ønsker domstolsbe-
11
handling af sagen. Børns Vilkår bemærker i den forbindelse, at det er positivt,
at anvendelse af advokat i mange tilfælde ikke er nødvendigt.
Danner opfordrer til, at sager, hvor der er mistanke om vold, af sikkerhedshen-
syn altid behandles som § 7-sager, og at visitationsmedarbejderne har viden
om vold.
Dansk Socialrådgiverforening finder, at den hurtige og smidige visitations-
proces uden partshøring og klageadgang kan give god mening af hensyn til
børnene, forældrene og brugen af ressourcer, men at der skal gives en god
orientering til familierne om visitationen. Dansk Socialrådgiverforening er end-
videre positiv over for, at § 6-sager kan afsluttes i Familieretshuset.
Domstolene nævner en række kriterier, som de mener, bør medføre, at en sag
visiteres til behandling som en § 7-sag. Det drejer sig bl.a. om vold, misbrug
eller psykisk sygdom i familien. Domstolene peger endvidere på, at en sag, der
indeholder vanskelige juridiske spørgsmål, bør visiteres til behandling som en §
7-sag. Domstolene bemærker endvidere, at lovforslagene ikke indeholder be-
stemmelser om, hvordan Familieretshuset skal samle behandlingen af famili-
ens sager, inden sagerne indbringes for familieretten.
Foreningen af DJØF’ere i Statsforvaltningen peger på, at de forskellige reg-
ler om gebyrbetaling kan være en hindring for samlet og helhedsorienteret
behandling af alle familiens sager.
Landsforeningen Børn og Samvær finder generelt tanken om at inddele sa-
gerne i tre spor rigtig fornuftig, men udtrykker bekymring for, hvorvidt sagerne
screenes korrekt, og at beslutningen om screening ikke kan indbringes for fa-
milieretten.
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) opfordrer til, at kvinde-
krisecentererklæringer kan indgå i screenings- og visitationsgrundlaget.
Statsforvaltningen bemærker, at der bør fastsættes en meget kort frist for
kommunernes udlevering af oplysninger, som Familieretshuset anmoder om
efter den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, i forslaget til Familieretshuslo-
ven.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet skal generelt vedrørende screening og visitation henvise til, at det
fremgår af aftalen om ét samlet familieretligt system, at familiernes henvendel-
se til Familieretshuset skal mødes med en indledende screening, så det sikres,
at der tidligst muligt foreligger oplysninger om centrale faktorer, der har betyd-
ning for den efterfølgende (vurdering) visitation af, i hvilket af systemets tre
spor sagen skal behandles. Det fremgår endvidere af temapapir 2 til aftalen, at
den indledende digitale screening er et hjælperedskab, der sikrer en retnings-
givende fordeling af sagerne. Visitationen foretages af medarbejdere med rele-
vante kompetencer og med den nødvendige kontakt til parterne. Særligt i for-
hold til forældreansvarssager, der er screenet til gult spor, vil det være centralt i
visitationsprocessen at anvende medarbejdere med børne- og familiefaglig
erfaring eller særlig viden om konflikthåndtering for at muliggøre en efterprøv-
ning af, om en given sag i stedet bør visiteres til rødt spor.
Ministeriet skal endvidere generelt bemærke, at beslutning om visitation er en
procesledende beslutning, som ikke fastsætter ret for parterne, men fastlæg-
ger, hvordan sagen skal behandles. Det findes ikke hensigtsmæssigt, at en
sådan beslutning kan indbringes for familieretten til prøvelse, bl.a. fordi prøvel-
sen vil medføre, at realitetsbehandlingen af sagen bliver sat i stå, og sagsbe-
handlingstiden dermed forlænges for familien. Der findes ligeledes ikke at være
retssikkerhedsmæssige hensyn, der tilsiger, at der bør etableres en prøvelses-
adgang, da familieretten uanset visitationen af sagen vil kunne tage stilling til
12
afgørelsen i sagen enten direkte ved indbringelse af sagen til afgørelse eller
ved indbringelse af Familieretshusets afgørelse til prøvelse.
Ministeriet kan til bemærkningerne fra Advokatrådet, Danske Advokater og
Danske Familieadvokater oplyse, at sager om ægtefællebidrag ikke er § 5-
sager, medmindre der er enighed mellem parterne om bidraget, og der således
alene er tale om udstedelse af en bidragsresolution. Sager om ægtefællebi-
drag, hvor parterne ikke er enige, vil blive visiteret til behandling som § 6-sager.
Såfremt sagen indeholder komplekse faktiske eller juridiske problemstillinger,
vil afgørelsen blive truffet af familieretten. I øvrige sager træffes afgørelsen af
Familieretshuset med mulighed for at indbringe Familieretshusets afgørelse for
familieretten til prøvelse. For så vidt angår sager med internationale aspekter,
finder ministeriet det ikke hensigtsmæssigt, at disse visiteres til behandling som
§ 7-sager, da dette sagsbehandlingsspor er tilrettelagt efter, at der er tale om
komplekse forældreansvarssager. Sager, der indeholder komplekse internatio-
nale aspekter, vil derimod blive visiteret til behandling som § 6-sager, hvor
familieretten træffer afgørelsen. Ministeriet skal i øvrigt til Advokatrådets be-
mærkning oplyse, at det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 27 i forsla-
get til Familieretshusloven i hvilke § 6-sager, familieretten træffer afgørelse.
Det drejer sig om sager om forældremyndighed og barnets bopæl, sager om
samvær, hvor afgørelsen vil være indgribende for barnet, og sager, der inde-
holder komplekse faktiske eller juridiske problemstillinger. I de øvrige § 6-
sager, hvor Familieretshuset træffer afgørelse, kan afgørelsen indbringes for
familieretten.
For så vidt angår Advokatrådets bemærkning om, at § 6-sager straks bør ind-
bringes for familieretten, skal ministeriet bemærke, at det fremgår af aftalen om
ét samlet familieretligt system, at Familieretshuset skal møde parterne med en
konflikthåndterende tilgang med den overordnede målsætning at styrke foræl-
drenes samarbejde for at understøtte barnets trivsel. For så vidt angår sagsop-
lysningen, skal ministeriet bemærke, at Familieretshuset i behandlingen af alle
sager skal følge forvaltningsloven og de almindelige forvaltningsretlige princip-
per, herunder udøve saglig forvaltning i overensstemmelse med magtfordrej-
ningsgrundsætningen. Med henblik på at sikre fremdriften i behandlingen af
sagen foreslås der med § 14 i forslaget til Familieretshusloven fastsat en række
procesledende frister for Familieretshuset, herunder at Familieretshuset skal
indbringe sagen for familieretten eller træffe afgørelse i sagen, så snart det er
konstateret, at sagen er oplyst, og at parterne ikke kan finde en løsning på
deres uenighed.
Ministeriet har på baggrund af bemærkningen fra Børne- og Kulturchefforenin-
gen om den i § 9 i forslaget til Familieretshusloven, der var § 13, stk. 1, i hø-
ringsudkastet, foreslåede mulighed for, at Familieretshuset kan indhente oplys-
ninger hos kommunen til brug for visitationen, præciseret i bestemmelsen, at
Familieretshuset i visitationsfasen kun kan indhente oplysninger fra kommunen
om iværksat støtte og børnefaglige undersøgelser, når Familieretshuset er i
tvivl om, hvorvidt der foreligger sådanne problemstillinger, at der er behov for
det dybdegående og tværfaglige samarbejde, som kendetegner behandlingen
af § 7-sager. Ministeriet skal i øvrigt bemærke, at hvis der indhentes sådanne
oplysninger, vil de ikke alene danne grundlag for visitationen af sagen til be-
handling som en § 7-sag, men vil indgå i det samlede vidensgrundlag i Familie-
retshuset. Det findes grundet sagernes forskelligartede karakter ikke hensigts-
mæssigt, at der fastsættes frister for kommunernes besvarelse af Familierets-
husets henvendelse efter § 9.
Ministeriet har på baggrund af bemærkningen fra Børne- og Kulturchefforenin-
gen ikke medtaget den i høringsudkastet foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 2,
i forslaget til Familieretshusloven, da det ikke var ministeriets intention, at be-
stemmelsen skulle medføre yderligere administration i kommunerne. Det var
derimod intentionen at etablere en adgang for kommunerne til at videregive
oplysninger til Familieretshuset, når kommunen i en konkret sag blev opmærk-
13
som på, at dette kunne være relevant. Det er ministeriets vurdering, at dette
kan lade sig gøre efter de almindelige forvaltningsretlige regler og bestemmel-
serne i databeskyttelseslovgivningen.
Til bemærkningerne fra Børnerådet og Børns Vilkår kan ministeriet oplyse, at
der med den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1 og 2, i forslaget til Familie-
retshusloven er lagt vægt på, at familiens behov skal mødes under hele sagens
behandling, og at der derfor skal ske visitation til behandling i et af de andre
spor, hvis familiens behov ændrer sig under behandlingen af sagen. Den grun-
dige visitation og løbende opfølgning på, om familiens behov ændrer sig under
behandlingen af sagen, skal også beskytte imod, at en part forsøger at vælge,
hvilket spor der er mest fordelagtigt for parten.
Ministeriet kan til bemærkningen fra Danner om sager, hvor der er mistanke
om vold, henvise til temapapir 2 til aftalen om ét samlet familieretligt system,
hvoraf fremgår, at § 7-sager er sager med et højt konfliktniveau og en eller flere
risikofaktorer, der bl.a. kan være psykisk eller fysisk vold. Ministeriet har på
baggrund af bemærkningen fra Danner og i overensstemmelse med aftalen om
ét samlet familieretligt system præciseret, at de medarbejdere, der foretager
visitationen, bl.a. skal have viden om voldsproblematikker.
Ministeriet kan til bemærkningen fra Dansk Socialrådgiverforening bekræfte, at
familierne vil modtage en grundig orientering om visitationsprocessen og om,
hvilket spor familiens sag er visiteret til, herunder hvad det betyder for den vi-
dere behandling af sagen og for familien.
Ministeriet skal til Danske Advokater og Danske Familieadvokaters bekymring
vedrørende visitationsgrundlaget bemærke, at det fremgår af temapapir 2 til
aftalen om ét samlet familieretligt system, at der udvikles et nyt screenings-
værktøj, der skal være et hjælperedskab i visitationen. Hvis den børne- og fa-
miliefaglige medarbejder, der visiterer sager, er i tvivl om, hvorvidt en sag bør
visiteres til behandling som en § 6-sag eller en § 7-sag, vil medarbejderen have
mulighed for at indhente visse oplysninger hos kommunen om barnet efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 i forslaget til Familieretshusloven.
Ministeriet skal til domstolenes forslag til kriterier for visitation af en sag til be-
handling som en § 7-sag bemærke, at de af domstolene foreslåede kriterier, for
så vidt angår forekomsten af risikofaktorer og intensiteten af forældrenes kon-
flikt, er i overensstemmelse med aftalen om ét samlet familieretligt system. Der
er på baggrund af domstolenes bemærkninger foretaget en præcisering af
bemærkningerne til § 7 i forslaget til Familieretshusloven. For så vidt angår
forslaget om, at juridisk komplicerede sager skal visiteres til behandling som §
7-sag, skal ministeriet bemærke, at den særlige tværfaglige og dybdegående
behandling af § 7-sager er målrettet forældreansvarssager. Det sikres derimod
ved § 27, stk. 2, nr. 1, i forslaget til Familieretshusloven, at andre sager, der
indeholder komplekse faktiske eller juridiske problemstillinger, indbringes for
familieretten til afgørelse.
Ministeriet skal til domstolenes bemærkning om samling af sager vedrørende
samme familie henvise til, at det fremgår af aftalen om ét samlet familieretligt
system, at der skal findes samlede løsninger for familierne. Dette er bl.a. af-
spejlet i bemærkningerne til den foreslåede § 4 om visitation i forslaget til Fami-
lieretshusloven. Det fremgår heraf, at hvis Familieretshuset modtager mere end
én sag fra de samme parter, skal de enkelte sager som udgangspunkt visiteres
til samlet behandling på baggrund af en samlet vurdering af sagerne. Såfremt
én af sagerne er en sag efter forældreansvarsloven, der visiteres til behandling
som en § 7-sag, skal alle sagerne i udgangspunktet visiteres til samlet behand-
ling som en § 7-sag. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget,
at hvis en familie har en sag under behandling, og samme familie under sa-
gens behandling starter en ny sag, skal sidstnævnte som udgangspunkt visite-
res til behandling sammen med den førstnævnte sag. Det grundlæggende
14
princip om samlede løsninger for familierne er endvidere afspejlet i bestemmel-
serne om indbringelse af sager for familieretten. Det fremgår således bl.a. af §
27, stk. 2, nr. 3, i forslaget til Familieretshusloven, at en § 6-sag indbringes for
familieretten til afgørelse, uanset at familieretten normalt ikke ville skulle træffe
afgørelse i sagen, hvis sagen behandles sammen med en § 6-sag, hvor fami-
lieretten træffer afgørelsen.
Ministeriet skal til Foreningen af DJØF’ere i Statsforvaltningens bemærkning
vedrørende gebyrregler bemærke, at der på det familieretlige område kun i
begrænset omfang er fastsat krav om betaling af gebyr for behandling af sager.
Det drejer sig om ansøgning om ændring af navn, om ændring af børnebidrag
samt om separation, skilsmisse og vilkårsforhandling. Ministeriet bemærker
samtidigt, at det ikke er en forudsætning for en samlet behandling af en famili-
es sager, at ansøgningerne er indgivet på samme tid, eller at behandlingen af
dem er påbegyndt på samme tidspunkt. Det er derfor ministeriets opfattelse, at
gebyrreglerne ikke er til hinder for, at der kan findes samlede og helhedsorien-
terede løsninger for den enkelte familie.
Ministeriet kan til bemærkningen fra Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
(LOKK) om kvindekrisecentererklæringer oplyse, at sådanne erklæringer kan
indgå i det vidensgrundlag, som den børne- og familiefaglige medarbejder an-
vender ved visitationen af sagen til et af de tre spor, men også kan indgå på et
senere tidspunkt i sagens behandling.
3.3. Børneenheden
Aalborg Universitet, Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Socialrådgiverforening, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
(LOKK) og Mai Heide Ottosen (seniorforsker hos VIVE) er positive over for
etableringen af en Børneenhed.
Børnerådet bemærker, at det er afgørende, at en børnesamtale kan finde sted
over flere gange. Det er endvidere vigtigt at prioritere, at barnet orienteres lø-
bende om sagen.
Børnerådet, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) og Mød-
rehjælpen bemærker, at oplysningsarbejde er væsentligt, således at alle børn i
brudte familier modtager information om Børneenhedens tilbud. Mødrehjæl-
pen lægger vægt på, at alle børn, hvis forældre har en § 5-sag, modtager let-
forståelig information om Børneenhedens tilbud. LOKK lægger også vægt på
oplysning til fagpersoner om Børneenhedens tilbud.
Børns Vilkår og Mai Heide Ottosen (seniorforsker hos VIVE) efterlyser et
større fokus på de små børn, der ikke har en alder, hvor de kan inddrages di-
rekte, og opfordrer til, at Børneenheden opbygger børnefaglige kompetencer
om små børns udviklingsbehov og sundhed.
Dansk Psykolog Forening finder, at forældrenes rolle bør præciseres, såle-
des at det står klart, at barnet ikke har ansvar for konflikten og løsningen. Det
foreslås i den forbindelse, at forældrene kan vejledes før og efter børnesamta-
len, og at der kan etableres børnegrupper, forældregrupper og forældresamta-
ler.
Dansk Socialrådgiverforening og Landsorganisationen af Kvindekrisecen-
tre (LOKK) understreger, at det er afgørende, at der tilføres tilstrækkelige res-
sourcer til Børneenheden, og at enheden har de nødvendige børnefaglige
kompetencer. Dansk Socialrådgiverforening bemærker endvidere, at det er
væsentligt, at Børneenheden ikke afkobles fra arbejdet med forældrene.
15
Hvert 3. barn opfordrer til, at Børneenheden kan tilbyde børnepsykologiske
forløb for børn, der vælger en velfungerende forælder fra. Det findes ikke at
være tilstrækkeligt, at der afholdes børnesamtaler.
KL anbefaler, at Børneenheden giver kommunen besked om, hvilken støtte
Børneenheden yder til barnet.
KL undrer sig over, at Børneenheden ikke må videregive oplysninger, som
barnet er fremkommet med i forbindelse med at have modtaget støtte i Børne-
enheden, til brug for Familieretshusets sagsbehandling, medmindre barnet har
givet samtykke hertil. Dette finder også ForældreLANDSforeningen (FBU)
uhensigtsmæssigt. Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Ar-
bejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) og Børne- og Kulturchefforeningen
bemærker, at bestemmelsen ikke må fravige underretningspligten efter service-
loven.
Mødrehjælpen er positiv over for, at Børneenheden skal tage sig af henven-
delser fra børn, om deres initiativret. Mødrehjælpen finder dog, at forældre ikke
skal kunne afvise at tage en sag op, hvis det viser sig, at barnet mistrives i den
nuværende ordning.
3.3.1. Kontaktperson
Børnerådet, Børns Vilkår, Danske Advokater og Danske Familieadvokater
er positive over for den foreslåede kontaktpersonordning.
Til forslaget om kontaktpersoner bemærker BUPL, at det i mange tilfælde vil
være oplagt at ansætte en pædagog fra kommunen til at varetage opgaven
som kontaktperson.
Børnerådet håber, at Børneenheden særligt vil kunne tage sig af barnet i for-
bindelse med sagens oplysning i familieretten.
Børne- og Kulturchefforeningen og KL bemærker, at der skal tages højde
for, at barnet allerede kan have en støtte- og kontaktperson efter serviceloven.
Dansk Psykolog Forening finder ikke, at barnets kontaktperson bør afholde
samtaler med barnet til brug for oplysningen af sagen, da der ikke bør ske en
sammenblanding af rådgivnings- og myndighedsrollen.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater finder, at der bør tages
stilling til, hvordan det undgås, at en kontaktperson er forudindtaget over for
den ene part i en sag.
3.3.2. Bisidder
Til forslaget om barnets ret til en bisidder bemærker Børns Vilkår, at det er
afgørende, at barnet har ret til at lade sig bisidde i Familieretshuset på samme
måde og under samme begrænsninger, som følger af lov om social service, og
uden samtykke fra bopælsforælderen. Litehouse Consult bemærker tilsva-
rende, at det er uklart, hvornår barnet har ret til en bisidder, og om det kræver
forælderens samtykke.
Børns Vilkår finder det uhensigtsmæssigt, at Børneenheden ikke skal oplyse
barnet om retten til en bisidder, hvis barnet har en kontaktperson. Endelig fin-
der Børns Vilkår, at Familieretshusets afgørelser vedrørende en bisidder skal
kunne indbringes for familieretten.
Statsforvaltningen stiller spørgsmål om, hvorvidt en kontaktperson også kan
være bisidder for et barn.
3.3.3. Børnegrupper
16
Til forslaget om børnegrupper bemærker Børne- og Kulturchefforeningen, at
det ikke er en entydig god ide at tilbyde børn deltagelse i en børnegruppe, og
hvis der kan findes fagligt belæg for at oprette børnegrupper, skal der stilles
præcise krav til tilrettelæggelsen og indholdet af sådanne grupper.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Det fremgår af aftalen om ét samlet familieretligt system, at partierne ønsker at
styrke det klare budskab om, at systemet først og fremmest har fokus på bar-
net gennem oprettelsen af en Børneenhed, som sikrer barnet sin egen indgang
til et helle i systemet, hvor der allerede fra sagens start primært er fokus på
barnet og barnets trivsel i processen, og hvor barnets kontakt med systemet
begrænses til en eller meget få personer.
Ministeriet kan til Børns Vilkårs bemærkning om, at et barn, der anvender initia-
tivretten, altid mødes med tilbud om en børnesamtale, henvise til, at det frem-
går af temapapir 7 til aftalen om ét samlet familieretligt system, at barnets initia-
tivret styrkes med etableringen af Børneenheden. Det fremgår videre, at dette
sker ved, at et barn, der henvender sig til enheden og ønsker at udnytte sin
initiativret, altid mødes med tilbud om rådgivning med en børnesagkyndig. Her-
til kommer, at det med Familieretshusets øgede fokus på konflikthåndtering vil
være relevant at etablere en opfølgende rådgivning med barnet og forældrene
for at begrænse konfliktpotentialet og skærme børnene mod et egentligt sags-
forløb.
Til bemærkningerne fra Børns Vilkår og Mai Heide Ottosen (seniorforsker hos
VIVE) om små børn, skal ministeriet bemærke, at det fremgår af temapapir 7 til
aftalen om ét samlet familieretligt system, at der ved tilrettelæggelsen af Bør-
neenheden tages afsæt i, at børnene i cirka halvdelen af forældreansvarssa-
gerne er under seks år. Børneenheden vil således som en naturlig del af fokus
på børn i brudte familier også have fokus på små børn og råde over de nød-
vendige kompetencer, herunder viden om udviklingspsykologi, til at gennemfø-
re dette fokus. Såfremt Børneenheden i enkelte sager har behov for specialist-
viden om små børn, der rækker udover Børneenhedens egne kompetencer, vil
enheden have mulighed for at indhente bistand udefra.
Til bemærkningerne fra Dansk Psykolog Forening skal ministeriet bemærke, at
der i Familieretshuset vil være fokus på, at inddragelse af barnet ikke må med-
føre, at barnet føler sig ansvarlig for konflikten mellem barnets forældre eller for
løsningen heraf. Inddragelse og rådgivning af forældrene om barnets behov,
trivsel og reaktioner på et samlivsbrud er vigtige redskaber til at opnå dette. Det
fremgår af § 22 i bekendtgørelse nr. 146 af 22. februar 2016 om forældremyn-
dighed, barnets bopæl og samvær m.v., der påtænkes videreført, at forældrene
forud for afholdelse af en børnesamtale skal orienteres om samtalens karakter
og betydning, medmindre det vurderes unødvendigt. Dette skal ses i sammen-
hæng med den væsentlige vægtning i lovforslagene af børnesagkyndig rådgiv-
ning, der skal sikre, at forældrene opnår forståelse for barnet og kan samarbej-
de om at sikre barnets bedste. Ministeriet har på baggrund af bemærkningerne
fra Dansk Psykolog Forening foretaget en yderligere understregning af vigtig-
heden heraf i relation til børnesamtaler i bemærkningerne til lovforslaget. Støtte
af barnet kan endvidere ske ved barnets deltagelse i de børnegrupper, som
foreslås etableret i regi af Børneenheden, ligesom Børneenheden over tid på
baggrund af ny viden og erfaringer kan oprette nye typer af tilbud, der kan yde
denne støtte.
Ministeriet skal til KL’s bemærkning om videregivelse af oplysninger til kommu-
nen bemærke, at ministeriet ikke finder det proportionalt, at Børneenheden skal
videregive oplysninger til kommunen om alle de børn, der modtager hjælp og
støtte i Børneenheden. Dette er begrundet i, at langt hovedparten af de børn,
der vil modtage støtte i Børneenheden, ikke vil være i målgruppen for at mod-
tage særlig støtte efter lov om social service. For børn, hvis forældre har en
kompleks forældreansvarssag under behandling i Familieretshuset, og som er
17
særligt sårbare, kan det derimod være relevant, at kommunen modtager oplys-
ninger om, hvilken støtte barnet modtager i Børneenheden. Disse oplysninger
kan Børneenheden videregive efter den foreslåede bestemmelse i § 30 i for-
slaget til Familieretshusloven som et led i samarbejdet i § 7-sager.
For så vidt angår KL’s og ForældreLANDSforeningen (FBU)’s bemærkning om
videregivelse af oplysninger, som barnet har givet en medarbejder i Børneen-
heden i forbindelse med at have modtaget støtte, skal ministeriet bemærke, at
det i Børneenheden er væsentligt at skelne mellem, hvornår barnet modtager
hjælp og støtte i et fortroligt rum, og hvornår der er tale om en børnesamtale,
der skal indgå i behandlingen af sagen. Der skelnes derfor mellem de to situa-
tioner i relation til videregivelsen af oplysninger fra Børneenheden til sagsbe-
handleren. Ministeriet kan i forlængelse heraf og under henvisning til bemærk-
ningen fra Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkeds-
chefer i Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen og KL oplyse, at bestem-
melsen ikke fraviger den skærpede underretningspligt efter serviceloven. Dette
er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.
Ministeriet skal til Mødrehjælpens forslag om en egendriftsbeføjelse for Fami-
lieretshuset, i sager, hvor et barn, der anvender sin initiativret, mistrives, be-
mærke, at det fremgår af aftalen om ét samlet familieretligt system, at kommu-
nen i helt særlige situationer selv kan igangsætte en sag i Familieretshuset, og
at det fremgår af temapapir 8 til aftalen, at denne mulighed kan anvendes i
situationer, hvor det er tvingende nødvendigt af hensyn til barnet, og hvor det
er et alternativ til en mere indgribende foranstaltning fra kommunens side.
Henset til den civilretlige karakter af det familieretlige system finder ministeriet,
at barnets trivsel og udvikling sikres bedst ved, at forældrene mødes med bør-
nesagkyndig rådgivning, der kan bibringe dem en forståelse for barnets situati-
on. Derudover vil Familieretshuset være omfattet af den skærpede underret-
ningspligt efter lov om social service, hvis der er grund til at antage, at barnet
har brug for særlig støtte.
Kontaktperson
Til bemærkningerne vedrørende den foreslåede kontaktpersonordning skal
ministeriet til Børne- og Kulturchefforeningens og KL’s bemærkning vedrørende
snitfladerne til kontaktpersoner efter lov om social service henvise til, at det
fremgår af temapapir 7 til aftalen om ét samlet familieretligt system, at barnet
kan få en fast kontaktperson fra Familieretshuset, som følger barnet gennem
forløbet. Kontaktpersonen sætter barnet først og har fokus på barnets behov
og er den person, som barnet kan ringe til med konkrete spørgsmål, og når
sagen – forældrenes uenighed – er svær at håndtere. Kontaktpersonen skal
også forberede barnet på processen og give barnet støtte i forløbet. Ministeriet
skal hertil bemærke, at opgaven for barnets kontaktperson i Børneenheden
således er målrettet barnet og barnets vej gennem den familieretlige sag i Fa-
milieretshuset.
Forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet finder direkte anvendelse i
sager, hvor en børnesagkyndig medarbejder er kontaktperson for et barn, hvis
forældre har sag, hvor Familieretshuset træffer afgørelse. På baggrund af be-
mærkningerne fra Danske Advokater og Danske Familieadvokater om risikoen
for, at en kontaktperson er forudindtaget i en konflikt mellem forældrene, er det
i bestemmelsen om kontaktpersoner tilføjet, at bestemmelserne om inhabilitet i
§ 3 i forvaltningsloven finder tilsvarende anvendelse, når en medarbejder i Fa-
milieretshuset er kontaktperson, for et barn i en sag, hvor Familieretshuset ikke
træffer afgørelse.
Bisidder
Til bemærkningerne vedrørende barnets foreslåede ret til en bisidder skal mini-
steriet til bemærkningerne fra Børns Vilkår og Litehouse Consult henvise til, at
det fremgår af temapapir 7 til aftalen om ét samlet familieretligt system, at bar-
net får ret til en bisidder på samme måde som efter lov om social service. Mini-
18
steriet har i overensstemmelse med bemærkningerne ændret bemærkningerne
til bestemmelsen således, at det fremgår, at Børneenheden også i tilfælde,
hvor barnet har en kontaktperson, skal oplyse barnet om retten til en bisidder.
Ministeriet har endvidere i forlængelse heraf fjernet kravet om samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren.
For så vidt angår Børns Vilkårs bemærkning om klageadgang skal ministeret
bemærke, at afskæringen af muligheden for at indbringe afgørelser vedrørende
bisiddere for familieretten til prøvelse er begrundet i, at der er tale om afgørel-
ser af processuel karakter, hvor klageadgang vil kunne anvendes af forældre i
højkonfliktsager til at trække sagen i langdrag og påvirke barnet negativt. Af-
skæringen af klageadgang skal endvidere ses i lyset af de øvrige tilbud, som
Børneenheden skal tilbyde barnet med henblik på at støtte det igennem pro-
cessen, herunder særligt kontaktpersonordningen.
Ministeriet skal til BUPL’s bemærkning om ansættelse af kommunalt ansatte
pædagoger bemærke, at det fremgår af aftalen om ét samlet familieretligt sy-
stem, at børne- og familiefaglige kompetencer skal være de primære kompe-
tencer i Børneenheden. Det er hensigten, at kontaktpersonen er en børnesag-
kyndig medarbejder fra Børneenheden. Dette er særligt begrundet i hensynet
til, at barnet bør møde så få personer under sagens behandling som muligt.
Den børnesagkyndige fra Børneenheden vil således dels kunne yde støtte til
barnet under behandlingen af sagen, dels i nødvendigt omfang varetage sags-
oplysende funktioner, såsom gennemførelse af børnesamtaler med barnet med
henblik på at barnet høres, og at barnets synspunkter tillægges vægt.
Ministeriet skal til spørgsmålet fra Statsforvaltningen om bisidder bemærke, at
en kontaktperson fra Børneenheden ikke kan være bisidder for et barn. En
kontaktperson kan derimod yde støtte og skabe tryghed for et barn, hvilket kan
mindske barnets behov for en bisidder. Dette berører dog ikke barnets ret til en
bisidder, såfremt barnet ønsker det.
Børnegrupper
Til Børne- og Kulturchefforeningens bemærkning vedrørende børnegrupper
skal ministeriet henvise til, at det fremgår af temapapir 7 til aftalen om ét samlet
familieretligt system, at børn tilbydes deltagelse i børnegrupper, der sammen-
sættes under hensyn til børnenes alder. Det fremgår videre, at erfaringen viser,
at børnegrupperne er et vigtigt holdepunkt for de børn, som benytter tilbuddet.
Tilbuddet hviler bl.a. på Statsforvaltningens positive erfaringer med igennem en
årrække at have tilbudt børn i brudte familier at deltage i børnegrupper. Det
fremgår videre af temapapir 7, at børnegrupperne ledes af erfarne børnefaglige
medarbejdere, som er vant til at tale med børn om svære emner. Ministeriet
finder bl.a. under hensyn til den løbende udvikling af Børneenhedens tilbud i
lyset af den nyeste viden ikke, at indhold og tilrettelæggelse af børnegrupper
bør detailreguleres i Familieretshusloven.
3.4. Sagsbehandling i Familieretshuset
Aalborg Universitet opfordrer til, at det overvejes at indføre en klageadgang,
hvis fristerne for Familieretshusets sagsbehandling ikke overholdes.
Advokatrådet finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at parterne ikke
har mulighed for aktindsigt under Familieretshusets behandling af sagen.
Ballerup Familiehus bemærker, at der også i de gule sager bør anvendes
sagkyndige erklæringer vedrørende forældrenes omsorgsevne og evne til at
indgå i samarbejdet med den anden forælder.
Børns Vilkår bakker op om forslaget om frister og planer i § 7-sagerne, men
understreger, at sagernes kompleksitet nogle gange kan gøre, at sagsbehand-
lingen tager tid, hvis man skal finde holdbare løsninger.
19
Danske Advokater og Danske Familieadvokater finder, at der bør fastsættes
frister for den samlede sagsbehandlingstid i Familieretshuset. Danske Advoka-
ter og Danske Familieadvokater finder det endvidere uklart, hvordan en part
selv kan fremkomme med oplysninger i forbindelse med Familieretshusets
oplysning af sagen. Det findes samtidigt, at det bør fremgå udtrykkeligt af be-
mærkningerne til lovforslaget, at forvaltningsloven og de forvaltningsretlige
grundprincipper, herunder officialmaksimen, finder anvendelse for Familierets-
husets oplysning af sagen.
Domstolene finder, at der skal sættes frister for sagernes overgang fra Fami-
lieretshuset til familieretten.
Foreningen af DJØF’ere i Statsforvaltningen er positive over for, at der fast-
sættes sagsbehandlingsfrister, men finder, at der ligeledes bør fastsættes en
forpligtelse til at forklare borgerne, hvis fristerne ikke kan overholdes samt fri-
ster for sagens afslutning, herunder bl.a. om § 6-sager, hvor der bør fastsættes
en frist på fire uger for, at Familieretshuset træffer afgørelse, når det er konsta-
teret, at parterne ikke kan forliges, og sagen er oplyst.
Landsforeningen Børn og Samvær udtrykker bekymring over, at Familierets-
huset kan vælge at behandle en sag på skriftligt grundlag.
Landsforeningen Børn og Samvær er tilfreds med, at det med forslaget sy-
nes at blive muligt for Familieretshuset at indhente oplysninger, som det tidlige-
re har været vanskeligt at få frem. Foreningen opfordrer til, at der stilles krav
om, at Familieretshuset har ansat psykologer med speciale i voksne samt ger-
ne psykiatere.
Litehouse Consult og Mandecentret finder, at der skal gives adgang til at
klage over Familieretshusets afgørelse om aktindsigt.
Mødrehjælpen finder, at det er vigtigt, at der arbejdes for, at sager afsluttes så
hurtigt som muligt, og at det i den sammenhæng er hensigtsmæssigt, at der
opstilles procesfrister. Mødrehjælpen anerkender, at oplysningen af en sag,
herunder samarbejdet med andre myndigheder, kan betyde, at sagen har et
langt forløb. Det vil i disse sager være vigtigt, at Børneenheden er i kontinuer-
ligt kontakt med barnet og yder støtte i processen.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan til Advokatrådets bemærkning vedrørende aktindsigt oplyse, at
forvaltningslovens regler om partsaktindsigt finder anvendelse under Familie-
retshusets behandling af sagen enten direkte eller tilsvarende efter den fore-
slåede bestemmelse i § 13 i forslaget til Familieretshusloven. Dette betyder, at
parterne har ret til aktindsigt i deres sag med de begrænsninger, der fremgår af
kapitel 4 i forvaltningsloven.
Ministeriet kan til bemærkningen fra Ballerup Familiehus bekræfte, at der også
i § 6-sager vil blive anvendt sagkyndige erklæringer om en forælders omsorgs-
evne og evne til at samarbejde med den anden forælder som led i sagens op-
lysning, hvis det er relevant og nødvendigt. Ministeriet skal dog i den forbindel-
se også bemærke, at hvis familien har et meget højt og vedvarende konfliktni-
veau eller er påvirket af komplekse problemstillinger, herunder bekymring for
den anden forælders evne til at drage omsorg for barnet, skal sagen behandles
som en § 7-sag.
Til Danske Advokater og Danske Familieadvokaters bemærkning om, at det
bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at forvaltningsloven og de for-
valtningsretlige grundprincipper finder anvendelse for Familieretshusets sags-
behandling, skal ministeriet bemærke, at da Familieretshuset er en forvalt-
ningsmyndighed, finder forvaltningsloven og de forvaltningsretlige grundprin-
20
cipper anvendelse for Familieretshusets forvaltningsvirksomhed. Dette er dog
for god ordens skyld præciseret i bemærkningerne til lovforslaget. I relation til
Danske Advokaters og Danske Familieadvokaters bemærkning om parternes
mulighed for at fremkomme med oplysninger betyder det, at forvaltningsloven
finder anvendelse bl.a., at Familieretshuset under behandlingen af sagen skal
opfylde forvaltningslovens krav om partshøring.
Til Litehouse Consults og Mandecenterets forslag om, at der gives adgang til at
påklage Familieretshusets afgørelse om aktindsigt, bemærker ministeriet for
det første, at sager om aktindsigt ikke er egnede til domstolsbehandling. For
det andet skal ministeriet understrege, at der med aftalen om ét samlet familie-
retligt system og lovforslagene, der udmønter aftalen, skabes ét samlet familie-
retligt system, der alene består af to enheder – Familieretshuset og familieret-
ten. Der er således ikke mulighed for, at en anden myndighed vil kunne tage
stilling til klager over Familieretshusets afgørelser om aktindsigt
Til Landsforeningen Børn og Samværs bekymring over muligheden for, at Fa-
milieretshuset kan vælge at behandle en sag på skriftligt grundlag, kan Børne-
og Socialministeriet oplyse, at en sag ikke kan behandles på skriftligt grundlag,
i det omfang det fremgår af den lovgivning, som sagen er omfattet af, at der
skal afholdes et møde. Det gælder bl.a. efter § 31 a i forældreansvarsloven, at
der i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær skal afholdes et
møde med parterne som led i sagens behandling. Hvis den pågældende lov-
givning ikke indeholder krav om afholdelse af et møde, skal Familieretshuset
overveje, om det er hensigtsmæssigt og forsvarligt at afgøre sagen på skriftligt
grundlag. I en række sager findes det at være fuldt forsvarligt og hensigtsmæs-
sigt for parterne, at sagen afgøres på skriftligt grundlag. Det gælder bl.a. i sa-
ger efter navneloven og sager om børne- og ægtefællebidrag.
Ministeriet skal til bemærkningerne vedrørende frister bemærke, at den fore-
slåede § 14 i forslaget til Familieretshusloven indeholder en række procesle-
dende frister, der for § 7-sagerne bl.a. er forankret i udarbejdelsen af en plan
for behandlingen af den enkelte sag, der skal sikre fremdriften i sagen. Ministe-
riet finder under hensyn til forskelligheden af familierne og af sagernes kom-
pleksitet, at det ikke er hensigtsmæssigt at fastsætte en frist for, hvornår sagen
skal indbringes for familieretten til afgørelse. Der kan som påpeget af Børns
Vilkår således være tilfælde, hvor sagens kompleksitet kan medføre, at sags-
behandlingen tager tid, hvis man skal finde holdbare løsninger. Ministeriet skal
i den forbindelse bemærke, at det fremgår af den foreslåede § 27 i forslaget til
Familieretshusloven, at Familieretshuset skal indbringe en § 6-sag, der er om-
fattet af § 27, for familieretten til afgørelse, når sagen er oplyst, og parterne
ikke har fundet en løsning på deres uenighed. For § 7-sager fremgår det tilsva-
rende af den foreslåede § 32 i forslaget til Familieretshusloven, at Familierets-
huset skal indbringe sagen for familieretten til afgørelse, når sagen er oplyst,
og der ikke vurderes at være grundlag for at fortsætte det tværfaglige arbejde
med parterne.
3.5. Rådgivning og konflikthåndtering
Ballerup Familiehus bemærker, at der ikke kan ydes rådgivning m.v. inden for
de samme rammer, som en sag behandles i med henblik på at træffe afgørel-
se. Ballerup Familiehus anbefaler endvidere, at familieretten skal kunne sende
en sag tilbage til Familieretshuset med krav om, at forældrene deltager i et
behandlings- og rådgivningsforløb.
Børns Vilkår er positiv over for det betydelige fokus på rådgivning og konflikt-
håndtering, men finder, at lovforslagene ikke bidrager til klarhed over ansvars-
fordelingen mellem kommunerne og det familieretlige system, for så vidt angår
det forebyggende arbejde.
21
Dansk Psykolog Forening finder ikke, at rådgivning og konflikthåndtering til
forældre bør ydes af den samme medarbejder, der i øvrigt behandler forældre-
nes sag, da der ikke bør ske en sammenblanding af rådgivnings- og myndig-
hedsrollen.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater vil ikke anbefale parter at
indgå i konfliktmægling, medmindre det fastslås, at mægleren kun må videregi-
ve oplysninger fra mæglingen, hvis det følger af en lovbestemt underretnings-
pligt.
Danske Advokater, Mediationsinstituttet og Mediator Advokater er positive
over for forslaget om en helhedsorienteret og konfliktløsende tilgang og finder,
at det er hensigtsmæssigt, at tilbuddet om konfliktmægling indgår i behandlin-
gen af sagen i Familieretshuset. Den eksisterende anvendelse af konflikthånd-
tering og –mægling i Statsforvaltningen findes utilfredsstillende. Der peges
særligt på, at det er nødvendigt med vandtætte skotter mellem sagens afgørel-
se og parternes bestræbelser på at nå til enighed og at mæglerne har den
fornødne uddannelse, og af parterne opfattes som uafhængige og kompetente.
Det findes i forlængelse heraf bl.a., at mæglerne ikke bør være ansat i Familie-
retshuset, at mæglerne skal være jurister med anerkendt mediationsuddannel-
se og erfaring med mediation, at parterne skal kunne lade sig bistå af en advo-
kat, og at mæglerne skal aflønnes efter de fastsatte takster.
ForældreLANDSforeningen (FBU) finder det uhensigtsmæssigt, at en rådgi-
ver eller konfliktmægler ikke må videregive oplysninger, som en part har givet
denne i forbindelse med rådgivning eller konfliktmægling, medmindre parten
har samtykket til videregivelsen. Foreningen af DJØF’ere i Statsforvaltnin-
gen anfører samme bemærkning, dog alene for så vidt angår videregivelse af
oplysninger til brug for behandlingen af en sag om børne- eller ægtefællebi-
drag.
Landsforeningen Børn og Samvær opfordrer til, at det tilføjes til bemærknin-
gerne til lovforslaget, at der kan være vægtige grunde, herunder vold, til, at en
part ikke ønsker at deltage i konfliktmægling.
Litehouse Consult mener ikke, at der bør gives støtte i form af konflikthåndte-
ring i § 7-sager, idet der ikke er tale om en konflikt, men om en ulige magtba-
lance og ofte vold.
Mødrehjælpen bemærker, at det er organisationens erfaring, at et tilbud om
rådgivning til forældre i skilsmisse kan have endog meget stor betydning for
forældrenes evne til selv at finde bæredygtige løsninger med fokus på barnets
trivsel. Mødrehjælpen finder det derfor positivt, at rådgivning indgår som et
væsentligt element i det nye system, og at der lægges op til metodeudvikling.
Mødrehjælpen opfordrer til, at civilsamfundsorganisationernes velafprøvede
tilbud indtænkes i metodeudviklingen. Mødrehjælpen er endvidere positiv over
for, at der etableres åbne rådgivnings- og konflikthåndteringstilbud og nye til-
bud i form af digitale værktøjer, samarbejdskurser og individuelle samtaler.
Mødrehjælpen mener dog, at der er behov for en markant styrkelse af de fore-
byggende tilbud til forældre i skilsmisse, herunder tilbud målrettede sårbare
familier. En del af tilbuddene bør etableres uden for myndighedsregi, så de ikke
fravælges grundet familiernes mistillid til offentlige myndigheder.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Det fremgår af aftalen om ét samlet familieretligt system, at familierne mødes
med en konflikthåndterende tilgang med den overordnede målsætning af styrke
forældrenes samarbejde for at understøtte barnets trivsel. Dette afspejles i
etableringen af et egentligt konflikthåndterings- og rådgivningsrum.
Ministeriet skal til Dansk Psykolog Forenings bekymring og til bemærkningen
fra Danske Advokater, Mediationsinstituttet og Mediator Advokater og fra Balle-
22
rup Familiehus vedrørende vandtætte skotter mellem rådgivning og konflikt-
mægling henholdsvis sagsbehandling oplyse, at den medarbejder, der yder
rådgivning og konflikthåndtering til forældrene, ikke samtidigt er sagsbehandler
i sagen. At rådgivning og konflikthåndtering sker i et fortroligt rum sikres endvi-
dere ved, at det med § 23 i forslaget til Familieretshusloven foreslås, at en råd-
giver eller konfliktmægler ikke må videregive oplysninger til sagsbehandleren,
som en part har givet den pågældende i forbindelse med rådgivning eller kon-
fliktmægling, medmindre parten har givet samtykke hertil. I forlængelse heraf
skal ministeriet til bemærkningen fra Foreningen af DJØF’ere i Statsforvaltnin-
gen og ForældreLANDSforeningen (FBU) bemærke, at ministeriet finder, at det
er afgørende for, at parterne kan arbejde åbent og konstruktivt i en rådgiv-
nings- eller mæglingsproces, at det sker i et fortroligt rum, hvor der som ud-
gangspunkt ikke kan ske videregivelse af oplysninger til sagsbehandleren.
Ministeriet skal til Danske Advokater, Mediationsinstituttet og Mediator Advoka-
ters forslag vedrørende krav til mæglerne henvise til, at det fremgår af aftalen
om ét samlet familieretligt system, at der oprettes et konflikthåndterings- og
rådgivningsrum i Familieretshuset, og at det af temapapir 6 fremgår, at der i
Familieretshuset vil være fokus på en overordnet målsætning om at styrke
forældrenes samarbejde, så de selv tager ansvar for at finde en løsning og
dermed begrænser belastningen af barnet og på sigt forebygger nye uenighe-
der og sager i systemet. Rådgivnings- og konflikthåndteringsindsatsen er såle-
des en integreret del af Familieretshusets arbejde med familierne, og indsatsen
afspejler de familieretlige sagers særegenhed.
Til Landsforeningen Børn og Samværs bemærkning vedrørende deltagelse i
konfliktmægling, når der har været vold i parternes forhold, kan ministeriet hen-
vise til, at det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 2, i forslaget
til Familieretshusloven, at Familieretshuset ikke kan indkalde parterne til at
deltage i et møde sammen, hvis en part har udsat den anden part eller dennes
barn for voldelig adfærd, eller der er mistanke herom. Dette gælder også mø-
der, hvor der ydes konfliktmægling.
Ministeriet skal til bemærkningen fra Litehouse Consult om konflikthåndtering i
§ 7-sager bemærke, at rådgivning og konflikthåndtering i § 7-sager gives med
det primære formål at dæmpe konfliktniveauet af hensyn til de involverede
børn.
Ministeriet skal til Mødrehjælpens bemærkning om metodeudvikling og inddra-
gelse af civilsamfundsorganisationerne bemærke, at Familieretshuset skal
have fokus på metodeudvikling og inddragelse af den nyeste forskning i tilrette-
læggelsen af Familieretshusets tilbud, herunder i rådgivnings- og konflikthånd-
teringsindsatsen. Dette skal understøttes af det foreslåede rådgivende udvalg
for Familieretshuset, hvis medlemmer bl.a. vil være fra relevante civilsam-
fundsorganisationer.
3.6. Komplekse forældreansvarssager, herunder samarbejdet mellem
Familieretshuset og kommunerne
Dansk Socialrådgiverforening, Foreningen af DJØF’ere i Statsforvaltnin-
gen, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Mai Heide Otto-
sen (seniorforsker hos VIVE) og Mødrehjælpen er positive over for den fore-
slåede tværfaglige tilgang i de komplekse sager. Mødrehjælpen er enig i, at §
7-sagerne skal mødes af en tværfaglig medarbejderstab i Familieretshuset og
lægger i den forbindelse vægt på, at der er de rette børnefaglige kompetencer,
dvs. pædagogiske og børnepsykologiske kompetencer, til stede. Der opfordres
til, at medarbejderne er klædt på til at identificere tegn på vold.
Børnerådet understreger, at en hurtig dom i de komplekse sager er påkrævet,
men ikke tilstrækkeligt for at sikre barnets trivsel. Samarbejdet med øvrige
myndigheder er derfor vigtigt.
23
Dansk Psykolog Forening er positiv over for forslaget om øget brug af sag-
kyndige erklæringer. Børns Vilkår og Mødrehjælpen opfordrer til, at man
standardiserer og højner kvaliteten af børnesagkyndige undersøgelser og an-
dre sagkyndige erklæringer.
Danner opfordrer til, at sager, hvor der er mistanke om vold, af sikkerhedshen-
syn altid behandles som § 7-sager. Danner udtrykker bekymring over brugen af
begrebet ”højkonfliktsager”, da det giver indtryk af et delt ansvar mellem par-
terne.
Mandecentret finder det positivt, at der skal udarbejdes en plan for sagens
behandling, men efterlyser frister for udmøntningen af støtten. Mandecentret
finder det vigtigt, at også forældre i § 7-sager tilbydes konfliktnedtrapning og
mægling.
Børns Vilkår, Center for Familieudvikling, Danner, Dansk Psykolog For-
ening, Dansk Socialrådgiverforening, Foreningen af DJØF’ere i Statsfor-
valtningen, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejds-
markedschefer i Danmark (FSD), Landsorganisationen af Kvindekrisecen-
tre (LOKK), Mandecentret, Mai Heide Ottosen (seniorforsker hos VIVE) og
Mødrehjælpen er positive over for det foreslåede samarbejde mellem kommu-
nerne og Familieretshuset. Børns Vilkår opfordrer til, at samarbejdet beskrives
så tæt som muligt i de administrative forskrifter. Snitfladen mellem kommuner-
nes forebyggende arbejde efter lov om social service og Familieretshuset bør
fremgå klart af loven. Dansk Socialrådgiverforening understreger, at det
foreslåede samarbejde kræver opmærksomhed på arbejdsdelingen og samar-
bejdet i både kommuner og i Familieretshuset og opfordrer i den forbindelse til,
at der udarbejdes vejledningsmateriale. Foreningen af Kommunale Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) lægger særligt vægt
på mulighederne for koordination og afholdelse af tværsektorielle møder. For-
eningen peger dog på, at dette kan føre til øget arbejdspres i kommunerne, og
at forslaget ikke indebærer, at den ene myndighed kan træffe afgørelse på den
anden myndigheds område.
Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at der snarere er tale om inddra-
gelse af kommunale myndigheder end et egentligt forpligtende samarbejde.
KL anbefaler, at det intensiverede myndighedssamarbejde, hvor kommunen
skal deltage i et eller flere møder, begrænses til det allermest nødvendige. Det
undrer i øvrigt KL, at det er Familieretshuset, der vurderer, om det er nødven-
digt, at myndighederne mødes. KL udtrykker endvidere tvivl om betydningen
for kommunerne af den foreslåede bestemmelse i § 30 i forslaget til Familie-
retshusloven, om at Familieretshuset skal tage kontakt til kommunen i alle § 7-
sager. KL bemærker endvidere, at hvis der allerede er udarbejdet en forældre-
evneundersøgelse i kommunalt regi, skal der ikke iværksættes en lignende
undersøgelse af Familieretshuset.
Landsforeningen Børn og Samvær udtrykker bekymring for samarbejdet
med kommunerne, da foreningen har yderst begrænset generel tillid til social-
forvaltningerne. Foreningen opfordrer derfor til, at den overordnede styring af
samarbejdet kommer til at ligge i det statslige system.
Børns Vilkår, Dansk Psykolog Forening, Foreningen af Kommunale Soci-
al-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) og Mødrehjæl-
pen ser positivt på muligheden for at udveksle oplysninger mellem kommunen
og Familieretshuset. Børns Vilkår opfordrer til, at udvekslingen så vidt muligt
sker med samtykke. Mødrehjælpen lægger vægt på, at barnets trivsel i forbin-
delse med udveksling af oplysninger vægtes over hensynet til at opnå samtyk-
ke fra forælderen.
24
Børne- og Kulturchefforeningen finder ikke, at der bør udveksles oplysninger
mellem Familieretshuset og kommunerne uden borgerens samtykke.
Dansk Socialrådgiverforening finder, at bestemmelserne om udveksling af
oplysninger er for vidtgående både med hensyn til, at der ikke er krav om sam-
tykke, og med hensyn til hvilke oplysninger, der kan udveksles.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater finder det væsentligt, at
indhentelse af oplysninger fra kommunen ikke resulterer i længere sagsbe-
handlingstid, og at kommunerne derfor skal sikres de nødvendige ressourcer.
Det findes endvidere betænkeligt, at der kan udveksles oplysninger mellem
myndighederne, uden at parten er hørt herom, og uden at det kan påklages.
Det bemærkes, at der ikke ses at være taget stilling til, at politiet og anklage-
myndigheden ikke er omfattet af databeskyttelseslovgivningen.
Litehouse Consult opfordrer til, at det også bliver muligt for Familieretshuset
at indhente oplysninger fra politiet, Kriminalforsorgen og psykiatrien.
Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børns Vilkår, Danske Advo-
kater og Danske Familieadvokater, Danner, Dansk Socialrådgiverforening,
Foreningen af DJØF’ere i Statsforvaltningen og Foreningen af Kommuna-
le Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) er positi-
ve over for den foreslåede initiativret for kommunerne. Dansk Socialrådgiver-
forening ønsker en tydeliggørelse af målgruppen for den foreslåede initiativret
samt af processen og behandlingen af en sag, der er rejst på baggrund af
kommunens brug af initiativretten.
KL finder ikke, at Familieretshuset selv bør afgøre, hvorvidt der er grundlag for
at starte en forældreansvarssag på baggrund af en kommunes anvendelse af
initiativretten. KL finder endvidere, at det rejser databeskyttelsesretlige pro-
blemstillinger, idet kommunen, hvis Familieretshuset ikke finder, at der bør
startes en sag, vil have fremsendt oplysninger, som ikke er nødvendige for
sagen. KL bemærker, at kommunen ifølge lov om social service er forpligtet til
at iværksætte en anbringelse, hvis der foreligger et anbringelsesgrundlag. Det-
te kan ikke afvente behandlingen af en sag i Familieretshuset.
Litehouse Consult og Mandecentret er skeptiske over for den foreslåede
initiativret.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan til bemærkningerne vedrørende børnesagkyndige undersøgel-
ser og andre sagkyndige erklæringer oplyse, at det fremgår af aftalen om ét
samlet familieretligt system, at vurderingen af forældres evne til at drage om-
sorg for barnet er vigtig. Det fremgår videre, at der skal iværksættes relevante
og mere specifikke undersøgelser heraf og /eller af forælderens evne til at ind-
gå i samarbejdet med den anden forælder om barnets trivsel.
Ministeriet skal til KL’s bemærkning vedrørende forældreevneundersøgelse
henvise til, at det fremgår af temapapir 8 til aftalen om ét samlet familieretligt
system, at det i det nye familieretlige system skal sikres, at der skabes et sam-
let vidensfundament om familien, sådan at familien bl.a. ikke skal give de
samme oplysninger flere gange til forskellige instanser. Familieretshuset skal
således sørge for, at der ikke iværksættes unødvendige undersøgelser. En
forældreevneundersøgelse udarbejdet i kommunalt regi må forventes ofte at
kunne opfylde Familieretshusets behov for en sådan undersøgelse, men det
afhænger af en konkret vurdering i den enkelte sag, bl.a. af hvor gammel for-
ældreevneundersøgelsen er og opdraget for den. Ministeriet finder det derfor
ikke hensigtsmæssigt at regulere i loven.
Ministeriet skal til Mandecentrets opfordring om frister for udmøntning af støtte
bemærke, at det ikke findes hensigtsmæssigt at fastsætte sådanne frister i
25
loven, da støtten skal tilrettelægges individuelt ud fra den konkrete families
behov og problemstillinger.
Ministeriet kan til Mandecentrets bemærkning om konflikthåndtering og –
mægling i § 7-sager bekræfte, at forældre i § 7-sager vil blive tilbudt rådgivning
og konflikthåndtering med fokus på at sænke konfliktniveauet.
Ministeriet skal til bemærkningen fra Børne- og Kulturchefforeningen vedrøren-
de inddragelse henholdsvis forpligtende samarbejde henvise til, at det fremgår
af temapapir 2 til aftalen om ét samlet familieretligt system, at der gennem et
tværsektorielt samarbejde skal sikres en fælles forståelse mellem myndighe-
derne af, hvilke afgørelser og tiltag der kan iværksættes i henholdsvis det fami-
lieretlige system og kommunen for at sikre eller fremme barnets trivsel. Ministe-
riet skal endvidere bemærke, at lovgivning kan skabe grundlaget for samarbej-
det mellem myndighederne, men at det gode og forpligtende samarbejde skal
skabes i det konkrete samarbejde i den enkelte sag.
Ministeriet skal til bemærkningerne fra Børns Vilkår og Foreningen af Kommu-
nale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark om snitfladerne
mellem kommunernes og Familieretshusets opgavevaretagelse henvise til, at
det fremgår af temapapir 8 til aftalen om ét samlet familieretligt system, at
hverken Familieretshuset eller kommunen får beslutningsbeføjelser på den
anden myndigheds lovgivningsområde. Det er derimod, som det fremgår af
aftalen, formålet at styrke samarbejdet mellem det familieretlige og det sociale
system
Ministeriet kan til bemærkningerne fra Dansk Socialrådgiverforening oplyse, at
der vil blive udarbejdet vejledningsmateriale vedrørende samarbejdet mellem
Familieretshuset og kommunerne.
Ministeriet skal til KL’s bemærkning om omfanget af det intensiverede myndig-
hedssamarbejde bemærke, at det fremgår af temapapir 8 til aftalen om ét sam-
let familieretligt system, at der i relevant omfang skal gennemføres egentlige
tværsektorielle møder med familien, hvor både Familieretshuset og kommunen
er repræsenteret. Det er på baggrund af KL’s bemærkning understreget i be-
mærkningerne til lovforslaget, at der afholdes møder, når det findes nødvendigt
og relevant. Det vil nødvendigvis være Familieretshuset, der kan vurdere, om
det er relevant og nødvendigt at afholde et tværsektorielt møde med kommu-
nen, da det er Familieretshuset, der behandler og oplyser den familieretlige
sag. Ministeriet skal dog understrege, at nødvendigheden og relevansen af et
møde vil blive vurderet i dialog med kommunen, da begge parter skal kunne se
et formål med mødet.
Ministeriet kan endvidere til KL’s spørgsmål til den foreslåede bestemmelse i §
29 i forslaget til Familieretshusloven, der var § 30 i høringsudkastet, oplyse, at
bestemmelsen alene indeholder en forpligtelse for Familieretshuset til at rette
henvendelse til den kommune, der er forpligtet til at yde støtte til barnet efter
kapitel 11 i lov om social service, med henblik på at afdække behovet for at
finde helhedsorienterede løsninger for familien med hensyn til forældreansvar.
Den foreslåede bestemmelse i § 29 indeholder ikke hjemmel til udveksling af
oplysninger. Dette skal i stedet ske efter den foreslåede bestemmelse i § 30 i
forslaget til Familieretshusloven. Ministeriet har på baggrund af KL’s bemærk-
ning præciseret dette forhold i bemærkningerne til bestemmelsen.
Ministeriet skal til bemærkningerne fra Børne- og Kulturchefforeningen, Danske
Advokater og Danske Familieadvokater og Dansk Socialrådgiverforening ved-
rørende udveksling af oplysninger uden samtykke bemærke, at det fremgår af
aftalen om ét samlet familieretligt system, at et centralt hensyn er at skabe et
samlet vidensfundament, og at alle relevante oplysninger samles hurtigt og
uden hindringer for tidligt i forløbet at kunne møde familiens behov. Ministeriet
skal endvidere bemærke, at der efter § 30 i forslaget til Familieretshusloven og
26
i overensstemmelse med de grundlæggende databeskyttelsesretlige principper
alene er hjemmel til at udveksle oplysninger, hvis det må anses for nødvendigt
af hensyn til afdækningen af, hvad der er bedst for barnet. Såfremt kommunen
finder det mest hensigtsmæssigt, at udvekslingen sker med borgerens samtyk-
ke, er bestemmelsen ikke til hinder for, at kommunen forsøger at indhente et
sådant. Ministeriet finder på denne baggrund ikke, at den foreslåede bestem-
melse er for vidtgående.
Til bemærkningerne fra Danske Advokater og Danske Familieadvokater om
udveksling af oplysninger kan ministeriet bemærke, at beslutning om udveks-
ling af oplysninger er et procesledende skridt, og det derfor ikke findes hen-
sigtsmæssigt, at en sådan beslutning kan indbringes for familieretten til prøvel-
se, bl.a. fordi prøvelsen vil medføre, at realitetsbehandlingen af sagen bliver
sat i stå, og sagsbehandlingstiden dermed forlænges for familien. Beskrivelsen
af den databeskyttelsesretlige lovgivning, for så vidt angår politiet og anklage-
myndigheden, er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget på baggrund af
bemærkningen fra advokatforeningerne.
Ministeriet kan til Litehouse Consults opfordring vedrørende indhentning af
oplysninger oplyse, at den foreslåede bestemmelse i § 30 i forslaget til Familie-
retshusloven giver mulighed for at indhente oplysninger fra bl.a. politiet og psy-
kiatrien. Såfremt der helt undtagelsesvist er behov for at indhente oplysninger
fra Kriminalforsorgen, vil dette kunne ske med hjemmel i databeskyttelseslov-
givningen.
Ministeriet har på baggrund af bemærkningerne fra Dansk Socialrådgiverfor-
ening og KL vedrørende den foreslåede initiativret foretaget præciseringer i
både bestemmelsens ordlyd og i bemærkningerne til bestemmelsen, således at
det fremgår helt klart, at bestemmelsen kan anvendes, hvis det må antages, at
en afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær kan forhin-
dre en umiddelbart forestående anbringelse af barnet uden for hjemmet uden
samtykke.
Ministeriet skal endvidere bemærke til KL’s bemærkninger, at der er tale om
iværksættelse af sager efter den familieretlige lovgivning, hvor Familieretshuset
vil være part, når sagen indbringes for familieretten til afgørelse. Da der er tale
om en familieretlig sag, er det overladt til Familieretshuset at tage stilling til,
hvorvidt der er grundlag for at indlede sagen. Endelig bemærkes, at der efter
ministeriets opfattelse ikke opstår databeskyttelsesretlige problemer, såfremt
Familieretshuset ikke finder, at der er grundlag for at indlede en sag, idet det
har været nødvendigt for Familieretshusets vurdering af, hvorvidt der er grund-
lag for at indlede en sag, at kommunen fremsendte de pågældende oplysnin-
ger.
3.7. Virkningstidspunkt
Danske Advokater og Danske Familieadvokater finder, at afgørelser om
separation og skilsmisse bør have virkning straks og ikke først efter fire uger.
Foreningen af DJØF’ere i Statsforvaltningen bemærker, at der ikke ses at
være sammenfald mellem retsplejelovens regler og de foreslåede regler i Fa-
milieretshuset om virkningstidspunkt for afgørelser om separation.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at efter gældende ret følger det af retsplejeloven, at en
dom til separation eller skilsmisse først er endelig og kan tillægges virkning, når
ankefristen på fire uger er udløbet, uden at en af ægtefællerne har indgivet
ankestævning. Når dommen er endelig, tillægges separationen eller skilsmis-
sen retsvirkning fra dommens dato. Reglerne i forslaget til Familieretshusloven
om virkningstidspunktet for en afgørelse til separation eller skilsmisse truffet af
Familieretshuset er udarbejdet i overensstemmelse hermed.
27
3.8. Familieretshusets struktur og organisation
Børne- og Kulturchefforeningen finder det betænkeligt, at Familieretshuset
efter den foreslåede bestemmelse i § 3 i forslaget til Familieretshusloven er
uafhængig af instruktioner.
Dansk Socialrådgiverforening er positiv over for forslaget om, at der sikres
løbende monitorering og kvalitetsudvikling i Familieretshuset
Domstolene bemærker, at samarbejdet mellem Familieretshuset og familieret-
terne skal ske med respekt for magtadskillelsen og uden at påvirke domstole-
nes uafhængighed.
Mandecentret er bekymret over, hvorvidt samarbejdet mellem Familieretshu-
set og familieretterne bliver tilstrækkeligt omfattende og forpligtende.
Statsforvaltningen bemærker, at det synes svært foreneligt, at Familieretshu-
set på den ene side har én direktør, der har det samlede ansvar og skal sikre
en ensartet praksis, og på den anden side at den enkelte afdeling af Familie-
retshuset skal samarbejde med de familieretter, der er beliggende i det områ-
de, som afdelingen dækker.
Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Socialrådgiverforening, Danske
Advokater og Danske Familieadvokater er positive over for forslaget om et
rådgivende udvalg. Dansk Socialrådgiverforening og Landsorganisationen
af Kvindekrisecentre (LOKK) ønsker medlemskab af udvalget.
Advokatrådet anbefaler, at sammensætningen af det rådgivende udvalg for
Familieretshuset reguleres i loven.
Advokatrådet, Danske Advokater og Danske Familieadvokater finder, at
der bør være advokater repræsenterede i rådet, mens Børne- og Kulturchef-
foreningen finder, at der bør være kommunale repræsentanter. Mødrehjæl-
pen anbefaler, at der som minimum bør udpeges tre repræsentanter fra civil-
samfundsorganisationer til Familieretshusets rådgivende udvalg.
Børne- og Kulturchefforeningen bakker ikke om forslaget om et kontaktpunkt
i kommunerne. KL bemærker, at det grundet forskellig organisering i kommu-
nerne ikke i alle tilfælde vil være kontaktpunktet, der faciliterer samarbejdet og
sikrer en koordineret tilgang.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Det fremgår af temapapir 1 til aftalen om ét samlet familieretligt system, at der
skal være specifikke kompetencer i Familieretshuset, der gør det muligt at
spotte særlige problemstillinger i familierne. Det fremgår videre, at disse kom-
petencer bl.a. vil blive sikret ved at nedsætte et rådgivende udvalg bestående
af relevante organisationer på området med viden om særlige problemstillinger.
På baggrund af domstolenes bemærkninger er forslaget om et rådgivende
udvalg for Familieretshuset ændret, således at udvalget ikke har en repræsen-
tant fra familieretten, men derimod fra Domstolsstyrelsen. Domstolenes be-
mærkninger har endvidere givet anledning til præciseringer af den foreslåede
bestemmelse om Familieretshusets og familierettens overordnede samarbejde
i § 44 i forslaget til Familieretshusloven og bemærkningerne hertil således, at
der ikke opstår tvivl om, at der er tale om samarbejde på et generelt plan, som
ikke påvirker domstolenes uafhængighed.
Ministeriet kan til bemærkningen fra Børne- og Kulturchefforeningen om Fami-
lieretshusets uafhængighed bemærke, at det fremgår af bemærkningerne til
28
den foreslåede § 3 i forslaget til Familieretshusloven, at bestemmelsen vedrø-
rer Familieretshusets uafhængighed af ressortministeren ved behandlingen og
afgørelsen af en konkret sag. Ministeriet kan endvidere henvise til § 68, stk. 1, i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område vedrørende An-
kestyrelsens uafhængighed.
Ministeriet har på baggrund af Statsforvaltningens bemærkning præciseret i
bemærkningerne til den foreslåede § 43 i forslaget til Familieretshuset, at direk-
tøren for Familieretshuset er ansvarlig for at sikre, at afdelingerne i Familie-
retshuset har en ensartet praksis. Det har således ikke været hensigten, at
direktøren for Familieretshuset hverken kan eller skal sikre en ensartet praksis
for familieretterne. Dette vil være et domstolsanliggende.
På baggrund af Advokatrådets bemærkninger er det rådgivende udvalg for
Familieretshuset udvidet, således at der også skal være repræsentation af en
advokat med familieretlig ekspertise. Ministeriet skal i øvrigt bemærke, at ud-
valget, som det fremgår af temapapir 1 til aftalen om ét samlet familieretligt
system, har til opgave at rådgive og bidrage til viden og udvikling.
Til Advokatrådets anbefaling om, at sammensætningen af det rådgivende ud-
valg skal fastlægges ved lov, skal ministeriet bemærke, at en lovfæstelse vil
forhindre fleksibilitet og løbende fokus på forskellige udviklingsområder. Det
fremgår således af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at ud-
pegningen skal ske efter opslag, og at der skal lægges vægt på, at udvalgs-
medlemmerne dækker et bredt spektrum af kompetencer og har varierede
baggrunde, der kan bidrage til sikring af kvaliteten i Familieretshusets sagsbe-
handling og den løbende udvikling af Familieretshusets tilbud. Det fremgår
endvidere, at medlemmerne virker i personlig kapacitet og ikke som repræsen-
tant for en eventuel arbejdsgiver eller interesseorganisation.
Den i høringsversionen foreslåede bestemmelse om et kommunalt kontakt-
punkt er på baggrund af bemærkningerne fra Børne- og Kulturchefforeningen
og KL ikke videreført. Dette skyldes at de overordnede rammer for samarbejdet
mellem Familieretshuset og kommunerne dels skal kunne tilrettelægges på en
måde, så at det passer ind i en kommunal hverdag, dels være tilstrækkeligt
fleksibelt til, at det kan tilpasses den enkelte kommunes organisation. Det sik-
res derved, at der reelt og i forhold til alle kommuner kan etableres hurtige og
smidige arbejdsgange, når samarbejdet mellem Familieretshuset og den enkel-
te kommune skal etableres i en konkret sag.
4. Høringssvar særligt vedrørende familieretten
4.1. Skellet mellem forvaltningens og domstolenes opgaver i det nye fa-
milieretlige system
Domstolene har påpeget, at domstolene og reguleringen af retsplejen skal
holdes adskilt fra forvaltningen. Efter domstolenes opfattelse rejser lovkom-
plekset en række grundlæggende spørgsmål om skellet mellem forvaltningens
og domstolenes opgaver. Det fremgår dog, at domstolene ikke konkret har
taget stilling til, om lovkomplekset er i strid med grundloven. I den forbindelse
finder domstolene bl.a. § 49 i forslaget til Familieretshusloven om samarbejdet
mellem familieretten og Familieretshuset problematisk og usædvanlig, da sam-
arbejdet mellem en forvaltningsmyndighed og domstolene reguleres ved lov.
Domstolene anfører om § 50 forslaget til Familieretshusloven om etablering af
et rådgivende udvalg for Familieretshuset, at dommerne som medlemmer af
det rådgivende udvalg ikke kan have til opgave at bidrage til kvalitetssikringen i
sagsbehandlingen ved Familieretshuset, idet de samme dommere har til opga-
ve at prøve Familieretshusets afgørelser i familieretten, da det vil rejse tvivl om
dommernes uvildige prøvelse af Familieretshusets afgørelser. Det anføres
endvidere, at det generelt er problematisk, at bestemmelser om indbringelse af
29
sager for familieretten, herunder reglerne om værneting, skal overføres til lov
om familieretshuset og ikke fremgå af retsplejeloven.
Bemærkninger
Grundloven indeholder flere bestemmelser, som har til formål at beskytte dom-
stolenes uafhængighed. Det gælder bl.a. grundlovens § 62, der bestemmer, at
retsplejen stedse skal holdes adskilt fra forvaltningen, og at regler herom fast-
sættes ved lov. Det er i den juridiske litteratur anført, at man kan opfatte § 62
som et særligt udtryk for den idé om magtadskillelse, som ligger bag grundlo-
vens § 3, og at § 62 tillige kan opfattes som et nødvendigt supplement til be-
stemmelsen i grundlovens § 63, om at domstolene kan påkende ethvert
spørgsmål om øvrigmyndighedens grænser, jf. Jens Peter Christensen m.fl.,
Grundloven med Kommentarer (2015), side 372.
Ved affattelsen af grundlovens § 62 var det opfattelsen hos forfatningskommis-
sionen til 1953-grundloven, at man gennem retsplejeloven af 1916 opfyldte de
krav, der ligger i bestemmelsen om at adskille retsplejen fra forvaltningen, jf.
betænkning nr. 66/1953, side 39. Retsplejeloven adskilte bl.a. funktionerne
som politimester og dommer, der indtil da havde været forenet i samme embe-
de. I overensstemmelse hermed er det den almindelige opfattelse i den stats-
retlige litteratur, at bestemmelsen blev opfyldt ved retsplejeloven, jf. bl.a. Peter
Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave (2012), side 204, og Jens Peter Chri-
stensen m.fl., a.st., side 371.
Grundlovens § 62 indebærer efter den almindelige opfattelse i litteraturen ikke,
at der ikke kan være personsammenfald mellem forvaltning og domstole, så-
dan som det er tilfældet, når dommere i vid udstrækning varetager forvalt-
ningsmæssige opgaver som formænd for en række offentligretlige nævn og
råd, jf. Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 371.
Efter Justitsministeriets opfattelse ændrer lovforslaget ikke på retsplejelovens
ordning af domstolene og deres adskillelse fra forvaltningen – herunder i for-
hold til domstolenes uafhængighed, der er det formål, som grundlovens § 62
sammen med en række af grundlovens andre bestemmelser har til formål at
varetage – på en sådan måde, at der kan rejses spørgsmål i forhold til grundlo-
vens § 62.
For så vidt angår domstolenes bemærkninger vedrørende §§ 44 og 45 i forsla-
get til Familieretshusloven, der var §§ 49 og 50 i høringsudkastet, henvises til
punkt 3.8.
4.2. Generelle bemærkninger
Advokatrådet anfører, at det er et retssikkerhedsmæssigt problem, at parterne
i Familieretshuset ikke udtaler sig under strafansvar. Dermed kan der indgås
en juridisk bindende aftale, der ikke kan indbringes for familieretten. Endvidere
er det efter Advokatrådets opfattelse retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at
der i både Familieretshuset og familieretten træffes afgørelser af juridisk karak-
ter, som borgerne ikke får juridisk bistand til. Foreningen Mor finder, at dom-
stolsbehandling giver øget retssikkerhed, men er betænkelig ved meromkost-
ningerne for borgerne og, at mænd står stærkere i en retssag.
Center for Familieudvikling anfører, at for at sikre det samme faglige niveau
mellem Familieretshuset og familieretten er det vigtigt, at der sker en kvalifice-
ring af dommere og jurister i familieretten, så de har et højere vidensniveau
omkring de psykologiske og børnefaglige aspekter af skilsmisse.
Danner anfører, at det ikke fremgår af forslaget, at sager med familieretten
som 1. instans kan ankes til landsretten.
30
Danske Advokater og Danske Familieadvokater peger på, at det for at sikre
en acceptabel sagsbehandlingstid bør overvejes, at familieretlige sager skal
prioriteres særligt.
I høringssvaret bemærkede domstolene, at domstolene ved lovforslagene
tilføres nye opgaver og et større antal sager, som domstolene ikke i tilstrække-
lig grad kompenseres for. I et opfølgende høringssvar tilkendegives det, at
domstolene efter dialog med Børne- og Socialministeriet og Justitsministeriet
vurderer, at merudgifterne for domstolene kan holdes inden for den afsatte
økonomiske ramme. Domstolene ønsker dog stigningen i sagsantallet og de
deraf følgende økonomiske konsekvenser evalueret.
Endelig finder domstolene det særdeles problematisk, at § 14 i forslaget til
Familieretshusloven om aktindsigt finder anvendelse under sagens behandling
i familieretten, og at det er Familieretshuset og ikke familieretten, der træffer
afgørelse herom.
Litehouse Consult foreslår, at der fastsættes stramme tidsfrister for, hvor
hurtigt alle typer af klager, dvs. afgørelser truffet af Familieretshuset, der ind-
bringes for familieretten til prøvelse, skal være afgjort.
Aalborg Universitet finder det positivt, at der foreslås en klar domstolsinddra-
gelse i alle typer familieretlige sager, herunder samværssager.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
I anledning af domstolenes bemærkninger om merudgifter kan ministeriet be-
kræfte, at sagsfordelingen i det nye familieretlige system samt de økonomiske
konsekvenser som følge heraf vil blive evalueret.
Ministeriet kan til domstolenes bemærkning vedrørende § 13 i forslaget til Fa-
milieretshusloven, der var § 14 i høringsudkastet, om bl.a. aktindsigt efter for-
valtningsloven oplyse, at § 13 ikke finder anvendelse under sagens behandling
i familieretten, men alene under sagens behandling i Familieretshuset. Forvalt-
ningslovens regler om aktindsigt finder således ikke anvendelse, når en sag
behandles af familieretten.
Til Advokatrådets bemærkninger kan ministeriet oplyse, at efter § 40, stk. 1, i
forslaget til Familieretshusloven, der var § 41, stk. 1, i høringsudkastet, kan
Familieretshusets registrering eller notering af en aftale eller udstedelse af en
bevilling ikke indbringes for familieretten efter reglerne i Familieretshusloven.
Familieretshuset skal dog efter anmodning genoptage behandlingen af sagen,
og den afgørelse, der træffes i genoptagelsessagen, kan indbringes for familie-
retten til prøvelse. Herudover kan en part anfægte en aftale under en alminde-
lig retssag, f.eks. under henvisning til, at der foreligger svig. En part kan endvi-
dere i visse situationer indgive anmodning til Familieretshuset om ændring af
en familieretlig aftale, f.eks. om ændring af en aftale om pligten til at betale
ægtefællebidrag, jf. § 52 i ægteskabsloven.
Ministeriet finder ikke generelt grundlag for at fravige det generelle princip om,
at der ikke beskikkes advokat for parterne i sager, der behandles administrativt.
Dette skal ses i lyset af, at Familieretshuset efter officialmaksimen er forpligtet
til at sikre, at der foreligger et fyldestgørende grundlag til at træffe afgørelse i
sagen. Det er således som hovedregel Statsforvaltningens ansvar, at alle nød-
vendige undersøgelser bliver foretaget. Der foreslås dog med § 33 i forslaget til
Familieretshusloven indført mulighed for advokatbeskikkelse i visse sager efter
forældreansvarsloven. Med hensyn til fri proces kan ministeriet oplyse, at de
almindelige regler om fri proces som udgangspunkt finder anvendelse under
familierettens behandling af familieretlige sager. I sager, hvor en afgørelse
truffet af Familieretshuset indbringes for familieretten til prøvelse, kan der dog
kun gives fri proces, hvis ansøgeren opfylder de økonomiske betingelser for fri
31
proces, jf. § 325 i retsplejeloven, og har rimelig grund til at føre proces, jf. § 328
i retsplejeloven.
Om fri proces i sager, der behandles i den forenklede familiesagsproces, hen-
vises til punkt 4.4.
Domstolene behandler mange forskelligartede sager, som behandles og priori-
teres ud fra de generelle regler om behandlingen af retssager. Ministeriet finder
derfor ikke som foreslået af Danske Advokater og Danske Familieadvokater
grundlag for at pålægge domstolene at prioritere familieretlige sager frem for
andre sager, der også har stor betydning for de involverede. Ministeriet finder
tilsvarende ikke grundlag for, som foreslået af Litehouse Consult, at fastsætte
frister for, hvor hurtigt familieretten skal afgøre sager, hvor en afgørelse truffet
af Familieretshuset indbringes til prøvelse.
Til bemærkningerne fra Center for Familieudvikling kan ministeriet oplyse, at
det fremgår af aftalen om ét samlet familieretligt system, at familierettens per-
sonale udgøres af lokale byretsdommere, som har en særlig interesse i og
kompetencer inden for det familieretlige område, herunder i form af gennemfø-
relse af Domstolsstyrelsens udbudte kurser som klare forudsætninger for at
behandle de familieretlige sager.
Til spørgsmålet fra Danner kan ministeriet oplyse, at efter § 368 i retsplejeloven
kan domme afsagt af en byret som udgangspunkt ankes til landsretten. Be-
stemmelsen gælder også for de domme, som familieretten afsiger i 1. instans.
Den foreslåede appelbegrænsning i § 453 i retsplejeloven finder kun anvendel-
se på familierettens afgørelser i sager, der vedrører en afgørelse fra Familie-
retshuset, som er indbragt for familieretten til prøvelse. Selv i disse sager vil
familierettens afgørelse kunne indbringes for landsretten med Procesbevil-
lingsnævnets tilladelse.
4.3. Inddragelse af barnet under sagsbehandlingen i familieretten
Børns Vilkår finder det positivt, at den børnesagkyndige fra Familieretshuset
kan følge barnet ind i familieretten. Børns Vilkår understreger, at det er afgø-
rende, at barnet har ret til en bisidder i familieretten på samme måde og under
samme begrænsninger, som følger af lov om social service, og uden samtykke
fra bopælsforælderen.
Børns Vilkår savner tilbud til familierne, og herunder særligt til barnet, når
familieretten har truffet en afgørelse. Red Barnet bemærker tilsvarende, at det
er vigtigt, at familierne, efter at familieretten har truffet afgørelse, får hjælp til at
fortolke, planlægge og afprøve afgørelsen. Red Barnet foreslår derfor, at for-
ældrene forpligtes til i minimum tre måneder efter afgørelsen at deltage i råd-
givning og møder i Familieretshuset om udmøntningen af afgørelsen. I forlæn-
gelse heraf ser domstolene gerne, at der i det nye familieretlige system ska-
bes mulighed for et samarbejde mellem familieretten og Børneenheden om
formidlingen af rettens afgørelse til barnet.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater finder det problematisk, at
familieretten kan træffe bestemmelse om tilvejebringelse af en børnesagkyndig
erklæring, uden at dommeren har adgang til at deltage i den samtale med bar-
net, der i så fald skal afholdes.
Dansk Socialrådgiverforening finder det vigtigt, at familieretten er i besiddel-
se af børnefaglige kompetencer samt kompetencer vedrørende børneinddra-
gelse, børnesamtaler, mægling og arbejdet med sager, hvor der er vold.
Red Barnet opfordrer kraftigt til, at der inddrages børne- og familiefaglige
kompetencer i familieretten i tråd med vægtningen af denne kompetence i Fa-
milieretshusets arbejde.
32
Børne- og Socialministeriet
Til Børns Vilkårs ønske om, at barnet har ret til at have en bisidder under be-
handlingen af sagen i familieretten kan ministeriet oplyse, at efter den foreslåe-
de bestemmelse i § 450 c i retsplejeloven kan familieretten udpege en person
til at bistå barnet under behandlingen af en sag om forældremyndighed, bar-
nets bopæl og samvær. Udpegningen efter bestemmelsen kræver ikke sam-
tykke fra barnets forældremyndighedsindehaver eller bopælsforælder.
Til bemærkningerne fra Dansk Socialrådgiverforening og Red Barnet om ind-
dragelse af børne- og familiefaglige kompetencer m.v. i familieretten kan mini-
steriet oplyse, at det fremgår af temapapir 6 til aftalen om ét samlet familieret-
ligt system, at med Familieretshuset får barnet sin egen indgang i form af Bør-
neenheden, der har fokus på barnets trivsel og barnets bedste i processen.
Herudover fremgår det af temapapir 7, at der i Familieretshuset vil være fokus
på at styrke forældrenes samarbejde, så de selv tager ansvar for at finde en
løsning og dermed begrænser belastningen af barnet og på sigt forebygger nye
uenigheder og sager i systemet. Dette afspejles i etableringen af et egentligt
konflikthåndterings- og rådgivningsrum. Når sagen er oplyst, og parterne ikke
har fundet en løsning på deres uenighed, træffer Familieretshuset afgørelse i
sagen eller indbringer den for familieretten. Domstolene, herunder familieret-
ten, er i besiddelse af de fornødne konfliktmæglingskompetencer, da domsto-
lene efter kapitel 27 i retsplejeloven tilbyder retsmægling.
Som anført af Danske Advokater og Danske Familieadvokater deltager den
dommer, der har bestemt, at der skal foretages en børnesagkyndig undersø-
gelse, ikke personligt i undersøgelsen, herunder i de samtaler der afholdes
med barnet som led i undersøgelsen. Når resultatet fra undersøgelsen forelig-
ger, er det op til den enkelte dommer at tage stilling til den videre behandling af
sagen, herunder afholdelse af en samtale med barnet. I så fald afholdes sam-
talen efter den foreslåede bestemmelse i § 450 b, stk. 2, i retsplejeloven af en
børnesagkyndig, men dommeren kan deltage i samtalen.
Ministeriet kan til Børns Vilkårs, domstolenes og Red Barnets bemærkninger
om opfølgning på familierettens afgørelser oplyse, at børnesagkyndige fra Fa-
milieretshuset efter den foreslåede bestemmelse i § 450 b i retsplejeloven kan
deltage i familierettens behandling af sager efter forældreansvarsloven ved i
nogle sager at afholde samtale med barnet. Den børnesagkyndige kan endvi-
dere som barnets kontaktperson deltage i samtaler med barnet, der afholdes af
en anden børnesagkyndig. Endelig kan familieretten som nævnt ovenfor efter
den foreslåede bestemmelse i § 450 c i retsplejeloven udpege en børnesag-
kyndig fra Familieretshuset til at bistå barnet under behandlingen af sagen. I
disse situationer kan den børnesagkyndige yde støtte til barnet efter afgørel-
sen, herunder ved at formidle afgørelsen til barnet og hjælpe barnet med at
forstå afgørelsen og dens betydning for barnet. Endvidere har Børneenheden
åbne tilbud, som barnet kan benytte efter sagens afslutning. Det drejer sig sær-
ligt om muligheden for, at barnet kan gå i en børnegruppe. Generel støtte til
familierne i form af rådgivning og støtte til forebyggelse af sociale problemer
ydes af kommunerne efter serviceloven. I de komplekse forældreansvarssager
skabes der med lovforslaget en ramme for koordination mellem Familieretshu-
set og kommunen.
4.4. Den forenklede familiesagsproces
Advokatrådet finder det betænkeligt, at udtalelser fra Familieretshuset, som
videregives til familieretten, herunder udtalelser fra parterne, der ikke er afgivet
under strafansvar, kan lægges uprøvet til grund i familieretten. Behandles sa-
gen i den forenklede familiesagsproces, kan afgørelsen ikke ankes, hvilket
retssikkerhedsmæssigt er meget betænkeligt.
33
Danske Advokater og Danske Familieadvokater finder den forenklede fami-
liesagsproces betænkelig. Foreningerne henviser til, at en sag, der behandles i
den forenklede familiesagsproces, afgøres af familieretten på det skriftlige
grundlag, der modtages fra Familieretshuset. Dette er problematisk, fordi par-
terne ved behandlingen af sagen inden indbringelsen kan afgive forklaring
uden at være pålagt det strafansvar, som parterne er underlagt ved afgivelse af
forklaring i retten. I samværssager er det efter foreningernes opfattelse afgø-
rende, at dommeren møder sagens parter.
Foreningerne påpeger videre, at det er familieretten, der skal formulere parter-
nes påstande, når en sag behandles i den forenklede familiesagsproces, og at
det må være vanskeligt for familieretten at formulere en påstand på en måde,
så den fremstår neutral.
Efter foreningernes opfattelse er det yderst kritisabelt, at der som udgangs-
punkt ikke kan beskikkes en advokat for parterne i sager, der behandles i den
forenklede familiesagsproces. Foreningerne peger i den forbindelse på, at der
er sager, hvor den ene part er svagere end den anden, og hvor den svagere
part lades i stikken, hvis vedkommende ikke har mulighed for at gøre brug af
advokatbistand. Foreningerne fremhæver endvidere, at advokatbistand ofte er
nødvendig for at sikre, at parterne afgiver de korrekte påstande og anbringen-
der, og at de afgiver de relevante oplysninger.
Dansk Socialrådgiverforening finder det positivt for det videre samarbejde
mellem parterne, at der åbnes mulighed for, at sager behandles efter en for-
enklet proces i familieretten. Det er foreningens opfattelse, at parternes for-
ventning om en forenklet proces i familieretten vil give et incitament til at opnå
enighed i Familieretshuset.
Landsforeningen Børn og Samvær er bekymret for, at det ikke klart fremgår,
hvilke kriterier familieretten skal lægge til grund ved afgørelsen af, om en sag
skal behandles efter den forenklede familiesagsproces. Beslutningen herom
bør endvidere kunne kæres til landsretten. Foreningen finder derudover, at
sagerne ikke bør behandles på skriftligt grundlag.
Litehouse Consult ønsker oplyst, om en part vil kunne benytte en partsrepræ-
sentant, når parten ikke kan få beskikket en advokat i den forenklede familie-
sagsproces. Litehouse Consult ønsker videre oplyst, hvilken status sandheds-
pligten har, når en sag, der er oplyst i Familieretshuset, oversendes til familie-
retten for at blive afgjort på skriftligt grundlag.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Det fremgår af temapapir 3 og 17 til aftalen om ét samlet familieretligt system,
at bortset fra komplekse sager efter forældreansvarsloven træffes afgørelsen i
familieretlige sager af enten Familieretshuset eller familieretten. Når afgørelsen
i en § 6-sag skal træffes af familieretten, kan sagen behandles i en forenklet
familiesagsproces. Familieretten lægger i den forenklede familiesagsproces
samme fundamentale retssikkerhedsmæssige principper om mundtlighed, mu-
lighed for kontradiktion og fuld sagsoplysning til grund, som også gælder i den
almindelige domstolsbehandling. Sagsforløbet i den forenklede familiesagspro-
ces adskiller sig dog fra den almindelige sagsgang ved retterne, idet visse
sagsskridt i den almindelige domstolsbehandling typisk ikke vil være nødvendi-
ge i de mindre komplicerede sager.
Dette er udmøntet ved de foreslåede bestemmelser i §§ 451 og 452 i retspleje-
loven. Det følger af bestemmelserne, at når en sag indbringes for familieretten
til afgørelse, eller en afgørelse indbringes for familieretten til prøvelse, be-
stemmer familieretten, om sagen skal behandles i den forslåede forenklede
familiesagsproces. Ellers behandles sagen som en almindelig civil retssag.
Ministeriet har i bemærkningerne til bestemmelserne præciseret kriterierne for
at bestemme, at en sag skal behandles i den forenklede familiesagsproces.
34
Med henblik på at undgå unødig forsinkelse af sagerne foreslås det, at familie-
rettens bestemmelse om, hvordan sagen skal behandles, ikke kan indbringes
for højere ret, men det er præciseret, at familieretten kan omgøre sin tidligere
bestemmelse om, hvordan sagen skal behandles.
I den forenklede familiesagsproces udarbejder familieretten en fortegnelse over
parternes påstande, anbringender og beviser. Parterne har fuld rådighed over
deres påstande og anbringender, men Familieretten skal sørge for, at parter-
nes påstande og anbringender gengives således, at de kan danne grundlag for
familierettens afgørelse.
Den forenklede familiesagsproces er udformet med afsæt i reglerne om be-
handling af sager om mindre krav, som findes i kapitel 39 i retsplejeloven
(småsagsprocessen). Småsagsprocessen indeholder en tilsvarende regel om
udarbejdelse af en fortegnelse over parternes påstande m.v., jf. § 406, stk. 5, i
retsplejeloven.
Når en sag behandles i den forenklede familiesagsproces, følger det af den
foreslåede bestemmelse i § 452 i retsplejeloven, at sagen afgøres på skriftligt
grundlag, hvis familieretten finder det ubetænkeligt at undlade mundtlig be-
handling. Det er i bemærkningerne til bestemmelsen præciseret, at det er fami-
lieretten, der efter en konkret vurdering bestemmer, om en sag skal behandles
på skriftligt grundlag.
Det følger videre af den foreslåede bestemmelse i § 452 i retsplejeloven, at
sagen som udgangspunkt behandles på det grundlag, som familieretten har
modtaget fra Familieretshuset, men at familieretten kan træffe bestemmelse
om yderligere oplysning af sagen. Uanset om der foretages yderligere sagsop-
lysning eller ej, indskrænker bestemmelsen ikke familierettens frie bevisvurd e-
ring.
Samtidig kan det oplyses, at i sager, der indbringes for familieretten til afgørel-
se, og som behandles i den forenklede familiesagsproces, kan rettens afgørel-
se appelleres til landsretten efter de almindelige regler om anke og kære af
civilretlige afgørelser. Derimod kan familierettens afgørelse i en sag, hvor en
afgørelse truffet af Familieretshuset indbringes for familieretten til prøvelse, kun
appelleres med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Begrundelsen for den fore-
slåede appelbegrænsning er, at de omhandlede afgørelser vedrører prøvelse
af en afgørelse truffet af Familieretshuset. Da sagen inden indbringelsen for
familieretten har været undergivet behandling af en administrativ myndighed,
bør der ikke være fri adgang til at få Familieretshusets afgørelse prøvet af
landsretten.
I sager, som Familieretshuset behandler i den forenklede familiesagsproces, er
processen lagt i hænderne på familieretten, der skal vejlede parterne, hvorfor
de som udgangspunkt ikke har behov for fri proces. Det foreslås dog, at fami-
lieretten kan give en part, der opfylder de økonomiske betingelser i § 325 i
retsplejeloven, fri proces, hvis parten undtagelsesvist har behov for advokatbi-
stand. Ministeriet skal understrege, at den forenklede familiesagsproces ikke
begrænser parternes muligheder for at være repræsenteret ved advokat, og at
det alene er mulighederne for fri proces, der begrænses.
Til bemærkningerne fra Litehouse Consult om partsrepræsentation kan mini-
steriet oplyse, at en part ikke er afskåret fra at benytte en advokat, selv om det
ikke er muligt for parten at få fri proces. For sager ved familieretten gælder i
øvrigt de almindelige regler om rettergangsfuldmægtige i kapitel 13 i retspleje-
loven.
4.5. Familierettensanvendelse af børnesagkyndige
35
Domstolene finder det meget positivt, at alle børn, der skal inddrages i en sag
i familieretten, møder i retten sammen med sin kontaktperson. Derimod er det
problematisk, at det er barnets kontaktperson, der skal holde børnesamtalen.
Det skyldes, at det under familierettens behandling af en familiesag er væsent-
ligt at sikre, at barnet og familien oplever en sagsbehandling, herunder en bør-
nesamtale, der forestås af en upartisk dommer og en uhildet børnesagkyndig
psykolog. Kun derved sikres grundlæggende retssikkerhedsmæssige garantier.
Når dommeren skal tale med barnet, er det vigtigt, at samtalen gennemføres
sammen med en børnesagkyndig med psykologkompetencer, som retten væl-
ger. Kun derved kan retten få den nødvendige sagkyndige bistand, samtidig
med at det sikres, at den sagkyndige er uvildig og uhildet i forhold til den sags-
forberedelse og de forligsbestræbelser, der er foregået i Familieretshuset. Kon-
taktpersonen og rettens børnesagkyndige kan derfor ikke være den samme
person.
Domstolene bemærker, at ved familierettens behandling af en sag skal hensy-
net til, at barnet møder færrest mulige personer vægtes mod hensynene til, at
der skal træffes en korrekt afgørelse, og at barnet og familien oplever en rets-
sikkerhedsmæssig forsvarlig, upartisk og uvildig behandling af sagen. Samti-
digt skal Familieretshuset og familieretten tilrettelægge sagsbehandlingen på
en måde, der understøtter, at barnet kun møder de personer, der er nødvendi-
ge for at støtte barnet og for af træffe afgørelsen i sagen.
Tilsvarende gør sig efter domstolenes opfattelse gældende ved børnesamtaler
i sager om fuldbyrdelse af forældreansvar.
Dansk Psykolog Forening er enig i, at antallet af voksne professionelle, som
barnet møder under behandlingen af en sag, bør reduceres mest muligt. Her
spiller kontaktpersonordningen en vigtig rolle. En fast kontaktperson fra Børne-
enheden, der følger barnet på tværs af det nye system, kan fungere som en
fast støtte, som barnet kan henvende sig til under sagsbehandlingen.
Hensynet til at skåne barnet for mange voksne bør imidlertid afvejes over for
vigtigheden af, at der ikke sker sammenblanding af den børnesagkyndiges
roller. Der bør altid være vandtætte skotter mellem konflikt- og rådgivningsen-
heden og sagsbehandlingen. Det er derfor afgørende, at der ikke forekommer
personsammenfald mellem rådgiver og myndighedsperson. Begge funktioner
kan imidlertid godt ske i regi af samme institution, f.eks. i Familieretshuset, og
en børnesagkyndig kan være rådgiver i én sag og myndighedsperson, der af-
holder børnesamtale, i en anden.
Mødrehjælpen er enig i, at samtaler med børn som hovedregel bør holdes
sammen med den kontaktperson, som barnet har fået tilknyttet fra Børneenhe-
den. I de fleste tilfælde bør kontaktpersonen kunne referere tidligere børne-
samtaler over for familieretten, medmindre der er nye oplysninger i sagen, så-
ledes at barnet ikke skal gennem flere samtaler med identisk indhold, blot fordi
sagen behandles i et nyt regi.
Statsforvaltningen fremhæver, at det af hensyn til intentionerne om, at børn
møder så få voksne som muligt, bør være udgangspunktet, at det er en børne-
sagkyndig fra Børneenheden, som afholder samtaler med barnet, og at den
pågældende børnesagkyndige som udgangspunkt er barnets kontaktperson,
medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder. Formålet med
Børneenheden er bl.a. at sikre, at børn kommer så skånsomt igennem behand-
lingen af en sag efter forældreansvarsloven som muligt, og at barnets perspek-
tiv og synspunkter belyses bedst muligt.
I sager om familierettens prøvelse af Familieretshusets afgørelser efter foræl-
dreansvarsloven får familieretten mulighed for at veje hensynet til barnet over
for hensynet til at give parterne en reel mulighed for at få prøvet alle aspekter.
36
Det kan efter en konkret vurdering betyde, at der skal afholdes en ny samtale
med barnet, herunder at samtalen afholdes af en anden børnesagkyndig. Fa-
milieretten bør således efter Statsforvaltningens opfattelse have tungtvejende
og velbegrundende årsager til at vælge en anden børnesagkyndig end en fra
Børneenhed. Det bør derfor overvejes at præcisere, hvilke årsager der kan
begrunde en undtagelse fra hovedreglen om, at det er barnets kontaktperson
fra Børneenheden, der afholder samtalen med barnet i familieretten.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Det fremgår af temapapir 9 til aftalen om ét samlet familieretligt system, at det
af hensyn til barnets oplevelse af et samlet system vil være Børneenheden, der
forestår samtaler med børn i familieretten. Det fremgår endvidere af temapapir
19, at i fuldbyrdelsessager vil det i udgangspunktet være en medarbejder fra
Børneenheden, der gennemfører eventuelle samtaler med barnet.
Ved udmøntningen af dette i de foreslåede bestemmelser i retsplejeloven om
familierettens sagsbehandling har ministeriet allerede efter anmodning fra
domstolene præciseret, at den enkelte dommer altid har mulighed for at udpe-
ge den børnesagkyndige, der skal afholde en samtale med det konkrete barn.
Det vil sige, at dommeren i den enkelte sag kan udpege en børnesagkyndig,
der ikke er fra Børneenheden. Bestemmelserne kan således administreres som
beskrevet af domstolene og Dansk Psykolog Forening, hvis dette skønnes
nødvendigt. På denne måde forfølges overordnet aftalens intentioner om, at
antallet af voksne omkring barnet skal minimeres, samtidigt med at familieret-
ten indrømmes mulighed for at bestemme, hvem der skal afholde samtale med
barnet.
Domstolenes bemærkninger om vigtigheden af, at Familieretshuset og familie-
retten tilrettelægger sagsbehandlingen på en måde, der understøtter, at barnet
kun møder de personer, der er nødvendige for at støtte barnet og for at træffe
afgørelsen i sagen, vil indgå i de administrative forskrifter om Familieretshusets
behandling af sager efter forældreansvarsloven.
Til Statsforvaltningens bemærkninger om muligheden for, at der i prøvelsessa-
gerne afholdes en ny samtale med barnet, kan ministeriet oplyse, at af retssik-
kerhedsmæssige grunde bør domstolenes adgang til bevisbedømmelse i prø-
velsessager ikke begrænses.
4.6. Indbringelse af sager for familieretten
Advokatrådet foreslår, at afgørelse om, hvem der er rette sagsøger i en sag,
der indbringes for familieretten, træffes af familieretten, da afgørelsen er judici-
el.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater finder det meget positivt, at
familieretten under behandlingen af en sag efter forældreansvarsloven efter
anmodning fra en part også kan træffe afgørelse om andre spørgsmål efter
bl.a. forældreansvarsloven. Domstolene foreslår, at den foreslåede bestem-
melse i § 450 f i retsplejeloven ændres således, at familieretten kan tillade, at
andre familieretlige spørgsmål kan inddrages under behandlingen af en familie-
retlig sag, som familieretten behandler. Statsforvaltningen påpeger videre, at
det ikke fremgår af lovforslaget, om familieretten kan træffe afgørelse om bi-
dragets størrelse, hvis et ægtepar skilles ved afgørelse truffet af familieretten
med dertil hørende bidragspligt.
Domstolene foreslår videre, at Familieretshuset ved indbringelse af en sag for
familieretten ikke medsender alle sagens akter, men kun de relevante akter.
Domstolene henviser i den forbindelse til databeskyttelseslovgivningen og til, at
det er et grundlæggende princip i retsplejen, at retten kun får forelagt det mate-
riale, som er nødvendigt for rettens vurdering af sagen.
37
Domstolene mener ikke, at Familieretshuset skal kunne indbringe delspørgs-
mål for familieretten til afgørelse. Domstolene mener heller ikke, at midlertidige
afgørelser om forældreansvar truffet af Familieretshuset bør kunne indbringes
for familieretten til prøvelse, da det er uheldigt, at en sag efter forældreansvars-
loven behandles i Familieretshuset, mens familieretten skal behandle og afgøre
det midlertidige spørgsmål som en selvstændig sag.
Domstolene foreslår, at den gældende bestemmelse i § 33, stk. 2, i forældre-
ansvarsloven videreføres således, at Familieretshuset kan færdiggøre igang-
satte børnesagkyndige undersøgelser, selvom sagen er indbragt for familieret-
ten.
Domstolene påpeger, at retsplejeloven skal regulere de almindelige domstoles
sagsbehandling, og i retsplejeloven bør man derfor kunne finde bl.a. reglerne
om domstolenes saglige og stedlige kompetence og om sagens parters status
som sagsøger og sagsøgte. Det er problematisk og ulogisk, at bestemmelser
om indbringelse af sager for familieretten, og om hvem, der skal anses for sag-
søger og sagsøgt under familierettens behandling af sagerne, skal ophæves i
retsplejeloven og overføres til Familieretshusloven. Særligt bør reglerne om
værneting findes i retsplejeloven. Det er i øvrigt retssikkerhedsmæssigt betæn-
keligt med bestemmelser som den foreslåede § 46 i forslaget til Familieretshus-
loven, hvorefter familieretten efter domstolenes opfattelse afskæres fra at påse
rettens stedlige kompetence. En bestemmelse som den foreslåede § 44, stk. 6,
i forslaget til Familieretshusloven, hvorefter Familieretshuset kan bestemme, at
en sag skal indbringes for familieretten i en anden retskreds end der, hvor den
som hovedregel ville høre til, er også problematisk. Af hensyn til borgernes
retssikkerhed skal domstolene ex officio kunne påse, om der er værneting for
en sag, der er anlagt ved domstolene.
Domstolene påpeger videre, at med Familieretshusloven får Familieretshuset til
opgave at behandle en række meget forskellige sager, herunder også sager
med relation til borgernes personlige forhold såsom sager om tilladelse til at
indgå et ægteskab, sager efter navneloven samt sager om udpegning som
repræsentant for et mindreårigt uledsaget flygtningebarn, om optagelse i botil-
bud og om udpegning af børnesagkyndige til kommunernes børn og unge-
udvalg. Med forslaget skabes der efter domstolenes opfattelse en særlig let
adgang til domstolsbehandling af disse sager, mens aftalen om ét samlet fami-
lieretligt system efter domstolenes opfattelse alene omhandler sager med
uenighed i brudte familier om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær,
separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab, børnebidrag og ægtefællebi-
drag. Spørgsmålet om eventuelt at lette adgangen til domstolsprøvelse for
andre af Statsforvaltningens sagsområder bør behandles ved anden lejlighed.
Samtidig påpeger domstolene, at eksempelvis en ansøgning om tilladelse til at
indgå ægteskab ikke i sig selv indeholder en partstvist, som familieretten kan
tage stilling til, hvis sagen indbringes for familieretten til afgørelse. Hvis familie-
retten skal prøve Familieretshusets afgørelse i en sådan sag, er der derimod
en partstvist mellem borgeren og Familieretshuset. Domstolene anbefaler, at
begrebet partstvist anvendes i overensstemmelse hermed.
Den foreslåede bestemmelse i § 15, nr. 6, i forslaget til Familieretshusloven om
genoptagelse af en afgørelse eller oversendelse af den til familieretten hurtigst
mulig og så vidt muligt inden ti dage, betyder efter Statsforvaltningens opfat-
telse, at sager, der kunne afsluttes i Familieretshuset efter genoptagelse, ender
med at blive sendt til familieretten til afgørelse. Statsforvaltningen henviser til,
at efter den nuværende praksis for behandling af klager på bidragsområdet
afventes udløbet af klagefristen på fire uger, før sagen oversendes til Ankesty-
relsen, også i de situationer hvor der på baggrund af klagen ikke er grundlag
for at genoptage afgørelsen. Dette skyldes, at en eventuel klage fra modparten
kan indeholde oplysninger, som giver anledning til genoptagelse. Statsforvalt-
ningen henviser videre til, at klager ofte indeholder utilstrækkelige oplysninger
til vurdering af, om sagen skal genoptages, og at det derfor er nødvendigt at
38
indhente oplysninger hos klager, før det kan vurderes, om sagen skal genopta-
ges. Foreningen af DJØF’ere i Statsforvaltningen har bemærket tilsvarende.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Det fremgår af temapapir 9 til aftalen om ét samlet familieretligt system, at
overgangen af en sag til familieretten skal ske på en måde, der understøtter
oplevelsen af et samlet forløb for familien, og den skal ske så smidigt og effek-
tivt som muligt af hensyn til familien og sagens videre forløb. For at fastholde
intentionen om at skabe sammenhængende forløb for familierne skal det ved
overgangen til familieretten sikres, at alle oplysninger, som er kommet frem
under behandlingen af sagen i Familieretshuset, følger sagen frem til afgørel-
sen i familieretten.
Ministeriet kan til Advokatrådets forslag om, at familieretten skal træffe afgørel-
se om, hvem der er rette sagsøger i en sag, der indbringes for familieretten,
oplyse, at det er i overensstemmelse med gældende ret i § 448 a, stk. 3, i rets-
plejeloven, at afgørelse om, hvem der er rette sagsøger i en indbragt sag, træf-
fes administrativt.
Ministeriet har på baggrund af bemærkningerne fra domstolene og Statsfor-
valtningen ændret lovforslaget således, at familieretten kan tillade, at andre
familieretlige spørgsmål inddrages under behandlingen af en familieretlig sag,
som familieretten behandler. Af hensyn til Børneenhedens tilbud til børn i Fami-
lieretshuset kan familieretten dog ikke inddrage en sag efter forældreansvars-
loven under behandlingen af en anden sag, medmindre der er tale om en an-
den sag om forældreansvar vedrørende samme barn.
I overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen har ministeriet på bag-
grund af bemærkningerne fra domstolene præciseret i bemærkningerne til lov-
forslaget at Familieretshuset ved indbringelsen af en sag for familieretten ikke
må vedlægge akter, der er irrelevante for sagen.
Ministeriet skal til domstolenes bemærkning vedrørende midlertidige afgørelser
understrege, at der med aftalen om ét samlet familieretligt system og lovforsla-
gene, der udmønter aftalen, skabes ét samlet familieretligt system, der alene
består af to enheder – Familieretshuset og familieretten. Der er således ikke
mulighed for, at en anden myndighed vil kunne tage stilling til en midlertidig
afgørelse truffet af Familieretshuset. Da midlertidige afgørelser kan være ind-
gribende, f.eks. ved ophævelse af samvær, er det nødvendigt at opretholde
den gældende adgang til prøvelse af midlertidige afgørelser. Denne prøvelse
skal derfor nødvendigvis, ligesom prøvelsen af Familieretshusets øvrige afgø-
relser, foretages af familieretten.
Ministeriet har på baggrund af domstolenes bemærkninger ændret lovforslaget
således, at § 33, stk. 2, i forældreansvarsloven videreføres, og fjernet henvis-
ningen til, at Familieretshuset kan indbringe delspørgsmål for familieretten til
afgørelse.
På baggrund af domstolenes bemærkning vedrørende reglerne om domstole-
nes saglige og stedlige kompetence og om sagens parters status som sagsø-
ger og sagsøgte er bestemmelserne herom overført til retsplejeloven. Familie-
retshusets mulighed for at bestemme, at en sag skal indbringes for en anden
familieret end den, som den ellers skulle indbringes for, opretholdes, men den
familieret, som en sag er indbragt for, får mulighed for at henvise sagen til be-
handling ved familieretten i en anden retskreds, hvis det er mest hensigtsmæs-
sigt, at sagen behandles der. Formålet med disse to muligheder er at sikre, at
sager, der bør behandles sammen, kan behandles af samme familieret, selvom
de enkelte sager isoleret set ville skulle behandles af forskellige familieretter.
Dette skal eksempelvis forhindre situationer, hvor en sag om forældreansvar
indbringes for familieretten ved barnets bopæl, mens en sag om børnebidrag,
der behandles sammen med forældreansvarssagen, indbringes for familieret-
39
ten ved en af forældrenes bopæl, hvilket kan være en anden familieret. Samti-
dig ændres reglen om, at Familieretshusets bestemmelse om, for hvilken fami-
lieret en sag indbringes, ikke kan indbringes for familieretten til, at disse be-
stemmelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Det be-
mærkes, at bestemmelserne om, for hvilken familieret Familieretshuset skal
indbringe en sag, ikke afskærer familieretten for af egen drift efter § 248 i rets-
plejeloven at prøve spørgsmålet om rette værneting og henvise en sag til en
anden familieret. Dette er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.
Til domstolenes bemærkninger om hvilke sager der i det nye familieretlige sy-
stem kan indbringes for familieretten, kan ministeriet oplyse, at det følger af
den foreslåede bestemmelse i § 2 i forslaget til Familieretshusloven, at Familie-
retshuset bl.a. skal behandles vielsessager og sager efter navneloven, da så-
danne sager er omfattet af den familieretlige lovgivning. Familieretshuset kan
også behandle sager efter adoptionsloven, kapitel 24 i serviceloven, § 19 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område, værgemålsloven, §
37, § 54, stk. 3, og § 68 i arveloven og lov om fremtidsfuldmagter. Efter § 9 i
forslaget til Familieretshusloven behandles disse sager imidlertid efter den
lovgivning, der gælder for den pågældende sag. Familieretshusloven finder
ikke anvendelse for disse sager, bortset fra kapitel 3 der indeholder enkelte
generelle regler for Familieretshusets sagsbehandling. Bestemmelserne i Fa-
milieretshusloven om indbringelse af sager og afgørelser for familieretten finder
således ikke anvendelse for sager efter de nævnte love og bestemmelser. Fa-
milieretten har således ikke kompetence til at træffe afgørelse i sådanne sager.
Ministeriet har på baggrund af domstolenes bemærkninger præciseret i § 2 i
forslaget til Familieretshusloven, i hvilket omfang loven finder anvendelse for
de omhandlede sager.
Ministeriet har som følge af domstolenes bemærkninger om partstvister ændret
forslaget til Familieretshusloven således, at familieretlige sager, hvor der ikke
skal tages stilling til en tvist mellem to private parter, altid afgøres af Familie-
retshuset med mulighed for at indbringe afgørelsen for familieretten til prøvel-
se.
Til bemærkningerne fra Statsforvaltningen og Foreningen af DJØF’ere i Stats-
forvaltningen om Familieretshusets muligheder for at genoptage en afgørelse,
som en part har anmodet om at få indbragt for Familieretten til prøvelse, skal
ministeriet bemærke, at det ikke findes hensigtsmæssigt, at overvejelser om
genoptagelse af sagen medfører, at oversendelsen af sagen til Familieretten
udsættes. Dette skyldes hensynet til parternes behov for en hurtig afklaring af
deres situation.
4.7. Appelbegrænsning
Landsretterne foreslår, at adgangen til frit at appellere familierettens afgørel-
ser om samvær, for så vidt angår mere hverdagsagtige spørgsmål, afskæres.
Landsretterne foreslår videre, at familierettens afslag på at få prøvet en afgø-
relse truffet af Familieretshuset, fordi den foreslåede frist på fire uger for at
indgive en prøvelsesanmodning er overskredet, ikke skal kunne indbringes for
højere ret.
Landsretterne kan tilslutte sig forslaget om, at familierettens afgørelser i sager,
hvor Familieretshuset allerede har truffet en afgørelse, kun kan appelleres til
landsretten med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Landsretterne har end-
videre anført, at der ikke i bemærkningerne er nogen omtale af de almindelige
appelbegrænsninger i §§ 368 a og 389 a retsplejeloven.
Procesbevillingsnævnet anfører, at anvendelsesområdet for appelbegræns-
ningen i den foreslåede § 453, stk. 4, i retsplejeloven er uklar. Nævnet anfører
samtidigt, at forholdet mellem den foreslåede kærebegrænsning og de almin-
delige kærebegrænsningsregler i § 253, stk. 4, og § 389 a i retsplejeloven bør
40
reguleres udtrykkeligt, og at fristen for ansøgning om kæretilladelse ikke frem-
går af forslaget. Nævnet anfører videre, at reglerne for ansøgning om anke- og
kæretilladelse bør reguleres særskilt. Endelig påpeger nævnet, at der ikke er
fastsat en frist for at anke og kære, når der er meddelt henholdsvis anke- og
kæretilladelse, jf. § 372, stk. 2, og § 394, stk. 2, i retsplejeloven.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Med hensyn til landsretternes forslag om at begrænse adgangen til at kunne
appellere familierettens afgørelser om samvær, bemærker ministeriet, at efter
den foreslåede bestemmelse i § 27 i forslaget til Familieretshusloven indbringer
Familieretshuset sager om samvær for familieretten til afgørelse, når afgørel-
sen vil være indgribende for barnet. Dette medfører, at mere hverdagsprægede
spørgsmål om samvær afgøres af Familieretshuset. Familieretshusets afgørel-
se herom indbringes for familieretten, mens familierettens afgørelse i prøvel-
sessagen kun kan appelleres til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilla-
delse. Lovforslaget indeholder således allerede en appelbegrænsning, der i
vidt omfang svarer til landsretternes forslag. Der er derfor efter ministeriets
opfattelse ikke grundlag for yderligere appelbegrænsning.
Ministeriet kan oplyse, at bestemmelsen om muligheden for at få en afgørelse
prøvet af familieretten, selvom den foreslåede frist på fire uger for at indgive en
prøvelsesanmodning er overskredet, er overført til retsplejeloven. Det fremgår
af den nye bestemmelse, at familierettens afslag på at få prøvet en afgørelse
ikke kan indbringes for højere ret. Derved opretholdes den gældende ordning,
hvorefter afslag ikke kan påklages.
Med hensyn til Procesbevillingsnævnets bemærkninger til den foreslåede ap-
pelbegrænsning kan ministeriet oplyse, at den foreslåede appelbegrænsning i
§ 448 c, stk. 4, i retsplejeloven er flyttet til § 453 i retsplejeloven. Bestemmel-
sen vedrører fortsat alene familierettens materielle afgørelser vedrørende prø-
velsen af en afgørelse truffet af Familieretshuset. Appelbegrænsningen omfat-
ter således ikke afgørelser i sager, der er indbragt for familieretten til afgørelse,
og heller ikke f.eks. kendelser om processuelle spørgsmål. Den foreslåede
appelbegrænsningsvarer til formuleringen af appelbegrænsningen i § 368, stk.
2, i retsplejeloven. Ministeriet har på baggrund af nævnets bemærkninger præ-
ciseret bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at appelbegrænsnin-
gen skal forstås i overensstemmelse med de gældende appelbegrænsninger i
§ 368, stk. 2, i retsplejeloven. Tilsvarende gælder i forhold til kære med hensyn
til de almindelige regler om kærebegrænsning i § 253, stk. 4, og § 389 a i rets-
plejeloven.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 453 i retsplejeloven er fristerne for an-
søgning om appeltilladelse udformet på samme måde som de øvrige ansøg-
ningsfrister.
Ministeriet kan herudover oplyse, at appelbegrænsningen i § 368, stk. 1, i rets-
plejeloven, for så vidt angår sager, hvor påstanden har en økonomisk værdi af
højest 20.000 kr., ligeledes finder anvendelse på familierettens afgørelser. Det
samme gælder for landsrettens mulighed for i medfør af § 368 a i retsplejelo-
ven at afvise at behandle en sag i 2. instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen
vil få et andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter eller
andre grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten. Det
bemærkes dog, at landsretten ikke kan afvise en sag, som er indbragt efter
tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
I relation til nævnets bemærkninger vedrørende anke og kære efter meddelelse
af anke- eller kæretilladelse kan det oplyses, at fristen for anke efter anketilla-
delse almindeligvis er fire uger, jf. § 372, stk. 2, i retsplejeloven, og at fristen for
kære efter kæretilladelse er to uger, jf. § 394, stk. 2, i retsplejeloven. Henset til
bemærkningerne fra nævnet har ministeriet ændret forslaget sådan, at disse
41
anke- og kærefrister også gælder for anke- og kæretilladelse meddelt efter den
foreslåede bestemmelse i § 453 i retsplejeloven.
4.8. Fuldbyrdelse af forældreansvar
Børns Vilkår mener ikke, at fuldbyrdelse med tvang skal være en mulighed i
samværssager, men samtidigt erkender Børns Vilkår, at de foreslåede fuldbyr-
delsesregler kan bidrage til, at målet om, at ingen afgørelser skal fuldbyrdes
ved tvang, kan nås. Børns Vilkår anbefaler, at det beskrives i detaljer, hvordan
bestemmelsen om fuldbyrdelse til barnets bedste skal fortolkes, da forældrene
ofte er uenige om, hvad der er barnets bedste.
Danner finder det positivt, at man i loven har foreslået, at reglerne om fuldbyr-
delse af samvær forsvinder, dvs. at fogeden ikke mere kan køre ud og hente
børnene.
Dansk Psykolog Forening mener, at der altid bør være en børnesagkyndig
psykolog knyttet til sager om fuldbyrdelse af forældreansvar, da det konkret
skal afgøres, om barnet lider skade på sjæl eller legeme ved at blive udleveret,
hvilket indebærer en psykologfaglig vurdering.
Domstolene bemærker generelt, at afhentning af et barn er en mulighed, som
allerede i dag kun anvendes i yderste konsekvens, og alene når andre tvangs-
midler ikke kan føre til det ønskede resultat. En styrkelse og udvidelse af ret-
tens værktøjer kan derfor være med til at reducere antallet af fuldbyrdelser,
hvor det bliver nødvendigt at skride til afhentning af barnet.
Domstolene finder den foreslåede bestemmelse i § 456 p i retsplejeloven om
muligheden for at hjemvise en sag om fuldbyrdelse af forældreansvar til Fami-
lieretshuset problematisk. Bestemmelsen giver ikke tilstrækkelige anvisninger
på, hvordan familieretten skal foretage sin afgrænsning af, hvornår fuldbyrdelse
varetager barnets bedste, herunder om der er tiltænkt en ændring af gældende
praksis for hvornår en fuldbyrdelsessag skal fremmes. Samtidig medfører be-
stemmelsen en sammenblanding af familierettens materielle prøvelse og fami-
lierettens opgave med fuldbyrdelse af en afgørelse eller aftale. Samtidigt strider
hjemvisningsmuligheden grundlæggende mod den rolle, som den tvangsfuld-
byrdende myndighed efter retsplejeloven i almindelighed er tillagt. Der kan
således efter § 501, stk. 2, i retsplejeloven som udgangspunkt ikke under fuld-
byrdelsen rejses indsigelser mod domme m.v. Det fremgår heller ikke af den
foreslåede bestemmelse, hvordan Familieretshuset skal behandle en hjemvist
sag, ud over at den skal behandles i en særlig hurtig proces. Det er uafklaret,
om hjemvisningsmuligheden kun skal anvendes efter påstand fra en part, eller
om familieretten skal kunne anvende muligheden af egen drift. Det er efter
domstolenes opfattelse problematisk og retssikkerhedsmæssigt særdeles be-
tænkeligt i en partsproces, hvis familieretten skal anvende hjemvisningsmulig-
heden af egen drift. Domstolene henviser i den forbindelse til muligheden i §
502, stk. 1, nr. 2, i retsplejeloven for at udsætte fuldbyrdelsen, hvis der er ind-
givet anmodning om ændring af den afgørelse eller aftale, der søges fuldbyr-
det. Endelig bemærker domstolene, at adgangen til at hjemvise sagen til forny-
et behandling forudsætter, at sagen allerede har været behandlet i Familierets-
huset, hvilket ikke behøver at være tilfældet, hvis parterne har indgået en afta-
le, der kan fuldbyrdes.
Domstolene kan tilslutte sig forslaget om, at familieretten kan tilbageholde en
forælder i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse, men peger på, at der mangler
fastlæggelse af kriterier for at tilbageholde en forælder og af hvordan, en tilba-
geholdelse skal gennemføres. Tilsvarende anføres af Advokatrådet.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater kan tilslutte sig, at magtan-
vendelsen ved fuldbyrdelse fremover kan udøves over for den relevante foræl-
der, hvis dette er det bedste i den konkrete sag.
42
Domstolene påpeger, at forløbet med pålæg, udløsning, opkrævning og ind-
drivelse af tvangsbøder er tidskrævende og kompliceret, og at forløbet svækker
brugen af tvangsbøder som effektivt middel til at gennemtvinge udleveringen af
et barn. En forhøjelse af tvangsbødernes størrelse kan derfor ikke stå alene,
hvis tvangsbøder skal være effektive som adfærdsregulerende værktøj.
Domstolene påpeger, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, om den foreslåe-
de bestemmelse i § 449 i retsplejeloven om lukkede døre finder anvendelse
ved fuldbyrdelse af forældreansvar.
Endelig ser domstolene gerne, at det er barnets kontaktperson, udpeget af
Børneenheden, der under en fuldbyrdelsessag varetager opgaven som bisid-
der for barnet.
Foreningen Mor bemærker, at tvangsfuldbyrdelse kan være problematisk,
men finder, at alternativet, hvor myndighederne er meget tilbageholdende, er
værre. For så vidt angår tvangsbøder bemærker foreningen, at bøden kan gå
ud over barnet, og at kvinder rammes hårdere end mænd grundet en lavere
indkomst. For så vidt angår frihedsberøvelse af en forælder, bemærker for-
eningen, at dette blot udvider brugen af tvang, da der fortsat vil skulle anven-
des tvang over for et barn, der modsætter sig. Foreningen bemærker videre, at
frihedsberøvelse kan fremkalde ydmygende situationer, og at den tilbagehol-
dende forælder bør have rettigheder som en anholdt.
Landsretterne og Procesbevillingsnævnet anfører, at spørgsmålet om kære
af familierettens afgørelser om tvangsfuldbyrdelse bør behandles i lovforslaget.
Litehouse Consult foreslår, at det tilføjes i den foreslåede bestemmelse om
betingelserne for fuldbyrdelse af forældreansvar i § 456 p i retsplejeloven, at
fuldbyrdelsen også skal varetage barnets ret til trivsel og beskyttelse, jf. den
foreslåede formålsbestemmelse i forslaget til Familieretshusloven. Litehouse
Consult anbefaler samtidig, at man i videst muligt omfang ophører med at af-
hente børn med magt i skoler og daginstitutioner.
Efter Mandecentrets opfattelse medfører fuldbyrdelsesreglerne en skævvrid-
ning af de hensyn, der bør tages i varetagelsen af barnets bedste, idet der ikke
i tilstrækkelig grad tages hensyn til, at barnet beskyttes mod en langvarig og
skadelig fastholdelse i en loyalitetskonflikt imellem forældrene. Lovforslaget
åbner op for at forlænge denne fastholdelse gennem de muligheder som den
nægtende forælder gives for at fortsætte isolationen af barnet fra den anden
forælder.
Med hensyn til de enkelte elementer i de foreslåede fuldbyrdelsesregler frem-
hæver Mandecenteret, at samtale med barnet bør have fundet sted under den
tidligere sagsbehandling, og at afholde en samtale under fuldbyrdelsen derfor
bør overvejes nøje. Videre frygter Mandecenteret, at den foreslåede forhøjelse
af størrelsen af dagbøder vil give den tilbageholdende forælder mulighed for at
argumentere med, at bøderne rammer barnet og dets trivsel og dermed annul-
lere dette virkemiddels kraft. Samtidig er Mandecentret skeptisk over for mulig-
heden for at udsætte en fuldbyrdelsessag på tilbud om børnesagkyndig rådgiv-
ning til forældrene. Mandecentret er også skeptisk over for inddragelsen af
børnesagkyndige I fuldbyrdelsessager, da det dermed reelt er den børnesag-
kyndige, der træffer afgørelsen om udlevering af barnet.
Endelig ser Mandecentret muligheden for at fuldbyrde gennem tilbageholdelse
af den ene forælder som en kærkommen mulighed for tvangsfuldbyrdelse, der
skåner barnet mest muligt.
Mødrehjælpen er enig i, at fuldbyrdelse af afgørelser i videst muligt omfang
skal tage hensyn til barnet, og støtter derfor forslaget om, at sager om fuldbyr-
43
delse behandles i familieretten. Da afhentning af et barn er meget traumatise-
rende, bør det være allersidste udvej, og Mødrehjælpen håber derfor, at et
øget fokus på de forebyggende og konfliktmæglende tiltag reducerer antallet af
afhentninger yderligere.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Det fremgår af temapapir 19 til aftalen om ét samlet familieretligt system, at
forældreansvar (forældremyndighed, barnets bopæl og samvær) kun kan fuld-
byrdes ud fra hensynet til barnet, og at fuldbyrdelsen skal varetage barnets
bedste. Endvidere skal der foretages en indledende vurdering af, om sagen har
en sådan karakter, at der er behov for en fornyet grundig børne- og familiefag-
lig behandling i det røde spor i Familieretshuset og dernæst familieretten. I så
fald hjemvises sagen til Familieretshuset til behandling i en særlig hurtig proce-
dure.
Det fremgår videre af temapapir 19, at det fortsat vil være udgangspunktet, at
fuldbyrdelsessager søges forligt. Kan sagen ikke forliges, og er der ikke grund-
lag for hjemvisning, skal familieretten overveje at anvende tvangsbøder, før
andre fuldbyrdelsesmidler kan bringes i spil. Inden en eventuel afhentning af
barnet, skal familieretten overveje at udsætte sagen på udkørende børnesag-
kyndig rådgivning. Hvis rådgivningen ikke løser sagen, skal familieretten an-
vende tvangsmidlet tilbageholdelse af en forælder, før familieretten overvejer at
fuldbyrde ved afhentning af barnet. Fuldbyrdelsesmidlerne skal anvendes pro-
portionalt med et fokus på at ramme forælderen frem for barnet for herved at
sikre så skånsom en fuldbyrdelse som muligt af hensyn til barnet.
Bemærkningerne fra høringsparterne giver ministeriet anledning til følgende
generelle bemærkninger:
Det afhænger af en konkret vurdering i den enkelte sag, om betingelserne for
at fuldbyrde forældreansvar er opfyldte. Til brug for denne vurdering kan fami-
lieretten indkalde en repræsentant fra kommunen til at varetage barnets inte-
resser, og der kan afholdes en samtale med barnet. Skal fuldbyrdelsen helt
undtagelsesvist ske ved afhentning af barnet, skal der som udgangspunkt del-
tage en børnesagkyndig eller en repræsentant fra kommunen.
Til bemærkningerne fra Litehouse Consult kan ministeriet oplyse, at formålsbe-
stemmelsen i forslaget til Familieretshusloven og den tilsvarende foreslåede
formålsbestemmelse i forældreansvarsloven vedrører afgørelser om forældre-
myndighed, barnets bopæl og samvær. Der er således i udgangspunktet tale
om langsigtede løsninger, hvori bl.a. indgår varetagelse af barnets trivsel. Som
nævnt ovenfor skal
forældreansvar kun kunne fuldbyrdes ud fra hensynet til barnet, og når fuldbyr-
delsen varetager barnets bedste. Der ses ikke at være behov for herudover at
nævne, at fuldbyrdelse også skal varetage barnets trivsel. Ministeriet har der-
imod på baggrund af bemærkningen præciseret i bemærkningerne til de fore-
slåede fuldbyrdelsesregler, at der ved fuldbyrdelse også skal tages hensyn til
beskyttelsen af barnet. Ministeriet kan videre oplyse, at det følger af de fore-
slåede fuldbyrdelsesregler, at der – i overensstemmelse med aftalen om ét
samlet familieretligt system – også ved valg af fuldbyrdelsesmiddel skal tages
hensyn til barnets bedste, hvilket også omfatter spørgsmål om, hvor og hvor-
dan en eventuel afhentning af barnet skal finde sted.
På baggrund af bemærkningerne fra Mandecenteret har ministeriet i bemærk-
ningerne til fuldbyrdelsesreglerne præciseret, at der i fuldbyrdelsessager også
kan tages hensyn til, at barnet beskyttes imod en langvarig og skadelig fasthol-
delse i en loyalitetskonflikt imellem forældrene. Dette er i overensstemmelse
med aftalen om ét samlet familieretligt system.
I relation til spørgsmålet om hjemvisning af en afgørelse til fornyet behandling i
Familieretshuset kan ministeriet indledningsvis oplyse, at den pågældende
44
foreslåede bestemmelse i § 456 p i retsplejeloven i lyset af domstolenes be-
mærkninger er ændret således, at begrebet henvisning anvendes i stedet for
hjemvisning. Bestemmelsen i § 456 p i retsplejeloven indeholder således to
grundlæggende betingelser for fuldbyrdelse af forældreansvar. Hovedbetingel-
sen er, at fuldbyrdelse kun kan ske under hensyn til barnet og skal varetage
barnets bedste. Derudover er fuldbyrdelse betinget af, at der ikke er behov for
af hensyn til barnet at henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om
den aftale eller afgørelse, der søges fuldbyrdet, skal ændres eller ophæves.
Behov for at henvise sagen kan f.eks. skyldes nye oplysninger, forandrede
forhold m.v., der gør det relevant at overveje, om den gældende aftale eller
afgørelse er til barnets bedste. Dette indebærer ikke, at familieretten under
fuldbyrdelsessagen skal foretage en materiel prøvelse af den pågældende
afgørelse eller aftale, men familieretten skal påse, at der ikke er behov for at
henvise sagen til Familieretshuset.
I forhold til bemærkningerne fra domstolene skal ministeriet understrege, at
familieretten af egen drift skal påse, at alle de nævnte betingelser i § 456 p for
at fuldbyrde forældreansvar er opfyldte, herunder også betingelsen vedrørende
henvisning af sagen. Dette er i overensstemmelse med aftalen om ét samlet
familieretligt system og svarer til, at fogedretten ved fuldbyrdelse af forældre-
ansvar efter gældende ret af egen drift skal påse, at fuldbyrdelse ikke sker, hvis
barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare.
Den foreslåede § 456 p i retsplejeloven indebærer, at det ikke længere er til-
strækkeligt for at fuldbyrde forældreansvar, at barnets sjælelige eller legemlige
sundhed ikke udsættes for alvorlig fare ved fuldbyrdelsen.
Henvises sagen til behandling i Familieretshuset, behandler Familieretshuset
sagen som en kompleks sag, dvs. en § 7-sag efter kapitel 10 i forslaget til Fa-
milieretshusloven. Dette indebærer bl.a., at sagen behandles tværfagligt, og at
Familieretshuset foretager oplysning af sagen og tilbyder parterne rådgivning
og konflikthåndtering. Når sagen er oplyst, og der ikke vurderes at være grund-
lag for at fortsætte det tværfaglige arbejde med parterne, indbringer Familie-
retshuset sagen for familieretten til afgørelse.
I relation til bemærkningerne fra Dansk Psykolog Forening og Mandecenteret
om børnesagkyndige kan ministeriet oplyse, at det følger af den foreslåede
bestemmelse i § 456 r, stk. 5, i retsplejeloven, at når fuldbyrdelse sker ved
afhentning af barnet, skal der deltage en børnesagkyndig fra Børneenheden og
en repræsentant fra kommunen til at varetage barnets interesser, medmindre
der foreligger ganske særlige omstændigheder. Den børnesagkyndige skal
foretage en vurdering af, om fuldbyrdelsen sker af hensyn til barnet og vareta-
ger barnets bedste. Denne vurdering indgår i familierettens afgørelse i sagen.
Der er således ikke tale om, at den børnesagkyndige er tillagt kompetence til at
afgøre fuldbyrdelsessager.
Med hensyn til reglerne om opkrævning og inddrivelse af tvangsbøder kan
ministeriet oplyse, at Justitsministeriet vil arbejde videre med Domstolsstyrel-
sens forslag herom. En revision af reglerne om opkrævning og inddrivelse af
tvangsbøder kræver involvering af flere parter og vil også have betydning ud
over det familieretlige område.
Ministeriet kan som anført i de almindelige bemærkninger til følgelovforslaget
oplyse, at umiddelbar magtanvendelse i fuldbyrdelsessager i dag normalt sker
ved en udkørende fogedforretning til barnets bopæl eller opholdssted. Der skal
som udgangspunkt medvirke en børnesagkyndig, ligesom der som udgangs-
punkt skal tilkaldes en repræsentant fra kommunen for at varetage barnets
interesser. Med lovforslaget foreslås det, at umiddelbar magtanvendelse som
en sidste udvej bør tilstræbes tilrettelagt på en sådan måde, at barnet ikke
oplever den umiddelbare magtanvendelse, men at denne i stedet rettes direkte
mod den tilbageholdende forælder, der kan tilbageholdes således, at den an-
45
den forælder kan afhente barnet i f.eks. barnets børnehave eller skole uden
den tilbageholdende forælders tilstedeværelse. Den børnesagkyndig og/eller
repræsentanten fra kommunen kan ledsage den forælder, som afhenter barnet,
hvis der er behov for det.
Fogedretten kan i dag få bistand fra politiet under en udkørende fogedforret-
ning. Der er ikke tilsigtet nogen ændringer heri. Der henvises til § 498, stk. 2, i
retsplejeloven, hvorefter fogedretten kan anvende den for fuldbyrdelsen nød-
vendige magt. Politiet yder efter anmodning fogedretten bistand hertil. Der
henvises endvidere til § 2, nr. 6, i lov om politiets virksomhed, hvoraf det frem-
går, at politiet har til opgave at yde andre myndigheder bistand efter gældende
ret. Når politiets bistand til andre myndigheder forudsætter anvendelse af magt,
er det politiet, der skønner, om betingelserne for at anvende magt er til stede,
herunder om magtanvendelse i den konkrete situation vil være i overensstem-
melse med de almindelige krav om nødvendighed, proportionalitet og anven-
delse af det mindst indgribende middel. Politiet kan således efter en konkret
vurdering afstå fra at imødekomme en anmodning om bistand, hvis bistanden
vil forudsætte magtanvendelse, der efter politiets skøn ikke er grundlag for.
I forhold til den praktiske udførelse af tilbageholdelsen er familieretten således
overladt et vidt skøn med hensyn til, hvornår, hvor og hvordan tilbageholdelsen
bedst gennemføres, herunder om politiet skal medvirke ved tilbageholdelsen.
Ministeriet har ændret lovforslaget i overensstemmelse med domstolenes for-
slag, således at den foreslåede bestemmelse i § 449 c i retsplejeloven om luk-
kede døre i alle retssager, der behandles af familieretten, også gælder, når
familieretten behandler sager om fuldbyrdelse af forældreansvar.
Med hensyn til domstolenes bemærkning om barnets mulighed for at have sin
kontaktperson som bisidder under en fuldbyrdelsessag bemærkes, at efter de
foreslåede bestemmelser i § 456 r, stk. 2 og 5, i retsplejeloven skal det, med-
mindre der foreligger særlige omstændigheder, være en børnesagkyndig fra
Børneenheden, der afholder samtale med barnet, og som deltager i fuldbyrdel-
sen, hvis det helt undtagelsesvist er nødvendigt at fuldbyrde ved afhentning af
barnet. Såfremt barnet tidligere under behandlingen af en familieretlig sag har
haft en kontaktperson, vil denne kunne fungere som børnesagkyndig i fuldbyr-
delsessagen. Ministeriet har præciseret dette i bemærkningerne til de to be-
stemmelser.
På baggrund landsretternes og Procesbevillingsnævnets bemærkninger har
ministeriet i lovforslaget præciseret, at afgørelser om fuldbyrdelse af forældre-
ansvar i overensstemmelse med gældende ret kan kæres efter de almindelige
regler for kære af afgørelser om fuldbyrdelse i kapitel 53 i retsplejeloven.
Til Foreningen Mors bemærkning om, at tvangsbøder rammer kvinder hårdere
end mænd grundet lavere indkomst, skal ministeriet bemærke, at det med den
foreslåede bestemmelse i § 456 r, stk. 4, i retsplejeloven foreslås, at størrelsen
af en tvangsbøde fastlægges i forhold til indkomsten hos den forælder der har
barnet, og at bøden som minimum fastsættes til 1.500 kr. Med hensyn til For-
eningen Mors forslag om, at den tilbageholdte forælder bør have rettigheder
som en anholdt, bemærker ministeriet, at anholdelse er et straffeprocessuelt
indgreb. En afgørelse om tilbageholdelse af en forælder som led i fuldbyrdelse
træffes af domstolene, og der er derfor tale om forhold uden for strafferetsple-
jen. Den tilbageholdte forælders retsgarantier ligger i adgangen til appel af
familierettens afgørelser.
Mandecenterets øvrige bemærkninger giver ikke ministeriet anledning til at
ændre de foreslåede fuldbyrdelsesregler.
4.9. Bemærkninger til andre dele af retsplejen
46
Danske Advokater og Danske Familieadvokater foreslår, at der indføres
værnetingsregler i ægtefælleskifteloven svarende til den foreslåede § 452 i
retsplejeloven, så der skabes ensartethed mellem værnetingsreglerne, og så
det sikres, at der, hvis der meddeles skilsmisse i Danmark, også kan foretages
et skifte af boet her i landet.
Domstolene peger på, at reglerne om rettergangsmåden ved behandling af
civile sager er samlet i retsplejelovens tredje bog, andet afsnit. Reglerne er
opdelt efter emner i forskellige kapitler. Kapitel 42 omhandler de tvistige fami-
liesager, og kapitel 42 a angår sager om faderskab og medmoderskab. Lov-
forslaget bryder med denne systematik, da det foreslås, at reglerne i kapitel 42
fremover skal finde anvendelse også ved behandlingen af sager om faderskab
og medmoderskab og i øvrigt også ved behandlingen af en række andre meget
forskelligartede sager, der ikke har andet til fælles, end at de alle er indledt i
Familieretshuset. Samtidigt foreslås en uhensigtsmæssig omstrukturering af
kapitel 42.
Domstolene anfører, at familieretten efter lovforslagene vil skulle træffe afgø-
relser om samvær, herunder om hvorvidt et samvær skal være overvåget eller
støttet. Efter en sådan afgørelse er der brug for, at der bliver etableret en løs-
ning og truffet nogle aftaler, således at nogen kan udføre opgaven med at etab-
lere overvågning eller støtte til samværet. Den praktiske opgav med at effektu-
ere en afgørelse om overvåget eller støttet samvær er en typisk forvaltnings-
opgave. Domstolene ser derfor gerne, at Familieretshuset har til opgave at
bistå familieretten med etablering og gennemførelse af samværet, når retten
har truffet en afgørelse om, at et samvær skal være overvåget eller støttet.
Domstolene anfører videre, at de gældende bestemmelser i § 39, stk. 2, i for-
ældreansvarsloven og § 455 a i retsplejeloven, som begge foreslås ophævet,
giver en meget hurtig og smidig adgang til at prøve sager om forældremyndig-
hed og barnets bopæl, der er afvist af Familieretshuset uden realitetsbehand-
ling som følge af, at der ikke er væsentligt forandrede forhold. Den foreslåede
ophævelse af disse bestemmelser indebærer efter domstolenes opfattelse, at
familierettens prøvelse af sådanne afvisninger skal behandles efter den fore-
slåede bestemmelse i retsplejelovens § 449 f, hvorfor modparten skal høres i
alle sager. Mulighederne for at skabe ro omkring barnet i sager med gentagen
og unødvendig procesførelse bliver således væsentlig forringet. Domstolene
foreslår derfor, at de to bestemmelser ikke ophæves.
LOKK anfører, at en børnesagkyndige, der har udarbejdet en børnesagkyndig
erklæring, bør kunne indkaldes som vidne i retten for at uddybe erklæring.
Procesbevillingsnævnet og domstolene anfører, at etableringen af det fami-
lieretlige system, navnligt de foreslåede appelbegrænsninger, vil betyde, at
nævnet skal behandle et betydeligt større antal ansøgninger om appeltilladel-
se, og at der derfor er behov for at ændre nævnets sammensætning m.v. End-
videre foreslår nævnet foreslår, at Familieretshuset ikke skal kunne meddele fri
proces, men i stedet skal kunne beskikke en advokat for parterne.
Statsforvaltningen anfører, at med flytningen af afgørelseskompetencen i
bidragssager fra Statsforvaltningen og Ankestyrelsen til 24 byretter vil der ske
en opløsning af den nuværende administrative praksis. Der savnes i den for-
bindelse stillingtagen til, hvordan et minimum af konsistens på området sikres.
Det forekommer ikke realistisk, at landsretspraksis i større udstrækning vil kun-
ne sikre dette, da indbringelse for landsretten som udgangspunkt er afskåret,
når familieretten træffer afgørelse i en sag, hvor Familieretshusets afgørelse er
indbragt til prøvelse. Statsforvaltningen spørger i den forbindelse om, hvilken
betydning den hidtidige praksis fra Ankestyrelsen vil have for behandlingen af
sagerne i Familieretshuset og familieretten. Mødrehjælpen peger tilsvarende
på, at det bør være et opmærksomhedspunkt at skabe ensartethed i afgørel-
ser, der træffes af Familieretshuset og familieretten.
47
I forhold til bidragssager ser Udbetaling Danmark en risiko for, at der kan
forekomme divergerende praksis, både hvad angår det juridiske indhold, men
også selve udformningen af dommen, da det ikke forventes, at der bliver stillet
formkrav til en sådan.
Udbetaling Danmark anfører videre, at bidrag i dag fastsættes af Statsforvalt-
ningen i form af en standardiseret afgørelse, hvor der klart og tydeligt er taget
stilling til oplysninger, som er af afgørende betydning for Udbetaling Danmarks
sagsbehandling. Såfremt man ikke følger en sådan standardiseret proces, vil
det kunne medføre længere sagsbehandlingstider i Udbetaling Danmark. I dag
kan både Statsforvaltningens og Udbetaling Danmarks afgørelser påklages til
Ankestyrelsen. Dette er med til at sikre en praksis på tværs af de to myndighe-
der, der så vidt muligt stemmer overens. Ved indførelsen af et Familieretshus
samt muligheden for, at bidragssager skal afgøres ved familieretten, opstår der
risiko for, at praksis i henholdsvis Familieretshuset og Udbetaling Danmark vil
bevæge sig i hver sin retning. Dette kan medføre langt mere kompleks sags-
behandling og længere sagsbehandlingstid.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan til forslaget fra Danske Advokater og Danske Familieadvokater
om ændring af ægtefælleskifteloven oplyse, at §§ 4 og 5 i ægtefælleskifteloven
indeholder regler om skifterettens internationale kompetence. Reglerne, der
trådte i kraft i 2012, var en udvidelse af de hidtil gældende regler om skifteret-
tens internationale kompetence i sager om deling af fællesbo m.v. omfattet af
ægtefælleskifteloven. De foreslåede regler om international kompetence i
skilsmissesager m.v. i § 451 i retsplejeloven kan efter ministeriets opfattelse
ikke umiddelbart overføres til ægtefælleskifteloven.
Til domstolenes bemærkninger vedrørende strukturelle ændringer i retsplejelo-
ven, skal ministeriet bemærke, at kapitel 42 i retsplejeloven af lovtekniske
grunde foreslås ændret således, at det indeholder de generelle regler for fami-
lierettens behandling af de sager, som Familieretshuset indbringer til afgørelse
eller prøvelse, samtidig med at kapitlet ligesom i dag indeholder særregler om
behandlingen af sager efter forældreansvarsloven og ægteskabsloven. De
særlige regler om behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab i
kapitel 42 a videreføres uændrede, bortset fra enkelte lovtekniske konse-
kvensændringer. Disse regler suppleres af de generelle regler for familierettens
sagsbehandling i kapitel 42 i retsplejeloven. Endelig er kapitel 42 i retsplejelo-
ven blevet omstruktureret sådan, at kapitlet passer til det nye familieretlige
system, og for at lette overblikket over bestemmelserne i kapitlet er der indsat
underoverskrifter. Der er derfor ikke grundlag for at ændre denne del af lov-
forslaget.
Til domstolenes bemærkning vedrørende overvåget og støttet samvær kan
ministeriet oplyse, at det følger af lovforslaget, at familieretten, ligesom Stats-
forvaltningen i dag, for at sikre helhedsorienterede løsninger for familien ved
afgørelse om overvåget eller støttet samvær fastsætter de bestemmelser om
gennemførelse af samværet, der er nødvendige for, at samværet kan gennem-
føres straks. Det er præciseret i lovforslaget, at Familieretshuset ved indbrin-
gelsen af en samværssag for familieretten til afgørelse skal medsende oplys-
ninger om, hvordan det konkrete samvær, hvis nødvendigt, i praksis vil kunne
gennemføres under overvågning eller med støtte. Herefter vil familieretten i
samværsafgørelsen kunne fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige for,
at samværet kan foregå under overvågning eller som støttet samvær.
Ministeriet kan oplyse, at efter § 39, stk. 1, i forældreansvarsloven kan Stats-
forvaltningen afvise at behandle en anmodning om ændring af forældremyn-
dighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt, hvis forholdene ikke har
ændret sig væsentligt. Statsforvaltningen skal påse denne afvisningsgrund af
egen drift. Afvisning kan således ske uden høring af modparten, men Statsfor-
48
valtningen er ikke afskåret fra at inddrage modparten i sagen. Efter bestem-
melsens stk. 2, som foreslås ophævet, kan Statsforvaltningens afgørelse om
afvisning indbringes for retten. Sagen afgøres på skriftligt grundlag, medmindre
retten finder, at der er grund til mundtlig behandling, jf. § 455 a i retsplejeloven,
som ligeledes foreslås ophævet. Der er ikke herved tilsigtet nogen ændring i
forhold til gældende ret. Afgørelser efter § 39 i forældreansvarsloven, der ind-
bringes for familieretten til prøvelse, må forventes at blive behandlet på skriftligt
grundlag i den forenklede familiesagsproces. Det er op til retten at tage stilling
til, om der er behov for at oplyse sagen yderligere, herunder om andre parter
skal inddrages i behandlingen af sagen.
Til bemærkningerne fra LOKK kan ministeriet oplyse, at parterne har mulighed
for at anmode om en supplerende erklæring fra eksempelvis en sagkyndige
med henblik på besvarelse af konkrete spørgsmål. Parterne har også mulighed
for at anmode en sagkyndige om at afgive forklaring som vidne for at få nogle
spørgsmål afklaret.
Henset til aftalen om ét samlet familieretligt system foreslås der i overens-
stemmelse med Procesbevillingsnævnets høringssvar nogle ændringer i rets-
plejelovens regler om Procesbevillingsnævnet. Det foreslås at oprette en ny
særskilt afdeling i Procesbevillingsnævnet, som skal behandle ansøgninger om
appeltilladelse til landsretten vedrørende familierettens afgørelser. Endvidere
foreslås der ændringer i den gældende regel om, at Procesbevillingsnævnet
efter bestemmelse i forretningsordenen kan afgøre nærmere angivne sager
med tre nævnsmedlemmer. Alle fem nævnsmedlemmer skal således ikke del-
tage ved afgørelsen af disse sager.
Som foreslået af Procesbevillingsnævnet har ministeriet ændret forslaget til
Familieretshusloven således, at Familieretshuset ikke kan meddele parterne fri
proces, men i stedet vederlagsfrit kan beskikke en advokat for en part.
Til Statsforvaltningens, Mødrehjælpens og Udbetaling Danmarks bemærknin-
ger vedrørende familierettens behandling af sager om børne- og ægtefællebi-
drag skal ministeriet understrege, at der aftalen om ét samlet familieretligt sy-
stem ikke er tilsigtet indholdsmæssige ændringer af reglerne om børne- og
ægtefællebidrag. I familierettens afgørelser om børne- og ægtefællebidrag skal
der således tages stilling til samme forhold, som Statsforvaltningen og Ankesty-
relsen tager stilling til i dag. Det bemærkes videre, at ministeriet i dag udsteder
vejledninger om behandlingen af sager om børne- og ægtefællebidrag, bl.a.
baseret på Ankestyrelsens praksis for behandlingen af klagesager. Dette vil
fortsætte efter etableringen af det nye familieretlige system.
5. Høringssvar særligt vedrørende forslag til lov om ændring af forældre-
ansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige
andre love (følgelovforslaget)
5.1. Delt bopæl
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark (FSD) bemærker, at det lægges til grund, at delt bopæl ikke har be-
tydning for, hvilken kommune der er handlekommune efter lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område.
Foreningen Far finder, at der bør kunne træffes afgørelse om, at et barn har
delt bopæl.
Foreningen Mor finder helt generelt ikke, at der bør indføres delt bopæl i lov-
givningen, da det medfører uklarhed om barnets retsstilling samt rettigheder og
pligter, herunder bl.a. betaling af institutionsplads og ret til ydelser, kan påvirke
enlige forældres økonomi negativt og medfører, at barnet ikke har et fast hjem
og en fast adresse, hvilket krænker barnets ret til privatliv.
49
Procesbevillingsnævnet bemærker, at det bør overvejes, om delt bopæl skal
have betydning for børnetillæg efter § 325, stk. 5, i retsplejeloven om de øko-
nomiske betingelser for fri proces.
5.1.1. Delt bopæl ved samlivsophævelsen
Børnerådet finder det uhensigtsmæssigt, at der ved delt bopæl efter samlivs-
ophævelsen skelnes mellem gifte og ugifte forældre.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater tvivler på, om forslaget om
delt bopæl efter samlivsophævelsen kan leve op til formålet om ligeværdigt
forældreskab. At der ikke kan indledes en sag om barnets bopæl i perioden,
giver anledning til bekymring over, at der vil ske en forlængelse af tiden, inden
der foreligger en endelig afgørelse om barnets bopæl.
Foreningen af DJØF’ere i Statsforvaltningen er positiv over for, at der ikke
skal være delt bopæl, hvis afgørende hensyn til barnets bedste taler imod det-
te.
Foreningen Mor finder, at der er flere ulemper end fordele ved, at barnet har
delt bopæl efter samlivsophævelsen. Foreningen foreslår i stedet, at der kan
rejses en sag om bopæl, men ikke træffes afgørelse herom i en vis periode.
Landsforeningen Børn og Samvær finder forslaget om delt bopæl uklart og
diffust, og at det ikke tager hensyn til, at det skal være muligt for en forælder,
som har været udsat for vold, at flytte fra hjemmet med barnet uden at skulle
risikere at skulle tilbagelevere barnet. Foreningen bemærker endvidere, at den
gældende retstilstand sådan set er udmærket, fordi den i kraft af det kontakt-
bevarende samvær sikrer kontakt mellem barnet og begge forældre.
Mandecentret er som udgangspunkt positiv over for forslaget om delt bopæl
efter samlivsophævelsen, men spørger til forholdet til fastsættelse af samvær.
Mødrehjælpen finder, at forslaget om delt bopæl i tre måneder efter samlivs-
ophævelsen er et fremskridt.
Trolde – for psykisk voldsramte og Lokalgrupper for volds- og stalkin-
gramte finder, at udgangspunktet om, at barnet har delt bopæl i tre måneder
efter en samlivsophævelse er problematisk, og at det ikke er tilstrækkelig be-
skyttelse, at dette fraviges, hvis der foreligger vægtige grunde. Det foreslås i
stedet, at barnet forbliver med sin primære omsorgsperson, hvis barnet er i
trivsel.
5.1.2. Aftalt delt bopæl
Danske Advokater og Danske Familieadvokater finder det betænkeligt, at
bopælen automatisk tillægges den forælder, der har overholdt kravene i aftalen
til geografisk placering af bopælen.
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark (FSD) ønsker en tydeliggørelse af, hvad retsvirkningen er, hvis en
forælder handler i strid med en aftale om delt bopæl.
Foreningen Mor finder ikke, at det bør være en konsekvens af manglende
overholdelse af kravene i en aftale om geografisk placering af bopælen, at
barnet får bopæl hos den anden forælder.
Landsforeningen Børn og Samvær bemærker, at muligheden for at aftale
delt bopæl er farlig, fordi det med sikkerhed i fremtiden vil blive markedsført
som de gode samarbejdende forældres løsning, der vil se ned på de forældre,
der på grund af deres erfaringer fra det brudte parforhold vil være skeptiske
over for modellen, fordi forældre vil føle sig pressede til at indgå en aftale om
50
bopæl, og fordi karakterafvigende forældre vil få mere ud af aftalen. Forenin-
gen ser endvidere forslaget som et led i en tendens, hvor skilsmisseforældre
stavnsbindes. Foreningen finder endvidere, at forslaget om placering af barnets
bopæl hos den forælder, der ophæver en aftale om delt bopæl, fordi den anden
forælder ikke har overholdt en aftale om geografisk placering af bopæl, er helt
galt.
Mandecentret er positiv over for forslaget om aftalt delt bopæl, men finder det
betænkeligt, at den forælder, der ønsker at flytte, blot kan opsige aftalen om
delt bopæl lige inden flytningen og derved omgå bestemmelsen om, at en for-
ælder, der overholder aftalen, får bopælen. Mandecentret finder det endvidere
bekymrende, at en forælder kan anmode om at få fjernet registreringen af den
delte bopæl i CPR, uanset at barnet vil have delt bopæl efter aftalens ophør,
indtil der er indgået en ny aftale eller truffet en afgørelse om barnets bopæl
eller om samvær.
Mai Heide Ottosen (seniorforsker hos VIVE) udtrykker opbakning til forslaget
om, at forældre kan aftale, at barnet har delt bopæl. Hun påpeger dog, at det
også vil kunne anvendes af forældre, som ikke har et godt samarbejde, som
led i f.eks. studehandler eller for at undgå konfliktoptrapning.
Mødrehjælpen finder ikke, at forslaget om delt bopæl tager udgangspunkt i
barnets bedste, idet nogle forældre vil aftale delt bopæl under falske forudsæt-
ninger, eller konflikterne vil udvikle sig undervejs. Organisationen hæfter sig
dog ved, at aftalen kan opsiges ensidigt.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Det fremgår af aftalen om ét samlet familieretligt system, at forældres oplevelse
af at være ligeværdige forældre skal understøttes af de familieretlige regler.
Det skal derfor være muligt for enige forældre at aftale, at barnet har bopæl
hos dem begge – ”delt bopæl”. I den forbindelse kan forældrene selv definere,
hvilken geografisk nærhed der er en forudsætning for, at de kan dele barnets
bopæl på den måde, de ønsker. Samtidig kan muligheden for at have delt bo-
pæl bruges som et redskab til at sikre barnet en vis ro i forbindelse med brud-
det. Børnene skal ikke både opleve usikkerheden om fremtiden og samtidig
blive flyttet ud af deres vante rammer, hvis forældrene ikke er enige om det. I
så fald har forældrene i udgangspunkt delt bopæl i forbindelse med bruddet,
sådan at beslutningen om barnets endelige bopæl udskydes i en periode på tre
måneder fra samlivsophævelsen.
Til bemærkningerne fra Foreningen Mor vedrørende rettigheder og pligter og
fra Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark vedrørende retsvirkningen af, at en forælder handler i strid med afta-
len, skal ministeriet understrege, at det fremgår af temapapir 18 til aftalen om
ét samlet familieretligt system, at en aftale om delt bopæl er en familieretlig
beslutning, der kun har betydning mellem forældre, og således ikke tillægges
betydning ved administrationen af anden lovgivning. Forslaget ses dermed ikke
at skabe uklarhed om barnets retsstilling eller om rettigheder og pligter. Det
bemærkes endvidere, at en aftale om delt bopæl ikke har betydning for barnets
folkeregisteradresse. Ministeriet kan i forlængelse heraf til Procesbevillings-
nævnets bemærkning oplyse, at delt bopæl således heller ikke har betydning
for børnetillæg efter § 325, stk. 5, i retsplejeloven. Tilsvarende gør sig gælden-
de, for så vidt angår bemærkningen fra Foreningen af Kommunale Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark vedrørende fastlæggelse af
handlekommune efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Ministeriet skal til Børnerådets bemærkning oplyse, at der med forslaget ikke
skelnes mellem børn af gifte og ugifte forældre med hensyn til delt bopæl efter
samlivsophævelsen. Den delte bopæl i tre måneder efter samlivsophævelsen
gælder for alle forældre, der har fælles forældremyndighed.
51
Ministeriet kan til Mandecentrets spørgsmål vedrørende samvær ved delt bo-
pæl efter samlivsophævelsen oplyse, at det fremgår af den foreslåede § 17,
stk. 3, 2. pkt., i forældreansvarsloven, at der i tre måneders perioden, hvor der
er delt bopæl efter samlivsophævelsen, kan indledes en sag om samvær efter
§ 19 i forældreansvarsloven. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at
dette er begrundet i, at den foreslåede ordning med delt bopæl ikke må betyde,
at f.eks. en fraflyttende forælder mister kontakten med barnet.
Ministeriet skal til bemærkningerne fra Foreningen Mor samt fra Danske Advo-
kater og Danske Familieadvokater vedrørende aftalt delt bopæl henvise til, at
den forælder, der ikke har overholdt en aftale om geografisk placering af bopæ-
len, og som barnet dermed ikke har bopæl hos efter en ophævelse af aftalen,
har mulighed for at starte en sag efter forældreansvarsloven om barnets bo-
pæl. Afgørelsen om barnets bopæl vil blive truffet ud fra barnets bedste.
Ministeriet skal til Mandecentrets bekymring vedrørende aftalt delt bopæl be-
mærke, at det altid er muligt at starte en sag om barnets bopæl efter forældre-
ansvarsloven. Ministeriet skal endvidere til Mandecentrets bemærkning vedrø-
rende registrering i CPR bemærke, at idet delt bopæl efter opsigelsen af en
aftale om delt bopæl kan ophøre, når forældrene indgår en ny aftale om bar-
nets bopæl, og da der ikke er en forpligtelse til at anmelde denne aftale til Fa-
milieretshuset, er det af systemtekniske grunde nødvendigt, at markeringen i
CPR af, at barnet har delt bopæl, kan fjernes efter anmodning fra en forælder.
Ministeriet skal til bemærkningen fra Mødrehjælpen oplyse, at en aftale om delt
bopæl kan opsiges ensidigt fra den ene forælder, og at der ikke stilles krav til,
hvornår aftalen kan opsiges.
Til bemærkningen fra Trolde – for psykisk voldsramme og Lokalgrupper for
volds- og stalkingramte skal ministeriet bemærke, at det med den foreslåede
bestemmelse i § 17, stk. 4, i forældreansvarsloven foreslås, at et barn ikke har
delt bopæl efter forældrenes samlivsophævelse, hvis afgørende hensyn til bar-
nets bedste taler imod dette. Af bemærkningerne til den foreslåede bestem-
melse fremgår, at bestemmelsen bl.a. vil finde anvendelse, hvis den ene foræl-
der har udsat den anden forælder eller barnet for vold, hvis der er frygt for, at
barnet udsættes for vold, seksuelle krænkelser eller andre grænseoverskriden-
de handlinger, eller hvis barnets psykiske eller fysiske velfærd er truet.
5.2. Refleksionsperioden
Børns Vilkår finder ikke, at lovforslagene indeholder tilstrækkelige konfliktfore-
byggende tilbud til familierne til, at refleksionsperioden bliver en hjælp for fami-
lierne. Børns Vilkår er bekymrede for, at refleksionsperioden forlænger krisepe-
rioden.
Center for Familieudvikling og Dansk Socialrådgiverforening er positiv
over for forslaget om en refleksionsperiode.
Dansk Socialrådgiverforening mener, at refleksionsperioden også bør gælde
for ugifte forældre. Foreningen finder også, at der bør kunne gives forældre,
der ikke er omfattet af refleksionsperioden, et påbud om at modtage hjælp til
konfliktnedtrapning og samarbejde om barnet.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater finder det betænkeligt, at en
anmodning om skilsmisse, der er omfattet af den foreslåede refleksionsperio-
de, bortfalder, hvis anmodningen ikke er bekræftet inden for én måned efter
refleksionsperiodens udløb. Dette giver mulighed for økonomisk spekulation,
da man således kan udskyde ophørsdagen for formuefællesskabet. Det fore-
slås, at den oprindelige ophørsdag kan fastholdes, hvis der indgives en ny
ansøgning om skilsmisse inden for f.eks. fire uger. Med henblik på at oprethol-
52
de ophørsdagen foreslår Statsforvaltningen, at en skilsmisseanmodning ikke
bortfalder ved overskridelse af fristen, men at den kan ændres til en anmodning
om separation. Foreningen af DJØF’ere i Statsforvaltningen peger på sam-
me problemstilling.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater ønsker det belyst, hvilke
konsekvenser den foreslåede refleksionsperiode har for en ægtefælles mulig-
hed for at anlægge en tilsvarende skilsmissesag i et andet land.
Foreningen af DJØF’ere i Statsforvaltningen opfordrer til, at det digitale
forløb, som forældre, der omfattes af forslaget om refleksionsperioden, skal
gennemgå, også stilles til rådighed for andre forældre, der søger om separation
eller skilsmisse.
Foreningen Mor og Litehouse Consult er kritiske over for forslaget om en
refleksionsperiode.
Mødrehjælpen finder, at refleksionsperioden risikerer at forlænge konflikten for
mange par og dermed fastholde barnet i en svær position. Refleksionsperioden
skal derfor bruges til at yde rådgivning om barnets reaktioner og behov. Der
ses et behov for at udvide tilbuddene til par i skilsmisse.
Statsforvaltningen bemærker, at det kan overvejes også at stille det digitale
forløb og rådgivning til rådighed for par, der søger om separation. Statsforvalt-
ningen udtrykker endvidere bekymring for, at par omfattet af forslaget om en
refleksionsperiode vil kunne bekræfte, at de ønsker at blive skilt, inden de har
gennemført det digitale forløb.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet skal til Børns Vilkårs og Mødrehjælpens bekymring bemærke, at det
fremgår af temapapir 16 til aftalen om ét samlet familieretligt system, at ægte-
fællerne i refleksionsperioden har adgang til Familieretshusets tilbud om råd-
givning og konfliktmægling, der kan give viden, perspektiver og redskaber, der
skaber øget forståelse for deres egen og børnenes situation, og hvor der gen-
nem mæglingen kan skabes løsninger på konflikter, som de begge kan accep-
tere. Det fremgår videre, at der dertil kommer et obligatorisk digitalt forløb, hvor
forældrene på egen hånd kan tilegne sig tilsvarende viden og redskaber. End-
videre får ægtefællerne tilbud om en målrettet rådgivnings- og afklaringssamta-
le om betydningen af bruddet.
Til Danske Advokater og Danske Familieadvokaters bemærkning om bortfald
af anmodning om skilsmisse bemærkes det, at det fremgår af temapapir 16 til
aftalen om ét samlet familieretligt system, at ægtefællerne orienteres om, at de,
hvis de ønsker at fastholde ansøgningen om skilsmisse, begge skal bekræfte
dette digitalt efter udløbet af refleksionsperioden, og at anmodningen bortfal-
der, hvis ægtefællerne ikke reagerer inden for en nærmere fastsat periode efter
refleksionsperiodens udløb.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater har påpeget en uhensigts-
mæssig konsekvens af de foreslåede regler vedrørende refleksionsperioden.
Ministeriet foreslår, at dette problem løses ved, at lovforslaget ændres som
foreslået af Danske Advokater og Danske Familieadvokater. Med ændringen
indføres der mulighed for at opretholde den oprindelige ophørsdag for formue-
fællesskabet, hvis en ægtefælle indgiver en anmodning om separation eller
skilsmisse inden fire uger efter meddelelsen om, at den tidligere anmodning om
direkte skilsmisse er bortfaldet, fordi en ægtefælle ikke har bekræftet skilsmis-
seanmodningen inden for fristen. Forslaget har ingen betydning for den fore-
slåede refleksionsperiode.
I relation til bemærkningerne fra Danske Advokater og Danske Familieadvoka-
ter om de internationalprivatretlige aspekter af refleksionsperioden kan ministe-
53
riet oplyse, at bortset fra den nordiske ægteskabskonvention deltager Danmark
ikke i et internationalt samarbejde om skilsmisse. Det afhænger således af
udenlandsk ret, hvilken betydning behandlingen i Danmark af en sag om skils-
misse omfattet af refleksionsreglerne har for mulighederne for at anlægge en
skilsmissesag i et andet land. De foreslåede regler om en refleksionsperiode
ses ikke at medføre ændringer heri.
Ministeriet kan til opfordringen fra Foreningen af DJØF’ere i Statsforvaltningen
oplyse, at det digitale forløb, som er obligatorisk at gennemgå for forældre, der
omfattes af refleksionsperioden, vil være tilgængeligt for forældre, som har
behov for det.
Ministeriet skal til Statsforvaltningens bemærkning vedrørende rådgivning til
par, der ansøger om separation, bemærke, at det fremgår af temapapir 16 til
aftalen om ét samlet familieretligt system, at tilbuddet om en målrettet samtale
ud over par omfattet af forslaget om en refleksionsperiode også gives til ugifte
forældre med fælles børn, der bryder med hinanden. Dette er bl.a. begrundet i,
at rådgivningen er en integreret del af refleksionsperioden for par, der ansøger
om direkte skilsmisse, hvorimod par, der ansøger om separation, vil have mu-
lighed for at gøre sig overvejelser om deres fremtidige samarbejde om deres
fælles børns trivsel i separationsperioden. Ministeriet skal i øvrigt bemærke, at
par, der ansøger om separation, vil have mulighed for at modtage støtte ved
brug af digitale værktøjer efter § 21, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven,
ligesom de vil have mulighed for at modtage rådgivning og konflikthåndtering
efter § 21 i forslaget til Familieretshusloven, hvis de har en sag under behand-
ling i Familieretshuset.
Ministeriet kan endvidere til Statsforvaltningens bemærkning bekræfte, at det
for par omfattet af den foreslåede refleksionsperiode ikke vil være muligt at
bekræfte ansøgningen om skilsmisse, inden det digitale forløb er gennemført.
6. Lovtekniske bemærkninger m.v.
Ankestyrelsen bemærker, at det ikke fremgår med tilstrækkelig tydelighed,
hvilken myndighed der skal færdigbehandle klager over en afgørelse efter nav-
neloven truffet af en personregisterfører, som Ankestyrelsen har under behand-
ling ved lovens ikrafttræden. Ankestyrelsen bemærker endvidere, at det er en
naturlig følge af etableringen af ét samlet familieretligt system, at Familierets-
huset overtager Ankestyrelsens ulovbestemte vejledningsforpligtelse på det
familieretlige område.
Biskopperne beklager, at stiftamtmanden med lovforslaget fremover ikke vil
være medlem af bestyrelser for klostre og fonde m.v.
Foreningen af DJØF’ere i Statsforvaltningen opfordrer til, at der i højere
grad bliver givet mulighed for at anvende teknologiske løsninger, såsom video-
konferencer, ved vilkårsforhandling efter ægteskabsloven.
Foreningen Mor ønsker, at det tilføjes til § 53, stk. 2, i ægteskabsloven, at
størrelsen af ægtefællebidrag kan ændres, såfremt omstændighederne taler
derfor.
Mandecentret ønsker, at der fastsættes en frist for afholdelse af det første
kontaktbevarende samvær. Mandecentret finder endvidere, at Familieretshuset
ikke bør kunne tillægge en anmodning om indbringelse af en afgørelse om
kontaktbevarende samvær opsættende virkning.
Høringssvarene fra KL, Procesbevillingsnævnet og Statsforvaltningen in-
deholder en række lovtekniske bemærkninger, herunder forslag til omformule-
ring af enkelte bestemmelser samt specifikke spørgsmål og anmodninger om
præcisering af forståelsen af enkelte bestemmelser. Disse bemærkninger ved-
54
rører bl.a. § 49 a i lov om social service, anvendelsen af begreberne to-
instansprincippet og partstvist, den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 1, nr. 1,
i forslaget til Familieretshusloven, processuel skadevirkning, refleksionsperio-
den, genoptagelse af sager om aktindsigt, kommunernes initiativret, de digitale
værktøjer, som Familieretshuset tilbyder, og Familieretshusets adgang til at
genoptage afgørelser, indbringelse af sager, som Familieretshuset ikke har
behandlet, for familieretten og afholdelse af samtaler med børn i sager efter
adoptionsloven.
Børne- og Socialministeriets bemærk ninger
Ministeriet kan til Ankestyrelsens bemærkning oplyse, at det fremgår af § 42,
stk. 5, i følgelovforslaget, at de af Ankestyrelsen omtalte sager efter navnelo-
ven færdigbehandles af Familieretshuset. Ministeriet kan endvidere bekræfte,
at Familieretshuset overtager den ulovbestemte vejledningsforpligtelse på det
familieretlige område.
Ministeriet skal til bemærkningen fra Foreningen Mor oplyse, at det fremgår af
den gældende bestemmelse i § 53, stk. 2, i ægteskabsloven, at størrelsen af
ægtefællebidrag kan ændres, såfremt omstændighederne taler derfor. Der
foreslås ikke med lovforslagene ændring heraf.
Til Foreningen af DJØF’ere i Statsforvaltningen kan ministeriet oplyse, at der
ikke er noget til hinder for, at vilkårsforhandlinger m.v. gennemføres som vi-
deokonference, forudsat at det sker under overholdelse af databeskyttelses-
lovgivningen.
Til Mandecentrets bemærkning om midlertidigt kontaktbevarende samvær kan
ministeriet oplyse, at efter § 10 i bekendtgørelse om forældremyndighed, bar-
nets bopæl og samvær m.v. skal Statsforvaltningen, når en forælder anmoder
om fastsættelse af samvær, hurtigst muligt og inden 3 uger træffe en midlerti-
dig afgørelse om kontaktbevarende samvær, forudsat at den pågældende for-
ælder trods en hidtil jævnlig kontakt aktuelt ikke har kontakt med barnet. Dette
gælder dog ikke, hvis der er begrundet tvivl om, at samvær er bedst for barnet,
eller den pågældende forælder meddeler Statsforvaltningen, at midlertidigt
kontaktbevarende samvær ikke ønskes fastsat.
Ministeriet skal til opfordringen fra Mandecentret vedrørende opsættende virk-
ning bemærke, at udgangspunktet er, at en anmodning om indbringelse for
familieretten ikke skal tillægges opsættende virkning. Der kan dog foreligge
omstændigheder, som medfører, at en afgørelse af retssikkerhedsmæssige
hensyn bør tillægges opsættende virkning f.eks. oplysning om vold eller mis-
brug. Ministeriet skal endvidere bemærke, at muligheden for at tillægge opsæt-
tende virkning følger af forvaltningsretlige principper, og at der således er tale
om en videreførelse af gældende ret.


Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 91 Bilag 1
Offentligt