Fremsat den 7. november 2018 af uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers)

Fremsat den 7. november 2018 af uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond
(Etablering og finansiering af forskningsenheder med særligt fokus på transformativ forskning m.v.)
§ 1
I lov om Danmarks Grundforskningsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 367 af 10. april 2014, som ændret ved
§ 37 i lov nr. 384 af 26. april 2017, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »400« til: »470«.
2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden,
kan ikke samtidig sidde i Danmarks Forsknings- og Innova-
tionspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Frie Forsk-
ningsfond, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, ud-
valg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg
under Danmarks Innovationsfond.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
3. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan undta-
gelsesvis forlænge funktionsperioderne for bestyrelsesmed-
lemmerne, herunder formanden, for en begrænset periode ud
over de perioder, som er anført i fondens fundats, jf. stk. 1.«
4. I § 4, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) Indgå aftale om at etablere og finansiere forskningsen-
heder med særligt fokus på transformativ forskning.
Forskningsenhederne kan etableres og finansieres i
samarbejde med andre offentlige og private råd, fonde
eller virksomheder m.v. Vilkårene for bevillingen fast-
sættes af bestyrelsen eller i samarbejde med eventuelle
medfinansierende parter. Bevillingen til en forsknings-
enhed kan tildeles en fysisk eller juridisk person. Afta-
len skal omfatte et væsentligt element af forskeruddan-
nelse i tilknytning til initiativerne.«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
5. I § 4, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »nr.
1«: »og 2«.
6. I § 4 indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om, at ansøgninger om støtte m.v. fra
fonden skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning,
som fonden stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Stk. 8. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om formkrav til ansøgninger om støtte
m.v. fra fonden, herunder om anvendelse af skabeloner, an-
søgningssprog og ansøgningsfrister.«
7. I § 5, 1. pkt., ændres »rådet« til: »Danmarks Frie Forsk-
ningsfond«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2018-19
Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 18/046055
CE000727
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forhøjelse af uddelingsramme
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Bestyrelsesmedlemmers øvrige poster i forskningsrådssystemet
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Undtagelsesvis forlængelse af bestyrelsesmedlemmers funktionsperiode
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Aftaler om etablering og finansiering af forskningsenheder med særligt fokus på transformativ forskning
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Krav om anvendelse af digital selvbetjening
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Formkrav til ansøgninger
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget følger op på regeringens forsknings- og in-
novationspolitiske strategi ”Danmark – Klar til fremtiden”
fra december 2017 og regeringens målsætning om, at dansk
forskning skal være af højeste internationale kvalitet. Det er
regeringens ambition, at danske forskere og universiteter
skal være blandt de allerbedste i verden. Dette er vigtigt,
hvis danske forskningsinstitutioner skal kunne tiltrække de
bedste forskere og flere forskningsmidler, og hvis forsk-
ningsinstitutionerne skal være attraktive samarbejdspartnere
internationalt. Det er samtidig en vigtig forudsætning for, at
forskningen kan gøre mest mulig gavn i samfundet.
Med etableringen og finansieringen af Centers of Excel-
lence spiller Danmarks Grundforskningsfond (herefter
grundforskningsfonden) en central rolle i forhold til at støtte
eliteforskningsmiljøer og topforskere med de bedste og mest
ambitiøse idéer på tværs af forskningsområder. For at under-
støtte, at Danmark også i fremtiden kan være en forsknings-
nation i den absolutte verdenselite, vil regeringen styrke fo-
kus på og anerkendelse af eliteforskningsmiljøer og på nu-
værende såvel som kommende topforskere.
Som et centralt initiativ i strategien ønsker regeringen der-
for med dette lovforslag at skabe rammerne for, at der via
grundforskningsfonden etableres og finansieres forsknings-
enheder, der skal have særligt fokus på transformativ forsk-
ning og videnskabelige gennembrud, og som skal kunne
konkurrere med den absolut bedste internationale forskning.
De nye forskningsenheder vil kunne etableres og finansieres
i samarbejde med andre offentlige og private råd, fonde eller
virksomheder m.v. Vilkårene for bevillingen fastsættes af
bestyrelsen i grundforskningsfonden eller i samarbejde med
eventuelle medfinansierende parter.
Med forslaget øges grundforskningsfondens årlige udde-
lingsramme fra ca. 460 mio. kr. til 470 mio. kr. (2018-pris-
er), således at grundforskningsfonden kan uddele midler til
etablering af de nye forskningsenheder og samtidig videre-
føre de nuværende aktiviteter, herunder Centers of Excellen-
ce.
Lovforslaget indeholder desuden forslag til enkelte øvrige
ændringer af lov om Danmarks Grundforskningsfond.
2
Det foreslås at bringe loven på linje med lov om Dan-
marks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Dan-
marks Frie Forskningsfond gennem fastsættelse af regler
om, at medlemmer af grundforskningsfondens bestyrelse ik-
ke samtidig kan sidde i andre råd, bestyrelser og udvalg i det
danske offentlige forskningsrådssystem.
Derudover foreslås det at give uddannelses- og forsk-
ningsministeren mulighed for undtagelsesvis at forlænge
funktionsperioden for bestyrelsesmedlemmerne.
Endelig foreslås det, at uddannelses- og forskningsmini-
steren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om
anvendelsen af digital selvbetjening ved indgivelse af an-
søgninger m.v. til fonden samt nærmere regler om formkrav
til ansøgninger, herunder om anvendelsen af skabeloner,
sprogkrav og ansøgningsfrister.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forhøjelse af uddelingsramme
2.1.1. Gældende ret
Grundforskningsfonden blev oprettet ved lov nr. 409 af 6.
juni 1991 om Danmarks Grundforskningsfond (herefter
grundforskningsfondsloven) med det formål at finansiere
enestående forskning på internationalt niveau. Grundforsk-
ningsfonden er det eneste organ i forskningsrådssystemet,
der retligt har status af en egentlig fond med egen grundka-
pital i modsætning til de øvrige organer, som enten er rent
rådgivende, eller har både rådgivnings- og fondsfunktioner,
hvortil de modtager årlige statslige bevillinger. Grundforsk-
ningsfonden ledes af en uafhængig bestyrelse og en direk-
tion.
Grundforskningsfonden fik ved oprettelsen i 1991 overført
en grundkapital på 2 mia. kr. fra staten. Ved aftale om fi-
nansloven for 2008 blev det besluttet at øge grundforsk-
ningsfondens grundkapital med i alt 3 mia. kr. Med aftale
om en Vækstpakke af juni 2014 fik grundforskningsfonden
tilført yderligere 3 mia. kr. til grundkapitalen. Det betyder,
at grundforskningsfonden vil kunne igangsætte nye forsk-
ningscentre frem til 2026 og dermed uddele midler til allere-
de igangsatte centre frem til 2036.
Ved sin oprettelse i 1991 var det forventningen, at grund-
forskningsfondens grundkapital på 2 mia. kr. kunne give et
årligt afkast på ca. 200 mio. kr. årligt, som skulle anvendes
til brug for grundforskning og grundforskningsfondens ad-
ministration. Renteudviklingen i 1990’erne reducerede imid-
lertid afkastet. Med en ændring af grundforskningsfondslo-
ven i 1997 fik grundforskningsfonden mulighed for at an-
vende op til halvdelen af den oprindelige grundkapital til at
fortsætte grundforskningsfondens arbejde med et fortsat ud-
delingsniveau på ca. 200 mio. kr. årligt.
Et fortsat fald i renteniveauet – og grundforskningsfon-
dens begrænsede mulighed for anvendelse af grundkapitalen
– medførte, at grundforskningsfonden ved en lovændring i
2003 fik mulighed for at investere den resterende del af
grundkapitalen med et maksimalt årligt uddelingsniveau på
250 mio. kr.
I forlængelse af kapitalindskuddet på 3 mia. kr. i 2008
blev grundforskningsfondens uddelingsloft ved en lovæn-
dring samme år ændret til en uddelingsramme på gennem-
snitligt 400 mio. kr. årligt (2008-priser) målt i faste priser
over fortløbende 10-års-perioder, jf. grundforskningsfonds-
lovens § 1, stk. 4. Grundforskningsfondens uddelingsramme
svarer til ca. 460 mio. kr. årligt i 2018-priser. Samtidig blev
det fastsat i loven, at alle uddelinger skal inkludere bidrag til
følgeudgifter forbundet med forskningen beregnet efter den
sats, der til enhver tid gælder for staten, hvilket også havde
været grundforskningsfondens praksis hidtil. Ændringen fra
et uddelingsloft til en uddelingsramme gav grundforsknings-
fonden øget fleksibilitet i forhold til de løbende uddelinger.
Formålet med at hæve uddelingsniveauet til 400 mio. kr. år-
ligt var dels at give grundforskningsfonden mulighed for et
øget aktivitetsniveau, og dels at kompensere for grundforsk-
ningsfondens øgede udgifter til en øget overheadsats.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som et centralt initiativ i regeringens forsknings- og inno-
vationspolitiske strategi ”Danmark – Klar til fremtiden” fra
december 2017 ønsker regeringen med dette lovforslag at
skabe rammerne for, at der gennem grundforskningsfonden
kan etableres og finansieres forskningsenheder, der skal ha-
ve særligt fokus på transformativ forskning og videnskabeli-
ge gennembrud, og som skal kunne konkurrere med den ab-
solut bedste internationale forskning.
Med henblik på at grundforskningsfonden kan uddele
midler til etablering af disse nye forskningsenheder – og
samtidig videreføre nuværende aktiviteter, herunder Centers
of Excellence – foreslås det, at grundforskningsfondens ud-
delingsramme hæves til gennemsnitligt 470 mio. kr. årligt
(2018-priser). Fondens finansiering af forskningsenhederne
forventes at bestå af løbende årlige udbetalinger.
Med aftale om fordeling af forskningsreserven (provenu
fra reform af førtidspension og fleksjob af juni 2012) samt
øvrige forskningsprioriteringer i 2019 er aftalepartierne eni-
ge om at give et tilskud på 177,4 mio. kr. i 2019 til grund-
forskningsfonden med henblik på at understøtte de nye
forskningsenheder.
En forhøjet ramme vil give grundforskningsfonden mulig-
hed for at fastholde det nuværende aktivitetsniveau samt den
nuværende forventede levetid samtidig med, at den forhøje-
de ramme kan omfatte etablering og løbende årlig finansie-
ring af forskningsenhederne med særligt fokus på transfor-
mativ forskning, jf. nærmere herom under pkt. 2.4.
Det er med forhøjelse af grundforskningsfondens udde-
lingsramme fortsat hensigten, at uddelingsrammen opgøres
over fortløbende 10-års-perioder, og at alle uddelinger skal
inkludere bidrag til følgeudgifter forbundet med forskningen
beregnet efter den sats, der til enhver tid gælder for staten.
2.2. Bestyrelsesmedlemmers øvrige poster i forskningsråds-
systemet
2.2.1. Gældende ret
3
Efter den gældende bestemmelse i grundforskningsfonds-
lovens § 2, stk. 1, ledes grundforskningsfonden af en besty-
relse bestående af en bestyrelsesformand og otte øvrige
medlemmer, der bl.a. skal have indsigt i forskning på inter-
nationalt niveau samt finansiel indsigt. Formanden og med-
lemmerne udpeges alle af uddannelses- og forskningsmini-
steren i deres personlige egenskab, jf. grundforsknings-
fondslovens § 2, stk. 1. Det følger yderligere af bestemmel-
sen, at formanden udpeges af uddannelses- og forskningsmi-
nisteren, mens tre medlemmer indstilles af Danmarks Frie
Forskningsfond, et medlem indstilles af Rektorkollegiet
uden for kollegiets midte, et medlem indstilles af Sektor-
forskningens Direktørkollegium uden for kollegiets midte,
et medlem indstilles af Det Kongelige Danske Videnskaber-
nes Selskab, et medlem indstilles af Akademiet for de Tek-
niske Videnskaber og et medlem udpeges af uddannelses-
og forskningsministeren.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Grundforskningsfonden er en del af det danske forsk-
ningsrådssystem, der ud over grundforskningsfonden består
af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Dan-
marks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond.
Det gælder for de her nævnte organer, at rådsmedlemmer og
bestyrelsesmedlemmer udpeges af uddannelses- og forsk-
ningsministeren enten efter indstilling eller efter åbent op-
slag. Medlemmerne udpeges i deres personlige egenskab.
Medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspoli-
tiske Råd kan ikke samtidig sidde i bestyrelsen for Dan-
marks Frie Forskningsfond, bestyrelsen for grundforsk-
ningsfonden, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond,
udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg
under Danmarks Innovationsfond, jf. § 7, stk. 3, i lov nr.
384 af 26. april 2017 om Danmarks Forsknings- og Innova-
tionspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.
Det er derudover fastsat, at bestyrelsesmedlemmer i Dan-
marks Frie Forskningsfond ikke samtidig kan sidde i Dan-
marks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen
for grundforskningsfonden, bestyrelsen for Danmarks Inno-
vationsfond, udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond
eller udvalg under Danmarks Innovationsfond, jf. lov om
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Dan-
marks Frie Forskningsfond, § 18, stk. 3.
Baggrunden for de nævnte bestemmelser var et ønske om
at skabe en klar adskillelse mellem de organer, som udmøn-
ter midler og rådgiver konkret om forskning, herunder
grundforskningsfonden, Danmarks Frie Forskningsfond og
Danmarks Innovationsfond, og på den anden side Danmarks
Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, som rådgiver om
forskning på overordnet niveau uden hensyntagen til bevil-
lingsmæssige rammer. Der kan henvises til Folketingstiden-
de 2016-17, A, L 118, side 21 og 26.
Da samme hensyn gør sig gældende i forhold til bestyrel-
sesmedlemmer i grundforskningsfonden, findes det hen-
sigtsmæssigt at indsætte en tilsvarende bestemmelse i
grundforskningsfondsloven.
Det foreslås derfor at indsætte en bestemmelse, hvorefter
bestyrelsesmedlemmer, herunder formanden, ikke samtidig
med deres varetagelse af en bestyrelsespost i grundforsk-
ningsfonden, kan sidde i Danmarks Forsknings- og Innovati-
onspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Frie Forsk-
ningsfond, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, ud-
valg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg
under Danmarks Innovationsfond.
2.3. Undtagelsesvis forlængelse af bestyrelsesmedlemmers
funktionsperiode
2.3.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i grundforskningsfonds-
lovens § 2, stk. 1, udpeger uddannelses- og forskningsmini-
steren formanden og øvrige medlemmer af grundforsknings-
fondens bestyrelse i deres personlige egenskab.
Efter grundforskningsfondslovens § 3, 2. pkt., fastsættes
nærmere regler for indstilling af og funktionsperioder for
bestyrelsens medlemmer i grundforskningsfondens fundats.
Grundforskningsfondens fundats fastsættes ved kongelig an-
ordning efter indstilling fra bestyrelsen, jf. grundforsknings-
fondslovens § 3, 1. pkt.
Det følger af grundforskningsfondens fundats, at forman-
den udpeges for en periode af 6 år med mulighed for genud-
pegning én gang for en 3-årig periode. Bestyrelsens med-
lemmer udpeges for 4 år og kan genudpeges én gang. Det
følger endvidere, at bestyrelsens medlemmer så vidt muligt
udpeges på en sådan måde, at fire medlemmers udpegnings-
perioder er forskudt med 2 år i forhold til de øvrige fire
medlemmer. Der henvises til § 7, stk. 1-3, i anordning nr.
944 af 8. september 2008 om fundats for Danmarks Grund-
forskningsfond (herefter fundatsen). Der er ikke mulighed
for at forlænge formandens eller bestyrelsesmedlemmernes
funktionsperioder.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Uddannelses- og forskningsministeren kan undtagelsesvis
forlænge udpegningsperioderne for rådsmedlemmer i Dan-
marks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og bestyrel-
sesmedlemmer i Danmarks Frie Forskningsfond for en be-
grænset periode ud over de ved lov fastsatte udpegningspe-
rioder, jf. lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspoli-
tiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, § 9, stk. 2, og
§ 19, stk. 2.
Baggrunden for de nævnte bestemmelser var blandt andet
at give mulighed for, at medlemmer, som har været tæt in-
volveret i behandlingen af større og mere ressourcekræven-
de sager, der anses for tæt på afslutning, kan færdigbehandle
sådanne sager uanset udløb af den normale udpegningsperi-
ode. Det kan i sådanne situationer medføre et uhensigtsmæs-
sigt yderligere forbrug af tid og andre ressourcer til ulempe
for alle involverede parter, hvis der skal ske udskiftning af
medlemmer sent i sagsforløbet. Der henvises til Folketings-
tidende 2016-17, A, L 118, side 21 og 26.
Da samme hensyn gør sig gældende i forhold til bestyrel-
sesmedlemmer i grundforskningsfonden, findes det hen-
4
sigtsmæssigt at indsætte en tilsvarende bestemmelse i
grundforskningsfondsloven.
Det foreslås derfor at indsætte en bestemmelse, hvorefter
uddannelses- og forskningsministeren får mulighed for und-
tagelsesvis at forlænge udpegningsperioderne for bestyrel-
sesmedlemmerne, herunder formanden, for en begrænset pe-
riode ud over de i fundatsen anførte perioder.
Undtagelsesvis forlængelse kan også foretages i andre si-
tuationer end ovenfor nævnt, hvis det ud fra en konkret vur-
dering findes nødvendigt af hensyn til fondens fortsatte op-
gavevaretagelse.
Det er hensigten, at en undtagelsesvis forlængelse som ud-
gangspunkt ikke skal ske for en længere periode end højst 6
måneder.
2.4. Aftaler om etablering og finansiering af forskningsen-
heder med særligt fokus på transformativ forskning
2.4.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i grundforskningsfonds-
lovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestyrelsens opgave at for-
valte og nyttiggøre grundforskningsfondens midler i over-
ensstemmelse med fondens formål: at finansiere enestående
forskning på internationalt niveau til styrkelse af Danmarks
forskningsmæssige udviklingsevne, jf. grundforskningslo-
vens § 1, stk. 1 og 2.
Efter grundforskningsfondslovens § 4, stk. 1, nr. 1, kan
bestyrelsen, for at opfylde dette formål, efter aftale med ek-
sisterende forskningsinstitutioner for en kortere eller længe-
re årrække finansiere oprettelse eller udvidelse af institutter
og centre ved eller på tværs af institutionerne. Aftalerne skal
omfatte et væsentligt element af forskeruddannelse.
Denne opgave udmøntes gennem grundforskningsfondens
primære virkemiddel, Centers of Excellence, der som ud-
gangspunkt etableres i op til 10 år fordelt over to bevillings-
perioder på henholdsvis 6 og 4 år. Der kan etableres centre
inden for og på tværs af alle forskningsområder. Centrene
får typisk en samlet bevilling i størrelsesordenen 80-100
mio. kr.
Bestyrelsen skal ved tilsagn om støtte fra fonden tage høj-
de for, at de tilsagte forpligtelser i de enkelte år ikke oversti-
ger det disponible beløb til uddelinger, og at der heller ikke i
øvrigt opstår udækkede finansieringsbehov i forbindelse
med grundforskningsfondens tilskudsaktiviteter. Bestyrelsen
skal i den forbindelse på baggrund af forventede disponible
beløb til uddelinger fastsætte en ramme for den samlede
mængde af aftaler efter grundforskningsfondslovens § 4,
stk. 1, nr. 1, sådan, at det økonomiske grundlag for gennem-
førsel af de pågældende tilskudsaktiviteter hele tiden er til
stede, jf. grundforskningsfondslovens § 4, stk. 2.
§ 4, stk. 2, blev indført ved lov nr. 1091 af 29. december
1997 om ændring af lov om Danmarks Grundforsknings-
fond. Ifølge bemærkningerne var den konkrete anledning
hertil, at grundforskningsfonden stod foran at skulle tage
stilling til en videreførelse af 23 Centers of Excellence, der
samlet set havde fået en meget god evaluering, samtidig
med at faldet i renteniveauet ikke gav grundforskningsfon-
den den fornødne finansielle mulighed for en eventuel vide-
reførelse. På baggrund heraf blev det med bestemmelsen be-
sluttet, at grundforskningsfonden i forbindelse med oprettel-
sen af centre selv må tage højde for, at grundforskningsfon-
den ikke kommer i en situation, hvor mængden af gode cen-
tre ikke svarer til grundforskningsfondens finansielle mulig-
heder. Bestyrelsen skal således ud fra beregninger over det
forventede disponible beløb lægge en ramme for, hvor man-
ge centre grundforskningsfonden selv har mulighed for at fi-
nansiere på én gang. Rammen må løbende korrigeres ud fra
forventningerne til det årlige beløb til uddelinger. Der kan
henvises til Folketingstidende 1997-98, tillæg A, side 206.
Bestyrelsen skal normalt uddele grundforskningsfondens
midler i åben konkurrence på grundlag af ansøgninger fra
forskningsinstitutioner og forskere, jf. grundforskningslo-
vens § 4, stk. 3. Bestemmelsen blev indført ved ændringen
af grundforskningsfondsloven i 1997 i forventning om, at
uddelingen af midler i en åben konkurrence på baggrund af
ansøgninger i mange tilfælde ville være den metode, som
grundforskningsfonden ville betjene sig af. Samtidig blev
det anset for vigtigt, at grundforskningsfonden er fleksibel
og i stand til at anvende sine midler på en måde og på et
tidspunkt, hvor den ser størst mulighed for at opnå grund-
forskningsfondens formål. Derfor har grundforskningsfon-
den fået størst mulig frihedsgrad til selv at beslutte sig for,
hvorledes formålene bedst opnås og er derfor ikke forpligtet
til alene at uddele midler på baggrund af åbent opslag. Der
kan henvises til forskningsministerens svar af 10. december
1997 på spørgsmål 21 af den 5. december 1997 (L 92 – bi-
lag 7) fra Folketingets Forskningsudvalg til L 92, fremsat
den 20. november 1997.
Bestyrelsen kan i forbindelse med finansieringen af opret-
telsen eller udvidelsen af institutter og centre, jf. grundforsk-
ningsfondslovens § 4, stk. 1, nr. 1, gøre finansieringen betin-
get af, at stillingen som centerleder opslås i international
konkurrence. Bestyrelsen kan ligeledes beslutte, at et center
etableres, efter at stillingen som centerleder har været opslå-
et i international konkurrence, jf. grundforskningsfondslo-
vens § 4, stk. 4.
Bestemmelsen blev indført ved ændringen af grundforsk-
ningsfondsloven i 1997. Ifølge bemærkningerne var begrun-
delsen herfor, at der på nogle områder er behov for en styr-
kelse af dansk forskning på et niveau, der ikke kan forventes
ved blot at indkalde ansøgninger fra danske forskergrupper.
Derfor fik bestyrelsen mulighed for i nogle tilfælde at opslå
stillingen som centerleder internationalt. Der kan henvises
til Folketingstidende 1997-98, tillæg A, side 206.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
De nuværende Centers of Excellence er etableret med
hjemmel i § 4, stk. 1, nr. 1, i grundforskningsfondsloven.
Det findes derfor hensigtsmæssigt, at hjemlen til etablering
og finansiering af forskningsenheder med særligt fokus på
transformativ forskning indsættes som et selvstændigt initia-
tiv i grundforskningsfondslovens § 4, stk. 1.
5
Hermed gives grundforskningsfonden mulighed for inden
for dens formål at anvende et yderligere virkemiddel; finan-
siering og etablering af forskningsenheder, der skal have
særligt fokus på transformativ forskning og videnskabelige
gennembrud, og som skal kunne konkurrere med den abso-
lut bedste internationale forskning. Grundforskningsfonden
kan etablere og finansiere forskningsenhederne alene eller i
samarbejde med andre offentlige og private råd, fonde eller
virksomheder m.v.
I dette lovforslag forstås transformativ forskning som den
type grundforskning, der har fokus på fundamentale og vi-
denskabelige nybrud, og som kan ændre bestemte opfattel-
ser inden for et givent forskningsfelt. Forskningsenhederne
vil som udgangspunkt blive etableret som helt nye enheder
men vil f.eks. også kunne etableres som en overbygning til
eller en udvidelse af grundforskningsfondens nuværende
Centers of Excellence. Det er hensigten, at enhederne skal
have stor forskningsmæssig frihed, økonomisk kontinuitet
og en lang tidshorisont.
Der vil som udgangspunkt ikke blive stillet krav om, at
forskningsenhederne gives en tidsafgrænset bevilling på
samme vis som Centers of Excellence, hvis bevilling som
udgangspunkt udløber efter højest 10 år. Forskningsenhe-
derne kan i stedet løbende evalueres i forhold til grundlaget
for fortsatte bevillinger, hvilket f.eks. kan være hvert 5. år.
Det er dog ikke hensigten, at forskningsenhederne skal have
permanent karakter. Det vil være op til bestyrelsen i grund-
forskningsfonden at fastsætte de nærmere vilkår for bevillin-
gerne. Hvis private fonde, råd m.v. er medfinansierende på
initiativet, kan vilkårene for bevillingerne fastsættes i samar-
bejde mellem alle medfinansierende parter.
De nye forskningsenheder, der skal have særligt fokus på
transformativ forskning, skal som udgangspunkt være til-
knyttet et eller flere danske universiteter, og enhederne skal
danne rammen om et videnskabeligt miljø, der – ud over
forskningsaktiviteterne – også har fokus på at uddanne den
næste generation af topforskere. Aftalerne om de nye forsk-
ningsenheder vil derfor skulle omfatte et væsentligt element
af forskeruddannelse (ph.d.). Det er endvidere hensigten, at
forskerne på de nye forskningsenheder skal gennemføre
forskningsbaseret uddannelse på alle akademiske niveauer.
En afgørende forudsætning for at kunne varetage forskerud-
dannelse af høj kvalitet er, at der er et stærkt og velfunge-
rende forskningsmiljø med en tilstrækkelig vejlederkapaci-
tet. Da forskningsenhederne bliver eliteforskningsenheder i
international særklasse, forventes det, at forskningsenheder-
ne – på samme vis som Centers of Excellence – vil være
blandt de forskningsmiljøer, der har den forskningsmæssige
kvalitet og kapacitet til at varetage forskeruddannelse.
Som for Centers of Excellence gør hensynet til grund-
forskningsfondens samlede økonomiske virke sig også gæl-
dende i forhold til de nye forskningsenheder. Derfor er det
hensigten, at bestyrelsen også ved tilsagn om støtte fra
grundforskningsfonden til de nye forskningsenheder vil
skulle tage højde for, at de tilsagte forpligtelser i de enkelte
år ikke overstiger det disponible beløb til uddelinger, og at
der i øvrigt ikke opstår udækkede finansieringsbehov i for-
bindelse med grundforskningsfondens tilskudsaktiviteter.
Bestyrelsen forventes derfor, på baggrund af det forventede
disponible beløb til uddelinger, at skulle fastsætte en ramme
for den samlede mængde aftaler om oprettelse af henholds-
vis Centers of Excellence og forskningsenheder med særligt
fokus på transformativ forskning, således at det økonomiske
grundlag for gennemførsel af de pågældende tilskudsaktivi-
teter hele tiden er til stede, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Behovet for i nogle tilfælde at opslå stillingen som center-
leder internationalt kan gøre sig gældende for både Centers
of Excellence og forskningsenheder med særligt fokus på
transformativ forskning, hvorfor det er hensigten, at besty-
relsen med forslaget vil få mulighed for at gøre finansierin-
gen af forskningsenhederne betinget af, at stillingen som le-
der af de nye forskningsenheder opslås i international kon-
kurrence, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Grundforskningsfondens bestyrelse skal normalt uddele
fondens midler i åben konkurrence på grundlag af ansøgnin-
ger. Grundforskningsfonden har dog også mulighed for at
uddele midler på anden vis og på en måde, hvor den ser
størst mulighed for at opnå grundforskningsfondens formål.
Derfor er grundforskningsfonden ikke forpligtet til alene at
uddele midler på baggrund af åbent opslag. Dette vil også
gælde i forhold til de nye forskningsenheder med særligt fo-
kus på transformativ forskning. Med henblik på at sikre det
forudsatte ekstraordinære høje internationale forskningsni-
veau vil der derfor også være mulighed for f.eks. at afsøge
markedet og indstille kandidater til forskningsenhederne,
hvor dette vurderes at være den bedste mulighed for at få de
bedste forskere i international særklasse tilknyttet forsk-
ningsenhederne som forskningsledere.
2.5. Krav om anvendelse af digital selvbetjening
2.5.1. Gældende ret
Det følger af § 3 i lov om Digital Post fra offentlige afsende-
re, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, at borgere
og virksomheder med CVR-nummer skal have en digital
postkasse i Digital Post til brug for offentlige myndigheders
fremsendelse af digital post til henholdsvis borgere og virk-
somheder. Offentlige myndigheder har herefter ret til at
kommunikere med borgere og virksomheder via Digital
Post, og borgere og virksomheder har tilsvarende ret til at
kommunikere med det offentlige via Digital Post. Dette føl-
ger af §§ 7 og 8 i lov om Digital Post fra offentlige afsende-
re.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med henblik på at understøtte en enkel og fleksibel bevil-
lingsfunktion og samtidig øge transparensen om ansøgerens
forpligtelser, foreslås det at indsætte en bestemmelse, hvor-
efter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at forskere har pligt til at indgive ansøg-
ninger om bevillinger m.v. til grundforskningsfonden ved
anvendelse af den digitale løsning, som fonden stiller til rå-
dighed (digital selvbetjening).
6
Udgangspunktet for lovforslagets bemyndigelse til at fast-
sætte krav om digital selvbetjening følger samme hensyn og
principper, som der redegøres for med lov nr. 558 af 18. juni
2012 om overgang til obligatorisk digital selvbetjening
(første bølge), lov nr. 622 af 12. juni 2013 om overgang til
obligatorisk digital selvbetjening (anden bølge), lov nr. 552
af 2. juni 2014 om overgang til obligatorisk digital selvbe-
tjening (tredje bølge) og lov nr. 742 af 1. juni 2015 om over-
gang til obligatorisk digital selvbetjening (fjerde bølge).
Der er ikke med den foreslåede bestemmelse om anven-
delse af digital selvbetjening lagt op til at ændre grundlæg-
gende forvaltningsretlige regler eller principper om eksem-
pelvis notatpligten, myndighedernes vejledningspligt, plig-
ten til at oplyse en sag tilstrækkeligt m.v.
Grundforskningsfonden har som offentlig myndighed ret
til at sende meddelelser, dokumenter m.v. digitalt til borgere
og virksomheder, ligesom borgere og virksomheder har til-
svarende ret til at kommunikere digitalt med det offentlige.
For at kunne pålægge borgere og virksomheder en pligt til at
anvende digitale selvbetjeningsløsninger ved ansøgninger,
anmodninger, meddelelser m.v. til fonden, skal dette være
hjemlet i lov. Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler
om, at ansøgninger om støtte m.v. fra fonden skal indgives
via digital selvbetjening, forventes anvendt til at fastsætte
regler om, at grundforskningsfonden kan stille krav om, at
ansøgninger om støtte m.v. skal indgives til fonden digitalt
via Digital Post. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anven-
des til at fastsætte regler om, at ansøgere skal indgive ansøg-
ning om støtte m.v. fra fonden gennem anvendelsen af en
bestemt digital platform, hvis grundforskningsfonden på et
tidspunkt vil anvende et særligt system til håndtering af an-
søgninger. Med forslaget vil det således kunne blive obliga-
torisk at anvende digitale platforme, som det i dag er frivil-
ligt at anvende, og konsekvensen af, at en ansøgning m.v.
ikke indgives via den digitale løsning, er, at fonden vil afvi-
se ansøgningen m.v. efter behørig vejledning.
Det foreslåede krav om, at ansøgninger m.v. skal indgives
digitalt til grundforskningsfonden, er en fravigelse af det al-
mindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er
formfrihed for borgeren til at henvende sig til offentlige
myndigheder, som borgeren vil. Dette følger blandt andet af
lovbemærkningerne til forvaltningslovens § 32 a (L 72) til
lov nr. 215 af 22. april 2002, hvoraf det fremgår, at borgerne
som udgangspunkt – det vil sige, hvor der ikke i lovgivnin-
gen er fastsat særlige formkrav – har ret til at henvende sig
til forvaltningen i den form, de selv ønsker, forudsat at for-
valtningen teknisk er i stand til at modtage henvendelser i
denne form.
Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at
vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at an-
vende digital kommunikation ved henvendelser til den of-
fentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor, herun-
der fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendel-
sen af digital kommunikation. Forvaltningslovens § 32 a åb-
ner imidlertid alene op for, at der kan fastsættes regler, der
giver borgeren en ret til at kommunikere digitalt med det of-
fentlige, men ikke mulighed for at fastsætte en pligt for bor-
geren til at kommunikere digitalt.
Derfor foreslås det med dette lovforslag at etablere hjem-
mel i grundforskningsfondsloven til, at uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
det bliver obligatorisk for borgerne at anvende den eller de
digitale selvbetjeningsløsninger, som grundforskningsfon-
den stiller til rådighed.
Hvis en ansøgning m.v. er mangelfuld (på grund af mang-
lende anvendelse af den obligatoriske digitale selvbetje-
ningsløsning) har grundforskningsfonden pligt til at vejlede
borgeren om, hvorledes manglerne kan afhjælpes, jf. forvalt-
ningslovens § 7, stk. 1. Kun hvis borgeren, for eksempel in-
den for en fastsat frist, ikke har rettet op på de mangler, den
pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan an-
søgningen m.v. afvises, eller oplysningerne anses for ikke at
være modtaget. Det er lagt til grund, at en afvisning af at ta-
ge en sag under realitetsbehandling på grund af manglende
anvendelse af den obligatoriske digitale selvbetjeningsløs-
ning er en afgørelse og indebærer en sagsbehandling, der
følger de almindelige forvaltningsretlige regler og princip-
per om eksempelvis partshøring og begrundelse.
Det skal derudover være muligt i særlige tilfælde at tage
højde for visse personer eller situationer og sikre, at disse
betjenes på anden vis end ved digital selvbetjening. Herved
sikres det, at alle borgere, også de, der ikke må forventes at
kunne benytte digitale selvbetjeningsløsninger, fortsat kan
indgive en ansøgning til grundforskningsfonden. Det kan
f.eks. være i tilfælde, hvor der ved selvbetjeningsløsningen
– som f.eks. Digital Post – forudsættes anvendelse af per-
sonnummer elle NemID, og hvor ansøgeren ikke har et per-
sonnummer eller ikke kan få udstedt NemID. Forudsætnin-
gerne for at få et NemID er, at borgeren er over 15 år, at
borgeren har et dansk personnummer, og at borgeren kan le-
gitimere sig fyldestgørende. Personer uden et personnum-
mer kan ikke få NemID, og de kan derfor i disse tilfælde ik-
ke anvende f.eks. Digital Post. I forhold til en borger, der ik-
ke er registreret i CPR med bopæl eller fast opholdssted i
Danmark, herunder en borger bosat i udlandet, stilles der
særlige identifikationskrav, der kan vanskeliggøre erhver-
velse af NemID. En sådan borger vil derfor som udgangs-
punkt ikke kunne anvende den digitale selvbetjeningsløs-
ning og skal derfor have mulighed for at indgive en ansøg-
ning m.v. på anden vis.
Det er grundforskningsfonden, der under hensynstagen til
den enkeltes muligheder for at indgive en ansøgning, anvi-
ser, hvilken kommunikationskanal borgere, der ikke ansøger
digitalt, vil skulle anvende. Bemyndigelsen forventes på den
baggrund endvidere anvendt til at fastsætte, at hvor særlige
forhold gør sig gældende, vil ansøgeren kunne indgive en
ansøgning m.v. på anden vis. Det forudsættes i den forbin-
delse, at grundforskningsfonden lever op til de forvaltnings-
retlige og øvrige lovgivningsmæssige krav, der stilles til of-
fentlig forvaltning, herunder vejledningspligten og kravet
om at oplyse sagen. Fonden vil således skulle informere po-
tentielle ansøgere m.v. om mulighederne for at indgive en
7
ansøgning på anden vis, når der foreligger særlige forhold,
eller om muligheden for at lade andre ansøge via fuldmagt.
2.6. Formkrav til ansøgninger
2.6.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i grundforskningsfonds-
lovens § 4, stk. 3, skal bestyrelsen normalt uddele fondens
midler i åben konkurrence på grundlag af ansøgninger fra
forskningsinstitutioner og forskere, jf. oven for afsnit 2.4.1.
Der er i de gældende regler ikke mulighed for at fastsætte
særlige formkrav i forbindelse med åbne opslag.
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med henblik på at understøtte en enkel og fleksibel bevil-
lingsfunktion og samtidig øge transparensen om ansøgerens
forpligtelser, foreslås det at indsætte en bestemmelse i
grundforskningsfondsloven, hvorefter uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om form-
krav til ansøgninger om støtte fra grundforskningsfonden.
Det gælder blandt andet formkrav vedrørende anvendelse af
skabeloner, ansøgningssprog og ansøgningsfrister.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler
om, at grundforskningsfonden kan stille krav om, at ansøg-
ninger skal indgives på et andet sprog end dansk, hvor dette
måtte være relevant. Dette vil som udgangspunkt være en
fravigelse af den almindelige forvaltningsretlige grundsæt-
ning om forvaltningens undersøgelsespligt, hvorefter grund-
forskningsfonden som offentlig myndighed har pligt til at
sikre sig, at borgere er i stand til at forstå og blive forstået af
fonden, når fonden behandler sager, der vedrører borgeren,
samt en fravigelse af princippet om, at borgere som ud-
gangspunkt skal kunne anvende dansk ved henvendelse til
danske myndigheder, herunder også ved indgivelse af an-
søgninger om bevillinger til grundforskningsfonden. Grund-
forskningsfonden vil imidlertid kunne have behov for at sen-
de ansøgninger til ekstern bedømmelse, herunder til interna-
tionale eksperter inden for det relevante fagområde, med
henblik på at få en vurdering af ansøgningers kvalitet og ni-
veau i international sammenhæng. For at kunne sende en an-
søgning til international ekspertvurdering er det som ud-
gangspunkt nødvendigt, at en ansøgning er skrevet på et an-
det sprog end dansk – det vil f.eks. kunne være på engelsk –
således at internationale eksperter kan læse ansøgningen.
Uanset eksterne ekspertvurderinger er det altid grundforsk-
ningsfonden, der træffer endelig afgørelse om tildeling af el-
ler afslag på bevilling, evt. i samarbejde med øvrige bidrags-
ydere til bevillingen.
Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsæt-
te regler om, at grundforskningsfonden kan stille krav om, at
ansøgninger skal indgives i en bestemt form og inden for en
bestemt tidsfrist, og om at grundforskningsfonden kan afvise
ansøgninger som følge af manglende overholdelse af form-
krav. Manglende overholdelse af de fastsatte formkrav vil
herefter indebære, at ansøgninger om bevillinger m.v. ikke
kan anses for behørigt modtaget hos grundforskningsfonden.
En ansøgning m.v. vil anses for at være kommet frem in-
den for tidsfristen, når den er tilgængelig for grundforsk-
ningsfonden inden for et nærmere angivet tidspunkt, og hvor
fonden således har mulighed for at gøre sig bekendt med
indholdet af ansøgningen m.v. Det er således uden betyd-
ning, om eller hvornår fonden gør sig bekendt med indhol-
det af ansøgningen m.v. En meddelelse vil normalt være til-
gængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor myndig-
heden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt
vil normalt blive registreret automatisk i modtagelsessyste-
met. En meddelelse, der først er tilgængelig efter klokken
24:00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelel-
sen er tilgængelig.
En ansøgning, anmodning, meddelelse mv., der er tilgæn-
gelig i myndighedens system eksempelvis klokken 23:59
den 30. november, er således kommet frem den 30. novem-
ber, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder hos den
offentlige myndighed og gør sig bekendt med meddelelsen
på dette tidspunkt, der ligger uden for normal arbejdstid/
åbningstid. Det kan med digital selvbetjening præcist regi-
streres, hvornår en ansøgning m.v. er kommet frem. Kan
modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fast-
lægges som følge af problemer med myndighedens it-sy-
stem eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses
for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen
blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysnin-
ger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme
afsenderen til skade, at en ansøgning m.v. modtages efter
fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos fonden.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Med aftale om fordeling af forskningsreserven (provenu
fra reform af førtidspension og fleksjob af juni 2012) samt
øvrige forskningsprioriteringer i 2019 er aftalepartierne eni-
ge om at give et tilskud på 177,4 mio. kr. i 2019 til grund-
forskningsfonden med henblik på at understøtte de nye
forskningsenheder med særligt fokus på transformativ forsk-
ning. Lovforslaget har således i sig selv ikke økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Der vil være øgede administrative driftskonsekvenser af
begrænset omfang for grundforskningsfonden i forbindelse
med udmøntningen af det nye virkemiddel.
Uddannelses- og forskningsministeren forventes med lov-
forslaget at få hjemmel til at kunne fastsætte nærmere regler
om anvendelsen af digital selvbetjening ved indgivelse af
ansøgninger m.v. til fonden samt nærmere regler om form-
krav til ansøgninger, herunder om anvendelsen af skabelo-
ner, sprogkrav og ansøgningsfrister.
Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar
lovgivning og vurderes ikke at have implementeringskonse-
kvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget får begrænsede administrative konsekvenser
for borgerne.
Lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter uddannelses- og forsk-
ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendel-
sen af digital selvbetjening ved indgivelse af ansøgninger
m.v. til fonden samt nærmere regler om formkrav til ansøg-
ninger vil indebære en begrænsning i borgeres mulighed for
at vælge, hvordan og i hvilken form de vil indgive en ansøg-
ning om bevilling til grundforskningsfonden. Forskere, som
er målgruppen for grundforskningsfondens virkemidler,
kommunikerer allerede i dag primært digitalt og ofte på an-
dre sprog end dansk i forbindelse med indgivelse af ansøg-
ninger om bevillinger m.v.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. juni
2018 til den 13. august 2018 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Copenhagen Busi-
ness School – Handelshøjskolen, Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd, Danmarks Frie Forskningsfond,
Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Innovations-
fond, Danmarks Tekniske Universitet, Danske Regioner,
Danske Universiteter, Den Nationale Videnskabsetiske Ko-
mite, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, IT-
Universitetet i København, Københavns Universitet, Rigsre-
visionen, Roskilde Universitet, Sektorforskningens Direk-
tørkollegium, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og
Aarhus Universitet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
"ingen")
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang, Hvis nej, anfør "in-
gen")
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Der vil være øgede administrative driftsom-
kostninger af begrænset omfang for grund-
forskningsfonden i forbindelse med udmønt-
ningen af det nye virkemiddel.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Uddannelses- og forskningsministeren får
hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
formkrav, herunder bl.a. om digital kommuni-
kation i forbindelse med bevillingsansøgeres
indgivelse af ansøgninger til grundforsknings-
fonden.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering /
Går videre end minimumskrav
i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i grundforskningsfonds-
lovens § 1, stk. 4, kan fonden gennemsnitligt uddele 400
9
mio. kr. årligt (2008-priser) målt i faste priser over fortlø-
bende 10-års-perioder. Beløbet svarer til ca. 460 mio. kr. i
2018-priser. Alle uddelinger skal inkludere bidrag til følge-
udgifter forbundet med forskningen beregnet efter den sats,
der til enhver tid gælder for staten.
Det foreslås at ændre § 1, stk. 4, 1. pkt., således, at grund-
forskningsfonden gennemsnitligt kan uddele 470 mio. kr. år-
ligt målt i faste priser over fortløbende 10-års-perioder. Den
nye uddelingsramme er anført i 2018-priser.
Med forslaget til en forhøjet ramme vil grundforsknings-
fonden få mulighed for at fastholde det nuværende aktivi-
tetsniveau samtidig med, at den forhøjede ramme forventes
at blive anvendt til etablering og finansiering af forsknings-
enheder med særligt fokus på transformativ forskning på ab-
solut højeste internationale niveau, jf. tillige lovforslagets §
1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Det er med forhøjelse af fondens uddelingsramme fortsat
hensigten, at rammen opgøres over fortløbende 10-års-pe-
rioder, og at alle uddelinger skal inkludere bidrag til følge-
udgifter forbundet med forskningen beregnet efter den sats,
der til enhver tid gælder for staten.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 2
Grundforskningsfonden er en del af det danske forsk-
ningsrådssystem, der ud over grundforskningsfonden består
af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Dan-
marks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond.
Det gælder for alle de nævnte organer, at rådsmedlemmer og
bestyrelsesmedlemmer udpeges af uddannelses- og forsk-
ningsministeren enten efter indstilling eller efter åbent op-
slag og i deres personlige egenskab.
Efter den gældende bestemmelse i grundforskningsfonds-
lovens § 2, stk. 1, ledes grundforskningsfonden af en besty-
relse bestående af en bestyrelsesformand og otte øvrige
medlemmer, der bl.a. skal have indsigt i forskning på inter-
nationalt niveau samt finansiel indsigt. Formanden og med-
lemmerne udpeges alle af uddannelses- og forskningsmini-
steren i deres personlige egenskab. Det følger videre af be-
stemmelsen, at formanden udpeges af uddannelses- og
forskningsministeren, tre medlemmer indstilles af Danmarks
Frie Forskningsfond, et medlem indstilles af Rektorkollegiet
uden for kollegiets midte, et medlem indstilles af Sektor-
forskningens Direktørkollegium uden for kollegiets midte,
et medlem indstilles af Det Kongelige Danske Videnskaber-
nes Selskab, et medlem indstilles af Akademiet for de Tek-
niske Videnskaber og et medlem udpeges af uddannelses-
og forskningsministeren.
Medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspoli-
tiske Råd kan ikke samtidig sidde i bestyrelsen for Dan-
marks Frie Forskningsfond, bestyrelsen for grundforsk-
ningsfonden, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond,
udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg
under Danmarks Innovationsfond, jf. lov om Danmarks
Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie
Forskningsfond, § 7, stk. 3.
Det er endvidere fastlagt, at bestyrelsesmedlemmer i Dan-
marks Frie Forskningsfond ikke samtidig kan sidde i Dan-
marks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen
for grundforskningsfonden, bestyrelsen for Danmarks Inno-
vationsfond, udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond
eller udvalg under Danmarks Innovationsfond, jf. lov om
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Dan-
marks Frie Forskningsfond, § 18, stk. 3.
Baggrunden for de nævnte bestemmelser var at skabe en
klar adskillelse mellem de organer, som udmønter midler og
rådgiver konkret om forskning, herunder grundforsknings-
fonden, Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Inno-
vationsfond, og på den anden side Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd, som rådgiver om forskning på
overordnet niveau uden hensyntagen til bevillingsmæssige
rammer. Der kan henvises til Folketingstidende 2016-17, A,
L 118, side 21 og 26.
Da samme hensyn gør sig gældende i forhold til bestyrel-
sesmedlemmer i grundforskningsfonden, findes det hen-
sigtsmæssigt at indsætte en tilsvarende bestemmelse i
grundforskningsfondsloven.
Med lovforslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 2 i grundforsk-
ningsfondsloven, hvorefter bestyrelsesmedlemmerne, herun-
der formanden, ikke samtidig kan sidde i Danmarks Forsk-
nings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Dan-
marks Frie Forskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Inno-
vationsfond, udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond
eller udvalg under Danmarks Innovationsfond.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i grundforskningsfonds-
lovens § 2, stk. 1, udpeger uddannelses- og forskningsmini-
steren formanden og øvrige medlemmer af grundforsknings-
fondens bestyrelse i deres personlige egenskab.
Efter grundforskningsfondslovens § 3, 2. pkt., fastsættes
nærmere regler for indstilling af og funktionsperioder for
bestyrelsens medlemmer i grundforskningsfondens fundats.
Grundforskningsfondens fundats fastsættes ved kongelig an-
ordning efter indstilling fra bestyrelsen, jf. grundforsknings-
fondslovens § 3, 1. pkt.
Det følger af grundforskningsfondens nugældende fun-
dats, at formanden udpeges for en periode af 6 år med mu-
lighed for genudpegning én gang for en 3-årig periode, og at
bestyrelsens medlemmer udpeges for 4 år og kan genudpe-
ges én gang, jf. fundatsens § 7, stk. 1 og 2. Det følger endvi-
dere af grundforskningsfondens fundats, at bestyrelsens
medlemmer så vidt muligt udpeges på en sådan måde, at fire
medlemmers udpegningsperioder er forskudt med 2 år i for-
hold til de øvrige fire medlemmer, jf. fundatsens § 7, stk. 3.
Der er ikke mulighed for at forlænge formanden eller besty-
relsesmedlemmers funktionsperioder ud over de perioder,
der er anført i fundatsen.
Uddannelses- og forskningsministeren kan undtagelsesvis
forlænge udpegningsperioderne for rådsmedlemmerne af
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og be-
10
styrelsesmedlemmerne af Danmarks Frie Forskningsfond,
for en begrænset periode ud over de ved lov fastsatte udpeg-
ningsperioder, jf. lov om Danmarks Forsknings- og Innova-
tionspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, § 9,
stk. 2, og § 19, stk. 2.
Baggrunden for de nævnte bestemmelser var blandt andet
at give mulighed for, at medlemmer, som har været tæt in-
volveret i behandlingen af større og mere ressourcekræven-
de sager, der anses for tæt på afslutning, kan færdigbehandle
sådanne sager uanset udløb af den normale udpegningsperi-
ode. Det kan i sådanne situationer medføre et uhensigtsmæs-
sigt yderligere forbrug af tid og andre ressourcer til ulempe
for alle involverede parter, hvis der skal ske udskiftning af
medlemmer sent i sagsforløbet. Der henvises til Folketings-
tidende 2016-17, A, L 118, side 21 og 26.
Da samme hensyn gør sig gældende i forhold til bestyrel-
sesmedlemmer i grundforskningsfonden, som blandt andet
behandler store og ressourcekrævende sager om bevillinger
til Centers of Excellence, og som også vil skulle behandle
tilsvarende ressourcekrævende sager om bevilling til de nye
forskningsenheder med særligt fokus på transformativ forsk-
ning, findes det hensigtsmæssigt at indsætte en tilsvarende
bestemmelse i grundforskningsfondsloven.
Med lovforslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 3 i grundforsk-
ningsfondsloven, hvorefter uddannelses- og forskningsmini-
steren undtagelsesvis kan forlænge funktionsperioderne for
bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, for en be-
grænset periode ud over de perioder, som er anført i fondens
fundats.
Det er således også hensigten med den foreslåede bestem-
melse, at ministerens mulighed for undtagelsesvis at forlæn-
ge bestyrelsesmedlemmers funktionsperiode f.eks. vil kunne
anvendes til, at medlemmer, som har været tæt involveret i
behandlingen af større og mere ressourcekrævende sager,
der anses for tæt på afslutning, kan færdigbehandle sådanne
sager uanset udløb af den normale funktionsperiode. Det vil
i sådanne situationer ellers kunne medføre et uhensigtsmæs-
sigt yderligere forbrug af tid og andre ressourcer til ulempe
for alle involverede parter, hvis der skal ske udskiftning af
medlemmer sent i sagsforløbet.
Undtagelsesvis forlængelse kan også foretages i andre si-
tuationer end ovenfor nævnt, hvis det ud fra en konkret vur-
dering findes nødvendigt af hensyn til fondens fortsatte op-
gavevaretagelse.
Det er hensigten, at en undtagelsesvis forlængelse som ud-
gangspunkt ikke skal ske for en længere periode end højst 6
måneder. Medlemmet skal ved en sådan forlængelse gene-
relt varetage opgaver som bestyrelsesmedlem og ikke kun
bidrage i relation til den konkrete opgave.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i grundforskningsfonds-
lovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestyrelsens opgave at for-
valte og nyttiggøre grundforskningsfondens midler i over-
ensstemmelse med grundforskningsfondens formål: at finan-
siere enestående forskning på internationalt niveau til styr-
kelse af Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne, jf.
grundforskningsfondslovens § 1, stk. 1 og 2.
Efter grundforskningsfondslovens § 4, stk. 1, nr. 1, kan
bestyrelsen, for at opfylde dette formål, efter aftale med ek-
sisterende forskningsinstitutioner for en kortere eller længe-
re årrække finansiere oprettelse eller udvidelse af institutter
og centre ved eller på tværs af institutionerne. Aftalerne skal
have et væsentligt element af forskeruddannelse i tilknyt-
ning til initiativerne.
Denne opgave udmøntes gennem fondens primære virke-
middel, Centers of Excellence, der som udgangspunkt etab-
leres i op til 10 år fordelt over to bevillingsperioder på hen-
holdsvis 6 og 4 år. Der kan etableres centre inden for og på
tværs af alle forskningsområder. Centrene får typisk en sam-
let bevilling i størrelsesordenen 80-100 mio. kr.
Det foreslås at indsætte et nyt § 4, stk. 1, nr. 2, i grund-
forskningsfondsloven, hvorefter bestyrelsen i grundforsk-
ningsfonden kan indgå aftale om etablering og finansiering
af forskningsenheder med særligt fokus på transformativ
forskning.
Efter det foreslåede § 4, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., kan bestyrel-
sen indgå aftale om at etablere og finansiere forskningsenhe-
der med særligt fokus på transformativ forskning.
Hermed udvides grundforskningsfondens mulighed for in-
den for dens formål at udmønte regeringens forsknings- og
innovationspolitiske strategi i relation til ønsket om at eta-
blere og finansiere forskningsenheder, der skal have særligt
fokus på transformativ forskning og videnskabelige gen-
nembrud, og som skal kunne konkurrere med den absolut
bedste internationale forskning.
I dette lovforslag forstås transformativ forskning som den
type grundforskning, der har fokus på fundamentale og vi-
denskabelige nybrud, og som kan ændre bestemte opfattel-
ser inden for et givent forskningsfelt.
Forskningsenhederne vil som udgangspunkt blive etable-
ret som helt nye enheder men vil f.eks. også kunne etableres
som en overbygning til eller en udvidelse af grundforsk-
ningsfondens nuværende Centers of Excellence. Det er hen-
sigten, at forskningsenhederne vil skulle have stor forsk-
ningsmæssig frihed, økonomisk kontinuitet og en lang tids-
horisont.
Efter det foreslåede § 4, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., kan forsk-
ningsenhederne etableres og finansieres i samarbejde med
andre offentlige og private råd, fonde eller virksomheder
m.v.
Med forslaget får grundforskningsfonden mulighed for at
indgå i samarbejde med eksempelvis private fonde, virk-
somheder m.v. om etablering og finansiering af de nye
forskningsenheder. De nærmere rammer for samarbejdet vil
konkret skulle aftales mellem fonden og de eventuelt medfi-
nansierende parter.
Efter det foreslåede § 4, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., fastsættes vil-
kårene for bevillingen af bestyrelsen eller i samarbejde med
eventuelle medfinansierende parter.
11
Der vil som udgangspunkt ikke blive stillet krav om, at
forskningsenhederne gives en tidsafgrænset bevilling på
samme vis som Centers of Excellence, hvis bevilling som
udgangspunkt udløber efter højest 10 år. Forskningsenhe-
derne vil i stedet løbende kunne evalueres af grundforsk-
ningsfonden i forhold til grundlaget for fortsatte bevillinger.
Det er dog ikke hensigten, at enhederne skal have permanent
karakter. Med bestemmelsen vil det være bestyrelsens opga-
ve at fastsætte de nærmere vilkår for bevillingerne, evt. i
samarbejde med eventuelle medfinansierende parter.
Efter det foreslåede § 4, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., kan bevillin-
gen til en forskningsenhed tildeles en fysisk eller juridisk
person.
Bestyrelsen vil med den foreslåede bestemmelse have ad-
gang til at udstede bevillinger til forskningsenhederne til en-
ten en fysisk eller juridisk person efter fondens vurdering i
forhold til det konkrete virkemiddel. Det vil hermed blive
muligt for fonden at tildele bevillingen til lederen af en af de
nye forskningsenheder eller til en forskningsinstitution, ek-
sempelvis et universitet, afhængig af de nærmere rammer og
kriterier, der besluttes for den konkrete udmøntning af
forskningsenhederne.
Efter det foreslåede § 4, stk. 1, nr. 2, 5. pkt., skal aftalen
omfatte et væsentligt element af forskeruddannelse i tilknyt-
ning til initiativerne.
Forskningsenhederne vil som udgangspunkt skulle være
tilknyttet et eller flere danske universiteter, og enhederne vil
skulle danne rammen om et videnskabeligt miljø, der – ud
over forskningsaktiviteterne – også har fokus på at uddanne
den næste generation af topforskere. Aftalerne om de nye
forskningsenheder med særligt fokus på transformativ forsk-
ning vil derfor skulle omfatte et væsentligt element af for-
skeruddannelse (ph.d.). Det er endvidere hensigten, at for-
skerne på forskningsenhederne vil skulle gennemføre forsk-
ningsbaseret uddannelse på alle akademiske niveauer.
En afgørende forudsætning for at kunne varetage forsker-
uddannelse af høj kvalitet er, at der er et stærkt og velfunge-
rende forskningsmiljø med en tilstrækkelig vejlederkapaci-
tet. Forskningsenhederne forventes at skulle repræsentere
enestående forskning på højeste internationale niveau og
forventes derfor at kunne bidrage til at styrke Danmarks
forskningsmæssige udviklingsevne ved at tilbyde forskerud-
dannelse i tilknytning til initiativerne.
Den foreslåede bestemmelse skal i øvrigt ses i forlængelse
af lovforslagets § 1, nr. 1, hvormed grundforskningsfondens
uddelingsramme foreslås hævet med henblik på at øge
grundforskningsfondens nuværende aktivitetsniveau til også
at omfatte etablering og finansiering af forskningsenheder
med særligt fokus på transformativ forskning og samtidig
videreføre nuværende aktiviteter. Der henvises for så vidt
angår denne bestemmelse til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i grundforskningsfonds-
lovens § 4, stk. 2, skal bestyrelsen ved tilsagn om støtte fra
grundforskningsfonden til Centers of Excellence tage højde
for, at de tilsagte forpligtelser i de enkelte år ikke overstiger
det disponible beløb til uddelinger, og at der heller ikke i øv-
rigt opstår udækkede finansieringsbehov i forbindelse med
grundforskningsfondens tilskudsaktiviteter. Bestyrelsen skal
i den forbindelse på baggrund af forventede disponible be-
løb til uddelinger fastsætte en ramme for den samlede
mængde af aftaler om Centers of Excellence efter grund-
forskningsfondslovens § 4, stk. 1, nr. 1, sådan at det økono-
miske grundlag for gennemførsel af de pågældende tilskud-
saktiviteter hele tiden er til stede.
Det foreslås at ændre § 4, stk. 2, 2. pkt., således at det
fremgår, at bestemmelsen også gælder forskningsenhederne
efter det foreslåede § 4, stk. 1, nr. 2.
Bestyrelsen skal således ud fra beregninger over det for-
ventede disponible beløb lægge en ramme for, hvor mange
centre og forskningsenheder grundforskningsfonden selv har
mulighed for at finansiere på én gang. Rammen må løbende
korrigeres ud fra forventningerne til det årlige beløb til ud-
delinger.
Efter grundforskningsfondslovens § 4, stk. 4, kan besty-
relsen i forbindelse med finansieringen af oprettelsen eller
udvidelsen af Centers of Excellence, jf. grundforsknings-
fondslovens § 4, stk. 1, nr. 1, gøre finansieringen betinget af,
at stillingen som centerleder opslås i international konkur-
rence. Bestyrelsen kan ligeledes beslutte, at et center etable-
res, efter at stillingen som centerleder har været opslået i in-
ternational konkurrence.
Det foreslås at ændre § 4, stk. 4, 1. pkt., således, at det
fremgår, at bestemmelsen også gælder forskningsenhederne
efter det foreslåede § 4, stk. 1, nr. 2. Bestyrelsen kan således
beslutte, at en forskningsenhed først etableres, efter at stil-
lingen som forskningsleder har været opslået i international
konkurrence.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.
Til nr. 6
Det følger af § 3 i lov om Digital Post fra offentlige afsen-
dere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, at bor-
gere og virksomheder med CVR-nummer skal have en digi-
tal postkasse i Digital Post til brug for offentlige myndighe-
ders fremsendelse af digital post til henholdsvis borgere og
virksomheder. Offentlige myndigheder har herefter ret til at
kommunikere med borgere og virksomheder via Digital
Post, og borgere og virksomheder har tilsvarende ret til at
kommunikere med det offentlige via Digital Post. Dette føl-
ger af §§ 7 og 8 i lov om Digital Post fra offentlige afsende-
re.
Det foreslås at indsætte et stk. 7 i grundforskningsfondslo-
vens § 4, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at ansøgninger om støtte
m.v. fra fonden skal indgives ved anvendelse af den digitale
løsning, som fonden stiller til rådighed (digital selvbetje-
ning).
12
Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om, at an-
søgninger om støtte m.v. fra fonden skal indgives via digital
selvbetjening, forventes anvendt til at fastsætte regler om, at
grundforskningsfonden kan stille krav om, at ansøgninger
om støtte m.v. skal indgives til fonden digitalt via Digital
Post. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at
fastsætte regler om, at ansøgere skal indgive ansøgning om
støtte m.v. fra fonden gennem anvendelsen af en bestemt di-
gital platform, hvis grundforskningsfonden på et tidspunkt
vil anvende et særligt system til håndtering af ansøgninger.
Med forslaget vil det således kunne blive obligatorisk at an-
vende digitale platforme, som det i dag er frivilligt at anven-
de, og konsekvensen af, at en ansøgning m.v. ikke indgives
via den digitale løsning, er, at fonden vil afvise ansøgningen
m.v. efter behørig vejledning.
Hvis en ansøgning m.v. er mangelfuld (på grund af mang-
lende anvendelse af den obligatoriske digitale selvbetje-
ningsløsning) har grundforskningsfonden pligt til at vejlede
borgeren om, hvorledes manglerne kan afhjælpes, jf. forvalt-
ningslovens § 7, stk. 1. Kun hvis borgeren, for eksempel in-
den for en fastsat frist, ikke har rettet op på de mangler, den
pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan an-
søgningen m.v. afvises, eller oplysningerne anses for ikke at
være modtaget. Det er lagt til grund, at en afvisning af at ta-
ge en sag under realitetsbehandling på grund af manglende
anvendelse af den obligatoriske digitale selvbetjeningsløs-
ning er en afgørelse og indebærer en sagsbehandling, der
følger de almindelige forvaltningsretlige regler og princip-
per om eksempelvis partshøring og begrundelse.
Det er grundforskningsfonden, der under hensynstagen til
den enkeltes muligheder for at indgive en ansøgning, anvi-
ser, hvilken kommunikationskanal borgere, der ikke ansøger
digitalt, vil skulle anvende. Bemyndigelsen forventes på den
baggrund endvidere anvendt til at fastsætte, at hvor særlige
forhold gør sig gældende, vil ansøgeren kunne indgive en
ansøgning m.v. på anden vis. Det forudsættes i den forbin-
delse, at grundforskningsfonden lever op til de forvaltnings-
retlige og øvrige lovgivningsmæssige krav, der stilles til of-
fentlig forvaltning, herunder vejledningspligten og kravet
om at oplyse sagen. Fonden vil således skulle informere po-
tentielle ansøgere m.v. om mulighederne for at indgive en
ansøgning på anden vis, når der foreligger særlige forhold,
eller om muligheden for at lade andre ansøge via fuldmagt.
Efter den gældende bestemmelse i grundforskningsfonds-
lovens § 4, stk. 3, skal bestyrelsen normalt uddele grund-
forskningsfondens midler i åben konkurrence på grundlag af
ansøgninger fra forskningsinstitutioner og forskere.
Der er i de gældende regler ikke mulighed for at fastsætte
særlige formkrav i forbindelse med åbne opslag.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 8 i § 4, hvorefter
uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærme-
re regler om formkrav til ansøgninger om støtte m.v. fra fon-
den, herunder om anvendelse af skabeloner, ansøgnings-
sprog og ansøgningsfrister.
En tydeliggørelse af formkrav og tidsfrister i forbindelse
med åbne opslag skal understøtte en enkel og fleksibel be-
villingsfunktion og samtidig øge transparens om ansøgeres
forpligtelser. Bemyndigelsen forventes anvendt til at fast-
sætte regler om, at grundforskningsfonden kan stille krav
om, at ansøgninger skal indgives på et andet sprog end
dansk, hvor dette måtte være relevant. Som udgangspunkt
skal borgere kunne anvende dansk ved henvendelse til dan-
ske myndigheder, herunder også ved indgivelse af ansøgnin-
ger om bevillinger til grundforskningsfonden. Grundforsk-
ningsfonden vil imidlertid kunne have behov for at sende
ansøgninger til ekstern bedømmelse, herunder til internatio-
nale eksperter inden for det relevante fagområde, med hen-
blik på at få en vurdering af ansøgningers kvalitet og niveau
i international sammenhæng. For at kunne sende en ansøg-
ning til international ekspertvurdering er det som udgangs-
punkt nødvendigt, at en ansøgning er skrevet på et andet
sprog end dansk – det vil f.eks. kunne være på engelsk – så-
ledes at internationale eksperter kan læse ansøgningen. Uan-
set eksterne ekspertvurderinger er det altid grundforsknings-
fonden, der træffer endelig afgørelse om tildeling af eller af-
slag på bevilling, evt. i samarbejde med øvrige bidragsydere
til bevillingen.
Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsæt-
te regler om, at grundforskningsfonden kan stille krav om, at
ansøgninger skal indgives i en bestemt form og inden for en
bestemt tidsfrist, og om at grundforskningsfonden kan afvise
ansøgninger som følge af manglende overholdelse af form-
krav.
Opregningen i den foreslåede § 4, stk. 8, er ikke udtøm-
mende. Uddannelses- og forskningsministeren vil derfor og-
så have mulighed for at fastsætte andre regler om, at besty-
relsen kan fastsætte de formkrav til ansøgninger om støtte,
der understøtter formålet med bestemmelsen.
Det forudsættes, at krav om anvendelse af digital selvbe-
tjening, formkrav og tidsfrister efter de foreslåede stk. 7 og
8 skal fremgå af grundforskningsfondens opslag. Det vil li-
geledes skulle fremgå af opslaget, hvis manglende overhol-
delse af krav om anvendelse af digital selvbetjening, form-
krav og tidsfrister kan medføre, at en ansøgning afvises
uden realitetsbehandling.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.
og 2.6.
Til nr. 7
I den gældende bestemmelse i grundforskningsfondslo-
vens § 5, 1. pkt., henvises til ”rådet”.
Ved § 37 i lov om Danmarks Forsknings- og Innovations-
politiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond blev § 5, 1.
pkt., i grundforskningsfondsloven ændret, således at bl.a.
Det Frie Forskningsråd blev ændret til Danmarks Frie
Forskningsfond.
Som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med lov
om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og
Danmarks Frie Forskningsfond blev ændret til Danmarks
Frie Forskningsfond, ændres ”rådet” til ”Danmarks Frie
Forskningsfond” i § 5, 1. pkt., i grundforskningsloven.
Til § 2
13
Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft
den 1. januar 2019.
Lov om Danmarks Grundforskningsfond, der ændres med
dette lovforslag, gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Derfor skal denne lov heller ikke gælde for Færøerne og
Grønland.
14
Bilag 1.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Danmarks Grundforskningsfond, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 367 af 10. april 2014, som ændret ved § 37 i lov
nr. 384 af 26. april 2017, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Fonden kan gennemsnitligt uddele 400 mio. kr. år-
ligt målt i faste priser over fortløbende 10-års-perioder. Alle
uddelinger skal inkludere bidrag til følgeudgifter forbundet
med forskningen beregnet efter den sats, der til enhver tid
gælder for staten.
1. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »400« til: »470«.
Stk. 5. ---
§ 2. --- 2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk. 2-3. --- »Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden,
kan ikke samtidig sidde i Danmarks Forsknings- og Innova-
tionspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Frie Forsk-
ningsfond, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, ud-
valg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg
under Danmarks Innovationsfond.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 3. --- 3. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan undta-
gelsesvis forlænge funktionsperioderne for bestyrelsesmed-
lemmerne, herunder formanden, for en begrænset periode ud
over de perioder, som er anført i fondens fundats, jf. stk. 1.«
§ 4. Det er bestyrelsens opgave at forvalte og nyttiggøre
fondens midler i overensstemmelse med Grundforsknings-
fondens formål. For at opfylde dette formål kan bestyrelsen:
1) Efter aftale med eksisterende forskningsinstitutioner og
på vilkår, som fastsættes af bestyrelsen, for en kortere eller
længere årrække finansiere oprettelse eller udvidelse af in-
stitutter og centre ved eller på tværs af institutionerne, hvor-
efter fondens økonomiske engagement afvikles. Aftalerne
skal omfatte et væsentligt element af forskeruddannelse i til-
knytning til initiativerne.
4. I § 4, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
2) ---
3) ---
»2) Indgå aftale om at etablere og finansiere forskningsen-
heder med særligt fokus på transformativ forskning. Forsk-
ningsenhederne kan etableres og finansieres i samarbejde
med andre offentlige og private råd, fonde eller virksomhe-
der m.v. Vilkårene for bevillingen fastsættes af bestyrelsen
eller i samarbejde med eventuelle medfinansierende parter.
Bevillingen til en forskningsenhed kan tildeles en fysisk el-
ler juridisk person. Aftalen skal omfatte et væsentligt ele-
ment af forskeruddannelse i tilknytning til initiativerne.«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
15
Stk. 2. Bestyrelsen skal ved tilsagn om støtte fra fonden ta-
ge højde for, at de tilsagte forpligtelser i de enkelte år ikke
overstiger det disponible beløb til uddelinger, og at der hel-
ler ikke i øvrigt opstår udækkede finansieringsbehov i for-
bindelse med fondens tilskudsaktiviteter. Bestyrelsen skal i
den forbindelse på baggrund af det forventede disponible be-
løb til uddelinger fastsætte en ramme for den samlede
mængde af aftaler efter stk. 1, nr. 1, sådan at det økonomi-
ske grundlag for gennemførsel af de pågældende tilskudsak-
tiviteter hele tiden er til stede.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Bestyrelsen kan i forbindelse med finansieringen af
oprettelsen eller udvidelsen af institutter og centre, jf. stk. 1,
nr. 1, gøre finansieringen betinget af, at stillingen som cen-
terleder opslås i international konkurrence. Bestyrelsen kan
ligeledes beslutte, at et center etableres, efter at stillingen
som centerleder har været opslået i international konkurren-
ce.
Stk. 5-6. ---
5. I § 4, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »nr.
1«: »og 2«.
§ 4. ---
Stk. 2-6. --- 6. I § 4 indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om, at ansøgninger om støtte m.v. fra
fonden skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning,
som fonden stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Stk. 8. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om formkrav til ansøgninger om støtte
m.v. fra fonden, herunder om anvendelse af skabeloner, an-
søgningssprog og ansøgningsfrister.«
§ 5. Grundforskningsfondens bestyrelse kan benytte Dan-
marks Frie Forskningsfond, jf. lov om Danmarks Forsk-
nings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forsk-
ningsfond, til at foretage den faglige, videnskabelige vurde-
ring af fremsatte forslag, og rådet kan selv tage initiativ til at
fremsætte forslag. Til rådgivning om anvendelse af fondens
midler kan endvidere oprettes ad hoc-komiteer bestående af
højt kvalificerede aktive forskere fra ind- og udland.
7. I § 5, 1. pkt., ændres »rådet« til: »Danmarks Frie Forsk-
ningsfond«.
16