Fremsat den 7. november 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)

Fremsat den 7. november 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)
Forslag
til
Lov om Familieretshuset
Kapitel 1
Familieretshusets opgaver
§ 1. Familieretshuset har til opgave at yde støtte til børn,
der er berørt af familieretlige problemstillinger, med henblik
på at sikre barnets trivsel. Familieretshuset skal sætte bar-
nets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse i første
række.
Stk. 2. Familieretshuset skal træffe afgørelser ud fra, hvad
der er bedst for barnet. Afgørelserne skal medvirke til at sik-
re barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden
behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herun-
der at være vidne til vold.
Stk. 3. I sager omfattet af denne lov støtter Familieretshu-
set parterne i at finde egne løsninger. Finder parterne ikke
en løsning, skal Familieretshuset enten indbringe sagen for
byretten, der benævnes familieretten, eller træffe en afgørel-
se. Familieretshuset skal behandle sagerne på en måde, der
møder parternes behov og sikrer sammenhængende forløb.
Stk. 4. Familieretshuset skal råde over børne- og familie-
faglige kompetencer, herunder uddannede konfliktmæglere,
der sikrer, at Familieretshuset kan udfylde dets opgaver efter
stk. 1-3.
§ 2. Familieretshuset behandler efter denne lov sager i det
omfang, det følger af nedenstående love og bestemmelser
m.v.:
1) Forældreansvarsloven.
2) Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
3) Lov om børns forsørgelse.
4) § 56 a i udlændingeloven.
5) Lov om opkrævning af underholdsbidrag.
6) Børneloven.
7) Navneloven.
8) Lov om ægtefællers økonomiske forhold.
9) Lov om Haagerkonventionen af 2007.
10) Forordning nr. 4/2009/EF af 18. december 2008 om
kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholds-
pligt, jf. § 1 og § 8 h, stk. 2, i lov om Bruxelles I-for-
ordningen m.v.
11) Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompe-
tence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samar-
bejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger
til beskyttelse af børn, jf. § 1 i lov om Haagerbørne-
beskyttelseskonventionen.
12) Adoptionsloven.
13) Kapitel 24 i lov om social service.
14) § 19 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
15) Værgemålsloven.
16) § 37, § 54, stk. 3, og § 68 i arveloven.
17) Lov om fremtidsfuldmagter.
§ 3. Familieretshuset er ved behandlingen og afgørelsen
af en sag uafhængig af instruktioner.
Kapitel 2
Visitation af sager
§ 4. Familieretshuset visiterer på baggrund af en indle-
dende screening en sag til behandling efter bestemmelserne i
§§ 5-9.
Stk. 2. Familieretshuset kan under behandlingen af en sag
ændre visitationen af sagen. Dette gælder dog ikke sager,
der er omfattet af § 6, stk. 2.
Stk. 3. Sager omfattede af § 2, nr. 1-11, vedrørende de
samme parter kan visiteres til behandling sammen.
Stk. 4. Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere
bestemmelser om visitationen af sager.
§ 5. Enkle sager visiteres til behandling efter bestemmel-
sen i kapitel 8. Sager omfattet af denne bestemmelse beteg-
nes i loven som § 5-sager.
Stk. 2. Følgende sager behandles som udgangspunkt som
§ 5-sager:
1) Anmeldelse af aftale om forældremyndighed efter § 9,
1. og 2. pkt., § 10, 1. og 2. pkt., og § 13, stk. 1, 1. og 2.
pkt., i forældreansvarsloven.
Lovforslag nr. L 90 Folketinget 2018-19
Børne- og Socialmin., j.nr. 2017-5024
CT000465
2) Registrering vedrørende en aftale om delt bopæl efter
§ 18 a i forældreansvarsloven.
3) Bevilling af separation eller skilsmisse efter § 42 i lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning.
4) Registrering af faderskab og medmoderskab efter § 1 a,
stk. 1, § 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk. 1, i børneloven.
5) Anerkendelse af faderskab og medmoderskab efter
§ 14 i børneloven.
6) Anmeldelse af navne efter § 6, stk. 2, i navneloven.
7) Udstedelse af resolution om børne- og ægtefællebidrag
ud fra parternes enighed.
§ 6. Mindre enkle sager visiteres til behandling efter be-
stemmelserne i kapitel 9. Sager omfattet af denne bestem-
melse betegnes i loven som § 6-sager.
Stk. 2. Følgende sager behandles altid som § 6-sager, der
afgøres af Familieretshuset efter § 26:
1) Sager om hvorvidt en henvendelse, som ikke er indgi-
vet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-
ning, som Familieretshuset stiller til rådighed, eller
hvor der ikke er betalt gebyr for behandlingen af sag-
en, skal afvises.
2) Sager om midlertidig forældremyndighed efter § 28 i
forældreansvarsloven.
3) Sager om midlertidigt kontaktbevarende samvær efter
§ 29 a i forældreansvarsloven.
4) Klager efter § 41, stk. 2, i forældreansvarsloven.
5) Klager efter § 58 b, stk. 1, i lov om ægteskabs indgå-
else og opløsning.
6) Sager om tilladelse til indgåelse af ægteskab efter § 7
i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
7) Sager om godkendelse af en vielse som gyldig efter
§ 21, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløs-
ning.
8) Sager om eksigibilitet efter § 3, stk. 2, i lov om Haa-
gerkonventionen af 2007.
9) Sager om eksigibilitet efter artikel 30 i forordning nr.
4/2009/EF af 18. december 2008 om kompetence,
lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørel-
ser og samarbejde vedrørende underholdspligt.
10) Sager om udstedelse og tilbagekaldelse af attest om
forældremyndighed efter artikel 40 i Haagerkonventi-
onen om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyr-
delse og samarbejde vedrørende forældreansvar og
foranstaltninger til beskyttelse af børn.
11) Sager hvor der ikke skal tages stilling til en tvist mel-
lem to private parter, dog ikke sager omfattet af § 24.
§ 7. Komplekse sager efter forældreansvarsloven og sag-
er, der bør behandles sammen med sådanne, visiteres til be-
handling efter bestemmelserne i kapitel 10. Sager omfattet
af denne bestemmelse betegnes i loven som § 7-sager.
§ 8. En sag omfattet af § 2, nr. 12-17, behandles og afgø-
res efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for
sagen. Kapitel 3 finder anvendelse ved behandlingen af en
sådan sag.
§ 9. Til brug for visitationen af en sag efter § 4 kan Fami-
lieretshuset, hvis det er nødvendigt for afklaringen af, om
sagen er kompleks, indhente oplysninger fra kommu-
nalbestyrelsen om, hvorvidt kommunalbestyrelsen har
iværksat støtte til barnet efter kapitel 11 i lov om social ser-
vice, og hvilken type støtte der i givet fald er tale om. Fami-
lieretshuset kan endvidere indhente oplysninger om, hvor-
vidt kommunalbestyrelsen har gennemført eller iværksat
gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse efter § 50 i
lov om social service.
Kapitel 3
Generelle sagsbehandlingsregler
§ 10. Familieretshuset beslutter, om en part eller parterne
skal indkaldes til møde, eller om sagen skal behandles på
skriftligt grundlag.
Stk. 2. Familieretshuset kan indkalde parterne til at delta-
ge i et møde sammen. Dette gælder dog ikke, hvis en part
eller dennes barn har været udsat for voldelig adfærd fra den
anden part, eller der er mistanke herom, medmindre parten
er indforstået med, at parterne deltager i mødet sammen.
§ 11. Familieretshuset kan afgøre en sag på det forelig-
gende grundlag, hvis en part undlader at give Familieretshu-
set oplysninger om partens egne forhold, som Familieretshu-
set har anmodet om.
§ 12. Til brug for behandlingen af en sag om fastsættelse
og ændring af børne- og ægtefællebidrag og om forældrenes
fælles ansvar for transport af et barn i forbindelse med sam-
vær, herunder forældrenes afholdelse af udgifter herved, kan
familieretten anmode Familieretshuset om at indhente de
nødvendige økonomiske oplysninger om en part hos told- og
skatteforvaltningen, herunder i indkomstregisteret, ved brug
af Familieretshusets terminaladgang.
§ 13. I § 6-sager, der indbringes for familieretten efter
§ 27, og i § 7-sager, hvor Familieretshuset ikke træffer afgø-
relse, finder forvaltningslovens § 9, stk. 1, 2, 4 og 5, § 9 a,
§ 10, stk. 1, §§ 12-15 c og § 16, stk. 2, 3 og 6, tilsvarende
anvendelse på en parts anmodning om aktindsigt. Afgørel-
sen om aktindsigt træffes af Familieretshuset.
Kapitel 4
Frister
§ 14. Der gælder følgende frister for Familieretshusets
sagsbehandling:
1) Familieretshuset skal visitere en sag hurtigst muligt og
så vidt muligt inden fem hverdage efter modtagelsen af
sagen.
2) I § 6-sager og § 7-sager om forældremyndighed, bar-
nets bopæl eller samvær skal Familieretshuset sende en
mødeindkaldelse til parterne hurtigst muligt og så vidt
muligt inden ti hverdage efter modtagelsen af sagen,
medmindre § 31 a, stk. 1, 2. pkt., i forældrean-
svarsloven finder anvendelse.
3) I § 6-sager efter forældreansvarsloven og i § 7-sager
skal Børneenheden hurtigst muligt og så vidt muligt in-
den syv hverdage efter visitationen af sagen udpege el-
2
ler tilbyde at udpege en kontaktperson for barnet, jf.
§ 17.
4) I § 7-sager skal Familieretshuset hurtigst muligt og så
vidt muligt inden syv hverdage efter visitationen af
sagen sende en plan for behandlingen af sagen til par-
terne. Kan planen ikke følges, skal Familieretshuset
sende en ny plan til parterne.
5) I § 7-sager skal Familieretshuset hurtigst muligt og så
vidt muligt inden fem hverdage efter visitationen af
sagen kontakte kommunen for at afdække, om der skal
indledes et samarbejde efter §§ 29-31.
6) Efter modtagelsen af en anmodning om at indbringe en
afgørelse for familieretten skal Familieretshuset hur-
tigst muligt og så vidt muligt inden ti hverdage genop-
tage behandlingen af sagen eller indbringe afgørelsen
for familieretten.
7) I § 6-sager skal Familieretshuset hurtigst muligt yde
støtte til parterne med henblik på, at de kan finde en
løsning på deres uenighed, medmindre støtten af hen-
syn til barnet bør ydes over en længere periode. Fami-
lieretshuset skal indbringe sagen for familieretten eller
træffe afgørelse i sagen, så snart det er konstateret, at
sagen er oplyst, og at parterne ikke kan finde en løs-
ning på deres uenighed.
8) I § 7-sager skal Familieretshuset hurtigst muligt oplyse
sagen og under oplysningen af sagen yde støtte til par-
terne. Familieretshuset skal indbringe sagen for fami-
lieretten, så snart sagen er oplyst, og der ikke er grund-
lag for at fortsætte det tværfaglige arbejde med parter-
ne.
Stk. 2. Børne- og socialministeren kan fastsætte yderligere
frister for Familieretshusets behandling af § 5-sager, § 6-
sager og § 7-sager.
Kapitel 5
Familieretshusets Børneenhed
§ 15. Familieretshusets Børneenhed yder støtte og rådgiv-
ning til børn, der er berørt af familieretlige problemstillin-
ger. Formålet med Børneenhedens tilbud er at hjælpe barnet
og understøtte barnets trivsel. Støtten ydes med udgangs-
punkt i det enkelte barn og dets behov for støtte, herunder
ved de muligheder der er nævnt i stk. 2.
Stk. 2. Børneenheden varetager bl.a. følgende opgaver:
1) At udpege en børnesagkyndig medarbejder som kon-
taktperson for et barn, jf. § 17.
2) At yde støtte til at et barn får en bisidder, jf. § 18, stk.
1.
3) At tilbyde børnesagkyndig rådgivning til børn efter
§ 32 i forældreansvarsloven.
4) At støtte børn gennem en rådgivningslinje.
5) At støtte børn gennem deltagelse i børnegrupper.
Stk. 3. Børneenhedens tilbud efter stk. 2, nr. 3-5 kan også
anvendes af børn, der er påvirkede af familieretlige pro-
blemstillinger, men som ikke er involverede i en familieret-
lig sag.
Stk. 4. Børneenheden behandler sager, hvor et barn retter
henvendelse til Familieretshuset efter § 35 i forældrean-
svarsloven.
§ 16. Til brug for Familieretshusets behandling af en sag
omfattet af denne lov varetager Børneenheden bl.a. følgende
opgaver:
1) Afholdelse af samtale med et barn efter følgende be-
stemmelser:
a) § 5, jf. § 34, i forældreansvarsloven.
b) § 6, stk. 2, og § 18, stk. 3, i adoptionsloven, når
barnet er under 18 år.
c) § 22 i navneloven.
d) § 4, stk. 2, i værgemålsloven.
2) Iværksættelse af børnesagkyndige undersøgelser efter
§ 33 i forældreansvarsloven.
3) Afdækning af barnets perspektiv efter § 34 i foræl-
dreansvarsloven og § 6, stk. 3, og § 18, stk. 4, i adopti-
onsloven.
Stk. 2. Til brug for familierettens behandling af en sag ef-
ter forældreansvarsloven og en sag om fuldbyrdelse af for-
ældremyndighed, barnets bopæl eller samvær kan
Børneenheden afholde samtale med barnet efter § 450 b og
§ 456 r, stk. 2, i retsplejeloven. Til brug for landsrettens be-
handling af en sag efter forældreansvarsloven kan Børneen-
heden afholde samtale med barnet efter § 455, stk. 2, i rets-
plejeloven.
§ 17. Børneenheden har børnesagkyndige medarbejdere,
der fungerer som kontaktpersoner med henblik på at støtte
og rådgive børn under behandlingen af en sag i Familierets-
huset og under en eventuel behandling af sagen i familieret-
ten. § 3 i forvaltningsloven om inhabilitet finder tilsvarende
anvendelse, når en medarbejder er kontaktperson for et barn
i en sag, hvor Familieretshuset ikke træffer afgørelse.
Stk. 2. Børneenheden udpeger en kontaktperson for børn,
der er involverede i en sag efter forældreansvarsloven, der
behandles som en § 6-sag, eller i en § 7-sag, medmindre det
ikke er relevant for barnet at have en kontaktperson. Børne-
enheden udpeger en kontaktperson for barnet uden forældre-
myndighedsindehaverens samtykke, hvis Børneenheden
vurderer, at en kontaktperson er nødvendig for barnet.
§ 18. Et barn, hvis sag behandles af Familieretshuset, har
på ethvert tidspunkt af sagens behandling ret til at lade sig
bistå af andre. Børneenheden yder støtte til, at barnet får en
bisidder, hvis barnet har behov for det.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis Børneenheden
træffer afgørelse om, at barnets interesse i at kunne lade sig
bistå bør vige for væsentlige hensyn til offentlige eller pri-
vate interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov. Børneen-
heden kan endvidere træffe afgørelse om at tilsidesætte bar-
nets valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at anta-
ge, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets.
Stk. 3. Børneenheden kan træffe afgørelse om at udelukke
en bisidder helt eller delvist fra et møde, hvis det skønnes af
betydning for at få barnets uforbeholdne mening belyst.
Stk. 4. En bisidder for et barn skal være fyldt 15 år. Straf-
felovens § 152 finder tilsvarende anvendelse for en bisidder.
3
§ 19. Børneenheden må ikke videregive oplysninger, som
et barn har givet Børneenheden i forbindelse med, at barnet
har modtaget støtte efter §§ 15 og 17, medmindre barnet har
givet samtykke til, at oplysningerne videregives.
Stk. 2. Børneenheden kan videregive oplysninger til brug
for behandlingen af en sag, når oplysningerne er afgivet af
et barn i forbindelse med Børneenhedens opgaver efter § 16,
medmindre barnet modsætter sig, at oplysningerne videregi-
ves.
§ 20. Børne- og socialministeren kan bestemme, at Børne-
enheden skal varetage yderligere opgaver, der har en natur-
lig sammenhæng med Børneenhedens formål, jf. § 15, stk.
1.
Kapitel 6
Tilbud om rådgivning og konflikthåndtering
§ 21. Familieretshuset tilbyder parter støtte, navnligt i
form af rådgivning og konflikthåndtering, herunder børne-
sagkyndig rådgivning efter § 32, stk. 1, og § 32 a i foræl-
dreansvarsloven, samarbejdskurser og digitale værktøjer,
med henblik på at parterne støttes til at finde en løsning på
deres uenighed, eller konflikten mellem dem dæmpes. Støt-
ten tilpasses parternes behov.
Stk. 2. Familieretshuset tilbyder børnesagkyndig rådgiv-
ning efter § 32, stk. 2, i forældreansvarsloven og støtte via
digitale værktøjer til forældre, der ikke har en familieretlig
sag under behandling i Familieretshuset.
Stk. 3. Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere
bestemmelser om Familieretshusets tilbud om rådgivning og
konflikthåndtering.
§ 22. Familieretshuset stiller et digitalt forløb til rådighed,
som ægtefæller, der anmoder om skilsmisse efter § 29 i lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning, og som har fælles
børn, der ikke er fyldt 18 år, skal gennemføre i forbindelse
med refleksionsperioden efter § 42 a i lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning.
Stk. 2. I refleksionsperioden skal Familieretshuset endvi-
dere tilbyde ægtefæller omfattet af stk. 1 en rådgivnings- og
afklaringssamtale og de tilbud, der er nævnt i § 21.
Stk. 3. Ugifte forældre med fælles børn, der ikke er fyldt
18 år, kan i tre måneder efter en samlivsophævelse benytte
tilbuddet om en rådgivnings- og afklaringssamtale efter stk.
2.
§ 23. En rådgiver eller konfliktmægler må ikke videregive
oplysninger, som en part har givet rådgiveren eller mægle-
ren i forbindelse med rådgivning og konfliktmægling, med-
mindre parten har givet samtykke til, at oplysningerne vide-
regives.
Kapitel 7
Kommunens initiativret
§ 24. Den kommunalbestyrelse, der er forpligtet til at yde
hjælp til et barn efter kapitel 11 i lov om social service, jf.
§ 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, kan anmode Familieretshuset om at indlede en sag
efter forældreansvarsloven, hvis det må antages, at en afgø-
relse om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær
kan forhindre en umiddelbart forestående anbringelse af bar-
net uden for hjemmet uden samtykke efter § 58 i lov om so-
cial service ved at fjerne risikoen for, at barnets sundhed el-
ler udvikling lider alvorlig skade.
Stk. 2. Familieretshuset skal iværksætte en undersøgelse
af barnets forhold på baggrund af en henvendelse efter stk.
1. Familieretshuset og kommunalbestyrelsen kan i forbin-
delse med undersøgelsen udveksle oplysninger om rent pri-
vate forhold vedrørende barnets personlige og familiemæssi-
ge forhold, der er nødvendige for undersøgelsen.
Stk. 3. Finder Familieretshuset, at betingelserne i stk. 1 er
opfyldte, behandles sagen som en § 7-sag. Familieretshuset
kan ikke under behandlingen af sagen træffe midlertidige af-
gørelser efter kapitel 5 i forældreansvarsloven.
Stk. 4. Familieretshuset holder kommunalbestyrelsen ori-
enteret om behandlingen af sagen, herunder hvis Familier-
etshuset afslutter sagen, uden at der træffes en afgørelse.
Har den kommunalbestyrelse, der har rettet henvendelse ef-
ter stk. 1, på tidspunktet for sagens afslutning ikke forplig-
telsen til at yde hjælp til barnet efter kapitel 11 i lov om so-
cial service, gives orienteringen i stedet til den kommunal-
bestyrelse, der har denne forpligtelse.
Kapitel 8
§ 5-sager
§ 25. Familieretshuset afslutter en § 5-sag ved at modtage
en anmeldelse, godkende, registrere eller notere en aftale,
udstede en bevilling eller resolution i overensstemmelse
med en aftale eller give en tilladelse eller godkendelse.
Kapitel 9
§ 6-sager
§ 26. Familieretshuset foretager oplysning af en § 6-sag
og tilbyder parterne rådgivning og konflikthåndtering, jf. ka-
pitel 6. Finder parterne ikke en løsning på deres uenighed,
træffer Familieretshuset afgørelse i sagen, når den er oplyst,
efter bestemmelserne i den lov, som sagen er omfattet af, jf.
dog § 27.
§ 27. Familieretshuset indbringer efter reglerne i kapitel
13 en § 6-sag for familieretten til afgørelse, når sagen er op-
lyst, parterne ikke har fundet en løsning på deres uenighed,
og der skal træffes afgørelse om:
1) Forældremyndighed efter §§ 11, 14, 15 og 15 a i foræl-
dreansvarsloven.
2) Barnets bopæl efter § 17 i forældreansvarsloven.
3) Samvær efter § 21, jf. § 19, i forældreansvarsloven, når
afgørelsen vil være indgribende for barnet.
Stk. 2. Familieretshuset indbringer endvidere efter regler-
ne i kapitel 13 i følgende situationer en § 6-sag for familier-
etten til afgørelse:
1) Sagen indeholder komplicerede faktiske eller juridiske
problemstillinger.
4
2) Sagen vedrører omstødelse af ægteskab, der efter § 23 i
lov om ægteskabs indgåelse og opløsning anlægges af
Familieretshuset.
3) Sagen behandles sammen med en sag, der er omfattet
af stk. 1 eller stk. 2, nr. 1.
Kapitel 10
§ 7-sager
Tværfaglig behandling
§ 28. En § 7-sag behandles tværfagligt af Familieretshu-
sets børne- og familiefaglige medarbejdere og juridiske
sagsbehandlere. Andre faggrupper inddrages efter behov i
behandlingen af sagen.
Stk. 2. Der skal i behandlingen af en § 7-sag være fokus
på beskyttelsen af barnet og Børneenhedens afdækning af
barnets perspektiv.
Stk. 3. Familieretshuset sørger for tværfaglig behandling,
undersøgelse og oplysning af sagen, herunder belysning af
forældrenes personlige egenskaber og deres evne til at drage
omsorg for barnet, når det er relevant. Der skal foretages en
børnesagkyndig undersøgelse som led i oplysningen af sag-
en, medmindre en sådan undersøgelse ikke er nødvendig for
afgørelsen af sagen.
Stk. 4. Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere
bestemmelser om Familieretshusets behandling af § 7-sager,
herunder om samarbejdet med kommunerne og udveksling
af oplysninger efter § 30.
§ 29. Familieretshuset skal, når behandlingen af en § 7-
sag indledes, rette henvendelse til den kommune, der er for-
pligtet til at yde hjælp til barnet efter kapitel 11 i lov om so-
cial service, med henblik på at afdække behovet for at finde
helhedsorienterede løsninger for familien med hensyn til
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
§ 30. Under Familieretshusets behandling af en § 7-sag
kan Familieretshuset, kommunale myndigheder, sundheds-
myndigheder, autoriserede sundhedspersoner, politiet og an-
klagemyndigheden indbyrdes udveksle oplysninger om rent
private forhold vedrørende barnets og parternes personlige
og familiemæssige forhold, hvis udvekslingen må anses for
nødvendig af hensyn til afdækningen af, hvad der er bedst
for barnet.
Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 kan ske ved
afholdelse af møder.
Stk. 3. Familieretshuset kan videregive rettens afgørelse i
sagen til de myndigheder, med hvem der er udvekslet oplys-
ninger efter stk. 1, hvis det er nødvendigt for disse myndig-
heders beskyttelse af barnets bedste.
§ 31. Familieretshuset kan som led i at finde helhedsori-
enterede løsninger for familien i en § 7-sag afholde møder
med deltagelse af en eller begge parter, barnet og kommuna-
le myndigheder.
Indbringelse for familieretten
§ 32. Familieretshuset foretager oplysning af sagen og til-
byder parterne rådgivning og konflikthåndtering, jf. kapitel
6. Familieretshuset skal, når sagen er oplyst, og der ikke
vurderes at være grundlag for at fortsætte det tværfaglige ar-
bejde med parterne, indbringe sagen for familieretten til af-
gørelse efter bestemmelserne i kapitel 13 sammen med et
notat om sagen.
Advokatbistand
§ 33. Indleder Familieretshuset en sag efter § 24, beskik-
ker Familieretshuset en advokat for parterne.
Stk. 2. Familieretshuset kan efter ansøgning beskikke en
advokat for en part, der har et helt særligt behov for advo-
katbistand under behandlingen af en § 7-sag, hvis parten op-
fylder de økonomiske betingelser for fri proces efter § 325 i
retsplejeloven.
Stk. 3. Der gælder samme regler om salær og godtgørelse
for udlæg til advokat, der er beskikket efter stk. 1 og 2, som
i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31 i rets-
plejeloven.
Kapitel 11
Tidspunktet for virkning af Familieretshusets afgørelser m.v.
§ 34. Afgørelser truffet af Familieretshuset har virkning
fra afgørelsestidspunktet, jf. dog stk. 2 og 3 og §§ 35-37.
Stk. 2. Det kan i en afgørelse omfattet af stk. 1 bestem-
mes, at afgørelsen har virkning fra et tidligere eller senere
tidspunkt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for afgørelser
om eksigibilitet efter § 3, stk. 2, i lov om Haagerkonventio-
nen af 2007 eller efter artikel 30 i forordning nr. 4/2009/EF
af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendel-
se og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrøren-
de underholdspligt.
§ 35. En bevilling til separation eller skilsmisse udstedt af
Familieretshuset har virkning fra udstedelsen.
Stk. 2. Registrering af faderskab og medmoderskab fore-
taget af Familieretshuset har virkning fra registreringen, og
anmeldelse af faderskab og medmoderskab til Familierets-
huset har virkning fra Familieretshusets modtagelse af an-
meldelsen.
Stk. 3. En aftale, som er anmeldt eller meddelt til Fami-
lieretshuset, eller som Familieretshuset har registreret eller
noteret, har virkning fra modtagelsen af anmeldelsen eller
meddelelsen eller fra registreringen eller noteringen, med-
mindre andet fremgår af aftalen.
§ 36. En afgørelse truffet af Familieretshuset, der går ud
på separation, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab, eller
hvorved et ægteskab er kendt ikkebestående, har virkning,
når fire ugers-fristen efter § 41, stk. 1, er udløbet. Dette gæl-
der dog ikke, hvis Familieretshuset inden da har modtaget
en anmodning om, at afgørelsen indbringes for familieret-
ten.
Stk. 2. Frafalder en part retten efter § 39, stk. 1, til at an-
mode om, at en afgørelse omfattet af stk. 1 indbringes for
familieretten, har afgørelsen virkning fra det tidspunkt, hvor
Familieretshuset modtager meddelelsen herom.
5
Stk. 3. Når en afgørelse, der går ud på separation, skils-
misse eller omstødelse af ægteskab, har virkning efter stk. 1
eller 2, regnes retsvirkningerne af afgørelsen fra den dag,
hvor afgørelsen blev truffet.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for afgø-
relser om vilkår for separation, skilsmisse og omstødelse af
ægteskab efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning,
når afgørelsen om vilkår træffes sammen med afgørelsen om
separation, skilsmisse eller omstødelse.
§ 37. Følgende afgørelser truffet af Familieretshuset har
virkning to uger efter, at afgørelsen er truffet, jf. dog stk.
2-4:
1) Afgørelse om faderskab og medmoderskab efter børne-
loven.
2) Afgørelse efter lov om ægteskabs indgåelse og opløs-
ning i en sag mellem ægtefæller om, hvorvidt en sepa-
ration består eller er bortfaldet.
3) Afgørelse efter §§ 52 eller 53 i lov om ægteskabs ind-
gåelse og opløsning om ændring af pligten til at betale
ægtefællebidrag eller af bidragets størrelse.
4) Afgørelse efter § 58 i lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning om ændring af en aftale, der er indgået med
henblik på separation eller skilsmisse, om fordelingen
af formuen, pligten til at betale ægtefællebidrag eller
andre vilkår.
Stk. 2. Familieretshuset kan i en afgørelse omfattet af stk.
1 bestemme, at afgørelsen har virkning fra et tidligere eller
senere tidspunkt, end hvad der følger af stk. 1.
Stk. 3. En afgørelse har ikke virkning efter stk. 1, hvis
Familieretshuset inden to uger efter, at afgørelsen er truffet,
har modtaget en anmodning om at indbringe afgørelsen for
familieretten eller om at genoptage afgørelsen, medmindre
Familieretshuset har fastsat andet i afgørelsen.
Stk. 4. Frafalder en part retten efter § 39, stk. 1, til at an-
mode om, at en afgørelse omfattet af stk. 1 indbringes for
familieretten, har afgørelsen virkning fra det tidspunkt, hvor
Familieretshuset modtager meddelelsen herom, medmindre
andet følger af stk. 2.
§ 38. Når en bevilling, registrering, aftale eller afgørelse
har virkning efter §§ 34-37, kan den fuldbyrdes.
Kapitel 12
Prøvelse af Familieretshusets afgørelser
§ 39. Afgørelse truffet af Familieretshuset indbringes ef-
ter anmodning fra en part for familieretten, jf. dog §§ 40 og
41. Afgørelse truffet af Familieretshuset kan ikke påklages
til højere administrativ myndighed.
Stk. 2. Anmodning om, at Familieretshuset indbringer en
afgørelse for familieretten, indgives til Familieretshuset, der
indbringer afgørelsen for familieretten efter bestemmelserne
i kapitel 13.
§ 40. Familieretshusets registrering eller notering af en af-
tale eller udstedelse af en bevilling kan ikke indbringes for
familieretten efter reglerne i denne lov. Familieretshuset
skal dog efter anmodning genoptage behandlingen af sagen.
Stk. 2. Familieretshusets afgørelse om aktindsigt efter for-
valtningsloven eller offentlighedsloven kan ikke indbringes
for familieretten efter reglerne i denne lov. Familieretshuset
skal dog efter anmodning genoptage behandlingen af ansøg-
ningen om aktindsigt.
Stk. 3. Familieretshusets afgørelser efter § 18, stk. 2 og 3,
og § 33 kan ikke indbringes for familieretten efter reglerne i
denne lov.
§ 41. Anmodning om, at en afgørelse truffet af
Familieretshuset indbringes for familieretten, skal indgives
til Familieretshuset inden fire uger efter, at parten har fået
meddelelse om afgørelsen, jf. dog stk. 5. Efter § 448 e, stk.
1, i retsplejeloven kan familieretten i særlige tilfælde be-
handle en anmodning om at få indbragt en afgørelse, selvom
anmodningen er indgivet efter udløbet af fristen i 1. pkt.
Stk. 2. Familieretshuset kan bestemme, at indgivelse af en
anmodning om at indbringe en afgørelse for familieretten
har opsættende virkning.
Stk. 3. Familieretshuset kan træffe afgørelse om, at en af-
gørelse, som en part efter § 39 har anmodet om at få ind-
bragt for familieretten, skal genoptages, hvis:
1) Anmodningen indeholder en ansøgning, som
Familieretshuset ikke har taget stilling til.
2) Anmodningen indeholder væsentlige nye oplysninger.
3) Sagen indeholder væsentlige oplysninger, som
Familieretshuset ikke har taget stilling til.
4) Der er begået sagsbehandlingsfejl, der kan have betyd-
ning for afgørelsen.
Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse for afgørelser, der går
ud på separation, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab,
eller hvorved et ægteskab er kendt ikkebestående.
Stk. 5. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for afgørelser om
eksigibilitet efter § 3, stk. 2, i lov om Haagerkonventionen
af 2007 eller efter artikel 30 i forordning nr. 4/2009/EF af
18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse
og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende
underholdspligt.
Stk. 6. Børne- og socialministeren kan fastsætte bestem-
melser om Familieretshusets behandling af en anmodning
om at indbringe en afgørelse for familieretten.
Kapitel 13
Indbringelse for familieretten
§ 42. Familieretshuset indbringer sager og afgørelser efter
§§ 27, 32 og 39 for den familieret, der følger af § 448 b i
retsplejeloven.
Stk. 2. Ved indbringelse for familieretten sender
Familieretshuset sagens akter til familieretten. Familierets-
huset angiver endvidere, hvilke parter der efter § 448 a i
retsplejeloven anses som henholdsvis sagsøger og sagsøgte.
Kapitel 14
Familieretshusets organisation
§ 43. Familieretshuset består af et antal afdelinger og le-
des af en direktør. Direktøren har ansvaret for Familierets-
6
husets virksomhed og fastlægger fordelingen af sager mel-
lem afdelingerne.
§ 44. De enkelte afdelinger af Familieretshuset drøfter
emner af betydning for det overordnede samarbejde med de
familieretter, der er beliggende i retskredsene i det geografi-
ske område, som afdelingerne dækker. Der skal som led heri
afholdes kvartalsvise samarbejdsmøder. De enkelte afdelin-
ger af Familieretshuset skal endvidere efter dialog med de
pågældende familieretter udarbejde en årlig rapport om be-
handlingen af familieretlige sager og om emner af overord-
net relevans for samarbejdet mellem Familieretshuset og fa-
milieretterne.
§ 45. Børne- og socialministeren nedsætter et rådgivende
udvalg for Familieretshuset, der har til opgave at bidrage til
Familieretshusets sikring af kvaliteten i sagsbehandlingen
og den løbende udvikling af Familieretshusets støtte og råd-
givning til børn og tilbud om rådgivning og konflikthåndte-
ring.
Stk. 2. Direktøren for Familieretshuset er formand for ud-
valget. Børne- og socialministeren udpeger de øvrige med-
lemmer af udvalget fra civilsamfundsorganisationer, kom-
muner, interesseorganisationer, Børne- og Socialministeriet
og andre relevante myndigheder samt efter indstilling fra
Domstolsstyrelsen. De øvrige medlemmer udpeges for en
periode på fire år.
Stk. 3. Familieretshuset er sekretariat for udvalget.
Stk. 4. Børne- og socialministeren fastsætter en forret-
ningsorden for udvalget.
Kapitel 15
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Ikrafttræden
§ 46. Loven træder i kraft den 1. april 2019.
Stk. 2. Lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional statsfor-
valtning ophæves den 1. april 2019.
Stk. 3. Familieretshuset overtager ved lovens ikrafttræden
Statsforvaltningens aktiver og passiver.
Overgangsbestemmelser
§ 47. Sager omfattet af § 2, som Statsforvaltningen ved
lovens ikrafttræden ikke har færdigbehandlet, færdigbehand-
les af Familieretshuset eller familieretten efter reglerne i
denne lov, jf. dog stk. 2. Familieretshuset skal hurtigst mu-
ligt efter lovens ikrafttræden visitere sagerne efter bestem-
melserne i kapitel 2, dog uden en indledende screening efter
§ 4, stk. 1.
Stk. 2. § 14, stk. 1, nr. 1-5, finder ikke anvendelse for sag-
er, som færdigbehandles efter stk. 1.
Stk. 3. Klage over en afgørelse truffet af Statsforvaltnin-
gen inden lovens ikrafttræden i en sag omfattet af § 2, nr.
1-11, indgives til Familieretshuset. Familieretshuset behand-
ler klagen som en anmodning om at indbringe afgørelsen for
familieretten. Det samme gælder for klager, som er indgivet
til Statsforvaltningen inden lovens ikrafttræden, men som
Statsforvaltningen ved lovens ikrafttræden ikke har videre-
sendt til Ankestyrelsen. §§ 39 og 40, § 41, stk. 2-6, og kapi-
tel 13 finder tilsvarende anvendelse for sådanne klager.
Stk. 4. Klage over en afgørelse truffet af Statsforvaltnin-
gen inden lovens ikrafttræden i en sag omfattet af § 2, nr.
12-17, indgives til Familieretshuset.
Stk. 5. Klage over Statsforvaltningens afgørelse i en sag
omfattet af § 2, nr. 1-11, som ved lovens ikrafttræden er
under behandling af Ankestyrelsen, færdigbehandles af fa-
milieretten.
Stk. 6. Klage over Statsforvaltningens sagsbehandling i en
sag omfattet af § 2, nr. 1-11, der ikke er indgivet til Anke-
styrelsen sammen med en klage over en afgørelse, og som
ved lovens ikrafttræden behandles af Ankestyrelsen, færdig-
behandles af Familieretshuset. For sådanne sager finder
§§ 39 og 40 tilsvarende anvendelse.
Territorial anvendelse
§ 48. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft
for Grønland med de ændringer, som de grønlandske for-
hold tilsiger.
7
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Lovgivning af betydning for Familieretshusets opgavevaretagelse
3.2. Det nye familieretlige system
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Statsforvaltningen
3.2.1.2. Statsforvaltningens opgaver
3.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.2.3.1. Oprettelse af Familieretshuset
3.2.3.2. Familieretshusets opgaver
3.3. Familieretshusets behandling af familieretlige sager
3.3.1. Visitation
3.3.1.1. Gældende ret
3.3.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.3.1.3. Den foreslåede ordning
3.3.2. Generelle sagsbehandlingsregler
3.3.2.1. Gældende ret
3.3.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelse
3.3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3.3. Børneenheden - støtte til børn
3.3.3.1. Gældende ret
3.3.3.2. Børne- og Socialministeriets overvejelse
3.3.3.3. Den foreslåede ordning
3.3.4. Tilbud om rådgivning og konflikthåndtering
3.3.4.1. Gældende ret
3.3.4.2. Børne- og Socialministeriets overvejelse
3.3.4.3. Den foreslåede ordning
3.3.5. Behandling af § 5-sager
3.3.5.1. Gældende ret
3.3.5.2. Børne- og Socialministeriets overvejelse
3.3.5.3. Den foreslåede ordning
3.3.6. Behandling af § 6-sager
3.3.6.1. Gældende ret
3.3.6.2. Børne- og Socialministeriets overvejelse
3.3.6.3. Den foreslåede ordning
3.3.7. Behandling af § 7-sager
3.3.7.1. Gældende ret
3.3.7.2. Børne- og Socialministeriets overvejelse
3.3.7.3. Den foreslåede ordning
3.3.8. Samarbejde mellem Familieretshuset og kommunerne
3.3.8.1. Gældende ret
3.3.8.2. Børne- og Socialministeriets overvejelse
3.3.8.3. Den foreslåede ordning
3.3.9. Tidspunktet for virkningen af familieretlige afgørelser
3.3.9.1. Gældende ret
3.3.9.2. Børne- og Socialministeriets overvejelse
3.3.9.3. Den foreslåede ordning
3.3.10. Indbringelse af sager og afgørelser for familieretten
3.3.10.1. Indbringelse af afgørelser for familieretten (domstolsprøvelse)
3.3.10.1.1. Gældende ret
8
3.3.10.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.3.10.1.3. Den foreslåede ordning
3.3.10.2. Indbringelse af sager for familieretten
3.3.10.2.1. Gældende ret
3.3.10.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.3.10.2.3. Den foreslåede ordning
3.3.11. Familieretshusets organisering m.v.
3.3.11.1. Gældende ret
3.3.11.2. Børne- og Socialministeriets overvejelse
3.3.11.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfatttende skema
1. Indledning
Dette lovforslag udmønter sammen med det samtidigt frem-
satte forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre
love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og
skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter foræl-
dreansvarsloven) (følgelovforslaget) aftalen om et nyt fami-
lieretligt system, som regeringen (Venstre, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance) og Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti indgik den 27. marts 2018.
Lovforslagene skal samlet skabe et nyt, enstrenget og sam-
menhængende familieretligt system med oprettelse af Fami-
lieretshuset og familieretten. I det nye familieretlige system
skabes samlede og helhedsorienterede forløb for familierne
med barnet i centrum. Hensynet til barnets bedste og barnets
trivsel er altafgørende både i behandlingen af familieretlige
sager og i afgørelserne, der træffes i det nye familieretlige
system.
Med dette lovforslag skabes den del af systemet, der med
etableringen af en Børneenhed har et helt særligt fokus på
barnet, og hvor familierne først og fremmest mødes med en
tværfaglig og konflikthåndterende tilgang.
Der oprettes med lovforslaget et nyt Familieretshus, som er
børnenes indgang til at få støtte og familiernes indgang til et
enstrenget forløb. Familieretshuset indgår i en ramme med
en tydelig domstolsinddragelse, hvor indgribende afgørelser
træffes af familieretten, og hvor Familieretshusets afgørelser
kan indbringes for familieretten til prøvelse.
Det samtidigt fremsatte følgelovforslag indeholder de æn-
dringer i den familieretlige lovgivning m.v. og i rets-
plejeloven, der skal understøtte det nye familieretlige sy-
stem. Følgelovforslaget indeholder endvidere en række initi-
ativer til understøttelse af barnets bedste i den familieretlige
lovgivning og i retsplejeloven.
2. Baggrund
Cirka hvert tredje barn i Danmark oplever, at forældrene går
fra hinanden. Mange af disse børn kan komme mere næn-
somt igennem forældrenes skilsmisse og samlivsophævelse,
end det sker i dag. Det kræver en ny tilgang i myndigheder-
nes behandling af sagerne, hvor systemet i langt højere grad
er tilpasset den måde, som familier i dag indretter sig på,
hvor forældrene er lige meget forældre. Skal det lykkes, er
det nødvendigt at sætte barnet i centrum og møde dets behov
undervejs på en anden måde.
Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Libe-
ral Alliance) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, En-
hedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti indgik derfor den 27. marts 2018 en aftale om et
samlet familieretligt system. Til aftalen hører en række te-
mapapirer, der beskriver det nye samlede familieretlige sy-
stem.
Det er ønsket med aftalen at gøre en egentlig forskel for bør-
nene, både de, der rammes rigtigt hårdt af forældrenes brud
og problemer, og de, hvor hverdagen påvirkes og fra tid til
anden bliver svær.
Med aftalen skabes nye rammer for samlede løsninger af fa-
milieretlige sager i ét familieretligt system, hvor familierne
kun skal henvende sig ét sted uanset den familieretlige sags
indhold, og hvor familierne mødes med en helhedsorienteret
tilgang til deres uenigheder og udfordringer.
Der oprettes med aftalen et Familieretshus, som er børnenes
indgang til at få støtte og familiernes indgang til et enstren-
get og fokuseret forløb.
Med aftalen lægges der vægt på, at der er en klar
domstolsinddragelse i alle typer af sager i det nye familieret-
lige system. Familieretten skal således træffe afgørelse i
blandt andet sager om forældremyndighed og bopæl og i
sager om samvær, hvor afgørelsen vil have indgribende be-
9
tydning for barnet. I sager, hvor Familieretshuset træffer af-
gørelse, vil der være mulighed for at indbringe afgørelsen
for familieretten til prøvelse.
Det understreges i aftalen, at hensynet til barnet skal være
altafgørende i det nye familieretlige system, og at hensynet
til barnet skal sættes over andre hensyn. Der skal være fokus
på barnets trivsel i hele forløbet, og der skal sikres en tryg
og støttende inddragelse af barnet i processen. Der skal end-
videre tages hensyn til barnets behov for beskyttelse
samtidig med, at barnets behov for at blive hørt om dets eg-
ne forhold anerkendes.
Aftalen indeholder således oprettelse af en Børneenhed i Fa-
milieretshuset, som skal sikre barnet sin egen indgang til et
helle i systemet, hvor der allerede fra sagens start primært er
fokus på barnet og barnets trivsel i processen, og hvor bar-
nets kontakt med det familieretlige system begrænses til en
eller meget få personer.
Etableringen af Børneenheden understøtter også det grund-
læggende princip om, at barnets perspektiv altid skal inddra-
ges i en sag om barnet. Der sker således en styrkelse af bar-
nets stemme og barnets deltagelse i processen, bl.a. gennem
tilbud om en kontaktperson, ret til en bisidder og sikring af
at barnet orienteres om, hvilke rettigheder barnet har, og
hvordan Børneenheden kan hjælpe og støtte barnet.
Belysningen af forældres evne til at drage omsorg for barnet
er væsentligt for, at hensynet til barnet kan varetages i fami-
lieretlige afgørelser. Det indgår derfor i aftalen, at der i det
nye familieretlige system skal iværksættes relevante og me-
re specifikke undersøgelser af forældrenes evne til at drage
omsorg for barnet og til at indgå i samarbejdet med den an-
den forælder om barnets trivsel.
Med aftalen ønskes det, at hensynet til barnets bedste og be-
skyttelsen af barnet skal være afgørende ved fuldbyrdelse af
forældreansvar. Fuldbyrdelse skal således ske på en måde,
der retter sig mod forælderen og ikke mod barnet, og barnet
bør skånes for oplevelsen af at skulle udleveres til en foræl-
der med magt. Med aftalen flyttes fuldbyrdelse af afgørelser
efter forældreansvarsloven derfor fra fogedretten til fami-
lieretten. Samtidigt ændres betingelserne for fuldbyrdelsen,
sådan at det er tydeligt, at fuldbyrdelsen kun kan ske af hen-
syn til barnet, og at fuldbyrdelsen skal varetage barnets bed-
ste. Derfor skal det fremover også være muligt at hjemvise
sagen til en fornyet grundig tværfaglig behandling i Fami-
lieretshuset.
Det er målsætningen i aftalen, at der ikke længere vil være
sager om afhentning af et barn. Det fremgår af aftalen, at
skulle det ske, at det er nødvendigt at hente barnet, skal vur-
deringen af, at det er bedst for barnet, foretages af en børne-
sagkyndig. At fuldbyrdelse skal ske så skånsomt som over-
hovedet muligt for barnet skal også komme til udtryk ved en
styrkelse og udvidelse af fuldbyrdelsesmetoderne, herunder
ved at sikre at tvangsbøder har en størrelse, der reelt kan på-
virke forælderens adfærd, og på en måde der retter sig mod
forælderen og ikke barnet.
Det nye familieretlige system skal sætte barnet i centrum.
Dette kræver, at der i mødet med barnet og familien tages
højde for, at familier er forskellige. I mange familier er for-
ældreskabet præget af samarbejde og ligeværd, mens andre
har behov for støtte, og nogle har udtalte konflikter. Det
fremgår derfor af aftalen, at der i det nye system skal tages
hensyn til de mange tusinde familier, som selv finder løsnin-
ger. For dem må løsningen ikke være mere besværlig i det
nye system, end den er i dag, og de skal fortsat være sikret
hurtige og enkle forløb. Men samtidig skal det nye familier-
etlige system møde de familier og børn, der har et stort be-
hov for hjælp til at løse deres uoverensstemmelser. For at
kunne rumme den forskellighed skal ressourcerne i det nye
system være målrettet de forskellige behov ved oprettelsen
af tre sagsbehandlingsspor:
– Et grønt spor for enkle sager (§ 5-sager), hvor parterne
er enige, og deres aftale f.eks. skal registreres.
– Et gult spor for mindre enkle sager (§ 6-sager), hvor par-
terne ikke er enige, men hvor der er mulighed for, at par-
terne via konflikthåndtering og rådgivning kan finde en
fælles løsning til bedste for barnet.
– Og endeligt et rødt spor for komplekse forældreansvars-
sager (§ 7-sager).
Det fremgår af aftalen, at en families henvendelse til Fami-
lieretshuset screenes, så det sikres, at der tidligst muligt
foreligger oplysninger om centrale faktorer, der har betyd-
ning for, til hvilket af de tre spor i det familieretlige system
sagen visiteres til behandling. Visitationen foretages af med-
arbejdere med de relevante kompetencer, herunder kompe-
tencer til at vurdere forældrenes konfliktniveau og barnets
behov for støtte samt viden om voldsproblematikker.
Det er et led i aftalen, at Familieretshuset skal møde familier
med uenigheder med en konflikthåndterende tilgang og med
den overordnede målsætning at styrke forældrenes samar-
bejde med henblik på at understøtte barnets trivsel. Dette af-
spejles i etableringen af et egentligt konflikthåndterings- og
rådgivningsrum.
Familieretshusets behandling af sager i de tre spor skal af-
spejle sagernes tyngde og familiernes behov. I aftalen un-
derstreges det, at fleksibilitet i forhold til anvendelse af sy-
stemets spor og værktøjer er vigtigt, og at det altid er muligt
at flytte behandlingen af en sag til et andet spor, hvis sagen
ændrer karakter eller er en anden end forudsat.
Princippet om en tilpasset proces kommer også til udtryk i
relation til familieretten, og det indgår således i aftalen, at
domstolsbehandlingen skal stå mål med sagens karakter.
Med aftalen etableres der under familieretten en forenklet
familiesagsproces til behandlingen af en del af de foræl-
dreansvarssager, det ikke lykkes at forlige i Familieretshu-
set. Denne tilpassede tilgang til familierne i familieretten
skal også styrke enstrengetheden i systemet, samtidig med at
der er fokus på, at overgangen fra Familieretshuset til fami-
10
lieretten sker på en måde, som understøtter oplevelsen af et
samlet forløb for familien.
Det fremgår af aftalen, at hensynet til barnet og nødvendig-
heden af at skabe helhedsorienterede forløb og løsninger for
familierne skal afspejles i de kompetencer, som er til stede i
det nye familieretlige system. Familieretshuset skal således
have personale, der er kvalificeret til at varetage den brede
vifte af forskellige familieretlige sager og spotte særlige pro-
blemstillinger i familierne. Det er en vigtig del af aftalen, at
der både i Familieretshuset og i familieretten er en forståelse
for familierne og deres situation samt viden om konflikters
betydning for særligt barnets trivsel.
Helt centralt i aftalen står styrkelsen af samarbejdet mellem
det familieretlige og det sociale system. Der skal sikres en
fælles forståelse mellem myndighederne af, hvilke afgørel-
ser og tiltag der kan iværksættes i henholdsvis det
familieretlige system og kommunen for tilsammen at for-
bedre indsatsen i forhold til familien og sikre barnets trivsel.
Denne helhedsorienterede tilgang kommer også til udtryk
ved, at kommunen i helt særlige situationer selv kan igang-
sætte en sag i Familieretshuset.
Et andet centralt hensyn i et samlet familieretligt system er
at skabe et samlet vidensfundament i den enkelte sag som
grundlag for myndighedernes samarbejde. Med aftalen øns-
kes det at skåne familierne mest muligt mod at skulle give
de samme oplysninger gentagne gange til forskellige myn-
digheder. Samtidig skal det sikres, at alle relevante oplys-
ninger samles hurtigt og uden hindringer for tidligt i forløbet
at kunne møde familiens behov.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Lovgivning af betydning for Familieretshusets opgave-
varetagelse
Med forslaget til lov om Familieretshuset
(Familieretshusloven) etableres Familieretshuset. I
Familieretshusloven fastlægges, hvilke opgaver Familierets-
huset skal varetage, og loven indeholder en række tværgåen-
de regler for Familieretshusets sagsbehandling.
Familieretshuset skal behandle sager efter de i § 2 i lovfor-
slaget nævnte love og bestemmelser. Der henvises til denne
bestemmelse og bemærkningerne hertil. Der er tale om føl-
gende love og bestemmelser m.v.:
– Forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1417 af
1. december 2017.
– Lov om ægteskabets indgåelse og opløsning, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018 (ægteskabsloven).
– Lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1815
af 23. december 2015 (børnebidragsloven).
– § 56 a i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117
af 2. oktober 2017 med senere ændringer.
– Adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 3. au-
gust 2018.
– Lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1819 af 23. december 2015 (bidragsopkræv-
ningsloven).
– Børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1817 af 23. de-
cember 2015.
– Navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1816 af 23. de-
cember 2015 med senere ændringer.
– Lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske
forhold (ægtefælleloven).
– Lov nr. 275 af 27. marts 2017 om Haagerkonventionen
af 2007.
– Forordning nr. 4/2009/EF af 18. december 2008 om
kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholds-
pligtforordningen), jf. § 1 i lov nr. 1563 af 20. december
2006 om Bruxelles I-forordningen m.v. (Bruxelles I-lo-
ven), og bestemmelser udstedt i medfør af § 8 h, stk. 2, i
Bruxelles I-loven, jf. bekendtgørelse nr. 1838 af 22. de-
cember 2015 om anvendelse af underholdspligtforord-
ningen (bekendtgørelsen om anvendelsen af underholds-
pligtforordningen).
– Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompeten-
ce, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde
vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til be-
skyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventio-
nen) som gennemført i dansk ret ved § 1 i lov om Haa-
gerbørnebeskyttelseskonventionen, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1055 af 8. september 2015.
– Kapitel 24 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1114 af 30. august 2018 (serviceloven).
– § 19 i lov om retssikkerhed og administration på det so-
ciale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. au-
gust 2018 (retssikkerhedsloven).
– Værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 20.
august 2007 med senere ændringer.
– Arveloven, lov nr. 515 af 6. juni 2007 med senere æn-
dringer.
– Lov nr. 618 af 8. juni 2016 om fremtidsfuldmagter med
senere ændringer.
3.2. Det nye familieretlige system
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Statsforvaltningen
Statsforvaltningen er i dag den bærende administrative myn-
dighed på det familieretlige område. En anden hovedaktør
på området er domstolene.
Statsforvaltningen blev oprettet den 1. juli 2013 og erstatte-
de de daværende fem regionale statsforvaltninger. Statsfor-
valtningen har hovedkontor i Aabenraa. Derudover er der
afdelinger i Aarhus, Ringkøbing, Aalborg, Odense, Nykø-
bing Falster, Ringsted, København og i Rønne, hvor Stats-
forvaltningens INFO-center også er placeret.
Formålet med den geografiske struktur er at yde god og til-
gængelig borgerservice samtidig med, at der er fokus på den
11
faglige kvalitet og en ensartet sagsbehandling, uanset hvor i
landet parterne bor. Størstedelen af Statsforvaltningens an-
satte er jurister, HK᾽ere og socialrådgivere. Der er desuden
ansat psykologer og medarbejdere i forskellige servicefunk-
tioner.
Statsforvaltningen ledes af en direktion bestående af en di-
rektør og to vicedirektører, der fungerer som chefer for hver
deres afdeling opdelt efter faglige områder. Derudover er
der udpeget en centerledelse for det familieretlige område
samt en række kontorchefer til ledelse af de enkelte fagkon-
torer.
Statsforvaltningens afgørelser på det familieretlige område
kan i vid udstrækning påklages til Ankestyrelsen, dog sådan
at enkelte afgørelser indbringes for byretten til prøvelse.
De familieretlige sager behandles i domstolssystemet af de
24 byretter, hvor også sager om tvangsfuldbyrdelse af foræl-
dreansvar behandles i fogedretterne. Der er mulighed for at
anke henholdsvis kære byretternes afgørelse til landsretter-
ne.
3.2.1.2. Statsforvaltningens og rettens opgaver
Statsforvaltningen har kompetence til at træffe afgørelser ef-
ter forældreansvarsloven, ægteskabsloven, børne-
bidragsloven, adoptionsloven, bidragsopkrævningsloven,
børneloven, navneloven, ægtefælleloven, Haagerbørnebe-
skyttelseskonventionen, lov om Haagerkonventionen af
2007, Haagerkonventionen af 2007, underholdspligtforord-
ningen og bestemmelser udstedt i medfør af Bruxelles I-
loven.
I en række af disse sager fremgår det af sagen, når den ind-
gives til Statsforvaltningen, at parterne er enige, eller parter-
ne bliver under Statsforvaltningens behandling af sagen eni-
ge. I så fald udsteder Statsforvaltningen en retsakt i overens-
stemmelse med parternes aftale, hvis betingelserne for ud-
stedelsen er opfyldte. Det kan f.eks. være en skilsmissebe-
villing, en meddelelse om registrering af fælles forældre-
myndighed eller anerkendelse af faderskab.
I hovedparten af de familieretlige sager, hvor parterne ikke
er enige, er det Statsforvaltningen, der oplyser sagen, søger
at forlige parterne, gennemfører de nødvendige sagsbehand-
lingsskridt, herunder afholdelse af børnesamtaler m.v., og
hvis parterne ikke er nået til enighed, træffer en afgørelse.
Statsforvaltningen har under behandlingen af særligt sager
efter forældreansvarsloven om forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær fokus på at tilbyde parterne børnesagkyn-
dig rådgivning og konflikthåndtering med henblik på, at par-
terne selv finder frem til en løsning på deres uenighed om
barnet.
I sager om forældremyndighed og bopæl efter forældrean-
svarsloven, hvor parterne ikke er enige, og i sager om fader-
skab og medmoderskab efter børneloven, hvor faderskabet
eller medmoderskabet ikke registreres eller anerkendes, er
det retten, der træffer afgørelse. Det er endvidere retten, der
træffer afgørelse efter ægteskabsloven om separation og
skilsmisse, herunder om vilkårene herfor, hvis parterne ikke
er enige.
I visse sager efter ægteskabsloven er afgørelseskompetencen
tillagt Ankestyrelsen.
Klager over Statsforvaltningens afgørelser på det familieret-
lige område behandles af Ankestyrelsen, dog sådan at visse
afgørelser på adoptionsområdet behandles af Adoptionsnæv-
net. Endvidere kan Statsforvaltningens afgørelser om foræl-
dremyndighed ved død og afgørelser om adoption uden
samtykke indbringes for byretten til prøvelse. Byrettens af-
gørelser på det familieretlige område kan ankes til landsret-
ten.
Statsforvaltningen er klageinstans for en række myndighe-
ders afgørelse efter forældreansvarsloven om afslag på, at en
forælder, der ikke har del i forældremyndighed, kan modta-
ge orientering om barnets forhold. Statsforvaltningens afgø-
relse i disse sager kan alene påklages til Ankestyrelsen, hvis
sagen skønnes at have principiel eller generel betydning.
Afgørelser og aftaler om forældremyndighed, barnets bopæl
og samvær kan fuldbyrdes af fogedretten.
Vejledningsforpligtelsen på det familieretlige område vare-
tages på ulovbestemt grundlag af Ankestyrelsen. Det drejer
sig navnligt om vejledning af myndigheder og borgere om
familieretlige spørgsmål og afgivelse af udtalelser om fami-
lieretlige emner.
3.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Det familieretlige område spænder bredt og regulerer mange
forhold i livet. Der er således i størrelsesordenen 100.000 år-
lige sagsforløb på området, hvor der foretages et stort antal
registreringer, indgås et stort antal aftaler og træffes et stort
antal afgørelser.
De mange forløb håndteres af forskellige myndigheder, som
skal leve op til de krav, der følger af sagernes forskelligarte-
de problemstillinger. Der er således behov for en fleksibel
og behovsorienteret tilgang til sagerne med fokus på en kon-
flikthåndterende og mæglende håndtering af de familier, der
kan drage nytte af dette, og på en kvalificeret juridisk tvist-
løsning i komplekse sager med potentielt indgribende løs-
ninger af uenigheden. Hertil kommer, at sagsforløbet for den
enkelte part skal være enkelt og gennemskueligt, sådan at
parten oplever det som sammenhængende og meningsfuldt.
Derudover er det nødvendigt, at barnet sættes i centrum. Det
gælder både undervejs i sagens behandling, hvor barnet så
vidt muligt skal beskyttes og føle sig trygt, bl.a. ved at bar-
net skal i kontakt med så få forskellige personer som muligt.
Men det gælder også med hensyn til de familieretlige afgø-
relser, der træffes, hvor hensynet til barnets bedste og bar-
nets trivsel bør være altafgørende.
Det er Børne- og Socialministeriets opfattelse, at den eksi-
sterende myndighedsstruktur på området ikke i tilstrækkelig
12
grad kan balancere disse hensyn. Parternes uenighed, som,
uanset at uenigheden vedrører flere lovområder, for familien
udgør et hele, vil i mødet med systemet blive splittet i enkel-
te dele på grund af systemets struktur. Denne opsplitning
gør det efter ministeriets opfattelse vanskeligt at have en
helhedsorienteret tilgang til familiens udfordringer, ligesom
den kan føre til længere sagsbehandling og for familiernes
vedkommende også til en oplevelse af at skulle henvende
sig mange steder og give den samme forklaring flere gange
for at få løst det, der for dem er ét problem og derfor én sag.
Systemets nuværende struktur understøtter således ikke fo-
kuserede forløb og dermed heller ikke så korte forløb som
muligt. Løsningen af parternes uenighed kan komme til at
virke unødigt langstrakt, bl.a. fordi der i nogen grad foreta-
ges dobbelt sagsbehandling, hvor to myndigheder foretager
de samme sagsskridt, uden at dette set fra parternes perspek-
tiv isoleret set bidrager til sagens løsning.
Samtidigt er der ikke et tilstrækkeligt fokus på beskyttelsen
af barnet undervejs i behandlingen af sagen, hvilket kan ha-
ve betydning for barnets trivsel, men også for i hvor høj
grad den afgørelse, der træffes, er til barnets bedste.
Børne- og Socialministeriet ønsker derfor en grundlæggende
ændring af det familieretlige system. Der bør efter ministeri-
ets opfattelse skabes nye rammer for samlede løsninger i et
system, hvor familierne reelt kun skal henvende sig et sted,
og hvor de mødes med en helhedsorienteret tilgang til deres
uenigheder og udfordringer. Systemet skal tilpasse sig fami-
liens behov, herunder også børnenes, ikke omvendt, og ve-
jen igennem systemet skal være gennemskuelig og forudsi-
gelig for familien. Samtidigt bør der være en tydelig dom-
stolsinddragelse i alle typer af familieretlige sager.
Ministeriet finder derfor, at der bør oprettes et nyt
Familieretshus, som er børnenes indgang til at få støtte og
familiernes indgang til et enstrenget og fokuseret forløb. Fa-
milieretshuset, der er en administrativ myndighed, bør hånd-
tere de helt enkle sagsforløb, hvor parterne er enige på for-
hånd, og de mindre enkle uenigheder, som med relevant
støtte og rådgivning forventes at kunne løses af parterne
selv, men hvor det kan blive nødvendigt at træffe en afgørel-
se. Familieretten, dvs. de 24 byretter, bør have ansvaret for
at træffe afgørelse i de indgribende og mest konfliktfyldte
sager, hvor børnene er særligt udsatte.
Familieretten bør også varetage opgaven med at behandle
sager om fuldbyrdelse af forældreansvar for herved at styrke
enstrengetheden og sammenhængen for familierne i syste-
met. Og endelig bør parterne efter ministeriets opfattelse
kunne indbringe Familieretshusets afgørelser til prøvelse i
familieretten for herved at styrke hensynet til retssikkerhe-
den i et nyt system.
Den oplevelse, som familierne i dag kan have af at få deres
uenigheder splittet op i flere sager i forskellige myndighe-
der, bør således imødegås, hvorfor der i opbygningen af sy-
stemet efter ministeriets opfattelse også bør være fokus på at
behandle familiernes uenigheder samlet med henblik på at
træffe samlede afgørelser, hvor dette er mest hensigtsmæs-
sigt for familien.
For børnene bør der oprettes en selvstændig Børneenhed,
hvis fokus er at lede barnet trygt gennem processen, være
barnets indgang til støtte og sørge for, at barnet høres i den
familieretlige sag.
Hvis disse intentioner skal indfries, er det efter ministeriets
opfattelse afgørende, at der både i Familieretshuset og fami-
lieretten er forståelse for familierne og deres situation samt
viden om konflikters betydning for særligt barnets trivsel.
Hensynene bag systemets opbygning bør således afspejle sig
i de kompetencer, der er til rådighed i systemet.
I forlængelse heraf bemærker ministeriet, at det ligeledes er
afgørende, at det nye system har den nødvendige tilgænge-
lighed for parterne, samtidig med at der sikres mulighed for
at opbygge den nødvendige faglighed i systemet. Dertil
kommer, at der efter ministeriets opfattelse bør arbejdes
med kvalitetssikring både af samarbejdet mellem Familier-
etshuset og familieretten, men også gennem inddragelse af
eksterne aktører med særlig viden om relevante områder,
såsom børns oplevelser af at leve i en brudt familie eller vi-
den om vold i nære relationer. Der bør således efter ministe-
riets opfattelse oprettes faste fora, der kan understøtte op-
bygningen af relevant viden i Familieretshuset.
Børne- og Socialministeriet finder som en naturlig følge af
samlingen af familieretlige opgaver i Familieretshuset, at
også den ulovbestemte vejledningsforpligtelse på det fami-
lieretlige område bør varetages af Familieretshuset.
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.2.3.1. Oprettelse af Familieretshuset
Det foreslås med forslaget til Familieretshusloven, at der op-
rettes et nyt system på det familieretlige område, hvilket
bl.a. indebærer oprettelse af en ny administrativ myndighed,
Familieretshuset, hvis kompetencer og ressourcer i modsæt-
ning til Statsforvaltningens fokuseres på behandling af fami-
lieretlige sager samt sager på områder med nær tilknytning
hertil.
For så vidt angår organiseringen af Familieretshuset, fore-
slås det, at Familieretshuset ledes af en direktør med ansva-
ret for Familieretshusets virksomhed og kompetence til at
fastlægge fordelingen af sagerne mellem Familieretshusets
afdelinger.
Det foreslås, at de enkelte afdelingskontorer samarbejder
med de Familieretter, der ligger i retskredsene i det geogra-
fiske område, som afdelingskontoret dækker, og at der inden
for disse samarbejdsområder bl.a. afholdes kvartalsvise sam-
arbejdsmøder og udarbejdes en årlig rapport om behandlin-
gen af sager og samarbejdet omkring dette.
13
Endvidere foreslås det, at børne- og socialministeren ned-
sætter et rådgivende udvalg, der skal bidrage til sikring af
kvaliteten i Familieretshusets arbejde, herunder i sagsbe-
handlingen og udviklingen af tilbud til familierne.
Den ønskede sammenhæng mellem det nye familieretlige
systems to enheder understreges ved forslaget om at betegne
domstolsenheden familieretten. Der henvises herved til de
almindelige bemærkninger, punkt 3.4.2.1., i
følgelovforslaget.
3.2.3.2. Familieretshusets opgaver
Med oprettelsen af et nyt familieretligt system samles kom-
petencen hos Familieretshuset og familieretten.
Det foreslås, at Familieretshusets primære opgaver er at
støtte parterne i at finde egne løsninger og, hvis dette ikke
lykkes, at træffe en afgørelse eller indbringe sagen for fami-
lieretten til afgørelse. Familieretshuset skal behandle sager-
ne på en måde, der møder parternes behov og sikrer sam-
menhængende forløb.
Det foreslås også, at Familieretshuset skal træffe afgørelser
ud fra, hvad der er bedst for barnet. Afgørelserne skal med-
virke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold
eller anden behandling, det udsætter barnet for skade eller
fare, herunder beskytte barnet mod at være vidne til vold.
Familieretshuset skal yde støtte til børn med henblik på at
sikre barnets trivsel. I sammenhæng hermed foreslås det at
oprette en Børneenhed. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger, pkt. 3.3.3.2. og 3.3.3.3. Der henvises endvidere
til følgelovforslaget.
Familieretshusets opgaver er nært sammenhængende med
ønsket om ny helhedsorienteret tilgang til familiernes uenig-
heder samt en ny måde at visitere og behandle familieretlige
sager på. Det foreslås, at det vil afhænge af en visitation af
den konkrete sag på baggrund af sagens karakter og parter-
nes forhold, om afgørelse træffes af Familieretshuset eller
familieretten. I komplicerede eller konfliktfyldte sager samt
i bl.a. sager om forældremyndighed og barnets bopæl træf-
fes afgørelse af familieretten, hvis parterne ikke har kunnet
forliges. Derved varetages hensynet til parternes retssikker-
hed. Inden oversendelsen af sagen til familieretten har Fami-
lieretshuset ført sagen igennem et konkret tilrettelagt forløb,
der har fokus på at hjælpe parterne til at nå til enighed til
barnets bedste.
Det foreslås dog samtidig, at en række på forhånd definere-
de sagskategorier grundet deres karakter ikke visiteres til be-
handling som § 5-sager, § 6-sager eller § 7-sager, men deri-
mod behandles efter de generelle bestemmelser om Fami-
lieretshusets sagsbehandling efter kapitel 3 i forslaget til Fa-
milieretshuslov samt efter bestemmelserne i den lovgivning,
som sagen er rejst efter. Det gælder bl.a. for sager efter
adoptionsloven, sager om fremtidsfuldmagter samt visse
sager efter arveloven.
Det foreslås endvidere med forslaget til Familieretshuslo-
ven, at reglerne om sagsbehandling og indbringelse af afgø-
relser m.v. for familieretten samles i denne lov. Det foreslås
således, at afgørelser truffet af Familieretshuset kan indbrin-
ges for familieretten til prøvelse, medmindre andet følger af
gældende lovgivning. Endvidere foreslås det, at Familierets-
huset kan genoptage sagens behandling på baggrund af en
sådan anmodning, hvis der er tale om en ny ansøgning, an-
modningen indeholder væsentlige nye oplysninger eller væ-
sentlige oplysninger, som Familieretshuset ikke har taget
stilling til. Endvidere foreslås det, at sagsbehandlingsfejl,
der kan have betydning for afgørelsen, skal kunne begrunde
en genoptagelse.
3.3. Familieretshusets behandling af familieretlige sager
3.3.1. Visitation
3.3.1.1. Gældende ret
I de enkelte familieretlige love er det fastlagt, hvilken eller
hvilke myndigheder der varetager opgaver efter loven, her-
under træffer afgørelser.
Familieretlige sager behandles og afgøres som udgangs-
punkt af enten Statsforvaltningen, Ankestyrelsen eller dom-
stolene. De fleste af sagerne indledes i Statsforvaltningen.
I en række sager, der indledes i Statsforvaltningen, fremgår
det af sagen ved indgivelsen, at parterne er enige, eller det
kan hurtigt konstateres, at de er enige. I så fald udsteder
Statsforvaltningen en retsakt i overensstemmelse med par-
ternes aftale, dog forudsat at betingelserne for udstedelsen er
opfyldte. Det kan f.eks. være en skilsmissebevilling eller en
meddelelse om registrering af fælles forældremyndighed el-
ler om anerkendelse af faderskab.
Hvis parterne ikke er enige, støtter Statsforvaltningen dem i
at blive enige ved rådgivning og konfliktmægling m.v. Hvis
parterne ikke bliver enige, træffer Statsforvaltningen afgø-
relse i sagen, f.eks. om børne- og ægtefællebidrag, samvær
m.v. I sager om familieretlig status træffer Statsforvaltnin-
gen ikke afgørelsen, men indbringer sagen for retten, der af-
gør sagen. Det drejer sig om sager om forældremyndighed,
barnets bopæl, faderskab og medmoderskab, separation og
skilsmisse.
Fordelingen af familieretlige sager mellem Statsforvaltnin-
gen og domstolene er fastlagt i lovgivningen på baggrund af
sagstype og ikke på baggrund af, om sagen er enkel, eller
om den er vanskelig, fordi den indeholder komplicerede fak-
tiske eller juridiske problemstillinger, eller fordi familien er
påvirket af komplekse problemstillinger.
3.3.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Det er Børne- og Socialministeriets opfattelse, at der er be-
hov for, at forskelligheden i kompleksiteten af de familieret-
lige sager i højere grad end i dag afspejles i behandlingen af
14
sagerne, herunder også med hensyn til om en sag afgøres af
administrative myndigheder eller af domstolene.
En meget stor andel af de familieretlige sagsforløb, der hvert
år behandles, vedrører registrering af aftaler m.v. for enige
parter. Dertil kommer, at en meget stor andel af de forældre,
der ved henvendelsen til myndighederne er uenige om bar-
nets forhold, lykkes med at finde en løsning med relevant
støtte fra myndighederne. Den resterende del af sagerne,
hvor parterne har brug for en afgørelse, varierer i komplek-
sitet og konfliktniveau.
En analyse udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Ana-
lysecenter for Velfærd (VIVE) af sager om forældreansvar,
der behandles af Statsforvaltningen, og hvor forældrene er
uenige, viser, at forældrene i ca. 30 pct. af sagerne har et
lavt konfliktniveau og formår at håndtere deres konflikter,
og at forældrene i ca. 40 pct. af sagerne har et højt konflikt-
niveau, men ikke betvivler hinandens omsorgsevne. Doku-
menterede erfaringer viser, at det er muligt at forlige op
imod 70 pct. af sagerne om forældremyndighed og bopæl i
disse kategorier. Efter ministeriets opfattelse vil det nye sy-
stems fokus på en konflikthåndterende tilgang forventes at
øge denne andel.
Forældrene i de resterende 30 pct. af sagerne har i forskellig
grad særlige bekymringer i forhold til den anden forælders
omsorgsevne, og der foreligger risici såsom vold, psykisk
vold eller chikane, misbrug, psykisk sygdom, højt konflikt-
niveau eller utilstrækkelig omsorg for barnet. En stor del af
disse forældre har også kontakt til de sociale myndigheder.
Ministeriet finder på baggrund af ovenstående og særligt af
hensyn til de komplekse forældreansvarssager, hvor børnene
er særligt udsatte, at sagsbehandlingen og herunder fordelin-
gen af kompetence mellem de administrative myndigheder
og domstolene bør tilrettelægges anderledes end i dag. Det
er ministeriets opfattelse, at der i højere grad bør ske en
identifikation af de familier, hvor retssikkerhedsmæssige
hensyn tilsiger, at der træffes en afgørelse i domstolssyste-
met, og hvor familien ikke nødvendigvis selv har ressour-
cerne til at bringe sagen ind i domstolssystemet. Samtidigt
bør systemet identificere og hjælpe familier med relativt af-
grænsede konflikter i retning af selv at finde løsninger eller
få en relativt enkel juridisk afgørelse i Familieretshuset.
Det er således ministeriets opfattelse, at de familieretlige
sager indledningsvist skal behandles af Familieretshuset.
Tilrettelæggelse af sagsbehandlingen og fastlæggelse af af-
gørelseskompetence bør ske på baggrund af en indledende
screening og en konkret visitation af den enkelte sag på bag-
grund af dens kompleksitet. Visitationen bør foretages af
medarbejdere med relevante kompetencer i forhold den kon-
krete henvendelse.
Den foretagne visitation bør efter ministeriets opfattelse
danne grundlag for tre sagsbehandlingsspor, der afspejler
problemtyngden i den enkelte sag. Med henblik på at frem-
me sagernes håndtering kan der således efter ministeriets
vurdering med fordel etableres følgende tre sagsbehand-
lingsspor: et spor for de enkle sager, hvor parterne er enige,
et spor for de mindre enkle sager, hvor parterne eventuelt
uanset et til tider højt konfliktniveau forventes at kunne bli-
ve enige under sagens behandling, eller hvor der skal tages
stilling til faktiske eller juridiske problemstillinger, og et
spor for komplekse sager efter forældreansvarsloven, hvor
afgørelsen træffes af familieretten.
At en sag er visiteret til ét spor, bør efter ministeriets opfat-
telse ikke være ensbetydende med, at sagen altid vil skulle
færdigbehandles i dette spor. Fleksibilitet i forhold til an-
vendelse af systemets spor og værktøjer under hensyntagen
til udviklingen i sagen er efter ministeriets opfattelse centralt
i forhold til ønsket om at møde familiernes behov.
3.3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at behandlingen af familieretlige sager i det
nye familieretlige system bygger på en konkret vurdering af
kompleksiteten og familiens behov i den enkelte familieret-
lige sag. Denne vurdering foreslås at være afgørende for,
hvordan familien mødes, hvordan sagsbehandlingen tilrette-
lægges, og hvorvidt en eventuel afgørelse i sagen træffes af
Familieretshuset eller familieretten.
Det foreslås således, at der etableres tre spor for sagsbe-
handlingen i det nye familieretlige system:
Det grønne spor (§ 5-sager): Enkle sager, hvor parterne er
enige og blot har behov for f.eks. registrering af en aftale el-
ler udstedelse af en skilsmissebevilling. Samtidigt indehol-
der sagen ikke juridiske spørgsmål om f.eks. international
kompetence, og der foreligger heller ikke et tidligere sags-
forløb mellem parterne med f.eks. vold, der medfører behov
for at sikre, at der vitterligt er enighed mellem parterne.
Familieretshuset behandler sagen og afslutter den ved f.eks.
at registrere aftalen eller udstede en bevilling til skilsmisse.
Der henvises til §§ 5 og 25, bemærkningerne hertil og de al-
mindelige bemærkninger, punkt 3.3.5.
Det gule spor (§ 6-sager): Mindre enkle sager, hvor parterne
ikke er enige, og/eller der foreligger juridiske eller faktiske
problemstillinger. Parterne kan i disse sager have et højt
konfliktniveau uden dog at betvivle hinandens forældreevne.
Familieretshuset behandler sagen og tilbyder parterne kon-
flikthåndtering og rådgivning med henblik på, at parterne
kan finde en løsning. Der henvises i denne forbindelse til
§ 21, bemærkningerne hertil og de almindelige bemærknin-
ger, punkt 3.3.4.
Familieretshusets Børneenhed tilbyder det involverede barn
støtte i form af bl.a. en kontaktperson. Det er endvidere Bør-
neenheden, der afdækker barnets perspektiv og afholder
samtaler med barnet. Der henvises i denne forbindelse til
§§ 15-18, bemærkningerne hertil og de almindelige be-
mærkninger, punkt 3.3.3.
15
Hvis der er behov for en afgørelse, afhænger det af sagens
karakter, om afgørelsen træffes af Familieretshuset eller fa-
milieretten. Det foreslås således, at det er familieretten, der
træffer afgørelse bl.a. i sager om forældremyndighed og bo-
pæl samt i sager om samvær, hvis afgørelsen vil være ind-
gribende for barnet. Hvis afgørelsen skal træffes af familier-
etten, bestemmer familieretten, om sagen skal behandles i en
forenklet familiesagsproces, jf. de i § 15, nr. 14, i følgelov-
forslaget foreslåede §§ 451 og 452 i retsplejeloven. Der hen-
vises til bemærkningerne til § 15, nr. 14, i følgelovforslaget
og til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.10.
Der henvises til §§ 6, 26 og 27, bemærkningerne hertil og de
almindelige bemærkninger, punkt 3.3.6.
Det røde spor (§ 7-sager): Komplekse sager efter foræl-
dreansvarsloven og sager, der bør behandles sammen med
sådanne med henblik på at skabe helhedsorienterede løsnin-
ger for familierne. Sagerne er komplekse på grund af de risi-
kofaktorer, som familien er påvirket af, herunder bl.a. højt
konfliktniveau, manglende tillid til den anden forælders
evne til at drage omsorg for barnet, vold, misbrug, psykisk
sygdom og sociale problemstillinger såsom alkohol- og stof-
misbrug. Et højt konfliktniveau mellem forældrene gør ikke
i sig selv sagen kompleks og kan derfor ikke i sig selv be-
grunde behandling som en § 7-sag. Der skal således være
andre forhold tilstede, herunder at forældrene betvivler hi-
nandens omsorgsevne, eller at familien er påvirket af andre
risikofaktorer. Det er omvendt ikke nødvendigt, at der fore-
ligger et højt konfliktniveau mellem forældrene for, at der er
tale om en § 7-sag. Familieretshuset møder i disse sager fa-
milierne med en tværfaglig tilgang, hvor barnets bedste er
styrende. Familieretshusets behandling og oplysning af sag-
en og tilbuddene om konflikthåndtering og rådgivning til fa-
milien tilrettelægges efter de konkrete behov, som den en-
kelte familie har, og der etableres hvis relevant et tæt samar-
bejde med de kommunale sociale myndigheder. Der henvi-
ses i denne forbindelse til §§ 21 og 29-31, bemærkningerne
hertil og de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.7. og
3.3.8.
Familieretshusets Børneenhed tilbyder det involverede barn
støtte i form af bl.a. en kontaktperson. Det er endvidere Bør-
neenheden, der afdækker barnets perspektiv og afholder
samtaler med barnet. Der henvises i denne forbindelse til
§§ 15-18, bemærkningerne hertil og de almindelige be-
mærkninger, punkt 3.3.3.
Det foreslås, at afgørelsen i § 7-sager træffes af familieret-
ten.
Der henvises til §§ 7 og 28-33, bemærkningerne hertil og de
almindelige bemærkninger, punkt 3.3.7.
Med henblik på, at Familieretshuset kan visitere den enkelte
sag til behandling i et af de tre spor, foretages en konkret
vurdering af den enkelte sags kompleksitet. En del sager vil
dog altid på baggrund af sagstypens karakter skulle visiteres
til behandling i et bestemt spor (lovbestemt visitation). Dis-
se foreslås oplistet i § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2.
Det foreslås, at visitationen indledes ved en screening, der
for de fleste sagers vedkommende er en integreret del af den
obligatoriske selvbetjeningsløsning, som parterne skal an-
vende i hovedparten af de sager, som Familieretshuset be-
handler. Til brug for screeningen giver parterne en række
oplysninger om sagen og om familiens forhold. Sager, som
Familieretshuset ikke modtager gennem den digitale selvbe-
tjeningsløsning, screenes manuelt.
Gennem screeningen identificeres sager, der skal behandles
i det grønne spor, sager, der er omfattede af den lovbestemte
visitation, og ikke-familieretlige sager, der skal visiteres til
behandling uden for de tre spor, som f.eks. værgemålssager
og sager om flytning uden samtykke efter serviceloven. De
øvrige sager overgår til manuel visitation, der foretages af
medarbejdere, der beskæftiger sig med det fagområde, som
den enkelte sag vedrører. Ved visitationen anvendes oplys-
ningerne fra screeningen, oplysninger fra parternes eventu-
elle tidligere familieretlige sager, og der kan om nødvendigt
indhentes yderligere oplysninger fra parterne.
I sager efter forældreansvarsloven, der ikke er screenede til
at kunne visiteres til behandling i grønt spor, foretages visi-
tationen af medarbejdere med børne- og familiefaglig erfa-
ring eller særlig viden om konflikthåndtering. Til brug for
visitationen anvendes oplysninger fra screeningen, navnligt
om omstændigheder der kan skabe risiko for dårlig trivsel
hos barnet. I screeningen skal der endvidere være fokus på
tegn, der indikerer risiko for, at der har været, er eller kan
opstå voldelig adfærd mellem parterne eller over for barnet.
Det foreslås også, at sager, der er screenede til behandling i
det grønne spor, uanset dette bør visiteres manuelt, hvis par-
terne tidligere har haft en sag under behandling i det røde
spor.
Med henblik på at skabe et sammenhængende system for fa-
milierne foreslås det, at hvis en familie har flere familieretli-
ge sager under behandling, skal disse som udgangspunkt be-
handles sammen i samme spor. Det sikres derved, at der fin-
des helhedsorienterede løsninger. Det kan f.eks. være, at fa-
milien søger en afgørelse om spørgsmål om forældremyn-
dighed og samvær efter forældreansvarsloven og om børne-
bidrag efter børnebidragsloven.
Den foretagne visitation kan ændres, hvis udviklingen i sag-
en under behandlingen giver anledning til det, f.eks. hvis
parternes konfliktniveau ændres, eller der under sagens be-
handling kommer nye oplysninger frem, f.eks. om at famili-
en også er påvirket af sociale problemstillinger.
3.3.2. Generelle sagsbehandlingsregler
3.3.2.1. Gældende ret
De enkelte familieretlige love indeholder sagsbehandlings-
regler for sager efter de pågældende love. Disse bestemmel-
16
ser suppleres af reglerne i forvaltningsloven og almindelige
forvaltningsretlige principper.
Statsforvaltningen har generelt mulighed for på skriftligt
grundlag at afgøre familieretlige sager. Det følger dog af en-
kelte love, at parterne skal indkaldes til et møde. Såfremt
Statsforvaltningen i sager efter andre love finder det nød-
vendigt eller hensigtsmæssigt som et led i oplysningen af en
sag, kan Statsforvaltningen indkalde parterne til et møde.
Parterne har ikke mødepligt, medmindre andet følger af den
for sagen gældende lovgivning.
Med hensyn til myndighedernes indhentning af oplysninger
til brug for behandlingen af en familieretlig sag har Statsfor-
valtningen og Ankestyrelsen efter forældreansvarsloven,
ægteskabsloven, børnebidragsloven og ægtefælleloven
hjemmel til at indhente nødvendige økonomiske oplysninger
om en part i en række sager efter disse love. Den familieret-
lige lovgivning indeholder ikke hjemmel til at indhente an-
dre oplysninger om en ansøgers personlige og familiemæssi-
ge forhold. Sådanne oplysninger kan således alene indhen-
tes, hvis kravene i forvaltningsloven, lov om supplerende
bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelses-
loven) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelses-
forordningen) er opfyldte, herunder hvis parten har givet
samtykke til indhentningen.
Børnebidragsloven, ægteskabsloven og ægtefælleloven in-
deholder bestemmelser om, at det kan tillægges processuel
skadevirkning i en sag om børne- eller ægtefællebidrag, hvis
en part undlader at fremkomme med oplysninger, som myn-
digheden har anmodet om. I familieretlige sager, der er rejst
ved ansøgning, kan der endvidere på ulovbestemt grundlag
indtræde processuel skadevirkning over for ansøgeren, hvis
ansøgeren ikke tilvejebringer de oplysninger, der er nødven-
dige for, at myndigheden kan afgøre sagen. Det er dog en
forudsætning herfor, at myndigheden har præciseret, hvilke
oplysninger der skal tilvejebringes, og eventuelt vejledt an-
søgeren om, hvordan ansøgeren kan fremskaffe oplysninger-
ne. Den processuelle skadevirkning kan medføre, at myn-
digheden afslår ansøgningen eller henlægger sagen under
henvisning til de manglende oplysninger.
For så vidt angår sagsbehandlingsfrister og procesledende
frister, er der ikke fastsat generelle bestemmelser herom i
den familieretlige lovgivning. Sagsbehandlingsfrister findes
alene i bestemmelser udstedt i medfør af
forældreansvarsloven. Det drejer sig om frister for afgørel-
ser om midlertidigt kontaktbevarende samvær og for midler-
tidige afgørelser om forældremyndighed og barnets bopæl.
3.3.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Børne- og Socialministeriet finder, at det i forbindelse med
etableringen af ét familieretligt system og samlingen i én lov
af regler om behandling af familieretlige sager i det nye Fa-
milieretshus er hensigtsmæssigt ligeledes at samle og opstil-
le visse generelle sagsbehandlingsregler for Familierets-
husets behandling af familieretlige sager.
Det er således ministeriets opfattelse, at Familieretshusloven
bør indeholde generelle sagsbehandlingsregler om, hvorvidt
sagerne afgøres på skriftligt grundlag, om indhentning af
oplysninger til brug for Familieretshusets behandling af en
sag og om processuel skadevirkning. Disse bestemmelser
bør ikke alene gælde for § 5-sager, § 6-sager og § 7-sager,
men i alle de sager, som Familieretshuset behandler. Der
sikres herved et ensartet og gennemskueligt grundlag for Fa-
milieretshusets sagsbehandling til gavn for både Familierets-
huset og for parterne.
Børne- og Socialministeriet finder endvidere, at der med
henblik på at sikre en hurtig og effektiv sagsbehandling bør
opstilles en række procesledende frister for Familierets-
husets sagsbehandling. På baggrund af den konflikthåndte-
rende tilgang i det nye familieretlige system, hvor der skal
tages udgangspunkt i barnets og familiens behov i den en-
kelte sag, støtten og sagsbehandlingen skal tilrettelægges ud
fra barnets og familiens behov, og der skal være et tæt sam-
arbejde med de sociale myndigheder, når det er relevant,
findes det derimod ikke hensigtsmæssigt, at der opstilles
egentlige tidsfrister for Familieretshusets afslutning af be-
handlingen af en sag. Familieretshuset skal dog altid afslutte
behandlingen af en sag hurtigst muligt af hensyn til barnet
og familien.
3.3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i §§ 10-13 opstilles en række generelle
sagsbehandlingsregler, der finder anvendelse for alle sager,
som Familieretshuset behandler.
De generelle sagsbehandlingsregler skal for det første regu-
lere Familieretshusets muligheder for at træffe afgørelse på
skriftligt grundlag henholdsvis indkalde parterne til møde
som led i sagens behandling. Det foreslås, for så vidt angår
sidstnævnte, at der fastsættes generelle regler til beskyttelse
af ofre for vold mod den retraumatisering, det kan indebære
at skulle deltage i et møde sammen med voldsudøveren.
Det foreslås for det andet, at der fastsættes generelle sagsbe-
handlingsregler om indhentningen af oplysninger i forbin-
delse med Familieretshusets sagsbehandling og om mulighe-
den for at anvende processuel skadevirkning.
For at sikre den nødvendige koordinerede tilgang med hen-
blik på beskyttelse af barnets bedste foreslås der endvidere
etableret hjemmel til udveksling af oplysninger mellem Fa-
milieretshuset og de kommunale sociale myndigheder. Det
foreslås, at der etableres hjemmel til, at kommunalbestyrel-
sen i forbindelse med Familieretshusets visitation af en for-
ældreansvarssag kan videregive oplysninger om, hvorvidt
der er iværksat støtteforanstaltninger efter kapitel 11 i ser-
17
viceloven eller gennemført eller iværksat en børnefaglig un-
dersøgelse efter § 50 i serviceloven. For så vidt angår de da-
tabeskyttelsesretlige overvejelser i denne henseende henvi-
ses til bemærkningerne til § 9.
Som konsekvens af at Familieretshuset i det nye samlede fa-
milieretlige system ikke altid er tillagt afgørelseskompeten-
cen, foreslås der fastsat regler til sikring af, at parterne i dis-
se sager har samme adgang til aktindsigt som i de sager,
hvor Familieretshuset træffer afgørelse, og hvor forvalt-
ningslovens regler om partsaktindsigt derfor finder anven-
delse.
Der foreslås endelig i § 14 fastsat en række procesledende
frister for Familieretshusets sagsbehandling og for kontakten
med parterne. Det handler bl.a. om frister for visitation af en
sag, udsendelse af mødeindkaldelser og udpegning af en
kontaktperson for barnet. Derudover foreslås de gældende
frister for afgørelser om midlertidigt kontaktbevarende sam-
vær og midlertidige afgørelser om forældremyndighed og
bopæl videreført uændrede.
Som forvaltningsretlig myndighed vil bl.a. forvalt-
ningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen (offentlig-
hedsloven) og de grundlæggende forvaltningsretlige princip-
per finde anvendelse for Familieretshuset som forvaltnings-
myndighed. Det drejer sig bl.a. om regulering af processuel
skadevirkning, vejledningspligt, inhabilitet, aktindsigt,
partsrepræsentation, ret til bisidning, virkning af forvalt-
ningsafgørelser, genoptagelse, tavshedspligt, notatpligt og
videregivelse af fortrolige oplysninger m.v.
3.3.3. Børneenheden
3.3.3.1. Gældende ret
Den familieretlige lovgivning indeholder i et vist omfang
regler, der retter sig mod inddragelsen af barnet i processen.
Det fremgår således af § 32 i forældreansvarsloven, at Stats-
forvaltningen skal tilbyde forældre og børn børnesagkyndig
rådgivning, hvis forældrene er uenige om forældremyndig-
hed, barnets bopæl eller samvær, eller hvis der i øvrigt er et
særligt behov herfor.
Barnet kan modtage den børnesagkyndige rådgivning alene
eller sammen med forældrene. Der er ikke nogen alders-
grænse for, hvornår et barn skal have tilbud om rådgivning.
Rådgivningen ydes ofte i tilknytning til en eventuel børne-
samtale efter § 34, jf. § 5, i forældreansvarsloven.
Et barn, der er fyldt 10 år, har efter § 35 i forældrean-
svarsloven en initiativret, som indebærer, at barnet kan an-
mode Statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et
møde om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær.
Mødet vil typisk have karakter af et vejledningsmøde, men
der kan også ydes børnesagkyndig rådgivning under mødet.
Bestemmelsen finder navnligt anvendelse, når Statsforvalt-
ningen ikke har en sag om barnet under behandling.
Den familieretlige lovgivning indeholder ikke herudover be-
stemmelser om særlige tilbud eller støtte til børn, hvis foræl-
dre har eller har haft en sag om forældremyndighed, barnets
bopæl eller samvær under behandling i Statsforvaltningen.
Statsforvaltningen tilbyder dog på ulovbestemt grundlag
rådgivning og støtte til børn i form af rådgivningstelefonen
Børnenes Skilsmissetelefon og børnegrupper for børn i alde-
ren 9-12 år, der lever i brudte familier.
Derudover findes en række regler om direkte inddragelse af
barnet i sagsbehandlingen. Der skal, som også anført oven-
for, afholdes en børnesamtale efter § 34 i forældreansvarslo-
ven. Hvis Statsforvaltningen beslutter, at barnet skal inddra-
ges i en sag gennem en samtale med barnet, skal denne sam-
tale efter § 22 i bekendtgørelse nr. 146 af 22. februar 2016
om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær afholdes
af en børnesagkyndig. Det følger videre, at barnet skal tilby-
des rådgivning i forbindelse med samtalen, og at forældrene
skal orienteres om samtalens karakter og betydning forud
for samtalen, medmindre det vurderes at være unødvendigt.
Af retsplejelovens § 450 c fremgår det, at retten anmoder en
børnesagkyndig om at gennemføre en samtale med barnet,
og at forældrene også i retten skal orienteres om samtalens
karakter i samme omfang som i Statsforvaltningen.
Efter § 33 i forældreansvarsloven kan der endvidere iværk-
sættes børnesagkyndige undersøgelser i sager om forældre-
myndighed, barnets bopæl og samvær. En sådan undersøgel-
se bør som udgangspunkt indeholde en samtale med barnet.
Det følger endvidere af § 22 i navneloven, at ændring af et
barns navn kræver samtykke fra barnet, hvis det er fyldt 12
år, og at der, hvis barnet er under 12 år, skal foreligge oplys-
ning om dets holdning til den påtænkte navneændring, i det
omfang barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsi-
ger det. På samme måde følger det af § 6 i adoptionsloven,
at bevilling til adoption af en person, der er fyldt 12 år, ikke
bør meddeles uden den pågældendes samtykke, medmindre
indhentelse af samtykket skønnes at være til skade for bar-
net. For et barn under 12 år gælder, at der skal foreligge op-
lysning om dets holdning til den påtænkte adoption, i det
omfang barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsi-
ger det.
Oplysninger, som tilgår Statsforvaltningen under børnesag-
kyndig rådgivning af barnet i forbindelse med en foræl-
dreansvarssag, herunder ved børnesagkyndig rådgivning der
ydes i forbindelse med en børnesamtale efter § 34 i foræl-
dreansvarsloven, indgår ikke i sagens behandling og er såle-
des fortrolige, medmindre barnet samtykker i videregivelse
af oplysningerne.
Det følger af § 8 i forvaltningsloven, at den, der er part i en
sag, på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan lade sig
bistå af andre. Børn er parter i familieretlige sager, som om-
handler deres forhold. En bisidder har til opgave at støtte
parten før, under og efter møder med den pågældende myn-
dighed. Efter § 8, stk. 2, i forvaltningsloven gælder adgan-
gen til at lade sig bistå bl.a. ikke, hvis partens interesse heri
18
findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller
private interesser.
En bisidder for et barn kan være en voksen fra barnets net-
værk, som barnet er tryg ved, og som barnet eller forældrene
selv vælger. Herudover tilbyder Børns Vilkår professionelle
bisiddere for børn, som f.eks. skal til børnesamtale hos
Statsforvaltningen. Bisidderne er uddannede socialrådgivere
og har erfaring med at arbejde med børn og unge. Børns Vil-
kår samarbejder også med domstolene og fungerer som bi-
siddere for børn i retssager om forældremyndighed eller bar-
nets bopæl.
3.3.3.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Cirka hvert tredje barn oplever, at forældrene går fra hinan-
den. Et brud i familien betyder en væsentlig ændring i bar-
nets liv, og for en del børn vil der være behov for støtte og
hjælp til at håndtere de udfordringer, der kan følge af foræl-
drenes brud. Dette gælder uanset, om forældrene samarbej-
der og selv finder løsninger, eller om de henvender sig til
det familieretlige system for at få hjælp til at løse uenighe-
der om barnet.
Uanset at forældrenes uenighed drejer sig om barnet, som
dermed befinder sig midt i konflikten, så står barnet i dag i
vid udstrækning på sidelinjen, når Statsforvaltningen og
domstolene behandler forældrenes tvist. Barnet bliver ind-
draget i sagen som et led i sagsoplysningen og kan i den for-
bindelse også få tilbudt rådgivning. Barnet kan også henven-
de sig og bede Statsforvaltningen om at få forældrene i tale
(barnets initiativret). Men herudover er der ikke et særskilt
fokus på barnet, og hvordan barnet har det.
Henvender forældrene sig til det familieretlige system, fordi
de har behov for hjælp til at løse uenigheder om barnet, tilsi-
ger hensynet til barnet efter Børne- og Socialministeriets op-
fattelse, at systemet har tilbud til barnet om støtte og hjælp.
Dette gælder særligt i forhold til de meget konflikttunge
sager, hvor barnet er allermest udsat, og hvor det efter mini-
steriets opfattelse også kan være nødvendigt at yde barnet
særlig støtte uden forældrenes samtykke. Men også de børn,
hvis forældre med lidt hjælp fra systemet bliver enige om en
løsning, vil kunne have behov for hjælp og for, at der sættes
fokus på barnets trivsel undervejs i processen.
Samtidig er det efter Børne- og Socialministeriets opfattelse
afgørende, at en eventuel direkte inddragelse af barnet i sag-
en med henblik på at belyse barnets perspektiv sker på en
for barnet tryg og skånsom måde.
For at sikre at barnets trivsel sættes i centrum i et nyt fami-
lieretligt system, og at barnets behov undervejs i processen
mødes på en anden måde end i dag, bør indsatsen for børn i
brudte familier styrkes. Ministeriet finder, at det bedst sker
ved, at indsatsen samles i en særskilt enhed i Familieretshu-
set, Børneenheden, der fokuserer på barnets behov og yder
støtte til børn, der har behov herfor som følge af forældrenes
brud.
Etableringen af en særskilt børneenhed har således til formål
at sikre, at barnets møde med det familieretlige system bli-
ver så trygt og skånsomt som muligt for barnet, og at barnet
ikke efterlades alene i forældrenes konflikt med et behov for
støtte. Etableringen af Børneenheden vil efter ministeriets
opfattelse også understøtte det grundlæggende princip i for-
ældreansvarsloven om inddragelse af barnets perspektiv i en
sag om barnet. Ministeriet finder, at der med etablering af en
særskilt enhed for børnene sker en styrkelse af barnets stem-
me og barnets deltagelse i processen, herunder gennem fo-
kus på formidling til børnene af deres rettigheder og mulig-
heder for at påvirke sagen gennem initiativretten.
Ministeriet er opmærksomt på, at alle børn kan have behov
for støtte, og derfor bør Børneenhedens tilbud om støtte væ-
re rettet mod alle børn i brudte familier både børn, hvis for-
ældre har en sag under behandling i Familieretshuset, og
børn, hvis forældre ikke har en sag under behandling. Selv-
om tilbuddene bør gælde, uanset om der er tale om en § 5-
sag, en § 6-sag eller § 7-sag, så er ministeriet dog også af
den opfattelse, at Børneenhedens tilbud i tråd med den over-
ordnede intention om at skabe et familieretligt system med
tilpassede løsninger og tilbud bør modsvare det enkelte
barns behov.
Det er således ministeriets vurdering, at børn, hvis forældre
blot skal have registreret en aftale i en § 5-sag, sjældent vil
have behov for individuel støtte fra Børneenheden. Derimod
vil disse børn kunne have gavn af Børneenhedens åbne til-
bud såsom deltagelse i en børnegruppe. Det er således vur-
deringen, at det primært vil være børn, hvis forældre har en
sag under behandling som en § 6-sag eller § 7-sag, der har
behov for individuel støtte. Ministeriet finder, at Børneenhe-
den bør have et særligt fokus på børn, der er involverede i
en § 6-sag eller en § 7-sag, da disse børn typisk vil være de
mest udsatte grundet forældrenes konfliktniveau og/eller fa-
miliens sociale problemer.
Børns forskellige behov for hjælp bør ifølge ministeriet af-
spejles i de redskaber og tilbud, Børneenheden råder over,
og måden, de anvendes på. Det er efter ministeriets opfattel-
se ligeledes vigtigt at anskue Børneenhedens indsats for bør-
nene i sammenhæng med Familieretshusets overordnede
målsætning om at styrke forældrenes samarbejde. De for-
skellige redskaber og støttende tiltag, der anvendes i Fami-
lieretshuset, bør således have det til fælles, at de styrker bå-
de forældrenes og børnenes evne til at håndtere den situa-
tion, familien er i.
Forankringen af de forskellige tilbud i Børneenheden vil ef-
ter ministeriets opfattelse sikre sammenhæng i støtten til
barnet, ikke blot under sagens forløb, men også efterfølgen-
de med yderligere tilbud om rådgivning og støtte, hvis der er
behov for det.
Et barn kan i dag møde flere forskellige personer, når det
bliver inddraget i en sag. Ministeriet finder, at det er et vig-
tigt hensyn ved tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen, her-
under gennemførelse af tilbud om rådgivning og anden støt-
19
te, at barnet kommer i kontakt med så få personer som mu-
ligt under Familieretshusets og familierettens behandling af
sagen. Det må således være en målsætning i det nye system,
at det enkelte barn oplever kun at møde én eller få personer,
også hvis sagen skifter spor undervejs, og hvis sagen skal
afgøres af familieretten. Denne målsætning kan understøttes
ved at lade én person følge barnet gennem forløbet eller som
minimum at lade Børneenheden følge sagen frem til en af-
gørelse. Barnet bør ikke unødigt møde nye voksne i fami-
lieretten, der har til opgave at tage hånd om barnet og tale
med barnet, og barnet bør ikke opleve at miste den støtte,
det måtte have fået i Familieretshuset, i den afsluttende fase
af forløbet. Ministeriet finder således, at barnet skal kunne
få en fast kontaktperson fra Børneenheden, som sætter bar-
net først, taler med barnet, når det inddrages gennem en
samtale, følger barnet gennem forløbet, og som kan svare på
barnets konkrete spørgsmål, når forældrenes uenighed er
svær at håndtere. Det må antages, at børn i de komplekse
sager i særlig grad kan have et behov for at have en kontakt-
person.
For så vidt angår gennemførelsen af børnesamtaler, finder
ministeriet det hensigtsmæssigt at videreføre de regler, der
allerede gælder i dag. De krav, der gælder, er dog efter mini-
steriets opfattelse så vigtige, at de bør fremgå af loven. En
børnesamtale bør altid gennemføres af en børnefaglig med-
arbejder fra Børneenheden med særlige forudsætninger her-
for og mest hensigtsmæssigt af en eventuelt udpeget kon-
taktperson. Det bør efter ministeriets opfattelse også være
Børneenheden, der gennemfører samtalen i familieretten af
hensyn til målsætningen om, at barnet skal møde færrest
mulige voksne i processen. Endvidere vil det skabe mulig-
hed for at vurdere, om barnet på dette tidspunkt i sagsforlø-
bet har behov for andre af Børneenhedens tilbud.
Da børnesamtalen er et led i belysning af barnets perspektiv
og dermed af sagens omstændigheder, bør en samtale efter
ministeriets opfattelse afholdes tidligt i sagsforløbet, men i
visse tilfælde kan det dog efter ministeriets opfattelse være
hensigtsmæssigt at udskyde en mere sagsoplysende samtale
til sagens behandling i familieretten og i stedet have fokus
på barnets trivsel i samtaler og kontakt med barnet under sa-
gens behandling i Familieretshuset. Ministeriet finder dog
anledning til at understrege, at den nærmere tilrettelæggelse
af sagens forløb altid bør ske efter en konkret vurdering, og
at det således kan være nødvendigt at gennemføre en samta-
le med barnet både i Familieretshuset og i familieretten. I så
fald bør det efter ministeriets opfattelse være den samme
børnefaglige medarbejder, som gennemfører samtalen.
Det er en forudsætning for at gennemføre en børnesamtale,
at samtalen tilrettelægges og forberedes sådan, at den fore-
går på en tryg og tillidsvækkende måde for barnet. Ministe-
riet ønsker at styrke samtalen ved, at den efter behov og i
højere grad, end det er tilfældet i dag, bør kunne gennemfø-
res som et samtaleforløb. Dette skal sikre, at barnet er bedre
forberedt på samtalen, at der er den nødvendige tid til at tale
og efter behov mulighed for en opfølgning på løsningen af
forældrenes uenighed. Dette skal endvidere understøtte, at
inddragelsen af barnet ikke medfører, at barnet føler et an-
svar for forældrenes konflikt eller for løsningen heraf. Det er
derfor vigtigt, at forældrene modtager rådgivning og vejled-
ning i umiddelbar tilknytning til Børneenhedens samtale
med barnet, med henblik på at forældrene opnår en forståel-
se for inddragelsen af barnet og derved i en bredere forstand
for barnets behov og trivsel og dermed sættes i stand til at
støtte barnet både før og efter børnesamtalen.
Uanset at samtalen styrkes af hensyn til barnet, vil der fort-
sat være børn, for hvem det vil kunne have betydning at bli-
ve støttet af en udenforstående voksen under samtalen. Mi-
nisteriet finder derfor, at det bør være en ret for barnet at ha-
ve en bisidder med. Hvis der efter en konkret vurdering er
forhold, der taler imod, at barnet har en bisidder eller en be-
stemt bisidder med, bør denne beslutning efter ministeriets
opfattelse træffes af Familieretshuset. Hertil kommer, at
hvis børn skal kunne udnytte retten til at medbringe en bi-
sidder, må de kende den. Derfor finder ministeriet også, at
Børneenheden bør vejlede børn, der skal deltage i en samta-
le eller et møde om muligheden for at have en bisidder med.
Det er videre ministeriets opfattelse, at Børneenheden, hvis
det er nødvendigt, bør hjælpe barnet med at finde en bisid-
der eller vejlede om muligheden for at få en bisidder fra
Børns Vilkårs bisidderkorps. Dermed sikres det, at retten til
en bisidder ikke bliver illusorisk for barnet.
På samme måde som ministeriet ønsker at lovfæste en ræk-
ke krav til gennemførelsen af en samtale, så finder ministeri-
et, at det af hensyn til børnenes retssikkerhed tydeligt bør
fremgå af reguleringen af Børneenhedens opgavevaretagel-
se, i hvilket omfang der kan videregives oplysninger fra
samtaler, rådgivning m.v. til behandlingen af en verserende
sag.
3.3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at indsatsen for børn i brudte familier styrkes
og samles i en særskilt enhed i Familieretshuset. Børneenhe-
den skal have fokus på barnets trivsel og barnets bedste
under behandlingen af en sag i Familieretshuset og skal føl-
ge barnet ind i familieretten. Børneenheden skal sørge for, at
barnets perspektiv afdækkes på en så tryg og skånsom måde
som muligt, herunder at barnet kommer i kontakt med så få
personer som muligt. Det foreslås derfor også, at børnesam-
taler i familieretten gennemføres af Børneenheden. Børne-
enheden og dens opgaver foreslås reguleret i lovens kapitel
5.
Det foreslås, at Børneenheden skal yde støtte og rådgivning
til børn, der er påvirkede af familieretlige problemstillinger
med henblik på at hjælpe barnet og understøtte dets trivsel
med udgangspunkt i barnets behov for støtte. For at under-
støtte dette foreslås det, at Børneenheden skal varetage en
række forskellige støtte- og rådgivningsopgaver. Der er først
og fremmest tale om tilbud til børn, som er involverede i en
sag, der er under behandling i det nye familieretlige system.
Men Børneenheden skal også have tilbud til børn, der lever i
20
brudte familier, uden at tilbuddet er betinget af, at der er en
sag under behandling.
Med forslaget om etablering af Børneenheden forudsættes
det, at eksisterende tilbud om samtaler, herunder som forløb,
bisidning, rådgivning, børnegrupper og en rådgivningslinje
særligt målrettet børn videreføres som nogle af de tilbud, der
skal være til rådighed for børnene i Børneenheden.
Det foreslås, at sagsbehandlingsskridt, der indebærer en di-
rekte inddragelse af barnet i sager, der behandles af Fami-
lieretshuset, som udgangspunkt foretages af Børneenhedens
specialiserede børnesagkyndige kompetencer for derved at
bevare fokus på barnets tryghed og trivsel og for at styrke
inddragelsen af barnets perspektiv. Det foreslås i forlængel-
se heraf, at en børnesamtale i familieretten gennemføres af
Børneenheden. Det vil dermed være en børnesagkyndig fra
Børneenheden, der afholder samtalen, og vedkommende vil
have mulighed for at vurdere, om barnet har behov for andre
af Børneenhedens tilbud.
Det foreslås også, at barnet kan få en fast kontaktperson fra
Børneenheden, som følger barnet gennem hele forløbet. Til-
buddet om en kontaktperson retter sig mod alle børn, men
vil være særligt relevant for de børn, der har behov for indi-
viduel støtte, dvs. primært børn, der er involverede i en § 6-
sag eller en § 7-sag. Tildeling af en kontaktperson forudsæt-
ter ikke samtykke fra forældrene i de tilfælde, hvor Børne-
enheden vurderer, at denne form for støtte er nødvendig for
barnet.
Endvidere foreslås det, at børns adgang til en bisidder i en
familieretlig sag styrkes ved at indsætte en særbestemmelse
herom i Familieretshusloven. Det foreslås også, at Børneen-
heden skal yde støtte til, at barnet får en bisidder, hvis der er
behov for det.
Det foreslås endvidere at indsætte regler om videregivelse af
oplysninger fra en børnesagkyndig rådgivning m.v. til brug
for behandlingen af en sag i Familieretshuset. Med bestem-
melsen videreføres den retstilstand, der hidtil har været gæl-
dende i disse situationer. Det foreslås, at forbuddet mod vi-
deregivelse af oplysninger uden barnets samtykke gælder
for oplysninger, som barnet er fremkommet med i forbindel-
se med at have modtaget støtte i Børneenheden uanset støt-
teformen og altså ikke kun for oplysninger givet under den
børnesagkyndige rådgivning. Derimod kan oplysninger
fremkommet i forbindelse med en børnesamtale i udgangs-
punktet videregives til brug for sagsbehandlingen, medmin-
dre barnet modsætter sig. Bestemmelsen medfører ikke en
fravigelse af underretningspligten efter serviceloven. Medar-
bejderen i Børneenheden vil således efter § 153 i ser-
viceloven være forpligtet til at underrette kommunalbesty-
relsen, hvis medarbejderen får kendskab til eller grund til at
antage, at barnet kan have behov for særlig støtte efter ser-
viceloven eller har været udsat for overgreb.
Endelig foreslås det, at børne- og socialministeren kan be-
stemme, at Børneenheden skal varetage yderligere opgaver,
der har en naturlig sammenhæng med Børneenhedens for-
mål, f.eks. at Børneenheden pålægges at have yderligere åb-
ne tilbud, end hvad der følger af loven. Det foreslås ligele-
des, at ministeren kan pålægge Børneenheden at varetage
yderligere opgaver i relation til behandlingen af konkrete
sager. Dermed understøttes det udviklingsperspektiv, der
også ligger til grund for etableringen af Børneenheden. Det
er således intentionen, at Børneenheden skal have et løbende
fokus på metodeudvikling og forbedring af den hjælp, der
gives til børnene, ligesom ministeriet finder, at det vil være
naturligt, at den viden, som Børneenheden oparbejder over
tid, deles med andre fagpersoner, som kommer i kontakt
med børn, der lever i brudte familier.
3.3.4. Tilbud om konflikthåndtering og rådgivning
3.3.4.1. Gældende ret
Med ikraftsættelsen af den familieretlige strukturreform i ja-
nuar 2007 og ikraftsættelsen af forældreansvarsloven i okto-
ber 2007 blev tilgangen til sagsbehandlingen i sager om for-
ældremyndighed, barnets bopæl og samvær ændret i retning
af et større fokus på at hjælpe forældrene med selv at finde
løsninger med hjælp fra professionelle, herunder både juri-
ster og børnesagkyndige.
Det fremgår af § 31 a i forældreansvarsloven, at Statsfor-
valtningen skal indkalde parterne til et indledende møde,
medmindre sagen alene vedrører en afgørelse om anden
kontakt. Statsforvaltningen kan efter bestemmelsen undlade
at indkalde parterne, hvis det er unødvendigt eller uhensigts-
mæssigt at afholde et møde. Parterne har efter § 31 a, stk. 2,
pligt til at deltage i mødet, medmindre helt særlige omstæn-
digheder gør sig gældende. En stor del af disse indledende
vejledningsmøder afholdes i dag som såkaldte samarbejds-
møder under ledelse af en børnesagkyndig. Samarbejdsmø-
det skal sikre, at det første skridt i sagens behandling er en
børnesagkyndig tilgang til forældrenes uenighed og dermed
en støtte til forældrene i at holde fokus på barnets bedste.
Vejledningsmøderne kan også afholdes som tværfaglige mø-
der, hvor både en jurist og en børnesagkyndig deltager.
Det fremgår af § 32 i forældreansvarsloven, at Statsforvalt-
ningen skal tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller kon-
fliktmægling til parter, der ikke er enige om forældremyn-
dighed, barnets bopæl eller samvær, medmindre det er unød-
vendigt eller uhensigtsmæssigt. Statsforvaltningen kan efter
§ 32, stk. 2, også tilbyde børnesagkyndig rådgivning og kon-
fliktmægling i andre tilfælde, hvis der er et særligt behov.
Der kan således ydes rådgivning eller konfliktmægling uan-
set, at parterne ikke på det pågældende tidspunkt har en sag
under behandling hos Statsforvaltningen. Konfliktmægling
hos Statsforvaltningen er betinget af, at begge forældre del-
tager, mens dette ikke er et krav ved børnesagkyndig rådgiv-
ning. Statsforvaltningen tilrettelægger konfliktmæglingen
eller rådgivningen og bestemmer dens omfang. I den perio-
de, hvor der ydes konfliktmægling eller rådgivning, sættes
Statsforvaltningens behandling af sagen i bero med henblik
21
på at afvente, om parterne gennem konfliktmæglingen når til
enighed.
I forlængelse af udviklingen i retningen af større fokus på en
konflikthåndterende tilgang til behandlingen af forældres
uenighed om barnet, har Statsforvaltningen i perioden
2015-18 gennemført forsøgsprojektet ”Konflikthåndtering
som forebyggelse – når forældre skilles”. Dette var en fore-
byggelsesindsats, hvor forældre, der henvendte sig til Stats-
forvaltningen for første gang, blev mødt af et samlet system,
som dog var opdelt i et omsorgs- og vidensrum (forebyggel-
se) og i et myndighedsudøvende rum (afgørelse). Foreløbige
erfaringer fra projektet viser bl.a., at op imod halvdelen af
de forældre, som henvendte sig i Statsforvaltningen for førs-
te gang, havde et meget højt konfliktniveau, og at en relativt
stor andel havde udfordringer ud over uenigheden om bar-
net. En del af disse forældre indgik derfor ikke i konflikt-
håndteringsprojektet, da vurderingen var, at de ikke ville
kunne profitere af den indsats, der blev tilbudt. Endvidere
tegner der sig et billede af, at en del forældre uafhængigt af
deres konfliktniveau tog imod tilbuddet om indledende støt-
te i form af en enkelt samtale med en børnesagkyndig, men
takkede nej til opfølgende indsats i form af forældresamar-
bejdskurser.
3.3.4.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Der har gennem flere år været et stigende fokus på at anven-
de forligsbestræbelser i sagsbehandlingen for at hjælpe for-
ældre til selv at finde løsninger på deres uenigheder om bar-
net. Der er løbende sket en udvikling i konflikthåndterings-
tilbuddene for at forfølge dette fokus og samtidigt imøde-
komme den efterspørgsel på en anden form for tvistløsning
end en juridisk afgørelse, der også i stigende grad har været
hos forældrene.
Forældreansvarsloven hviler på en forudsætning om, at for-
ældrene selv rummer de bedste løsninger for deres barn og
dermed løsningen af deres tvist, og der kan efter loven gives
forskellige former for støtte hertil, f.eks. børnesagkyndig
rådgivning og konfliktmægling. Erfaringerne viser, at det i
en stor del af forældreansvarssagerne lykkes at formå at få
forældrene til selv at finde løsninger på deres uenigheder.
Børne- og Socialministeriet finder, at de eksisterende tilbud
i nogen grad er standardiserede uden særskilt fokus på for-
ældrenes konkrete behov. At tilbuddene i mindre grad tilret-
telægges ud fra sagernes problemtyngde betyder, at familier-
ne i udgangspunktet modtager den samme form for støtte
uden et tilstrækkeligt hensyn til konfliktniveauet og sagens
karakter.
Det er Børne- og Socialministeriets opfattelse, at forældrene
i langt de fleste tilfælde selv finder frem til de bedste løsnin-
ger for deres barn. Samtidig er det opfattelsen, at forældrene
i nogle tilfælde kan trække på de erfaringer, som de har gjort
sig med at løse konflikten, næste gang der opstår en uenig-
hed.
Ministeriet finder, at det i lyset heraf bør være en målsæt-
ning for det nye familieretlige system, at familierne mødes
med en konflikthåndterende tilgang. Ministeriet finder der-
for, at Familieretshuset gennem sin opgavevaretagelse bør
søge at styrke forældrenes samarbejde, så de selv tager an-
svar for at finde en løsning og dermed begrænser belastnin-
gen af barnet og på sigt forebygger nye uenigheder og kon-
flikter mellem dem.
Det overordnede formål med Familieretshusets rådgivnings-
og konflikthåndteringstilbud er at understøtte barnets trivsel.
Det er efter ministeriets opfattelse derfor vigtigt, at der ved
tilrettelæggelsen af det enkelte konflikthåndteringsforløb
også tages hensyn til den samtidige belysning af barnets per-
spektiv og til et eventuelt parallelt støtteforløb for barnet i
Børneenheden.
Den overordnede målsætning om at møde familierne med en
konflikthåndterende tilgang bør ikke kun gælde forældrean-
svarssager, idet rådgivnings- og konflikthåndteringstilbud
efter ministeriets opfattelse også vil kunne være relevant i
andre sagstyper. Ministeriet finder dog, at kerneområdet for
sådanne tilbud er forældreansvarssagerne. Det bemærkes i
sammenhæng hermed, at karakteren af en ikke ubetydelig
del af de øvrige sager medfører, at sagen kan behandles på
skriftligt grundlag, og at der dermed ikke på samme måde er
behov for tilbud om konflikthåndtering. Dette gælder f.eks.
sager om ægtefællebidrag og en stor del af børnebidragssa-
gerne.
I forlængelse heraf bør det efter ministeriets opfattelse
samtidig holdes for øje, at Familieretshuset i højere grad,
end det er tilfældet i dag bør forsøge at afdække en eventuelt
mere grundlæggende konflikt, som kommer til udtryk ved
forældrenes forskellige juridiske tvister og dermed skabe et
sammenhængende forløb for familierne.
For at indfri målsætningen om en konflikthåndterende til-
gang til familierne er det efter ministeriets opfattelse cen-
tralt, at der er relevante og kvalificerede tilbud om rådgiv-
ning og konflikthåndtering til rådighed for forældrene even-
tuelt med inddragelse af børnene.
Tilrettelæggelsen af rådgivnings- og konflikthåndteringstil-
buddene bør efter ministeriets opfattelse ses i sammenhæng
med behovet for en helhedsorienteret tilgang til familiernes
uenigheder og udfordringer, hvor systemet tilpasser sig fa-
miliens behov og ikke omvendt. Det er derfor ministeriet
opfattelse, at den differentierede behandling af sagerne, som
følger af den foreslåede inddeling i § 5-sager, § 6-sager og
§ 7-sager, også skal afspejles i de tilbud om rådgivning og
konflikthåndtering, som tilbydes børn og forældre, således
at tilbuddene tilpasses den enkelte families behov. Ministeri-
et bemærker i den forbindelse, at der erfaringsvist vil være
familier, som kan drage nytte af et rådgivningsforløb eller
samarbejdskurser, mens der i andre familier vil være behov
for individuelle samtaler. Der vil også være forældre, som
klarer sig uden hjælp fra myndighederne, men som alligevel
22
kan have behov for viden og redskaber til øget forståelse for
egen og barnets situation.
Henset til, at en stor del af de forældre, som henvender sig
med mindre uenigheder om barnet, erfaringsvist selv finder
en løsning med støtte i form af en enkelt samtale, finder mi-
nisteriet, at langt de fleste forældreansvarssager, der skal be-
handles som § 6-sager, bør indledes med et konfliktafdæk-
kende møde med en børne- og familiefaglig medarbejder.
For de forældre, som ikke bliver enige, vil et sådant indle-
dende møde kunne fungere som indgang til de øvrige tilbud
om konflikthåndtering og dermed sikre en systematisk og
kvalificeret fordeling af tilbud efter behov.
For så vidt angår forældreansvarssager, der behandles som
§ 7-sager, finder ministeriet på baggrund af ovennævnte er-
faringer, at konflikthåndteringstilbud også i disse sager kan
være gavnligt, dog ikke med henblik på at forældrene finder
en løsning, men med det formål at dæmpe forældrenes kon-
flikt under sagens behandling og sikre barnets trivsel. Foræl-
drene i § 7-sager bør derfor også tilbydes rådgivning og
konflikthåndtering. Da forældrene i § 7-sager ofte vil have
et meget højt konfliktniveau, bør det i hvert enkelt sag over-
vejes, om der bør gives andre tilbud, herunder f.eks. indivi-
duelle samtaler, hvor formålet primært vil være at styrke
forældrenes forståelse af og fokus på barnet og dets behov.
Det er efter ministeriets opfattelse vigtigt, at der ved tilrette-
læggelsen af tilbuddet tages højde for de særlige udfordrin-
ger, disse familier kan have, f.eks. at forældrene ikke nød-
vendigvis skal deltage sammen, eller at elementer fra et til-
bud anvendes i forhold til én af forældrene og ikke begge.
Samtidig finder ministeriet, at tilrettelæggelsen af det kon-
krete tilbud bør indgå i den koordinerede tilgang til famili-
ens udfordringer, som efter lovforslaget kan fastlægges i
samarbejde med de kommunale myndigheder. Det bemær-
kes endvidere, at det rådgivende og støttende arbejde, der
iværksættes i forhold til forældrene, konkret vil kunne føre
til, at de som en afledt virkning løser deres konflikt, eventu-
elt understøttet af sociale foranstaltninger iværksat af kom-
munen.
Ministeriet bemærker endeligt, at de forskellige tilbud i vid
udstrækning er et led i behandlingen af en sag og således
også et led i at løse forældrenes uenighed, enten konkret el-
ler mere grundlæggende. Udbyttet af de forskellige tilbud
afhænger efter ministeriets opfattelse i høj grad af forældre-
nes vilje til at deltage. Henset hertil og til at der efter mini-
steriets opfattelse bør være fokus på at sikre sagens frem-
drift, vil en eventuel modvilje fra en forælder i forhold til at
medvirke betyde, at sagen ikke kan løses ved konflikthånd-
tering, men i stedet må løses ved en afgørelse.
Ministeriet finder endvidere, at nogle af Familieretshusets
rådgivnings- og konflikthåndteringstilbud bør være såkaldte
”åbne tilbud”, der også kan benyttes af forældre, som ikke
har en sag under behandling i Familieretshuset. Dette gælder
bl.a. støtte via digitale værktøjer med viden om børns og eg-
ne reaktioner i forhold til et brud samt rådgivning. Andre til-
bud bør efter ministeriets opfattelse være særligt målrettet
forældre, som har en sag under behandling i Familieretshu-
set. Dette omfatter bl.a. tilbud om individuelle samtaler i
komplekse sager og samarbejdskurser.
Etablering og tilrettelæggelse af ensartede, kvalificerede og
målrettede tilbud til familierne kræver efter ministeriets op-
fattelse en mere systematisk og organiseret tilrettelæggelse
end i dag. Med afsæt i erfaringer fra eksisterende tilbud, her-
under satspuljeprojektet ”Forældre sammen – hver for sig”,
bør de eksisterende tilbud styrkes, og nye tilbud etableres.
For at sikre at familierne til stadighed mødes med kvalifice-
rede tilbud, som reelt passer til deres behov, finder ministe-
riet, at der i Familieretshuset løbende bør være fokus på me-
todeudvikling.
3.3.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at alle sager mødes med en konflikthåndteren-
de tilgang i Familieretshuset, og at Familieretshuset her-
udover skal varetage åbne rådgivnings- og konflikthåndte-
ringstilbud til familier, som ikke har en sag i Familieretshu-
set.
Det foreslås, at Familieretshuset kan tilbyde parter støtte i
form af bl.a. rådgivning og konfliktmægling med henblik
på, at de selv finder løsninger på deres uenigheder. Rådgiv-
ningen, som ikke er terapi eller behandling, skal hjælpe for-
ældrene med at indgå konkrete aftaler om samvær eller for-
ældremyndighed, men kan også medvirke til at dæmpe kon-
fliktniveauet. Med konfliktmægling hjælpes forældrene gen-
nem forhandling til at løse deres uenighed på en måde, de
begge kan acceptere. Resultatet af en konfliktmægling kan
således også være andet eller mere end blot en aftale.
Kerneområdet for tilbud om rådgivning og konflikthåndte-
ring er forældreansvarssager, men tilbuddene er ikke be-
grænsede til disse sager, idet rådgivning og konflikthåndte-
ring også vil kunne være relevant i andre sagstyper.
Det foreslås, at Statsforvaltningens eksisterende rådgiv-
nings- og konfliktmæglingstilbud videreføres i Familierets-
huset, men at indsatsen styrkes ved etablering af nye tilbud i
form af bl.a. et digitalt værktøj, samarbejdskurser og indivi-
duelle samtaler i komplekse sager. Det digitale værktøj er et
onlinekursus i håndtering af forskellige temaer i forlængelse
af en samlivsophævelse. For forældre med et lavere kon-
fliktniveau vil løsningen være et enkelt og let tilgængeligt
redskab til styrkelse af forældresamarbejdet. Samarbejdskur-
serne er kurser/undervisning i forældresamarbejde kombine-
ret med samtaleøvelser og supplerende samtaler. Forældrene
får gennem disse kurser viden, perspektiver og redskaber,
som skaber øget forståelse for både deres egen og børnenes
situation i skilsmissen. Der fokuseres forebyggende på at
styrke forældrenes kommunikationsfærdigheder og evne til
at håndtere konflikter. De individuelle samtalers formål er
primært at styrke forældrenes forståelse af og fokus på bar-
net og dets behov.
Den differentierede behandling af § 5-sager, § 6-sager og
§ 7-sager skal afspejles i de tilbud om rådgivning og kon-
23
flikthåndtering m.v., som tilbydes børn og forældre, sådan at
disse i højere grad end i dag tilpasses den enkelte families
behov.
Det foreslås endvidere, at Familieretshuset skal stille det di-
gitale forløb til rådighed, som er et obligatorisk element i re-
fleksionsperioden, jf. den i § 2, nr. 13, i følgelovforslaget
foreslåede § 42 a i ægteskabsloven. I forlængelse heraf fore-
slås det, at Familieretshuset i refleksionsperioden skal tilby-
de parterne en rådgivnings- og afklaringssamtale, der kan
understøtte forældrenes mulighed for at arbejde med deres
relation og blive bedre til at forstå børns reaktion på en sam-
livsophævelse og skilsmisse. Da disse hensyn også gør sig
gældende for ugifte forældre, der ophæver samlivet og har
fælles børn under 18 år, foreslås det, at rådgivnings- og af-
klaringssamtalen ligeledes gøres til et tilbud for disse foræl-
dre.
3.3.5. Behandling af § 5-sager
3.3.5.1. Gældende ret
Efter gældende ret følger det af den for sagen gældende lov-
givning, hvordan Statsforvaltningen eller Ankestyrelsen af-
slutter en enkel sag efter den familieretlige lovgivning.
Det fremgår således af §§ 9 og 10 og § 13, stk. 1, i foræl-
dreansvarsloven, at afslutning af en sag om aftale om foræl-
dremyndighed sker ved Statsforvaltningens modtagelse af
en anmeldelse af aftalen. Statsforvaltningen kan efter foræl-
dreansvarsloven udstede en samværsresolution om forældre-
nes aftale om samvær. Sager om børnebidrag og ægtefælle-
bidrag kan ligeledes afsluttes ved, at Statsforvaltningen ud-
steder en resolution, et såkaldt bidragsdokument, om parter-
nes aftale om bidraget.
Det fremgår af § 42 i ægteskabsloven, at en sag om separa-
tion eller skilsmisse, hvor parterne er enige, herunder også
om vilkårene, afsluttes ved Statsforvaltningens udstedelse af
en bevilling.
Statsforvaltningen afslutter en sag om faderskab eller med-
moderskab efter § 1 a, stk. 1, § 3 a, stk. 1, § 3 b, stk. 1, og
§ 14 i børneloven, hvor der ikke foreligger en tvist, ved regi-
strering af faderskabet eller medmoderskabet. I sager om ef-
ternavne efter § 6, stk. 2, i navneloven afslutter Ankestyrel-
sen sagen ved at modtage en anmeldelse.
3.3.5.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
En af målsætningerne for det nye familieretlige system er at
skabe enkle forløb for familierne. Sager, hvor parterne er
enige, håndteres allerede i dag simpelt og smidigt. Denne
hurtige proces for borgerne bør efter Børne- og Socialmini-
steriets opfattelse bevares, sådan at der ikke skabes mere
komplicerede forløb end i dag.
Med den indledende visitation til behandlingen som § 5-sag
vil det efter ministeriets opfattelse være muligt i en række
sager at optimere sagsforløbet yderligere ved, at det allerede
ved sagens modtagelse og ikke først senere i forløbet kon-
stateres, at henvendelsen kan og skal håndteres enkelt og
hurtigt. For at opnå dette er det omvendt også ministeriets
opfattelse, at visitation til behandling som en § 5-sag kun
skal omfatte sager, hvor der er en enighed mellem parterne,
som blot skal anmeldes eller registreres, f.eks. i form af ud-
stedelse af et dokument, der gengiver aftalens indhold. Sag-
er, hvor der er uenighed, og som derfor skal afsluttes med en
afgørelse, bør således efter ministeriets opfattelse behandles
som § 6-sager, uanset at der isoleret set er tale om helt enkle
sager, eksempelvis hvor en forælder protesterer mod at skul-
le betale normalbidraget til et fælles barn.
Børne- og Socialministeriet finder, at et administrativt sy-
stem er velegnet til at håndtere denne type henvendelser, li-
gesom hensynet til borgernes adgang til en hurtig sagsbe-
handling tilsiger, at henvendelsen ikke sendes videre til an-
den myndighed. Ministeriet er i tråd hermed af den opfattel-
se, at § 5-sager bør afsluttes af Familieretshuset.
3.3.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Familieretshuset afslutter en enkel sag, der
er visiteret til behandling som en § 5-sag, ved at modtage en
anmeldelse, godkende, registrere eller notere en aftale, ud-
stede en bevilling eller resolution i overensstemmelse med
en aftale eller give en tilladelse eller godkendelse.
Det foreslås videre, at § 5-sager kun kan afsluttes på de må-
der, der fremgår af bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.1.
3.3.6. Behandling af § 6-sager
3.3.6.1. Gældende ret
Efter gældende ret følger det af den for sagen gældende lov-
givning, hvorvidt en mindre enkel sag afsluttes ved, at Stats-
forvaltningen, Ankestyrelsen eller retten træffer afgørelse
efter den familieretlige lovgivning. Det følger endvidere af
den for sagen gældende lovgivning, hvorvidt og i givet fald
hvilken myndighed afgørelsen kan påklages til eller indbrin-
ges for.
Det fremgår således af forældreansvarsloven, at retten træf-
fer afgørelse om forældremyndighed efter §§ 11 og 14 i for-
ældreansvarsloven og om barnets bopæl efter § 17 i foræl-
dreansvarsloven. Det fremgår endvidere af forældreansvars-
loven, at Statsforvaltningen har kompetence til at træffe af-
gørelse i en række andre sagstyper. Det drejer sig om afgø-
relse om forældremyndighed ved dødsfald efter §§ 15 og
15 a, samvær efter §§ 20 og 21, anden kontakt end samvær
efter § 22, orientering om barnet efter § 23, stk. 3, mulighed
efter § 25 for at tage barnet med til udlandet, Færøerne og
Grønland i en kortere periode, forældremyndighed når for-
ældremyndighedsindehaveren er forhindret i at træffe be-
stemmelse om barnets personlige forhold efter § 28, og af-
gørelse i sager om klage vedrørende orientering om barnet
24
efter § 41, stk. 5. Efter § 26 i forældreansvarsloven træffes
midlertidig afgørelse om forældremyndighed og bopæl
under behandlingen af en sag herom af den myndighed, dvs.
Statsforvaltningen eller retten, der behandler sagen i øvrigt.
Midlertidig afgørelse om samvær og anden kontakt efter
§ 29 træffes af Statsforvaltningen eller i særlige tilfælde af
Ankestyrelsen, og midlertidig afgørelse om kontaktbevaren-
de samvær efter § 29 a træffes af Statsforvaltningen. Efter
§ 41, stk. 1, i forældreansvarsloven kan Statsforvaltningens
afgørelser efter forældreansvarsloven som udgangspunkt på-
klages til Ankestyrelsen.
Efter ægteskabsloven træffer Statsforvaltningen afgørelse
om størrelsen af ægtefællebidrag og ændring heraf, jf. § 50,
stk. 1, og § 53, stk. 2, i ægteskabsloven, og om klage over
den kommunale prøvelsesmyndigheds afgørelser om dispen-
sation for visse ægteskabsbetingelser m.v., jf. § 58 b. Stats-
forvaltningens afgørelser kan efter § 58 a, stk. 1, i ægte-
skabsloven påklages til Ankestyrelsen.
Retten træffer efter ægteskabsloven afgørelse om omstødel-
se af ægteskab, jf. §§ 23 og 24, separation og skilsmisse og
om vilkårene herfor, jf. § 43, pligten til at betale ægtefælle-
bidrag og ændring af bidragspligt, jf. § 50, stk. 1, og § 53,
stk. 1, ændring af bidragspligt og størrelse af ægtefællebi-
drag fastsat ved aftale, jf. § 52, vilkår for separation og
skilsmisse, jf. § 55, og ændring m.v. af aftale om formuede-
ling, bidragspligt eller andre vilkår, jf. § 58. Statsforvaltnin-
gens afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 58 a,
stk. 1.
Efter børnebidragsloven træffer Statsforvaltningen afgørelse
om børnebidrag. Statsforvaltningens afgørelser kan efter
§ 21, stk. 1, i børnebidragsloven påklages til Ankestyrelsen.
Efter bidragsopkrævningsloven træffer Statsforvaltningen
efter § 2, 2. pkt., afgørelse i sager, hvor der er fremsat indsi-
gelse mod eksistensen af et krav om underholdsbidrag, hvis
kravet følger af udenlandsk ret og er omfattet af lovens § 2,
stk. 2, og efter § 20 træffer Statsforvaltningen beslutning
om, at reglerne i § 19 om opfyldelse af bidragspligt eller sik-
kerhed for opfyldelse af bidragspligt finder anvendelse over
for en mand, der er part i en påbegyndt faderskabssag. Det
fremgår af § 23 a, stk. 2, i bidragsopkrævningsloven, at
Statsforvaltningens afgørelser kan påklages til Ankestyrel-
sen.
Efter § 20 i børneloven træffer retten afgørelse om fader-
skab eller medmoderskab, hvis dette ikke er registreret eller
anerkendt. Statsforvaltningen træffer efter § 26, stk. 1, afgø-
relse om, hvorvidt en sag om faderskab eller medmoderskab
skal genoptages. Statsforvaltningens afgørelse herom kan
indbringes for retten, jf. § 26, stk. 2.
Statsforvaltningen træffer efter § 16, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt.,
i navneloven afgørelse i visse sager om navngivning og nav-
neændring. Det fremgår af § 21, stk. 1, i navneloven, at
Statsforvaltningens afgørelser kan påklages til Ankestyrel-
sen.
Efter ægtefælleloven træffer Statsforvaltningen afgørelse
om tilladelse til dispositioner efter lovens § 1, stk. 3, og § 7,
stk. 1, og om fastsættelse eller ændring af ægtefællebidrag
efter lovens §§ 56 og 58. Det fremgår af § 61, stk. 1, i ægte-
fælleloven, at Statsforvaltningens afgørelser kan påklages til
Ankestyrelsen.
Efter § 3, stk. 4, i lov om Haagerkonventionen af 2007 træf-
fer Statsforvaltningen afgørelse om indsigelser mod Stats-
forvaltningens afgørelse om at erklære en udenlandsk afgø-
relse om børne- eller ægtefællebidrag eksigibel. Statsforvalt-
ningens afgørelse kan efter § 3, stk. 5, påklages til Ankesty-
relsen.
Efter bekendtgørelsen om anvendelsen af underholds-
pligtsforordningen træffer Statsforvaltningen afgørelse, hvis
bidragsbetaleren fremsætter indsigelser om en fordring, der
søges inddrevet i Danmark efter underholdspligtforordnin-
gen. Efter bekendtgørelsen træffer Statsforvaltningen afgø-
relse om at erklære en udenlandsk afgørelse, der er omfattet
af afdeling 2 i forordningens kapitel om fuldbyrdelse, for
eksigibel, hvorefter afgørelsen kan inddrives i Danmark.
Statsforvaltningens afgørelser efter bekendtgørelsen kan på-
klages til Ankestyrelsen.
Efter § 56 a i udlændingeloven træffer Statsforvaltningen af-
gørelse om udpegning af en personlig repræsentant for en
uledsaget mindreårig udlænding og om ændring heraf. Det
fremgår af § 56 a, stk. 4, at Statsforvaltningens afgørelse
kan påklages til Ankestyrelsen.
Statsforvaltningen træffer efter § 31 i forældreansvarsloven,
§ 58 d i ægteskabsloven, § 19 a i børnebidragsloven, § 33 a,
stk. 3 og 4, i børneloven og § 59 i ægtefælleloven afgørelse
vedrørende fravigelse af kravet om anvendelse af digital
selvbetjening i sager efter de pågældende love, som Stats-
forvaltningen har kompetence til at behandle.
Efter § 17 a i børnebidragsloven og § 39, stk. 1, 1. pkt., i
ægteskabsloven træffer Statsforvaltningen afgørelse om be-
taling af gebyr for behandlingen af sager om børnebidrag,
separation og skilsmisse og efter § 39, stk. 1, 2. pkt., i ægte-
skabsloven om betaling af gebyr for afholdelse af vilkårsfor-
handling.
3.3.6.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Som det også fremgår af punkt 3.2.2. bør alle uenigheder,
der forventes løst i Familieretshuset i udgangspunktet blive
mødt med en konflikthåndterende tilgang.
Den screening og visitation af henvendelserne, der sker ved
sagens modtagelse med henblik på kategorisering som enten
§ 5-sag, § 6-sag eller § 7-sag, tager således afsæt i henven-
delsernes problemtyngde. § 6-sager er mindre enkle sager,
hvor der enten er en forventning om, at parterne med rele-
vant støtte og trods et eventuelt højt konfliktniveau selv kan
nå frem til en løsning af uenigheden, eller sager der skal af-
gøres, men hvor sagens karakter som udgangspunkt ikke til-
siger, at afgørelsen træffes af en domstol.
25
Det er således ministeriets opfattelse og samtidig en grund-
læggende forudsætning for opbygningen af det nye
familieretlige system, at henholdsvis Familieretshusets og
familierettens kompetencer og ressourcer bør anvendes på
en måde, hvor de gør mest gavn for borgerne. Alle henven-
delser, der kategoriseres som § 6-sager, bør derfor efter mi-
nisteriets opfattelse mødes med tilbud om rådgivning og
konflikthåndtering med henblik på, at parterne når til enig-
hed. Erfaringerne viser, at rigtigt mange familier finder frem
til en løsning på baggrund af et enkelt rådgivende møde.
Sagerne bør dog samtidig oplyses sådan, at det er muligt at
træffe en afgørelse, hvis parterne ikke selv løser uenigheden.
Forannævnte kan dog fraviges, såfremt det efter sagens ka-
rakter ikke giver mening at tilbyde rådgivning og konflikt-
håndtering, herunder særligt hvis der er tale om en sag, der
ikke involverer en partstvist.
I sammenhæng hermed bemærker ministeriet, at barnet i
§ 6-sagerne bør modtage relevante tilbud fra Børneenheden,
ligesom barnet bør kunne inddrages på relevant vis i kon-
flikthåndteringstilbuddene til forældrene, f.eks. i forbindelse
med børnesagkyndig rådgivning. Hvis der skal gennemføres
en samtale med barnet efter navnligt § 34 i forældreansvars-
loven, bør det også være Børneenheden, der gennemfører
denne. Der henvises i denne forbindelse til punkt 3.3.3.2.
I det eksisterende familieretlige system afgøres en række
sager ved domstolene, uanset at sagernes problemtyngde el-
ler kompleksitet ikke tilsiger dette. Det er f.eks. tilfældet i
situationer, hvor en mand nægter at anerkende resultatet af
en DNA-prøve i en faderskabssag, og i sager om separation
og skilsmisse, hvor en part modsætter sig opløsning af ægte-
skabet, uden at dette er begrundet i komplicerede juridiske
årsager. Sådanne og tilsvarende sager bør efter ministeriets
opfattelse kunne afgøres af Familieretshuset, således at sag-
en ikke skifter forum, med de følger det vil have for sagens
forløb og dermed også for den anden part. Ministeriet finder
derfor, at Familieretshuset skal have kompetence til at træffe
afgørelse i sager, hvor afgørelsen ikke har en særligt indgri-
bende karakter eller en særlig kompleksitet, som kan nød-
vendigøre, at der træffes afgørelse i domstolsregi.
Det er dog også ministeriets opfattelse, at en række sager,
som i udgangspunktet bør afgøres i Familieretshuset, kan
have en karakter, som tilsiger, at afgørelsen træffes af fami-
lieretten. Der vil således være en række forældreansvarssa-
ger, som, selvom der ikke er bekymring for den anden for-
ælders omsorgsevne eller egentlige risikofaktorer, som
f.eks. voldelig adfærd, har en sådan karakter, at de må anses
for velegnede til behandling ved domstolene. Ministeriet
finder dog samtidig, at det i givet fald må være en forudsæt-
ning, at sagerne i deres indhold ikke ligger under en vis
skønsmæssig ”bagatelgrænse”, hvor en fleksibel og hurtig
administrativ afgørelse vurderes mest hensigtsmæssigt. Re-
ne tilpasninger af omfanget af samvær, placering af ferie-
samvær, forhøjelse af normalbidraget ud fra en ren ind-
tægtsvurdering m.v. må således efter ministeriets opfattelse
anses for tvister, der er mindre egnede til domstolsafgørelse,
mens sager om barnets bopæl og forældremyndighed kan
have en så indgribende karakter, at de bør afgøres ved dom.
Langt de fleste samværssager vil have en sådan karakter, at
sagen bedst egner sig til at blive afgjort administrativt med
den fleksibilitet, det indebærer. Sager om samvær er således
ofte uafgrænsede, detaljerige og foranderlige, bl.a. fordi for-
ældrene kan være usikre i deres ønsker, og fordi de forhold,
som der skal tages højde for ved fastlæggelse af samvær,
kan forandre sig hurtigt. Dette efterlader dog efter ministeri-
ets opfattelse en mindre del af § 6-sagerne om samvær, som
efter et konkret skøn også må anses for egnede til en dom-
stolsafgørelse, f.eks. fordi en ændring af samværets omfang
har en indgribende betydning for barnet, uden at det dog har
begrundet en kategorisering som § 7-sag. En vurdering af,
om afgørelsen potentielt vil være indgribende, bør efter mi-
nisteriets opfattelse foretages af den børne- og familiefagli-
ge medarbejder, der kender familien og ske ud fra en børne-
faglig vurdering af den konkrete ændring set i forhold til det
konkrete barn og familien. Det bør efter ministeriets opfat-
telse også indgå i vurderingen, om der er et særligt behov
for en hurtig afgørelse af sagen.
Udover bestemte sagstyper efter forældreansvarsloven er
ministeriet opmærksomt på, at også andre § 6-sager, der i
udgangspunktet afgøres i Familieretshuset, kan have en ka-
rakter, som gør, at de bør afgøres i familieretten. I tilfælde,
hvor en sags faktiske eller juridiske problemstillinger er sær-
ligt komplicerede, bør sagen efter ministeriet opfattelse lige-
ledes kunne indbringes for familieretten med henblik på af-
gørelse der. Ministeriet finder således, at et afgørende ele-
ment i denne vurdering bør være, om der er retssikkerheds-
mæssige hensyn, som taler for, at familieretten og ikke Fa-
milieretshuset skal træffe afgørelsen.
Da ministeriet ønsker at skabe enkle forløb for parterne og
undgå tunge og unødvendige processer, er det ministeriets
opfattelse, at sager, der er visiterede som § 6-sager, men af-
gøres af familieretten, som udgangspunkt bør afgøres i en
forenklet familiesagsproces, hvor familieretten lægger
samme fundamentale retssikkerhedsmæssige principper om
mundtlighed, mulighed for kontradiktion og fuld sagsoplys-
ning til grund, som gælder i den almindelige behandling af
civile retssager. Dog vil visse sagsskridt under hensyn til
sagernes karakter efter ministeriets opfattelse typisk ikke
være nødvendige i disse sager. Sagerne bør således være
klar til afgørelse, når de indbringes for familieretten, og der
vil i lyset heraf oftest ikke være behov for bl.a. forberedende
retsmøder, yderligere sagsoplysning og således heller ikke
advokatbistand. Det bør dog af hensyn til retssikkerheden
være familieretten, der vurderer, om sagen egner sig til be-
handling efter den forenklede familiesagsproces.
3.3.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Familieretshuset behandler en § 6-sag ved at
oplyse sagen og tilbyde parterne rådgivning og konflikt-
håndtering m.v. med henblik på, at parterne finder en løs-
ning på deres uenighed.
26
Det foreslås videre, at hvis parterne, uanset den støtte de har
modtaget i Familieretshuset, ikke kan finde en løsning på
deres uenighed, træffer Familieretshuset afgørelse i sagen,
medmindre sagen er af en sådan karakter, at den bør afgøres
af familieretten.
Efter forslaget er det således familieretten, der træffer afgø-
relse i § 6-sager om forældremyndighed og barnets bopæl
samt i § 6-sager om samvær, hvis afgørelsen vil være indgri-
bende for barnet.
Det foreslås også, at det er familieretten, der træffer afgørel-
se i § 6-sager, der indeholder komplicerede faktiske eller ju-
ridiske problemstillinger, og i § 6-sager om omstødelse af
ægteskab, der efter § 23 i ægteskabsloven anlægges af Fami-
lieretshuset. I forlængelse heraf foreslås det, at sager, der be-
handles sammen med en sag omfattet af ovennævnte, også
afgøres af familieretten.
Beslutningen om, at indsatsen for at støtte parterne til selv at
finde en løsning ikke bør videreføres, og at der derfor skal
træffes en afgørelse, eller at sagen skal indbringes for fami-
lieretten, skal basere sig på en helhedsvurdering af familiens
situation og parternes reaktioner på den tilbudte rådgivning
og konflikthåndtering. Hensynet til, om det er til gavn for
barnet, at der tilbydes yderligere rådgivning eller konflikt-
håndtering, skal tillægges afgørende vægt. I vurderingen
indgår endvidere bl.a. sagens genstand, parternes samar-
bejdsvanskeligheder, parternes historik, konflikt- og løs-
ningspotentialet og barnets situation. Det er centralt i vurde-
ringen, at ikke alle rådgivnings- og konflikthåndteringsmu-
ligheder skal være udtømte, men alene de muligheder, der er
relevante for den konkrete familie. Der kan således være
sager, hvor det meget hurtigt kan konstateres, at det ikke er
muligt at støtte parterne i at nå en fælles løsning, og at det
derfor er det bedste for barnet og for familien, at sagen, så
snart den er oplyst, indbringes for familieretten, eller at Fa-
milieretshuset træffer afgørelse. Forældrenes villighed til at
deltage i konflikthåndterings- og rådgivningstilbud med
henblik på at finde en løsning skal også indgå i denne vurde-
ring. Dette betyder, at i tilfælde, hvor en forælder har delta-
get i et møde med henblik på at finde en mindelig løsning,
men herefter ikke ønsker at deltage i yderligere møder af
denne karakter, skal Familieretshuset i det videre arbejde
have fokus på at oplyse sagen, sådan at der kan træffes en
afgørelse.
For så vidt angår den forenklede familiesagsproces henvises
til de med følgelovforslagets § 15, nr. 14, foreslåede bestem-
melser i §§ 451 og 452 i retsplejeloven.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.1. og 3.3.4.
3.3.7. Behandling af § 7-sager
3.3.7.1. Gældende ret
Det fremgår af § 31 i forældreansvarsloven, at i tilfælde
hvor forældrene ikke er enige om forældremyndighed, bar-
nets bopæl eller samvær, skal anmodning om afgørelse af
spørgsmålet indgives til Statsforvaltningen. Efter § 31 a ind-
kalder Statsforvaltningen herefter parterne til et møde, med-
mindre afholdelsen heraf er unødvendig eller uhensigtsmæs-
sig.
Som led i behandlingen af sagen kan Statsforvaltningen
iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse eller indhente
sagkyndige erklæringer om forældrene. Det kan f.eks. være
med henblik på at afklare en forælders evne til at drage om-
sorg for barnet.
Statsforvaltningen forsøger under sagens behandling at forli-
ge parterne, så de finder en løsning i fællesskab på spørgs-
målet om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær.
Hvis dette ikke lykkes i sager om samvær, træffer Statsfor-
valtningen efter § 21 i forældreansvarsloven en afgørelse.
Hvis der er tale om en sag om forældremyndighed eller bar-
nets bopæl, hvor parterne ikke er nået til enighed, fremgår
det af § 39, at Statsforvaltningen afslutter sagen og indbrin-
ger den for retten, hvis en part anmoder om dette inden fire
uger. Ligeledes indbringer Statsforvaltningen sagen for ret-
ten, hvis en part anmoder om det efter, at Statsforvaltningen
har afholdt et vejledningsmøde med parterne, og børnesag-
kyndig rådgivning eller konfliktmægling er afsluttet uden
enighed, eller parterne ikke ønsker at modtage disse tilbud,
eller den part, der ikke anmoder, er udeblevet fra to møder.
Statsforvaltningen kan efter § 29 i forældreansvarsloven
træffe midlertidig afgørelse om samvær eller anden kontakt
under behandlingen af en sag om samvær, forældremyndig-
hed og barnets bopæl. Statsforvaltningen og retten kan efter
§ 26 i forældreansvarsloven træffe midlertidig afgørelse om
forældremyndighed og barnets bopæl under behandlingen af
en sag om disse spørgsmål.
Forældrene kan ikke få dækket omkostningerne til advokat
efter retsplejelovens regler om fri proces under sagens be-
handling i Statsforvaltningen, ligesom de ikke har mulighed
for vederlagsfri advokatbeskikkelse. Derimod er der mulig-
hed for at få fri proces under sagens behandling i retten.
Gældende ret indeholder ikke bestemmelser om samarbejdet
mellem Statsforvaltningen og kommunen i forbindelse med
Statsforvaltningens behandling af sager efter forældrean-
svarsloven. Evalueringen af forældreansvarsloven i 2011 pe-
gede på et mere systematiseret samarbejde mellem Statsfor-
valtningen og kommunerne som en forudsætning for en bed-
re håndtering af de meget komplekse forældreansvarssager.
Som udløber af evalueringen og opfølgning på den efterføl-
gende politiske aftale om ændring af forældreansvarsloven
blev der taget initiativ til at udvikle en særlig procedure –
”det særlige spor” – som er et tværfagligt og tværsektorielt
sagsbehandlingsspor til behandling af de meget komplekse
og konfliktfyldte sager.
Statsforvaltningen skal således visitere en sag til behandling
i dette spor, hvis forældrene har et vedvarende højt konflikt-
niveau, og sagen både fra et familieretligt og fra et socialret-
ligt perspektiv må anses for kompleks. Barnet er særligt ud-
27
sat i disse sager, der er kendetegnede ved bl.a. at rumme en
række risikofaktorer såsom vold, overgreb eller misbrugs-
problemer i familien. I sager om udsatte børn arbejder både
Statsforvaltningen og kommunerne for at sikre barnets bed-
ste, og begge myndigheder har fokus på barnets behov. De
familieretlige regler om forældremyndighed, barnets bopæl
og samvær og de socialretlige regler om beskyttelse mod
omsorgssvigt og overgreb har således som overordnet mål at
sikre barnets bedste.
Når Statsforvaltningen har visiteret en sag til ”det særlige
spor”, indledes et samarbejde og en dialog med kommunen.
Det samme gælder, hvis en sagsbehandler i kommunen
under sagens behandling bliver opmærksom på, at der verse-
rer en sag i Statsforvaltningen. I så fald tager sagsbehandle-
ren i kommunen kontakt til Statsforvaltningen med henblik
på samarbejde og dialog.
Overordnet set er formålet med samarbejdet og dialogen at
skabe en samlet fremtidssikret løsning til barnets bedste og
undgå unødvendige parallelle forløb i Statsforvaltningen og
kommunerne. For at opnå dette formål kan kommunerne og
Statsforvaltningen, når der verserer en sag hos begge myn-
digheder, have interesse i at udveksle oplysninger om
kendskabet til familien, og foreliggende oplysninger om
gennemførte undersøgelser såsom børnefaglige undersøgel-
ser, børnesagkyndige undersøgelser m.v.
Samarbejdet er som nævnt ikke lovfæstet, og erfaringerne
viser, at det ikke bruges i samme udstrækning alle steder i
landet.
3.3.7.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Uanset at der gennem flere år har været et løbende fokus på
at forbedre behandlingen af komplekse forældreansvarssa-
ger, hvor børnene er særligt udsatte, er det Børne- og Social-
ministeriets opfattelse, at behandlingen af disse sager fortsat
kan og bør forbedres.
Et mindre udsnit af de mange tusinde sager om samvær, bar-
nets bopæl og forældremyndighed, der hvert år behandles i
Statsforvaltningen og ved retterne, er kendetegnede ved at
have et meget højt og vedvarende konfliktniveau, tilstede-
værelse af flere samtidige problematikker, herunder i et vist
omfang socialretlige problemstillinger, og en eller flere risi-
kofaktorer. Håndteringen af disse sager kræver derfor efter
ministeriets opfattelse en særlig indsats fra det familieretlige
system i tæt samarbejde med særligt de sociale myndighe-
der. Det kræver også en erkendelse af, at det ikke er alle fa-
milier, der over tid gennem forskellige former for støtte og
rådgivning fra Familieretshuset vil kunne komme til at forli-
ges til bedste for barnet. Disse familier kan efter ministeriets
opfattelse måske i højere grad have behov for tydelighed
gennem en domstolsafgørelse, der afslutter den konkrete
konflikt.
Indledningsvist bemærker ministeriet, at børnene i disse sag-
er må anses for særligt udsatte, og deres behov for støtte og
involveringen af dem i sagsbehandlingen bør derfor vareta-
ges i regi af den foreslåede Børneenhed, der bør have et sær-
ligt fokus på at hjælpe disse børn. Der henvises i denne for-
bindelse til punkt 3.3.3.
Med den foreslåede screenings- og visitationsproces i det
nye familieretlige system sikres det efter ministeriets opfat-
telse, at det hurtigere end i dag kan konstateres, at en foræl-
dreansvarssag er af en karakter, der nødvendiggør en særlig
indsats. Ministeriet finder således, at de overvejelser, der lå
til grund for tilrettelæggelsen af ”det særlige spor” bør over-
føres til tilrettelæggelsen af behandlingen af § 7-sager, så-
dan at § 7-sager behandles tværfagligt og tværsektorielt,
hvor det er relevant. Det er samtidigt vigtigt, at den grundige
sagsbehandling, der er nødvendig i disse sager, ikke får et
for langt forløb. Ministeriet finder derfor, at sagens forløb i
et vist omfang bør styres gennem frister for iværksættelse af
den indledende sagsbehandling, ligesom udarbejdelsen af en
plan for sagens behandling vil understøtte dette mål.
Det er således efter ministeriets opfattelse afgørende, at der i
disse sager meget hurtigt samles de relevante oplysninger
om familien, herunder ikke mindst oplysninger om familien
som kommunen måtte ligge inde med. Dette skal muliggøre
udarbejdelsen af en plan for behandlingen af sagen, bl.a. for
at sikre at der hurtigst muligt bliver iværksat relevante un-
dersøgelser, herunder af forældrene, som kan belyse barnets
perspektiv. Kompleksiteten af § 7-sagerne betyder efter mi-
nisteriets opfattelse, at det oftest vil være nødvendigt at
iværksætte en undersøgelse af en eller begge forældres per-
sonlige egenskaber og/eller af deres evne til at drage omsorg
for barnet og deres forudsætninger for at kunne følge afgø-
relser og indgå i det nødvendige samarbejde, der skal sikre
barnets trivsel. Den eksisterende mulighed for at indhente
sagkyndige erklæringer om forældres mentale tilstand bør
således efter ministeriets opfattelse anvendes i højere grad,
end det sker i dag. Endvidere forudsætter planlægningen, at
der foretages de nødvendige overvejelser om, hvilken form
for rådgivning eller støtte forældrene kan drage nytte af.
I det videre tværfaglige arbejde med sagen er det efter mini-
steriets opfattelse ligeledes af stor betydning, at Familierets-
huset har adgang til nødvendige oplysninger om barnet og
familien og kan videregive sådanne oplysninger til andre
myndigheder, som skal tage vare på barnet, dvs. kommunen,
sundhedsvæsenet samt hvis relevant politiet og anklagemyn-
digheden. Udveksling af relevante oplysninger om barnet
bør således efter ministeriets opfattelse ikke kunne hindres
eller forsinkes af en forældremyndighedsindehavers man-
glende vilje til at give samtykke til udveksling af oplysnin-
gerne. En sådan adgang til at udveksle oplysninger bør dog
være begrænset til situationer, hvor det er nødvendigt af
hensyn til afdækningen af, hvad der er bedst for barnet, jf.
§ 4 i forældreansvarsloven. For så vidt angår de databeskyt-
telsesretlige overvejelser i denne henseende henvises til be-
mærkningerne til § 30.
Samarbejdet med de sociale myndigheder bør efter ministe-
riets opfattelse kunne have et videre omfang end blot ud-
veksling af oplysninger. Det bør således, hvis det er relevant
28
og nødvendigt for behandlingen af sagen og afdækningen af
barnets bedste, være muligt at afholde netværksmøder enten
i Familieretshuset eller i kommunen med deltagelse af begge
myndigheder og familien. I forlængelse af målsætningen om
at skabe enkle og gennemskuelige forløb bør der således ik-
ke oprettes nye netværksmøder i Familieretshuset, hvis der
allerede er velfungerende netværksmøder iværksat i kom-
munalt regi. På samme måde bør det efter ministeriets opfat-
telse nøje overvejes i den konkrete sag, hvor eventuel råd-
givning m.v. bedst ydes. Samarbejdet bør i sidste ende føre
frem til, at sagen og barnets perspektiv er oplyst og afdæk-
ket i tilstrækkelig grad til, at der kan træffes en afgørelse i
det familieretlige system, som rummer den nødvendige hel-
hedsorienterede løsning for familien, og som har den nød-
vendige sammenhæng med de socialretlige indsatser for fa-
milien.
Ministeriet finder, at der gennem det tværfaglige og tvær-
sektorielle arbejde med familien opnås et indgående kend-
skab til den konkrete familie, samtidigt med at der vil være
de nødvendige faglige kompetencer til stede for, at der kan
ske en dybdegående tværfaglig oplysning og behandling af
sagen. Familieretshuset bør samtidigt tilbyde forældrene
rådgivning og konflikthåndtering med det primære formål at
dæmpe deres konflikt og sikre barnets trivsel.
Under hensyn til problemtyngden bør sagerne afgøres af fa-
milieretten. Dog bør Familieretshuset kunne træffe midlerti-
dige afgørelser under sagens behandling i Familieretshuset.
Ministeriet finder anledning til at understrege, at overgangen
af en sag fra Familieretshuset til familieretten bør ske på en
måde, så familien oplever et sammenhængende forløb, og på
en måde som sikrer, at hverken forældrene eller barnet skal
starte forfra med at deltage i oplysningen af sagen. Domme-
ren bør dog kunne foretage supplerende oplysning af sagen i
det omfang, der er behov for det.
Familieretten bør derfor ud over samtlige akter i sagen mod-
tage en kort beskrivelse af sagen fra Familieretshuset. Be-
skrivelsen bør opregne centrale faktuelle forhold i sagen og
de undersøgelser, der er foretaget, herunder kort gengive
konklusionerne af sådanne undersøgelser. Der bør endvidere
sikres sammenhæng til det kommunale system, hvilket efter
ministeriets opfattelse kan ske ved en kort gengivelse af
iværksatte indsatser i kommunen samt oplysning om, hvor-
dan kommunen vil kunne understøtte en familieretlig afgø-
relse. Set med barnets briller sikres oplevelsen af et sam-
menhængende forløb efter ministeriets opfattelse ved forsla-
get om, at Børneenheden følger barnet under sagens behand-
ling i familieretten med henblik på også at yde støtte under
denne del af processen samt med henblik på at gennemføre
en børnesamtale med barnet, hvis familieretten beslutter, at
der skal afholdes en sådan. Familieretten bør dog have mu-
lighed for at bestemme, at en børnesamtale skal afholdes af
en anden børnesagkyndig.
3.3.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at en § 7-sag skal behandles tværfagligt af Fa-
milieretshusets børne- og familiefaglige medarbejdere og ju-
ridiske sagsbehandlere, og at Familieretshuset skal inddrage
andre faggrupper i sagsbehandlingen, når der er behov her-
for. Familieretshuset skal således sørge for tværfaglig be-
handling, undersøgelse og oplysning af sagen, herunder af
forældrenes evne til at drage omsorg for barnet. Afdæknin-
gen af barnets perspektiv foreslås at foregå under medvirken
af Børneenheden.
Det foreslås endvidere, at Familieretshuset skal rette hen-
vendelse til den kommune, som er forpligtet til at yde hjælp
til barnet efter retssikkerhedsloven, med henblik på at af-
dække om et samarbejde er nødvendigt for, at Familierets-
huset kan oplyse sagen tilstrækkeligt til, at familieretten kan
træffe afgørelse om en helhedsorienteret løsning for famili-
en. Denne kontakt foreslås at skulle finde sted hurtigst mu-
ligt og så vidt muligt inden fem hverdage efter beslutningen
om, at sagen skal visiteres til behandling som en § 7-sag.
Yderligere foreslås det, at Familieretshuset hurtigst muligt
og så vidt muligt inden syv hverdage efter beslutningen om,
at sagen skal visiteres til behandling som en § 7-sag, skal
sende en plan for behandlingen af sagen til parterne. Endvi-
dere foreslås det, at et barn i en § 7-sag skal have udpeget en
kontaktperson hurtigst muligt og så vidt muligt inden syv
hverdage efter beslutningen om visitationen.
Med henblik på at understøtte beskyttelsen af barnet foreslås
det, at Familieretshuset, kommunale myndigheder, sund-
hedsmyndigheder og autoriserede sundhedspersoner under
behandlingen af en § 7-sag kan udveksle oplysninger om
rent private forhold vedrørende barnets og parternes person-
lige og familiemæssige forhold, hvis udvekslingen må anses
for nødvendig af hensyn til barnets sundhed og udvikling.
Det foreslås, at udvekslingen af oplysninger, når det findes
nødvendigt og relevant, også kan ske ved møder.
Samtidig foreslås det som et led i tilrettelæggelsen af sagens
behandling, at parterne kan indkaldes til et eller flere møder
sammen eller hver for sig. Møderne har til formål at oplyse
sagen og at bidrage til større forståelse hos parternes for de-
res barns situation og trivsel. Det foreslås, at sådanne møder,
når det findes relevant og nødvendigt, kan være tværsektori-
elle med deltagelse af en eller begge parter i en sag og de
kommunale myndigheder.
Endelig foreslås det, at afgørelse i en § 7-sag træffes af fa-
milieretten.
Når sagen indbringes for familieretten, medsendes sagens
akter og et notat om sagen. § 7-sager vil kunne indeholde
oplysninger, som Familieretshuset skal undtage fra aktind-
sigt efter forvaltningslovens regler om aktindsigt. Efter § 15
b i forvaltningsloven kan retten til aktindsigt begrænses, i
det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til
sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde
vige for afgørende hensyn til bl.a. opklaring og forfølgning
af lovovertrædelser og til private og offentlige interesser,
hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er
29
påkrævet. Adgangen til at undtage oplysninger fra aktindsigt
er således snæver. Ud over undtagelse af oplysninger fra
aktindsigt af hensyn til barnet vil der eksempelvis kunne
være et beskyttelseshensyn i forhold til den ene forælder i
situationer, hvor den anden forælder er voldelig og forfølger
forælderen. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at
sikre, at adgangen til oplysninger om opholdssted m.v. af-
skæres. Endvidere vil det i situationer, hvor en forælder er
under efterforskning for en forbrydelse, der har betydning
for vurderingen af forælderens omsorgsevne, eksempelvis
vold, kunne være nødvendigt at tilbageholde oplysninger fra
efterforskningen for at undgå at skade efterforskningen, uan-
set at det netop er fra efterforskningen, at der kan fremkom-
me centrale oplysninger om den pågældende forælders per-
sonlige forhold.
Det er imidlertid ikke et problem, at familieretten ved ind-
bringelsen modtager oplysninger, der skal undtages fra akt-
indsigt efter forvaltningsloven, da familieretten inden for det
gældende regelsæt vil kunne håndtere de oplysninger, som
Familieretshuset sender til familieretten. Der henvises til de
almindelige bemærkninger i følgelovforslaget, punkt
3.4.2.1. og 3.4.3.1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.1.
3.3.8. Samarbejde mellem Familieretshuset og kommunerne
3.3.8.1. Gældende ret
Der er ikke i gældende ret fastsat nærmere bestemmelser om
samarbejdet mellem Statsforvaltningen og kommunerne i de
familieretlige sager. Der er i praksis etableret et velfunge-
rende samarbejde mellem Statsforvaltningen og kommuner-
ne på ad hoc basis og i regi af ”det særlige spor”.
Statsforvaltningen og en kommune kan i konkrete sager ud-
veksle oplysninger efter de almindelige regler i forvaltnings-
loven og databeskyttelseslovgivningen. Der skal dermed
som udgangspunkt foreligge samtykke fra den person, som
oplysninger vedrører, for at der kan ske udveksling mellem
de to myndigheder.
3.3.8.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Afgørelsen af familieretlige spørgsmål om forældremyndig-
hed, barnets bopæl og samvær kan have afgørende indfly-
delse på et udsat barns trivsel og udvikling og for kommu-
nalbestyrelsens arbejde med beskyttelsen af barnet. Kom-
munalbestyrelsens støtteforanstaltninger efter den socialret-
lige lovgivning kan omvendt også have afgørende betydning
for løsningen af familieretlige problemstillinger. Det er på
den baggrund ministeriets opfattelse, at der som led i det
nye familieretlige system skal sikres et bedre, dybere og me-
re institutionaliseret samarbejde mellem Familieretshuset og
kommunerne end det, der eksisterer i dag mellem Statsfor-
valtningen og kommunerne. Samarbejdet skal have fokus på
de familier, hvis sag behandles som en § 7-sag, fordi den er
kompleks, og som samtidigt modtager støtteforanstaltninger
efter den socialretlige lovgivning, eller hvor der er overve-
jelser om iværksættelse heraf.
Det er ministeriets vurdering, at lovgivningen om Familier-
etshuset skal indeholde grundstammen i samarbejdet mellem
Familieretshuset og kommunerne, men at lovgivningen skal
give plads og fleksibilitet til, at samarbejdet kan udvikles, så
det opfylder behovet i den enkelte sag, såvel som særlige lo-
kale ønsker, der kan opstå i samarbejdet mellem en af Fami-
lieretshusets afdelinger og kommunerne i afdelingens geo-
grafiske område. Det findes i forlængelse heraf, at der ikke
bør fastsættes regler om organiseringen af arbejdet i kom-
munen, men i stedet gives plads til individuelle tilpasninger
og løbende udvikling baseret på den enkelte kommunes er-
faringer i samarbejdet med Familieretshuset og kommunens
øvrige organisering.
3.3.8.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i lovgivningen om Familieretshuset ska-
bes rammerne for et tæt samarbejde mellem Familieretshu-
set og kommunen i de § 7-sager, hvor det findes relevant og
nødvendigt for, at Familieretshuset kan behandle og oplyse
sagen, således at der ved Familierettens afgørelse findes hel-
hedsorienterede løsninger, der er til barnets bedste. Ram-
merne foreslås at indeholde mulighed for udveksling af op-
lysninger og afholdelse af tværsektorielle møder, hvor både
kommune og parter deltager. Rammerne skal anvendes
under hensyn til, hvad der er relevant og nødvendigt i den
enkelte sag med særligt fokus på det involverede barn og
dets trivsel. De foreslåede muligheder skal ses i sammen-
hæng med mulighederne for myndighedssamarbejde efter de
almindelige forvaltningsretlige og databeskyttelsesretlige
regler, herunder særligt kommunens mulighed for af egen
drift at bidrage med oplysninger om et barn eller en familie
til Familieretshuset, og under hensyn til de retssikkerheds-
mæssige hensyn til de involverede parter.
Der foreslås endvidere som konkret redskab for kommuner-
ne, at der i helt særlige tilfælde gives kommunalbestyrelsen
en initiativret vedrørende spørgsmål efter forældreansvars-
loven. Med initiativretten får kommunalbestyrelsen mulig-
hed for at anmode Familieretshuset om at iværksætte en sag
efter forældreansvarsloven, og Familieretshuset får mulig-
hed for på baggrund af kommunalbestyrelsens anvendelse af
initiativretten at iværksætte behandlingen af en forældrean-
svarssag med henblik på at beskytte barnet, uanset at der ik-
ke foreligger en anmodning fra en af forældrene.
Afgørelsen af familieretlige spørgsmål om forældremyndig-
hed, barnets bopæl og samvær kan have afgørende indfly-
delse på et udsat barns trivsel og for kommunalbestyrelsens
arbejde med beskyttelsen af barnet. Initiativretten skal der-
for være et redskab til at sikre sammenhæng mellem de
kommunale myndigheders arbejde med et udsat barn og fa-
milierettens og Familieretshusets stillingtagen til familieret-
lige spørgsmål. Initiativretten har til formål at forebygge
mistrivsel samt hjælpe og beskytte et barn, hvis trivsel er så
truet, at det må antages, at en anbringelse af barnet uden
30
samtykke er umiddelbart forestående, og afgørelsen af fami-
lieretlige spørgsmål om forældremyndighed, barnets bopæl
og samvær har afgørende betydning herfor.
Der henvises til § 24 og bemærkningerne hertil. For så vidt
angår samarbejdet mellem Familieretshuset og en kommu-
nalbestyrelse i en konkret § 7-sag efter forældreansvarslo-
ven henvises til punkt 3.3.7.
3.3.9. Tidspunktet for virkningen af familieretlige afgørelser
3.3.9.1. Gældende ret
Statsforvaltningen afslutter en række familieretlige sager
ved at fastslå, at parterne er enige. Den familieretlige lov-
givning indeholder ikke generelle bestemmelser om, fra
hvilket tidspunkt afslutningen af en familieretlig sag har
virkning, når den afsluttes efter enighed mellem parterne.
Det er således eksempelvis ikke lovfæstet, fra hvilket tids-
punkt en bevilling til skilsmisse, der er udstedt af Statsfor-
valtningen, har virkning, men det er fast antaget, at bevillin-
gen har virkning fra udstedelsestidspunktet.
Efter § 483 i retsplejeloven kan aftaler om forældremyndig-
hed og samvær fuldbyrdes straks, medmindre andet er aftalt.
Tilsvarende fremgår det af § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr.
146 af 22. februar 2016 om forældremyndighed, barnets bo-
pæl og samvær m.v., at når Statsforvaltningen modtager en
anmeldelse af en aftale om fælles forældremyndighed, om
ophør af fælles forældremyndighed eller om overførsel af
forældremyndighed fra den ene forælder til den anden i un-
derskrevet og dateret stand med den nødvendige dokumen-
tation, er anmeldelsen sket, og aftalen har virkning fra dette
tidspunkt.
Det kan fremgå af en aftale, at den har virkning fra et andet
tidspunkt. I så fald har aftalen virkning fra det aftalte tids-
punkt. Eksempelvis vil en aftale om betaling af børnebidrag,
som Statsforvaltningen noterer, normalt indeholde en be-
stemmelse om, fra hvilket tidspunkt bidraget skal betales.
Efter § 483 i retsplejeloven kan bestemmelser om forældre-
myndighed og samvær, jf. § 478, stk. 1, nr. 3, i retspleje-
loven, fuldbyrdes straks, medmindre andet er bestemt. Den
familieretlige lovgivning indeholder ikke bestemmelser om,
fra hvilket tidspunkt andre afgørelser, som Statsforvaltnin-
gen træffer, har virkning, men det er fast antaget, at de har
virkning fra afgørelsestidspunktet. Dette gælder dog ikke,
hvis det i afgørelsen er bestemt, at afgørelsen har virkning
fra et andet tidspunkt. Eksempelvis vil en afgørelse om bør-
nebidrag indeholde en bestemmelse om, fra hvilket tids-
punkt bidraget skal betales, og en afgørelse om samvær vil
indeholde bestemmelser om, på hvilke tidspunkter der er
samvær.
Efter § 454, stk. 1, 1. pkt., i retsplejeloven er ankefristen i
sager omfattet af kapitel 42 i retsplejeloven fire uger. Efter
§ 448 i retsplejeloven omfatter denne bestemmelse afgørelse
om separation, skilsmisse og omstødelse af ægteskab og om
vilkår herfor, afgørelse om forældremyndighed og barnets
bopæl, afgørelse i sager om ændring eller anfægtelse af vil-
kår for separation, skilsmisse eller omstødelse, afgørelse i
sager mellem ægtefæller om, hvorvidt separation består eller
er bortfaldet, og afgørelse om, hvorvidt parterne er eller ikke
er ægtefæller.
Efter § 372, stk. 2, i retsplejeloven kan ankeinstansen undta-
gelsesvist tillade anke indtil et år efter dommens afsigelse.
Efter § 454, stk. 1, 2. pkt., i retsplejeloven kan der dog ikke i
medfør af § 372, stk. 2, 4. pkt., meddeles tilladelse til efter
ankefristens udløb at anke en dom, der går ud på separation,
skilsmisse eller omstødelse af ægteskab, eller hvorved et
ægteskab er kendt ikkebestående. En dom, der går ud på se-
paration, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab, har såle-
des virkning, når der er gået fire uger fra afsigelsen af dom-
men. Dommen har dog virkning fra et tidligere tidspunkt,
hvis parterne giver afkald på anke (ankeafkald), eller hvis
sagsøgte har taget bekræftende til genmæle over for sags-
øgerens påstand om separation, skilsmisse eller omstødelse
af ægteskab.
Efter § 454, stk. 2, i retsplejeloven kan domme, der går ud
på separation, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab, an-
kes særskilt, for så vidt angår vilkårene eller enkelte af disse
vilkår. For anke af vilkår efter ankefristens udløb gælder be-
grænsningen i § 454, stk. 1, 2. pkt., ikke, jf. § 454, stk. 1, 3.
pkt.
Efter § 372, stk. 1, i retsplejeloven er ankefristen i civile
sager fire uger. Ankefristen regnes fra dommens afsigelse.
Bestemmelsen finder anvendelse på familieretlige domme,
der ikke er omfattet af kapitel 42 i retsplejeloven, herunder
domme om faderskab og medmoderskab.
Det fremgår af § 480, stk. 1, i retsplejeloven, at domme kan
fuldbyrdes, når fuldbyrdelsesfristen er udløbet, medmindre
dommen forinden er anket. Fuldbyrdelsesfristen er 14 dage
efter dagen for dommens afsigelse, medmindre andet er be-
stemt i dommen. Efter praksis medregnes dagen for domsaf-
sigelsen ikke i fuldbyrdelsesfristen, og derfor skal fulde 14
dage være forløbet, før dommen kan fuldbyrdes. En dom,
der f.eks. er afsagt tirsdag den 10. kan tidligst fuldbyrdes
onsdag den 25.
Efter § 480, stk. 2, i retsplejeloven kan det dog i dommen
bestemmes, at dommen skal kunne fuldbyrdes, selv om den
ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb.
I relation til § 480, stk. 1, i retsplejeloven bemærkes, at efter
§ 367, stk. 1, 4. pkt., i retsplejeloven har anmodning om
genoptagelse af en sag samme virkning som anke.
Uanset § 480, stk. 1, i retsplejeloven kan dommen fuldbyr-
des fra et tidligere tidspunkt, hvis parterne giver afkald på
anke (ankeafkald).
Det antages, at reglerne i § 480 i retsplejeloven om fuldbyr-
delsesfrister finder tilsvarende anvendelse på andre virknin-
ger af en dom. En dom om ophævelse af fælles forældre-
myndighed og placering af forældremyndigheden hos den
31
ene forælder har således eksempelvis først virkning fra det
tidspunkt, hvor den efter reglerne i § 480, stk. 1 og 2, kan
fuldbyrdes. Det er således først fra dette tidspunkt og ikke
fra domstidspunktet, at eneforældremyndighedsindehaveren
på egen hånd kan træffe afgørelse om barnets personlige
forhold, jf. § 2 i forældreansvarsloven.
Endelig følger det af § 481, stk. 1, i retsplejeloven, at ken-
delser kan fuldbyrdes straks, medmindre andet er bestemt i
kendelsen. Denne bestemmelse finder bl.a. anvendelse på
midlertidige retsafgørelser om forældremyndighed og bar-
nets bopæl efter kapitel 5 i forældreansvarsloven, da sådan-
ne afgørelser træffes ved kendelse.
3.3.9.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Børne- og Socialministeriet finder overordnet set, at de gæl-
dende regler om, hvornår en administrativ afgørelse i en fa-
milieretlig sag eller en familieretlig aftale, der er anmeldt,
har virkning og kan fuldbyrdes, bør videreføres. Reglerne
bør dog lovfæstes og samles i Familieretshusloven. Ved ud-
formningen af reglerne skal der tages højde for, at Familier-
etshuset skal træffe afgørelse i flere typer af sager, end hvad
Statsforvaltningen har kompetence til i dag, herunder i sags-
typer der i dag alene afgøres af domstolene.
Ved udformningen af reglerne bør der tages hensyn til for-
slaget om en generel frist på fire uger til at anmode om at få
en afgørelse truffet af Familieretshuset indbragt for familier-
etten, svarende til ankefristen for civile domme. Der henvi-
ses til punkt 3.3.10.1. samt lovforslagets § 41, stk. 1, og be-
mærkningerne hertil.
Ministeriet finder således i overensstemmelse med ønsket
om videreførelse af gældende ret, at alle bevillinger bør ha-
ve virkning fra udstedelsen, og at alle andre sager, der af-
sluttes efter parternes enighed, bør have virkning fra Fami-
lieretshusets modtagelse af meddelelse om aftalen eller
enigheden. Dette gælder eksempelvis Familieretshusets
modtagelse af en anmeldelse af en aftale om forældremyn-
dighed eller børnebidrag.
Endvidere indebærer en videreførelse af gældende ret, at af-
gørelser truffet af Familieretshuset som udgangspunkt bør
have virkning fra afgørelsestidspunktet, dvs. straks, med-
mindre andet er bestemt i afgørelsen. Dette udgangspunkt
bør dog navnlig fraviges på følgende to punkter.
For det første bør afgørelser, der går ud på separation, skils-
misse eller omstødelse af ægteskab, eller hvorved et ægte-
skab er kendt ikkebestående, i overensstemmelse med hvad
der gælder for tilsvarende domme, have virkning, når den
foreslåede frist på fire uger for at anmode om at få afgørel-
sen indbragt for familieretten er udløbet, medmindre Fami-
lieretshuset inden da har modtaget en anmodning om, at af-
gørelsen indbringes for familieretten til prøvelse.
For det andet bør afgørelser i sagstyper, som efter gældende
ret afgøres af domstolene, i overensstemmelse med hvad der
gælder for tilsvarende domme, have virkning to uger efter
afgørelsen, medmindre Familieretshuset inden da har mod-
taget en anmodning om at indbringe afgørelsen for familier-
etten til prøvelse eller om at genoptage afgørelsen. Dette
omfatter navnligt afgørelse om faderskab, vilkår for separa-
tion og skilsmisse og om ændring af en aftale eller afgørelse
om pligten til at betale ægtefællebidrag. Familieretshuset
bør dog kunne bestemme, at afgørelsen har virkning fra et
tidligere eller senere tidspunkt, og at afgørelsen har virk-
ning, selvom Familieretshuset inden for fristen på to uger
har modtaget en indsigelse mod afgørelsen.
Frafalder en part retten til at anmode om, at afgørelsen ind-
bringes for familieretten, bør afgørelsen normalt have virk-
ning fra Familieretshusets modtagelse af meddelelsen her-
om.
Endelig bør en afgørelse eller aftale m.v. kunne fuldbyrdes
fra det tidspunkt, hvor den har virkning. Om afgørelsen her-
udover opfylder betingelserne for at kunne fuldbyrdes afgø-
res efter fuldbyrdelsesreglerne i retsplejeloven eller, for så
vidt angår børne- og ægtefællebidrag, efter reglerne i bi-
dragsopkrævningsloven og lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige (inddrivelsesloven).
3.3.9.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at reglerne om, hvornår en familieretlig afgø-
relse truffet af Familieretshuset eller en familieretlig aftale
anmeldt til Familieretshuset har virkning og kan fuldbyrdes,
placeres i kapitel 11 i Familieretshusloven.
Det foreslås herunder for det første, at bevillinger har virk-
ning fra udstedelsen, og at alle andre sager, der afsluttes ef-
ter parternes enighed, har virkning fra Familieretshusets
modtagelse af meddelelse om aftalen eller enigheden.
For det andet foreslås det, at afgørelser truffet af Familier-
etshuset som udgangspunkt har virkning fra afgørelsestids-
punktet, medmindre der fastsættes andet i afgørelsen.
Udgangspunktet om, at en afgørelse truffet af Familieretshu-
set har virkning fra afgørelsestidspunktet, foreslås dog fra-
veget i følgende tre situationer.
Det foreslås for det første, at afgørelser, der går ud på sepa-
ration, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab, eller hvor-
ved et ægteskab er kendt ikkebestående, har virkning, når
den foreslåede frist på fire uger for at anmode om at få afgø-
relsen indbragt for familieretten er udløbet, medmindre Fa-
milieretshuset inden da har modtaget en sådan anmodning.
Det foreslås for det andet, at visse afgørelser har virkning to
uger efter afgørelsen, medmindre Familieretshuset inden da
har modtaget en anmodning om at indbringe afgørelsen for
familieretten til prøvelse eller om at genoptage afgørelsen.
Dette omfatter navnligt afgørelser om faderskab, vilkår for
separation og skilsmisse og ændring af en aftale eller afgø-
relse om pligten til at betale ægtefællebidrag. Det foreslås
dog, at Familieretshuset kan bestemme, at afgørelsen har
virkning fra et tidligere eller senere tidspunkt, og at afgørel-
32
sen har virkning, selvom Familieretshuset inden for to ugers
fristen har modtaget en anmodning om at få afgørelsen ind-
bragt for familieretten.
Det foreslås for det tredje, at når en part frafalder retten til at
anmode om, at en afgørelse indbringes for familieretten til
prøvelse, har afgørelsen virkning fra det tidspunkt, hvor Fa-
milieretshuset modtager meddelelsen herom, medmindre an-
det følger af afgørelsen.
For så vidt angår fuldbyrdelse, foreslås det, at en afgørelse
eller aftale m.v. kan fuldbyrdes fra det tidspunkt, hvor den
har virkning. Om afgørelsen herudover opfylder betingelser-
ne for at kunne fuldbyrdes afgøres efter fuldbyrdelsesregler i
retsplejeloven eller, for så vidt angår børne- og ægtefællebi-
drag, reglerne i bidragsopkrævningsloven og inddrivelseslo-
ven.
3.3.10. Indbringelse af sager og afgørelser for familieretten
3.3.10.1. Indbringelse af afgørelser for familieretten (dom-
stolsprøvelse)
3.3.10.1.1. Gældende ret
Familieretlige sager afgøres som udgangspunkt af Statsfor-
valtningen. Byretten træffer dog navnligt afgørelser om for-
ældremyndighed, barnets bopæl, separation og skilsmisse.
Statsforvaltningens afgørelser kan med enkelte undtagelser
påklages til Ankestyrelsen, mens byrettens afgørelser kan
ankes til landsretten. Der er ikke mulighed for at påklage
Ankestyrelsens afgørelse i klagesagen til højere administra-
tiv myndighed.
Den familieretlige lovgivning indeholder ikke generelle fris-
ter for indgivelse af klage over Statsforvaltningens afgørel-
se. Sådanne frister findes dog i relation til afgørelser om
børne- og ægtefællebidrag efter børnebidragsloven, ægte-
skabsloven og ægtefælleloven. Efter disse bestemmelser
skal en klage indgives inden fire uger efter, at klageren har
fået meddelelse om afgørelsen. Ankestyrelsen kan behandle
en for sent indgivet klage, hvis der er særlige omstændighe-
der, der taler herfor. Denne mulighed for at få behandlet en
klage, selvom klagefristen er overskredet, anvendes bl.a.,
hvis den tidligere afgørelse er åbenbart urigtig, dette skyl-
des, at den anden part har givet urigtige oplysninger eller
har undladt at give relevante oplysninger til Statsforvaltnin-
gen, og klageren først lang tid efter afgørelsen har fået kend-
skab dertil og straks herefter indgiver en klage.
Forældreansvarsloven indeholder en tilsvarende frist på fire
uger til at anmode om at få Statsforvaltningens afgørelse om
forældremyndighed efter en forælders død indbragt for ret-
ten, dog uden mulighed for retten til at se bort fra fristover-
skridelser.
For familieretlige afgørelser, der træffes af byretten, gælder
der som udgangspunkt en ankefrist på fire uger, men lands-
retten kan undtagelsesvis tillade anke indtil et år efter dom-
mens afsigelse. Der kan dog ikke meddeles tilladelse til efter
ankefristens udløb at anke en dom, der går ud på bl.a. sepa-
ration eller skilsmisse.
Haagerkonventionen af 2007 om underholdspligt og under-
holdspligtforordningen indeholder særlige procedurer for
behandlingen af anmodninger om at erklære en udenlandsk
afgørelse om børne- og ægtefællebidrag eksigibel således, at
den kan inddrives i Danmark. Det drejer sig bl.a. om klage-
frister.
Efter forældreansvarsloven kan en myndigheds afvisning af
at orientere en forælder, der ikke har forældremyndigheden,
om barnets forhold, påklages til Statsforvaltningen. Statsfor-
valtningens afgørelse kan ikke påklages til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen kan dog behandle en klage, hvis det skønnes,
at sagen har principiel eller generel betydning.
Afgørelser om dispensation for ægteskabsbetingelserne, som
en kommune som prøvelsesmyndighed har truffet efter æg-
teskabsloven, kan påklages til Ankestyrelsen. Tilsvarende
gælder en personregisterførers afgørelser efter navneloven.
Børne- og socialministeren kan efter en række af de fami-
lieretlige love fastsætte nærmere regler om behandlingen af
klager. Med hjemmel heri er der bl.a. fastsat regler om, at
klage skal indgives til Statsforvaltningen, der videresender
klagen og sagens akter til Ankestyrelsen. Der er endvidere
fastsat regler om, at Statsforvaltningen kan genoptage be-
handlingen af en påklaget afgørelse, hvis klagen indeholder
en ny ansøgning eller væsentlige nye oplysninger, eller der
er begået sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for
afgørelsen.
Adgangen til at genoptage en sag omfatter også situationer,
hvor Statsforvaltningen f.eks. har udstedt en skilsmissebe-
villing efter enighed mellem parterne, og den ene ægtefælle
protesterer mod udstedelsen under henvisning til, at den på-
gældende ægtefælle ikke har givet samtykke til skilsmissen
eller mener at have tilbagekaldt sit samtykke. I sådanne si-
tuationer genoptages sagen, og den afgørelse, der træffes i
genoptagelsessagen, kan påklages til Ankestyrelsen.
Klageren kan påklage Statsforvaltningens beslutning om at
genoptage en sag til Ankestyrelsen.
Efter § 16, stk. 1, i forvaltningsloven træffes afgørelsen af,
om en anmodning fra en part om aktindsigt skal imødekom-
mes, af den myndighed, der i øvrigt træffer afgørelsen i den
pågældende sag.
Afgørelse om partsaktindsigt truffet af Statsforvaltningen i
forbindelse med Statsforvaltningens behandling af en fami-
lieretlig sag kan efter § 16, stk. 4, i forvaltningsloven påkla-
ges særskilt til Ankestyrelsen, såfremt Ankestyrelsen i øv-
rigt er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, som
aktindsigtsanmodningen vedrører.
Endelig kan Statsforvaltningens sagsbehandling påklages til
Ankestyrelsen, i det omfang Statsforvaltningens afgørelse i
den pågældende sag kan påklages til Ankestyrelsen. Sådan-
33
ne såkaldte sagsbehandlingsklager omfatter eksempelvis
klager vedrørende partshøring, begrundelsen for afgørelsen
og sagsbehandlingstiden.
Statsforvaltningens afgørelser om aktindsigt efter offentlig-
hedsloven kan påklages til Børne- og Socialministeriet.
Den familieretlige lovgivning indeholder ikke regler om
virkningen af, at en afgørelse påklages, herunder om afgø-
relsen har virkning under behandlingen af klagen, eller om
klagen tillægges opsættende virkning således, at den påkla-
gede afgørelse ikke har virkning, før klagesagen er afsluttet.
Det følger imidlertid af almindelige forvaltningsretlige prin-
cipper, at en klage ikke har opsættende virkning, men at bå-
de klageinstansen og den myndighed, der har truffet den på-
klagede afgørelse, efter en konkret vurdering kan tillægge
en klage opsættende virkning.
3.3.10.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Det nye familieretlige system består af to enheder – Fami-
lieretshuset og familieretten. Efter lovforslagets § 5, jf. § 25,
afslutter Familieretshuset en række familieretlige sager som
§ 5-sager ved eksempelvis at udstede en bevilling eller note-
re en aftale. I § 5-sager er parterne enige, og en part bør der-
for ikke kunne klage til højere administrativ myndighed el-
ler anmode om at få sagen indbragt for familieretten. I stedet
bør Familieretshuset efter anmodning fra en part genoptage
sagen med henblik på, at den behandles som en § 6-sag eller
§ 7-sag, hvor afgørelse træffes af enten familieretten eller
Familieretshuset.
Efter lovforslagets § 26 træffer Familieretshuset afgørelse i
§ 6-sager. Disse afgørelser bør ikke kunne påklages admini-
strativt, men indbringes for familieretten til prøvelse.
I visse § 6-sager træffer Familieretshuset afgørelse som kla-
geinstans. Disse sager, der har været prøvet af to administra-
tive instanser, bør ikke kunne indbringes for familieretten til
prøvelse, medmindre familieretten finder, at afgørelsen har
principiel eller generel betydning.
Under hensyn til at det foreslåede nye familieretlige system
består af to enheder, Familieretshuset og familieretten, hvor
afgørelseskompetencen afhænger af en visitation af den
konkrete sag, findes det mest hensigtsmæssigt, at Familier-
etshusets afgørelser om aktindsigt ikke kan indbringes for
familieretten til prøvelse, men at Familieretshuset efter an-
modning skal genoptage behandlingen af en ansøgning om
aktindsigt.
Med udgangspunkt i de gældende klagefrister ved afgørelser
om børne- og ægtefællebidrag finder Børne- og Socialmini-
steriet, at der bør indføres en generel frist på fire uger for at
anmode om at få Familieretshusets afgørelse i en familieret-
lig sag indbragt for familieretten. Dog bør familieretten i
særlige tilfælde kunne behandle en anmodning om indbrin-
gelse af en sag for familieretten, selvom anmodningen er
indgivet efter udløbet af denne frist. Med forslaget får en
part rimelig tid til at overveje, om parten vil indbringe afgø-
relsen for familieretten, og samtidigt vil parterne efter udlø-
bet af fristen som udgangspunkt kunne indrette sig på den
trufne afgørelse.
Samtidig bør Familieretshuset i lighed med efter gældende
ret kunne genoptage en afgørelse, som en part har anmodet
om at få indbragt for familieretten. Dette gælder særligt,
hvis anmodningen indeholder en ansøgning, som
Familieretshuset ikke har taget stilling til, eller anmodnin-
gen indeholder væsentlige nye oplysninger. En afgørelse om
genoptagelse af en afgørelse bør kunne indbringes for fami-
lieretten.
Det findes endvidere hensigtsmæssigt, at børne- og social-
ministeren kan fastsætte bestemmelser om Familieretshusets
behandling af en anmodning om at indbringe en afgørelse
for familieretten.
I overensstemmelse med gældende ret bør afgørelser, der
går ud på separation eller skilsmisse m.v., ikke kunne gen-
optages, og der bør ikke være mulighed for at få behandlet
en anmodning om, at en sådan afgørelse indbringes for fa-
milieretten, hvis anmodningen fremsættes efter udløbet af
den foreslåede frist på fire uger.
Børne- og Socialministeriet finder endvidere, at de oven-
nævnte frister for at fremsætte anmodning om at få en afgø-
relse truffet af Familieretshuset indbragt for familieretten
samt muligheden for at genoptage en afgørelse, ikke bør
gælde for afgørelser efter Haagerkonventionen af 2007 om
underholdspligt og underholdspligtforordningen om at er-
klære en udenlandsk afgørelse om børne- og ægtefællebi-
drag eksigibel, da disse regelsæt indeholder ufravigelige ap-
pelregler.
Endelig findes det hensigtsmæssigt, at det lovfæstes, at Fa-
milieretshuset kan bestemme, at indgivelse af en anmodning
om at indbringe en afgørelse for familieretten har opsætten-
de virkning.
3.3.10.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at reglerne om indbringelse af Familieretshu-
sets afgørelse for familieretten placeres i lovens kapitel 12
om domstolsprøvelse.
Det foreslås herunder for det første, at Familieretshusets af-
gørelser ikke kan påklages administrativt, men at de som ud-
gangspunkt kan indbringes for familieretten.
Det foreslås for det andet, at hovedreglen om indbringelse af
afgørelser for familieretten ikke skal omfatte udstedelse af
en bevilling eller notering af en aftale, men at Familieretshu-
set efter anmodning i stedet skal genoptage behandlingen af
sagen. Endvidere foreslås det, at afgørelser om aktindsigt ef-
ter forvaltningsloven eller offentlighedsloven hverken kan
indbringes for familieretten eller påklages administrativt.
Det foreslås for det tredje, at der i kapitel 12 fastsættes en
generel frist på fire uger for at anmode om at få en afgørelse
34
truffet af Familieretshuset indbragt for familieretten. Det
foreslås dog samtidigt med den i følgelovforslagets § 15, nr.
14, foreslåede § 448 d, stk. 1, i retsplejeloven, at familieret-
ten i særlige tilfælde kan behandle sagen, selvom anmodnin-
gen er indgivet efter udløbet af fristen. I overensstemmelse
med den gældende ordning foreslås det, at Familieretshuset
skal have mulighed for at genoptage en afgørelse, som en
part har anmodet om at få indbragt for familieretten. Det
foreslås endvidere, at børne- og socialministeren kan fast-
sætte bestemmelser om Familieretshusets behandling af en
anmodning om at få en afgørelse indbragt for familieretten.
Det foreslås, at afgørelser, der går ud på separation eller
skilsmisse m.v., ikke kan genoptages.
Det foreslås, at den ovenfor omtalte foreslåede frist for at
fremsætte anmodning om at få indbragt en afgørelse truffet
af Familieretshuset for familieretten samt muligheden for at
genoptage en afgørelse ikke skal gælde for afgørelser efter
Haagerkonventionen af 2007 om underholdspligt og under-
holdspligtforordningen om at erklære en udenlandsk afgø-
relse om børne- og ægtefællebidrag eksigibel.
Endelig foreslås det, at Familieretshuset kan bestemme, at
indgivelse af en anmodning om at indbringe en afgørelse for
familieretten har opsættende virkning.
3.3.10.2. Indbringelse af sager for familieretten
3.3.10.2.1. Gældende ret
Det følger af § 43 i ægteskabsloven, at visse sager om sepa-
ration og skilsmisse efter anmodning fra en part indbringes
for retten af Statsforvaltningen. Efter § 448 d i retsplejelo-
ven indbringer Statsforvaltningen en sag om ægteskab, her-
under separation og skilsmisse for retten ved sagsøgtes
hjemting. Har sagsøgte ikke hjemting her i riget, indbringes
sagen for retten ved sagsøgerens hjemting, og har ingen af
parterne hjemting her i riget, indbringes sagen for den ret,
som justitsministeren bestemmer. Efter § 448 b, 2. pkt., i
retsplejeloven anlægges sag om omstødelse af ægteskab ved
en ret, hvor en af ægtefællerne kan sagsøges efter § 448 d.
Det følger af §§ 37 og 40 i forældreansvarsloven, at en sag
om forældremyndighed og barnets bopæl indbringes for ret-
ten af Statsforvaltningen. Efter § 448 g i retsplejeloven ind-
bringes disse sager for retten i den retskreds, hvor barnet har
bopæl. Hvis barnet ikke har bopæl her i riget, indbringes
sagen for retten ved sagsøgtes hjemting. Hvis sagsøgte ikke
har hjemting her i riget, indbringes sagen for retten ved
sagsøgerens hjemting eller, hvis sagsøgeren ikke har hjem-
ting her i riget, for Københavns Byret.
Efter §§ 15 og 26 i børneloven indbringer Statsforvaltningen
visse sager om faderskab og medmoderskab for retten. Det
følger af § 456 c, stk. 1, i retsplejeloven, at Statsforvaltnin-
gen som udgangspunkt indbringer en sådan sag for den by-
ret, hvor moderen har hjemting. Det følger af bestemmel-
sens stk. 2, at når moderen ikke har hjemting her i landet,
indbringes sagen for byretten, hvor den person, som i med-
før af § 456 e, stk. 1, nr. 3, i retsplejeloven er part i sagen,
har hjemting. Er flere personer i medfør af § 456 e, stk. 1,
nr. 3, parter i sagen ved sagens indbringelse for retten, be-
stemmer justitsministeren efter § 456 c, stk. 2, 2. pkt., hvil-
ken af de kompetente byretter sagen skal indbringes for.
Kan der ikke påvises et værneting efter § 456 c, stk. 1 og 2,
bestemmer justitsministeren efter bestemmelsens stk. 3,
hvilken byret sagen skal indbringes for.
Det følger det af § 448 a, stk. 3, i retsplejeloven, at den, der
først har anmodet Statsforvaltningen om at indbringe en sag
om forældremyndighed, barnets bopæl, separation eller
skilsmisse for retten, anses som sagsøger. Ved samtidig an-
modning om indbringelse for retten anses den part, der ind-
gav anmodning om separation eller skilsmisse, jf. § 37 i æg-
teskabsloven, eller om afgørelse om forældremyndighed el-
ler barnets bopæl, jf. § 31, stk. 1, i forældreansvarsloven,
som sagsøger. Blev de nævnte anmodninger indgivet samti-
digt af begge parter, bestemmer Statsforvaltningen, hvem
der skal anses som sagsøger. Statsforvaltningens afgørelse
herom kan ikke indbringes for højere administrativ myndig-
hed.
Efter § 254 i retsplejeloven kan byretten bestemme, at flere
sager, der verserer ved retten mellem samme eller forskelli-
ge parter, skal behandles i forbindelse med hinanden. Endvi-
dere kan byretten efter anmodning fra en part henvise en sag
til behandling ved en anden byret, hvis sagen efter indhentet
udtalelse fra den anden ret findes mest hensigtsmæssigt at
kunne behandles i forbindelse med en anden sag, der verse-
rer, ved den anden ret.
3.3.10.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
I det nye familieretlige system skal alle familieretlige sager
indledes i Familieretshuset, og sagerne behandles og afgøres
af enten Familieretshuset eller byretten, der i disse sager be-
nævnes familieretten. Familieretten behandler sagerne efter
reglerne i retsplejeloven for byretssager med de ændringer,
der følger af kapitel 42 og 42 a i retsplejeloven, der foreslås
ændret ved § 15 i følgelovforslaget. Det findes hensigts-
mæssigt, at også reguleringen af værneting, sagsøger og
sagsøgte m.v. sker i retsplejeloven.
3.3.10.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at familieretlige sager behandles af byretten,
der i denne forbindelse benævnes familieretten. Det foreslås
videre, at familieretten behandler sagerne efter reglerne i
retsplejeloven for byretssager med de ændringer, der følger
af kapitel 42 og 42 a i retsplejeloven, der foreslås ændret
ved § 15 i følgelovforslaget. Bestemmelserne om værneting,
sagsøger og sagsøgte m.v. forslås med § 15, nr. 14, i føl-
gelovforslaget indsat i kapitel 42 i retsplejeloven.
3.3.11. Familieretshusets organisering m.v.
3.3.11.1. Gældende ret
35
Statsforvaltningen er i dag den bærende administrative myn-
dighed på det familieretlige område. Statsforvaltningen blev
oprettet den 1. juli 2013 og erstattede de daværende fem re-
gionale statsforvaltninger. Statsforvaltningen har hovedkon-
tor i Aabenraa. Derudover er der afdelinger i Aarhus, Ring-
købing, Aalborg, Odense, Nykøbing Falster, Ringsted og
København samt i Rønne, hvor Statsforvaltningens INFO-
center også er placeret.
Statsforvaltningen ledes af en direktion bestående af en di-
rektør og to vicedirektører, der fungerer som chefer for hver
deres afdeling opdelt efter faglige områder. Derudover er
der udpeget en centerledelse for det familieretlige område
samt en række kontorchefer til ledelse af de enkelte fagkon-
torer.
Statsforvaltningen er reguleret i lov nr. 542 af 24. juni 2005
om regional statsforvaltning (statsforvaltningsloven), der
dog alene indeholder bestemmelser om, at Statsforvaltnin-
gen varetager den regionale statslige forvaltning, og at Stats-
forvaltningen ledes af en direktør, der har ansvaret for Stats-
forvaltningens virksomhed.
3.3.11.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Børne- og Socialministeriet finder det hensigtsmæssigt, at
der som led i den samlede regulering af Familieretshusets
behandling af sager og støtte til parter og børn i Familierets-
huset fastsættes bestemmelser om Familieretshusets organi-
sation.
Ministeriet finder således, at Familieretshusloven i lighed
med statsforvaltningsloven bør indeholde bestemmelser om
organisatoriske forhold, herunder ledelsesmæssige forhold.
Ministeriet finder, at der i den sammenhæng bør fastsættes
bestemmelser om, at Familieretshuset er uafhængigt i sin af-
gørelsesvirksomhed med henblik på at sikre klare linjer i
forhold til den ansvarlige minister.
Ministeriet finder derudover, at der i lyset af det nye samle-
de familieretlige system er behov for, at samarbejdet mellem
Familieretshuset og Familieretterne forankres forpligtende
med henblik på, at der etableres de nødvendige organisatori-
ske samarbejdsstrukturer til sikring af, at borgerne møder et
samlet system.
Det er ligeledes ministeriets vurdering, at der er behov for
organisatoriske strukturer til sikring af Familieretshusets ud-
viklingsorienterede fokus på rådgivning, konflikthåndtering
og barnets bedste. Ministeriet finder, at det i den forbindelse
er afgørende, at disse strukturer understøtter et åbent og ind-
dragende Familieretshus, hvor der til stadighed er dialog
mellem Familieretshuset og relevante interessenter, herun-
der bl.a. civilsamfundsorganisationer og kommunerne.
3.3.11.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at bestemmelserne om Familieretshusets orga-
nisering placeres i kapitel 14 i Familieretshusloven.
Det foreslås først og fremmest, at Familieretshuset skal be-
stå af en række afdelinger og skal ledes af en direktør. Di-
rektøren er ansvarlig for Familieretshusets virksomhed og
fastlægger fordelingen af sager mellem afdelingerne. Dette
foreslås suppleret af en bestemmelse i § 3 om, at Familier-
etshuset ved behandlingen og afgørelsen af en sag er uaf-
hængig af instruktioner. Med bestemmelsen sikres, at den
ansvarlige minister ikke kan påvirke eller styre Familierets-
husets behandling og afgørelse af en konkret sag.
Med henblik på at sikre sammenhæng og koordination mel-
lem Familieretshuset og Familieretterne, der sammen udgør
det nye samlede familieretlige system, foreslås, at den en-
kelte afdeling af Familieretshuset skal samarbejde med de
Familieretter, der geografisk er beliggende i det område,
som afdelingen dækker. Det foreslås, at det med bestemmel-
sen fastlægges, at dette samarbejde som minimum indebærer
afholdelse af kvartalsvise samarbejdsmøder og udarbejdelse
af en årlig rapport.
Med henblik på at sikre udvikling og inddragelse af interes-
senter og specialistkompetencer foreslås det endvidere, at
der nedsættes et rådgivende udvalg. Det foreslås, at udvalget
skal bidrage til sikring af kvalitet i sagsbehandlingen og den
løbende udvikling af tilbud om støtte til børn og rådgiv-
nings- og konflikthåndteringstilbud. Udvalget ledes af direk-
tøren for Familieretshuset, mens de øvrige medlemmer ud-
peges af børne- og socialministeren fra civilsamfundsorgani-
sationer, kommuner, Domstolsstyrelsen, Børne- og Social-
ministeriet og andre relevante myndigheder.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Med lovforslaget etableres et nyt familieretligt system med
to samarbejdende myndigheder, Familieretshuset, der er en
ny myndighed, og familieretten (de 24 byretter). I
Familieretshuset oprettes der endvidere en Børneenhed, som
har fokus på barnet og dets behov for støtte. Familieretshu-
set skal have et særligt fokus på en konfliktdæmpende til-
gang til familierne på en måde, der modsvarer den enkelte
families behov.
Det foreslås, at der skal være en anden fordeling af kompe-
tence på det familieretlige område mellem det administrati-
ve system og domstolssystemet end i dag, herunder at klager
over Familieretshuset indbringes for familieretten til prøvel-
se. Samlet set vil der være en vis tilgang af sager til dom-
stolssystemet. Endvidere fastlægger forslaget samarbejdet
mellem Familieretshuset og det sociale system.
Det foreslås, at det familieretlige systems håndtering af hen-
vendelser fra borgerne tager afsæt i en fordeling til tre sags-
behandlingsspor på baggrund af en indledende screening og
visitation. Der skal således oprettes et spor for de enkle sag-
er, et spor for de mindre enkle sager, hvor der et særligt fo-
kus på rådgivning og konflikthåndtering, og et spor for de
komplekse sager, hvor sagerne behandles tværfagligt og i
visse tilfælde i samarbejde med de sociale myndigheder, og
36
hvor afgørelsen træffes af familieretten. For at sikre frem-
drift i sagerne, herunder særligt i de komplicerede sager som
afgøres af familieretten, foreslås en række frister for Fami-
lieretshusets iværksættelse af sagsskridt.
Med henblik på at understøtte det forudsatte samarbejde på
tværs af myndigheder foreslås det, at der i Familieretshuset
og hos de sociale myndigheder udpeges et kontaktpunkt, li-
gesom det foreslås, at Familieretshuset og familieretten lø-
bende afholder møder med henblik på at kvalificere og eva-
luere samarbejdet om sagernes behandling.
Der skelnes mellem varige meromkostninger og implemen-
teringsomkostninger. Lovforslagets samlede varige merom-
kostninger forventes at udgøre 55,3 mio. kr. i 2019 (2019-
pl) og 73,6 mio. kr. fra 2020 og frem (2019-pl).
Meromkostninger skal blandt andet finansiere følgende vari-
ge omkostninger:
– Konfliktmægling og rådgivning i forældreansvars- og
ægteskabssager
– Oprettelse af ny tværgående børneenhed
– Udvidet sagsoplysning og sagsbehandling af komplekse
sager
– Øget domstolsinddragelse og dermed flere sager, hvor
der kan bevilges fri proces
– Pulje til parrådgivning og rådgivning om familiens rela-
tioner i den akutte brudperiode
– Samarbejde med kommunerne
– Øgede omkostninger til it-licenser
Det forventes, at de samlede varige meromkostninger i 2019
fordeler sig med 37,8 mio. kr. (2019-pl) til Familieretshuset,
13,5 mio. kr. (2019-pl) til domstolene og 4,0 mio. kr. (2019-
pl) til kommunerne. Fra 2020 og frem forventes de at forde-
le sig med 50,4 mio. kr. (2019-pl) til Familieretshuset, 17,9
mio.kr. (2019-pl) til domstolene og 5,3 mio. kr. (2019-pl) til
kommunerne. Der er opnået enighed mellem staten og KL
om de kommunaløkonomiske konsekvenser.
Implementeringsomkostningerne forventes samlet set at ud-
gøre 37,1 mio. kr. i perioden 2018-2023 (2019-pl).
Implementeringsomkostningerne skal blandt andet finansie-
re følgende:
– Kompetenceudvikling af medarbejdere
– Intern omstilling og udarbejdelse af nye processer for
sagsbehandling
– Produktionstab i overgangsperioden
– Udvikling af hjemmeside
– Udvikling af et screeningsværktøj, der på baggrund af en
række spørgsmål til parterne kan foretage en indledende
fordeling af sager til de tre sagsbehandlingsspor med
henblik på, at medarbejdere med relevante kompetencer
foretager en endelig visitation
– Monitorering og evaluering
Implementeringsomkostningerne relaterer sig til
Familieretshuset. Det bemærkes, at tidshorisonten for imple-
menteringen af Familieretshuset ikke giver anledning til væ-
sentlige risici i forhold til udviklingen af hjemmeside og
screeningsværktøj, herunder heller ikke for så vidt angår ud-
førelse af nødvendige brugertests m.v. Det samme gør sig
gældende i forhold til den række mindre tilpasninger af eksi-
sterende it-systemer, som ligeledes skal foretages.
Med aftalen om satspuljen for 2018 blev der afsat 20,2 mio.
kr. (2019-pl) årligt i perioden 2019 og frem til finansiering
af systemet. Partierne bag satspuljen er enige om at tilveje-
bringe den resterende finansiering ved udmøntningen af
satspuljen for 2019.
Med lovforslaget omfordeles endvidere den bevilling på
301,1 mio. kr. (2019-pl), der i dag er til rådighed på det fa-
milieretlige område. Det familieretlige område dækker i dag
Statsforvaltningen, Ankestyrelsen og domstolene. I det nye
familieretlige system allokeres der fra den nuværende øko-
nomi 225,4 mio.kr. (2019-pl) til Familieretshuset, samlet
60,3 mio. kr. (2019-pl) til domstolene til varetagelse af fa-
milieretten samt 15,4 mio. kr. (2019-pl) til Ankestyrelsen til
varetagelse af opgaver på adoptionsområdet.
Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lov-
givning, herunder bemærkes særligt at digitalisering er en
integreret del af screeningen og visitationen af sager, der be-
handles af Familieretshuset, samt forslagets del om digital
rådgivning og konflikthåndtering.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslagets § 4 indebærer, at alle henvendelser til Familier-
etshuset screenes, og at parterne til brug herfor i et vist om-
fang skal besvare en række spørgsmål ud over, hvad der ef-
ter de gældende regler skal oplyses, når parter i dag indgiver
en anmodning eller ansøgning.
I det nye familieretlige system skal alle familieretlige sager
indledes i Familieretshuset, og sagerne behandles og afgøres
af enten Familieretshuset eller familieretten. Der vil af hen-
syn til parternes retssikkerhed være øget domstolsinddragel-
se i komplekse familieretlige sager. Dette indebærer dog og-
så, at parterne i komplekse sager, der efter gældende ret af-
gøres administrativt, som udgangspunkt skal møde i retten,
og at de skal selv afholde eventuelle advokatudgifter i for-
bindelse hermed, medmindre de opfylder betingelserne for
at få fri proces.
Derimod vil alle enkle sager blive afgjort administrativt på
skriftligt grundlag. Dette vil for en række borgere betyde, at
de ikke behøver at møde i retten, og at de ikke behøver at
afholde udgifter til advokat.
Endvidere vil en part kunne anmode om, at en afgørelse
truffet af Familieretshuset indbringes for familieretten. Dette
37
indebærer en forbedring af borgernes retsstilling, fordi Stats-
forvaltningens familieretlige afgørelser i dag alene kan på-
klages administrativt til Ankestyrelsen, hvis afgørelser kun
kan indbringes for retten efter § 63 i grundloven.
Med lovforslagets § 14 opstilles en række frister for iværk-
sættelse af sagsskridt for at sikre fremdrift i behandlingen af
sagerne. Disse frister skal bl.a. sikre, at sager, der skal afgø-
res i familieretten, ikke stagnerer i Familieretshuset, ligesom
fristerne skal sikre hurtig inddragelse af de sociale myndig-
heder i komplekse forældreansvarssager, der er omfattet af
forslagets § 7.
I disse såkaldte § 7-sager følger det af lovforslagets kapitel
10, at de kommunale myndigheder skal inddrages, i det om-
fang det er relevant, ligesom der kan afholdes netværksmø-
der med deltagelse af disse myndigheder, en eller begge par-
ter og barnet. Borgerne vil således opleve en tværsektoriel
håndtering af deres problemer. Endvidere følger det af ka-
pitlet, at der uden samtykke kan udveksles oplysninger om
rent private forhold om barnets personlige og familiemæssi-
ge forhold mellem Familieretshuset, de kommunale myndig-
heder, sundhedsvæsenet, politiet og anklagemyndigheden,
hvis det er nødvendigt af hensyn til barnets sundhed og ud-
vikling. I tilfælde hvor der må antages at være åbenbar risi-
ko for, at et barns sundhed eller udvikling lider alvorlig
skade på grund af et familieretligt forhold, kan kommunen
efter lovforslagets § 24 bede Familieretshuset om at indlede
en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær.
Forældrene vil i disse tilfælde med lovforslaget have mulig-
hed for at få vederlagsfri advokatbeskikkelse under den ad-
ministrative behandling af sagen.
Med lovforslagets § 15 oprettes en børneenhed, der skal yde
støtte og rådgivning til børn, der er påvirkede af familieretli-
ge problemstillinger, samt tilbyde en kontaktperson til bar-
net. Børneenheden skal således sikre, at børnene får den
hjælp og støtte under sagens behandling, herunder i fami-
lieretten, som de har behov for. Med lovforslagets § 18 får
et barn ret til at lade sig bistå af andre under behandlingen af
en sag i Familieretshuset.
Endelig tydeliggøres med lovforslagets § 10, stk. 2, at en
part ikke er forpligtet til at deltage i et møde med den anden
part, hvis parten eller partens barn har været udsat for volde-
lig adfærd fra den anden part.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retligt aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2018
til den 24. august 2018 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.: 3F – Fagligt Fælles
Forbund, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus
Universitet (Juridisk Institut), AC-Børnehjælp, Adoption &
Samfund, Adoptionsnævnet, Adoptionspolitisk Forum,
Adoptionstrekanten, Advokatrådet, Akademikerne, Alterna-
tivet, Alzheimerforeningen , Amnesty International, Andels-
boligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen,
ATP, Barnets Tarv Nu, Bedre Psykiatri – landsforeningen
for pårørende, Biskopperne, Boligselskabernes Landsfor-
ening, BOSAM, BUPL, Byggesocietetet, Bygherreforenin-
gen i Danmark, byretterne, Børn og Familier, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Co-
penhagen Business School (Juridisk Institut), Danish Inter-
national Adoption, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks
Lærerforening, Danmarks Provsteforening, Dansk Arbejds-
giverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Ferti-
litetsselskab, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeparti,
Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Psykiatrisk
Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Retspolitisk For-
ening, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Dansk
Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Dansk Socialrådgi-
verforening, Danske Advokater, Danske Arveretsadvokater,
Danske Familieadvokater, Danske Handicaporganisationer,
Danske Patienter, Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd,
Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Demens-
koordinatorer i Danmark, Den Danske Dommerforening,
Den Danske Præsteforening, Det Centrale Handicapråd, Det
færøske sundheds- og indenrigsministerium, Det grønland-
ske Departement for Sociale Anliggender og Justitsvæsenet,
Det Konservative Folkeparti, Det Kriminalpræventive Råd,
Det Sociale Netværk, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,
Domstolsstyrelsen, DUKH, Enhedslisten, Fabu, FADD,
FOA, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige,
Foreningen af Hegnsyn i Danmark, Foreningen af Kommu-
nale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-
mark, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, For-
eningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge,
Foreningen Mor, ForældreLANDSforeningen FBU, Funkti-
onærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Godfar, HK/
kommunal, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Husle-
je- og Beboerklagenævnsforeningen, Institut for Menneske-
rettigheder, KFUM’s sociale arbejde, KL, Kommunale Tje-
nestemænd og Overenskomstansatte, Koreaklubben, Kriste-
lig Fagbevægelse, Kristendemokraterne, Kvinderådet, Kø-
benhavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landbrug og
Fødevarer, Landsforeningen, BoPaM, Landsforeningen Bæ-
redygtigt Landbrug, Landsforeningen Børn og Samvær,
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Lands-
foreningen af Menighedsråd, Landsforeningen af socialpæ-
dagoger, Landsforeningen af tidligere og nuværende psykia-
tribrugere, Landsforeningen for børn og forældre, Landsfor-
eningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner,
Landsforeningen for ufrivilligt barnløse, Landsforeningen
LEV, Liberal Alliance, Livsværk, LO, LOS – de private so-
ciale tilbud, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Læge-
foreningen, Mandecentret, Mødrehjælpen, Nye Borgerlige,
Plejefamiliernes landsforening, Politiforeningen, Procesbe-
38
villingsnævnet, Psykiatrifonden, Radikale Venstre, Red
BarnRegionernes et, Lønnings- og Takstnævn, Retssikker-
hedsfonden, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombuds-
manden på Færøerne, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde
Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Ud-
satte, SIND, Selveje Danmark, Socialdemokratiet, Sociali-
stisk Folkeparti, Socialpædagogernes Landsforbund, Social-
styrelsen, Socialt Lederforum, Socialtilsyn Hovedstaden,
Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd, So-
cialtilsyn Øst, Statsforvaltningen, Stiftsøvrighederne, Sund-
heds- og Indenrigsministeriet på Færøerne, Syddansk Uni-
versitet (Juridisk Institut), TABUKA, Tænketanken Adop-
tion, Udbetaling Danmark, Ungdommens Røde Kors, Ung-
domsringen, Unicef Danmark, Venstre, Vestre Landsret,
Ældre Sagen, Østre Landsret og 121 Adoption.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Samlede varige merudgifter for det of-
fentlige på 55,3 mio. kr. i 2019 og 73,3
mio. kr. i 2020 og frem. Dertil imple-
menteringsomkostninger på 37,1 mio. kr.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Der skabes ét samlet system til behand-
ling og afgørelse af familieretlige sag-
er, hvor fordelingen af afgørelseskom-
petencen mellem familieretten og Fa-
milieretshuset sker på baggrund af en
vurdering af sagens karakter.
Med forslaget får borgerne mulighed
for at få alle familieretlige sager be-
handlet af domstolene. Det tydeliggø-
res også, at en part ikke er forpligtet til
at deltage i et møde med den anden
part i en forældreansvarssag eller i en
vilkårsforhandling, hvis den anden part
har udøvet vold, eller der er mistanke
herom.
Lovforslaget giver endvidere bedre
muligheder for udveksling af oplysnin-
ger på tværs af Familieretshuset og de
sociale myndigheder til brug for begge
myndigheders opgavevaretagelse.
Alle familieretlige sager skal screenes og
visiteres med henblik på tilrettelæggelse
af sagsbehandlingen og fastlæggelse af
afgørelseskompetencen. Til brug herfor
skal parterne i et vist omfang besvare en
række spørgsmål ud over, hvad der efter
de gældende regler skal oplyses, når par-
ter i dag indgiver en anmodning eller an-
søgning.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
En række sager afgøres fremover af
domstolene, og der opstilles frister for
iværksættelse af en række sagsskridt
for at sikre fremdrift i behandlingen af
en sag. Endvidere sikres en tværsekto-
riel behandling af de mest komplekse
sager, sådan at det familieretlige og det
kommunale system samarbejder om
helhedsorienterede indsatser for famili-
erne.
En borger, der har et helt særligt behov
herfor, kan få vederlagsfri advokatbe-
skikkelse under behandlingen af en
§ 7-sag.
Borgerne vil som et led i den nye indle-
dende screening i nogle tilfælde skulle
besvare flere spørgsmål om sagen end i
dag. Endvidere vil der i visse sager kun-
ne udveksles private oplysninger om bar-
net og familien mellem Familieretshuset,
kommunen, sundhedsvæsenet, politiet og
anklagemyndigheden, hvis det er nød-
vendigt af hensyn til barnets sundhed og
udvikling. I forlængelse heraf kan kom-
munen også bede Familieretshuset om at
indlede en familieretlig sag, hvis der er
grund til at antage, at der er åbenbar risi-
ko for barnets sundhed eller udvikling på
39
Der oprettes en Børneenhed, der er
børnenes indgang til systemet og til
den relevante hjælp og støtte i proces-
sen.
grund af forhold, der vedrører foræl-
dreansvarsområdet.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering/Går videre end minimums-
krav i EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
I de enkelte familieretlige love er det fastlagt, hvilken eller
hvilke myndigheder der varetager opgaver efter loven, her-
under træffer afgørelser.
Familieretlige sager behandles og afgøres i dag som ud-
gangspunkt af enten Statsforvaltningen eller domstolene. De
fleste af sagerne indledes i Statsforvaltningen. Statsforvalt-
ningen kan i sager efter forældreansvarsloven om forældre-
myndighed, barnets bopæl og samvær tilbyde parterne bør-
nesagkyndig rådgivning og konfliktmægling. I sager om se-
paration eller skilsmisse kan Statsforvaltningen som led i en
eventuel vilkårsforhandling yde rådgivning til parterne. Når
en sag behandles af domstolene, kan retten tilbyde parterne
retsmægling.
Statsforvaltningen og domstolene træffer afgørelse ud fra
den lovgivning, der gælder for den enkelte sag.
Statsforvaltningen og domstolene skal i sager efter foræl-
dreansvarsloven træffe afgørelse ud fra, hvad der er bedst
for barnet, jf. § 4 i forældreansvarsloven. I alle familieretlige
sager, der involverer børn, finder artikel 3(1) i FN’s Børne-
konvention anvendelse, hvorefter barnets tarv skal komme i
første række i alle foranstaltninger vedrørende børn.
Familieretshuset skal i dets virksomhed have et stærkt fokus
på de involverede børn og skal sætte barnet i centrum både i
forbindelse med behandlingen af en konkret sag og i Fami-
lieretshusets generelle aktiviteter, herunder i de åbne støtte-
tilbud til børn. Det foreslås således med stk. 1, at
Familieretshusets opgave er at yde støtte til børn, der er be-
rørt af familieretlige problemstillinger, med henblik på at
sikre deres trivsel. Det foreslås endvidere, at Familieretshu-
set skal sætte barnets bedste og barnets ret til trivsel og be-
skyttelse i første række.
Bestemmelsen har særlig betydning for den foreslåede eta-
blering af en Børneenhed og de muligheder for at yde støtte
til børn, som Børneenheden foreslås at have efter § 15. Be-
stemmelsen har dog også et bredere formål, således at Fami-
lieretshuset er forpligtet til at være opmærksom på barnets
behov for støtte under behandlingen af en sag i Familierets-
huset. Dette kan bl.a. resultere i, at der indledes et samarbej-
de efter de foreslåede bestemmelser i §§ 29-31 med den
kommune, der skal yde støtte efter serviceloven til barnet.
Bestemmelsen vedrører alene Familieretshusets myndig-
hedsudøvelse og afgørelsesvirksomhed i problemstillinger
omfattet af Familieretshusloven. Der er således ikke en bre-
dere forpligtelse for Familieretshuset til at yde støtte til børn
med f.eks. sociale problemer, der retter henvendelse til Fa-
milieretshuset, medmindre barnets behov for støtte relaterer
sig til en familieretlig problemstilling.
Det foreslås videre i stk. 2, at Familieretshuset skal træffe
afgørelser ud fra, hvad der er bedst for barnet. Endvidere
skal Familieretshusets afgørelser medvirke til at sikre bar-
nets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behand-
ling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at væ-
re vidne til vold.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 supplerer den bestem-
melse om barnets bedste, der med § 1, nr. 1, i følgelovfor-
slaget foreslås indsat i forældreansvarsloven. Bestemmelsen
supplerer endvidere artikel 3(1) i FN’s Børnekonvention om
barnets tarv, der har betydning i behandlingen og afgørelsen
af alle familieretlige sager, der involverer børn. Den foreslå-
ede bestemmelse i stk. 2 tydeliggør således, at Familierets-
huset i sager, der vedrører børn, skal træffe afgørelse ud fra,
hvad der er bedst for barnet, og at der skal tages hensyn til
barnets samlede situation. Bestemmelsen opstiller endvidere
krav om, at Familieretshuset, når der træffes afgørelser, der
involverer børn, skal have fokus på, at afgørelsen skal med-
virke til at sikre barnets trivsel, og at barnet ikke udsættes
for vold eller anden behandling, der udsætter barnet for
skade eller fare. Endvidere skal Familieretshuset have fokus
på at beskytte barnet mod den skade og fare, der ligger i
som barn at være vidne til vold. Sidstnævnte kan bl.a. have
selvstændig betydning, hvis barnet tidligere har været vidne
til vold mellem forældrene, eller hvis der har været vold
mellem forældrene, som barnet ikke har været vidne til, men
hvor der er risiko for fremtidig vold, som barnet kan blive
vidne til. Det har ikke betydning hvem, der har været offer
for volden, og bestemmelsen har derfor også betydning, hvis
der f.eks. har været vold i forholdet mellem en forælder og
dennes samlever. Der henvises til de almindelige bemærk-
ninger, punkt 3.3.3.
40
Det foreslås med stk. 3, 1. pkt., at Familieretshuset i sager
omfattet af Familieretshusloven skal støtte parterne i at finde
egne løsninger. Familieretshuset kan gøre dette ved de i lov-
forslagets kapitel 6 foreslåede tilbud om rådgivning og kon-
flikthåndtering. Familieretshuset kan endvidere understøtte
denne tilgang ved tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen, så-
ledes at der skabes rum for, at parterne kan finde egne løs-
ninger, og at parterne på de rette tidspunkter i det enkelte
forløb gives de nødvendige værktøjer hertil.
Hvis parterne ikke kan finde en løsning, følger det videre af
den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 2. pkt., at Familierets-
huset enten skal indbringe sagen for byretten, der benævnes
familieretten, til afgørelse eller træffe en afgørelse. Hvorvidt
Familieretshuset eller familieretten har kompetencen til at
træffe afgørelse, følger af den efter § 4 foreslåede visitation
af den enkelte sag.
Endelig foreslås det med stk. 3, 3. pkt., at Familieretshuset
skal behandle sagerne på en måde, der møder parternes be-
hov og sikrer sammenhængende forløb.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 skabes grundlaget
for en helhedsorienteret behandling af familieretlige sager,
der har fokus på familiens og særligt et eventuelt involveret
barns situation, og hvordan familien og barnet kan hjælpes
videre. Bestemmelsen skal særligt ses i sammenhæng med
det i § 4 foreslåede visitationssystem, hvorefter behandlin-
gen af den enkelte sag tilrettelægges på baggrund af sagens
karakter og ikke alene på baggrund af, hvilken lovbestem-
melse sagen vedrører. Med visitationen skabes grundlaget
for, at sagen kan behandles ud fra den enkelte families situa-
tion, og at sagen og familiens situation kan ses i en helhed,
hvis en familie har flere familieretlige sager under behand-
ling samtidigt. Samtidigt sikres, at de familier, der er enige
om en sag og ikke har behov for støtte, får behandlet deres
sager hurtigt og effektivt. Der henvises til de almindelige
bemærkninger, punkt 3.3.5.-3.3.7., samt til §§ 5-7 og be-
mærkningerne hertil.
Erklæringen i den foreslåede stk. 3 om sagsbehandling, der
møder parternes behov og sikrer sammenhængende forløb,
er bl.a. udmøntet i det med §§ 24 og 29-31 foreslåede tætte
samarbejde med de kommunale aktører, når der er tale om
familier, hvor løsningen af den familieretlige sag, som Fa-
milieretshuset behandler, er tæt knyttet til familiens sociale
problemer. Der henvises til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.8., og bemærkningerne til §§ 24 og 29-31.
Familieretshuset skal i forløbet først og fremmest forsøge at
støtte parterne hen imod, at de kan nå til enighed om en løs-
ning i deres familieretlige sag. Støtten ydes bl.a. som rådgiv-
ning og konflikthåndtering efter de i § 21 foreslåede bestem-
melser. Støtten skal ydes under hensyn til sagens karakter,
herunder bl.a. om der er tale om en partstvist, parternes for-
hold og den lovgivning, der gælder for sagen. Bestemmelsen
medfører ikke en forpligtelse for Familieretshuset til at yde
rådgivning, konfliktmægling m.v., udover hvad der følger af
den for sagen gældende lovgivning samt af vejledningsplig-
ten efter § 7 i forvaltningsloven.
Begrundelsen for forslaget om, at byretten ved behandlingen
af de sager, som indbringes af Familieretshuset, benævnes
familieretten, er, at det nye familieretlige system består af en
administrativ enhed og en domstolsenhed, der tilsammen
udgør ét samlet familieretligt system. Denne sammenhæng
mellem de to enheder understreges ved at betegne den admi-
nistrative enhed Familieretshuset og domstolsenheden fami-
lieretten.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.4.,
samt bemærkningerne til § 21.
Det foreslås med stk. 4, at Familieretshuset skal råde over
børne- og familiefaglige kompetencer, herunder uddannede
konfliktmæglere, der sikrer, at Familieretshuset kan udfylde
dets opgaver efter stk. 1-3.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i nøje sammenhæng
med de i stk. 1-3 foreslåede bestemmelser. Med bestemmel-
sen i stk. 4 foreslås det således, at Familieretshuset først og
fremmest skal råde over de nødvendige børne- og familie-
faglige kompetencer, der kan danne grundlag for, at Fami-
lieretshuset kan skabe sammenhængende forløb for familier-
ne og gennem en konflikthåndterende tilgang støtte familier-
ne i at finde egne løsninger, og hvis dette ikke lykkes træffe
helhedsorienterede afgørelser med udgangspunkt i barnets
bedste og beskyttelsen af barnet. Det er endvidere nødven-
digt, at Familieretshuset råder over de nødvendige børne- og
familiefaglige kompetencer for, at Familieretshuset kan yde
støtte til børn med henblik på at sikre det enkelte barns triv-
sel, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1.
Familieretshusets konfliktdæmpende tilgang, fokus på bar-
nets bedste og identificering af bl.a. sociale problemstillin-
ger i familierne skal afspejles i personalesammensætningen i
Familieretshuset, således at vægten lægges på børne- og fa-
miliefaglige medarbejdere. Denne medarbejdergruppe skal
have dokumenteret børnefaglig og familieterapeutisk erfa-
ring. Familieretshuset skal have uddannede konfliktmæglere
blandt sit personale. Endvidere skal Familieretshuset råde
over juridiske sagsbehandlere med henblik på, at der kan
træffes de nødvendige og juridisk korrekte afgørelser. Fami-
lieretshusets personalesammensætning skal dog have en
tung vægtning af børne- og familiefaglige medarbejdere for
at understøtte den konfliktdæmpende tilgang og fokus på
barnets trivsel.
Ud over Familieretshusets faste personale vil det også være
nødvendigt, at Familieretshuset efter behov samarbejder
med og inddrager relevante myndigheder og fagfolk, der va-
retager højt specialiserede funktioner, og dermed har den
nødvendige viden til at samarbejde om at finde de rigtige
løsninger for en familie, der har en specifik problemstilling.
Samtidigt skal Familieretshuset samarbejde med fagfolk
uden for Familieretshuset, der kan foretage børnesagkyndige
undersøgelser, f.eks. psykologer.
41
Bestemmelserne i den foreslåede § 1 er samlet begrundede i
ønsket om at skabe et helhedsorienteret system, der med ud-
gangspunkt i den enkelte familie og med fokus på de invol-
verede børn støtter familien i at finde løsninger i familieret-
lige sager til bedste for familien og det eventuelt involvere-
de barn. Bestemmelsen skal således ses i sammenhængen
med behovet for at skabe et stærkt fokus på barnets bedste,
trivsel og behov samt på beskyttelseshensynene over for
barnet i den nye myndighed, Familieretshuset, og med beho-
vet for at sikre, at Familieretshuset har de nødvendige kom-
petencer til at fastholde dette fokus i behandlingen af den
enkelte families sag og i Familieretshusets generelle arbejde.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til § 2
Den foreslåede bestemmelse i § 2 fastlægger, hvilke sager
Familieretshuset skal behandle. Det foreslås således oplistet
i § 2, nr. 1-17, efter hvilke love og bestemmelser m.v., Fa-
milieretshuset behandler sager.
Den nærmere afgrænsning af hvilke typer af sager, der er
omfattede af Familieretshusets kompetence, fremgår af de i
§ 2, nr. 1-17, nævnte love, som foreslået ændret ved §§ 1-9,
13, 14, 17, 19, 20 og 38 i følgelovforslaget.
Det drejer sig først og fremmest om sager efter de familier-
etlige love, idet det bemærkes, at denne definition i lovfor-
slaget omfatter de i § 2, nr. 1-11, nævnte love. Dette inde-
bærer, at adoptionsloven ikke er omfattet af henvisningerne
i lovforslaget til de familieretlige love.
For den nærmere afgrænsning af, hvilke sager efter de fami-
lieretlige love, der foreslås omfattet af Familieretshusets
kompetence, henvises til følgelovforslagets § 1, nr. 28, for
så vidt angår forældreansvarsloven, § 2, nr. 23, for så vidt
angår ægteskabsloven, § 3, nr. 17, for så vidt angår børnebi-
dragsloven, § 5, nr. 3, for så vidt angår bidragsopkrævnings-
loven, § 6, nr. 20, for så vidt angår børneloven, § 7, nr. 12,
for så vidt angår navneloven, § 8, nr. 18, for så vidt angår
ægtefælleloven, § 9, nr. 5, for så vidt angår lov om Haager-
konventionen af 2007 samt § 38, nr. 5, for så vidt angår
§ 56 a i udlændingeloven, samt bemærkningerne til de
nævnte bestemmelser.
For så vidt angår Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, jf.
§ 1 i lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, henvi-
ses til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.1.1., i føl-
gelovforslaget. For så vidt angår underholdspligtforordnin-
gen og § 8 h, stk. 2, i Bruxelles I-loven og bestemmelser ud-
stedt i medfør heraf, henvises til de almindelige bemærknin-
ger, punkt 3.3.1.6., i følgelovforslaget.
Det fremgår endvidere af den foreslåede bestemmelse i § 2,
at Familieretshuset også skal behandle sager efter en række
andre love. Det drejer sig efter § 2, nr. 12-17, om sager efter
adoptionsloven, serviceloven, retssikkerhedsloven, værge-
målsloven, bestemmelser udstedt i medfør af arveloven og
lov om fremtidsfuldmagter. Vedrørende den nærmere af-
grænsning af, hvilke sager der er tale om, henvises til
følgelovforslagets § 4, nr. 1, for så vidt angår adoptions-
loven, § 13, nr. 1 og 3, for så vidt angår serviceloven, § 14,
nr. 1, for så vidt angår retssikkerhedsloven, § 17, nr. 1, for
så vidt angår værgemålsloven, § 19, nr. 3, for så vidt angår
arveloven, og § 20, nr. 1, for så vidt angår lov om fremtids-
fuldmagter, samt bemærkningerne til de nævnte bestemmel-
ser.
Der henvises i øvrigt denne forbindelse til de almindelige
bemærkninger, punkt 3.1. og 3.2.
Til § 3
Det fremgår af § 68, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at Anke-
styrelsen er uafhængig af instruktioner i afgørelsen af den
enkelte sag. En minister kan således ikke instruere Ankesty-
relsen i afgørelsen af de sager, som Ankestyrelsen skal afgø-
re.
Retssikkerhedsloven gælder ikke for den familieretlige lov-
givning, men det følger af de familieretlige love, at bestem-
melsen i § 68, stk. 1, i retssikkerhedsloven finder anvendelse
ved Ankestyrelsens behandling af sager efter de pågældende
love. Der henvises bl.a. til § 41 a i forældreansvarsloven.
Der gælder ikke en tilsvarende ordning for Statsforvaltnin-
gen, men i praksis giver hverken børne- og socialministeren
eller justitsministeren Statsforvaltningen instruktioner om
behandlingen og afgørelsen af en familieretlig sag.
Det foreslås med § 3, at Familieretshuset ved behandlingen
og afgørelsen af en sag er uafhængig af instruktioner.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at den minister, under
hvis ressort et område eller en konkret sag henhører, kan an-
mode Familieretshuset om en redegørelse for Familierets-
husets behandling af en eller flere sager, herunder f.eks. be-
kræftelse af at en bestemt sag er under behandling i Fami-
lieretshuset, og hvor længe en sag har været under behand-
ling. Bestemmelsen vedrører endvidere ikke børne- og so-
cialministerens kompetence med hensyn til organisatoriske
og ledelsesmæssige forhold.
Begrundelsen for forslaget er, at Familieretshuset ved be-
handlingen og afgørelsen af en sag, der vedrører borgernes
familieretlige og personlige forhold, ikke bør kunne påvir-
kes eller styres af den ansvarlige minister.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.2.
Til § 4
Det foreslås med bestemmelsen i § 4, stk. 1, at Familierets-
huset efter modtagelsen af en sag og en indledende scree-
ning skal visitere sagen til videre behandling efter bestem-
melserne i §§ 5-9, hvortil der henvises. Visitationen foreta-
ges ud fra en vurdering af sagens karakter og parternes be-
hov.
42
Det bemærkes, at visitation efter den foreslåede bestemmel-
se i stk. 1 alene omfatter sager, hvor der skal træffes en ma-
teriel afgørelse efter de i lovforslagets § 2 nævnte love m.v.
Henvendelse vedrørende en afsluttet sag f.eks. om aktindsigt
efter forvaltningsloven, om Familieretshusets sagsbehand-
ling eller om begrundelsen for en afgørelse skal således ikke
visiteres. Ansøgninger om aktindsigt efter offentligheds-
loven er heller ikke omfattet af visitationen.
Screeningen er en integreret del af den obligatoriske selvbe-
tjeningsløsning, som parterne skal anvende i flertallet af de
sager, som Familieretshuset behandler. Til brug for screen-
ingen meddeler parterne en række oplysninger om sagen og
om familiens forhold. Sager, som Familieretshuset ikke
modtager gennem den digitale selvbetjeningsløsning,
screenes manuelt.
Screeningen har flere formål. For det første skal der foreta-
ges en identifikation af sager, der er omfattede af den lovbe-
stemte visitation efter de foreslåede bestemmelser i § 5, stk.
2, og § 6, stk. 2, og sager, der ikke skal visiteres til behand-
ling som § 5-sager, § 6-sager eller § 7-sager, men skal be-
handles efter den for sagen gældende lovgivning, f.eks. vær-
gemålsloven eller adoptionsloven, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 8. For det andet skal den indledende screening sik-
re hurtig identifikation af sager efter forældreansvarsloven,
der indeholder risikofaktorer såsom utilstrækkelig omsorg
for barnet, vold, herunder psykisk vold, mellem parterne el-
ler over for barnet, chikane, misbrugsproblemer eller psy-
kisk sygdom, og hvor det derfor bør prioriteres, at der hur-
tigt foretages en vurdering af, hvorvidt sagen bør behandles
som en § 7-sag. Screeningen har for det tredje til formål at
danne grundlag for den efterfølgende visitation, herunder in-
dikere hvorvidt der er forhold i en given sag, som peger på,
at sagen bør behandles som en § 5-sag, § 6-sag eller § 7-sag.
Den indledende screening er et redskab i forbindelse med
visitationen og fastlægger ikke, hvordan en sag skal visite-
res.
På baggrund af screeningen foretages der en manuel visita-
tion af sagerne. Denne visitation foretages af medarbejdere,
der beskæftiger sig med det fagområde, som den enkelte sag
vedrører.
I sager efter forældreansvarsloven, der ikke er screenede til
at kunne behandles som § 5-sager, foretages visitationen af
medarbejdere med børne- og familiefaglig erfaring eller
særlig viden om konflikthåndtering. Medarbejderne skal ved
visitationen have særligt fokus på oplysninger fra screenin-
gen om omstændigheder, der kan skabe risiko for dårlig triv-
sel hos barnet, samt tegn på at der har været eller kan opstå
vold, herunder psykisk vold, mellem parterne eller over for
barnet.
Sager, der er screenede til behandling som § 5-sager, visite-
res af en børne- og familiefaglig medarbejder, hvis parterne
tidligere har haft en sag under behandling som en § 7-sag,
med henblik på en nærmere vurdering af om der er tale om
reel enighed mellem parterne om løsningen.
Såfremt sagen visiteres til videre behandling efter §§ 5-7,
behandles den efter de foreslåede bestemmelser i henholds-
vis kapitel 8 (§ 5-sager), kapitel 9 (§ 6-sager) og kapitel 10
(§ 7-sager) samt de foreslåede bestemmelserne i kapitel 3, 5
og 6, der er fælles for Familieretshusets behandling af alle
familieretlige sager.
§ 5-sager er enkle sager, hvor det fremgår af sagen, at par-
terne er enige, når Familieretshuset modtager den, § 6-sager
er mindre enkle sager, hvor Familieretshuset eller familieret-
ten træffer en afgørelse, og § 7-sager er komplekse sager ef-
ter forældreansvarsloven, som Familieretshuset behandler
tværfagligt og indbringer for familieretten til afgørelse. Der
henvises til bemærkningerne til §§ 5, 6 og 7.
Såfremt sagen er omfattet af § 2, nr. 12-17, visiteres den til
videre behandling efter § 8, og behandlingen af sagen sker
således efter kapitel 3 og bestemmelserne i den lovgivning,
der i øvrigt gælder for sagen.
Familieretshusets beslutning om visitation fastlægger, hvor-
dan en sag skal behandles. Beslutningen forudsættes derfor
at være en procesledende beslutning og betragtes ikke som
en forvaltningsretlig afgørelse. Familieretshuset skal således
ikke foretage partshøring, inden der foretages visitation af
en sag, og reglerne i forvaltningsloven om begrundelse fin-
der heller ikke anvendelse. Ligeledes kan Familieretshusets
beslutning om visitation ikke indbringes for familieretten ef-
ter bestemmelserne i Familieretshusloven. Det bemærkes i
den forbindelse, at adgang til domstolsprøvelse efter be-
stemmelserne i Familieretshusloven af visitation som pro-
cesledende beslutning ikke findes hensigtsmæssigt, bl.a. for-
di prøvelsen vil medføre, at realitetsbehandlingen af sagen
bliver sat i stå, og sagsbehandlingstiden dermed forlænges
for familien. Samtidigt findes det retssikkerhedsmæssigt
ubetænkeligt at afskære adgangen til at få prøvet en visitati-
onsbeslutning af familieretten, idet afgørelsen i sagen kan
indbringes for familieretten til prøvelse, hvis den afgøres af
Familieretshuset som en § 6-sag, eller sagen indbringes for
familieretten til afgørelse som en § 6-sag, der afgøres efter
§ 27, eller som en § 7-sag. Parten har adgang til at indbringe
en beslutning om visitation for domstolene efter § 63, stk. 1,
i grundloven.
Parterne skal orienteres om visitationen af sagen. For sager
efter forældreansvarsloven, der visiteres til behandling som
§ 7-sager, kan orientering om visitationen af sagen f.eks. gi-
ves i forbindelse med, at parterne modtager en plan for sa-
gens behandling, jf. den foreslåede bestemmelse i § 14, stk.
1, nr. 4.
Med bestemmelsen i § 4, stk. 2, 1. pkt., foreslås, at
Familieretshuset under behandlingen af en sag kan ændre vi-
sitationen. En beslutning om at ændre visitationen medfører
ændring af, hvilke bestemmelser i Familieretshusloven der
finder anvendelse ved behandlingen af sagen.
Det kan eksempelvis være relevant at beslutte, at en sag, der
hidtil har været behandlet som en § 6-sag, skal behandles
43
som en § 7-sag efter bestemmelserne i kapitel 10, hvis kon-
fliktniveauet mellem forældrene er steget betydeligt under
sagens behandling, og der foreligger andre risikofaktorer, el-
ler der er fremkommet oplysninger, som Familieretshuset
ikke var i besiddelse af ved den indledende screening og vi-
sitation, f.eks. om vold, herunder psykisk vold, i forholdet
mellem parterne.
Familieretshusets beslutning om ændring af visitationen for-
udsættes i lighed med beslutningen om visitation at være en
procesledende beslutning og betragtes derfor ikke som en
forvaltningsretlig afgørelse. Familieretshuset skal således ik-
ke foretage partshøring, inden visitationen ændres. Parterne
skal orienteres om, at visitationen af sagen er ændret.
Med bestemmelsen i § 4, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at det
ikke skal være muligt at ændre visitationen af sager omfattet
af § 6, stk. 2. Dette skyldes den særlige karakter af disse
sager. Der henvises til bemærkningerne til § 6, stk. 2.
Det foreslås med bestemmelsen i § 4, stk. 3, at hvis Fami-
lieretshuset modtager flere sager omfattede af de foreslåede
bestemmelser i § 2, nr. 1-11, vedrørende de samme parter,
kan sagerne visiteres til behandling sammen.
Det er udgangspunktet, at hvis Familieretshuset modtager
mere end én sag fra de samme parter, skal de enkelte sager
visiteres til samlet behandling på baggrund af en samlet vur-
dering af sagerne. Et eksempel herpå er, at der er indgivet
anmodning om separation, parterne er uenige om deres
barns bopæl og om samværet med barnet, og den ene part
har indgivet ansøgning om børnebidrag. I dette tilfælde visi-
teres sagerne som udgangspunkt til behandling under ét,
med henblik på at der findes samlede og helhedsorienterede
løsninger for familien. Såfremt én af sagerne er en sag efter
forældreansvarsloven, og denne vurderes at skulle visiteres
til behandling som en § 7-sag, skal alle sagerne i udgangs-
punktet visiteres til samlet behandling som en § 7-sag. Dette
gælder uanset afgrænsningen i den foreslåede § 7 til sager
efter forældreansvarsloven.
Udgangspunktet om samlet visitation gælder også i tilfælde,
hvor Familieretshuset først har modtaget anmodningen om
separation, og hvor Familieretshuset senere, men inden af-
slutningen af behandlingen af separationssagen, modtager
anmodningen om fastsættelse af børnebidrag og om afgørel-
se af spørgsmål om barnets bopæl og samvær. Det kan i så-
danne tilfælde være nødvendigt at ændre visitationen af se-
parationssagen efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk.
2.
Familieretshuset kan efter en konkret vurdering beslutte at
fravige udgangspunktet om samlet visitation. Dette kan
f.eks. være relevant, hvor en sag er næsten færdigbehandlet
på det tidspunkt, hvor Familieretshuset modtager en anden
sag vedrørende de samme parter, og der ikke er en relevant
sammenhæng mellem afgørelserne af sagerne, eller det fin-
des uhensigtsmæssigt, at afslutningen af den første sag skal
afvente behandlingen af den senere indkomne sag. En fravi-
gelse af udgangspunktet om samlet visitation kan også være
relevant, hvis det vurderes, at en del af sagen mest hensigts-
mæssigt kan udskilles til særskilt behandling f.eks. med hen-
blik på at nedbringe konfliktniveauet eller fokusere Fami-
lieretshusets og parternes ressourcer på at finde løsninger på
de problemstillinger, som parterne er uenige om.
Udgangspunktet om visitation til samlet behandling af sager
vedrørende de samme parter er ikke til hinder for, at visitati-
onen for kun den ene sag ændres senere i forløbet efter den
foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, hvis der opnås enighed
mellem parterne om denne sag.
Udgangspunktet om samlet visitation finder ikke anvendelse
for sager efter de i § 2, nr. 12-17, nævnte love, da der for
disse sagstyper ikke er den samme forbundenhed og behov
for samlede løsninger, som der er i sager efter de i § 2, nr.
1-11, nævnte love.
Endelig foreslås det med bestemmelsen i § 4, stk. 4, at bør-
ne- og socialministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
bestemmelser om Familieretshusets visitation af sager. Be-
myndigelsen kan bl.a. anvendes til fastsættelse af regler om
den nærmere tilrettelæggelse af visitationen, kontakten til
parterne i forbindelse med visitationen og samarbejdet med
andre myndigheder i forbindelse med visitationen. Bemyn-
digelsen kan ikke anvendes til at fastsætte regler om, at be-
stemte sagstyper altid skal visiteres til behandling som enten
§ 5-sager, § 6-sager eller § 7-sager. Dette er reguleret ud-
tømmende i de foreslåede bestemmelser i § 6, stk. 2, og § 7,
stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.1.
Til § 5
Det foreslås med bestemmelsen i § 5, stk. 1, at Familierets-
huset skal visitere enkle sager til behandling efter bestem-
melsen i kapitel 8. Sådanne sager betegnes i loven som § 5-
sager. Familieretshusets beslutning om, at en sag skal visite-
res til behandling efter § 5, foretages efter de foreslåede be-
stemmelser i § 4.
De enkle sager er kendetegnede ved at være sager, hvor det
fremgår af sagen, at parterne er enige, når Familieretshuset
modtager den. Det kan f.eks. være en ansøgning om separa-
tion eller skilsmisse, hvor parterne er enige om separationen
eller skilsmissen og vilkårene herfor, forældres anmeldelse
af en aftale om fælles forældremyndighed samt forældres
anmodning om, at Familieretshuset udsteder et dokument
om børnebidrag eller samvær i overensstemmelse med deres
aftale.
Enkle sager, der skal behandles som § 5-sager, er endvidere
sager, hvor det på baggrund af de medsendte oplysninger må
forventes, at parterne kan blive enige under en skriftlig be-
handling af sagen, herunder at modparten ikke vil protestere
mod det ansøgte. Det kan f.eks. være en ansøgning om bør-
nebidrag, hvor ansøgeren oplyser, at den anden forælder for-
44
mentlig vil være indforstået med at betale bidraget, men at
denne ikke ønsker at have kontakt med ansøgeren.
Visitation til behandling som § 5-sag vil i de fleste tilfælde
kunne ske umiddelbart på baggrund af den indledende scree-
ning, da det umiddelbart kan konstateres ud fra oplysninger-
ne fra parterne, at de er eller forventer at kunne blive enige
på skriftligt grundlag.
Uanset at parterne er enige, når sagen modtages af
Familieretshuset, kan sagen dog ikke altid visiteres til be-
handling som en § 5-sag. Dette gælder f.eks. i tilfælde, hvor
en part trækker sit samtykke tilbage, eller hvor betingelserne
for at registrere parternes aftale ikke er opfyldte, således at
Familieretshuset skal afslå at registrere aftalen, f.eks. fordi
danske myndigheder ikke har international kompetence til at
behandle sagen.
Der kan heller ikke ske visitation til behandling som en § 5-
sag, hvis den indledende screening viser, at der er bekym-
rende forhold i sagen. Det kan f.eks. være tegn på, at der er
eller har været vold, herunder psykisk vold, i forholdet mel-
lem parterne eller over for barnet. I sådanne tilfælde skal Fa-
milieretshuset visitere en sag efter forældreansvarsloven til
behandling som en § 7-sag med henblik på at sikre, at der er
reel enighed mellem parterne. Såfremt det under behandlin-
gen af sagen som en § 7-sag viser sig, at der foreligger reel
enighed mellem parterne, kan Familieretshuset ændre visita-
tionen efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, så sag-
en behandles som en § 5-sag. Hvis parterne inden for en
kortere tidsperiode har fået en sag behandlet af
Familieretshuset som en § 7-sag, skal visitationen af sagen
overvejes nøje. Sager, der ikke er omfattet af forældrean-
svarsloven, visiteres til behandling som § 6-sager, hvis der
er behov for at sikre, at der er reel enighed mellem parterne.
Der henvises til bemærkningerne til § 35, stk. 2 og 3.
§ 5-sager behandles efter bestemmelserne i kapitel 3, 5 og 6,
der er fælles for Familieretshusets behandling af alle fami-
lieretlige sager, og efter bestemmelserne i kapitel 8, der ale-
ne finder anvendelse for behandlingen af § 5-sager. Der hen-
vises til de foreslåede bestemmelser i kapitel 3, 5, 6 og 8 og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås med stk. 2, at en række sager som udgangs-
punkt visiteres til behandling som § 5-sager. Dette betegnes
lovbestemt visitation. Omfattet af den foreslåede bestem-
melse i stk. 2 er efter forældreansvarsloven anmeldelse af
aftale om forældremyndighed efter § 9, 1. og 2. pkt., § 10, 1.
og 2. pkt., og § 13, stk. 1, 1. og 2. pkt., der alle foreslås ænd-
ret ved § 1, nr. 5, i følgelovforslaget, og registrering vedrø-
rende en aftale om delt bopæl efter den i § 1, nr. 17, i føl-
gelovforslaget foreslåede § 18 a i forældreansvarsloven.
Sidstnævnte omfatter også fjernelse af registreringen af en
aftale om delt bopæl. Efter ægteskabsloven drejer det sig om
bevilling af separation eller skilsmisse efter § 42 i ægte-
skabsloven, der foreslås ændret ved § 2, nr. 9 og 12, i føl-
gelovforslaget. Videre drejer det sig efter børneloven om re-
gistrering af faderskab og medmoderskab efter § 1 a, stk. 1,
§ 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk. 1, i børneloven, der alle foreslås
ændret ved § 6, nr. 1, i følgelovforslaget, og om anerkendel-
se af faderskab og medmoderskab efter § 14 i børneloven,
der foreslås ændret ved § 6, nr. 1, i følgelovforslaget. Ende-
lig drejer det sig om anmeldelse af navne efter § 6, stk. 2, i
navneloven, der foreslås ændret ved § 7, nr. 1, i følgelovfor-
slaget, og om udstedelse af dokument (resolution) om bør-
ne- og ægtefællebidrag ud fra parternes enighed efter børne-
bidragsloven.
De ovennævnte sagstyper, som foreslås omfattet af lovbe-
stemt visitation til behandling som § 5-sager, har alle en ka-
rakter, der betyder, at behandlingen af sagen er ukomplice-
ret, navnligt fordi der ikke foreligger en partstvist. Formålet
med den lovbestemte visitation i disse tilfælde er således at
undgå, at Familieretshuset anvender ressourcer på at visitere
sager, som ikke indeholder problemstillinger, der kan be-
grunde den dybdegående sagsbehandling og tilbud om råd-
givning og konflikthåndtering, der foreslås for § 6-sager og
§ 7-sager efter reglerne i henholdsvis kapitel 9 og 10. Hertil
kommer, at der alene er tale om at udstede en bekræftelse af
parternes aftale, f.eks. en skilsmissebevilling, et bidragsdo-
kument eller en aftale om forældremyndighed.
For sager, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i
§ 5, stk. 2, og på den baggrund visiteres til behandling som
§ 5-sager, gælder de samme forhold som nævnt ovenfor
vedrørende ændring af visitationen af sagen, hvis en part
f.eks. tilbagekalder sit samtykke til en aftale, sagen indehol-
der komplicerede juridiske eller faktuelle problemstillinger,
eller der foreligger bekymrende forhold.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 5, § 2, nr. 9 og 12, § 6, nr. 1,
og § 7, nr. 1, i følgelovforslaget samt bemærkningerne til
disse bestemmelser.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.5.
Til § 6
Det foreslås med bestemmelsen i § 6, stk. 1, at Familierets-
huset skal visitere mindre enkle sager til behandling efter
bestemmelserne i kapitel 9. Sådanne sager betegnes § 6-sag-
er. Familieretshusets beslutning om, at en sag skal visiteres
til behandling efter § 6, foretages efter de foreslåede bestem-
melser i § 4.
Som § 6-sager behandles sager efter forældreansvarsloven,
hvor der skal træffes en afgørelse, fordi parterne ikke er eni-
ge, og hvor der ikke er så komplekse problemstillinger, at
der er behov for den tværfaglige og dybdegående sagsbe-
handling, der foretages i § 7-sager. Der vil generelt være en
vis forventning om, at parterne i langt de fleste tilfælde med
relevant støtte i form af f.eks. rådgivning og konflikthåndte-
ring kan finde en løsning på deres uenighed.
En sag efter forældreansvarsloven visiteres således kun til
behandling som en § 6-sag, hvis den ikke skal visiteres til
45
behandling som en § 7-sag, dvs. hvis sagen ikke er kom-
pleks.
Som § 6-sager behandles også sager, der ikke vedrører for-
ældreansvarsloven, og som ikke er enkle, og derfor ikke er
omfattede af § 5. Der henvises til lovforslagets § 5 og be-
mærkningerne hertil. Det drejer sig om alle sager efter lov-
givning omfattet af lovforslagets § 2, nr. 2-11. Det vil navn-
lig være sager om børne- og ægtefællebidrag, separation,
skilsmisse, faderskab og navne.
§ 6-sager behandles efter bestemmelserne i kapitel 3, 5 og 6,
der er fælles for Familieretshusets behandling af alle sager,
og efter bestemmelserne i kapitel 9, der alene finder anven-
delse for behandlingen af § 6-sager. Der henvises til de fore-
slåede bestemmelser i kapitel 3, 5, 6 og 9 og bemærkninger-
ne hertil.
Det foreslås med § 6, stk. 2, at en række sagstyper altid skal
visiteres til behandling som § 6-sager, som Familieretshuset
afslutter ved at træffe en afgørelse efter den foreslåede be-
stemmelse i § 26.
Formålet med den lovbestemte visitation i sager efter foræl-
dreansvarsloven er overordnet på den ene side at sikre, at
parterne i disse sager altid modtager de tilbud om rådgiv-
ning og konfliktmægling, der foreslås som en del af behand-
lingen af § 6-sager, og på den anden side at undgå at Fami-
lieretshuset anvender ressourcer på at visitere sager efter
forældreansvarsloven, som normalt ikke indeholder pro-
blemstillinger, der kan begrunde den dybdegående og tvær-
faglige sagsbehandling, der foreslås for § 7-sager efter reg-
lerne i kapitel 10.
I relation til andre sager er formålet med den lovbestemte vi-
sitation at fastlægge behandlingen af sagstyper, hvor særlige
forhold gør sig gældende, og hvor der derfor ikke er behov
for at foretage individuel visitation.
Det foreslås med § 6, stk. 2, nr. 1, at spørgsmål om stilling-
tagen til afvisningen af en sag, som ikke er indgivet til Fa-
milieretshuset ved anvendelse af den digitale selvbetjenings-
løsning, som Familieretshuset stiller til rådighed, eller hvor
der ikke er betalt gebyr til Familieretshuset for behandlingen
af sagen, og hvor anvendelse af digital selvbetjening eller
betaling af gebyr er et krav efter den pågældende lov, skal
visiteres til behandling som § 6-sager. Sådanne sager kan ef-
ter deres karakter aldrig anses som værende enkle sager ef-
ter § 5, da der skal foretages en individuel vurdering i hver
enkelt sag af, hvorvidt betingelserne for at behandle sagen
uanset den manglende anvendelse af den digitale selvbetje-
ningsløsning eller betaling af gebyr er opfyldte. Som eksem-
pel skal der for sager efter forældreansvarsloven foretages
en vurdering af, hvorvidt der foreligger særlige forhold, der
ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved
ikke at modtage sagen digitalt, eller det må antages at være
bedst for barnet, at sagen behandles, jf. § 31, stk. 2 og 3, i
forældreansvarsloven, der med § 1, nr. 29, i følgelovforsla-
get bliver stk. 3 og 4. Der er endvidere ikke tale om partstvi-
ster, ligesom der heller ikke er tale om sager, der rummer
komplicerede faktiske eller juridiske spørgsmål, der tilsiger,
at Familieretten skal træffe afgørelse efter § 27, eller kom-
plekse problemstillinger som tilsiger den tværfaglige be-
handling, der tilbydes i en § 7-sag. Der vil således altid være
tale om, at sagen skal behandles som en § 6-sag, hvor
Familieretshuset træffer afgørelse efter § 26.
Det foreslås med § 6, stk. 2, nr. 2, at sager om midlertidig
forældremyndighed efter § 28 i forældreansvarsloven, der
foreslås ændret ved § 1, nr. 5, i følgelovforslaget, skal visite-
res til behandling som § 6-sager, hvor Familieretshuset træf-
fer afgørelse efter § 26. Der er tale om sager, hvor forældre-
myndighedsindehaveren eller -indehaverne er forhindret i at
træffe afgørelse om barnets personlige forhold, og hvor der
skal træffes afgørelse om, hvem forældremyndigheden skal
tilkomme, så længe forhindringen varer. Bestemmelsen kan
f.eks. finde anvendelse, hvis forældremyndighedsindehave-
ren er i koma efter en alvorlig ulykke. Disse sager har såle-
des en karakter, der nødvendiggør en hurtig afgørelse af
hensyn til barnet. Det findes på den baggrund, at afgørelses-
kompetencen i disse sager bør ligge hos Familieretshuset
med behandling som en § 6-sag, hvor Familieretshuset træf-
fer afgørelse efter § 26.
Det foreslås med § 6, stk. 2, nr. 3, at sager om midlertidigt
kontaktbevarende samvær efter § 29 a i forældreansvars-
loven, der foreslås ændret ved § 1, nr. 5, i følgelovforslaget,
skal visiteres til behandling som § 6-sager, hvor Familierets-
huset træffer afgørelse efter § 26. Baggrunden for dette er, at
disse sager har en karakter, der nødvendiggør en hurtig af-
gørelse for at undgå, at formålet med at fastsætte midlerti-
digt kontaktbevarende samvær fortabes. Det fremgår derfor
også af § 29 a i forældreansvarsloven, at der skal træffes af-
gørelse hurtigst muligt og inden 3 uger efter modtagelsen af
anmodningen. Det findes på den baggrund, at afgørelses-
kompetencen i disse sager bør ligge hos Familieretshuset
med behandling som en § 6-sag, hvor Familieretshuset træf-
fer afgørelse efter § 26.
Det foreslås med § 6, stk. 2, nr. 4 og 5, at sager om afgørelse
af klage efter § 41, stk. 5, i forældreansvarsloven, der æn-
dres med § 1, nr. 5, i følgelovforslaget, og med § 1, nr. 49, i
følgelovforslaget bliver stk. 2, og § 58 b, stk. 1, i ægteskabs-
loven, der ændres med § 2, nr. 2, i følgelovforslaget, skal vi-
siteres til behandling som § 6-sager, hvor Familieretshuset
træffer afgørelse efter § 26. Klage efter § 41, stk. 2, i foræl-
dreansvarsloven vedrører afgørelser truffet af en skole, bør-
neinstitution eller socialvæsenet efter § 23, stk. 2, i foræl-
dreansvarsloven om, at en forælder, der ikke har del i foræl-
dremyndigheden, ikke må få konkrete oplysninger eller do-
kumenter om barnets forhold. Klage efter § 58 b i ægte-
skabsloven vedrører afgørelser truffet af prøvelsesmyndig-
heden om dispensation fra visse betingelser for indgåelse af
ægteskab og om anerkendelse af udenlandske skilsmisser.
Der er for begge sagsgrupper tale om klagesager, der findes
at burde afgøres af en administrativ klageinstans. Der er
samtidigt tale om sager, der kræver juridisk sagsbehandling,
og som derfor ikke kan behandles som § 5-sager. Der er så-
46
ledes tale om sager, der skal visiteres til behandling som
§ 6-sager, hvor Familieretshuset efter den foreslåede be-
stemmelse i § 26 træffer afgørelse. Det findes på baggrund
heraf, at visitationen af sager om afgørelse af klage efter §
41, stk. 2, i forældreansvarsloven og § 58 b i ægte-
skabsloven bør være lovbestemt således, at de visiteres til
behandling som § 6-sager, hvor Familieretshuset træffer af-
gørelse efter § 26.
Det foreslås med § 6, stk. 2, nr. 6, at sager om tilladelse til
indgåelse af ægteskab efter § 7 i ægteskabsloven, der fore-
slås ændret ved § 2, nr. 1, i følgelovforslaget, skal visiteres
til behandling som § 6-sager, hvor Familieretshuset træffer
afgørelse efter § 26. Efter § 7 i ægteskabsloven kan ægte-
skab mellem personer, af hvilke den ene har været gift med
den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje, ikke
indgås uden tilladelse. Der er således efter deres karakter ik-
ke tale om enkle sager, men der foreligger heller ikke for-
hold, der tilsiger, at familieretten skal træffe afgørelse efter
§ 27. Det findes på den baggrund, at visitationen af sager
om tilladelse til indgåelse af ægteskab efter § 7 i ægteskabs-
loven bør være lovbestemt således, at de visiteres til behand-
ling som § 6-sager, hvor Familieretshuset træffer afgørelse
efter § 26.
Det foreslås med § 6, stk. 2, nr. 7, at sager om godkendelse
af en vielse som gyldig efter § 21, stk. 2, i ægteskabsloven,
der foreslås ændret ved § 2, nr. 2, i følgelovforslaget, skal
visiteres til behandling som § 6-sager, hvor Familieretshuset
træffer afgørelse efter § 26. Efter § 21, stk. 2, i ægte-
skabsloven kan en dansk vielse, der er ugyldig, godkendes
som gyldig, hvis særlige grunde taler for det. Vielsens ugyl-
dighed kan skyldes, at den ikke er sket for en myndighed,
der efter loven kan foretage vielser, eller fordi § 20, stk. 2, i
ægteskabsloven om, hvordan vielse foregår, ikke er iagtta-
get, f.eks. at parterne ikke var samtidigt til stede ved vielsen.
Sagerne er således efter deres karakter ikke enkle, og der
skal foretages en vurdering af, hvorvidt der foreligger særli-
ge forhold. Der foreligger på den anden side heller ikke for-
hold, der tilsiger, at familieretten skal træffe afgørelse i sag-
erne. Det findes på den baggrund, at visitationen af sager om
godkendelse af en vielse som gyldig bør være lovbestemt
således, at de visiteres til behandling som § 6-sager, hvor
Familieretshuset træffer afgørelse efter § 26.
Det foreslås med § 6, stk. 2, nr. 8, at sager om eksigibilitet
af udenlandske bidragsafgørelser efter § 3, stk. 2, i lov om
Haagerkonventionen af 2007, der foreslås ændret ved § 9,
nr. 3, i følgelovforslaget, skal visiteres til behandling som
§ 6-sager, hvor Familieretshuset træffer afgørelse efter § 26.
Disse sager er efter deres karakter ikke enkle, men efter § 3,
stk. 2, i lov om Haagerkonventionen af 2007 skal der alene
foretages en overordnet vurdering af, om anmodningen in-
deholder de nødvendige dokumenter, og at anerkendelse el-
ler fuldbyrdelse af afgørelsen ikke er åbenbart uforenelig
med grundlæggende danske retsprincipper (ordre public).
En egentlig prøvelse af sagen foretages efter § 3, stk. 3, i lov
om Haagerkonventionen af 2007, der foreslås ændret ved
§ 9, nr. 4, i følgelovforslaget, først, hvis en part fremsætter
indsigelse mod den afgørelse, som Familieretshuset har truf-
fet efter § 3, stk. 2, i lov om Haagerkonventionen af 2007.
Ved modtagelse af en indsigelse skal Familieretshuset fore-
tage en almindelig visitation af sagen efter den foreslåede
bestemmelse i § 4, stk. 1. Det findes på baggrund heraf, at
visitationen af sager om afgørelse af eksigibilitet efter § 3,
stk. 2, i lov om Haagerkonventionen af 2007 bør være lov-
bestemt til behandling som § 6-sager, hvor Familieretshuset
træffer afgørelse efter § 26.
Det foreslås med § 6, stk. 2, nr. 9, at sager om eksigibilitet
af udenlandske bidragsafgørelser efter artikel 30 i under-
holdspligtforordningen skal visiteres til behandling som § 6-
sager, hvor Familieretshuset træffer afgørelse efter § 26.
Disse sager er efter deres karakter ikke enkle, men efter arti-
kel 30 i underholdspligtforordningen skal der alene foreta-
ges en overordnet vurdering af, om anmodningen indeholder
de nødvendige dokumenter, og at anerkendelse eller fuld-
byrdelse af afgørelsen ikke er åbenbart uforenelig med
grundlæggende danske retsprincipper (ordre public). En
egentlig prøvelse af sagen foretages efter artikel 32, jf. arti-
kel 34 i forordningen først, hvis en part anmoder om, at den
afgørelse, som er truffet efter artikel 30, indbringes for fami-
lieretten. Det findes på baggrund heraf, at det bør være lov-
bestemt, at sager om afgørelse af eksigibilitet efter artikel 30
i underholdspligtforordningen visiteres til behandling som §
6-sager, hvor Familieretshuset træffer afgørelse efter § 27.
Det foreslås med § 6, stk. 2, nr. 10, at sager om udstedelse
og tilbagekaldelse af attest om forældremyndighed efter arti-
kel 40 i Haagerbørnebeskyttelseskonventionen skal visiteres
til behandling som § 6-sager, hvor Familieretshuset træffer
afgørelse efter § 26. Der er tale om sager, der bør behandles
administrativt. Der er samtidigt tale om sager, der kan inde-
holde partstvister og derfor kan kræve juridisk sagsbehand-
ling, og som dermed ikke kan behandles som § 5-sager. Det
findes på den baggrund, at visitationen af sager om udstedel-
se og tilbagekaldelse af attest om forældremyndighed bør
være lovbestemt således, at de visiteres til behandling som
§ 6-sager, hvor Familieretshuset træffer afgørelse efter § 26.
Derved opretholdes den gældende ordning efter §§ 25 og 26
i bekendtgørelse nr. 146 af 22. februar 2016 forældremyn-
dighed, barnets bopæl og samvær, hvorefter sager om udste-
delse og tilbagekaldelse af attest om forældremyndighed be-
handles af Statsforvaltningen.
Endelig foreslås det med § 6, stk. 2, nr. 11, at sager, hvor
der ikke skal tages stilling til en tvist mellem to private par-
ter, skal visiteres til behandling som § 6-sager, hvor Fa-
milieretshuset træffer afgørelse efter § 26. Bestemmelsen
omfatter dog ikke sager, som Familieretshuset har iværksat
på baggrund af kommunens initiativret, jf. lovforslagets §
24. Sådanne sager behandles altid som § 7-sager, hvor afgø-
relse træffes af familieretten.
Overordnet set drejer sager, hvor der ikke skal tages stilling
til en tvist mellem to private parter, sig bl.a. om sager, hvor
en part har indgivet anmodning til Familieretshuset om en
tilladelse m.v., og hvor der ikke er en modpart i sagen. Det
47
kan også dreje sig om sager, der indeholder en partstvist,
men hvor modparten ikke er part i forhold til den pågælden-
de anmodning. I en del af sagerne skal der tages stilling til,
om betingelserne for at imødekomme ansøgningen er op-
fyldte, hvorfor sagerne efter deres karakter ikke kan anses
som værende enkle sager efter § 5. Da der ikke er en mod-
part i de omhandlede sager, er de ikke egnede til at indbrin-
ge for familieretten til afgørelse, hvorfor afgørelseskompe-
tencen bør placeres hos Familieretshuset.
Som eksempler på sager uden modpart kan nævnes sager
om navneændring, herunder sager om afgørelse af klager ef-
ter § 21, stk. 1, i navneloven, der foreslås ændret ved § 7, nr.
13, i følgelovforslaget, over en afgørelse truffet af personre-
gisterføreren. Sager om navneændring for et barn, hvor der
efter § 23 i navneloven skal indhentes en erklæring fra en
forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, er dog ik-
ke omfattet af bestemmelsen, da disse sager kan indeholde
en partstvist.
Andre eksempler på sager uden modpart er afslag på god-
kendelse af en aftale om overførsel af forældremyndighed
efter § 13, stk. 2, i forældreansvarsloven, der foreslås ændret
ved § 1, nr. 10, i følgelovforslaget, selvom alle parter har ac-
cepteret aftalen, sager om udpegning af en repræsentant for
en mindreårig uledsaget asylansøger efter § 56 a i udlændin-
geloven samt sager om afslag på separation eller skilsmisse,
hvor parterne er enige om separationen eller skilsmissen og
vilkårene herfor.
Når en afgørelse i en sag omfattet af den foreslåede bestem-
melse efter anmodning fra en part indbringes for familieret-
ten til prøvelse, behandles sagen som en partstvist mellem
den pågældende part og Familieretshuset. I sådanne sager
følger det af den i § 15, nr. 14, i følgelovforslaget foreslåede
§ 448 b, at den private part under retssagen anses som sag-
søger, mens Familieretshuset anses som sagsøgte.
Familieretten vil som udgangspunkt behandle sådanne sager
i den forenklede familiesagsproces og på skriftligt grundlag.
Der henvises til de ved følgelovforslagets § 15, nr. 14, fore-
slåede bestemmelser i § 452, jf. § 451, i retsplejeloven.
Der henvises endvidere til § 1, nr. 5 og 49, § 2, nr. 1 og 2,
§ 7, nr. 13, og § 9, nr. 3 og 4, i følgelovforslaget og bemærk-
ningerne til disse bestemmelser.
Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse om ændring
af visitation i § 4, stk. 2, 2. pkt., finder den ikke anvendelse
for sager omfattet af den lovbestemte visitation i § 6, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.6.
Til § 7
Det foreslås med § 7, at Familieretshuset skal visitere kom-
plekse sager efter forældreansvarsloven til behandling efter
bestemmelserne i kapitel 10. Sådanne sager betegnes § 7-
sager. Familieretshusets beslutning om, at en sag skal visite-
res til behandling efter § 7, foretages efter de foreslåede be-
stemmelser i § 4.
Det foreslås endvidere, at der også bør ske visitation til be-
handling efter bestemmelserne i kapitel 10 af en sag, der ik-
ke er omfattet af forældreansvarsloven, når sagen bør be-
handles sammen med en kompleks sag efter forældrean-
svarsloven. Dette er i overensstemmelse med udgangspunk-
tet i den foreslåede bestemmelse i § 4, hvorefter sager mel-
lem samme parter skal behandles sammen med henblik på at
finde helhedsorienterede løsninger. Som § 7-sager kan såle-
des også behandles sager efter anden lovgivning end foræl-
dreansvarsloven, såfremt disse efter de foreslåede bestem-
melser i § 4 visiteres til samlet behandling med en § 7-sag
efter forældreansvarsloven.
§ 7-sager behandles tværfagligt af Familieretshuset, men af-
gørelse træffes af familieretten, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 32.
Visitationen til behandling som en § 7-sag af en sag efter
forældreansvarsloven er særligt begrundet i, at der til løsnin-
gen af sagen er behov for den tværfaglige sagsbehandling,
herunder samarbejdet med kommunen, der følger af de fore-
slåede bestemmelser i §§ 28-31.
Komplekse sager efter forældreansvarsloven indeholder ofte
spørgsmål om utilstrækkelig omsorg for barnet, vold, herun-
der psykisk vold, mellem parterne eller over for barnet, chi-
kane, misbrugsproblemer eller psykisk sygdom. § 7-sager
vil således ofte rumme sociale problemstillinger. En sag ef-
ter forældreansvarsloven kan også være kompleks på bag-
grund af intensiteten af forældrenes konflikt, som bl.a. kan
give sig udslag i forældrenes manglende kontakt med hinan-
den, samværsforælderens manglende kontakt med barnet og
lav grad af anerkendelse af den anden forælders evne eller
vilje til at tage vare på barnet. § 7-sager kan også indeholde
spørgsmål vedrørende børnebortførelse. § 7-sagerne er de
sager, hvor forældrene og dermed barnet har allermest brug
for hjælp, og hvor familien kan have mange udfordringer.
En sag efter forældreansvarsloven, hvor kommunen har an-
vendt initiativretten efter den foreslåede bestemmelse i § 24,
skal altid behandles som en § 7-sag. Hvis kommunen anven-
der initiativretten under sagens behandling, skal Familierets-
huset ændre visitationen, så sagen behandles som en § 7-
sag, hvis den ikke allerede er visiteret som sådan. Dette
skyldes, at kommunen efter den foreslåede bestemmelse i
§ 24 alene kan anvende initiativretten i helt særlige tilfælde,
hvor det må antages, at en afgørelse om forældremyndighed,
barnets bopæl eller samvær kan forhindre en umiddelbart fo-
restående anbringelse af barnet uden for hjemmet uden sam-
tykke ved at fjerne risikoen for, at barnets sundhed eller ud-
vikling lider alvorlig skade. Sager, der rejses på initiativ af
kommunen, eller hvor kommunen under sagens behandling
anvender initiativretten, indeholder således altid komplekse
problemstillinger, der medfører et behov for den særlige
tværfaglige behandling som § 7-sag, herunder mulighederne
48
for et forstærket samarbejde med kommunen. Der henvises
til lovforslagets § 24, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
§ 7-sager behandles efter bestemmelserne i kapitel 3, 5 og 6,
der er fælles for Familieretshusets behandling af alle sager,
og efter bestemmelserne i kapitel 10, der alene finder anven-
delse for behandlingen af § 7-sager. Der henvises til de fore-
slåede bestemmelser i kapitel 3, 5, 6 og 10 og bemærknin-
gerne hertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.7.
Til § 8
Det foreslås med bestemmelsen i § 8, at sager efter den lov-
givning, der er omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 2,
nr. 12-17, behandles og afgøres efter bestemmelserne i den
for sagen gældende lovgivning. Derudover foreslås det, at
bestemmelserne i lovens kapitel 3 om generelle sagsbehand-
lingsregler finder anvendelse ved behandlingen.
Sager efter lovgivning, der er omfattet af de foreslåede be-
stemmelser i § 2, nr. 12-17, skal således ikke visiteres til be-
handling som § 5-sager, § 6-sager eller § 7-sager.
Det fremgår af de foreslåede bestemmelser i § 2, nr. 12-17,
at Familieretshuset behandler sager efter adoptionsloven og
efter en række love, der indeholder regulering af borgernes
personlige forhold uden for den familieretlige lovgivning.
Sager efter denne lovgivning adskiller sig i kraft af deres
lovgrundlag grundlæggende fra sager efter de familieretlige
love bl.a. med hensyn til processuelle forhold og klagemu-
ligheder, og der skal derfor ikke ske visitering til behandling
som § 5-sager, § 6-sager og § 7-sager.
Udover de generelle sagsbehandlingsbestemmelser i det
foreslåede kapitel 3 findes reguleringen af behandlingen af
de omhandlede sager i den for sagen gældende lovgivning.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.2., og til punkt 3.5. i de almindelige bemærknin-
ger til følgelovforslaget.
Til § 9
Efter § 4 i forældreansvarsloven skal afgørelser efter foræl-
dreansvarsloven træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Med følgelovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det med en ny be-
stemmelse i § 4, 2. pkt., i forældreansvarsloven, at Fa-
milieretshuset og familieretten skal have fokus på, at afgø-
relser skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte
barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet
for skade eller fare, herunder at være vidne til vold.
Efter §§ 5 og 34 i forældreansvarsloven skal der ved afgø-
relser efter forældreansvarsloven tages hensyn til barnets eg-
ne synspunkter alt efter alder og modenhed, og barnet skal
inddrages i behandlingen af sagen, så dets perspektiv og
synspunkter kan komme til udtryk.
De oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, hvad der
er bedst for barnet i den konkrete situation, fremskaffes i
første række fra parterne, eventuelt sådan at parterne selv
indhenter oplysningerne fra andre myndigheder m.v.
Det kan dog være nødvendigt, at Statsforvaltningen indhen-
ter oplysninger fra andre offentlige myndigheder, navnligt
kommunale myndigheder. I så fald indhentes oplysningerne
som udgangspunkt med samtykke fra den, som oplysninger-
ne vedrører. Afviser en part at give samtykke til, at Statsfor-
valtningen indhenter oplysningerne, kan Statsforvaltningen
tillægge det processuel skadevirkning og afslå ansøgningen.
Der kan dog forekomme situationer, hvor oplysningerne er
nødvendige for behandlingen af sagen, og oplysningerne
derfor skal indhentes, også selvom den pågældende ikke gi-
ver samtykke hertil.
De oplysninger, der skal anvendes ved vurderingen af bar-
nets bedste, vedrører først og fremmest barnet og dets foræl-
dre. I sager om forældremyndighed efter en forælders død
og om overførsel af forældremyndighed til tredjemand er
der ligeledes behov for oplysninger om de øvrige parter i
sagerne. Endelig kan der efter en konkret vurdering være be-
hov for oplysninger om andre personer, der er nært knyttede
til barnet eller barnets forældre, eksempelvis barnets hel- el-
ler halvsøskende og forældrenes nye partnere.
De oplysninger, det kan være relevant at indhente om bar-
net, forældrene og andre nært knyttede personer, omfatter
navnligt oplysninger om sociale forhold, fysisk og psykisk
sygdom, misbrugsproblemer og kriminalitet, navnligt vold
og andre former for personfarlig kriminalitet.
I relation til de kommunale myndigheder bemærkes, at kapi-
tel 11 i serviceloven indeholder bestemmelser om særlig
støtte til børn. Efter § 46 i serviceloven er formålet med at
yde støtte til børn, der har et særligt behov herfor, at sikre, at
disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for per-
sonlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som
deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sik-
re barnets bedste. Støtten har bl.a. til formål at sikre konti-
nuitet i barnets opvækst og et trygt omsorgsmiljø, der tilby-
der nære og stabile relationer til voksne, sikrer barnets mu-
ligheder for personlig udvikling og opbygning af kompeten-
cer til at indgå i sociale relationer og netværk, understøtter
barnets skolegang og uddannelse og fremmer barnets sund-
hed og trivsel.
Støtten, der tilbydes, skal være tidlig og helhedsorienteret,
så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i
hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt til-
fælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af
det enkelte barns og familiens forhold.
Sager efter forældreansvarsloven rejses som udgangspunkt
efter ansøgning. Dog rejses sager om forældremyndighed ef-
ter en forælders død af det offentlige, jf. §§ 15 og 15 a i for-
ældreansvarsloven. Med den foreslåede bestemmelse i § 24
får kommunalbestyrelsen en snæver adgang til at rejse en
49
forældreansvarssag i tilfælde, hvor en afgørelse om foræl-
dremyndighed, barnets bopæl eller samvær kan forhindre en
anbringelse af barnet uden samtykke.
For alle sager, der rejses efter ansøgning, finder § 29 i for-
valtningsloven anvendelse. Efter denne bestemmelse må
myndigheden kun indhente oplysninger om ansøgerens rent
private forhold, hvis ansøgeren har givet samtykke hertil,
hvis andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold
til lov, eller hvis særlige hensyn til ansøgeren eller tredje-
mand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen
indhentes.
Forældreansvarsloven indeholder ikke hjemmel til at ind-
hente oplysninger om de involverede personers forhold,
bortset fra adgangen efter § 38 i forældreansvarsloven til at
indhente visse økonomiske oplysninger i sager om transport
af barnet i forbindelse med samvær.
Efter § 27 i forvaltningsloven har den, der virker inden for
den offentlige forvaltning, tavshedspligt med hensyn til op-
lysninger om enkeltpersoners private forhold. Bestemmelsen
viger dog for § 28 i forvaltningsloven, der regulerer videre-
givelse af oplysninger fra en forvaltningsmyndighed til en
anden forvaltningsmyndighed.
Det følger af § 28, stk. 1, i forvaltningsloven, at for manuel
videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner
(personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed
gælder reglerne i §§ 6-8 og 10 og § 11, stk. 1, i databeskyt-
telsesloven og i artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7,
stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9 og 10 og artikel 77, stk. 1, i
databeskyttelsesforordningen, jf. § 2, stk. 1, i databeskyttel-
sesloven. For videregivelse af personoplysninger til en an-
den forvaltningsmyndighed, der helt eller delvis foretages
ved hjælp af automatisk databehandling, finder reglerne i
databeskyttelseslovgivningen anvendelse. Ved ”automatisk
databehandling” forstås ”elektronisk databehandling”.
I det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at
videregive en oplysning, skal myndigheden efter § 31 i for-
valtningsloven på begæring af en anden forvaltningsmyn-
dighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for
myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myn-
digheden skal træffe. Dette gælder dog ikke, hvis videregi-
velsen påfører myndigheden et merarbejde, der væsentligt
overstiger den interesse, den anden myndighed har i at få
oplysningerne.
Endvidere følger det af § 29 i forvaltningsloven, at oplysnin-
ger om ansøgerens rent private forhold i sager, der rejses
ved ansøgning, ikke må indhentes fra andre dele af forvalt-
ningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed. Dette gæl-
der dog ikke, hvis ansøgeren har givet samtykke hertil, an-
det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov
eller særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart
overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke ind-
hentes.
Det følger af artikel 5, stk. 1, litra a, i forordningen, at per-
sonoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en
gennemsigtig måde i forhold til den registrerede. Efter litra
b i bestemmelsen skal personoplysninger indsamles til ud-
trykkeligt angivne og legitime formål, og oplysningerne må
ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med dis-
se formål. Endelig følger det af litra c, at behandlingen af
persondataoplysninger skal være tilstrækkelig, relevant og
begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål,
hvortil de behandles. Den dataansvarlige er ansvarlig for og
skal kunne påvise, at artikel 5, stk. 1 overholdes, jf. artikel
5, stk. 2.
Artikel 6 i forordningen regulerer, hvornår behandlingen af
personoplysninger er lovlig. Efter artikel 6, stk. 1, litra a, er
behandling af personoplysninger lovlig, hvis den registrere-
de har givet samtykke til behandling af sine personoplysnin-
ger til et eller flere specifikke formål. Behandlingen af per-
sonoplysninger er efter artikel 6, stk. 1, litra c og d, også
lovlig, når behandlingen er nødvendig for at overholde en
retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller når
behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes
eller en anden fysisk persons vitale interesser. Der henvises
til § 6, stk. 1, i databeskyttelsesloven.
Når behandling til et andet formål end det, som personoply-
sningerne er indsamlet til, ikke er baseret på den registrere-
des samtykke, EU-retten eller medlemsstaternes nationale
ret, som udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstalt-
ning i et demokratisk samfund af hensyn til de mål, der er
omhandlet i artikel 23, stk. 1, tager den dataansvarlige efter
artikel 6, stk. 4, hensyn til en række omstændigheder for at
afgøre, om behandling til et andet formål er forenelig med
det formål, som personoplysningerne oprindelig blev ind-
samlet til.
Der skal efter artikel 6, stk. 4, litra a og b, tages hensyn til
enhver forbindelse mellem det formål, som personoplysnin-
gerne er indsamlet til, og formålet med den påtænkte videre-
behandling og den sammenhæng, hvori personoplysningerne
er blevet indsamlet, navnligt med hensyn til forholdet mel-
lem den registrerede og den dataansvarlige. Der skal endvi-
dere efter litra c tages hensyn til personoplysningernes art,
navnlig om behandlingen omfatter særlige kategorier af per-
sonoplysninger efter artikel 9 og straffedomme m.v. efter ar-
tikel 10. Endelig skal der efter litra d tages hensyn til den
påtænkte viderebehandlings mulige konsekvenser for de re-
gistrerede og efter litra e tilstedeværelse af fornødne garanti-
er, som kan omfatte kryptering eller pseudonymisering. Der
henvises til § 5, stk. 2, i databeskyttelsesloven.
Artikel 23, stk. 1, i forordningen indeholder mulighed for
ved lovgivningsmæssige foranstaltninger i national ret at be-
grænse rækkevidden af artikel 5. Dette forudsætter, at be-
grænsningen er en nødvendig og forholdsmæssig foranstalt-
ning i et demokratisk samfund af hensyn til bl.a. forebyggel-
se, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare
handlinger, beskyttelse af retsvæsenets uafhængighed og
retssager, beskyttelse af den registrerede eller andres rettig-
50
heder og frihedsrettigheder og håndhævelse af civilretlige
krav.
Efter artikel 23, stk. 2, i forordningen skal enhver lovgiv-
ningsmæssig foranstaltning, der er omhandlet i artikel 23,
stk. 1, som minimum, hvor det er relevant, bl.a. indeholde
bestemmelser vedrørende formålene med behandlingen,
rækkevidden af de indførte begrænsninger og risiciene for
de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.
Hvis behandling af personoplysninger er baseret på samtyk-
ke, skal den dataansvarlige efter artikel 7, stk. 1, i forordnin-
gen kunne påvise, at den registrerede har givet samtykke til
behandling af sine personoplysninger. Behandlingen af op-
lysningerne skal endvidere være omfattet af artikel 6 og 9.
Den registrerede har efter artikel 7, stk. 3, til enhver tid ret
til at trække sit samtykke tilbage. Tilbagetrækning af et sam-
tykke berører dog ikke lovligheden af den behandling af op-
lysningerne, der er baseret på samtykke inden tilbagetræk-
ningen.
Efter artikel 10 i forordningen må behandling på grundlag af
artikel 6, stk. 1, af personoplysninger vedrørende straffe-
domme m.v., forstået som oplysninger om strafbare forhold
i bred forstand, kun foretages under kontrol af en offentlig
myndighed, eller hvis behandling har hjemmel i EU-retten
eller medlemsstaternes nationale ret, som giver passende ga-
rantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.
Databeskyttelsesloven indeholder i § 8, stk. 1, supplerende
bestemmelser for det offentliges behandling af oplysninger
om strafbare forhold. Efter disse bestemmelser må der for
den offentlige forvaltning ikke behandles oplysninger om
strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt for vareta-
gelsen af myndighedens opgaver. Oplysninger om strafbare
forhold må efter § 8, stk. 2, således ikke videregives. Vide-
regivelse kan dog ske, hvis den registrerede har givet sit ud-
trykkelige samtykke til videregivelsen, videregivelsen sker
til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart
overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemme-
ligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår,
eller videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myn-
digheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som
myndigheden skal træffe. Efter § 8, stk. 5, kan behandling af
oplysninger om strafbare forhold i øvrigt finde sted, hvis be-
tingelserne i § 7 i databeskyttelsesloven er opfyldt.
Artikel 9 i forordningen regulerer behandlingen af særlige
kategorier af personoplysninger. Efter bestemmelsens stk. 1
er behandling af personoplysninger om bl.a. race eller etnisk
oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning,
helbredsoplysninger, seksuelle forhold eller seksuelle orien-
tering forbudt. Forbuddet i stk. 1 finder efter artikel 9, stk. 2,
bl.a. ikke anvendelse, hvis de i bestemmelsens litra a, c og f
nævnte forhold gør sig gældende.
Det drejer sig efter stk. 2, litra a om situationer, hvor den re-
gistrerede har givet udtrykkeligt samtykke til behandling af
sådanne personoplysninger til et eller flere specifikke for-
mål. Efter stk. 2, litra c drejer det sig om situationer, hvor
behandling af personoplysninger er nødvendig for at beskyt-
te den registreredes eller en anden fysisk persons vitale inte-
resser i tilfælde, hvor den registrerede fysisk eller juridisk
ikke er i stand til at give samtykke. Endelig drejer det sig ef-
ter stk. 2, litra f om situationer, hvor behandling af persono-
plysninger er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges,
gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i
deres egenskab af domstol. Der henvises til § 7 i databeskyt-
telsesloven.
Endelig bemærkes, at efter artikel 24 i den Europæiske Uni-
ons charter om grundlæggende rettigheder har børn ret til
den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for deres triv-
sel. Det følger videre af bestemmelsen, at børn frit kan ud-
trykke deres synspunkter, og at der tages hensyn hertil i for-
hold, der vedrører dem, i overensstemmelse med deres alder
og modenhed. I alle handlinger vedrørende børn, uanset om
de udføres af offentlige myndigheder eller private institutio-
ner, skal barnets tarv ifølge charteret komme i første række.
Ved administrationen af databeskyttelsesforordningen skal
der således tages hensyn til barnets bedste.
Det foreslås med § 9, at hvis det er nødvendigt for afklarin-
gen af, om sagen er kompleks, kan Familieretshuset til brug
for visitationen efter § 4 af en sag om forældremyndighed,
barnets bopæl eller samvær indhente oplysninger om, hvor-
vidt kommunalbestyrelsen har iværksat støtteforanstaltnin-
ger for barnet efter kapitel 11 i serviceloven, og hvilke typer
foranstaltninger der i givet fald er iværksat.
Familieretshuset kan efter bestemmelsen endvidere til
samme formål indhente oplysninger om, hvorvidt kommu-
nalbestyrelsen har gennemført eller iværksat gennemførelse
af en børnefaglig undersøgelse efter § 50 i lov om social ser-
vice.
Med bestemmelsen i stk. 1 skabes der hjemmel til, at kom-
munalbestyrelsen uden samtykke fra forældremyndigheds-
indehaveren efter anmodning fra Familieretshuset kan be-
handle, herunder videregive, bestemte oplysninger om et
barn. Disse oplysninger indeholder i begrænset omfang op-
lysninger om barnets personlige forhold.
Efter § 52, stk. 1, i serviceloven, der er placeret i lovens ka-
pitel 11, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om for-
anstaltninger efter § 52, stk. 3, når det må anses for at være
af væsentlig betydning af hensyn til et barns særlige behov
for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de for-
anstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov,
der er afdækket gennem en børnefaglig undersøgelse efter
§ 50 i serviceloven.
Det fastlægges i bestemmelsen i § 52, stk. 3, hvilke tilbud
der kan gives børn med særligt støttebehov. Det drejer sig
bl.a. om ophold i dagtilbud, praktisk, pædagogisk eller an-
den støtte i hjemmet, familiebehandling eller behandling af
barnets problemer, døgnophold i en plejefamilie m.v. for bå-
de forældremyndighedsindehaveren, barnet og andre fami-
51
liemedlemmer, aflastningsordning, udpegning af en fast
kontaktperson for barnet og anbringelse af barnet uden for
hjemmet på et anbringelsessted.
Efter § 50, stk. 1, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen
undersøge et barns forhold, hvis det må antages, at barnet
trænger til særlig støtte. Undersøgelsen betegnes som en
børnefaglig undersøgelse.
Oplysninger omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9
vedrører således alene, om der er iværksat foranstaltninger
efter kapitel 11 i serviceloven, og hvilke foranstaltninger der
i givet fald er iværksat, dvs. hvilken type foranstaltning der
er iværksat, samt om der er gennemført en børnefaglig un-
dersøgelse efter § 50 i serviceloven, eller om der er iværksat
gennemførelse af en sådan undersøgelse. Den foreslåede be-
stemmelse giver således ikke kommunalbestyrelsen mulig-
hed for at videregive oplysninger om det nærmere indhold
af de foranstaltninger, der er iværksat, om grundlaget for
iværksættelsen af foranstaltningerne eller om indholdet af en
børnefaglig undersøgelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 9, der alene finder anven-
delse i forbindelse med visitationen af en sag, skal ses i sam-
menhæng med de øvrige bestemmelser om udveksling af
oplysninger, som loven indeholder. Kommunen vil således
kunne videregive oplysninger om rent private forhold vedrø-
rende barnets og parternes personlige og familiemæssige
forhold til Familieretshuset efter den foreslåede bestemmel-
se i § 30, hvis sagen visiteres til behandling som en § 7-sag.
I andre situationer vil oplysningerne kunne videregives efter
mulighederne for udveksling efter forvaltningsloven eller
databeskyttelseslovgivningen. Efter sidstnævnte kræver vi-
deregivelse som udgangspunkt samtykke fra den part, som
oplysningerne vedrører, men der kan uanset manglende
samtykke ske udveksling, betingelserne herfor i databeskyt-
telseslovgivningen er opfyldte, navnligt hvis videregivelsen
er nødvendig for at beskytte barnets vitale interesser. Tilsva-
rende gælder for andre oplysninger end de oplysningstyper,
der er nævnt i den foreslåede bestemmelse.
Familieretshuset kan alene anmode kommunalbestyrelsen
om de nævnte oplysninger til brug for visitationen af en sag
om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, når Fa-
milieretshuset er i tvivl om, hvorvidt sagen er kompleks, og
dermed om den bør behandles som en § 6-sag eller en § 7-
sag. Familieretshusets visitation gennemføres efter lovfor-
slagets § 4 som udgangspunkt på baggrund af de oplysnin-
ger, som ansøgeren har givet Familieretshuset i ansøgnin-
gen, samt Familieretshusets kendskab til parterne fra eventu-
elle tidligere sager. Hvis Familieretshuset er i tvivl om visi-
tationen, kan Familieretshuset efter den foreslåede bestem-
melse i § 9 anmode kommunalbestyrelsen om de nævnte op-
lysninger om foranstaltninger og undersøgelser. Er der
iværksat foranstaltninger, eller er der foretaget en børnefag-
lig undersøgelse eller er gennemførelsen af en sådan iværk-
sat, kan der efter en konkret vurdering være grundlag for, at
Familieretshuset visiterer sagen til behandling som en § 7-
sag, fordi sagen er kompleks.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse også omfatter
situationer, hvor Familieretshuset efter lovforslagets § 4, stk.
2, overvejer at ændre visitationen af en sag om forældre-
myndighed, barnets bopæl og samvær.
Det er vigtigt af hensyn til visitationen af sagen, at kommu-
nalbestyrelsen besvarer en anmodning om oplysninger hur-
tigt. Kommunalbestyrelsen kan besvare anmodningen tele-
fonisk.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 medfører, at databeskyt-
telsesforordningen, herunder artikel 5-10, og databeskyttel-
sesloven, herunder §§ 5-10, ikke regulerer videregivelsen af
oplysninger i situationer omfattet af den foreslåede bestem-
melse i § 9. Oplysninger, der er omfattede af § 9, kan såle-
des med hjemmel i § 9 videregives uden samtykke fra den
registrerede.
De oplysninger, som kommunalbestyrelsen efter bestemmel-
sen i § 9 videregiver til Familieretshuset, er ikke indsamlet
til brug for Familieretshusets behandling af en sag efter for-
ældreansvarsloven. Videregivelsen af oplysningerne sker så-
ledes til varetagelse af andre formål end det oprindelige for-
mål, hvortil oplysningerne blev indsamlet. Videregivelsen af
disse oplysninger kan kun ske, hvis betingelserne i artikel 6,
stk. 4, jf. artikel 23, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen er
opfyldte. Dette er tilfældet, da videregivelsen af oplysnin-
gerne sker med henblik på at varetage barnets bedste og der-
med beskyttelsen af barnets rettigheder og frihedsrettighe-
der.
Det bemærkes, at videregivelsen af oplysninger kan resulte-
re i en afgørelse, der er indgribende for en af de registrerede,
da familieretten bl.a. under henvisning til de pågældende op-
lysninger kan træffe afgørelse om, at den registrerede ikke
har samvær med barnet eller ikke har forældremyndigheden
over barnet, fordi denne løsning aktuelt er den bedste for
barnet. Dette skal dog ses i forhold til, at de pågældende op-
lysninger udgør en nødvendig del af grundlaget for, at der
kan træffes en afgørelse til barnets bedste, og at barnets bed-
ste dermed kan varetages i overensstemmelse med FN’s
Børnekonvention. Efter artikel 3, stk. 1 og 2, i konventionen
skal barnets tarv komme i første række i alle foranstaltnin-
ger vedrørende børn.
Det bemærkes, at der med forslaget tages hensyn til barnets
og dennes families ret til at beskytte oplysninger om rent
private forhold vedrørende barnet. Dette hensyn varetages
ved, at der efter den foreslåede bestemmelse i § 9 alene kan
videregives oplysninger om foranstaltninger for og undersø-
gelser af barnet, men ikke om indholdet af og baggrunden
for foranstaltningerne og undersøgelserne.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 medfører ikke indskrænk-
ninger i den registreredes rettigheder efter kapitel III i for-
ordningen, der bl.a. indeholder regler om den dataansvarli-
ges oplysningspligt over for den registrerede og den regi-
streredes rettigheder efter artikel 15-23 i databeskyttelses-
forordningen.
52
Endelig bemærkes, at databeskyttelseslovgivningen finder
anvendelse for udveksling af oplysninger, der hverken er
omfattede af § 9 eller lovforslagets § 30, der vedrører ud-
veksling af oplysninger i § 7-sager.
Kommunalbestyrelsen vil som nævnt ovenfor have mulig-
hed for efter de almindelige regler i forvaltningsloven og da-
tabeskyttelseslovgivningen i lighed med efter gældende ret
at videregive oplysninger om et barns personlige og familie-
mæssige forhold til Familieretshuset, uden at videregivelsen
sker efter anmodning fra Familieretshuset.
Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse i § 9, er at
sikre, at Familieretshuset hurtigst muligt kan visitere en sag
om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær korrekt,
således at sagen fra starten behandles efter det regelsæt, der
bedst passer til familiens og barnets behov.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.2.3.
Til § 10
Statsforvaltningen har generelt mulighed for på skriftligt
grundlag at afgøre sager efter de love, der foreslås omfattet
af Familieretshusloven. Det følger dog af visse af lovene, at
parterne skal indkaldes til et møde. Såfremt Statsforvaltnin-
gen i andre situationer finder det nødvendigt eller hensigts-
mæssigt som et led i oplysningen af en sag, kan parterne
indkaldes til et møde. Parterne har ikke mødepligt, medmin-
dre andet følger af den for sagen gældende lovgivning.
Bestemmelser om indkaldelse af parterne til et møde findes
bl.a. i § 31 a, stk. 1, i forældreansvarsloven. Det fremgår af
bestemmelsen, at Statsforvaltningen skal indkalde parterne
til et møde, når Statsforvaltningen modtager en anmodning
om en afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl eller
samvær, medmindre det er unødvendigt eller uhensigtsmæs-
sigt at afholde et møde. Efter § 31 a, stk. 2, i forældrean-
svarsloven har parterne mødepligt, medmindre helt særlige
omstændigheder gør sig gældende.
Det fremgår endvidere af § 38 i ægteskabsloven, at Statsfor-
valtningen indkalder parterne til et møde om vilkårsforhand-
ling i visse sager om separation eller skilsmisse, medmindre
der er tale om særlige tilfælde. Det fremgår af § 4, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1860 af 23. december 2015 om separa-
tion og skilsmisse med senere ændringer, der bl.a. er udstedt
i medfør af § 58 a, stk. 4, i ægteskabsloven, at parterne har
mødepligt til en vilkårsforhandling, og at de skal møde sam-
tidigt. Dog er der efter § 4, stk. 3, i bekendtgørelsen mulig-
hed for, at parterne kan møde hver for sig i helt særlige til-
fælde.
Det foreslås, at der i Familieretshusloven fastsættes generel-
le regler om henholdsvis Familieretshusets mulighed for at
behandle en sag på skriftligt grundlag og muligheden for at
indkalde parterne i en sag til et møde i forbindelse med be-
handlingen af sagen, herunder pligt for Familieretshuset til i
visse situationer at indkalde parterne til møde hver for sig.
De foreslåede bestemmelser supplerer ovennævnte bestem-
melser om møde i den for sagen gældende lovgivning.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at Familieretshuset i
overensstemmelse med gældende ret kan beslutte, om en
part eller parterne skal indkaldes til møde, eller om sagen
skal behandles på skriftligt grundlag.
Familieretshusets beslutning om at behandle en sag på et
møde eller på skriftligt grundlag er ikke en forvaltningsretlig
afgørelse, men forudsættes at være en procesledende beslut-
ning, der således ikke kan indbringes særskilt for familieret-
ten efter reglerne i denne lov.
Såfremt det følger af den for sagen gældende lovgivning, at
der skal indkaldes til et møde i sagen, er Familieretshuset
forpligtet hertil. Dette gør sig gældende for sager omfattet af
§ 31 a, stk. 1, i forældreansvarsloven og § 38 i ægteskabslo-
ven. Ligeledes skal Familieretshuset afgøre sagen på skrift-
ligt grundlag og ikke indkalde parterne til et møde, hvis det
fremgår af den for sagen gældende lovgivning.
På grund af deres karakter er det som udgangspunkt ikke
nødvendigt at holde møder i § 5-sager, der derfor normalt
behandles på skriftligt grundlag.
Det er ligeledes ubetænkeligt at afgøre en del § 6-sager på
skriftligt grundlag. Familieretshuset kan dog ikke afgøre en
sag på skriftligt grundlag, hvis det fremgår af den for sagen
gældende lovgivning, at parterne m.v. skal indkaldes til et
møde.
Kompleksiteten og karakteren af en § 7-sag vil derimod i
sammenhæng med de i §§ 28-32 foreslåede bestemmelser
om behandling af § 7-sager normalt tilsige, at der som led i
behandlingen af en § 7-sag altid afholdes et møde.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 har Familieretshu-
set i lighed med efter gældende ret mulighed for at beslutte
at indkalde parterne til et møde som et led i behandlingen af
en sag. Mødet afholdes som udgangspunkt med parterne
sammen, hvilket dog skal fraviges i de i stk. 2 nævnte tilfæl-
de. Formålet med et møde i Familieretshuset kan være at op-
lyse sagen, vejlede parterne om sagen eller at hjælpe parter-
ne til at opnå enighed om en løsning.
En part kan efter § 8 i forvaltningsloven som udgangspunkt
lade sig repræsentere eller bistå af andre under mødet, men
Familieretshuset kan kræve, at parten medvirker personligt,
når det er af betydning for afgørelsen af en sag.
Det bemærkes, at der ikke er noget til hinder for, at et møde,
herunder eksempelvis en vilkårsforhandling, gennemføres
som videokonference, forudsat at det sker under overholdel-
se af databeskyttelseslovgivningen.
Det foreslås med stk. 2, at Familieretshuset kan indkalde
parterne til et møde sammen, medmindre en part eller den-
nes barn har været udsat for voldelig adfærd fra den anden
53
part, eller der er mistanke herom. Dette gælder dog ikke,
hvis parten er indforstået med, at parterne møder sammen.
Bestemmelsen vedrører tilfælde, hvor der efter § 31 a, stk. 1,
i forældreansvarsloven eller § 38 i ægteskabsloven skal af-
holdes et møde med begge parter, eller hvor Familieretshu-
set finder, at der som led i behandlingen af en sag skal af-
holdes et møde med begge parter, f.eks. i forbindelse med at
parterne modtager rådgivning eller deltager i konfliktmæg-
ling, eller der afholdes et møde med parterne og kommunale
myndigheder efter den foreslåede bestemmelse i § 31.
Efter bestemmelsen kan Familieretshuset ikke indkalde par-
terne til et møde sammen, hvis den ene part har udvist vol-
delig adfærd over for den anden part eller dennes barn, eller
der er mistanke herom. Mødet i Familieretshuset kan dog af-
holdes med begge parter samtidigt, hvis den part, der har
været udsat for den voldelige adfærd, eller hvis barn har væ-
ret udsat for den voldelige adfærd, er indforstået med dette.
Hvis der har været tale om gensidig voldelig adfærd i for-
holdet mellem parterne, skal begge parter være indforståede
med, at de møder sammen.
Bestemmelsen i stk. 2 finder anvendelse, når Familieretshu-
set har en mistanke om, at en part udviser eller har udvist
voldelig adfærd. Mistanken kan være baseret på udtalelser
fra en part eller udtalelser, som et eventuelt involveret barn
er fremkommet med under en børnesamtale. Mistanken kan
dog lige så vel være begrundet i risikofaktorer, som screen-
ingen af sagen har peget på, eller oplysninger, som Familier-
etshuset har indhentet fra kommunen i en § 7-sag.
Det er ikke et krav for, at bestemmelsen finder anvendelse,
at der foreligger vold i strafferetlig forstand. Begrebet ”vol-
delig adfærd” skal i overensstemmelse med konvention af
11. maj 2011 til forebyggelse af vold og bekæmpelse af vold
mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbul-konventionen) for-
stås som adfærd, der medfører, eller som sandsynligvis med-
fører, fysisk, seksuel, psykisk eller økonomisk overlast eller
lidelse for offeret, herunder trusler om sådanne handlinger,
tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at Familieretshuset i
tilfælde, hvor der foreligger en mistanke om voldelig ad-
færd, skal tage kontakt til den part, der kan have været udsat
for voldelig adfærd, eller hvis barn kan have været udsat for
voldelig adfærd, med henblik på afklaring af, hvorvidt par-
ten er indforstået med at møde samtidigt med den anden
part. Familieretshuset skal i kontakten vejlede og rådgive
parten om fordelene ved, at begge parter deltager i det på-
gældende møde sammen, og om partens mulighed for at
medbringe en bisidder til mødet. Hvis der er tale om et vej-
ledningsmøde efter § 31 a, stk. 1, i forældreansvarsloven el-
ler vilkårsforhandling efter § 38 i ægteskabsloven, skal par-
ten endvidere oplyses om, at parten ikke har pligt til at møde
sammen med den anden part, jf. de foreslåede ændringer i
§ 1, nr. 35, og § 2, nr. 10, i følgelovforslaget. Der henvises
til bemærkningerne til disse bestemmelser.
Den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 2, er en processuel
bestemmelse, der har betydning for, hvordan sagen behand-
les i Familieretshuset. Det forhold, at parterne ikke indkal-
des til et møde sammen, har således ikke i sig selv betyd-
ning for den materielle afgørelse i sagen, men de oplysnin-
ger, der er baggrunden herfor, vil naturligt indgå i den sam-
lede sagsbehandling og blive undersøgt nærmere i relevant
omfang, før der træffes afgørelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.2.
Til § 11
Efter § 20 i børnebidragsloven, § 58 c i ægteskabsloven og
§ 60 i ægtefælleloven kan Statsforvaltningen og Ankestyrel-
sen til brug for behandlingen af sager om fastsættelse og æn-
dring af et børne- eller ægtefællebidrag anmode en part om
oplysninger om vedkommendes egne forhold. Hvis parten
undlader at give Statsforvaltningen eller Ankestyrelsen disse
oplysninger, kan der træffes afgørelse på det foreliggende
grundlag. Dette kaldes processuel skadevirkning.
Efter § 29 i forvaltningsloven må oplysninger om ansøge-
rens rent private forhold i sager, der rejses ved ansøgning,
ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en an-
den forvaltningsmyndighed. Dette gælder dog ikke, hvis an-
søgeren har givet samtykke hertil, andet følger af lov eller
bestemmelser fastsat i henhold til lov eller særlige hensyn til
ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens inte-
resse i, at oplysningen ikke indhentes.
Efter almindelige forvaltningsretlige principper kan der i
sager, der er rejst ved ansøgning, på ulovbestemt grundlag
indtræde processuel skadevirkning over for den pågældende
part, hvis parten ikke tilvejebringer de oplysninger, der er
nødvendige for, at myndigheden kan afgøre sagen. Det er
dog en forudsætning herfor, at myndigheden har præciseret,
hvilke oplysninger der skal tilvejebringes, og om nødvendigt
har vejledt parten om, hvordan parten kan fremskaffe oplys-
ningerne. Den processuelle skadevirkning kan medføre, at
myndigheden afslår ansøgningen under henvisning til de
manglende oplysninger eller henlægger sagen.
Det foreslås, at bestemmelserne om processuel skadevirk-
ning i § 20 i børnebidragsloven, § 58 c i ægteskabsloven og
§ 60 i ægtefælleloven erstattes af en generel bestemmelse
om processuel skadevirkning i § 11 i Familieretshusloven,
hvorefter Familieretshuset ved behandlingen af alle sager,
der er omfattet af Familieretshusloven, kan afgøre en sag på
det foreliggende grundlag, hvis Familieretshuset har anmo-
det en part om oplysninger om partens egne forhold, og par-
ten ikke giver disse oplysninger.
Bestemmelsen betyder bl.a., at Familieretshuset kan lægge
oplysninger fremsendt af den anden part til grund for afgø-
relsen. Dette er dog ikke ensbetydende med, at Familierets-
huset ukritisk kan lægge oplysninger fra f.eks. den anden
part til grund for afgørelsen. Familieretshuset skal i overens-
54
stemmelse med officialmaksimen sikre, at der foreligger et
fyldestgørende grundlag til at træffe afgørelse i sagen.
Det er en forudsætning for anvendelsen af processuel skade-
svirkning, at Familieretshuset har præciseret, hvilke oplys-
ninger Familieretshuset har brug for, at der om nødvendigt
er ydet vejledning til parten om, hvordan parten kan frem-
skaffe oplysningerne, og at parten er gjort opmærksom på,
at Familieretshuset kan afgøre sagen på det foreliggende
grundlag, hvis parten ikke fremsender de omhandlede oplys-
ninger.
Familieretshuset må ikke stille krav til en part om at frem-
skaffe oplysninger, hvis det er umuligt eller meget vanske-
ligt for parten at fremskaffe oplysningerne.
I sager efter forældreansvarsloven kan bestemmelsen f.eks.
anvendes, hvis der skal træffes afgørelse om samvær, og der
foreligger oplysninger, der tyder på, at samværsforælderen
er eller har været involveret i en retssag om personfarlig kri-
minalitet eller har været i behandling for psykiske lidelser,
alkohol- eller narkotikamisbrug eller lignende. Besvarer
samværsforælderen ikke en anmodning fra Familieretshuset
om at indsende oplysninger om partens personlige forhold,
kan Familieretshuset træffe afgørelse på det foreliggende
grundlag, f.eks. på baggrund af de foreliggende oplysninger
der tyder på bekymrende strafferetlige eller sociale forhold
hos samværsforælderen.
Bestemmelsen finder anvendelse uanset, om der er tale om
en partstvist eller ej.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.2.
Til § 12
Statsforvaltningen og Ankestyrelsen som klagemyndighed
har til brug for sagsbehandlingen i visse sager mulighed for
at indhente nødvendige økonomiske oplysninger om en part
hos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregiste-
ret, ved brug af en terminaladgang. Det drejer sig efter § 38 i
forældreansvarsloven, der foreslås ændret ved § 1, nr. 42, i
følgelovforslaget, om sager om forældrenes fælles ansvar
for transport af barnet i forbindelse med samvær, herunder
afholdelse af udgifter herved, jf. § 19, stk. 2, i forældrean-
svarsloven, og efter § 58 a, stk. 5, i ægteskabsloven, der
foreslås ændret ved § 2, nr. 24, i følgelovforslaget, § 21, stk.
4, i børnebidragsloven, der med § 3, nr. 19, i følgelovforsla-
get bliver § 21, stk. 3, og som ændres ved § 3, nr. 21, i
følgelovforslaget, og § 60, stk. 2, der med § 8, nr. 17, i
følgelovforslaget bliver § 60, stk. 1, i ægtefælleloven om
sager om fastsættelse og ændring af børne- og ægtefællebi-
drag.
Det foreslås med lovforslagets § 12, at familieretten får
hjemmel til at anmode Familieretshuset om at indhente de
nødvendige økonomiske oplysninger til brug for familieret-
tens behandling af en sag om forældrenes fælles ansvar for
transport af barnet i forbindelse med samvær, herunder af-
holdelse af udgifter, eller om børne- eller ægtefællebidrag.
Familieretshuset indhenter oplysningerne ved brug af Fami-
lieretshusets terminaladgang og videregiver dem til familier-
etten.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at det med § 1,
nr. 28, § 2, nr. 23, § 3, nr. 17, og § 8, nr. 18, i følgelovforsla-
get foreslås, at Familieretshuset eller familieretten træffer
afgørelse i sager om forældrenes fælles ansvar for transport
af barnet i forbindelse med samvær, herunder afholdelse af
udgifter, samt i sager om børne- og ægtefællebidrag. Det
foreslås endvidere med § 1, nr. 48, § 2, nr. 23, § 3, nr. 18, og
§ 8, nr. 20, i følgelovforslaget samt med kapitel 12 i dette
lovforslag, at Familieretshusets afgørelse i de pågældende
sager kan indbringes for familieretten. Familieretten har
samme behov for økonomiske oplysninger til brug for afgø-
relsen af sagerne, som Statsforvaltningen og Ankestyrelsen
har i dag. Dette behov for oplysninger dækkes ved, at fami-
lieretten får mulighed for at anmode Familieretshuset om at
indhente oplysningerne ved brug af Familieretshusets termi-
naladgang.
Med bestemmelsen får Familieretshuset således hjemmel til
efter anmodning fra familieretten at indhente de nødvendige
økonomiske oplysninger, uanset at det ikke er til brug for
Familieretshusets behandling af sagen, og til at videregive
oplysningerne til familieretten.
For så vidt angår Familieretshusets adgang til indhentning af
økonomiske oplysninger hos told- og skatteforvaltningen
ved terminaladgang henvises til § 1, nr. 42, § 2, nr. 24, § 3,
nr. 19 og 21, og § 8, nr. 17, i følgelovforslaget. Der henvises
i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.2.
Til § 13
Det foreslås med § 13, at bestemmelserne i forvaltningslo-
vens § 9, stk. 1, 2, 4 og 5, § 9 a, § 10, stk. 1, §§ 12-15 c samt
§ 16, stk. 2, 3 og 6, om aktindsigt finder tilsvarende anven-
delse i § 6-sager, der indbringes for familieretten efter § 27,
og § 7-sager, der indbringes for familieretten efter § 32, og
hvor Familieretshuset ikke træffer en afgørelse. Det foreslås
endvidere, at det er Familieretshuset, der træffer afgørelse
om aktindsigt efter bestemmelsen.
Med bestemmelsen sikres, at parterne i § 6-sager, der ind-
bringes for familieretten efter den foreslåede bestemmelse i
§ 27, og i § 7-sager, der indbringes for familieretten efter
den foreslåede bestemmelse i § 32, har samme ret til aktind-
sigt i den sag, de er parter i, som hvis sagen var behandlet
som en § 5-sag eller som § 6-sag, hvor Familieretshuset
træffer afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 26.
I sager, der behandles efter § 7 i denne lov, træffes afgørel-
sen ikke af Familieretshuset, men af familieretten, når Fami-
lieretshuset har indbragt sagen for familieretten, jf. den fore-
slåede bestemmelse i § 32. Tilsvarende gælder for § 6-sager,
der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 27.
55
Forvaltningslovens regler om aktindsigt er efter § 9 i for-
valtningsloven begrænset til sager, hvori der er eller vil bli-
ve truffet en afgørelse. De sager, som Familieretshuset be-
handler efter § 6 eller § 7 i denne lov, men som indbringes
for retten til afgørelse efter §§ 27 eller 32, er således ikke
omfattet af forvaltningslovens regler om aktindsigt.
Dette indebærer, at en part i en sådan § 6-sag eller § 7-sag
kun vil have ret til aktindsigt i sagen efter reglerne herom i
databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og of-
fentlighedsloven.
Reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 15, jf. data-
beskyttelseslovens § 22, vedrører egenacces (indsigtsret),
hvorefter en person alene har ret til oplysninger om
vedkommende selv. Tilsvarende giver offentlighedslovens
§ 8 alene ret til egenacces. Det følger derimod af bestem-
melserne i kapitel 4 i forvaltningsloven, at retten til aktind-
sigt for en part med visse undtagelser omfatter alle oplysnin-
ger i sagen, herunder personoplysninger om andre parter og
om tredjemand.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 13 er således
at sikre, at parterne i en § 6-sag eller en § 7-sag, der indbrin-
ges for familieretten til afgørelse, ikke stilles ringere end
parterne i § 5-sager og i § 6-sager, der afgøres af Familier-
etshuset, og hvor parterne dermed har ret til aktindsigt efter
reglerne i kapitel 4 i forvaltningsloven.
Efter forvaltningslovens § 9, stk. 1, kan den, der er part i en
sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvalt-
ningsmyndighed, forlange at blive gjort bekendt med sagens
dokumenter.
Retten til aktindsigt omfatter efter § 9, stk. 2, alle dokumen-
ter m.v., der vedrører sagen, dog med de undtagelser der føl-
ger af §§ 12-15 b i forvaltningsloven.
Retten til aktindsigt i dokumenter, der vedrører sagen, og
som er afsendt af myndigheden m.v. til andre end den part,
der anmoder om aktindsigt, gælder først fra dagen efter af-
sendelsen af dokumentet, jf. § 9, stk. 4. Endvidere følger det
af § 9, stk. 5, at bestemmelser om tavshedspligt for personer,
der virker i offentlig tjeneste eller hverv, ikke begrænser
pligten til at give aktindsigt, dog med de undtagelser der føl-
ger af § 15 a, stk. 1, der er beskrevet nedenfor.
Efter § 9 a skal en anmodning om aktindsigt angive den sag,
hvis dokumenter den pågældende part ønsker at blive gjort
bekendt med.
Efter § 10, stk. 1, skal det i forbindelse med behandlingen af
en anmodning om aktindsigt overvejes, om der kan gives
aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end
hvad der følger af §§ 12-15 b (meroffentlighed). Der kan gi-
ves aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i
strid med anden lovgivning, herunder regler om tavsheds-
pligt og regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyt-
telsesloven.
Efter § 12 undtages en myndigheds interne arbejdsdoku-
menter fra retten til aktindsigt, mens § 13 begrænser adgan-
gen til at undtage bestemte typer af dokumenter fra partens
adgang til aktindsigt efter § 12. Efter bestemmelserne om-
fatter retten til aktindsigt interne arbejdsdokumenter, som
foreligger i endelig form, når dokumenterne alene gengiver
indholdet af myndighedens endelige beslutning vedrørende
en sags afgørelse, dokumenterne alene indeholder en gengi-
velse af oplysninger, som myndigheden har haft pligt til at
notere efter offentlighedsloven, eller dokumenterne er selv-
stændige dokumenter, der er udarbejdet af en myndighed for
at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed
med hensyn til en sags faktiske omstændigheder.
Efter § 14 omfatter retten til aktindsigt heller ikke bl.a. myn-
digheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager
eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.
Efter § 14 a, stk. 1, omfatter retten til aktindsigt i dokumen-
ter omfattet af §§ 12 og 14 uanset disse bestemmelser oplys-
ninger om en sags faktiske grundlag, i det omfang oplysnin-
gerne er relevante for sagens afgørelse, hvilket i relation til
§ 7-sager må forstås som relevante for behandlingen af sag-
en. Det samme gælder oplysninger om eksterne faglige vur-
deringer, som findes i sådanne dokumenter. Dette gælder
dog ikke, i det omfang de pågældende oplysninger fremgår
af andre dokumenter, som udleveres i forbindelse med akt-
indsigten, jf. § 14 a, stk. 2.
Af § 14 b fremgår, at i sager, hvor det er almindelig praksis
at indhente eksterne faglige vurderinger af spørgsmål til
brug for afgørelsen af den pågældende type sager, omfatter
retten til aktindsigt oplysninger om interne faglige vurderin-
ger i endelig form, som måtte være foretaget af de pågæl-
dende spørgsmål.
Efter § 15 kan retten til aktindsigt begrænses af hensyn til
statens sikkerhed eller rigets forsvar, og efter § 15 a kan ret-
ten til aktindsigt begrænses af hensyn til udenrigspolitiske
interesser m.v.
Efter § 15 b kan retten til aktindsigt bl.a. begrænses, i det
omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sa-
gens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vi-
ge for afgørende hensyn til forebyggelse, opklaring og for-
følgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lign. samt
beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om straffe-
retlig eller disciplinær forfølgning, jf. nr. 1, og private og of-
fentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets
særlige karakter er påkrævet, jf. nr. 5.
Efter bestemmelsen i § 15 c gælder imidlertid en ekstrahe-
ringspligt, hvorefter der skal gives aktindsigt i den del af et
dokuments indhold, der ikke kan undtages fra partens ad-
gang til aktindsigt efter §§ 15-15 b. Dette gælder dog ikke,
hvis det vil medføre en prisgivelse af det eller de hensyn,
der er nævnt i §§ 15-15 b, det vil indebære, at der gives en
klart vildledende information, eller det resterende indhold i
56
dokumentet ikke har et forståeligt eller sammenhængende
meningsindhold.
Efter § 16, stk. 2, skal en afgørelse om, hvorvidt partens an-
modning om aktindsigt kan imødekommes, træffes snarest.
En anmodning om aktindsigt skal som udgangspunkt fær-
digbehandles inden syv arbejdsdage. Efter § 16, stk. 3, skal
dokumenterne udleveres i den form, som parten ønsker. Det-
te gælder dog ikke, hvis det er umuligt eller meget vanske-
ligt, eller der foreligger tungtvejende modhensyn.
Efter § 16, stk. 6, kan justitsministeren fastsætter regler om
betaling for udlevering af dokumenter. Med hjemmel i den-
ne bestemmelse er udstedt bekendtgørelse nr. 646 af 18.
september 1986 om betaling for afskrifter og fotokopier, der
udleveres i henhold til forvaltningsloven.
Det foreslås, at enkelte bestemmelser i kapitel 4 i forvalt-
ningsloven ikke skal finde anvendelse i § 6-sager, der ind-
bringes for familieretten efter § 27, og i § 7-sager, der ind-
bringes for familieretten efter § 32.
Forvaltningslovens § 9, stk. 3, vedrører retten til aktindsigt i
sager om ansættelse og forfremmelse. Da disse sager ikke
falder inden for anvendelsesområdet af Familieretshusloven,
foreslås det, at forvaltningslovens § 9, stk. 3, ikke skal finde
anvendelse.
Da Familieretshuset ikke træffer afgørelse i de pågældende
sager, foreslås det, at bestemmelserne i forvaltningslovens
§ 9 b om udsættelse i forbindelse med begæring om aktind-
sigt, i § 16, stk. 1, om afgørelseskompetence og i § 17 om
afbrydelse af klagefrist ved aktindsigtsanmodning ikke fin-
der anvendelse. For så vidt angår forvaltningslovens § 9 b,
er en anmodning om aktindsigt efter § 13 derfor ikke til hin-
der for, at Familieretshuset kan indbringe sagen for familier-
etten efter de foreslåede bestemmelser i §§ 27 og 33. Som
følge af, at forvaltningslovens § 9 b ikke finder anvendelse,
skal § 16, stk. 4, 2. pkt., der henviser til bestemmelsen i
§ 9 b, heller ikke finde anvendelse.
Efter forvaltningslovens § 11 er en række sager om straffe-
retlig forfølgning, varetægtsfængsel, straffuldbyrdelse m.v.
undtaget fra retten til aktindsigt. Da Familieretshuset imid-
lertid ikke skal behandle sådanne sager, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 2, foreslås det, at forvaltningslovens § 11
ikke skal finde anvendelse. Som følge heraf foreslås det, at
§ 10, stk. 2, om meroffentlighed i dokumenter, der undtages
fra aktindsigt efter § 11, heller ikke finder anvendelse.
Efter forvaltningslovens § 16, stk. 4, kan afgørelser om akt-
indsigtsspørgsmål påklages særskilt til den myndighed, som
er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, anmodnin-
gen om aktindsigt vedrører. Da Familieretshuset ikke træffer
afgørelse i § 6-sager, der indbringes for familieretten efter
den foreslåede bestemmelse i § 27, og i § 7-sager, der ind-
bringes for familieretten efter den foreslåede bestemmelse i
§ 32, foreslås det, at forvaltningslovens § 16, stk. 4, ikke
skal finde anvendelse i disse sager, men efter de foreslåede
bestemmelser i lovforslagets kapitel 12 kan Familieretshu-
sets afgørelser om aktindsigt dog indbringes for familieret-
ten.
Det følger af forvaltningslovens § 16, stk. 5, at
vedkommende minister kan fastsætte regler, der fraviger be-
stemmelserne i § 16, stk. 1 og stk. 4, 1. pkt. Da det foreslås,
at disse bestemmelser ikke skal finde anvendelse i § 7-sager,
skal § 16, stk. 5, heller ikke skal finde anvendelse.
Efter forvaltningslovens § 18 kan en part anmode om akt-
indsigt i en afgjort straffesag. Da straffesager imidlertid fal-
der uden for anvendelsesområdet for Familieretshusloven,
foreslås det, at forvaltningslovens § 18 ikke skal finde an-
vendelse.
Efter §§ 26-30 i forældreansvarsloven, som foreslået ændret
ved § 1, nr. 5 og 25-27, i følgelovforslaget, kan Familierets-
huset under behandlingen af en sag om forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær træffe en midlertidig afgørelse om
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kon-
takt. For sådanne sager finder kapitel 4 i forvaltningsloven
direkte anvendelse. Det fremgår derfor af den foreslåede be-
stemmelse i § 13, at bestemmelsen alene finder anvendelse i
sager, hvor Familieretshuset ikke træffer afgørelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.2.
Til § 14
Det fremgår af § 29 a i forældreansvarsloven, at Statsfor-
valtningen skal træffe en afgørelse om midlertidigt kontakt-
bevarende samvær hurtigst muligt og inden 3 uger efter
modtagelsen af en anmodning om samvær. Det fremgår end-
videre af § 9 i bekendtgørelse nr. 146 af 22. februar 2016
om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. (for-
ældreansvarsbekendtgørelsen), at Statsforvaltningen skal
træffe en midlertidig afgørelse om samvær efter § 29 i for-
ældreansvarsloven hurtigst muligt. Tilsvarende skal Stats-
forvaltningen efter § 15 i forældreansvarsbekendtgørelsen
træffe midlertidig afgørelse om forældremyndighed og bar-
nets bopæl efter §§ 26 og 28 i forældreansvarsloven hurtigst
muligt og så vidt muligt inden fire uger.
Der er ikke herudover i den familieretlige lovgivning fastsat
frister for Statsforvaltningens behandling af familieretlige
sager.
Det foreslås med bestemmelsen i § 14, stk. 1, at der indsæt-
tes frister for Familieretshusets udførelse af en række sags-
behandlingsskridt. Formålet med fristerne er generelt at sik-
re, at sagerne i Familieretshuset behandles hurtigt og effek-
tivt, og at støtte til de involverede børn iværksættes hurtigst
muligt.
For så vidt angår visitationsprocessen og påbegyndelsen af
sagsbehandlingen foreslås det med bestemmelsen i stk. 1,
nr. 1, at Familieretshuset skal træffe beslutning om visita-
tion efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, hurtigst
muligt og så vidt muligt inden fem hverdage efter, at Fami-
57
lieretshuset har modtaget sagen. Ved hverdage forstås man-
dag til og med fredag, fraset helligdage. Familieretshuset an-
ses at have modtaget sagen, når der foreligger tilstrækkelige
oplysninger til, at visitationen af sagen reelt kan påbegyn-
des. Såfremt der mangler væsentlige oplysninger i en ansøg-
ning, såsom manglende oplysninger om identiteten af den
anden part i sagen, regnes fristen først fra det tidspunkt,
hvor disse oplysninger er indgivet, dvs. hvor der foreligger
en egentlig ansøgning, der kan visiteres til videre behand-
ling. Uvæsentlige eller mindre væsentlige mangler i en an-
søgning, der ikke har betydning for, hvorvidt der kan foreta-
ges visitation af sagen, har ikke betydning for fristberegnin-
gen.
Det fremgår af § 31 a, stk. 1, i forældreansvarsloven, med de
i følgelovforslagets § 1, nr. 33 og 34, foreslåede ændringer,
at ved anmodning om en afgørelse om forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær indkalder Familieretshuset som
udgangspunkt parterne til et møde. Med den i stk. 1, nr. 2
foreslåede bestemmelse skal indkaldelse til et møde i 6-sag-
er og § 7-sager om forældremyndighed, barnets bopæl eller
samvær udsendes til parterne hurtigst muligt og så vidt mu-
ligt inden ti hverdage efter modtagelsen af sagen. Bestem-
melsen finder ikke anvendelse, hvis Familieretshuset efter
§ 31 a, stk. 1, 2. pkt., i forældreansvarsloven finder, at der
ikke skal afholdes et møde, fordi det er unødvendigt eller
uhensigtsmæssigt.
I sager efter forældreansvarsloven om forældremyndighed,
barnets bopæl eller samvær m.v., der er visiteret til behand-
ling som en § 6-sag eller § 7-sag, foreslås det med bestem-
melsen i stk. 1, nr. 3, at Familieretshuset hurtigst muligt og
så vidt muligt inden syv hverdage efter visitationen af sagen
skal udpege en kontaktperson for barnet, hvis der efter den
foreslåede bestemmelse i § 17 skal udpeges en sådan. Ved
hverdage forstås mandag til og med fredag, fraset helligda-
ge. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at barnet får mu-
lighed for hurtigt at få støtte i den kaotiske situation, som et
brud i familien og en familieretlig sag om forældremyndig-
hed, barnets bopæl eller samvær kan være. Den foreslåede
frist finder også anvendelse for en sag efter forældreansvars-
loven, der i første omgang er visiteret til behandling som en
§ 5-sag, men hvor Familieretshuset efter den foreslåede be-
stemmelse i § 4, stk. 2, ændrer visitationen til, at sagen be-
handles som en § 6-sag eller § 7-sag. Der henvises i øvrigt
til den foreslåede bestemmelse i § 17 og bemærkningerne
hertil.
I § 7-sager, der altid er sager efter forældreansvarsloven,
foreslås det med stk. 1, nr. 4, at Familieretshuset hurtigst
muligt og så vidt muligt inden syv hverdage efter visitatio-
nen af sagen skal udsende en plan for sagens behandling.
Planen skal indeholde oplysninger om de overordnede sags-
behandlingsskridt, som Familieretshuset på tidspunktet for
planens udarbejdelse forventer, at der skal gennemføres. Det
kan f.eks. være oplysning om, at Familieretshuset forventer,
at der efter afholdelse af mødet efter § 31 a, stk. 1, i foræl-
dreansvarsloven indhentes oplysninger fra kommunen efter
den foreslåede bestemmelse i § 30, at der skal afholdes en
samtale med barnet, og at forældrene vil blive tilbudt råd-
givning m.v. efter § 32 i forældreansvarsloven. Planen skal
også indeholde angivelse af, hvornår Familieretshuset for-
venter, at de enkelte sagsbehandlingsskridt foretages, f.eks.
hvornår parterne vil blive indkaldt til et møde. Det skal lige-
ledes fremgå af planen, hvilken støtte der iværksættes for
barnet, og hvornår en eventuel børnesagkyndig undersøgelse
vil blive iværksat. Anden relevant information såsom oplys-
ninger om samarbejdet med kommunen skal ligeledes frem-
gå af planen, hvis Familieretshuset har denne information på
tidspunktet for udsendelse af planen.
Planen er ikke til hinder for, at Familieretshuset under sa-
gens behandling revurderer, hvilke sagsbehandlingsskridt
der er nødvendige. Det kan f.eks. være, at det allerede på det
indledende møde mellem forældrene afklares, at der er gro-
bund for, at forældrene med støtte i form af rådgivning kan
blive enige, selvom det ved modtagelsen af sagen ikke så ud
til at være muligt. Familieretshuset skal løbende vurdere om
den fremsendte plan fortsat skitserer det bedst mulige forløb
for parterne og barnet i den konkrete sag, og hvis den ikke
gør, skal Familieretshuset revidere planen. Den ændrede
plan skal fremsendes til parterne.
Det foreslås med stk. 1, nr. 5, at Familieretshuset hurtigst
muligt og så vidt muligt inden fem hverdage efter visitatio-
nen af en sag til behandling som en § 7-sag, skal rette hen-
vendelse til den kommune, der har ansvaret for at yde støtte
til barnet efter kapitel 11 i serviceloven. Henvendelsen skal
ske med henblik på at afdække, om der skal indledes et sam-
arbejde mellem Familieretshuset og kommunen som foreslå-
et med bestemmelserne i §§ 29-31. Bestemmelsen er be-
grundet i, at det er vigtigt at få samarbejdet etableret hurtigst
muligt, hvis et sådant samarbejde er relevant, dels med hen-
blik på at kommunens og Familieretshusets indsats for fami-
lien koordineres, således at modsatrettede afgørelser og for-
anstaltninger undgås, dels således at der hurtigst muligt kan
iværksættes den rette støtte til det involverede barn. Ud-
vekslingen af oplysninger vil i givet fald ske med hjemmel i
den foreslåede bestemmelse i § 30.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 6 vedrører tilfælde,
hvor Familieretshuset modtager en anmodning om indbrin-
gelse af en afgørelse, som Familieretshuset har truffet, for
familieretten. Det foreslås med bestemmelsen, at Familier-
etshuset hurtigst muligt og så vidt muligt inden 10 hverdage
efter modtagelsen af anmodningen skal genoptage behand-
lingen af sagen eller indbringe afgørelsen for familieretten.
Ved hverdage forstås mandag til og med fredag, fraset hel-
ligdage. Den foreslåede bestemmelse har således til formål
at sikre, at behandlingen af en anmodning om indbringelse
af en afgørelse for familieretten sættes i gang hurtigst mu-
ligt, hvad enten anmodningen giver grundlag for, at Fami-
lieretshuset genoptager behandlingen af sagen, eller afgørel-
sen indbringes for familieretten.
Det foreslås med stk. 1, nr. 7, at Familieretshuset i § 6-sager
hurtigst muligt skal yde støtte til parterne med henblik på, at
de kan finde en løsning på deres uenighed. Dette gælder dog
58
ikke, hvis støtten af hensyn til barnet bør ydes over en læn-
gere periode, hvilket alene er relevant i sager efter foræl-
dreansvarsloven.
Kravet relaterer sig til, at Familieretshuset hurtigst muligt
skal iværksætte støtte til parterne, og til at Familieretshuset
skal sikre, at støtten gennemføres hurtigst muligt, dvs. inden
for den kortest mulige tidsperiode. Med støtte sigtes der i
bestemmelsen til de i kapitel 6 foreslåede tilbud om rådgiv-
ning og konflikthåndtering.
Det foreslås videre i bestemmelsen, at Familieretshuset skal
indbringe sagen for familieretten eller træffe afgørelse i sag-
en, så snart det er konstateret, at parterne ikke kan finde en
løsning på deres uenighed med støtte fra Familieretshuset,
og sagen er oplyst.
Med bestemmelsen understreges det, at støtte til parterne til
at finde en løsning på deres uenighed bl.a. gennem rådgiv-
ning og konflikthåndtering ikke må medføre, at behandlin-
gen af sagen trækker unødigt i langdrag med den virkning,
at parterne ikke får en løsning på deres konflikt i form af en
afgørelse, når det ikke er muligt for dem at blive enige. Råd-
givning og konflikthåndtering skal derfor ydes hurtigst mu-
ligt og i et så kort forløb som muligt således, at der er frem-
drift i sagen.
Familieretshuset skal afslutte forsøget på at støtte forældre-
ne i at finde en løsning, når de relevante rådgivnings- og
konflikthåndteringsmuligheder er udtømte. Familieretshuset
skal herefter indbringe sagen for familieretten eller træffe en
afgørelse. Hvornår rådgivnings- og konflikthåndteringsmu-
lighederne er udtømte afhænger af en konkret vurdering i
den enkelte sag.
Beslutningen om at indsatsen for at støtte parterne til selv at
finde en løsning ikke bør videreføres, og at der derfor skal
træffes en afgørelse, eller at sagen skal indbringes for fami-
lieretten, skal basere sig på en helhedsvurdering af familiens
situation og parternes reaktioner på den tilbudte rådgivning
og konflikthåndtering. Hensynet til om det er til gavn for
barnet, at der tilbydes yderligere rådgivning eller konflikt-
håndtering skal tillægges afgørende vægt. I vurderingen ind-
går endvidere bl.a. sagens genstand, parternes samarbejds-
vanskeligheder, parternes historik, konflikt- og løsningspo-
tentialet og barnets situation. Det er centralt i vurderingen,
at ikke alle rådgivnings- og konflikthåndteringsmuligheder
skal være udtømte, men alene de muligheder, der er relevan-
te for den konkrete familie. Der kan således være sager,
hvor det meget hurtigt kan konstateres, at det ikke er muligt
at støtte parterne i at nå en fælles løsning, og det derfor er
det bedste for barnet og for familien, at sagen, så snart den
er oplyst, indbringes for familieretten, eller at Familieretshu-
set træffer afgørelse.
Forældrenes villighed til at deltage i konflikthåndterings- og
rådgivningstilbud med henblik på at finde en løsning skal
også indgå i vurderingen af, hvornår sagen bør indbringes
for familieretten, eller der skal træffes en afgørelse. Dette
betyder, at i tilfælde, hvor en forælder har deltaget i et møde
med henblik på at finde en mindelig løsning, men herefter
ikke ønsker at deltage i yderligere møder af denne karakter,
skal Familieretshuset i det videre arbejde have fokus på at
oplyse sagen, sådan at der kan træffes en afgørelse.
Der er dog også sager, hvor det er en forudsætning for at
finde en løsning, at rådgivning og konflikthåndtering ydes
over en længere periode, f.eks. fordi forældrene skal have
tid til at komme på afstand af en samlivsophævelse, bearbej-
de deres konflikt og opbygge tillid til hinanden, navnligt i
forhold til barnet. Der kan også være situationer, hvor det
ikke giver mening at påbegynde arbejdet med konfliktmæg-
lingen, før sagen er bedre oplyst, f.eks. i form af en børne-
sagkyndig undersøgelse. I sådanne situationer skal det være
muligt at afsætte den tid, der er nødvendig for at gennemfø-
re rådgivningen og konflikthåndteringen. Dette forudsætter
dog, at det alene sker af hensyn til barnet.
Det foreslås med stk. 1, nr. 8, at Familieretshuset i § 7-sager
hurtigst muligt skal oplyse sagen. Familieretshuset skal
under oplysningen af sagen yde støtte til parterne. Det fore-
slås videre, at Familieretshuset skal indbringe sagen for fa-
milieretten, så snart sagen er oplyst, og der ikke er grundlag
for at fortsætte det tværfaglige arbejde med parterne. Der
henvises i denne forbindelse til bemærkningerne til § 32.
Med støtte sigtes der i bestemmelsen til de i kapitel 6 fore-
slåede tilbud om rådgivning og konflikthåndtering.
Det foreslås med stk. 2, at børne- og socialministeren får
hjemmel til at fastsætte yderligere frister for Familieretshu-
sets behandling af sager, der behandles som § 5-sager, § 6-
sager og § 7-sager. Bemyndigelsen forventes udnyttet til at
fastsætte frister, som det i praksis viser sig at være relevante
for at optimere sagsbehandlingen i Familieretshuset.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.2.
Til § 15
Det fremgår af § 32 i forældreansvarsloven, at Statsforvalt-
ningen skal tilbyde forældre og børn børnesagkyndig råd-
givning, hvis forældrene er uenige om forældremyndighed,
barnets bopæl eller samvær, eller hvis der i øvrigt er et sær-
ligt behov herfor.
Barnet kan modtage den børnesagkyndige rådgivning alene
eller sammen med forældrene. Der er ikke nogen alders-
grænse for, hvornår et barn skal have tilbud om rådgivning.
Rådgivningen ydes ofte i tilknytning til en eventuel børne-
samtale efter § 5, jf. § 34, i forældreansvarsloven.
Et barn, der er fyldt 10 år, har efter § 35 i forældreansvarslo-
ven en initiativret, som indebærer, at barnet kan anmode
Statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om
forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. Mødet vil
typisk have karakter af et vejledningsmøde, men der kan og-
så ydes børnesagkyndig rådgivning under mødet. Bestem-
59
melsen finder navnlig anvendelse, når Familieretshuset ikke
har en sag om barnet under behandling.
Den familieretlige lovgivning indeholder ikke herudover be-
stemmelser om særlige tilbud eller støtte til børn, hvis foræl-
dre har eller har haft en sag om forældremyndighed, barnets
bopæl eller samvær under behandling i Statsforvaltningen.
Statsforvaltningen tilbyder dog på ulovbestemt grundlag
rådgivning og støtte til børn i form af rådgivningstelefonen
Børnenes Skilsmissetelefon og børnegrupper for børn i alde-
ren 9-12 år, der lever i brudte familier.
Det følger af § 8 i forvaltningsloven, at den, der er part i en
sag, på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan lade sig
bistå af andre. En bisidder har til opgave at støtte parten før,
under og efter møder med den pågældende myndighed. Ef-
ter § 8, stk. 2, i forvaltningsloven gælder adgangen til at lade
sig bistå bl.a. ikke, hvis partens interesse heri findes at burde
vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interes-
ser.
Børns Vilkår tilbyder professionelle bisiddere for børn, som
f.eks. skal til børnesamtale hos Statsforvaltningen. Bisidder-
ne er uddannet socialrådgivere og har erfaring med at arbej-
de med børn og unge.
Det foreslås med § 15, at indsatsen for børn i brudte familier
styrkes og samles i en særskilt enhed i Familieretshuset –
Børneenheden. Børneenheden skal yde støtte til børn, hvis
forældre har en sag om forældremyndighed, barnets bopæl
eller samvær under behandling i Familieretshuset. Herudo-
ver skal Børneenheden også yde støtte gennem åbne tilbud
til børn i brudte familier, selvom Familieretshuset ikke har
en sag vedrørende barnet under behandling.
Formålet med etableringen af Børneenheden er at styrke
indsatsen for at sikre trivslen for børn i brudte familier. Det
betyder for det første, at Børneenheden skal understøtte det
grundlæggende princip i forældreansvarsloven om inddra-
gelse af barnets perspektiv i sager om forældremyndighed
m.v. For det andet skal Børneenheden have fokus på barnets
trivsel og barnets bedste under behandlingen af en sag i Fa-
milieretshuset. For det tredje skal Børneenheden sikre, at
barnets møde med Familieretshuset bliver så trygt og skån-
somt som muligt for barnet, herunder tilstræbe at barnet
kommer i kontakt med så få personer som mulig under Fa-
milieretshusets behandling af sagen, og at der er sammen-
hæng mellem Børneenhedens støtte til barnet, rådgivnings-
og konflikthåndteringstilbud til barnets forældre, eventuelt
samarbejde med kommunen og sagens behandling i Fami-
lieretshuset i øvrigt.
Børneenheden skal yde støtte til alle børn, der lever i brudte
familier, herunder særligt børn, der er involveret i en sag,
som Familieretshuset behandler, og med fokus på udsatte
børn, der typisk vil være involverede i § 7-sager.
Det foreslås med stk. 1, at Børneenheden yder støtte og råd-
givning til børn, der er berørt af en familieretlig problemstil-
ling. Støtten og rådgivningen har til formål at hjælpe barnet
og understøtte dets trivsel. Støtten skal ydes med udgangs-
punkt i det enkelte barn og barnets behov for støtte. Støtten
kan bl.a. gives ved de i den foreslåede stk. 2 nævnte mulig-
heder.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 foreslås, at Børne-
enheden skal varetage en række forskellige støtte- og råd-
givningsopgaver. Der er først og fremmest tale om tilbud til
børn, som er involverede i en sag, der er under behandling i
Familieretshuset. Men der er også tale om åbne tilbud til
børn, der lever i brudte familier, og hvor tilbuddet ikke er
betinget af, at der er en sag under behandling i Familierets-
huset.
Opregningen i den foreslåede bestemmelse i stk. 2 af Børne-
enhedens støtte- og rådgivningsopgaver er ikke udtømmen-
de. Det er således hensigten, at der overlades Børneenheden
den nødvendige fleksibilitet til for det første at tilrettelægge
støtte og rådgivning, så det imødekommer det enkelte barns
behov, henset til den situation barnet står i, og for det andet
at udvikle støtte- og rådgivningstilbud over tid på baggrund
af Børneenhedens erfaringer såvel som andre danske og in-
ternationale erfaringer.
Det foreslås med stk. 2, nr. 1, at Børneenheden har til opga-
ve at udpege eller tilbyde at udpege en børnesagkyndig
medarbejder som kontaktperson for barnet. Der henvises i
denne forbindelse til § 17 og bemærkningerne hertil.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, nr. 2, at Børneenhe-
den har til opgave, at yde støtte til, at et barn får en bisidder,
hvis barnet har behov for det, jf. den foreslåede bestemmel-
se i lovforslagets § 18, stk. 1. Der henvises til § 18, stk. 1,
og bemærkningerne hertil.
Det foreslås med stk. 2, nr. 3, at Børneenheden har til opga-
ve at tilbyde børnesagkyndig rådgivning til et barn efter § 32
i forældreansvarsloven, der foreslås ændret ved § 1, nr. 34, i
følgelovforslaget. Der foreslås ikke ændringer i indholdet af
den børnesagkyndige rådgivning eller i forpligtelsen til at
tilbyde børnesagkyndig rådgivning efter § 32. Den foreslåe-
de bestemmelse fastslår derfor alene, at det er Børneenhe-
den, der tilbyder den børnesagkyndige rådgivning. Formålet
hermed er at sikre tryghed for barnet i mødet med
Familieretshuset, bl.a. ved, at det er barnets eventuelle kon-
taktperson, der yder barnet børnesagkyndige rådgivning.
Forankringen af den børnesagkyndige rådgivning i Børneen-
heden sikrer sammenhæng i støtten til barnet, og at Børne-
enheden kan følge op med yderligere tilbud om rådgivning
og støtte, hvis der er behov for det. Børnesagkyndig rådgiv-
ning til forældre efter §§ 32 og 32 a i forældreansvarsloven
tilbydes ikke af Børneenheden, men efter bestemmelserne i
lovforslagets kapitel 6.
Børneenhedens tilbud efter stk. 2, nr. 1-3 til børn, hvis for-
ældre har en sag under behandling i Familieretshuset, har
som nævnt ovenfor til formål at sikre inddragelse af barnets
perspektiv i sagen. Dette er i overensstemmelse med § 34,
stk. 1, i forældreansvarsloven, hvorefter barnet skal inddra-
60
ges i en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller
samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan
komme til udtryk.
Børneenhedens tilbud til børn har endvidere til formål at fo-
kusere på barnets trivsel og barnets bedste under sagsbe-
handlingen, at sikre at barnet kommer så trygt og skånsomt
gennem processen som muligt, og at der er sammenhæng
mellem Børneenhedens støtte til barnet, rådgivnings- og
konflikthåndteringstilbud til barnets forældre, eventuelt
samarbejde med kommunen og sagens behandling i Fami-
lieretshuset i øvrigt. Tilbuddene er særligt målrettet udsatte
børn, hvor der f.eks. er et højt konfliktniveau mellem foræl-
drene eller sociale problemer, men er ikke begrænset til den-
ne gruppe. Børneenheden skal foretage en konkret vurdering
af det enkelte barns behov, og hvordan det bedst imødekom-
mes.
Det foreslås endvidere, at Børneenheden også har til opgave
at støtte og rådgive børn gennem åbne tilbud med det formål
at varetage de særlige behov, som børn i brudte familier kan
have. De åbne tilbud i stk. 2, nr. 4 og 5, er til rådighed for
alle børn i brudte familier, også selvom deres forældre ikke
har en sag under behandling i Familieretshuset.
Det foreslås således med stk. 2, nr. 4, at Børneenheden har
til opgave at støtte børn gennem en rådgivningslinje. Børne-
enhedens rådgivningslinje bemandes af børnesagkyndige
medarbejdere i Børneenheden. Et barn er ved henvendelse
til rådgivningslinjen sikret anonymitet. Formålet med råd-
givningslinjen er at lytte til barnet og give støtte og rådgiv-
ning, herunder om barnets mulighed for at få yderligere støt-
te, hvis det er relevant. Rådgivningslinjen skal bygge på
Statsforvaltningens erfaringer med Børnenes Skilsmissetele-
fon.
Det foreslås endvidere med stk. 2, nr. 5, at Børneenheden
har til opgave at støtte børn gennem børnegrupper. Børne-
grupperne ledes af Børneenhedens børnesagkyndige medar-
bejdere. Det foreslås, at børnegrupperne i modsætning til i
dag ikke er begrænsede til børn i alderen 9-12 år, men er åb-
ne for alle børn, der lever i brudte familier, under hensyn til
barnets alder og modenhed. Formålet med børnegrupperne
er at give børnene mulighed for at vende tanker og følelser
med andre børn, der også lever i brudte familier, og med
Børneenhedens børnesagkyndige medarbejdere.
Forældremyndighedsindehaveren skal give samtykke til, at
barnet deltager i en børnegruppe. Hvis der er fælles foræl-
dremyndighed, kræves samtykke alene fra bopælsforælde-
ren. Har forældrene delt bopæl efter den i § 1, nr. 16, i føl-
gelovforslaget foreslåede § 17, stk. 3, i forældreansvarslo-
ven eller har forældrene aftalt, at barnet har delt bopæl efter
den i § 1, nr. 17, i følgelovforslaget foreslåede § 18 a i for-
ældreansvarsloven, skal forældrene være enige om, at barnet
deltager i en børnegruppe.
Det foreslås med stk. 3, at Børneenhedens tilbud efter stk. 2,
nr. 3-5 også kan anvendes af børn, der er påvirkede af fami-
lieretlige problemstillinger, men som ikke er involverede i
en familieretlig sag.
Børneenhedens tilbud om børnesagkyndig rådgivning kan i
overensstemmelse med § 32, stk. 2, i forældreansvarsloven,
der foreslås ændret ved § 1, nr. 34, i følgelovforslaget, også
tilbydes til et barn, som ikke på det pågældende tidspunkt er
involveret i en sag, der er under behandling i Familieretshu-
set, hvis der er særligt behov herfor. Der er ikke med be-
stemmelsen tilsigtet en ændring af muligheden for, at børn
kan modtage børnesagkyndig rådgivning efter § 32, stk. 2, i
forældreansvarsloven. Bestemmelsen har derimod til hensigt
at tydeliggøre, at den børnesagkyndige rådgivning gives af
Børneenheden, bl.a. med henblik på at Børneenheden kan
rådgive barnet om Børneenhedens åbne tilbud.
Efter bestemmelsen kan børn, der ikke på det pågældende
tidspunkt er involverede i en sag i Familieretshuset, endvi-
dere modtage støtte i Børneenheden via en rådgivningslinje,
jf. stk. 2, nr. 4, og ved deltagelse i en børnegruppe, jf. stk. 2,
nr. 5. Disse er således også åbne tilbud. Dette er begrundet i,
at børn, der lever i brudte familier, også efter at behandlin-
gen af en sag er afsluttet i det familieretlige system, kan ha-
ve behov for støtte og rådgivning til at håndtere sin situa-
tion. Tilbuddet gives således med henblik på at understøtte
disse børns trivsel.
Som et led i samlingen af indsatsen for børn i brudte famili-
er foreslås det med stk. 4, at Børneenheden behandler sager,
hvor et barn retter henvendelse til Familieretshuset med hen-
blik på anvendelse af barnets initiativret efter § 35 i foræl-
dreansvarsloven, der foreslås ændret ved § 1, nr. 5, i følgel-
ovforslaget. Det er dermed Børneenheden, der yder støtte og
rådgivning til de børn, der anvender initiativretten, har kon-
takten til og indkalder forældrene til et møde om forældre-
myndighed, barnets bopæl eller samvær, afholder mødet
med barnet og forældrene og sørger for at yde støtte og råd-
givning til barnet efter mødet. Barnet skal altid tilbydes bør-
nesagkyndig rådgivning, når barnet henvender sig til Børne-
enheden med ønske om at anvende initiativretten.
Formålet med forankringen af barnets initiativret i Børneen-
heden er, at Børneenhedens fokus på barnets bedste og triv-
sel også finder anvendelse i forbindelse med barnets anven-
delse af initiativretten. Børneenheden har endvidere mulig-
hed for at være opmærksom på, om barnet har behov for
støtte, der kan imødekommes med Børneenhedens øvrige
tilbud som f.eks. deltagelse i en børnegruppe, eller om der
bør rettes henvendelse til den kommune, der har ansvar for
at yde støtte til barnet efter den socialretlige lovgivning.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.3.
Til § 16
Den familieretlige lovgivning indeholder en række krav til
behandlingen af sager, hvor børn involveres med henblik på
at sikre, at den afgørelse, der træffes, er til barnets bedste,
og at barnets perspektiv og synspunkter inddrages i sagen.
61
I sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær
skal der efter § 5 i forældreansvarsloven tages hensyn til
barnets synspunkter under hensyn til barnets alder og mo-
denhed, efter § 34 i forældreansvarsloven skal barnets per-
spektiv og eventuelle synspunkter inddrages ved børnesam-
taler, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde,
og efter § 33 i forældreansvarsloven kan der iværksættes
børnesagkyndige undersøgelser.
Der skal endvidere som udgangspunkt afholdes en samtale
med et barn over 12 år i adoptionssager, jf. § 6, stk. 2, og
§ 18, stk. 3, i adoptionsloven, samt med børn i sager om æn-
dring af et barns navn, jf. § 22 i navneloven, og i sager om
udpegning af en værge, jf. § 4, stk. 2, i værgeloven.
Efter de i § 15, nr. 14, i følgelovforslaget foreslåede bestem-
melser i §§ 450 b og 455, stk. 2, i retsplejeloven afholder en
børnesagkyndig til brug for familierettens og landsrettens
under behandlingen af en sag om forældremyndighed, bar-
nets bopæl eller samvær en børnesamtale efter § 34 i foræl-
dreansvarsloven. Efter den i § 15, nr. 19, i følgelovforslaget
foreslåede § 456 r, stk. 2, i retsplejeloven afholdes der til
brug for familierettens behandling af en sag om fuldbyrdelse
af forældreansvar en samtale med barnet. En børnesagkyn-
dig eller en repræsentant for kommunen skal deltage i sam-
talen.
Det foreslås med § 16, stk. 1, at de sagsbehandlingsskridt,
der direkte involverer barnet i sager, der behandles af Fami-
lieretshuset foretages af Børneenheden. Det er således Bør-
neenheden, der efter stk. 1, nr. 1 afholder børnesamtaler, ef-
ter stk. 1, nr. 2 iværksætter børnesagkyndige undersøgelser
og efter stk. 1, nr. 3 afdækker barnets perspektiv. Den fore-
slåede bestemmelse medfører ikke indholdsmæssige ændrin-
ger af de ovennævnte bestemmelser om barnets ret til at bli-
ve hørt, afdækning af barnets perspektiv, børnesamtaler og
børnesagkyndige undersøgelser. Den foreslåede bestemmel-
se vedrører således alene ansvaret for de omhandlede sags-
skridt.
Med den foreslåede bestemmelse sikres, at der også i den
del af sagsbehandlingen, der direkte involverer barnet, er fo-
kus på barnets tryghed og trivsel, og at forløbet gennemføres
så skånsomt for barnet som muligt. Samtidigt sikres sam-
menhæng i barnets kontakt med Familieretshuset mellem
barnets direkte involvering i sagsbehandlingen, og den støtte
som Børneenheden yder barnet. Børneenheden har endvide-
re mulighed for på baggrund af de oplysninger, barnet kom-
mer med, og barnets reaktion under en børnesamtale m.v. at
vurdere, om barnet bør tilbydes støtte i form af f.eks. delta-
gelse i en børnegruppe, jf. lovforslagets § 15, stk. 2, nr. 5.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er endvidere at
styrke inddragelsen af barnets perspektiv og hensynet til
barnets bedste ved, at det er de specialiserede børnesagkyn-
dige kompetencer, der findes i Børneenheden, der er invol-
verede i afdækningen af barnets perspektiv.
For så vidt angår børnesagkyndige undersøgelser skal Bør-
neenheden alene sørge for at undersøgelsen iværksættes, når
sagsbehandleren i Familieretshuset beslutter det. Undersø-
gelsen foretages som i dag af eksterne børnesagkyndige m.v.
Børneenheden skal sørge for, at barnet er forberedt på og er
tryg ved undersøgelsen. Hvis der er behov for det, skal Bør-
neenheden også yde støtte til barnet efter undersøgelsen.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at såfremt familier-
etten finder, at der i en sag efter forældreansvarsloven om
forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær skal afhol-
des en børnesamtale efter den i følgelovforslagets § 15, nr.
14, foreslåede bestemmelse i § 450 b i retsplejeloven, kan
Børneenheden afholde samtalen. Tilsvarende foreslås at
gælde, hvis familieretten finder, at der i en sag om fuldbyr-
delse af forældremyndighed, bopæl eller samvær skal afhol-
des en samtale med barnet efter den i følgelovforslagets
§ 15, nr. 19, foreslåede bestemmelse i § 456 r, stk. 2, i rets-
plejeloven. Endvidere foreslås det, at Børneenheden kan af-
holde samtale med barnet efter den i følgelovforslagets § 15,
nr. 14, foreslåede bestemmelse i § 455, stk. 2, i retsplejelo-
ven til brug for landsrettens behandling af en sag efter foræl-
dreansvarsloven. Om familierettens valg om at lade en bør-
nesagkyndig fra Børneenheden eller en anden børnesagkyn-
dig afholde samtale med barnet henvises til bemærkningerne
i følgelovforslaget til de pågældende foreslåede bestemmel-
ser i retsplejeloven.
Den børnesagkyndige i Børneenheden, som afholder samta-
len, og som typisk vil være barnets kontaktperson, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 17, vil endvidere have mulighed
for at vurdere, om barnet har behov for andre af Børneenhe-
dens tilbud. Der henvises for så vidt angår § 450 b og
§ 456 r, stk. 2, i retsplejeloven til punkt 3.4. i de almindelige
bemærkninger til følgelovforslaget samt til bemærkningerne
til § 15, nr. 14 og 19, i følgelovforslaget.
For så vidt angår ændringer af § 33 i forældreansvarsloven
samt § 6, stk. 2, og § 18, stk. 3, i adoptionsloven henvises til
henholdsvis § 1, nr. 34 og 37, og § 4, nr. 1, i følgelovforsla-
get og bemærkningerne hertil. Der henvises i øvrigt til de al-
mindelige bemærkninger, punkt 3.3.3.
Til § 17
Statsforvaltningen tilbyder på ulovbestemt grundlag forskel-
lige former for støtte til børn i brudte familier, herunder til
børn der er involverede i en sag under behandling i Statsfor-
valtningen om forældremyndighed, barnets bopæl eller sam-
vær. For nærmere beskrivelse af støttemulighederne henvi-
ses til bemærkningerne til §§ 15 og 16. Som det fremgår
heraf, tilbyder Statsforvaltningen ikke en fast kontaktperson
for børn, herunder heller ikke for børn, der er særligt udsatte
på grund af et højt konfliktniveau mellem forældrene i sager
efter forældreansvarsloven.
Det foreslås med bestemmelsen i § 17, stk. 1, at Familierets-
huset skal have en kontaktpersonordning som en del af Bør-
neenheden. Kontaktpersonen er en børnesagkyndig medar-
62
bejder i Børneenheden, der har til opgave at støtte og rådgi-
ve barnet. Det foreslås videre med bestemmelsen i stk. 1, at
kontaktpersonen virker både under sagens behandling i Fa-
milieretshuset og under en eventuel behandling af sagen i
familieretten. Endelig foreslås det med bestemmelsen, at
reglerne om inhabilitet i § 3 i forvaltningsloven finder til-
svarende anvendelse, når en medarbejder er kontaktperson
for et barn i en sag, hvor Familieretshuset ikke træffer afgø-
relse.
Formålet med Børneenheden er overordnet bl.a. at sikre, at
børn kommer så skånsomt igennem behandlingen af en sag
om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær som mu-
ligt, og at barnets perspektiv og synspunkter belyses bedst
muligt. Dette gælder særligt i sager, som er komplekse på
grund af et højt konfliktniveau hos forældrene og sociale
problemer. Kontaktpersonordningen spiller i den forbindelse
en nøglerolle, idet en fast kontaktperson reducerer antallet af
voksne, som barnet skal møde under behandlingen af sagen,
og fordi kontaktpersonen kan fungere som en fast støtte,
som barnet kan henvende sig til under sagsbehandlingen.
Det vil endvidere normalt være kontaktpersonen, som afhol-
der samtaler med barnet, og som forbereder barnet på delta-
gelse i en børnesagkyndig undersøgelse. Den faste kontakt-
person sørger endvidere for sammenhæng bl.a. mellem den
børnesagkyndige rådgivning, den konflikthåndtering og -
rådgivning, som barnets forældre modtager, og den børne-
sagkyndige rådgivning, som kontaktpersonen yder til barnet.
Kontaktpersonen kan endvidere være bindeled til kommu-
nen og den sociale indsats, som kommunen yder til barnet
og/eller barnets forældre. Kontaktpersonen kan også hjælpe
barnet med at få andre former for støtte i Børneenheden som
f.eks. deltagelse i en børnegruppe efter sagens afslutning, el-
ler kontaktpersonen kan rette henvendelse til den kommune,
der har ansvaret for at yde støtte til barnet efter den social-
retlige lovgivning, med henblik på vurdering af om barnet
har brug for særlig støtte i dette regi.
Kontaktpersonens rolle er ikke afgrænset til Familieretshu-
sets sagsbehandling, og støtten til barnet kan fortsætte under
en eventuel behandling af sagen i familieretten. Dette omfat-
ter både familierettens behandling af en afgørelse truffet af
Familieretshuset i en § 6-sag, der er indbragt for familieret-
ten, og familierettens behandling af en § 6-sag eller en § 7-
sag. Under familierettens behandling af sagen vil der således
være mulighed for, at barnets behov for støtte og rådgivning
fortsat kan imødekommes af kontaktpersonen, at kontakt-
personen kan forklare processen i retten for barnet, og at, så-
fremt familieretten finder, at der skal gennemføres en børne-
samtale efter den i følgelovforslaget forslåede bestemmelse i
§ 450 b i retsplejeloven, gennemføres denne af kontaktper-
sonen. Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne
til den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 2. Der skabes der-
ved et sammenhængende og trygt forløb for barnet.
Med henblik på at sikre kontaktpersonens neutralitet fore-
slås det, at reglerne om inhabilitet i § 3, stk. 1, i forvalt-
ningsloven finder tilsvarende anvendelse. Dette betyder, at
kontaktpersonen bl.a. ikke må have en særlig personlig eller
økonomisk interesse i sagens udfald eller være ægtefælle,
beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende linje eller i
sidelinjen så nær som søskendebørn eller i øvrigt nærtståen-
de til én, der har en sådan interesse.
Det foreslås med stk. 2, at Børneenheden udpeger en kon-
taktperson for et barn, der er involveret i en sag efter foræl-
dreansvarsloven, der behandles som en § 6-sag eller i en
§ 7-sag, medmindre det ikke er relevant for barnet at have
en kontaktperson. Kontaktpersonen skal være en børnesag-
kyndig medarbejder i Børneenheden. Der er efter bestem-
melsen ikke tale om et tilbud, og der er derfor heller ikke
krav om samtykke fra forældrene, hvis Børneenheden vur-
derer, at en kontaktperson er nødvendig for barnet. Baggrun-
den herfor er, at børn, der er involverede i sager om foræl-
dremyndighed, barnets bopæl eller samvær vurderes at være
i en så udsat situation og under et så stort pres, at de som ud-
gangspunkt altid vil have behov for en fast kontaktperson.
Børneenheden skal imidlertid ikke udpege en kontaktperson,
hvis det ikke er relevant for barnet at have en sådan. Dette
kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om et meget lille
barn, eller et barn, der på grund af psykiske handicap har et
udviklingsniveau, der medfører, at en kontaktperson ikke vil
være af værdi for barnet.
Bestemmelsen finder også anvendelse, hvis sagen er startet
som en § 5-sag, og visitationen af sagen under dens behand-
ling ændres efter lovforslagets § 4, stk. 2.
Det vil i høj grad afhænge af det konkrete barn og den situa-
tion, som barnet befinder sig i, hvilken og hvor megen støtte
barnet har brug for fra kontaktpersonen. Som minimum skal
kontaktpersonen tilbyde barnet børnesagkyndig rådgivning
med henblik på, at barnet støttes i at kunne håndtere den si-
tuation, som barnet er i som følge af forældrenes konflikt.
Det vil som beskrevet ovenfor normalt være kontaktperso-
nen, der afholder samtaler med barnet, forbereder barnet på
deltagelse i børnesagkyndige undersøgelser og deltager i ko-
ordinationen mellem Familieretshuset og kommunen om
indsatsen for barnet. Kontaktpersonen vil endvidere i alle
tilfælde fungere som en fast indgang til Børneenheden og til
Familieretshusets behandling af sagen, hvor barnet kan søge
råd og vejledning.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.3.
Til § 18
Det følger af § 8 i forvaltningsloven, at den, der er part i en
sag, på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan lade sig
bistå af andre. En bisidder har til opgave at støtte parten før,
under og efter møder med den pågældende myndighed. Ef-
ter § 8, stk. 2, i forvaltningsloven gælder adgangen til at lade
sig bistå bl.a. ikke, hvis partens interesse heri findes at burde
vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interes-
ser.
63
Børns Vilkår tilbyder professionelle bisiddere for børn, som
f.eks. skal til børnesamtale hos Statsforvaltningen. Bisidder-
ne er uddannede socialrådgivere og har erfaring med at ar-
bejde med børn og unge.
Det foreslås med § 15, stk. 3, nr. 2, at Børneenheden i Fami-
lieretshuset skal yde støtte til, at et barn får en bisidder.
Det foreslås, at barnets muligheder for at lade sig støtte af en
bisidder under behandlingen af en sag i Familieretshuset re-
guleres nærmere i § 18.
Det foreslås således med stk. 1, at et barn, hvis sag behand-
les af Familieretshuset, på ethvert tidspunkt af sagens be-
handling har ret til at lade sig bistå af andre. Det foreslås vi-
dere i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i
§ 15, stk. 2, nr. 2, at Børneenheden yder støtte til, at barnet
får en bisidder, hvis barnet har behov for det.
Med bestemmelsen tydeliggøres endvidere Børneenhedens
rolle i relation til at støtte barnet i ønsket om at have en bi-
sidder. Hvis barnet ønsker en bestemt person som bisidder,
skal Børneenheden således tilbyde at hjælpe barnet med at
få kontakt med den pågældende og informere denne om tid
og sted for de samtaler og møder, som barnet skal deltage i.
Bisidderen kan være en voksen fra barnets netværk, som
barnet er tryg ved, og som barnet eller forældrene selv væl-
ger.
Der kan imidlertid opstå situationer, hvor et barn gerne vil
have en bisidder, men ikke kender en person, der kan funge-
re som bisidder. Ligeledes kan der opstå situationer, hvor
Børneenheden efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 af-
viser at lade en person fungere som bisidder for barnet,
f.eks. på grund af interessekonflikter.
I sådanne situationer skal Børneenheden tilbyde at hjælpe
barnet med at finde en bisidder, f.eks. en bisidder fra Børns
Vilkårs bisidderordning.
Hvis der er udpeget en kontaktperson for et barn efter lov-
forslagets § 15, stk. 3, nr. 1, jf. § 17, skal Børneenheden
uanset dette oplyse barnet om dets ret til at have en bisidder.
I samtalen med barnet skal Børneenheden dog være op-
mærksom på at begrænse antallet af voksne omkring barnet
og tale med barnet om, hvad en bisidder henholdsvis kon-
taktperson kan hjælpe barnet med. Dette berører ikke bar-
nets ret til en bisidder, eller Børneenhedens forpligtelse til at
oplyse barnet om denne ret.
Det er ikke et krav, at barnets forældremyndighedsindehaver
eller bopælsforælderen giver samtykke til, at barnet har en
bisidder. Såfremt barnet ønsker en bisidder, som en af foræl-
drene ikke ønsker, at barnet har, f.eks. fordi forælderen op-
fatter den pågældende som partisk, skal Børneenheden indgå
i en dialog med barnet, bisidderen og forældremyndigheds-
indehaveren. Børneenhedens fokus i dialogen er alene at
støtte barnet og søge at dæmpe konflikten. Børneenheden
må ikke forsøge at påvirke barnets valg af bisidder.
Bisidderen har alene til opgave at støtte barnet før, under og
efter en samtale om den pågældende sag. Bisidderen er neu-
tral og har fokus på barnets behov i forbindelse med samta-
len. Bisidderen skal således give barnet overblik og tryghed
ved samtaler og møder. Bisidderen skal derimod ikke repræ-
sentere barnet under behandlingen af sagen.
Efter den i følgelovforslagets § 15, nr. 14, foreslåede § 450 c
i retsplejeloven kan familieretten i særlige tilfælde udpege
en person til at bistå barnet (en bisidder) under behandlingen
af en sag om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Såfremt barnet har haft en bisidder under behandlingen af
sagen i Familieretshuset, vil det være naturligt og hensigts-
mæssigt, at den samme person er bisidder og støtter barnet
under familierettens behandling af sagen, hvis barnet ønsker
det og fortsat har brug for det.
Det foreslås med stk. 2, 1. pkt., at barnets ret til en bisidder
efter stk. 1 kan begrænses, hvis barnets interesse i at kunne
lade sig bistå bør vige for væsentlige hensyn til offentlige el-
ler private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov. Be-
grænsningen skal ske ved, at Børneenheden træffer en afgø-
relse herom.
Det foreslås endvidere med stk. 2, 2. pkt., at Børneenheden
kan træffe afgørelse om at tilsidesætte barnets valg af bisid-
der, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen
vil varetage andre interesser end barnets.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt., er i overens-
stemmelse med forvaltningslovens almindelige regler om
undtagelserne til retten til en bisidder. Det bør kun i ganske
særlige tilfælde nægtes et barn en bisidder. Hvis Børneenhe-
den er bekymret over barnets valg af bisidder, bør det i ste-
det overvejes, hvorvidt barnets valg kan tilsidesættes efter
den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt. eller stk. 3. Be-
stemmelsen kan være relevant, hvis barnet ønsker at medta-
ge en bisidder under en børnesagkyndig undersøgelse, og
dette vil være til hinder for, at den børnesagkyndige under-
søgelse kan medvirke til at give et retvisende billede af,
hvad der er til barnets bedste. Bestemmelsen kan endvidere
være relevant, hvis bisidderen reelt er valgt for barnet af den
ene forælder, dette ikke kan løses ved brug af den foreslåede
undtagelse i stk. 2, 2. pkt., og der er udpeget en kontaktper-
son for barnet, som kan støtte barnet under sagens behand-
ling.
Den foreslåede undtagelse i stk. 2, 2. pkt., hvorefter barnets
valg af bisidder kan tilsidesættes, vil være af særlig betyd-
ning, hvis barnets valg af bisidder er præget af den ene for-
ælders ønsker, således at Børneenheden har bestemte grunde
til at antage, at bisidderen vil påvirke barnets udtalelser. Det
kan f.eks. være i sager, hvor forældrene har involveret deres
respektive familiemedlemmer i deres højniveau-konflikt, og
barnet ønsker et af disse familiemedlemmer som bisidder.
Såfremt Børneenheden træffer afgørelse efter bestemmelsen
om at gøre undtagelse fra barnets ret til en bisidder eller til-
sidesætte barnets valg af bisidder, er det først og fremmest
64
væsentligt, at Børneenheden forklarer barnet afgørelsen og
baggrunden for afgørelsen. Dernæst skal Børneenheden sik-
re, at barnet støttes på anden måde. Det kan være ved hjælp
af Børneenhedens øvrige tilbud, herunder særligt kontakt-
personordningen, eller ved at barnet får hjælp til at vælge en
bisidder.
De foreslåede bestemmelser i stk. 2 er begrundede i hensy-
net til at sikre, at barnet reelt høres i sagen, og at den afgø-
relse, der træffes, er til barnets bedste.
Det foreslås i forlængelse af de foreslåede bestemmelser i
stk. 2, at Børneenheden efter stk. 3 kan træffe afgørelse om
at udelukke en bisidder helt eller delvist fra et møde, hvis
det skønnes af betydning for at få barnets uforbeholdne me-
ning belyst.
Bestemmelsen skal ses i lyset af den ovenfor anførte om de
foreslåede bestemmelser i stk. 2. Der er dog i stk. 3 tale om
mindre vidtgående situationer, hvor Børneenheden ikke fin-
der, at det er nødvendigt at gøre undtagelse fra barnets ret til
en bisidder eller tilsidesætte barnets valg af en bisidder.
Bestemmelsen kan således have betydning, hvor
Familieretshuset finder, at det er tilstrækkeligt for at sikre, at
barnet reelt høres, at bisidderen f.eks. ikke deltager i en spe-
cifik del af en børnesagkyndig undersøgelse.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er i lighed med
de foreslåede bestemmelser i stk. 2 at sikre, at barnet reelt
høres, og at der træffes en afgørelse, der er til barnets bed-
ste.
Det foreslås med stk. 4, at en bisidder for et barn skal være
fyldt 15 år. Det foreslås endvidere, at bisidderen er omfattet
af § 152 i straffeloven om tavshedspligt. Efter denne be-
stemmelse er uberettiget videregivelse eller udnyttelse af
fortrolige oplysninger strafbart. Bisidderen må således ikke
videregive fortrolige oplysninger, som bisidderen er kom-
met i besiddelse af i forbindelse med sit hverv som bisidder
for barnet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.3.
Til § 19
Der er i § 21 i bekendtgørelse nr. 146 af 22. februar 2016
om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v. fastsat
regler om anvendelsen i sagsbehandlingen af oplysninger,
som et barn har givet i forbindelse med børnesagkyndig råd-
givning eller konfliktmægling. Efter bestemmelsen må der
ikke til brug for Statsforvaltningens afgørelse af en sag om
forældremyndighed, bopæl eller samvær indhentes oplysnin-
ger, som barnet har givet under rådgivning eller konflikt-
mægling, og den børnesagkyndige må heller ikke videregive
sådanne oplysninger til brug for afgørelsen. Dette gælder
dog efter § 21, stk. 3, ikke, hvis barnet giver samtykke til, at
oplysningerne kan indhentes og videregives.
Herudover indeholder den familieretlige lovgivning ikke be-
stemmelser om videregivelsen af oplysninger fra et barn in-
ternt i Statsforvaltningen.
Det foreslås med § 19, at reglerne om videregivelse af op-
lysninger, som et barn har givet en medarbejder i Børneen-
heden til brug for behandlingen af en sag, samles i
Familieretshusloven.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 foreslås det, at Bør-
neenheden ikke må videregive oplysninger, som Børneenhe-
den har fået fra et barn i forbindelse med, at barnet har mod-
taget støtte i Børneenheden efter de foreslåede bestemmelser
i §§ 15 og 17. Det kan f.eks. være oplysninger, som barnet
har givet i forbindelse med børnesagkyndig rådgivning efter
§ 15, stk. 3, nr. 3, deltagelse i en børnegruppe efter § 15, stk.
3, nr. 5, eller i en samtale med barnets kontaktperson, jf.
§ 17.
Det foreslås dog, at Børneenheden kan videregive oplysnin-
ger, i det omfang barnet giver samtykke hertil. Denne mu-
lighed kan f.eks. være relevant, hvis et barn i forbindelse
med en samtale med kontaktpersonen giver generelle oplys-
ninger om sin trivsel, som det efter kontaktpersonens opfat-
telse kan være hensigtsmæssigt, at den sagsbehandler, der
behandler den sag om forældremyndighed, barnets bopæl el-
ler samvær, som barnet er involveret i, får besked om, da
oplysningerne f.eks. kan have betydning for Familieretshu-
sets tilbud om konflikthåndtering til barnets forældre.
Det er et krav, at der opnås samtykke fra barnet til videregi-
velsen af de pågældende oplysninger.
Med bestemmelsen videreføres den retstilstand, der hidtil
har været gældende for Statsforvaltningens interne videregi-
velse af oplysninger til brug for behandlingen af en sag, når
et barn er fremkommet med oplysningerne i forbindelse med
børnesagkyndig rådgivning m.v. Med henblik på at beskytte
barnet og skabe et trygt rum i Børneenheden findes det hen-
sigtsmæssigt, at forbuddet mod videregivelse af oplysninger
uden barnets samtykke gælder for oplysninger, som barnet
er fremkommet med i forbindelse med at have modtaget
støtte i Børneenheden uanset støtteformen, dvs. ikke kun op-
lysninger givet under børnesagkyndig rådgivning.
Der foreslås med stk. 2 en regulering af Børneenhedens vi-
deregivelse af et barns oplysninger til brug for behandlingen
af en sag, når barnet er fremkommet med oplysningerne i
forbindelse med en børnesamtale eller afdækning af barnets
perspektiv på anden måde efter § 16. Da disse opgaver ikke
har karakter af støttetilbud til barnet, men er et led i sagsop-
lysningen, foreslås det med bestemmelsen, at barnets oplys-
ninger kan videregives til brug for sagsbehandlingen, med-
mindre barnet modsætter sig, at oplysningerne videregives.
Ved begrebet modsætte sig forstås, at barnet eksplicit frabe-
der sig videregivelsen, f.eks. ved udtalelse om at forældrene
ikke må få de pågældende oplysninger at vide. Det er såle-
des ikke et krav for videregivelsen, at barnet direkte giver
samtykke hertil. Den børnesagkyndige skal derfor i forbin-
65
delse med indledningen af børnesamtalen m.v. sikre sig, at
barnet er klar over, at de oplysninger, som barnet giver den
børnesagkyndige, kan videregives til brug for behandlingen
af sagen internt i Familieretshuset og til brug for en eventuel
behandling af sagen i familieretten, og at dette som ud-
gangspunkt betyder, at forældrene bliver gjort bekendt med
oplysningerne.
Med bestemmelsen foreslås en delvis videreførelse af den
hidtidige retstilstand, således at der som udgangspunkt kan
ske videregivelse af barnets oplysninger til brug for sagens
behandling. Dette er begrundet i, at sagsbehandlingsskridte-
ne i § 16 i form af børnesamtale eller afdækningen af bar-
nets perspektiv har til formål at oplyse sagen, og herunder
særligt sikre at barnet høres, og at der træffes en afgørelse til
barnets bedste.
Det foreslås dog som noget nyt, at barnet kan modsætte sig,
at oplysningerne videregives til brug for behandlingen af
den familieretlige sag. Den børnesagkyndige medarbejder,
som afholder børnesamtalen, skal, hvis barnet modsætter sig
videregivelsen, indgå i en dialog med barnet om, hvorvidt
dele af oplysningerne kan videregives, eventuelt i en ændret
form, og hvilken betydning videregivelsen af oplysninger
har for, at barnet bliver hørt, og at der bliver truffet en afgø-
relse til barnets bedste. Den børnesagkyndige medarbejder
skal i den forbindelse være opmærksom på, om det forhold,
at barnet modsætter sig videregivelsen, er tegn på, at barnet
er presset af forældrenes konflikt, og i forlængelse heraf
hvorvidt barnet har behov for støtte.
Det er vigtigt, at den børnesagkyndige sikrer sig, at barnet
har den fornødne forståelse af de forskellige elementer, som
en samtale eller et møde med et barn kan indeholde. Det
skal således gøres klart for barnet, hvornår der er tale om en
børnesamtale eller afdækning af barnets perspektiv efter
§ 16 i lovforslaget, og hvornår der er tale om støtte til barnet
i form af børnesagkyndig rådgivning m.v. efter §§ 15 og 17
i lovforslaget. Der skal af hensyn til barnet være vandtætte
skotter mellem de to funktioner. Reglerne for videregivelse
af barnets oplysninger til brug for sagens behandling er såle-
des også forskellige fra de regler, der foreslås at gælde, når
barnet modtager støtte i Børneenheden efter §§ 15 eller 17.
Dette er af særlig vigtighed, når børnesamtalen m.v. gen-
nemføres af barnets kontaktperson, som i øvrigt yder støtte
til barnet efter §§ 15 og 17.
Det er ligeledes vigtigt, at forældrene ikke er i tvivl om,
hvilke rammer der gælder for barnets møde med en børne-
sagkyndig.
Ved etableringen af Børneenheden vil der være et særligt fo-
kus på mekanismer, der støtter op om de børnesagkyndiges
sikring af, at der er klart for barnet, hvilke elementer der
indgår i den konkrete samtale sådan, at barnet ved, hvilke
oplysninger der videregives til brug for behandlingen af sag-
en. Der skal således være specifik opmærksomhed på det di-
lemma, der kan opstå, når en børnesagkyndig varetager flere
funktioner i forhold til det enkelte barn.
De foreslåede bestemmelser i § 19 medfører ikke en fravi-
gelse af den skærpede underretningspligt efter § 153 i ser-
viceloven.
Bestemmelserne i § 19 finder anvendelse i alle situationer,
hvor Børneenheden varetager opgaver omfattet af de fore-
slåede bestemmelser i §§ 15-17. Bestemmelserne gælder så-
ledes også, når en børnesagkyndig fra Børneenheden til brug
for familierettens behandling af en forældreansvarssag af-
holder en samtale med et barn efter § 5, jf. § 34, i foræl-
dreansvarsloven, jf. de i følgelovforslagets § 15, nr. 14, fore-
slåede bestemmelser om børnesamtaler i § 448, stk. 5, eller
til brug for landsrettens behandling af en sag efter foræl-
dreansvarsloven afholder samtale med et barn efter den i
følgelovforslagets § 15, nr. 19, foreslåede § 456 r, stk. 2, i
retsplejeloven. Bestemmelserne i § 19 gælder ligeledes, når
familieretten til brug for behandlingen af en sag om fuldbyr-
delse af forældreansvar afholder en samtale med et barn
med deltagelse af en børnesagkyndig fra Børneenheden, jf.
den i følgelovforslagets § 15, nr. 19, foreslåede § 456 r, stk.
2, i retsplejeloven.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at såfremt familier-
etten finder, at der i en sag efter forældreansvarsloven om
forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær skal afhol-
des en børnesamtale efter den i følgelovforslagets § 15, nr.
14, foreslåede bestemmelse i § 450 b i retsplejeloven, kan
Børneenheden afholde samtalen. Tilsvarende foreslås at
gælde, hvis familieretten finder, at der i en sag om fuldbyr-
delse af forældremyndighed, bopæl eller samvær skal afhol-
des en samtale med barnet efter den i følgelovforslagets
§ 15, nr. 19, foreslåede bestemmelse i § 456 r, stk. 2, i rets-
plejeloven. Endvidere foreslås det, at Børneenheden kan af-
holde samtale med barnet efter den i følgelovforslagets § 15,
nr. 14, foreslåede bestemmelse i § 455, stk. 2, i retsplejelo-
ven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.3.
Til § 20
Efter lovforslagets § 15, stk. 1, yder Børneenheden støtte og
rådgivning til børn, der er påvirkede af familieretlige pro-
blemstillinger med henblik på at støtte barnet og understøtte
barnets trivsel. Bestemmelsens stk. 2-4 indeholder en ikke
udtømmende opregning af Børneenhedens opgaver, men op-
lister støtte- og rådgivningstilbud, herunder de såkaldte åbne
tilbud som Børneenheden skal tilbyde. Det fremgår således
af bemærkningerne til § 15, at Børneenheden overlades den
nødvendige fleksibilitet til at udvikle støtte- og rådgivnings-
mulighederne på baggrund af Børneenhedens erfaringer så-
vel som andre danske og internationale erfaringer.
Lovforslagets § 16 indeholder en ikke-udtømmende opreg-
ning af Børneenhedens opgaver i forbindelse med Familier-
etshusets behandling af sager vedrørende børn, herunder at
Børneenheden afholder samtaler med børn.
66
Det foreslås med § 20, at børne- og socialministeren kan be-
stemme, at Børneenheden skal varetage yderligere opgaver,
der har en naturlig sammenhæng med Børneenhedens for-
mål, som beskrevet i den foreslåede bestemmelse i § 15, stk.
1.
Det fremgår af § 15, stk. 1, at Børneenheden yder støtte og
rådgivning til børn, der er berørt af familieretlige problem-
stillinger. Det fremgår videre, at formålet med Børneenhe-
dens tilbud er at hjælpe barnet og understøtte barnets trivsel.
Støtten ydes med udgangspunkt i det enkelte barn og dets
behov for støtte.
Med den foreslåede bemyndigelse i § 20 foreslås det, at mi-
nisteren f.eks. kan fastsætte regler om, at Børneenheden skal
have yderligere åbne tilbud end, hvad der følger af § 15. Mi-
nisteren kan ligeledes i forhold til § 16 pålægge Børneenhe-
den at varetage yderligere opgaver i relation til behandlin-
gen af konkrete sager, herunder i sager, der visiteres til be-
handling som § 5-sager, § 6-sager eller § 7-sager eller i sag-
er omfattet af § 8. Sidstnævnte kan f.eks. være opgaver rela-
teret til Familieretshusets behandling af sager om adoption.
Børneenheden kan alene pålægges at løse opgaver, der har
en naturlig sammenhæng med Børneenhedens formål om at
yde støtte og rådgivning til børn, der er påvirkede af fami-
lieretlige problemstillinger, med henblik på at hjælpe barnet
og understøtte dets trivsel.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.3.
Til § 21
Det fremgår af § 32 i forældreansvarsloven, at Statsforvalt-
ningen skal tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller kon-
fliktmægling til parter, der ikke er enige om forældremyn-
dighed, barnets bopæl eller samvær, medmindre det er unød-
vendigt eller uhensigtsmæssigt. Statsforvaltningen kan efter
§ 32, stk. 2, også tilbyde konfliktmægling i andre tilfælde,
hvis der er et særligt behov. Ifølge bemærkningerne til be-
stemmelsen, kan der således ydes konfliktmægling uanset,
at parterne ikke på det pågældende tidspunkt har en sag
under behandling hos Statsforvaltningen, jf. Folketingsti-
dende 2003-04, tillæg A, side 1940.
Det fremgår af § 20, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 146 om for-
ældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v. af 22. februar
2016, at konfliktmægling hos Statsforvaltningen er betinget
af, at begge forældre deltager, mens dette efter § 19, stk. 2, i
bekendtgørelsen ikke er et krav ved børnesagkyndig rådgiv-
ning. Efter bekendtgørelsens § 19, stk. 3, og § 20, stk. 3, er
det Statsforvaltningen, der tilrettelægger konfliktmæglingen
eller rådgivningen og bestemmer dens omfang. I den perio-
de, hvor der ydes konfliktmægling eller rådgivning, sættes
Statsforvaltningens behandling af sagen i bero med henblik
på, at parterne ved konfliktmæglingen når til enighed.
Det fremgår af § 38 i ægteskabsloven, at Statsforvaltningen i
forbindelse med en sag om separation eller skilsmisse ind-
kalder ægtefællerne til vilkårsforhandling, når en ægtefælle
anmoder om det, når betingelserne for at give bevilling til
separation eller skilsmisse ikke er opfyldte, og når Statsfor-
valtningen finder, at særlige omstændigheder taler for det.
Vilkårsforhandling er et led i at forsøge at få ægtefællerne til
at finde en forligsmæssig løsning om vilkårene for separa-
tion eller skilsmisse. Ved en vilkårsforhandling vejledes æg-
tefællerne om retsgrundlaget og konfliktløsningsmulighe-
derne.
Det foreslås med § 21, stk. 1, 1. pkt., at Familieretshuset til-
byder parter støtte i form af bl.a. rådgivning og konflikt-
håndtering, hvis dette findes relevant. Støtten gives med
henblik på, at parterne kan finde en løsning i fællesskab, el-
ler at konflikten mellem dem dæmpes. Tilbuddet skal efter
den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., tilpasses parter-
nes behov.
Den foreslåede bestemmelse bygger på erfaringerne med
Statsforvaltningens tilbud om børnesagkyndig rådgivning og
konfliktmægling i sager om forældremyndighed, barnets bo-
pæl og samvær efter § 32 i forældreansvarsloven, der fore-
slås ændret ved § 1, nr. 34, i følgelovforslaget.
Det foreslås dog, at bestemmelsen dækker alle sager i Fami-
lieretshuset, som visiteres til behandling som § 5-sager, § 6-
sager og § 7-sager, og der kan dermed også ydes rådgivning
og konflikthåndtering i andre sager end sager efter foræl-
dreansvarsloven.
Den foreslåede bestemmelse omfatter endvidere børnesag-
kyndig rådgivning efter § 32, stk. 1, og § 32 a i forældrean-
svarsloven, som foreslås ændret ved § 1, nr. 34 og 36, i føl-
gelovforslaget. Familieretshuset skal således tilbyde foræl-
dre børnesagkyndig rådgivning ved uenighed om forældre-
myndighed, barnets bopæl eller samvær, og når familieret-
ten efter den i § 15, nr. 19, i følgelovforslaget foreslåede
§ 456 r, stk. 4, i retsplejeloven har udsat fuldbyrdelse af for-
ældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. For så vidt
angår sidstnævnte tilfælde, skal rådgivningen være gennem-
ført inden det tidspunkt, som familieretten har udsat sagen
til.
Der lægges i den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 1, vægt
på, at rådgivning eller konfliktmægling ydes med henblik
på, at parterne forliges, eller at deres konflikt dæmpes. Det
er herunder også et mål, at parterne rustes til at kunne hånd-
tere fremtidige uenigheder bedre. I sager, der involverer
børn, er det således også et formål med rådgivning og kon-
fliktmægling, at parterne støttes i at finde løsninger, der er
til gavn for deres barn, og at barnets trivsel sikres ved, at
forældrene finder løsninger i fællesskab, eller at forældrenes
konflikt dæmpes. Bestemmelsen er således ikke begrænset
til alene at omfatte børnesagkyndig rådgivning og konflikt-
håndtering i snæver forstand. Familieretshuset har derimod
mulighed for at anvende andre konflikthåndteringsredskaber
og andre former for rådgivning end børnesagkyndig rådgiv-
ning, hvis det vurderes at kunne medvirke til, at parterne
forliges, eller at konfliktniveauet dæmpes. Det kan f.eks. og-
67
så være brug af konfliktmægling, digitale værktøjer, såsom
onlinekurser, undervisning i forældresamarbejde og indivi-
duelle samtaler med parterne hver for sig. Det digitale forløb
efter den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 1, skal være et
åbent og lettilgængeligt tilbud til forældre, som har behov
for det.
Familieretshuset kan alene tilbyde rådgivning eller konflikt-
håndtering, hvis det må forventes, at rådgivningen eller kon-
flikthåndteringen vil kunne medvirke til at forlige parterne
eller til at dæmpe deres konfliktniveau. Familieretshuset
skal endvidere afslutte rådgivningen eller konflikthåndterin-
gen, når det vurderes, at der ikke vil komme noget ud af
yderligere rådgivning eller mægling.
Såfremt en eller begge parter tilkendegiver ikke at ønske at
deltage i rådgivning eller konflikthåndtering eller tilkendegi-
ver at ønske en afgørelse, skal Familieretshuset ikke tilbyde
rådgivning eller konflikthåndtering. Tilsvarende skal Fami-
lieretshuset afslutte iværksat rådgivning eller konflikthånd-
tering, hvis en part tilkendegiver ikke at ønske at deltage, til-
kendegiver at ønske en afgørelse eller undlader at møde op.
Familieretshuset skal i stedet indbringe sagen for familieret-
ten til afgørelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 27, eller
selv træffe afgørelse i sagen, jf. den foreslåede bestemmelse
i § 26. Efter omstændighederne kan der dog ydes rådgivning
til alene den ene part.
Alle sager, der behandles som § 6-sager, vil i udgangspunk-
tet blive mødt med en konflikthåndterende tilgang. Navnligt
i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær vil
Familieretshuset som led heri tilbyde parterne et indledende
konfliktafdækkende møde med en børne- og familiefaglige
medarbejder, f.eks. en psykolog. Efter det foreslåede stk. 1,
2. pkt. skal tilbuddet tilpasses parternes behov, og Familier-
etshuset kan derfor i stedet for et indledende konfliktafdæk-
kende møde indlede forløbet med egentlig mægling. På bag-
grund af det indledende møde kan Familieretshuset vurdere
parternes behov for tilbud om yderligere rådgivning eller
konflikthåndtering.
I komplekse sager, der behandles som § 7-sager, kan parter-
ne også have gavn af konflikthåndteringstilbud, men der vil
i højere grad være behov for en differentieret og tilpasset
støtte afhængigt af den konkrete sag.
Familieretshuset skal i den generelle tilrettelæggelse af til-
bud efter bestemmelsen og i tilrettelæggelsen af tilbuddet til
parterne i den enkelte sag tage hensyn til og skabe sammen-
hæng med Børneenhedens arbejde med afdækning af bar-
nets perspektiv og Børneenhedens eventuelle støtte til bar-
net.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på Familieretshu-
set forpligtelse efter § 32, stk. 1, og § 32 a i forældrean-
svarsloven til at tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller
konfliktmægling i sager om forældremyndighed, barnets bo-
pæl eller samvær.
Det foreslås med § 21, stk. 2, at Familieretshuset endvidere
skal tilbyde børnesagkyndig rådgivning efter § 32, stk. 2, jf.
stk. 3, i forældreansvarsloven samt støtte via digitale værk-
tøjer til forældre, der ikke har en familieretlig sag under be-
handling i Familieretshuset.
Den foreslåede bestemmelse omhandler Familieretshusets
åbne tilbud, som ikke er betingede af, at parterne har en sag
under behandling i Familieretshuset.
Efter § 32, stk. 2, jf. stk. 3, i forældreansvarsloven, som
foreslås ændret ved § 1, nr. 34, i følgelovforslaget, skal Fa-
milieretshuset i andre tilfælde end de, der er omfattede af
§ 32, stk. 1, i forældreansvarsloven, dvs. hvor der er uenig-
hed om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær,
også tilbyde børnesagkyndig rådgivning, hvis der er et sær-
lig behov herfor.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på Familieretshu-
set forpligtelse efter § 32, stk. 2, i forældreansvarsloven til
at tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling.
§ 21, stk. 2, foreslås endvidere at indeholde bestemmelse
om, at Familieretshuset yder støtte via digitale værktøjer.
Det kan f.eks. dreje sig om onlinekurser, men vil i høj grad
kunne udvikles over tid i takt med, at Familieretshuset får
ny viden og erfaringer. De digitale værktøjer skal være et
åbent og lettilgængeligt tilbud til forældre, som har behov
for det.
Endelig foreslås det med bestemmelsen i § 21, stk. 3, at bør-
ne- og socialministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
bestemmelser om Familieretshusets tilbud om rådgivning og
konflikthåndtering. Den foreslåede bemyndigelse giver mu-
lighed for at tage højde for de erfaringer, som Familieretshu-
set som ny myndighed gør sig med hensyn til tilbuddene til
familierne samt for udviklingen og ny viden om tilbud til fa-
milier f.eks. med hensyn til konfliktdæmpende og konflikt-
håndterende tilgange.
De foreslåede bestemmelser i § 21 er begrundet i ønsket om
at samle Familieretshusets tilbud om konflikthåndtering og
rådgivning og dermed understøtte den konflikthåndterende
tilgang, som skal være bærende i det nye familieretlige sy-
stem.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.4.
Til § 22
Det fremgår af § 38 i ægteskabsloven, at Statsforvaltningen
under behandlingen af en sag om skilsmisse, herunder skils-
misse efter § 29, indkalder ægtefællerne til vilkårsforhand-
ling, når en ægtefælle anmoder om det, når betingelserne for
at give bevilling til separation eller skilsmisse ikke er op-
fyldte, og når Statsforvaltningen finder, at særlige omstæn-
digheder taler for det. Vilkårsforhandling er et led bestræ-
belserne på at få ægtefællerne til at finde en forligsmæssig
løsning om vilkårene for separation eller skilsmisse. Ved en
68
vilkårsforhandling vejledes ægtefællerne om retsgrundlaget
og konfliktløsningsmulighederne. Vilkårsforhandling efter
ægteskabsloven indeholder ikke rådgivning og vejledning til
forældre om børns reaktion på en samlivsophævelse og for-
ældrenes samarbejde efter samlivsophævelsen.
Det fremgår af § 32 i forældreansvarsloven, at Statsforvalt-
ningen skal tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller kon-
fliktmægling til parter, der ikke er enige om forældremyn-
dighed, barnets bopæl eller samvær, medmindre det er unød-
vendigt eller uhensigtsmæssigt. Statsforvaltningen kan efter
§ 32, stk. 2, også tilbyde konfliktmægling i andre tilfælde,
hvis der er et særligt behov. Det er ikke obligatorisk at mod-
tage børnesagkyndig rådgivning eller deltage i konfliktmæg-
ling for forældre, der har ophævet samlivet, heller ikke for
gifte forældre der anmoder om separation og skilsmisse.
Det foreslås med § 22, stk. 1, at Familieretshuset skal stille
et digitalt forløb til rådighed, der med den i § 2, nr. 13, i føl-
gelovforslaget foreslåede § 42 a i ægteskabsloven bliver ob-
ligatorisk at gennemføre for forældre, der har fælles børn
under 18 år, og som anmoder om skilsmisse uden forudgå-
ende separation efter § 29 i ægteskabsloven. Det digitale
forløb skal gennemføres i refleksionsperioden.
Det digitale forløb har til formål at understøtte forældrenes
mulighed for at arbejde med deres relation og blive bedre til
at forstå børns reaktion på en skilsmisse. Forældre skal gen-
nem forløbet kunne tilegne sig viden og værktøjer på egen
hånd. Det digitale forløb er obligatorisk at gennemføre for
forældre, der anmoder om skilsmisse efter § 29 i ægteskabs-
loven, og det suppleres af Familieretshusets øvrige tilbud
om rådgivning m.v., herunder børnesagkyndig rådgivning
og konfliktmægling, jf. de foreslåede bestemmelser i § 21.
For så vidt angår baggrunden for det digitale forløb henvises
til § 2, nr. 13, i følgelovforslaget og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1, forpligter Fami-
lieretshuset til at stille det digitale forløb til rådighed og yde
vejledning om det til de forældre, der skal gennemføre forlø-
bet. Familieretshuset skal endvidere registrere, hvornår en
forælder har gennemført forløbet med henblik på, at det kan
indgå i den videre behandling af deres anmodning om skils-
misse efter § 29 i ægteskabsloven. Familieretshuset skal i
udviklingen og administrationen af det digitale forløb have
fokus på at sikre enkle og lette processer for forældrene, og
på at forældrene modtager den nødvendige vejledning om
Familieretshusets øvrige tilbud.
Ugifte forældre har adgang til den vejledning og rådgivning,
der er indeholdt i det digitale forløb, ved brug af det digitale
værktøj, som Familieretshuset efter den foreslåede bestem-
melse i § 21, stk. 2, skal stille til rådighed.
Det foreslås endvidere med stk. 2, at Familieretshuset i re-
fleksionsperioden skal tilbyde ovennævnte forældre en råd-
givnings- og afklaringssamtale samt de i § 21, stk. 1 og 2,
nævnte tilbud.
Rådgivnings- og afklaringssamtalen har til formål som en
integreret del af refleksionsperioden at bibringe forældrene
forståelse for børnenes situation. Samtalen skal give foræl-
drene viden om samlivsophævelsens betydning for barnet og
om den bedste måde at støtte barnet på både i perioden
umiddelbart efter samlivsophævelsen og på længere sigt.
Samtalen afholdes i løbet af refleksionsperioden med hen-
blik på, at forældrene gives viden og redskaber til at hjælpe
barnet i den svære situation, som barnet kan stå i umiddel-
bart efter bruddet mellem forældrene. Samtidigt giver afhol-
delse af rådgivnings- og afklaringssamtalen kort tid efter
samlivsophævelsen mulighed for, at samtalen kan danne
grundlag for, at der etableres et stabilt grundlag for foræl-
drenes fremtidige samarbejde om deres børn, og at konflik-
ter mellem forældrene forebygges. Hvis forældrene har be-
hov for rådgivning efter udløbet af refleksionsperioden, kan
Familieretshuset tilbyde børnesagkyndig rådgivning efter
§ 32 i forældreansvarsloven, der foreslås ændret ved § 1, nr.
34, i følgelovforslaget. Dette gælder uanset, om forældrene
har deltaget i en rådgivnings- og afklaringssamtale eller ej.
Alle forældre, der er omfattede af bestemmelsen, skal tilby-
des en rådgivnings- og afklaringssamtale. Familieretshuset
skal således ikke foretage en vurdering af, hvorvidt samtalen
vil kunne være til hjælp for forældrene, medvirke til at forli-
ge dem eller dæmpe deres konfliktniveau.
Rådgivnings- og afklaringssamtalen afholdes som udgangs-
punkt for forældrene sammen. Dette skal dog fraviges, hvis
den ene forælder eller dennes barn har været udsat for vold
fra den anden forælder, eller der er mistanke herom, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 2. Samtalen kan dog
uanset dette afholdes for forældrene sammen, hvis begge
forældre er indforståede hermed.
Rådgivnings- og afklaringssamtalen kan afholdes for den
ene forælder alene, hvis den anden forælder ikke ønsker at
deltage i samtalen.
Forældrene skal endvidere gives tilbud om de konfliktmæg-
lings- og rådgivningsmuligheder, som Familieretshuset til-
byder efter de foreslåede bestemmelser i § 21, stk. 1 og 2.
Det drejer sig bl.a. om børnesagkyndig rådgivning, samar-
bejdskurser og digitale værktøjer. Der henvises i denne for-
bindelse til § 21, stk. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.
I lighed med rådgivnings- og afklaringssamtalen skal tilbud-
det om konfliktmægling og rådgivning danne grundlaget for,
at forældrene i refleksionsperioden bibringes en forståelse
for børnenes situation og gives redskaber til at etablere et
stabilt fremtidigt samarbejde om at sikre børnenes trivsel.
Tilbuddet om rådgivnings- og afklaringssamtalen og om
konflikthåndtering og rådgivning efter § 21, stk. 1 og 2, gi-
ves i forbindelse med gifte forældres anmodning om skils-
misse efter § 29 i ægteskabsloven, samtidigt med at de får
orientering om det digitale forløb efter stk. 1.
69
For så vidt angår refleksionsperioden henvises til § 2, nr. 6
og 13, i følgelovforslaget.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 skal Familieretshu-
set også tilbyde en rådgivnings- og afklaringssamtale til
ugifte forældre, der ophæver samlivet, og som har fælles
børn, der ikke er fyldt 18 år. Samtalen tilbydes for ugifte
forældre i tre måneder efter deres samlivsophævelse.
For så vidt angår rådgivnings- og afklaringssamtalens ind-
hold og formål henvises til det ovenfor anførte under den
foreslåede bestemmelse i stk. 2.
Tilbuddet til ugifte forældre gælder i tre måneder efter sam-
livsophævelsen, dvs. svarende til refleksionsperiodens læng-
de. Samlivsophævelse anses for at være sket, når fællesska-
bet om bolig og husholdning, dvs. om det fælles hjem, af-
brydes på grund af uoverensstemmelse.
Hvis ugifte forældre henvender sig til Familieretshuset sene-
re end tre måneder efter samlivsophævelsen, uden at de har
en sag efter forældreansvarsloven under behandling i Fami-
lieretshuset, kan Familieretshuset tilbyde dem børnesagkyn-
dig rådgivning efter § 32, stk. 2, i forældreansvarsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.3.
Til § 23
Der er i § 21 i bekendtgørelse nr. 146 om forældremyndig-
hed, barnets bopæl, samvær m.v. af 22. februar 2016 fastsat
regler om anvendelsen i sagsbehandlingen af oplysninger,
som forældre har givet i forbindelse med børnesagkyndig
rådgivning eller konfliktmægling. Det fremgår således af
§ 21, stk. 1, at der ikke til brug for Statsforvaltningens afgø-
relse af en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær
må indhentes oplysninger, som forældrene har givet under
rådgivningen eller konfliktmæglingen, og at den børnesag-
kyndige eller mægleren heller ikke må videregive sådanne
oplysninger til brug for afgørelsen. Dette gælder dog efter
§ 21, stk. 3 og 4, ikke, hvis forældrene har givet samtykke
eller forældrene har anmodet sagsbehandleren i Statsforvalt-
ningen om at deltage. Når rådgivningen eller mæglingen er
gennemført, skal sagsbehandleren dog efter § 21, stk. 2, ori-
enteres om, hvorvidt forældrene er blevet enige, eller sags-
behandlingen skal fortsætte. Forældrene kan i forbindelse
hermed anmode om, at en aftale indgået mellem forældrene
under mægling videregives til sagsbehandleren i Statsfor-
valtningen, jf. § 21, stk. 6. Der fremgår ikke af den
familieretlige lovgivning i øvrigt bestemmelser, der hindrer
videregivelsen af oplysninger fra parter internt i Statsfor-
valtningen.
Det foreslås med § 23, at reglerne om videregivelse af op-
lysninger, som parter er fremkommet med i forbindelse råd-
givning eller konflikthåndtering, til brug for behandlingen af
en sag fastsættes i Familieretshusloven.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 foreslås, at der ikke
kan videregives oplysninger om parter, som er fremkommet
i forbindelse med rådgivning eller konflikthåndtering, til
sagsbehandleren i Familieretshuset, der behandler parternes
sag om f.eks. forældremyndighed, barnets bopæl eller sam-
vær. Det foreslås dog, at oplysningerne kan videregives,
hvis den part, som oplysningerne vedrører, samtykker. Be-
stemmelsen kan f.eks. være relevant, hvis rådgiveren eller
mægleren i forbindelse med afslutningen af forløbet aftaler
med parterne, at det kan være hensigtsmæssigt, at sagsbe-
handleren, der behandler parternes sag, modtager de oplys-
ninger, som er kommet frem under rådgivningen eller mæg-
lingen, uanset at parterne måske ikke er nået til endelig
enighed på alle områder. Det er et krav, at der opnås sam-
tykke fra parten til videregivelsen af de pågældende oplys-
ninger. Der kan endvidere ske videregivelse, hvis rådgiveren
eller mægleren er omfattet af en lovbestemt underretnings-
pligt, f.eks. fordi der er fremkommet oplysninger om, at bar-
net er blevet udsat for vold eller overgreb.
Med bestemmelsen foreslås en videreførelse af den retstil-
stand, der hidtil har været gældende for Statsforvaltningens
interne videregivelse af oplysninger til brug for behandlin-
gen af en sag, når en part er fremkommet med oplysninger-
ne i forbindelse med børnesagkyndig rådgivning eller mæg-
ling. Dette findes afgørende for at sikre, at der kan skabes et
fortroligt rådgivnings- og konflikthåndteringsrum, hvor par-
terne åbent kan indgå i en dialog for at finde løsninger.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.4.
Til § 24
Afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl og sam-
vær træffes efter anmodning fra en part, uanset om afgørel-
sen træffes af Statsforvaltningen eller retten. Det er ikke mu-
ligt for en myndighed at igangsætte en sag efter forældrean-
svarsloven. Kommunalbestyrelsen har således heller ikke en
sådan mulighed, uanset at forældremyndighed, barnets bo-
pæl og samvær kan have betydning for kommunalbestyrel-
sens arbejde med udsatte børn og deres familier, herunder
ved iværksættelse af foranstaltninger efter serviceloven.
Det foreslås med § 24, at der indføres en initiativret for
kommunalbestyrelsen i sager efter forældreansvarsloven
med henblik på at forebygge en umiddelbart forestående an-
bringelse af barnet uden for hjemmet uden samtykke, hvis
det må antages, at en afgørelse om forældremyndighed, bar-
nets bopæl eller samvær kan forhindre en sådan anbringelse
af barnet ved at fjerne risikoen for, at barnets sundhed eller
udvikling lider alvorlig skade. Initiativretten skal give kom-
munalbestyrelsen mulighed for at rette henvendelse til Fa-
milieretshuset og give Familieretshuset mulighed for på
baggrund af kommunalbestyrelsens initiativ at indlede en
sag efter forældreansvarsloven, uanset at der ikke foreligger
en anmodning fra en forælder.
70
Initiativretten er tillagt den kommunalbestyrelse, der er for-
pligtet til at yde hjælp til barnet efter kapitel 11 i servicelo-
ven, jf. § 9 a i retssikkerhedsloven.
Afgørelsen af familieretlige spørgsmål om forældremyndig-
hed, barnets bopæl og samvær kan have afgørende indfly-
delse på et udsat barns trivsel og for kommunalbestyrelsens
arbejde med beskyttelsen af barnet. Initiativretten skal være
et redskab til at sikre sammenhæng mellem de kommunale
myndigheders arbejde med et udsat barn og Familieretshu-
sets stillingtagen til familieretlige spørgsmål og til at sikre,
at kommunen har mulighed for at forebygge så massiv mis-
trivsel hos et barn, at det ellers vil være nødvendigt at an-
bringe barnet uden samtykke. Initiativretten har til formål at
hjælpe og beskytte et barn, hvis trivsel er så truet, at det ind-
går i kommunalbestyrelsens umiddelbare overvejelser at
iværksætte en anbringelse af barnet uden for hjemmet uden
samtykke, og hvor afgørelsen af familieretlige spørgsmål,
såsom hos hvilken forælder barnet har bopæl eller barnets
samvær med den ene forælder, kan fjerne risikoen for bar-
nets sundhed eller udvikling. Bestemmelsen kan således
f.eks. have betydning, hvis barnet oplever vold eller om-
sorgssvigt i hjemmet hos den ene forælder.
Det foreslås med stk. 1, at kommunalbestyrelsen anvender
initiativretten ved at rette henvendelse til Familieretshuset
med anmodning om at indlede en sag efter forældreansvars-
loven. Kommunalbestyrelsen skal begrunde anmodningen
og medsende tilstrækkelige oplysninger til, at Familieretshu-
set kan vurdere, hvorvidt der kan indledes en sag på bag-
grund af kommunalbestyrelsens anvendelse af initiativret-
ten. Det er ikke et krav, at kommunalbestyrelsen i anmod-
ningen angiver, hvilken afgørelse med hensyn til forældre-
myndighed, barnets bopæl eller samvær, som kommunalbe-
styrelsen finder, vil være ønskelig, men det vil ofte være en
integreret og naturlig del af en anmodning.
Kommunalbestyrelsens initiativret og Familieretshusets mu-
lighed for at iværksætte en sag efter bestemmelserne i § 24
på baggrund af kommunalbestyrelsens anvendelse af initia-
tivretten gælder alene sager efter forældreansvarsloven, da
de afgørende familieretlige spørgsmål af betydning for et
barns trivsel, dvs. forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær, reguleres i forældreansvarsloven. Initiativretten
foreslås ikke at dække andre familieretlige love, da spørgs-
målene, der reguleres deri, ikke har så væsentlig betydning
for et barns trivsel og kommunalbestyrelsens arbejde her-
med, at det kan begrunde en selvstændig initiativret. Det be-
mærkes i denne forbindelse, at sager om adoption uden sam-
tykke efter adoptionsloven efter gældende ret iværksættes af
kommunen og således ikke er omfattet af den foreslåede ini-
tiativret.
Kommunalbestyrelsen kan anvende initiativretten til at an-
mode Familieretshuset om at indlede en sag efter foræl-
dreansvarsloven, selvom Familieretshuset ikke på tidspunk-
tet for modtagelsen af anmodningen behandler en sag efter
forældreansvarsloven efter anmodning fra en part.
Kommunalbestyrelsen kan ligeledes anvende initiativretten i
situationer, hvor Familieretshuset har en sag efter foræl-
dreansvarsloven under behandling, der er iværksat efter an-
modning fra en forælder. Såfremt Familieretshuset finder, at
betingelserne i § 24 er opfyldte, vil kommunalbestyrelsens
anvendelse af initiativretten i sidstnævnte tilfælde betyde, at
sagen behandles efter de særlige regler i § 24. Anvendelse af
initiativretten under en sag kan f.eks. være relevant i tilfæl-
de, hvor en part har anmodet om ophævelse af samvær, fordi
det er skadeligt for barnet, men hvor kommunalbestyrelsen
er bekymret for, at parten på grund af trusler om vold fra
den anden part vil trække anmodningen tilbage. Hvis kom-
munalbestyrelsens formål derimod alene er at sikre, at Fami-
lieretshuset er i besiddelse af alle relevante oplysninger, skal
kommunalbestyrelsen ikke anvende initiativretten, men i
stedet de foreslåede almindelige samarbejdsmekanismer i
§ 30 om udveksling af oplysninger og § 31 om tværsektori-
elle møder.
Kommunalbestyrelsen foreslås efter stk. 1 alene at kunne
anvende initiativretten, hvis det må antages, at en afgørelse
om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær kan for-
hindre en umiddelbart forestående anbringelse af barnet
uden for hjemmet uden samtykke ved at fjerne risikoen for,
at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade.
Ved barnets sundhed forstås i lighed med efter § 58 i ser-
viceloven barnets almentilstand. Heri indgår ikke blot snæ-
vert helbredsmæssige forhold, men også andre forhold af
betydning for barnets trivsel.
Hensynet til barnet tilsiger endvidere, at det skal være mu-
ligt at anvende initiativretten inden det tidspunkt, hvor kom-
munalbestyrelsen af hensyn til barnets bedste træffer afgø-
relse om anbringelse uden hjemmet uden samtykke, og hvor
en familieretlig afgørelse kan medvirke til at forebygge an-
bringelsen.
Det er derfor ikke en betingelse for kommunalbestyrelsens
brug af initiativretten, at barnet har været udsat for en alvor-
lig skade på sundhed eller udvikling. Det er derimod et krav,
at det må antages, at en anbringelse uden samtykke er umid-
delbart forestående, medmindre der træffes en afgørelse, der
ændrer forhold omkring forældremyndighed, barnets bopæl
eller samvær, og at disse familieretlige forhold således har
afgørende betydning for risikoen for barnets sundhed eller
udvikling.
Formålet hermed er at sikre, at initiativretten alene anvendes
i sager, hvor det familieretlige system kan bidrage til beskyt-
telsen af barnet og til at forebygge en anbringelse af barnet
uden for hjemmet uden samtykke. Initiativretten kan og skal
således ikke anvendes, hvor familiens problemer ikke helt
eller delvist kan afhjælpes ved en afgørelse om familieretli-
ge spørgsmål om forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær. Det er på den anden side ikke et krav, at risikoen
for barnets sundhed og udvikling og familiens problemer
kun skyldes familieretlige spørgsmål. Det er alene et krav, at
der er grund til at antage, at forhold vedrørende forældre-
71
myndighed, barnets bopæl eller samvær medvirker afgøren-
de til risikoen for barnet. Der skal således foreligge en be-
grundet antagelse for sammenhængen mellem forældremyn-
dighed, barnets bopæl og samvær og barnets behov for støt-
te.
Kravene til sammenhængen mellem risikoen for barnet og
forhold vedrørende forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær er begrundet i, at der af hensyn til barnet, familien,
kommunerne og Familieretshuset ikke bør iværksættes sager
og dermed anvendes ressourcer i tilfælde, hvor en familie-
retlig afgørelse ikke kan sikre barnets trivsel. Det er endvi-
dere et væsentligt hensyn, at initiativretten er en fravigelse
af, at familieretlige afgørelser træffes i et civilretligt system,
hvor en part har ansøgt om forældremyndighed, barnets bo-
pæl eller samvær og således ønsker, at få tildelt forældre-
myndigheden m.v. Muligheden bør således af retssikker-
hedsmæssige såvel som praktiske hensyn begrænses til ale-
ne at kunne finde anvendelse i sager, hvor en afgørelse om
forældreansvar kan forhindre en umiddelbart forestående an-
bringelse af barnet uden for hjemmet uden samtykke.
Kommunalbestyrelsen skal i anmodningen til Familieretshu-
set efter § 24, stk. 1, redegøre for, at de ovennævnte betin-
gelser for anvendelsen af initiativretten er opfyldte. Er rede-
gørelsen ikke fyldestgørende, anmoder Familieretshuset
kommunalbestyrelsen om supplerende oplysninger eller om
at uddybe anmodningen.
Det foreslås med stk. 2, at Familieretshuset, når der modta-
ges en anmodning fra en kommunalbestyrelse på baggrund
af den i stk. 1, foreslåede initiativret, skal iværksætte en un-
dersøgelse af det pågældende barns forhold. Familieretshu-
set og kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med undersø-
gelsen udveksle oplysninger om rent private forhold vedrø-
rende barnets personlige og familiemæssige forhold, der er
nødvendige for undersøgelsen.
Undersøgelsen skal have fokus på barnets familieretlige for-
hold. Formålet med undersøgelsen er alene at klarlægge,
hvorvidt betingelserne i § 24, stk. 1, for anvendelsen af initi-
ativretten er opfyldte. Undersøgelsen har således alene et
sagsoplysende og ikke et løsningsorienteret fokus.
Omfanget af undersøgelsen skal tilpasses den konkrete sag
og vil være afhængigt af, hvilke oplysninger kommunalbe-
styrelsen har fremsendt sammen med anmodningen. Såfremt
kommunalbestyrelsen har fremsendt tilstrækkelige oplysnin-
ger til, at Familieretshuset umiddelbart kan konstatere, at be-
tingelserne i § 24, stk. 1, er opfyldte, skal Familieretshuset
ikke fortsætte undersøgelsen af barnets forhold efter den
foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 2, men i stedet påbegyn-
de behandlingen af sagen efter bestemmelserne i kapitel 10,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 3. Dette kan f.eks.
være tilfældet, hvis kommunalbestyrelsen har vedlagt an-
modningen efter § 24, stk. 1, en børnesagkyndig undersøgel-
se, hvoraf det fremgår, at der er årsagssammenhæng mellem
barnets familieretlige forhold og risikoen for barnets sund-
hed eller udvikling.
Intensiteten af Familieretshusets indledende undersøgelse
afhænger af den konkrete sag. Undersøgelsen skal dog af-
klare, at en afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl
eller samvær vil kunne forhindre en umiddelbart forestående
anbringelse af barnet uden for hjemmet uden samtykke ved
at fjerne risikoen for, at barnets sundhed eller udvikling lider
alvorlig skade. Dette skyldes, at Familieretshusets behand-
ling af en familieretlig sag ikke må forsinke en socialretlig
løsning af barnets problemer, hvis afgørelsen af familieretli-
ge spørgsmål ikke kan afhjælpe barnets problemer.
Til brug for undersøgelsen kan Familieretshuset og kommu-
nalbestyrelsen udveksle oplysninger om rent private forhold
vedrørende barnets personlige og familiemæssige forhold,
såfremt oplysningerne er nødvendige for undersøgelsen. Ud-
vekslingen kan ske uden samtykke fra de personer, hvis per-
sonoplysninger er indeholdt i materialet. For så vidt angår
de databeskyttelsesretlige overvejelser i denne forbindelse
henvises til det i bemærkningerne til § 30 anførte.
Familieretshuset kan endvidere som led i undersøgelsen af
barnets forhold indhente oplysninger fra parterne samt af-
holde en samtale med barnet efter § 34 i forældreansvarslo-
ven.
I det omfang, der er behov for at undersøge barnets forhold,
som beskrevet ovenfor, kan Familieretshuset overlade det til
kommunalbestyrelsen at foretage undersøgelserne, herunder
afholde eventuelle samtaler med barnet.
Under Familieretshusets undersøgelse efter stk. 2 på bag-
grund af kommunens henvendelse er der alene tale om en
vurdering af, hvorvidt der skal rejses en § 7-sag. Der er såle-
des endnu ikke tale om, at Familieretshuset behandler en
sag, hvor der skal træffes en forvaltningsretlig afgørelse, og
hvor barnet og forældrene skal varetage deres interesser.
Dette betyder, at barnet og forældrene, som kommunens
henvendelse omhandler, ikke har partsstatus under undersø-
gelsen. Der skal således ikke ske partshøring i forbindelse
med undersøgelsen, og der er ikke adgang til partsaktindsigt
efter forvaltningsloven. Barnet og forældrene har dog ad-
gang til egenaccess efter § 8 i offentlighedsloven. Fra det
tidspunkt, hvor Familieretshuset har besluttet at rejse en § 7-
sag på baggrund af kommunens henvendelse, har barnet og
forældrene partsstatus. Under hensyn hertil må undersøgel-
sen ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at vurde-
re, hvorvidt betingelserne i § 24, stk. 1, er opfyldte.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at hvis Familierets-
huset finder, at betingelserne i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1 om kommunalbestyrelsens initiativret er opfyldte, skal
Familieretshuset behandle sagen som en § 7-sag. Det fore-
slås endvidere, at Familieretshuset ikke under behandlingen
af sagen kan træffe midlertidige afgørelser efter kapitel 5 i
forældreansvarsloven.
Familieretshusets vurdering af, hvorvidt der skal iværksæt-
tes en sag på baggrund af en anmodning efter § 24, stk. 1,
skal basere sig dels på oplysningerne i kommunalbestyrel-
72
sens henvendelse, herunder vedlagte oplysninger såsom en
børnesagkyndig undersøgelse, samt på Familieretshusets
egen undersøgelse af barnets forhold efter § 24, stk. 2.
Familieretshusets beslutning om, hvorvidt betingelserne i
§ 24, stk. 1, er opfyldte, og sagen skal behandles, er ikke en
forvaltningsretlig afgørelse og kan således ikke særskilt ind-
bringes for familieretten til prøvelse efter reglerne i denne
lov.
Såfremt Familieretshuset finder, at betingelserne i § 24, stk.
1, er opfyldte, skal Familieretshuset behandle sagen som en
§ 7-sag efter de foreslåede bestemmelser i kapitel 10. Dette
skyldes, at sager, hvor initiativretten kan anvendes, har en
karakter og alvorlighed, som nødvendiggør dels en tværfag-
lig behandling af sagen med et tæt samarbejde med kommu-
nen, dels at familieretten træffer afgørelsen. Der henvises i
denne forbindelse til lovforslagets §§ 28-32 og bemærknin-
gerne hertil. Det bemærkes, at parterne efter lovforslagets
§ 33, stk. 1, har ret til advokatbeskikkelse under Familierets-
husets videre behandling af sagen.
Indbringer Familieretshuset sagen for familieretten efter lov-
forslagets § 32, følger det af den i § 15, nr. 14, i følgelovfor-
slaget foreslåede § 448 a, stk. 4, i retsplejeloven, at Fami-
lieretshuset anses som sagsøger, mens forældrene anses som
sagsøgte. Som sagsøger skal Familieretshuset nedlægge en
påstand i sagen, f.eks. om at den ene forælder skal have for-
ældremyndigheden alene, eller om at samvær skal ophæves
eller begrænses. Det beror på udformningen af påstanden,
om begge forældre eller kun den ene af forældrene anses
som sagsøgte.
Indholdet af det notat, som Familieretshuset efter lovforsla-
gets § 32 fremsender til familieretten ved indbringelsen af
sagen, bør i sager omfattet af § 24 svare til indholdet af en
stævning, jf. § 348 i retsplejeloven.
Det er Familieretshuset, der skal tage stilling til, hvorvidt
betingelserne i § 24, stk. 1, er opfyldte. Familieretten skal
således ikke tage stilling til dette spørgsmål ved behandlin-
gen af sagen.
Såfremt Familieretshuset på baggrund af oplysningerne i
kommunalbestyrelsens anmodning og de oplysninger, der er
fremkommet ved undersøgelsen efter § 24, stk. 2, omvendt
vurderer, at betingelserne i § 24, stk. 1, for anvendelse af
initiativretten ikke er opfyldte, skal Familieretshuset afslutte
behandlingen af sagen uden at træffe afgørelse. Familierets-
huset skal orientere den anmodende kommunalbestyrelse
herom, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 1. pkt. Fami-
lieretshuset skal endvidere orientere parterne, typisk foræl-
dremyndighedsindehaverne, om, at sagen afsluttes uden af-
gørelse. Det kan afhængigt af sagens indhold og karakter
være relevant at vejlede parterne om muligheden for at ind-
give en anmodning efter forældreansvarsloven om ændring
af forhold vedrørende forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær. Familieretshusets beslutning om at afslutte en sag
uden at træffe afgørelse er ikke en forvaltningsretlig afgørel-
se.
Hvis Familieretshuset under behandlingen af sagen vurde-
rer, at betingelserne i § 24, stk. 1, ikke er opfyldte, kan Fa-
milieretshuset standse behandlingen af sagen. Dette kan
f.eks. være i tilfælde, hvor det ved Børneenhedens samtaler
med barnet afklares, at afgørelsen af familieretlige spørgs-
mål ikke har betydning for risikoen for barnets sundhed eller
udvikling. Et sådant forhold skal dog af hensyn til barnet så
vidt muligt være afklaret i forbindelse med Familieretshu-
sets indledende undersøgelse efter § 24, stk. 2.
En ændring af hvilken kommunalbestyrelse der efter retssik-
kerhedsloven er forpligtet til at yde støtte til barnet efter den
socialretlige lovgivning, således at den kommunalbestyrelse,
der sendte anmodningen efter § 24, stk. 1, ikke længere er
forpligtet til at yde støtte til barnet, bevirker ikke, at Fami-
lieretshuset skal afslutte behandlingen af sagen. Det er deri-
mod i disse situationer vigtigt, at Familieretshuset hurtigst
muligt tager kontakt til den kommunalbestyrelse, der efter
f.eks. en forældremyndighedsindehavers flytning er forplig-
tet efter retssikkerhedsloven til at yde støtte, med henblik på
at etablere et samarbejde.
Fra tidspunktet for Familieretshusets beslutning om, at be-
tingelserne i § 24, stk. 1, er opfyldte, og at sagen skal be-
handles som en § 7-sag, er der tale om § 7-sag, hvor de in-
volverede er parter i sagen. Dette betyder, at de involverede
fra dette tidspunkt har partsstatus med de rettigheder, der
følger af forvaltningsloven. Hvem, der er parter i sagen,
fastlægges efter almindelige forvaltningsretlige principper.
Parter vil således uden tvivl være barnet samt en forælder el-
ler anden person, som vil være adressat for den eventuelle
afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl eller sam-
vær, som familieretten træffer i sagen. Øvrige personer, der
har en væsentlig og individuel interesse i sagen, vil ligeledes
have partsstatus. Den kommune, der har rettet henvendelse
til Familieretshuset efter § 24, er derimod ikke part i sagen.
Familieretshuset kan efter kapitel 5 i forældreansvarsloven
træffe midlertidige afgørelser om forældremyndighed, bar-
nets bopæl og samvær under behandlingen af en forældrean-
svarssag. Da sager omfattede af § 24 ikke startes af barnets
forældre, men af Familieretshuset, som også er part under
familierettens behandling af sagen, findes det af retssikker-
hedsmæssige grunde ikke, at Familieretshuset bør kunne
træffe midlertidige afgørelser under sagens behandling i Fa-
milieretshuset. Såfremt der er behov for at træffe en midler-
tidig afgørelse skal Familieretshuset hurtigst muligt indbrin-
ge sagen for familieretten, hvorefter familieretten kan træffe
en midlertidig afgørelse under behandlingen af sagen efter
§§ 26 og 29 i forældreansvarsloven.
Med bestemmelsen i stk. 4 foreslås en orienteringspligt for
Familieretshuset i sager, hvor initiativretten er anvendt. Fa-
milieretshuset skal således efter bestemmelsen løbende hol-
de den anmodende kommunalbestyrelse orienteret om Fami-
lieretshusets behandling af sagen, herunder orientere hvis
73
Familieretshuset beslutter ikke at indlede en sag efter foræl-
dreansvarsloven. Hvis der under sagens behandling sker en
ændring af, hvilken kommunalbestyrelse der er forpligtet til
at yde støtte til barnet efter kapitel 11 i serviceloven, skal
Familieretshusets orientering ske til den kommunalbestyrel-
se, der har overtaget forpligtelsen til at yde denne støtte. Be-
stemmelsen kan f.eks. være relevant, hvor forældremyndig-
hedsindehaveren flytter under sagens behandling. Udvek-
slingen af personoplysninger i forbindelse med orienterin-
gen sker med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 30.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de
foreslåede bestemmelser om udveksling af oplysninger og
samarbejde i §§ 30 og 31. I sager, hvor kommunalbestyrel-
sen har anvendt initiativretten, vil der oftest være et forstær-
ket informationsbehov fra kommunalbestyrelsens side, idet
kommunalbestyrelsens iværksættelse af støtteforanstaltnin-
ger kan være afhængigt af, hvorvidt familiens problemer
helt eller delvist kan afhjælpes ved afgørelse af familieretli-
ge spørgsmål.
For så vidt angår, hvilke oplysninger der kan udveksles og
forholdet til databeskyttelseslovgivningen, henvises til be-
mærkningerne til § 30.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.8.
Til § 25
Efter gældende ret følger det af den lovgivning, der gælder
for den enkelte sag, hvordan Statsforvaltningen eller Anke-
styrelsen afslutter en enkel sag efter den familieretlige lov-
givning.
Det fremgår således af §§ 9 og 10 og § 13, stk. 1, i foræl-
dreansvarsloven, at afslutning af en sag om aftale om foræl-
dremyndighed sker ved Statsforvaltningens modtagelse af
en anmeldelse af aftalen. Sager om barnets bopæl og sam-
vær kan af Statsforvaltningen afsluttes ved notering af en af-
tale herom eller udstedelse af en bekræftelse på aftalen. Ved
den i følgelovforslagets § 1, nr. 17, foreslåede § 18 a i foræl-
dreansvarsloven foreslås, at afslutning af en sag om aftale
om delt bopæl sker ved Statsforvaltningens modtagelse af en
anmeldelse af aftalen. Det fremgår af § 42 i ægteskabsloven,
at en sag om separation eller skilsmisse, hvor parterne er
enige, herunder også om vilkårene, afsluttes ved Statsfor-
valtningens udstedelse af en bevilling. Statsforvaltningen af-
slutter en sag om faderskab eller medmoderskab efter § 1 a,
stk. 1, § 3 a, stk. 1, § 3 b, stk. 1, og § 14 i børneloven, hvor
der ikke foreligger en tvist, ved registrering af eller modta-
gelse af anerkendelse af faderskabet eller medmoderskabet.
I sager om efternavne efter § 6, stk. 2, i navneloven afslutter
Ankestyrelsen sagen ved at modtage en anmeldelse. Endvi-
dere kan Statsforvaltningen afslutte sager om børne- og æg-
tefællebidrag ved at udstede en bidragsafgørelse i overens-
stemmelse med parternes aftale.
Det foreslås med bestemmelsen i § 25, at Familieretshuset
afslutter en enkel sag, der er visiteret til behandling som en
§ 5-sag, ved at modtage en anmeldelse, godkende, registrere
eller notere en aftale, udstede en bevilling eller resolution i
overensstemmelse med en aftale eller give en tilladelse eller
godkendelse.
Med bestemmelsen forudsættes, at § 5-sager afsluttes af Fa-
milieretshuset. Med bestemmelsen implementeres således
det foreslåede system i Familieretshuset, hvor en sag visite-
res til behandling i ét af de tre spor som en § 5-sag, en § 6-
sag eller § 7-sag, jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 5-7. Ef-
ter den foreslåede bestemmelse i § 5 visiteres enkle sager til
behandling som § 5-sager efter bestemmelserne i den fore-
slåede § 25. Da der er tale om enkle sager foreslås afgørel-
seskompetencen tillagt Familieretshuset. Der henvises i den-
ne forbindelse til bemærkningerne til § 5 og til de almindeli-
ge bemærkninger, punkt 3.3.1.
Med bestemmelsen foreslås endvidere, at § 5-sager kun kan
afsluttes på de i bestemmelsen fastsatte måder. Formålet
med den foreslåede bestemmelse er i denne henseende at
samle og tydeliggøre, hvordan Familieretshuset afslutter
sager, der er visiteret til behandling som § 5-sager. Det føl-
ger modsætningsvist af bestemmelsen, at Familieretshuset
ikke kan afslutte en § 5-sag ved at træffe afgørelse i en
partstvist eller afslå anmeldelse, godkendelse, tilladelse, re-
gistrering eller notering af en aftale eller udstedelse af en be-
villing eller resolution. Dette gælder uanset, hvor enkel sag-
en i øvrigt er. Såfremt det under behandlingen af en § 5-sag
viser sig, at der er tale om en partstvist, hvor der er behov
for, at Familieretshuset træffer afgørelse, skal visitationen af
sagen ændres, så den behandles som en § 6-sag. Dette kan
f.eks. være tilfældet, hvis en part, der ansøger om bidrag ef-
ter børnebidragsloven, har angivet, at den anden part forven-
tes at være enig i bidragspligten, hvorfor sagen visiteres til
behandling som § 5, men at dette viser sig under sagens be-
handling ikke at være korrekt. Det kan f.eks. også være til-
fældet, hvor Familieretshuset ikke kan modtage en anmel-
delse om overførelse af forældremyndighed efter foræl-
dreansvarsloven, fordi der ikke ses at være international
kompetence, eller aftalen strider mod ordre public. Der skal
i begge tilfælde ske ændring af visitationen, så sagen be-
handles som en § 6-sag eller en § 7-sag.
Bestemmelsen medfører ikke ændringer af, hvordan den
konkrete sag afsluttes, og hvilken retsvirkning dette har. Re-
guleringen heraf fremgår fortsat af den for sagen gældende
lovgivning.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.5.
Til § 26
Det følger af den for sagen gældende lovgivning, hvorvidt
en mindre enkel sag afsluttes ved, at Statsforvaltningen, An-
kestyrelsen eller retten træffer afgørelse efter den familieret-
74
lige lovgivning. Det følger endvidere af den for sagen gæl-
dende lovgivning, hvorvidt og i givet fald til hvilken myn-
dighed afgørelsen kan påklages. I det følgende gennemgås i
hovedtræk kompetencefordelingen mellem de tre myndighe-
der.
Det fremgår således af forældreansvarsloven, at retten træf-
fer afgørelse om forældremyndighed efter §§ 11 og 14 i for-
ældreansvarsloven og om barnets bopæl efter § 17 i foræl-
dreansvarsloven. Det fremgår endvidere af forældreansvars-
loven, at Statsforvaltningen har kompetence til at træffe af-
gørelse i en række andre sagstyper. Det drejer sig om afgø-
relse om forældremyndighed ved dødsfald efter §§ 15 og
15 a, samvær efter §§ 20-21, anden kontakt end samvær ef-
ter § 22, orientering om barnet efter § 23, stk. 3, mulighed
efter § 25 for at tage barnet med til udlandet, Færøerne og
Grønland i en kortere periode, forældremyndighed når for-
ældremyndighedsindehaveren er forhindret i at træffe be-
stemmelse om barnets personlige forhold efter § 28, og af-
gørelse i sager om klage vedrørende orientering om barnet
efter § 41, stk. 5. Efter § 26 i forældreansvarsloven træffes
midlertidig afgørelse om forældremyndighed og bopæl
under behandlingen af en sag herom af den myndighed, dvs.
Statsforvaltningen eller retten, der behandler sagen i øvrigt.
Midlertidig afgørelse om samvær og anden kontakt efter
§ 29 træffes af Statsforvaltningen eller i særlige tilfælde af
Ankestyrelsen, og midlertidig afgørelse om kontaktbevaren-
de samvær efter § 29 a træffes af Statsforvaltningen. Efter
§ 41, stk. 1, i forældreansvarsloven kan Statsforvaltningens
afgørelser efter forældreansvarsloven som udgangspunkt på-
klages til Ankestyrelsen.
Efter ægteskabsloven træffer Statsforvaltningen afgørelse
om størrelsen af ægtefællebidrag og ændring heraf, jf. § 50,
stk. 1, og § 53, stk. 2, i ægteskabsloven. Statsforvaltningens
afgørelser kan efter § 58 a, stk. 1, i ægteskabsloven påklages
til Ankestyrelsen.
Afgørelse om tilladelse til at indgå ægteskab efter § 7 i æg-
teskabsloven, om godkendelse af en vielse som gyldig efter
§ 21, stk. 2, i ægteskabsloven og om klage over den kommu-
nale prøvelsesmyndigheds afgørelser om dispensation for
visse ægteskabsbetingelser m.v. efter § 58 b, stk. 2, i ægte-
skabsloven træffes af Ankestyrelsen.
Retten træffer efter ægteskabsloven afgørelse om omstødel-
se af ægteskab, jf. §§ 23 og 24, separation og skilsmisse og
om vilkårene herfor, jf. § 43, pligten til at betale ægtefælle-
bidrag og ændring af bidragspligt, jf. § 50, stk. 1, og § 53,
stk. 1, ændring af bidragspligt og størrelse af ægtefællebi-
drag fastsat ved aftale, jf. § 52, vilkår for separation og
skilsmisse, jf. § 55, og ændring m.v. af aftale om formuede-
ling, bidragspligt eller andre vilkår, jf. § 58.
Efter børnebidragsloven træffer Statsforvaltningen afgørelse
om børnebidrag. Statsforvaltningens afgørelser kan efter
§ 21, stk. 1, i børnebidragsloven påklages til Ankestyrelsen.
Efter bidragsopkrævningsloven træffer Statsforvaltningen
efter § 2, 2. pkt., afgørelse i sager, hvor der er fremsat indsi-
gelse mod eksistensen af et krav om underholdsbidrag, hvis
kravet følger af udenlandsk ret og er omfattet af lovens § 2,
stk. 2, og efter § 20 træffer Statsforvaltningen beslutning
om, at reglerne i § 19 om opfyldelse af bidragspligt eller sik-
kerhed for opfyldelse af bidragspligt finder anvendelse over
for en mand, der er part i en påbegyndt faderskabssag. Det
fremgår af § 23 a, stk. 2, i bidragsopkrævningsloven, at
Statsforvaltningens afgørelser kan påklages til Ankestyrel-
sen.
Efter § 20 i børneloven træffer retten afgørelse om fader-
skab eller medmoderskab, hvis dette ikke er registreret eller
anerkendt. Statsforvaltningen træffer efter § 26, stk. 1, afgø-
relse om, hvorvidt en sag om faderskab eller medmoderskab
skal genoptages. Statsforvaltningens afgørelse herom kan
indbringes for retten, jf. § 26, stk. 2.
Statsforvaltningen træffer efter § 16, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt.,
i navneloven afgørelse i visse sager om navngivning og nav-
neændring. Det fremgår af § 21, stk. 1, i navneloven, at
Statsforvaltningens afgørelser kan påklages til Ankestyrel-
sen.
Efter ægtefælleloven træffer Statsforvaltningen afgørelse
om tilladelse til dispositioner efter lovens § 1, stk. 3, og § 7,
stk. 1, og om fastsættelse eller ændring af ægtefællebidrag
efter lovens §§ 56 og 58. Det fremgår af § 61, stk. 1, i ægte-
fælleloven, at Statsforvaltningens afgørelser kan påklages til
Ankestyrelsen.
Efter § 3, stk. 4, i lov om Haagerkonventionen af 2007 træf-
fer Statsforvaltningen afgørelse om indsigelser mod Stats-
forvaltningens afgørelse om at erklære en udenlandsk afgø-
relse om børne- eller ægtefællebidrag eksigibel. Statsforvalt-
ningens afgørelse kan efter § 3, stk. 5, påklages til Ankesty-
relsen.
Efter bekendtgørelsen om anvendelsen af underholdspligt-
sforordningen træffer Statsforvaltningen afgørelse, hvis bi-
dragsbetaleren fremsætter indsigelser om en fordring, der
søges inddrevet i Danmark efter underholdspligtforordnin-
gen. Efter bekendtgørelsen træffer Statsforvaltningen endvi-
dere afgørelse om at erklære en udenlandsk afgørelse, der er
omfattet af afdeling 2 i forordningens kapitel IV om fuld-
byrdelse, for eksigibel, hvorefter afgørelsen kan danne
grundlag for inddrivelse i Danmark. Statsforvaltningens af-
gørelser efter bekendtgørelsen kan påklages til Ankestyrel-
sen.
Efter § 56 a i udlændingeloven træffer Statsforvaltningen af-
gørelse om udpegning af en personlig repræsentant for en
uledsaget mindreårig udlænding og om ændring heraf. Det
fremgår af § 56 a, stk. 4, at Statsforvaltningens afgørelse
kan påklages til Ankestyrelsen.
Det foreslås med bestemmelsen i § 26, 1. pkt., at Familier-
etshuset behandler en § 6-sag ved at oplyse sagen og tilbyde
75
parterne rådgivning og konflikthåndtering m.v. med henblik
på, at parterne når til enighed.
Det foreslås videre med § 26, 2. pkt., at hvis parterne uanset
den støtte, som de har modtaget i Familieretshuset, ikke kan
finde en løsning på deres uenighed, træffer Familieretshuset
afgørelse i sagen, når den er oplyst. Afgørelsen træffes efter
bestemmelserne i den lovgivning, som er gældende for den
pågældende sag. Dette gælder dog ikke, hvis sagen er om-
fattet af den foreslåede bestemmelse i § 27.
Efter § 27, stk. 1, foreslås det, at det er familieretten, der
træffer afgørelse i § 6-sager om forældremyndighed og bar-
nets bopæl samt i § 6-sager om samvær, hvis afgørelsen vil
være indgribende for barnet. Efter § 27, stk. 2, vil det endvi-
dere være familieretten, der træffer afgørelse i § 6-sager, der
indeholder komplicerede faktiske eller juridiske problemstil-
linger, og i § 6-sager om omstødelse af ægteskab, der efter
§ 23 i ægteskabsloven anlægges af Familieretshuset. Derud-
over afgøres en sag også familieretten, uanset at den ikke er
omfattet af forannævnte, hvis sagen behandles som en § 6-
sag sammen med en anden sag, der er omfattet af foran-
nævnte. Der henvises i det hele til bemærkningerne til § 27
og bemærkningerne hertil samt til de almindelige bemærk-
ninger, punkt 3.3.6.
Beslutningen om, at indsatsen for at støtte parterne til selv at
finde en løsning ikke bør videreføres, og at der derfor skal
træffes en afgørelse, skal basere sig på en helhedsvurdering
af familiens situation og parternes reaktioner på den tilbudte
rådgivning og konflikthåndtering. Hensynet til, om det er til
gavn for barnet, at der tilbydes yderligere rådgivning eller
konflikthåndtering, skal tillægges afgørende vægt. I vurde-
ringen indgår endvidere bl.a. sagens genstand, parternes
samarbejdsvanskeligheder, parternes historik, konflikt- og
løsningspotentialet og barnets situation. Det er centralt i vur-
deringen, at ikke alle rådgivnings- og konflikthåndterings-
muligheder skal være udtømte, men alene de muligheder,
der er relevante for den konkrete familie. Der kan således
være sager, hvor det meget hurtigt kan konstateres, at det ik-
ke er muligt at støtte parterne i at nå en fælles løsning, og
det derfor er det bedste for barnet og for familien, at Fami-
lieretshuset, så snart sagen er oplyst, træffer afgørelse.
Med bestemmelsen implementeres således det foreslåede sy-
stem i Familieretshuset, hvor en sag visiteres til behandling i
ét af de tre spor som en § 5-sag, en § 6-sag eller en § 7-sag,
jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 5-7. Efter den foreslåede
bestemmelse i § 6 visiteres mindre enkle sager til behand-
ling som § 6-sager efter de foreslåede bestemmelser i kapitel
9. § 6-sager, der ikke er omfattet af § 27, har ikke en meget
indgribende eller kompleks karakter, og afgørelseskompe-
tencen foreslås derfor tillagt Familieretshuset. Der henvises i
denne forbindelse til bemærkningerne til § 6 og til de almin-
delige bemærkninger, punkt 3.3.1. og 3.3.6.
Med bestemmelsen foreslås endvidere, at § 6-sager kun kan
afsluttes ved, at Familieretshuset træffer afgørelse. Det føl-
ger dermed modsætningsvist af bestemmelsen, at Familier-
etshuset ikke kan afslutte en § 6-sag ved at modtage en an-
meldelse, give en godkendelse eller tilladelse, registrere el-
ler notere en aftale eller udstede en bevilling eller resolution.
Såfremt parterne under behandlingen af en § 6-sag når til
enighed om en fælles løsning, skal visitationen af sagen æn-
dres, så den afsluttes som en § 5-sag.
Familieretshusets afgørelse i en § 6-sag kan indbringes for
familieretten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 39. Der hen-
vises til denne bestemmelse og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.6.
Til § 27
Efter gældende ret følger det af den for sagen gældende lov-
givning, hvorvidt en mindre enkel sag afsluttes ved, at Stats-
forvaltningen, Ankestyrelsen eller retten træffer afgørelse
efter den familieretlige lovgivning. Det følger endvidere af
den for sagen gældende lovgivning, hvorvidt og i givet fald
til hvilken myndighed afgørelsen kan påklages.
Det fremgår således af forældreansvarsloven, at retten træf-
fer afgørelse om forældremyndighed efter §§ 11 og 14 i for-
ældreansvarsloven og om barnets bopæl efter § 17 i foræl-
dreansvarsloven. Det fremgår endvidere af forældreansvars-
loven, at Statsforvaltningen har kompetence til at træffe af-
gørelse i en række andre sagstyper. Det drejer sig om afgø-
relse om forældremyndighed ved dødsfald efter §§ 15 og
15 a, samvær efter §§ 20 og 21, anden kontakt end samvær
efter § 22, orientering om barnet efter § 23, stk. 3, mulighed
efter § 25 for at tage barnet med til udlandet, Færøerne og
Grønland i en kortere periode, forældremyndighed når for-
ældremyndighedsindehaveren er forhindret i at træffe be-
stemmelse om barnets personlige forhold efter § 28, og af-
gørelse i sager om klage vedrørende orientering om barnet
efter § 41, stk. 5. Efter § 26 i forældreansvarsloven træffes
midlertidig afgørelse om forældremyndighed og bopæl
under behandlingen af en sag herom af den myndighed, dvs.
Statsforvaltningen eller retten, der behandler sagen i øvrigt.
Midlertidig afgørelse om samvær og anden kontakt efter
§ 29 træffes af Statsforvaltningen eller i særlige tilfælde af
Ankestyrelsen, og midlertidig afgørelse om kontaktbevaren-
de samvær efter § 29 a træffes af Statsforvaltningen. Efter
§ 41, stk. 1, i forældreansvarsloven kan Statsforvaltningens
afgørelser efter forældreansvarsloven som udgangspunkt på-
klages til Ankestyrelsen.
Efter ægteskabsloven træffer Statsforvaltningen afgørelse
om størrelsen af ægtefællebidrag og ændring heraf, jf. § 50,
stk. 1, og § 53, stk. 2, i ægteskabsloven, og om klage over
den kommunale prøvelsesmyndigheds afgørelser om dispen-
sation for visse ægteskabsbetingelser m.v., jf. § 58 b. Stats-
forvaltningens afgørelser kan efter § 58 a, stk. 1, i ægte-
skabsloven påklages til Ankestyrelsen.
Retten træffer efter ægteskabsloven afgørelse om omstødel-
se af ægteskab, jf. §§ 23 og 24, separation og skilsmisse og
om vilkårene herfor, jf. § 43, pligten til at betale ægtefælle-
76
bidrag og ændring af bidragspligt, jf. § 50, stk. 1, og § 53,
stk. 1, ændring af bidragspligt og størrelse af ægtefællebi-
drag fastsat ved aftale, jf. § 52, vilkår for separation og
skilsmisse, jf. § 55, og ændring m.v. af aftale om formuede-
ling, bidragspligt eller andre vilkår, jf. § 58. Statsforvaltnin-
gens afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 58 a,
stk. 1, i ægteskabsloven.
Efter børnebidragsloven træffer Statsforvaltningen afgørelse
om børnebidrag. Statsforvaltningens afgørelser kan efter
§ 21, stk. 1, i børnebidragsloven påklages til Ankestyrelsen.
Efter bidragsopkrævningsloven træffer Statsforvaltningen
efter § 2, 2. pkt., afgørelse i sager, hvor der er fremsat indsi-
gelse mod eksistensen af et krav om underholdsbidrag, hvis
kravet følger af udenlandsk ret og er omfattet af lovens § 2,
stk. 2, og efter § 20 træffer Statsforvaltningen beslutning
om, at reglerne i § 19 om opfyldelse af bidragspligt eller sik-
kerhed for opfyldelse af bidragspligt finder anvendelse over
for en mand, der er part i en påbegyndt faderskabssag. Det
fremgår af § 23 a, stk. 2, i bidragsopkrævningsloven, at
Statsforvaltningens afgørelser kan påklages til Ankestyrel-
sen.
Efter § 20 i børneloven træffer retten afgørelse om fader-
skab eller medmoderskab, hvis dette ikke er registreret eller
anerkendt. Statsforvaltningen træffer efter § 26, stk. 1, i bør-
neloven afgørelse om, hvorvidt en sag om faderskab eller
medmoderskab skal genoptages. Statsforvaltningens afgø-
relse herom kan indbringes for retten, jf. § 26, stk. 2.
Statsforvaltningen træffer efter § 16, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt.,
i navneloven afgørelse i visse sager om navngivning og nav-
neændring. Det fremgår af § 21, stk. 1, i navneloven, at
Statsforvaltningens afgørelser kan påklages til Ankestyrel-
sen.
Efter ægtefælleloven træffer Statsforvaltningen afgørelse
om tilladelse til dispositioner efter lovens § 1, stk. 3, og § 7,
stk. 1, og om fastsættelse eller ændring af ægtefællebidrag
efter lovens§§ 56 og 58. Det fremgår af § 61, stk. 1, i ægte-
fælleloven, at Statsforvaltningens afgørelser kan påklages til
Ankestyrelsen.
Efter § 3, stk. 4, i lov om Haagerkonventionen af 2007 træf-
fer Statsforvaltningen afgørelse om indsigelser mod Stats-
forvaltningens afgørelse om at erklære en udenlandsk afgø-
relse om børne- eller ægtefællebidrag eksigibel. Statsforvalt-
ningens afgørelse kan efter § 3, stk. 5, påklages til Ankesty-
relsen.
Efter bekendtgørelsen om anvendelsen af underholdspligt-
forordningen træffer Statsforvaltningen afgørelse, hvis bi-
dragsbetaleren fremsætter indsigelser om en fordring, der
søges inddrevet i Danmark efter underholdspligtforordnin-
gen. Efter bekendtgørelsen træffer Statsforvaltningen afgø-
relse om at erklære en udenlandsk afgørelse, der er omfattet
af afdeling 2 i forordningens kapitel om fuldbyrdelse, for
eksigibel, hvorefter afgørelsen kan danne grundlag for ind-
drivelse i Danmark. Statsforvaltningens afgørelser efter be-
kendtgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen.
Efter § 56 a i udlændingeloven træffer Statsforvaltningen af-
gørelse om udpegning af en personlig repræsentant for en
uledsaget mindreårig udlænding og om ændring heraf. Det
fremgår af § 56 a, stk. 4, at Statsforvaltningens afgørelse
kan påklages til Ankestyrelsen.
Det foreslås med § 27, at det i visse § 6-sager er familieret-
ten, der træffer afgørelse, når det ikke har været muligt for
parterne at nå til enighed ved brug af Familieretshusets til-
bud, herunder fordi en part ikke længere ønsker at deltage i
rådgivning m.v., og sagen er oplyst. Indbringelsen for fami-
lieretten sker efter reglerne i kapitel 13.
At enkelte oplysninger i form af eksempelvis en børnesag-
kyndig undersøgelse eller en sagkyndig erklæring, som vur-
deres ikke at have betydning for mulighederne for at forlige
parterne, endnu ikke er færdiggjort, betyder ikke, at en sag
efter forældreansvarsloven ikke kan indbringes for familier-
etten til afgørelse. Den børnesagkyndige undersøgelse eller
den sagkyndige erklæring kan således færdiggøres og efter-
følgende sendes til familieretten efter § 33, stk. 2, i foræl-
dreansvarsloven, som foreslået ændret ved § 1, nr. 5 og 37, i
følgelovforslaget.
Den foreslåede bestemmelse omhandler for det første efter
§ 27, stk. 1, nr. 1 og 2, sager, hvor der skal træffes afgørelse
om forældremyndighed efter §§ 11, 14, 15 og 15 a i foræl-
dreansvarsloven, der foreslås ændret ved § 1, nr. 7, 8 og
12-15, i følgelovforslaget, og sager, hvor der skal træffes af-
gørelse om barnets bopæl efter den i § 1, nr. 16, i følgelov-
forslaget foreslåede § 17 i forældreansvarsloven.
Bestemmelsen omhandler endvidere efter den foreslåede be-
stemmelse i § 27, stk. 1, nr. 3, sager, hvor der skal træffes
afgørelse om samvær efter § 21, jf. § 19 i forældreansvarslo-
ven, der foreslås ændret ved § 1, nr. 5 og 20, i følgelovfor-
slaget, og afgørelsen vil være indgribende for barnet. Det er
Familieretshuset, der vurderer, om en afgørelse om samvær
vil være indgribende for barnet. Afgørende for vurderingen
er, hvorvidt der er tale om større ændringer, herunder æn-
dringens forholdsmæssige størrelse. Således vil en ændring
fra en 7-7-ordning til en 6-8-ordning som udgangspunkt ik-
ke være indgribende, mens en ændring fra samvær nogle ti-
mer en gang hver fjortende dag til samvær hver anden week-
end, eller hvor en 7-7-ordning ønskes ændret til en 9-5-ord-
ning, som udgangspunkt vil være forholdsmæssigt stor og
dermed indgribende for barnet. Mindre ændringer som f.eks.
hvorvidt samvær skal afholdes i lige eller ulige uger, tids-
punkt for afhentning til samvær, stillingtagen til enkeltståen-
de samvær eller placering af samvær i ferieperioder, hvor
der ikke uenighed om omfanget af feriesamværet, er som
udgangspunkt ikke indgribende for barnet. Det vil dog altid
være en konkret vurdering i forhold til det enkelte barn. Der
kan således være sager, hvor ændringen af antallet af dage
umiddelbart synes af mindre væsentlig karakter, men hvor
det alligevel ud fra en skønsmæssig vurdering af den kon-
77
krete families forhold har en indgribende karakter, bl.a.
under hensyn til konfliktens omfang. Karakteren af foræl-
drenes konflikt vil kunne have betydning i den samlede af-
vejning. Det kan efter omstændighederne også indgå, om en
afgørelse, som ikke åbenbart må anses for indgribende for
barnet, er af hastende karakter.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 27, stk. 2, nr. 1, er det
familieretten, der skal træffe afgørelse, når parterne ikke har
kunnet nå til enighed, i sager efter anden lovgivning end for-
ældreansvarsloven, der indeholder komplicerede faktiske el-
ler juridiske problemstillinger.
Vurderingen af, hvorvidt der er tale om en sag, der indehol-
der komplicerede faktiske eller juridiske problemstillinger,
foretages af Familieretshuset. Ved vurderingen skal der sær-
ligt lægges vægt på, om der er et retssikkerhedsmæssigt hen-
syn til, at afgørelsen skal træffes af familieretten.
Som eksempler på sager omfattet af § 27, stk. 2, nr. 1, kan
nævnes særligt komplicerede sager om pligten til at betale
ægtefællebidrag efter separation eller skilsmisse, sager om
tilsidesættelse af aftaler og sager om afslag på at anerkende
en udenlandsk bidragsafgørelse under henvisning til, at an-
erkendelse af den vil stride mod grundliggende danske rets-
grundsætninger. En sag om f.eks. tilsidesættelse af en aftale
skal dog ikke automatisk indbringes for familieretten til af-
gørelse. Sagen skal kun indbringes, hvis den indeholder
komplicerede juridiske og/eller faktuelle problemstillinger.
Et andet eksempel på en sag, der bør afgøres af familieret-
ten, er en sag om faderskab, hvor der fremsættes relevante
indsigelser mod bevismaterialet, som ikke eller ikke uden
videre kan efterprøves. Endvidere vil det undtagelsesvist
være relevant med en domstolsafgørelse i sager om en par-
ternes økonomiske forhold, når sagen har en meget høj kom-
pleksitet. Sager, der indeholder spørgsmål vedrørende bør-
nebortførelse, vil som udgangspunkt også være af en sådan
kompleksitet, at familieretten skal træffe afgørelse, hvis sag-
en undtagelsesvist er visiteret til behandling som en § 6-sag.
Omvendt indeholder sager om separation og skilsmisse, bør-
ne- og ægtefællebidrag, faderskab og medmoderskab, navne
og udpegning af en repræsentant for et barn efter udlændin-
geloven normalt ikke så komplicerede faktiske eller juridi-
ske problemstillinger, at der er behov for, at afgørelsen træf-
fes af familieretten.
I relation til faderskabssager bemærkes, at der ved usikker-
hed om faderskabet normalt altid foretages retsgenetiske un-
dersøgelser, hvorved der fremkommer et klart afgørelses-
grundlag, der kan danne grundlag for, at Familieretshuset
træffer afgørelse. Såfremt en part ikke ønsker at medvirke til
retsgenetisk undersøgelse eller ikke møder i sagen, indehol-
der sagen komplicerede faktiske og juridiske problemstillin-
ger, da der skal tages stilling til anvendelsen af tvangsmid-
ler, f.eks. politifremstilling.
Det bemærkes videre, at i mange separations- og skilsmis-
sesager er det normalt objektivt konstaterbart, om betingel-
serne for separation og skilsmisse er opfyldt. Disse sager in-
deholder således kun komplicerede faktiske og juridiske
problemstillinger, hvis der er en reel tvist om vilkårene for
separationen og skilsmissen, dvs. om pligten til at betale æg-
tefællebidrag eller om retten til lejligheden.
Det foreslås med § 27, stk. 2, nr. 2, at sager om omstødelse
af ægteskab efter § 23 i ægteskabsloven, der foreslås ændret
ved § 2, nr. 2-4, i følgelovforslaget, indbringes for familier-
etten til afgørelse. Dette er begrundet i, at det i sager efter
§ 23 i ægteskabsloven er Familieretshuset, der anlægger
sagen.
Det foreslås endelig med § 27, stk. 2, nr. 3, at en sag, der
behandles sammen med en sag, der er omfattet af de foreslå-
ede bestemmelser i stk. 1 eller stk. 2, nr. 1, ligeledes skal
indbringes for familieretten til afgørelse. Bestemmelsen er
således i lighed med den foreslåede bestemmelse om samlet
visitation i § 4, stk. 3, et udtryk for den helhedsorienterede
og samlede tilgang i det nye system, hvor sager om samme
parter, som udgangspunkt behandles sammen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.6.
Til § 28
Det fremgår af § 31 i forældreansvarsloven, at i tilfælde
hvor forældrene ikke er enige om forældremyndighed, bar-
nets bopæl eller samvær, skal anmodning om afgørelse af
spørgsmålet indgives til Statsforvaltningen. Efter § 31 a ind-
kalder Statsforvaltningen parterne til et møde, medmindre
afholdelsen heraf er unødvendig eller uhensigtsmæssig.
Som led i behandlingen af sagen kan Statsforvaltningen
iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse eller indhente
sagkyndige erklæringer om forældrene. Det kan f.eks. være
med henblik på at afklare en forælders evne til at drage om-
sorg for barnet.
Statsforvaltningen forsøger under sagens behandling at forli-
ge parterne, så de finder en løsning i fællesskab på spørgs-
målet om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær.
Hvis dette ikke lykkes i sager om samvær, træffer Statsfor-
valtningen efter § 21 i forældreansvarsloven en afgørelse.
Hvis der er tale om en sag om forældremyndighed eller bar-
nets bopæl, hvor parterne ikke er nået til enighed, fremgår
det af § 39, at Statsforvaltningen afslutter sagen og indbrin-
ger den for retten, hvis en part anmoder om dette inden fire
uger. Ligeledes indbringer Statsforvaltningen sagen for ret-
ten, hvis en part anmoder om det efter, at Statsforvaltningen
har afholdt et vejledningsmøde med parterne og børnesag-
kyndig rådgivning eller konfliktmægling er afsluttet uden
enighed, eller parterne ikke ønsker at modtage disse tilbud,
eller den part, der ikke anmoder, er udeblevet fra to møder.
Det foreslås med § 28, at der fastsættes bestemmelser for
Familieretshusets behandling af komplekse sager efter for-
ældreansvarsloven, som er visiteret til behandling som § 7-
sager.
78
Det foreslås således med § 28, stk. 1, at en § 7-sag skal be-
handles tværfagligt af Familieretshusets børne- og familie-
faglige medarbejdere og juridiske sagsbehandlere. Familier-
etshuset skal inddrage andre faggrupper i sagsbehandlingen,
når der er behov herfor.
Det foreslås videre med bestemmelsen i § 28, stk. 2, at Fa-
milieretshuset i behandlingen af en § 7-sag skal have fokus
på beskyttelsen af barnet og afdækningen af barnets per-
spektiv, som foretages af Børneenheden.
Med bestemmelsen understreges dels barnets helt centrale
plads i det nye familieretlige system, dels Børneenhedens
centrale funktion i behandlingen af § 7-sager. Der henvises i
denne forbindelse til §§ 15-20 og bemærkningerne hertil.
Bestemmelsen skal ses i nøje sammenhæng med den i stk. 3
foreslåede bestemmelse om tværfaglig behandling af § 7-
sager. Afdækningen af barnets bedste og beskyttelsen af
barnet er således en kerneopgave i den tværfaglige behand-
ling. Børneenhedens arbejde med afdækning af barnets per-
spektiv og samtaler med barnet indgår som en integreret del
af Familieretshusets behandling af sagen.
Det foreslås videre med bestemmelsen i § 28, stk. 3, at Fa-
milieretshuset sørger for tværfaglig behandling, undersøgel-
se og oplysning af sagen, herunder hvis relevant belysning
af forældrenes personlige egenskaber og deres evne til at
drage omsorg for barnet. Børneenheden medvirker til af-
dækning af barnets perspektiv. Det foreslås, at der som led i
oplysningen af sagen skal foretages en børnesagkyndig un-
dersøgelse, medmindre en sådan undersøgelse ikke er nød-
vendig for afgørelsen af sagen.
Endelig foreslås det med bestemmelsen i § 28, stk. 4, at bør-
ne- og socialministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
bestemmelser om Familieretshusets behandling af § 7-sager,
herunder om samarbejdet med kommunerne og udveksling
af oplysninger efter § 30. Bemyndigelsen påtænkes anvendt
til fastsættelse af nærmere regler om den konkrete tilrette-
læggelse af samarbejdet med kommunerne i den enkelte sag.
Bemyndigelsen foreslås endvidere anvendt til fastsættelse af
regler om databeskyttelsesretlige problemstillinger i forbin-
delse med udvekslingen af oplysninger efter de foreslåede
bestemmelser i §§ 9 og 30, herunder om databehandlerafta-
ler.
Formålet med de foreslåede bestemmelser i § 28 er at sikre,
at der bliver taget hånd om familier, der har en kompleks
sag, og at der inddrages de nødvendige kompetencer for, at
sagen kan behandles bedst muligt. Dette har særligt fokus på
beskyttelsen af det involverede barn ved at dæmpe parternes
konfliktniveau, og at der findes løsninger, der er til barnets
bedste.
Med bestemmelserne sikres, at parterne i en kompleks sag
om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær m.v.
mødes af et tværfagligt team i Familieretshuset. Teamet skal
som minimum bestå af en børne- og familiefaglig medarbej-
der og en juridisk sagsbehandler. Teamet er grundstammen i
Familieretshusets behandling af den pågældende sag. Øvrigt
personale i Familieretshuset og eksterne sagkyndige invol-
veres, når det er nødvendigt af hensyn til at sikre de rette
kompetencer. Teamet får et indgående kendskab til den kon-
krete familie, samtidigt med at der er de nødvendige faglige
kompetencer til stede for, at der kan ske en dybdegående
tværfaglig oplysning og behandling af sagen. Dermed øges
chancerne for, at parterne igennem forløbet kan støttes til at
komme frem til en løsning.
I umiddelbar forlængelse af visitationen af sagen til behand-
ling som en § 7-sag skal det tværfaglige team tilrettelægge
det videre sagsbehandlingsforløb. Dette skal i første omgang
ske på baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder
oplysninger fra screeningen og eventuelle oplysninger fra
tidligere sager, som parterne har haft behandlet i Famili-
eretshuset eller inden dettes etablering i Statsforvaltningen
og hos retten. Afhængigt af den konkrete sag kan en kontakt
til kommunen eventuelt gå forud for tilrettelæggelsen af det
videre forløb. I tilrettelæggelsen af det videre forløb skal
teamet tage stilling til, hvordan sagen skal oplyses. Det kan
udover dialog med parternebestå i bl.a. indhentning af op-
lysninger fra kommunen om det involverede barn samt
iværksættelse af undersøgelser.
Kompleksiteten af § 7-sagerne medfører, at det ofte vil være
nødvendigt at iværksætte en undersøgelse af en eller begge
parters personlige egenskaber og evne til at drage omsorg
for barnet og partens eller parternes forudsætninger for at
kunne følge afgørelser og indgå i det nødvendige samarbej-
de, der skal sikre barnets trivsel. Den eksisterende mulighed
for at indhente sagkyndige erklæringer, herunder erklærin-
ger om forældrenes mentale tilstand, forudsættes således an-
vendt i højere grad end i dag, og der skal som udgangspunkt
som led i oplysningen af sagen gennemføres en børnesag-
kyndig undersøgelse. Undersøgelsen kan udelades, hvis den
ikke er nødvendig for afgørelsen af sagen, herunder fordi
der er gennemført en tilsvarende undersøgelse kort forinden.
Det forhold, at der i en sag foreligger en undersøgelse af for-
ældreevnen, der er udarbejdet i kommunalt regi, betyder ik-
ke i sig selv, at kravet om gennemførelse af en børnesagkyn-
dig undersøgelse kan fraviges, men Familieretshuset skal i
tilrettelæggelsen af den børnesagkyndige undersøgelse tage
højde for de allerede gennemførte undersøgelser.
Familieretshusets undersøgelser kan bl.a. indeholde en psy-
kologfaglig vurdering og prognose for partens eller parter-
nes evne til at tage ansvar og drage omsorg for barnet samt
afdækning af partens eller parternes personlige egenskaber.
Undersøgelsen kan også afdække forældrenes indstilling til
at samarbejde med den anden forælder.
Som led i sagens behandling kan Familieretshusets tværfag-
lige team indkalde parterne til et eller flere møder sammen
eller hver for sig. Møderne har til formål at oplyse sagen og
sikre, at den bedste løsning for barnet afdækkes, herunder
ved at afklare behovet for iværksættelse af undersøgelser el-
ler indhentning af yderligere oplysninger. Efter den foreslåe-
de bestemmelse i § 31 kan Familieretshuset beslutte, at også
andre myndigheder kan deltage i et eller flere møder. Der
79
henvises i denne forbindelse til § 31 og bemærkningerne
hertil.
Familieretshuset kan endvidere under sagens behandling
vurdere, om der skal iværksættes rådgivning eller konflikt-
håndtering, jf. den foreslåede bestemmelse i § 21. Der hen-
vises til denne bestemmelse og bemærkningerne dertil.
Det tværfaglige team skal i behandlingen af sagen have fo-
kus på at finde løsninger, der er til barnets bedste, og som
sikrer barnets trivsel. Når sagen er oplyst, og der ikke vurde-
res at være grundlag for at fortsætte det tværfaglige arbejde
med parterne, afslutter det tværfaglige team behandlingen af
sagen i Familieretshuset. Den oplyste sag sendes herefter til
afgørelse hos familieretten, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 32.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.7.
Til § 29
Der findes ikke i dag bestemmelser om samarbejdet mellem
Statsforvaltningen og kommunen i forbindelse med Statsfor-
valtningens behandling af sager efter forældreansvarsloven.
Der eksisterer dog på ulovbestemt grundlag et velfungeren-
de samarbejde bl.a. i regi af ”det særlige spor”. Statsforvalt-
ningen indhenter til brug for sagsbehandlingen oplysninger
fra kommunerne med hjemmel i de almindelige databeskyt-
telsesretlige regler.
Med bestemmelsen i § 29 foreslås, at Familieretshuset skal
kontakte den relevante kommune, når Familieretshuset på-
begynder behandlingen af en § 7-sag. Kontakten skal ske
med henblik på, at afdække behovet for, at der findes hel-
hedsorienterede løsninger for familien på tværs af sektorer-
ne, herunder ved etablering af et samarbejde mellem Fami-
lieretshuset og kommunen under sagens behandling i Fami-
lieretshuset.
Forpligtelsen til at kontakte kommunen gælder uanset, om
der er tale om en sag, der umiddelbart visiteres til behand-
ling efter § 7, eller sagen har været under behandling efter
§ 6, og Familieretshuset under sagens behandling beslutter,
at sagen skal behandles efter § 7. Forpligtelsen gælder også
uanset, at Familieretshuset tidligere har været i kontakt med
den pågældende kommune f.eks. i forbindelse med en tidli-
gere sag vedrørende barnet. Bestemmelsen skal sikre, at
kommunen er informeret om, at sagen behandles som en
§ 7-sag med det deraf følgende intensiverede myndigheds-
samarbejde efter den foreslåede bestemmelse, såfremt dette
er relevant.
Familieretshuset skal rette henvendelse til den kommune,
der er forpligtet til at yde hjælp til barnet efter kapitel 11 i
serviceloven, jf. § 9 a i retssikkerhedsloven. Det følger af
bestemmelserne i § 9 a i retssikkerhedsloven, hvilken kom-
mune der er forpligtet til at yde hjælp til barnet efter kapitel
11 i serviceloven.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 29 er at sikre,
at der findes helhedsorienterede løsninger, der rækker på
tværs af sektorerne for de ofte sårbare og udsatte familier,
der har en kompleks forældreansvarssag under behandling i
Familieretshuset. Samarbejdet skal have særligt fokus på at
sikre trivslen for det involverede barn. Det er derfor intenti-
onen og centralt for mulighederne for at beskytte barnet og
finde helhedsorienterede og tværsektorielle løsninger for fa-
milierne, at kommunen hurtigt besvarer henvendelsen fra
Familieretshuset.
Ved den foreslåede forpligtelse for Familieretshuset til at
etablere en indledende kontakt til kommunen sikres for det
første, at kommunen er orienteret om, at der er en familieret-
lig sag under behandling, hvilket kan have betydning for de
socialretlige foranstaltninger, som kommunen har iværksat
eller overvejer at iværksætte til støtte for det involverede
barn.
For det andet sikres, at Familieretshuset, hvis det er relevant,
modtager de nødvendige oplysninger til at tilrettelægge
sagsforløbet. Videregivelsen af oplysninger vil i givet fald
ske efter den foreslåede bestemmelse i § 30.
Endelig skaber den indledende kontakt grundlaget for sam-
arbejdet mellem Familieretshuset og kommunen for at finde
tværfaglige og helhedsorienterede løsninger, hvis dette er re-
levant, f.eks. i sager hvor forældrenes aftale om forældre-
myndighed, barnets bopæl eller samvær komplementeres af
socialretlige støtteforanstaltninger. Samarbejdet kan bl.a.
omfatte udveksling af oplysninger efter den foreslåede be-
stemmelse i § 30 og møder, hvor Familieretshuset, forældre-
ne og kommunen deltager efter den foreslåede bestemmelse
i § 31.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.8.
Til § 30
Efter § 4 i forældreansvarsloven skal afgørelser efter foræl-
dreansvarsloven træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Med følgelovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det tilføjet til § 4 i
forældreansvarsloven, at Familieretshuset og familieretten
skal have fokus på, at afgørelser skal medvirke til at sikre
barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden be-
handling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder
at beskytte barnet mod at være vidne til vold.
Efter §§ 5 og 34 i forældreansvarsloven skal der ved afgø-
relser efter forældreansvarsloven tages hensyn til barnets eg-
ne synspunkter alt efter alder og modenhed, og barnet skal
inddrages i behandlingen af sagen, så dets perspektiv og
synspunkter kan komme til udtryk.
De oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, hvad der
er bedst for barnet i den konkrete situation, fremskaffes i
første række fra parterne, men i mange situationer kan det
være nødvendigt at indhente oplysninger fra andre offentlige
myndigheder.
80
De oplysninger, der skal anvendes ved vurderingen af bar-
nets bedste, vedrører først og fremmest barnet og dets foræl-
dre. I sager om forældremyndighed efter en forælders død
og om overførsel af forældremyndighed til tredjemand er
der ligeledes behov for oplysninger om de øvrige parter i
sagerne. Endelig kan der efter en konkret vurdering være be-
hov for oplysninger om andre personer, der er nært knyttede
til barnet eller barnets forældre eksempelvis barnets hel- el-
ler halvsøskende og forældrenes nye partnere.
De oplysninger, det kan være relevant at indhente om bar-
net, forældrene og andre nært knyttede personer, omfatter
navnligt oplysninger om sociale forhold, fysisk og psykisk
sygdom, misbrugsproblemer og kriminalitet, herunder sær-
ligt vold og andre former for personfarlig kriminalitet.
Der er tale om oplysninger, som kommunale myndigheder,
sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner, poli-
tiet og anklagemyndigheden kan være i besiddelse af.
I relation til kommunale myndigheder bemærkes, at service-
loven i kapitel 11 indeholder bestemmelser om særlig støtte
til børn. Efter § 46 i serviceloven er formålet med at yde
støtte til børn, der har et særligt behov herfor, at sikre, at
disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for per-
sonlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som
deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sik-
re barnets bedste. Støtten skal bl.a. have til formål at sikre
kontinuitet i barnets opvækst og et trygt omsorgsmiljø, der
tilbyder nære og stabile relationer til voksne, sikre barnets
muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompe-
tencer til at indgå i sociale relationer og netværk, understøtte
barnets skolegang og uddannelse og fremme barnets sund-
hed og trivsel.
Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer
så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i
det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrette-
lægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte
barns og familiens forhold.
I relation til sundhedsmyndigheder og autoriserede sund-
hedspersoner bemærkes, at efter kapitel 1 i sundhedsloven
har sundhedsvæsenet til formål at fremme befolkningens
sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og
funktionsbegrænsning for den enkelte. Sundhedsloven inde-
holder i kapitel 36 bestemmelser om forebyggende sund-
hedsydelser til børn og unge.
Regioner og kommuner er ansvarlige for, at sundhedsvæse-
net tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyg-
gelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte
patient. Sundhedsvæsenets opgaver udføres af regionernes
sygehusvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommuner-
ne og øvrige offentlige og private institutioner m.v.
Politiets og anklagemyndighedens virksomhed er generelt
reguleret af retsplejeloven, der ikke indeholder særlige be-
stemmelser om behandlingen af straffesager m.v. vedrøren-
de børn.
FN’s Børnekonvention finder anvendelse for alle myndighe-
der. Efter artikel 3, stk. 1 og 2, i konventionen skal barnets
tarv komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende
børn. Myndighederne skal således ved behandlingen af sag-
er vedrørende børn tage udgangspunkt i barnets bedste.
Sager efter forældreansvarsloven rejses som udgangspunkt
kun efter ansøgning. Dog rejses sager om forældremyndig-
hed efter en forælders død af det offentlige, jf. §§ 15 og 15 a
i forældreansvarsloven. Med den foreslåede bestemmelse i
§ 24 får kommunalbestyrelsen en snæver adgang til at rejse
en forældreansvarssag.
For alle sager, der rejses efter ansøgning, finder § 29 i for-
valtningsloven anvendelse. Efter denne bestemmelse må
myndigheden kun indhente oplysninger om ansøgerens rent
private forhold, hvis ansøgeren har givet samtykke hertil,
hvis andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold
til lov, eller hvis særlige hensyn til ansøgeren eller tredje-
mand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen
indhentes.
Forældreansvarsloven indeholder ikke hjemmel til at ind-
hente oplysninger om de involverede personers forhold bort-
set fra adgangen efter § 38 i forældreansvarsloven til at ind-
hente visse økonomiske oplysninger i sager om transport af
barnet i forbindelse med samvær.
Efter § 27 i forvaltningsloven har den, der virker inden for
den offentlige forvaltning, tavshedspligt med hensyn til op-
lysninger om enkeltpersoners private forhold. Bestemmelsen
viger dog for § 28 i forvaltningsloven, der regulerer videre-
givelse af oplysninger fra en forvaltningsmyndighed til en
anden forvaltningsmyndighed.
Det følger af § 28, stk. 1, i forvaltningsloven, at for manuel
videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner
(personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed
gælder reglerne i §§ 6-8 og 10 og § 11, stk. 1, i databeskyt-
telsesloven og i artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7,
stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9 og 10 og artikel 77, stk. 1, i
databeskyttelsesforordningen, jf. § 2, stk. 1, i databeskyttel-
sesloven. For videregivelse af personoplysninger til en an-
den forvaltningsmyndighed, der helt eller delvis foretages
ved hjælp af automatisk databehandling, finder reglerne i
databeskyttelseslovgivningen anvendelse. Ved ”automatisk
databehandling” forstås ”elektronisk databehandling”.
I det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at
videregive en oplysning, skal myndigheden efter § 31 i for-
valtningsloven på begæring af en anden forvaltningsmyn-
dighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for
myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myn-
digheden skal træffe. Dette gælder dog ikke, hvis videregi-
velsen påfører myndigheden et merarbejde, der væsentligt
overstiger den interesse, den anden myndighed har i at få
oplysningerne.
Ved behandling af personoplysninger forstås efter artikel 4,
nr. 2, i databeskyttelsesforordningen enhver aktivitet eller
81
række af aktiviteter, som personoplysninger eller en samling
af personoplysninger med eller uden anvendelse af automa-
tisk (dvs. elektronisk) behandling gøres til genstand for,
f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematise-
ring, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søg-
ning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller
enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller
samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse.
Den dataansvarlige er efter artikel 4, nr. 7, en fysisk eller ju-
ridisk person, en offentlig myndighed, en institution eller et
andet organ, der alene eller sammen med andre afgør, til
hvilke formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages
behandling af personoplysninger.
Efter artikel 4, nr. 8, er en databehandler en fysisk eller ju-
ridisk person, en offentlig myndighed, en institution eller et
andet organ, der behandler personoplysninger på den data-
ansvarliges vegne.
Det følger af artikel 5, stk. 1, litra a, i forordningen, at per-
sonoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en
gennemsigtig måde i forhold til den registrerede. Efter litra
b i bestemmelsen skal personoplysninger indsamles til ud-
trykkeligt angivne og legitime formål, og oplysningerne må
ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med dis-
se formål. Endelig følger det af litra c, at behandlingen af
persondataoplysninger skal være tilstrækkelig, relevant og
begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål,
hvortil de behandles. Der henvises til § 5, stk. 1, i databe-
skyttelsesloven. Den dataansvarlige er ansvarlig for og skal
kunne påvise, at artikel 5, stk. 1 overholdes, jf. artikel 5, stk.
2.
Artikel 6 i forordningen regulerer, hvornår behandlingen af
personoplysninger er lovlig. Efter artikel 6, stk. 1, litra a, er
behandling af personoplysninger lovlig, hvis den registrere-
de har givet samtykke til behandling af sine personoplysnin-
ger til et eller flere specifikke formål. Behandlingen af per-
sonoplysninger er efter artikel 6, stk. 1, litra c og d, også
lovlig, når behandlingen er nødvendig for at overholde en
retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller når
behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes
eller en anden fysisk persons vitale interesser. Der henvises
til § 6, stk. 1, i databeskyttelsesloven.
Når behandling til et andet formål end det, som personoply-
sningerne er indsamlet til, ikke er baseret på den registrere-
des samtykke, EU-retten eller medlemsstaternes nationale
ret, som udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstalt-
ning i et demokratisk samfund af hensyn til de mål, der er
omhandlet i artikel 23, stk. 1, tager den dataansvarlige efter
artikel 6, stk. 4, hensyn til en række omstændigheder for at
afgøre, om behandling til et andet formål er forenelig med
det formål, som personoplysningerne oprindelig blev ind-
samlet til.
Der skal efter artikel 6, stk. 4, litra a og b tages hensyn til
enhver forbindelse mellem det formål, som personoplysnin-
gerne er indsamlet til, og formålet med den påtænkte videre-
behandling og den sammenhæng, hvori personoplysningerne
er blevet indsamlet, navnligt med hensyn til forholdet mel-
lem den registrerede og den dataansvarlige. Der skal endvi-
dere efter litra c tages hensyn til personoplysningernes art,
navnlig om behandlingen omfatter særlige kategorier af per-
sonoplysninger efter artikel 9 og straffedomme m.v. efter ar-
tikel 10. Endelig skal der efter litra d tages hensyn til den
påtænkte viderebehandlings mulige konsekvenser for de re-
gistrerede og efter litra e tilstedeværelse af fornødne garanti-
er, som kan omfatte kryptering eller pseudonymisering. Der
henvises til § 5, stk. 2, i databeskyttelsesloven.
Artikel 23, stk. 1, i forordningen indeholder mulighed for
ved lovgivningsmæssige foranstaltninger i EU-retten eller i
national ret i den medlemsstat, som den dataansvarlige eller
databehandleren er underlagt, at begrænse rækkevidden af
de forpligtelser og rettigheder, der er omhandlet i bl.a. arti-
kel 5. Dette forudsætter, at indholdet af en sådan begræns-
ning svarer til rettighederne og forpligtelserne i artikel
12-22, når begrænsningen respekterer det væsentligste ind-
hold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder
og er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et
demokratisk samfund af hensyn til bl.a. forebyggelse, efter-
forskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare hand-
linger (litra d), beskyttelse af retsvæsenets uafhængighed og
retssager (litra f), beskyttelse af den registrerede eller andres
rettigheder og frihedsrettigheder (litra i) og håndhævelse af
civilretlige krav (litra j).
Det nærmere indhold af disse hensyn er ikke nærmere fast-
lagt, bortset fra at beskyttelse af den registrerede eller andres
rettigheder og frihedsrettigheder bl.a. dækker over forret-
ningshemmeligheder, lægers og advokaters tavshedspligt,
retten til at forberede sit eget forsvar samt beskyttelse af
menneskerettigheder. Der henvises til Databeskyttelsesfor-
ordningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning, be-
tænkning nr. 1565, del 1, bind 1, side 392.
Efter artikel 23, stk. 2, skal enhver lovgivningsmæssig for-
anstaltning, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, som mini-
mum, hvor det er relevant, indeholde specifikke bestemmel-
ser vedrørende formålene med behandlingen eller kategori-
erne af behandling (litra a), kategorierne af personoplysnin-
ger (litra b), rækkevidden af de indførte begrænsninger (litra
c), garantierne for at undgå misbrug eller ulovlig adgang el-
ler overførsel (litra d), specifikation af den dataansvarlige
eller kategorierne af dataansvarlige (litra e), opbevaringspe-
rioder og de gældende garantier under hensyntagen til be-
handlingens karakter, omfang og formål eller kategorier af
behandling (litra f), risiciene for de registreredes rettigheder
og frihedsrettigheder (litra g) og de registreredes ret til at
blive underrettet om begrænsningen, medmindre dette kan
skade formålet med begrænsningen (litra h).
Hvis behandling af personoplysninger er baseret på samtyk-
ke, skal den dataansvarlige efter artikel 7, stk. 1, i forordnin-
gen kunne påvise, at den registrerede har givet samtykke til
behandling af sine personoplysninger. Behandlingen af op-
82
lysningerne skal endvidere være omfattet af artikel 6 og 9.
Den registrerede har efter artikel 7, stk. 3, til enhver tid ret
til at trække sit samtykke tilbage. Tilbagetrækning af et sam-
tykke berører dog ikke lovligheden af den behandling af op-
lysningerne, der er baseret på samtykke inden tilbagetræk-
ningen.
Efter artikel 10 i forordningen må behandling på grundlag af
artikel 6, stk. 1, af personoplysninger vedrørende straffe-
domme m.v., forstået som oplysninger om strafbare forhold
i bred forstand, kun foretages under kontrol af en offentlig
myndighed, eller hvis behandling har hjemmel i EU-retten
eller medlemsstaternes nationale ret, som giver passende ga-
rantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.
Databeskyttelsesloven indeholder i § 8, stk. 1, supplerende
bestemmelser for det offentliges behandling af oplysninger
om strafbare forhold. Efter disse bestemmelser må der for
den offentlige forvaltning ikke behandles oplysninger om
strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt for vareta-
gelsen af myndighedens opgaver. Oplysninger om strafbare
forhold må efter § 8, stk. 2, således ikke videregives. Vide-
regivelse kan dog ske, hvis den registrerede har givet sit ud-
trykkelige samtykke til videregivelsen, videregivelsen sker
til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart
overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemme-
ligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår,
eller videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myn-
digheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som
myndigheden skal træffe. Efter § 8, stk. 5, kan behandling af
oplysninger om strafbare forhold i øvrigt finde sted, hvis be-
tingelserne i § 7 i databeskyttelsesloven er opfyldt.
Artikel 9, stk. 1, i forordningen regulerer behandlingen af
særlige kategorier af personoplysninger. Efter bestemmel-
sens stk. 1 er behandling af personoplysninger om bl.a. race
eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk over-
bevisning, helbredsoplysninger, seksuelle forhold eller sek-
suelle orientering forbudt. Forbuddet i stk. 1 finder efter ar-
tikel 9, stk. 2, bl.a. ikke anvendelse, hvis de i bestemmelsens
litra a, c og f nævnte forhold gør sig gældende.
Det drejer sig efter stk. 2, litra a om situationer, hvor den re-
gistrerede har givet udtrykkeligt samtykke til behandling af
sådanne personoplysninger til et eller flere specifikke for-
mål. Efter stk. 2, litra c drejer det sig om situationer, hvor
behandling af personoplysninger er nødvendig for at beskyt-
te den registreredes eller en anden fysisk persons vitale inte-
resser i tilfælde, hvor den registrerede fysisk eller juridisk
ikke er i stand til at give samtykke. Endelig drejer det sig ef-
ter stk. 2, litra f om situationer, hvor behandling af persono-
plysninger er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges,
gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i
deres egenskab af domstol. Der henvises til § 7 i databeskyt-
telsesloven.
For så vidt angår politiets og anklagemyndighedens behand-
ling af personoplysninger henvises til lov nr. 410 af 27. april
2017 om retshåndhævende myndigheders behandling af per-
sonoplysninger. Efter § 1, stk. 1, i denne lov finder den an-
vendelse for bl.a. politiets og anklagemyndighedens behand-
ling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved
hjælp af automatisk databehandling, og for anden ikkeauto-
matisk behandling af personoplysninger, der er eller vil bli-
ve indeholdt i et register, når behandlingen foretages med
henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforføl-
ge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktio-
ner, herunder for at beskytte mod eller forebygge trusler
mod den offentlige sikkerhed. Lov om retshåndhævende
myndigheders behandling af personoplysninger indeholder i
§ 5 en bestemmelse om behandling af oplysninger til et an-
det af de formål, der er nævnt i § 1, stk. 1, i loven end det,
hvortil oplysningerne oprindeligt var indsamlet. Såfremt det
efterfølgende formål falder uden for lovens anvendelsesom-
råde, er behandlingen af personoplysninger, herunder vide-
regivelsen af oplysninger, omfattet af databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelseslovgivningen.
Endelig bemærkes, at efter artikel 24 i den Europæiske Uni-
ons charter om grundlæggende rettigheder har børn ret til
den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for deres triv-
sel. Det følger videre af bestemmelsen, at børn frit kan ud-
trykke deres synspunkter, og at der tages hensyn hertil i for-
hold, der vedrører dem, i overensstemmelse med deres alder
og modenhed. I alle handlinger vedrørende børn, uanset om
de udføres af offentlige myndigheder eller private institutio-
ner, skal barnets tarv ifølge charteret komme i første række.
Ved administrationen af databeskyttelsesforordningen skal
der således tages hensyn til barnets bedste.
Det foreslås med § 30, stk. 1, at under Familieretshusets be-
handling af en § 7-sag kan Familieretshuset, kommunale
myndigheder, sundhedsmyndigheder, autoriserede sund-
hedspersoner, politiet og anklagemyndigheden indbyrdes
udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende
barnets og parternes personlige og familiemæssige forhold,
hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til af-
dækningen af, hvad der er bedst for barnet.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kan udveksling af
oplysninger efter stk. 1 ske ved afholdelse af møder. Disse
møder kan foregå som videokonferencer, som henset til ud-
vekslingen af personoplysninger skal afvikles gennem en
sikker forbindelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 kan Familieretshu-
set videregive familierettens afgørelse i en § 7-sag til de
myndigheder, med hvem der er udvekslet oplysninger efter
stk. 1, hvis det er nødvendigt for disse myndigheders be-
skyttelse af barnets bedste. Indbringes familierettens afgø-
relse for landsretten, og landsrettens afgørelse for Højeste-
ret, kan Familieretshuset videregive landsrettens henholds-
vis Højesterets afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 3.
Bestemmelserne i den foreslåede § 30 indeholder hjemmel
til, at myndigheder, der inddrages under Familieretshusets
behandling af en sag efter forældreansvarsloven, der er om-
83
fattet af § 7, kan behandle, herunder udveksle, oplysninger
barnets og parternes personlige og familiemæssige forhold i
den konkrete sag uden samtykke fra den person, som oplys-
ningerne vedrører.
Ud over det faste personale i Familieretshuset omfatter be-
stemmelsen fagpersoner og myndigheder, der er involverede
i sagen i Familieretshuset, herunder den kommunale sagsbe-
handler, medarbejdere fra sundhedsmyndighederne i form af
lægefagligt personale, sygeplejersker m.v. samt medarbejde-
re fra politiet og anklagemyndigheden.
Oplysningerne i en konkret sag kan udveksles under forløbet
i Familieretshuset, når udvekslingen må anses for nødvendig
af hensyn til afdækningen af, hvad der er bedst for barnet.
Begrebet bedst for barnet skal forstås i overensstemmelse
med bestemmelsen om barnets bedste i § 4 i forældrean-
svarsloven, der foreslås ændret med § 1, nr. 3, i følgelovfor-
slaget.
De oplysninger, der efter bestemmelsen må udveksles, om-
fatter oplysninger om rent private forhold vedrørende bar-
nets personlige og familiemæssige forhold. Dette omfatter
bl.a. oplysninger om helbredsmæssige forhold og væsentlige
sociale problemer samt oplysninger om barnets tilstand som
eksempelvis barnets fortælling om hændelsesforløb, psyki-
ske traumer, fysiske skader m.v.
Henvisningen i bestemmelsen til, at videregivelse kan om-
fatte barnets familiemæssige forhold, betyder, at muligheden
for at videregive oplysninger også omfatter tilsvarende op-
lysninger om personer, der har betydning for barnet og for
arbejdet med at finde den løsning, der er bedst for barnet.
Det vil typisk være oplysninger vedrørende barnets forældre
samt forældrenes eventuelle partnere.
Endvidere kan der ske udveksling af oplysninger i forhold
til, hvilke undersøgelser og sagsskridt, de involverede myn-
digheder og fagpersoner vurderer, er nødvendige i den kon-
krete sag, således at myndighedernes indsatser kan koordi-
neres, og der kan samarbejdes om indsatsen over for barnet.
De oplysninger, det kan være relevant at udveksle, kan ek-
sempelvis være oplysninger fra samtaler med barnet eller
oplysninger fra en børnesagkyndig undersøgelse. Det kan
også være relevant at udveksle oplysninger fra en videoaf-
høring af barnet i sager om vold mod eller overgreb på bar-
net eller mistanke herom. Her kan der være behov for, at po-
litiet videregiver barnets oplevelse af hændelsesforløbet til
eksempelvis Familieretshusets faste personale. Der kan lige-
ledes være behov for, at oplysninger om resultater af under-
søgelser og behandlinger foretaget i sundhedsvæsenet vide-
regives til de øvrige involverede fagpersoner. Derudover
kan Familieretshusets faste personale i forbindelse med, at
der ydes støtte til barnet, få oplysninger fra barnet, indsigt i
traumer m.v., som er relevante at videregive til de øvrige
fagpersoner, der er involverede i sagen.
Muligheden for at udveksle oplysninger kan benyttes af hen-
syn til barnet med henblik på at beskytte barnet og yde en
skånsom indsats, der belaster barnet mindst muligt. Det er
herunder væsentligt, at barnet skånes fra at skulle give de
samme oplysninger til forskellige myndigheder og fagperso-
ner.
Muligheden for udveksling kan endvidere benyttes af hen-
syn til fyldestgørende at afdække barnets situation og behov
med henblik på at kunne yde barnet den hjælp og støtte, der
bedst imødekommer barnets behov. Der er således mulighed
for, at fagpersoner og myndigheder, der er involverede i en
konkret sag i Familieretshuset, kan opbygge et fælles vi-
densgrundlag om sagen, sådan at de kan samarbejde og ko-
ordinere deres indsatser i forhold til barnet, med henblik på
at barnets behov afdækkes, og barnet kan modtage en højt
kvalificeret og helhedsorienteret støtte.
Bestemmelsen i den foreslåede bestemmelse i § 30 giver Fa-
milieretshuset og de involverede myndigheder mulighed for
at udveksle private og personlige oplysninger også i de til-
fælde, hvor det ikke vurderes muligt eller hensigtsmæssigt
at opnå samtykke fra den, som oplysningen vedrører. Be-
stemmelsen medfører ikke en forpligtelse til, at samtykke
forsøges indhentet inden udvekslingen af oplysninger.
Bestemmelsen indebærer, at det ikke vil være enhver oplys-
ning om barnet, der kan udveksles mellem de fagpersoner
og myndigheder, der er involverede i en sag, men alene de
oplysninger, der er nødvendige af hensyn til at afdække,
hvad der er bedst for barnet. De fagpersoner og myndighe-
der, der er i besiddelse af relevante oplysninger om barnets
forhold, er dataansvarlige efter artikel 4, nr. 7, i forordnin-
gen, og de skal således i hvert enkelt tilfælde foretage en
konkret vurdering af, hvilke oplysninger der er omfattede af
§ 30.
Oplysninger, der ikke er omfattede af § 30, er først og frem-
mest oplysninger, der ikke er relevante for vurderingen af
barnets situation. Det kan f.eks. være oplysninger om mis-
brugsproblemer og kriminelle forhold hos en ældre søsken-
de, som barnet ikke har kontakt med. Det kan også være op-
lysninger, der alene vedrører en forælders forhold, og som
ikke påvirker barnets personlige og familiemæssige omstæn-
digheder, såsom en forælders ansøgning om sociale ydelser.
Det bemærkes, at vurderingen af, hvad der er bedst for bar-
net efter forældreansvarsloven, sker ud fra en vurdering af
barnets samlede situation, og at der således er tale om ind-
dragelse af en bred vifte af oplysninger.
Bestemmelsen i § 30 giver ikke de involverede myndigheder
mulighed for at indhente oplysninger om barnet m.v. fra
myndigheder, der ikke er omfattede af bestemmelsen, heller
ikke selvom oplysningerne er relevante for vurderingen af,
hvad der er bedst for barnet. I sådanne situationer kan den
myndighed, der er i besiddelse af oplysningerne, kun videre-
give oplysningerne efter bestemmelserne i forvaltningsloven
og databeskyttelseslovgivningen.
Muligheden for at udveksle oplysninger med hjemmel i § 30
ophører som udgangspunkt, når Familieretshuset indbringer
84
sagen for familieretten til afgørelse efter lovforslagets § 32.
Dette er dog ikke til hinder for, at en myndighed kan sende
en rapport eller udtalelse til Familieretshuset, når udarbej-
delsen af rapporten eller udtalelsen er påbegyndt inden sa-
gens indbringelse for familieretten, men den først færdiggø-
res efter indbringelsen. Ved modtagelsen af rapporten eller
udtalelsen videresender Familieretshuset straks rapporten til
familieretten. I sådanne situationer behøver Familieretshuset
ikke vente med at indbringe sagen for familieretten, til rap-
porten eller udtalelsen foreligger, hvis betingelserne i § 32
for at indbringe sagen for familieretten i øvrigt er opfyldte.
Der henvises til § 33, stk. 2, i forældreansvarsloven, som
foreslået ændret ved § 1, nr. 5 og 37, i følgelovforslaget. Ef-
ter denne bestemmelse kan en iværksat børnesagkyndig un-
dersøgelse m.v. færdiggøres uanset sagens indbringelse for
familieretten.
Det bemærkes, at lovforslagets § 28, stk. 4, giver børne- og
socialministeren hjemmel til at fastsætte nærmere bestem-
melser om udveksling af oplysninger efter lovforslagets
§ 30. Der henvises til lovforslagets § 28, stk. 4, og bemærk-
ningerne hertil.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en fravigelse af for-
valtningslovens regler om tavshedspligt samt af reglerne i
databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen om
behandling af personoplysninger, idet der efter bestemmel-
sen kan udveksles følsomme personoplysninger uden den
pågældendes samtykke.
De oplysninger, der efter den foreslåede bestemmelse kan
udveksles, kan være personoplysninger om rent private for-
hold, herunder oplysninger om væsentlige sociale problemer
og strafbare forhold hos barnet eller barnets familie.
Den foreslåede bestemmelse i § 30 medfører, at databeskyt-
telsesforordningen, herunder artikel 5-10, og databeskyttel-
sesloven, herunder §§ 5-10, ikke regulerer videregivelsen af
oplysninger i situationer omfattet af § 30. Oplysninger, der
er omfattede af § 30, kan således med hjemmel i § 30 ud-
veksles uden samtykke fra den registrerede.
De oplysninger, der kan udveksles efter § 30, kan i forhold
til databeskyttelseslovgivningen inddeles i to kategorier:
Oplysninger, som de involverede myndigheder har indsam-
let til brug for det samarbejde om barnet, der følger af § 30,
og oplysninger, som ikke er indsamlet til brug for samarbej-
det.
Med hensyn til oplysninger, der er indsamlet til brug for
samarbejdet om barnet, bemærkes, at hensigten med forsla-
get er at sikre, at alle relevante oplysninger om barnet er til
rådighed for Familieretshuset ved undersøgelsen af, hvad
der er bedst for barnet i den konkrete situation i relation til
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Formålet er
endvidere at sikre, at barnet får en helhedsorienteret, koordi-
neret, tværfaglig og skånsom støtte, bl.a. ved at give mulig-
hed for at fagpersoner og myndigheder, der er involverede i
en konkret sag i Familieretshuset, kan opbygge et fælles vi-
densgrundlag om sagen.
Behandlingen af personoplysninger er efter artikel 6, stk. 1,
litra c og d, i databeskyttelsesforordningen lovlig, når be-
handlingen er nødvendig for at overholde en retlig forplig-
telse, som påhviler den dataansvarlige, eller når behandlin-
gen er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en
anden fysisk persons vitale interesser.
Da formålet med udvekslingen af oplysninger efter § 30 er
at sikre varetagelse af barnets bedste i sager efter foræl-
dreansvarsloven, er den foreslåede udveksling af oplysnin-
ger i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.
Med hensyn til oplysninger, der ikke er indsamlet til brug
for samarbejdet, og hvor videregivelsen af oplysningerne
sker til varetagelse af andre formål end det oprindelige for-
mål, hvortil oplysningerne blev indsamlet, bemærkes, at ud-
vekslingen af disse oplysninger kun kan ske, hvis betingel-
serne i artikel 6, stk. 4, jf. artikel 23, stk. 1, i databeskyttel-
sesforordningen er opfyldte. Dette er tilfældet, da udvekslin-
gen af oplysningerne sker med henblik på at varetage bar-
nets bedste og dermed beskyttelsen af barnets rettigheder og
frihedsrettigheder.
Det bemærkes, at udvekslingen af oplysninger kan resultere
i en afgørelse, der er indgribende for en af de registrerede,
da familieretten bl.a. under henvisning til de udvekslede op-
lysninger kan træffe afgørelse om, at den registrerede ikke
har samvær med barnet eller ikke har forældremyndigheden
over barnet, fordi denne løsning aktuelt er den bedste for
barnet. Dette skal dog ses i forhold til, at de udvekslede op-
lysninger udgør en nødvendig del af grundlaget for, at der
kan træffes en afgørelse til barnets bedste, og at barnets bed-
ste dermed kan varetages i overensstemmelse med FN’s
Børnekonvention.
Det bemærkes, at der med forslaget tages hensyn til barnets
og familiens ret til at beskytte oplysninger om rent private
forhold vedrørende barnet. Dette hensyn varetages ved, at
udveksling alene kan ske under Familieretshusets behand-
ling af en § 7-sag efter forældreansvarsloven, og kun når ud-
vekslingen må anses for nødvendig af hensyn til afdæknin-
gen af, hvad der er bedst for barnet, jf. § 4 i forældrean-
svarsloven.
Bestemmelsen indebærer, at det ikke vil være enhver oplys-
ning om barnet, der kan udveksles mellem de fagpersoner
og myndigheder, der er involverede i en sag, men alene de
oplysninger, der er nødvendige af hensyn til afdækningen af,
hvad der er bedst for barnet, jf. § 4 i forældreansvarsloven.
De fagpersoner og myndigheder, der er i besiddelse af rele-
vante oplysninger om barnets forhold, er dataansvarlige ef-
ter artikel 4, nr. 7, i forordningen, og de skal derfor i hvert
enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af, hvilke op-
lysninger der er behov for at videregive til andre myndighe-
der og fagpersoner efter § 30.
85
Endvidere er den foreslåede bestemmelse i § 30 afgrænset
til alene at omhandle sager efter forældreansvarsloven, der
er omfattede af § 7, samt udveksling af oplysninger mellem
fagpersoner og myndigheder, der involveres i løsningen af
den konkrete sag i Familieretshuset. Det er således kun Fa-
milieretshuset, kommunale myndigheder, der løser opgaver
inden for området for udsatte børn og unge, sundhedsmyn-
digheder samt politiet og anklagemyndigheden, der kan ud-
veksle private og personlige oplysninger om barnet i den
konkrete sag.
Den foreslåede bestemmelse i § 30 medfører ikke ind-
skrænkninger i den registreredes rettigheder efter kapitel III
i forordningen, der bl.a. indeholder regler om den dataan-
svarliges oplysningspligt over for den registrerede og den
registreredes rettigheder efter artikel 15-23 i databeskyttel-
sesforordningen.
For så vidt angår politiets og anklagemyndighedens videre-
givelse af personoplysninger efter den foreslåede bestem-
melse i § 30 bemærkes, at dette efter § 5 i lov om retshånd-
hævende myndigheders behandling af personoplysninger er
omfattet af databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven.
Endelig bemærkes, at databeskyttelseslovgivningen finder
anvendelse for udveksling af oplysninger, der ikke er omfat-
tet af § 30.
Med hensyn til den foreslåede bestemmelse § 30, stk. 3, om
Familieretshusets videregivelse af retsafgørelsen i sagen til
de myndigheder, med hvem der er udvekslet oplysninger ef-
ter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, bemærkes, at videre-
givelsen alene kan ske, hvis det er nødvendigt for disse
myndigheders beskyttelse af barnets bedste. Dette gælder
f.eks., hvis placeringen af forældremyndigheden eller bar-
nets bopæl er blevet ændret ved retsafgørelsen, eller hvis
samværet er blevet ændret. Er der ikke sket ændringer, kan
Familieretshuset efter en konkret vurdering nøjes med at ori-
entere de relevante myndigheder om resultatet af afgørelsen.
Videregivelse af afgørelsen kan kun ske til de myndigheder,
der har behov for at kende retsafgørelsen. Det forhold, at Fa-
milieretshuset efter § 30 har udvekslet oplysninger med
f.eks. politiet, medfører ikke, at Familieretshuset altid kan
videregive retsafgørelsen til politiet. Videregivelsen kan kun
ske, hvis det er nødvendigt for politiets beskyttelse af bar-
nets bedste.
Med den foreslåede bestemmelse i § 30 skabes en udtrykke-
lig hjemmel til, at de myndigheder, der inddrages i Familier-
etshusets behandling af en § 7-sag efter forældreansvarslo-
ven, har mulighed for at udveksle oplysninger i den konkre-
te sag uden samtykke fra dem, som oplysningerne vedrører.
Ved at give de involverede myndigheder mulighed for at ud-
veksle oplysninger om barnet sikres det, at alle oplysninger,
som de involverede myndigheder er i besiddelse af, og som
er eller kan være relevante for vurderingen af, hvad der er
den bedste løsning for barnet i den konkrete situation, tilve-
jebringes og samles, hvorefter de kan indgå i grundlaget for
den afgørelse i sagen, der træffes af familieretten.
Samtidigt giver den foreslåede bestemmelse i § 30 de invol-
verede myndigheder mulighed for at koordinere deres ind-
sats over for barnet og for at koordinere deres undersøgelser
af sagen sådan, at kommunen og Familieretshuset ikke sam-
tidigt iværksætter en børnesagkyndig undersøgelse eller ind-
kalder barnet til en samtale.
Når en forældreansvarssag, der er visiteret til behandling
som en § 7-sag, behandles af Familieretshuset, kan flere
myndigheder være involverede i at hjælpe familien ud over
Familieretshuset.
Der kan f.eks. være tale om kommunale sociale myndighe-
der, sundhedsmyndigheder eller politiet. Den kommunale
myndighed vil have fokus på at afklare barnets behov for
særlig støtte. Sundhedsmyndighederne, herunder autorisere-
de sundhedspersoner såsom en praktiserende læge, kan være
involveret i sagen eksempelvis i forbindelse med undersø-
gelse og behandling af fysiske skader hos barnet. Politiet
kan som en led i efterforskningen af en straffesag foretage
videoafhøring af barnet. Endelig kan der i den konkrete sag
være behov for at inddrage yderligere fageksperter med hen-
blik på at undersøge barnets behov for hjælp.
I sager, hvor der er mistanke om, at barnet har været udsat
for overgreb, giver samarbejdet mulighed for, at kommunen
og Familieretshuset koordinerer deres undersøgelse af sagen
med politiet sådan, at undersøgelserne ikke påvirker efter-
forskningen, og samtidigt giver samarbejdet politiet mulig-
hed for at videregive visse oplysninger fra efterforskningen
til kommunen og Familieretshuset, der derved kan udsætte
en socialfaglig eller familieretlig undersøgelse af sagen, her-
under afholdelse af en samtale med barnet, indtil politiets ef-
terforskning i forhold til barnet er afsluttet.
De foreslåede bestemmelser i § 30 er begrundet i, at der i
dag kan opstå situationer, hvor et barn, der er involveret i en
forældreansvarssag, skal formidle oplysninger til fagperso-
ner i flere myndigheder og eksempelvis fortælle om samme
hændelsesforløb og sine oplevelser flere gange. Dette kan
være yderst belastende for barnet, der ofte er sårbart som
følge af sagen. Derudover kan der være behov for, at der
sker en koordination på tværs af de familieretlige og sociale
myndigheder, bl.a. med henblik på at familieretlige afgørel-
ser ikke hindrer effekten af iværksatte sociale indsatser. For
at varetage hensynet til barnet og sikre den bedst mulige
indsats på tværs af de involverede myndigheder, er der be-
hov for, at de myndigheder, der inddrages i behandlingen af
en § 7-sag, har mulighed for hurtigt og smidigt at udveksle
oplysninger om sagen.
Til § 31
Det fremgår af § 31 a, stk. 1, i forældreansvarsloven, at
Statsforvaltningen indkalder parterne til et møde, når en af
parterne har anmodet Statsforvaltningen om en afgørelse i
sager, hvor der er uenighed mellem parterne om forældre-
86
myndighed, barnets bopæl eller samvær. Statsforvaltningen
kan undlade at indkalde, hvis det er unødvendigt eller uhen-
sigtsmæssigt at afholde et møde.
Der fremgår ikke af forældreansvarsloven i øvrigt bestem-
melser om mødeaktivitet i forbindelse med Statsforvaltnin-
gens behandling af sager om forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær m.v., herunder bestemmelser der giver
hjemmel til at afholde møder med deltagelse af andre myn-
digheder.
Det foreslås med bestemmelsen i § 31, at der gives mulig-
hed for, at Familieretshuset kan afholde tværsektorielle mø-
der med en eller begge parter i en sag og kommunale myn-
digheder. Det involverede barn kan afhængigt af formålet
med mødet samt barnets alder, modenhed og trivsel også
deltage i mødet. Bestemmelsen gælder alene for sager, der
er visiterede til behandling som en § 7-sag.
Der skal alene afholdes møder, når det findes nødvendigt og
relevant i den enkelte sag på det pågældende tidspunkt i sa-
gens behandling.
Hvorvidt der skal afholdes et møde med deltagelse af kom-
munale myndigheder under sagens behandling afhænger af
en konkret vurdering fra Familieretshusets side. Bestemmel-
sen indebærer således ikke en pligt til at afholde et møde. I
vurderingen skal Familieretshuset bl.a. lægge vægt på, om et
møde med deltagelse af kommunale myndigheder vil kunne
bidrage til, at familieretten får et bedre grundlag for at træffe
en afgørelse, der er til barnets bedste, hvorvidt parterne i
forvejen modtager socialretlige foranstaltninger samt sam-
menhængen mellem den familieretlige sag, parternes even-
tuelle sociale problemer og trivslen for det involverede barn.
Et møde med deltagelse af både parterne og kommunale
myndigheder har for det første til formål at sikre, at Fami-
lieretshuset har et bredt og tværfagligt grundlag at behandle
sagen ud fra, hvor også socialfaglige kompetencer spiller
ind. Formålet er for det andet at give mulighed for, at der
kan findes helhedsorienterede løsninger for den enkelte fa-
milie, uanset at løsningen indeholder både familieretlige ele-
menter og indsatser med hjemmel i den socialretlige lovgiv-
ning.
Bestemmelsen skal særligt ses i sammenhæng med den fore-
slåede bestemmelse i § 28, hvorefter Familieretshuset skal
behandle en § 7-sag tværfagligt, og med den foreslåede be-
stemmelse i § 30, hvorefter der under Familieretshusets be-
handling af en § 7-sag kan udveksles oplysninger med bl.a.
kommunale myndigheder.
Den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 2, om at Familier-
etshuset ikke må indkalde parterne til møde sammen, hvis
der er bekymring for, at der er eller har været vold, herunder
psykisk vold, i forholdet mellem parterne, finder også an-
vendelse for den foreslåede bestemmelse i § 31 om tværsek-
torielle møder. Der henvises i denne forbindelse til § 10, stk.
2, og bemærkningerne hertil. Såfremt parterne ikke kan ind-
kaldes til møde sammen, skal Familieretshuset foretage en
vurdering af, hvorvidt formålet med det tværsektorielle mø-
de fortabes, hvis det afholdes med parterne hver for sig. Der
vil efter en konkret vurdering i visse situationer være grund-
lag for at afholde det tværsektorielle møde med kun den ene
part, f.eks. i sager hvor alene denne part har sociale proble-
mer. Den anden part skal i sådanne situationer orienteres om
mødets afholdelse og indhold.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.7. og 3.3.8.
Til § 32
Efter gældende ret følger det af den for sagen gældende lov-
givning, hvorvidt en kompleks sag afsluttes ved, at Statsfor-
valtningen, Ankestyrelsen eller retten træffer afgørelse efter
den familieretlige lovgivning. Det følger endvidere af den
for sagen gældende lovgivning, hvorvidt og i givet fald til
hvilken myndighed afgørelsen kan påklages.
Det fremgår af forældreansvarsloven, at retten træffer afgø-
relse om forældremyndighed efter §§ 11 og 14 og om bar-
nets bopæl efter § 17. Det fremgår endvidere af forældrean-
svarsloven, at Statsforvaltningen har kompetence til at træf-
fe afgørelse i en række andre sagstyper. Det drejer sig om
afgørelse om forældremyndighed ved dødsfald efter §§ 15
og 15 a, samvær efter §§ 20-21, anden kontakt end samvær
efter § 22, orientering om barnet efter § 23, stk. 3, mulighe-
den efter § 25 for at tage barnet med til udlandet, Færøerne
og Grønland i en kortere periode, forældremyndighed når
forældremyndighedsindehaveren er forhindret i at træffe be-
stemmelse om barnets personlige forhold efter § 28, og af-
gørelse i sager om klage vedrørende orientering om barnet
efter § 41, stk. 2.
Efter § 26 i forældreansvarsloven træffes midlertidig afgø-
relse om forældremyndighed og bopæl under behandling af
en sag herom af den myndighed, dvs. Statsforvaltningen el-
ler retten, der behandler sagen i øvrigt. Midlertidig afgørelse
om samvær og anden kontakt efter § 29 træffes af Statsfor-
valtningen eller i særlige tilfælde af Ankestyrelsen, og mid-
lertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær efter § 29 a
træffes af Statsforvaltningen. Efter § 41, stk. 1, kan Statsfor-
valtningens afgørelser efter forældreansvarsloven som ud-
gangspunkt påklages til Ankestyrelsen.
Efter ægteskabsloven træffer Statsforvaltningen afgørelse
om størrelsen af bidrag efter ægteskabsloven og ændring
heraf, jf. § 50, stk. 1, og § 53, stk. 2, og om klage over visse
af prøvelsesmyndighedens afgørelser, jf. § 58 b. Retten har
kompetence til efter ægteskabsloven at træffe afgørelse om
omstødelse af ægteskab, jf. § 23, bevilling til skilsmisse i
visse sager, jf. § 43, bidragspligt og ændring af bidragspligt,
jf. § 50, stk. 1, og § 53, stk. 1, ændring af bidragspligt og
størrelse af bidrag fastsat ved aftale, jf. § 52, vilkår for sepa-
ration og skilsmisse, jf. § 55, og ændring m.v. af aftale om
formuedeling, bidragspligt eller andre vilkår, jf. § 58. Stats-
forvaltningens afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen, jf.
§ 58 a, stk. 1.
87
Efter børnebidragsloven er det Statsforvaltningen, der er til-
lagt kompetence til at træffe afgørelse i sager om børnebi-
drag. Statsforvaltningens afgørelser kan efter § 21, stk. 1, i
børnebidragsloven påklages til Ankestyrelsen.
Efter bidragsopkrævningsloven træffer Statsforvaltningen
efter § 2, 2. pkt., afgørelse i sager, hvor der er gjort indsigel-
se mod eksistensen af et krav om underholdsbidrag, hvis
kravet følger af udenlandsk ret og er omfattet af lovens § 1,
stk. 2, og efter § 20 beslutning om, at reglerne i § 19 om op-
fyldelse af bidragspligt eller sikkerhed for opfyldelse af bi-
dragspligt finder anvendelse over for en mand, der er part i
en påbegyndt faderskabssag. Det fremgår af § 23 a, stk. 2, i
bidragsopkrævningsloven, at Statsforvaltningens afgørelser
kan påklages til Ankestyrelsen.
Efter § 20 i børneloven træffer retten afgørelse om fader-
skab eller medmoderskab, hvis dette ikke er anerkendt.
Statsforvaltningen træffer efter § 26, stk. 1, afgørelse om
hvorvidt en sag om faderskab eller medmoderskab skal gen-
optages. Statsforvaltningens afgørelse om genoptagelse kan
indbringes for retten, jf. § 26, stk. 2.
Statsforvaltningen træffer efter § 15, stk. 3, og stk. 4, 1. pkt.,
i navneloven afgørelse i visse sager om navngivning og nav-
neændring. Det fremgår af § 21, stk. 1, i navneloven, at
Statsforvaltningens afgørelser kan påklages til Ankestyrel-
sen.
Efter ægtefælleloven træffer Statsforvaltningen afgørelse
om tilladelse til dispositioner efter lovens § 1, stk. 3, og § 7,
stk. 1, om fastsættelse eller ændring af ægtefællebidrag efter
§ 4, stk. 3, og §§ 56 og 58 og om behandling af en ansøg-
ning, der ikke er indgivet digitalt, efter § 59. Det fremgår af
§ 61, stk. 1, i ægtefælleloven, at Statsforvaltningens afgørel-
ser kan påklages til Ankestyrelsen.
Efter § 3, stk. 4, i lov om Haagerkonventionen af 2007 træf-
fer Statsforvaltningen afgørelse om indsigelser mod Stats-
forvaltningens afgørelse om at erklære en udenlandsk afgø-
relse om børne- eller ægtefællebidrag eksigibel.
Efter § 56 a i udlændingeloven træffer Statsforvaltningen af-
gørelse om udpegning af en personlig repræsentant for en
uledsaget mindreårig udlænding og om ændring heraf. Det
fremgår af § 56 a, stk. 4, at Statsforvaltningens afgørelse
kan påklages til Ankestyrelsen.
Det foreslås med § 32, at Familieretshuset indbringer en § 7-
sag for familieretten, når sagen er oplyst, og der ikke vurde-
res at være grundlag for at fortsætte det tværfaglige arbejde
med parterne. Familieretshuset indbringer sagen for fami-
lieretten efter reglerne i kapitel 13 og medsender et notat om
sagen.
At enkelte oplysninger i form af eksempelvis en børnesag-
kyndig undersøgelse eller en sagkyndig erklæring, som vur-
deres ikke at have betydning for mulighederne for at forlige
parterne, endnu ikke er færdiggjort, betyder ikke, at en sag
efter forældreansvarsloven ikke kan indbringes for familier-
etten til afgørelse. Den børnesagkyndige undersøgelse eller
den sagkyndige erklæring kan således færdiggøres og efter-
følgende sendes til familieretten efter § 33, stk. 2, i foræl-
dreansvarsloven, som foreslået ændret ved § 1, nr. 5 og 37, i
følgelovforslaget.
Med de foreslåede bestemmelser i § 32, implementeres det
foreslåede system i Familieretshuset, hvor en sag visiteres til
behandling i ét af de tre spor som en § 5-sag, en § 6-sag el-
ler en § 7-sag, jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 5-7. Efter
den foreslåede bestemmelse i § 7 visiteres komplekse sager
efter forældreansvarsloven til behandling som § 7-sager ef-
ter de foreslåede bestemmelser i kapitel 10. Da der er tale
om komplekse sager, foreslås afgørelseskompetencen i disse
sager af retssikkerhedsmæssige grunde tillagt familieretten.
Der henvises bemærkningerne til § 7 og til de almindelige
bemærkninger, punkt 3.3.7.
Det er Familieretshuset, der beslutter, hvornår en sag skal
indbringes for familieretten til afgørelsen, fordi sagen er til-
strækkeligt oplyst, og der ikke vurderes at være grundlag for
at fortsætte det tværfaglige arbejde med parterne. Det forud-
sættes, at dette er en procesledende beslutning, hvorfor be-
slutningen ikke kan indbringes for familieretten efter regler-
ne i denne lov. Bestemmelsen afskærer ikke en parts adgang
til at indbringe en beslutning om visitation for domstolene
efter § 63, stk. 1, i grundloven.
Familieretshuset indbringer sagerne for familieretten efter
bestemmelserne i kapitel 13.
Familieretshuset skal endvidere medsende et notat om sagen
til familieretten. Notatet skal indeholde en sagsfremstilling,
oplysninger om parternes eventuelle tidligere familieretlige
sager, hvilke sagsbehandlingsskridt Familieretshuset har
iværksat, herunder om der har været iværksat rådgivning,
konflikthåndtering og kontakt til kommunen m.v., samt hvil-
ken støtte det eventuelt involverede barn modtager, herunder
særligt om der er afholdt en børnesamtale, og om barnet har
en kontaktperson, der også følger barnet under familieret-
tens behandling af sagen. Notatet vil være tilgængeligt for
parterne på den digitale sagsportal, som domstolene stiller
til rådighed efter § 148 a i retsplejeloven.
Formålet med Familieretshusets oversendelse af akterne i
sagen og sagsnotatet er, at familieretten får det bedst mulige
grundlag at behandle sagen ud fra. Familieretten er dermed
ikke nødsaget til at starte oplysningen af sagen forfra med
indhentning af oplysninger, indhentning af undersøgelser og
afholdelse af børnesamtale m.v. med den deraf følgende for-
længede sagsbehandlingstid og forøgede pres på sagens par-
ter og særligt barnet.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at familieretten indhen-
ter supplerende oplysninger m.v., hvis familieretten finder,
at dette er nødvendigt f.eks. grundet en ny udvikling i sagen.
Bestemmelsen er således en implementering af det foreslåe-
de sammenhængende familieretlige system. Der henvises i
88
denne forbindelse til de almindelige bemærkninger, punkt
3.2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.7.
Til § 33
Den familieretlige lovgivning giver ikke mulighed for at
meddele en part vederlagsfri advokatbeskikkelse under
Statsforvaltningens behandling af en familieretlig sag. Dette
skal ses i lyset af, at Statsforvaltningen efter officialmaksi-
men er forpligtet til at sikre, at der foreligger et fyldestgø-
rende grundlag til at træffe afgørelse i sagen. Det er således
som hovedregel Statsforvaltningens ansvar, at alle nødven-
dige undersøgelser bliver foretaget.
Efter § 15 a i adoptionsloven kan Statsforvaltningen dog i
sager om adoption uden samtykke beskikke en advokat for
en part. Denne advokatbeskikkelse gælder under kommunal-
bestyrelsens, Ankestyrelsens og Statsforvaltningens behand-
ling af sagen. Der gælder samme regler om salær og godtgø-
relse for udlæg til advokater som i tilfælde, hvor der er med-
delt fri proces, jf. kapitel 31 i retsplejeloven.
Indbringes en familieretlig sag for domstolene, finder regler-
ne om fri proces i kapitel 31 i retsplejeloven anvendelse.
Efter § 325, stk. 1, i retsplejeloven kan der efter ansøgning
meddeles en part fri proces efter reglerne i § 327, hvis par-
ten opfylder de økonomiske betingelser efter § 325, stk. 2-5,
og ikke har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring,
der dækker omkostninger ved sagen. Efter bestemmelserne i
§ 325, stk. 2-5, opfylder parter, hvis indtægtsgrundlag ikke
overstiger visse indtægtsgrænser, de økonomiske betingelser
for at få fri proces, medmindre omkostningerne ved sagen
må antages at blive uvæsentlige i forhold til ansøgerens ind-
tægtsgrundlag. Efter § 326 i retsplejeloven reguleres disse
indtægtsgrænser årligt ved bekendtgørelse.
Bekendtgørelse nr. 1462 af 11. december 2017 om fri proces
fastsætter bl.a. regler om opgørelsen af indtægtsgrundlaget
og indtægtsgrænserne for ansøgninger om fri proces, der be-
handles den 1. januar 2018 eller senere.
Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen, at ved afgørel-
ser om fri proces benyttes som indtægtsgrundlag summen af
den personlige indkomst efter § 3 i personskatteloven og ka-
pitalindkomsten efter § 4 i personskatteloven med tillæg af
aktieindkomsten efter § 4 a i personskatteloven og CFC-ind-
komsten efter § 4 b personskatteloven.
Efter § 1, stk. 3 og 4, i bekendtgørelsen kan fri proces efter
§ 327 i retsplejeloven meddeles, hvis ansøgerens indtægts-
grundlag opgjort efter § 1, stk. 1, er 322.000 kr. eller min-
dre. Lever ansøgeren i et samlivsforhold, kan fri proces
meddeles, hvis summen af parrets indtægtsgrundlag er
409.000 kr. eller mindre. Disse beløb (indtægtsgrænser) for-
højes med 56.000 kr. for hvert barn, herunder stedbørn og
plejebørn, under 18 år, som enten bor hos ansøgeren eller i
overvejende grad forsørges af denne.
Hvis et par har modstående interesser i sagen, anvendes an-
søgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enli-
ge. I sager omfattet af retsplejelovens kapitel 42, der vedrø-
rer ægteskabs- og forældremyndighedssager og sager om
barnets bopæl, kan ansøgerens eget indtægtsgrundlag og
indtægtsgrænsen for enlige også anvendes.
Afviger ansøgerens aktuelle indkomstforhold ifølge de fore-
liggende oplysninger væsentligt fra det, der er lagt til grund
ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 1, stk. 1, følger
det af § 2 i bekendtgørelsen, at de tilsvarende aktuelle ind-
komstforhold lægges til grund.
Hvis de økonomiske betingelser i § 325 i retsplejeloven er
opfyldte, kan fri proces efter § 327, stk. 1, nr. 1, i retspleje-
loven bl.a. gives til en sag i 1. instans i de i kapitel 42 i rets-
plejeloven omhandlede sager. Det følger af § 448, nr. 2 og
3, i retsplejeloven, at kapitel 42 i retsplejeloven bl.a. omfat-
ter sager om forældremyndighed og om barnets bopæl.
§ 327, stk. 1, nr. 1, i retsplejeloven giver således ret til fri
proces i disse sager for en part, der opfylder de økonomiske
betingelser i § 325. Efter § 327, stk. 1, nr. 1, gælder dette
dog ikke for bestemte sager om forældremyndighed og bar-
nets bopæl.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 1, beskikker
Familieretshuset en advokat for parterne, når Familieretshu-
set indleder en sag efter lovforslagets § 24.
Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse i stk. 1
er alene situationer, hvor Familieretshuset indleder en sag
efter de foreslåede bestemmelser i § 24. Det følger af denne
bestemmelse, at Familieretshuset indleder en sag efter foræl-
dreansvarsloven efter anmodning fra en kommunalbestyrel-
se, hvis det må antages, at en afgørelse om forældremyndig-
hed, barnets bopæl eller samvær kan forhindre en umiddel-
bart forestående anbringelse af barnet uden samtykke ved at
fjerne risikoen for, at barnets sundhed eller udvikling lider
alvorlig skade. I sådanne situationer beskikkes der en advo-
kat for hver part. Retten til advokatbeskikkelse er ikke af-
hængig af partens økonomiske forhold.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 2, kan Fami-
lieretshuset efter ansøgning beskikke en advokat for en part,
der har et helt særligt behov for advokatbistand under be-
handlingen af en § 7-sag, hvis parten opfylder de økonomi-
ske betingelser for fri proces efter § 325 i retsplejeloven.
Det er således en betingelse for at få beskikket en advokat
efter den foreslåede bestemmelse, at der foreligger helt sær-
lige omstændigheder. Der er tale om en snæver adgang til
advokatbeskikkelse, hvilket skal ses i lyset af, at der alene er
tale om advokatbeskikkelse under Familieretshusets behand-
ling af sagen frem til eventuel indbringelse af sagen for fa-
milieretten til afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i
§ 32, og at Familieretshuset som forvaltningsmyndighed er
omfattet af officialmaksimen.
89
Frem til eventuel indbringelse af en § 7-sag for familieretten
til afgørelse skal Familieretshuset efter de foreslåede be-
stemmelser i § 32 foretage oplysning af sagen og tilbyde
parterne konfliktløsning. Familieretshuset kan dog også
træffe midlertidig afgørelse om forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær.
De helt særlige omstændigheder, der kan danne grundlag for
advokatbeskikkelse efter den foreslåede bestemmelse i stk.
2, kan f.eks. dreje sig om principielle eller retssikkerheds-
mæssige spørgsmål, eksempelvis om adgangen til at indhen-
te oplysninger fra andre myndigheder. Helt særlige omstæn-
digheder kan ligeledes forekomme, hvis en part er ude af
stand til at varetage sine interesser i sagen under sagsforbe-
redelsen i Familieretshuset.
Hvis en part har et sådant helt særligt behov for advokatbe-
skikkelse, er det efter den foreslåede bestemmelse en betin-
gelse for at få advokatbeskikkelse, at parten opfylder de
økonomiske betingelser i § 325 i retsplejeloven for at få fri
proces, jf. den årlige bekendtgørelse om fri proces.
Advokatbeskikkelse efter stk. 2 omfatter alene forældrean-
svarssagen og dermed ikke andre sager, som efter den fore-
slåede bestemmelse i § 7 måtte blive behandlet sammen
med forældreansvarssagen.
Advokatbeskikkelse efter stk. 1 og 2 omfatter sagens be-
handling ved Familieretshuset. Hvis en part, efter at sagen er
indbragt for familieretten, ønsker fortsat at have en beskik-
ket advokat, vil parten skulle ansøge om fri proces efter reg-
lerne i retsplejeloven. Hvis ansøgningen om fri proces imø-
dekommes, vil parten efter anmodning kunne få beskikket
den samme advokat som under sagens behandling i Fami-
lieretshuset.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 3, at
der gælder samme regler om salær og godtgørelse for udlæg
til advokat som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf.
kapitel 31 i retsplejeloven. Der henvises navnligt til § 334 i
retsplejeloven, der indeholder regler om advokatsalær og
godtgørelse af udlæg. Bestemmelsen indebærer, at udgifter-
ne til den beskikkede advokat afholdes af statskassen.
Adgangen til at få advokatbeskikkelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 33, stk. 1, under Familieretshusets behand-
ling af en sag om forældreansvar, der er indledt efter an-
modning fra kommunalbestyrelsen, skyldes disse sagers
ganske særlige karakter, hvor det er det offentlige, der indle-
der en familieretlig sag over for parterne.
Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 2,
er at give en part, der har et helt særligt behov for advokat-
bistand under Familieretshusets behandlingen af en § 7-sag,
mulighed for at få advokatbeskikkelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.10.
Til § 34
Efter § 483 i retsplejeloven kan bestemmelser om forældre-
myndighed og samvær, jf. § 478, stk. 1, nr. 3, fuldbyrdes
straks, medmindre andet er bestemt.
Tilsvarende følger det af § 481, stk. 1, i retsplejeloven, at
kendelser kan fuldbyrdes straks, medmindre andet er be-
stemt i kendelsen. Denne bestemmelse finder bl.a. anvendel-
se på midlertidige retsafgørelser om forældremyndighed og
barnets bopæl efter kapitel 5 i forældreansvarsloven, da så-
danne afgørelser træffes ved kendelse.
Den familieretlige lovgivning indeholder ikke bestemmelser
om, fra hvilket tidspunkt de afgørelser, som Statsforvaltnin-
gen træffer, har virkning, men det er fast antaget, at de har
virkning fra afgørelsestidspunktet.
Dette gælder dog ikke, hvis det i afgørelsen er bestemt, at
afgørelsen har virkning fra et andet tidspunkt. Eksempelvis
vil en afgørelse om børnebidrag indeholde en bestemmelse
om, fra hvilket tidspunkt bidraget skal betales, eller fra hvil-
ket tidspunkt bidraget bortfalder eller skal nedsættes. Tilsva-
rende vil en afgørelse om samvær indeholde bestemmelser
om, på hvilke tidspunkter der er samvær.
Med den foreslåede bestemmelse i § 34, stk. 1, har afgørel-
ser truffet af Familieretshuset som udgangspunkt virkning
fra afgørelsestidspunktet, dvs. at afgørelsen har virkning fra
det tidspunkt, hvor afgørelsen træffes. Det foreslås dog, at
dette ikke finder anvendelse for afgørelser, der er omfattede
af de foreslåede bestemmelser i §§ 35-37.
Det drejer sig navnligt om afgørelser om samvær, anden
kontakt, godkendelse af aftale om forældremyndighed samt
midlertidige afgørelser om forældremyndighed, barnets bo-
pæl og samvær efter kapitel 2, 4 og 5 i forældreansvarslo-
ven.
Det drejer sig videre om afgørelser om børne- og ægtefælle-
bidrag efter lov om børns forsørgelse, ægteskabsloven eller
ægtefælleloven samt om afgørelser efter navneloven, afgø-
relser efter kapitel 1 og 2 i ægteskabsloven om dispensation
fra ægteskabsbetingelserne og om godkendelse af en ugyl-
dig vielse som gyldig og afgørelser efter kapitel 2 i ægtefæl-
leloven om dispositioner over familiens helårsbolig.
Endvidere drejer det sig om afgørelser om anerkendelse og
fuldbyrdelse af udenlandske bidragsafgørelser efter lov om
Haagerkonventionen af 2007 og underholdspligtforordnin-
gen.
Med § 34, stk. 2, foreslås det, at det i en afgørelse omfattet
af stk. 1 kan bestemmes, at afgørelsen har virkning fra et an-
det tidspunkt end afgørelsestidspunktet. Det kan således i
f.eks. en afgørelse om børnebidrag bestemmes, fra hvilket
tidspunkt bidraget skal betales.
Med § 34, stk. 3, foreslås det, at de foreslåede bestemmelser
i stk. 1og 2 ikke finder anvendelse for afgørelser om eksigi-
bilitet efter § 3, stk. 2, i lov om Haagerkonventionen af 2007
og efter artikel 30 i underholdspligtforordningen. Disse af-
90
gørelser får virkning ved udløbet af de ufravigelige appelfri-
ster, der følger af de pågældende bestemmelser.
Begrundelsen for de foreslåede bestemmelser i § 34, stk. 1
og 2, er, at det bør fastlægges i Familieretshusloven, fra
hvilke tidspunkter de afgørelser, som Familieretshuset træf-
fer, har virkning. Der er ikke behov for at ændre den gæl-
dende retstilstand, og den foreslåede bestemmelse i § 36 er
udarbejdet i overensstemmelse hermed.
Begrundelsen for, at den foreslåede bestemmelse i § 34, stk.
3, om, at § 34, stk. 1 og 2, ikke finder anvendelse for afgø-
relse om eksigibilitet efter lov om Haagerkonventionen af
2007 og underholdspligtforordningen, er at § 3, stk. 2, i lov
om Haagerkonventionen af 2007, der foreslås ændret ved
§ 9, nr. 3, i følgelovforslaget, og artikel 30 i underholds-
pligtforordningen indeholder ufravigelige appelfrister, og at
afgørelser omfattede af de to bestemmelser får virkning ved
udløbet af disse frister.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.9.
Til § 35
Statsforvaltningen afslutter en række familieretlige sager
ved at fastslå, at parterne er enige. I så fald orienterer Stats-
forvaltningen parterne herom. Hvis det drejer sig om en
parts civilretlige status, f.eks. forældremyndighed, fader-
skab, medmoderskab, separation eller skilsmisse, sørger
Statsforvaltningen for indberetning til CPR.
Den familieretlige lovgivning indeholder ikke generelle be-
stemmelser om, fra hvilket tidspunkt afslutningen af en fa-
milieretlig sag har virkning, når den afsluttes efter enighed
mellem parterne.
Det er således eksempelvis ikke lovfæstet, fra hvilket tids-
punkt en bevilling til separation og skilsmisse, der er udstedt
af Statsforvaltningen, har virkning, men det er fast antaget,
at den har virkning fra udstedelsestidspunktet. Det bemær-
kes, at Statsforvaltningen indberetter bevillingen til CPR,
når den er udstedt, hvormed den bliver tilgængelig for en
række myndigheder, der straks derefter vil kunne basere de-
res afgørelser efter ikke-familieretlig lovgivning på, at ægte-
fællerne er blevet separeret eller skilt.
Efter § 483 i retsplejeloven kan aftaler om forældremyndig-
hed og samvær fuldbyrdes straks, medmindre andet er aftalt.
Tilsvarende fremgår det af § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr.
146 af 22. februar 2016 om forældremyndighed, barnets bo-
pæl og samvær m.v., at når Statsforvaltningen modtager en
anmeldelse af en aftale om fælles forældremyndighed, om
ophør af fælles forældremyndighed eller om overførsel af
forældremyndighed fra den ene forælder til den anden efter
§§ 9 og 10 og § 13, stk. 1, i forældreansvarsloven i under-
skrevet og dateret stand med den nødvendige dokumenta-
tion, er anmeldelsen sket. Fra dette tidspunkt har aftalen
virkning.
Det kan fremgå af en aftale, at den har virkning fra et andet
tidspunkt. I så fald har aftalen virkning fra dette tidspunkt.
Eksempelvis vil en aftale om betaling af børnebidrag, som
Statsforvaltningen har noteret, normalt indeholde en bestem-
melse om, fra hvilket tidspunkt bidraget skal betales. Tilsva-
rende vil en aftale om samvær indeholder bestemmelser om,
på hvilke tidspunkter der er samvær.
Det foreslås med bestemmelsen i § 35, stk. 1, at en bevilling
til separation og skilsmisse, som Familieretshuset har ud-
stedt, har virkning fra udstedelsen.
Efter § 30, stk. 2, i ægteskabsloven har en ægtefælle ret til
skilsmisse efter seks måneders separation, og efter § 42, stk.
2, i ægteskabsloven, der foreslås ændret ved § 2, nr. 9, i føl-
gelovforslaget, giver Familieretshuset bevilling til skilsmis-
se efter § 30, stk. 2, hvis den anden ægtefælle ikke proteste-
rer herimod, og vilkårene for separationen også gælder for
tiden efter skilsmissen. I denne situation antages det, at par-
terne er enige om skilsmissen, hvorfor sagen er omfattet af
den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 1, og skilsmissen har
derfor virkning fra udstedelsen af bevillingen.
Med bestemmelsen i § 35, stk. 2, foreslås det, at registrering
af faderskab og medmoderskab foretaget af Familieretshuset
efter § 1 a, stk. 1, § 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk. 1, i børneloven,
der foreslås ændret ved § 6, nr. 1, i følgelovforslaget, har
virkning fra registreringen, og at anmeldelse af faderskab og
medmoderskab til Familieretshuset efter § 14 i børneloven,
der foreslås ændret ved § 6, nr. 1, i følgelovforslaget, har
virkning fra Familieretshusets modtagelse af anmeldelsen.
Endelig foreslås det med bestemmelsen i § 35, stk. 3, at en
aftale, som er anmeldt eller meddelt til Familieretshuset, el-
ler som Familieretshuset har registreret eller noteret, har
virkning fra modtagelsen af anmeldelsen eller meddelelsen
eller fra registreringen eller noteringen, medmindre andet
fremgår af aftalen. Den forslåede bestemmelse omfatter bl.a.
aftaler om børne- og ægtefællebidrag, samvær, barnets bo-
pæl m.v. Bestemmelsen omfatter også anmeldelse af aftaler
om forældremyndighed mellem forældrene efter §§ 9 og 10
og § 13, stk. 1, i forældreansvarsloven, der foreslås ændret
ved § 1, nr. 5 og 9, i følgelovforslaget, men ikke aftale om
overførsel af forældremyndighed til tredjemand efter § 13,
stk. 2, i forældreansvarsloven, der foreslås ændret ved § 1,
nr. 10, i følgelovforslaget, jf. den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 34, stk. 1, nr. 1. Indeholder aftalen et andet
virkningstidspunkt, f.eks. fra hvilket tidspunkt et aftalt bør-
nebidrag skal betales, eller hvornår der er samvær, har afta-
len ikke virkning fra meddelelsen af aftalen til Familierets-
huset, men fra det tidspunkt der fremgår af aftalen.
I relation til stk. 2 og 3 bemærkes, at det er en forudsætning
for, at anmeldelse af faderskab eller medmoderskab eller an-
meldelse eller meddelelse af en aftale har virkning fra Fami-
lieretshusets modtagelsen af anmeldelsen eller meddelelsen,
at der er tale om en reel aftale eller anmodning om registre-
ring eller anmeldelse af faderskab eller medmoderskab. Det-
te indebærer for det første, at afsendelsen, anmodningen el-
91
ler meddelelsen er afgivet af de pågældende parter. For det
andet indebærer det, at der, for så vidt angår anmeldelse el-
ler meddelelse af en aftale, skal være tale om, at parterne har
indgået en reel aftale, der er gyldig efter aftaleretten, herun-
der at en part ikke er blevet tvunget til at indgå aftalen ved
brug af vold eller trusler om vold. Tilsvarende gælder, at der
skal være reel enighed mellem parterne om anmodningen
om registrering eller anmeldelsen af faderskabet eller med-
moderskabet. Der vil normalt ikke være behov for at foreta-
ge nærmere undersøgelser heraf. Det fremgår dog af be-
mærkningerne til § 5, at anmeldelse af en aftale om foræl-
dremyndighed ikke visiteres til behandling som en § 5-sag,
hvis den indledende screening viser, at der er bekymrende
forhold i sagen, f.eks. tegn på at der er eller har været vold,
herunder psykisk vold, i forholdet mellem parterne eller
over for barnet. I sådanne tilfælde skal Familieretshuset ved
behandling af sagen som en § 7-sag sikre, at der er reel enig-
hed mellem parterne.
Begrundelsen for de foreslåede bestemmelser er, at det bør
fastlægges i Familieretshusloven, fra hvilke tidspunkter de
bevillinger, som Familieretshuset udsteder, har virkning.
Tilsvarende bør det fremgå af loven, fra hvilket tidspunkt re-
gistrering af faderskab og medmoderskab foretaget af Fami-
lieretshuset og anmeldelse af faderskab og medmoderskab
til Familieretshuset har virkning.
Etableringen af det nye samlede familieretlige system med-
fører ikke behov for at ændre den gældende retstilstand, og
den foreslåede bestemmelse i § 35 er udarbejdet i overens-
stemmelse hermed.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.9
Til § 36
Efter § 42, stk. 1, i ægteskabsloven giver Statsforvaltningen
bevilling til separation eller skilsmisse, hvis ægtefællerne er
enige herom og er enige om de vilkår for separation og
skilsmisse, der følger af §§ 49 og 55 i ægteskabsloven. Det
drejer sig efter § 49 om, hvorvidt der skal påhvile en ægte-
fælle pligt til at yde bidrag til den andens underhold efter se-
parationen eller skilsmissen. Efter § 55 drejer det sig endvi-
dere om ægtefællernes ret til at fortsætte lejemålet af fælles
lejlighed efter separationen eller skilsmissen.
Efter § 43, stk. 1, i ægteskabsloven kan Statsforvaltningen
afslutte en sag om separation eller skilsmisse, hvis den for-
nødne enighed for at meddele separation eller skilsmisse ved
bevilling ikke er opnået. Statsforvaltningen indbringer sagen
for retten, hvis en part inden fire uger anmoder herom. Stats-
forvaltningen træffer således ikke afgørelse om separation
og skilsmisse i situationer, hvor parterne er uenige. Sådanne
sager afgøres af retten.
Statsforvaltningen behandler ikke sager om omstødelse af
ægteskab. Disse sager afgøres af retten, jf. §§ 23 og 24 i æg-
teskabsloven.
Efter § 454, stk. 1, 1. pkt., i retsplejeloven er ankefristen i
sager om separation, skilsmisse eller omstødelse af ægte-
skab fire uger. Dette gælder også for dom hvorved et ægte-
skab er kendt ikkebestående. Ankefristen i § 454 svarer til
den almindelige ankefrist i § 372, stk. 1, i retsplejeloven.
Efter § 454, stk. 1, 2. pkt., kan der ikke i medfør af § 372,
stk. 2, 4. pkt., i retsplejeloven meddeles tilladelse til efter
ankefristens udløb at anke en dom, der går ud på separation,
skilsmisse eller omstødelse af ægteskab, eller hvorved et
ægteskab er kendt ikkebestående. Efter § 372, stk. 2, kan an-
keinstansen undtagelsesvist tillade anke indtil 1 år efter
dommens afsigelse. En dom, der går ud på separation, skils-
misse eller omstødelse af ægteskab, har således virkning,
når der er gået fire uger fra afsigelsen af dommen. Dommen
har dog virkning fra et tidligere tidspunkt, hvis parterne gi-
ver afkald på anke (ankeafkald), eller hvis sagsøgte har taget
bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstand om
separation, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab.
Efter § 454, stk. 1, 3. pkt., jf. stk. 2, i retsplejeloven kan
domme, der går ud på separation, skilsmisse eller omstødel-
se af ægteskab, ankes særskilt, for så vidt angår vilkårene el-
ler enkelte af disse vilkår. § 372, stk. 2, 4. pkt., i retsplejelo-
ven finder ikke anvendelse for anke af særskilt dom om vil-
kårene.
Ovenstående indebærer, at en dom, der går ud på separation,
skilsmisse og omstødelse af ægteskab, først er endelig, når
ankefristen på fire uger er udløbet, medmindre der inden da
er givet ankeafkald. Ved dom til skilsmisse eller omstødelse
af ægteskab kan ægtefællerne således ikke indgå nyt ægte-
skab, før dommen er endelig.
Selvom en dom, der går ud på separation, skilsmisse og om-
stødelse, først er endelig, når ankefristen er udløbet, eller der
er givet ankeafkald, regnes retsvirkningerne af separationen,
skilsmissen og omstødelsen fra den dag, hvor dommen blev
afsagt.
Med § 36, stk. 1, foreslås det, at en afgørelse truffet af Fami-
lieretshuset, der går ud på separation, skilsmisse eller omstø-
delse af ægteskab eller hvorved et ægteskab er kendt ikkebe-
stående, har virkning, når fristen efter § 41, stk. 1, på fire
uger til at indgive anmodning om indbringelse af afgørelsen
for familieretten er udløbet, medmindre Familieretshuset in-
den da har modtaget en anmodning om, at afgørelsen ind-
bringes for familieretten til prøvelse.
Bestemmelsen indebærer eksempelvis, at en afgørelse til
skilsmisse først er endelig, når fristen på fire uger til at an-
mode om at få prøvet afgørelsen, er overskredet, uden at Fa-
milieretshuset har modtaget en sådan anmodning. En ægte-
fælle, der er blevet skilt ved afgørelse truffet af Familierets-
huset, kan således først indgå nyt ægteskab, når skilsmis-
seafgørelsen er endelig, medmindre modparten har frafaldet
retten til at få prøvet skilsmisseafgørelsen, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 36, stk. 2.
92
Efter den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 2, har en afgø-
relse omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 1,
virkning fra det tidspunkt, hvor Familieretshuset modtager
meddelelse om, at en part frafalder retten efter den foreslåe-
de bestemmelse i § 39, stk. 1, til at anmode om, at afgørel-
sen indbringes for familieretten til prøvelse.
Med forslaget gælder der det samme virkningstidspunkt for
Familieretshusets afgørelser til separation, skilsmisse eller
omstødelse af ægteskab samt for Familieretshusets afgørel-
ser, hvorved et ægteskab er kendt ikkebestående, som der i
dag gælder for tilsvarende domme.
Den foreslåede bestemmelse i § 36 omfatter ikke afgørelser
om vilkårene for separation, skilsmisse eller omstødelse af
ægteskab, heller ikke selvom afgørelsen om vilkårene er in-
deholdt i afgørelsen om separation, skilsmisse eller omstø-
delse af ægteskab. Virkningstidspunktet for afgørelse om
vilkårene er reguleret af den foreslåede bestemmelse i § 37,
stk. 6.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 3, regnes rets-
virkningerne af en afgørelse, der går ud på separation, skils-
misse eller omstødelse af ægteskab, fra den dag, hvor afgø-
relsen blev truffet, men dette gælder først fra det tidspunkt,
hvor afgørelsen har virkning efter de foreslåede bestemmel-
ser i stk. 1 og 2.
Med stk. 4 foreslås det, at de foreslåede bestemmelser i stk.
1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for afgørelser om vilkår
for separation, skilsmisse og omstødelse af ægteskab efter
lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, når afgørelsen
om vilkår træffes sammen med afgørelsen om separation,
skilsmisse eller omstødelse.
Bestemmelsen indebærer, at ved f.eks. en afgørelse om
skilsmisse på vilkår af, at den ene ægtefælle har ægtefælle-
bidragspligt oven for den anden ægtefælle, har afgørelsen
om vilkåret ikke virkning fra et tidligere tidspunkt end afgø-
relsen om skilsmisse. Dette skal ses i lyset af, at domme
bortset fra domme til separation, skilsmisse og omstødelse,
som beskrevet i bemærkningerne til § 37 har virkning, når
fuldbyrdelsesfristen på 14 dage er udløbet, medmindre dom-
men inden da er blevet anket.
Dette giver i dag ikke anledning til problemer, fordi en dom
om ægtefællebidragspligt ikke umiddelbart har anden virk-
ning end, at Statsforvaltningen i medfør af § 50, stk. 1, i æg-
teskabsloven, der foreslås ændret ved § 2, nr. 18 og 19, i føl-
gelovforslaget, kan træffe afgørelse om størrelsen af ægte-
fællebidraget. I praksis træffes en sådan afgørelse ikke inden
udløbet af ankefristen på fire uger.
Med bestemmelsen i stk. 4 kan Familieretshuset i sager om
separation, skilsmisse og omstødelse af ægteskab træffe en
samlet afgørelse om separation, skilsmisse og omstødelse,
om vilkårene herfor og om størrelsen af et eventuelt ægte-
fællebidrag. Den samlede afgørelse har efter den foreslåede
bestemmelse i stk. 1 virkning, når fire ugers fristen er udlø-
bet, medmindre afgørelsen efter den foreslåede bestemmelse
i stk. 2 har virkning fra et tidligere tidspunkt. Det bemærkes,
at afgørelsen om størrelsen af et ægtefællebidrag først har
virkning fra det tidspunkt, hvor vilkåret om ægtefællebi-
dragspligt har virkning.
De tre elementer i en sådan samlet afgørelse kan hver for sig
indbringes for familieretten til prøvelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 39, stk. 1, 1. pkt.
Det bemærkes videre, at den foreslåede bestemmelse i stk. 4
ikke omfatter afgørelse om ændring af vilkår for separation,
skilsmisse eller omstødelse efter § 58 i ægteskabsloven, der
foreslås ændret ved § 2, nr. 3, i følgelovforslaget. Der henvi-
ses til lovforslagets § 37.
Begrundelsen for de foreslåede bestemmelser i stk. 1-3 er, at
det bør fastlægges i Familieretshusloven, fra hvilke tids-
punkter de afgørelser, som Familieretshuset træffer, har
virkning. Der er ikke behov for at ændre den gældende rets-
tilstand, og den foreslåede bestemmelse i § 36 er udarbejdet
i overensstemmelse hermed.
Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er, at
der dermed skabes mulighed for at træffe en samlet afgørel-
se om separation, skilsmisse og omstødelse, om vilkårene
herfor og om størrelsen af ægtefællebidraget.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.9
Til § 37
De fleste familieretlige sager afgøres administrativt af Stats-
forvaltningen, men en række familieretlige sager behandles
af domstolene og afgøres ved dom. Det drejer sig bl.a. om
afgørelse om faderskab og medmoderskab, som efter § 20 i
børneloven træffes af retten.
Efter § 52 i ægteskabsloven kan en aftale om bidragspligten
eller om bidragets størrelse ændres ved dom, og efter § 53
kan en ved dom truffet afgørelse om ægtefællernes bidrags-
pligt ændres ved en ny dom. Endvidere følger det af § 58, at
en aftale om fordelingen af formuen, bidragspligten eller an-
dre vilkår, der er indgået med henblik på separation eller
skilsmisse ændres ved dom.
Endelig følger det af § 448, nr. 5 og 6, i retsplejeloven, at
retten træffer afgørelse i en sag mellem ægtefæller til afgø-
relse af, om separation består eller er bortfaldet.
Efter § 372, stk. 1, i retsplejeloven er ankefristen i civile
sager, herunder i ovennævnte familieretlige sager, der afgø-
res ved dom, fire uger. Ankefristen regnes fra dommens af-
sigelse. § 454, stk. 1, 1. pkt., i retsplejeloven indeholder en
tilsvarende ankefrist på fire uger i sager omfattet af kapitel
42 i retsplejeloven. Det drejer sig bl.a. om domme i sager
mellem ægtefæller om, hvorvidt separation består eller er
bortfaldet, og domme om hvorvidt parterne er eller ikke er
ægtefæller.
93
Det fremgår af § 480, stk. 1, i retsplejeloven, at domme kan
fuldbyrdes, når fuldbyrdelsesfristen er udløbet, medmindre
dommen forinden er anket. Fuldbyrdelsesfristen er 14 dage
efter dagen for dommens afsigelse, medmindre andet er be-
stemt i dommen. Efter praksis medregnes dagen for domsaf-
sigelsen ikke i fuldbyrdelsesfristen, og derfor skal fulde 14
dage være forløbet, før dommen kan fuldbyrdes. En dom,
der f.eks. er afsagt tirsdag den 10. kan tidligst fuldbyrdes
onsdag den 15.
Efter § 480, stk. 2, kan det i dommen bestemmes, at dom-
men skal kunne fuldbyrdes, selv om den ankes inden fuld-
byrdelsesfristens udløb.
Efter § 367, stk. 1, 4. pkt., i retsplejeloven har anmodning
om genoptagelse af en sag samme virkning, som anke har
efter § 480 i retsplejeloven.
Bestemmelser i en dom om kortere fuldbyrdelsesfrist end 14
dage kan efter § 480, stk. 4, i retsplejeloven betinges af for-
udgående sikkerhedsstillelse. Bestemmelsen indebærer, at
det i en dom kan bestemmes, at den kan fuldbyrdes inden
udløbet af fuldbyrdelsesfristen i § 480, stk. 1.
Dommen kan også fuldbyrdes fra et tidligere tidspunkt, hvis
parterne giver afkald på anke (ankeafkald).
Det antages, at reglerne i § 480 i retsplejeloven om fuldbyr-
delsestidsfrister finder tilsvarende anvendelse på andre virk-
ninger af en dom. En dom, hvorefter en mand anses som far
til et barn, har således eksempelvis først virkning fra det
tidspunkt, hvor den efter reglerne i § 480, stk. 1 og 2, kan
fuldbyrdes. Det er således først fra dette tidspunkt, og ikke
fra domstidspunktet, at manden kan pålægges at betale bør-
nebidrag til barnet.
Med bestemmelsen i § 37, stk. 1, foreslås det, at en række
afgørelser truffet af Familieretshuset har virkning to uger ef-
ter, at afgørelsen er truffet. Det drejer sig om Familieretshu-
sets afgørelser om 1) faderskab og medmoderskab efter bør-
neloven, 2) afgørelse efter ægteskabsloven om hvorvidt en
separation består eller er bortfaldet, 3) om pligten til at beta-
le ægtefællebidrag og størrelsen heraf efter §§ 52 og 53 i
ægteskabsloven, der foreslås ændret ved § 2, nr. 3, 20 og 21,
i følgelovforslaget, og 4) om ændring efter § 58 i ægteskabs-
loven, der foreslås ændret ved § 2, nr. 3, i følgelovforslaget,
af en aftale om fordelingen af formuen, ægtefællebidrags-
pligten eller andre vilkår, der er indgået med henblik på se-
paration eller skilsmisse. Det foreslås dog, at den foreslåede
bestemmelse ikke at gælder, hvis de foreslåede bestemmel-
ser i § 37, stk. 2-4, finder anvendelse.
Det bemærkes, at Familieretshusets kompetence til at træffe
afgørelse i de omhandlede sager følger af § 32 a, stk. 2, i
børneloven, jf. følgelovforslagets § 6, nr. 20, og § 58 a, stk.
2, i ægteskabsloven, jf. følgelovforslagets § 2, nr. 23.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 37, stk. 2, at
Familieretshuset i en afgørelse omfattet af den foreslåede
bestemmelse i stk. 1 kan bestemme, at afgørelsen har virk-
ning fra et tidligere eller senere tidspunkt, end hvad der føl-
ger af stk. 1.
Det foreslås med stk. 3, at en afgørelse ikke har virkning ef-
ter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, hvis Familieretshu-
set inden to uger efter, at afgørelsen er truffet, har modtaget
en anmodning om at indbringe afgørelsen for familieretten
eller om at genoptage afgørelsen. Det foreslås dog videre, at
Familieretshuset kan fastsætte andet i afgørelsen. Sidst-
nævnte betyder, at Familieretshuset i afgørelsen kan fastsæt-
te, at afgørelsen har virkning efter to uger, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 37, stk. 1, uanset at en part anmoder om at
få afgørelsen indbragt for familieretten, eller om at Familier-
etshuset genoptager afgørelsen, inden udløbet af de to uger.
Ligeledes kan Familieretshuset i afgørelsen fastsætte, at af-
gørelsen har virkning fra et tidligere eller senere tidspunkt
end to uger efter afgørelsen er blevet truffet, jf. den foreslåe-
de bestemmelse i § 37, stk. 2, uanset at en part anmoder om
at få afgørelsen indbragt for familieretten eller genoptaget.
Familieretshusets fastsættelse skal ske i afgørelsen. Fami-
lieretshuset kan således ikke træffe beslutninger herom sær-
skilt efter, at afgørelsen er truffet.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 37, stk. 4, har en afgø-
relse omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 1 virk-
ning fra det tidspunkt, hvor Familieretshuset modtager med-
delelse om, at en part frafalder retten efter den foreslåede
bestemmelse i § 39, stk. 1, til at anmode om, at afgørelsen
indbringes for familieretten. Dette gælder dog ikke, hvis Fa-
milieretshuset har fastsat et andet virkningstidspunkt efter
den foreslåede bestemmelse i stk. 2.
Med de foreslåede bestemmelser i § 37 gælder der det
samme virkningstidspunkt for Familieretshusets afgørelser i
de omhandlede sager, som der gælder for tilsvarende dom-
me.
Begrundelsen for de foreslåede bestemmelser er, at det bør
fastlægges i Familieretshusloven, fra hvilke tidspunkter de
afgørelser, som Familieretshuset træffer, har virkning. Der
er ikke behov for at ændre den gældende retstilstand, og den
foreslåede bestemmelse i § 37 er udarbejdet i overensstem-
melse hermed.
Det bemærkes, at i det nye familieretlige system er det alene
familieretten, der efter §§ 11, 14, 15, 15 a og 17 i foræl-
dreansvarsloven, der foreslås ændret ved § 1, nr. 7, 8 og
12-16, i følgelovforslaget, træffer afgørelse, når forældrene
er uenige om forældremyndighed eller barnets bopæl. Der
henvises til lovforslagets § 27, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 7, jf.
§ 32, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.9
Til § 38
Det fremgår af § 480, stk. 1, i retsplejeloven, at domme kan
fuldbyrdes, når fuldbyrdelsesfristen er udløbet, medmindre
dommen forinden er anket. Fuldbyrdelsesfristen er 14 dage
94
efter dagen for dommens afsigelse, medmindre andet er be-
stemt i dommen. Efter praksis medregnes dagen for domsaf-
sigelsen ikke i fuldbyrdelsesfristen, og derfor skal fulde 14
dage være forløbet, før dommen kan fuldbyrdes. En dom,
der f.eks. er afsagt tirsdag den 10. kan tidligst fuldbyrdes
onsdag den 15.
Efter § 480, stk. 2, kan det i dommen bestemmes, at dom-
men skal kunne fuldbyrdes, selv om den ankes inden fuld-
byrdelsesfristens udløb.
Efter § 483 i retsplejeloven kan aftaler og bestemmelser om
forældremyndighed og samvær fuldbyrdes straks, medmin-
dre andet er aftalt. Tilsvarende følger det af § 481, stk. 1, i
retsplejeloven, at kendelser kan fuldbyrdes straks, medmin-
dre andet er bestemt i kendelsen. Denne bestemmelse finder
bl.a. anvendelse på midlertidige retsafgørelser om forældre-
myndighed og barnets bopæl efter kapitel 5 i forældrean-
svarsloven, da sådanne afgørelser træffes ved kendelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 38 kan en afgørelse el-
ler aftale m.v. fuldbyrdes, når den efter §§ 34-37 har virk-
ning.
Om afgørelsen herudover opfylder betingelserne for at kun-
ne fuldbyrdes, afgøres efter fuldbyrdelsesregler i retsplejelo-
ven eller, for så vidt angår børne- og ægtefællebidrag, reg-
lerne i bidragsopkrævningsloven og inddrivelsesloven.
Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse er, at det bør
fastlægges i Familieretshusloven, fra hvilke tidspunkter de
afgørelser, som Familieretshuset træffer, og de aftaler, der
anmeldes m.v. til Familieretshuset, kan fuldbyrdes. Der er
ikke behov for at ændre den gældende retstilstand, og den
foreslåede bestemmelse i § 38 er udarbejdet i overensstem-
melse hermed.
De foreslåede bestemmelser i §§ 34-37 om virkningstids-
punktet for en afgørelse eller aftale fastlægger, fra hvilket
tidspunkt parterne og myndighederne kan støtte ret på en af-
gørelse, f.eks. hvornår en part kan anvende et nyt navn,
hvornår en ægtefælle er blevet skilt og derfor kan indgå nyt
ægteskab, hvornår den bidragspligtige skal betale ægtefælle-
bidrag, og hvornår et faderskab er fastslået med den virk-
ning, at faren kan søge om samvær med barnet og kan på-
lægges at betale børnebidrag.
Bestemmelserne fastlægger ikke, hvornår en afgørelse, der
er truffet af Familieretshuset, eller en aftale, der er indgået
over for Familieretshuset, kan fuldbyrdes.
Det er langt fra alle familieretlige afgørelser og aftaler der
kan fuldbyrdes. Afgørelser om separation, skilsmisse, fader-
skab, navne m.v. kan efter deres indehold ikke fuldbyrdes,
men disse afgørelser kan som nævnt have betydning på an-
dre måder.
Derimod har andre familieretlige afgørelser og aftaler et ind-
hold, der kan fuldbyrdes. Det drejer sig om afgørelser og af-
taler om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, der
efter § 478, stk. 1, nr. 3, i retsplejeloven kan fuldbyrdes af
familieretten efter reglerne i det ved følgelovforslagets § 15,
nr. 19, foreslåede kapitel 42 b i retsplejeloven. Det drejer sig
endvidere om afgørelser og aftaler om børne- og ægtefælle-
bidrag, der opkræves af Udbetaling Danmark efter bidrags-
opkrævningsloven, og som inddrives af restanceinddrivel-
sesmyndigheden efter inddrivelsesloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.9.
Til § 39
Efter den familieretlige lovgivning følger det af de for sagen
gældende regler, om den afgøres af Statsforvaltningen, An-
kestyrelsen, retten eller på enkelte områder af en anden
myndighed. Det følger derfor også af de for sagen gældende
regler, om og i givet fald til hvilken myndighed en familie-
retlig afgørelse kan påklages.
Afgørelser om forældremyndighed eller barnets bopæl efter
forældreansvarsloven træffes af retten, og afgørelsen kan an-
kes efter bestemmelserne i retsplejeloven. Afgørelser efter
forældreansvarsloven, der træffes af Statsforvaltningen, kan
påklages til Ankestyrelsen, jf. § 41, stk. stk. 1, i forældrean-
svarsloven. Undtaget er dog efter § 41, stk. 2, 3 og 5, mid-
lertidig afgørelse om forældremyndighed eller barnets bo-
pæl, hvis sagen er indbragt for retten, afgørelse om at ind-
bringe en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl for
retten, afgørelse om at afvise en anmodning om ændring af
forældremyndighed eller barnets bopæl og afgørelse i en
klage over en myndigheds afvisning af at orientere en foræl-
der, der ikke har forældremyndigheden, om barnets forhold.
For så vidt angår sidstnævnte, kan Ankestyrelsen dog be-
handle en klage, hvis det skønnes, at sagen har principiel el-
ler generel betydning. Statsforvaltningens afgørelse om at
afvise at behandle en sag om forældremyndighed eller bar-
nets bopæl på grund af manglende international kompetence
kan, jf. § 41, stk. 3, ikke påklages til Ankestyrelsen, men
kan efter § 46, stk. 2, indbringes for retten. For så vidt angår
Statsforvaltningens afgørelse om at afvise en anmodning om
ændring af forældremyndighed eller barnets bopæl kan af-
gørelsen indbringes for retten, jf. § 39, stk. 2, i forældrean-
svarsloven. Det bemærkes, at § 41, stk. 2 og 3, i forældrean-
svarsloven ved følgelovforslagets § 1, nr. 49, foreslås ophæ-
vet, mens § 41, stk. 5 videreføres som § 41, stk. 2.
Efter ægteskabsloven er kompetencen til at træffe afgørelse
efter loven afhængig af sagstypen tildelt retten, Statsforvalt-
ningen eller Ankestyrelsen. Afgørelser truffet af retten kan
ankes efter bestemmelserne i retsplejeloven. Efter § 58 a,
stk. 1, i ægteskabsloven kan afgørelser truffet af Statsfor-
valtningen påklages til Ankestyrelsen, dog undtaget Stats-
forvaltningens afgørelse om at en sag om skilsmisse eller se-
paration skal indbringes for retten, og om at afvise at be-
handle en sag om separation og skilsmisse på grund af man-
glende international kompetence. For så vidt angår sidst-
nævnte, kan afgørelsen indbringes for retten. Ankestyrelsens
afgørelse i sager om klage over en prøvelsesmyndigheds af-
95
gørelse om dispensation fra ægteskabsbetingelserne efter
§§ 1 a og 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, og om anerkendel-
se af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægte-
skabsbetingelser kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed, jf. forudsætningsvist § 58 b i ægteskabsloven.
Efter § 20 i børneloven træffer retten afgørelse om fader-
skab eller medmoderskab, hvis dette ikke er anerkendt. Ret-
tens afgørelse kan ankes efter bestemmelserne i retsplejelo-
ven. Statsforvaltningen træffer efter § 26, stk. 1, afgørelse
om, hvorvidt en sag om faderskab eller medmoderskab skal
genoptages, og en sådan afgørelse kan indbringes for retten,
jf. § 26, stk. 2.
Efter § 21, stk. 1, i børnebidragsloven, § 23 a, stk. 2, i bi-
dragsopkrævningsloven, § 21, stk. 1, i navneloven, § 61, stk.
1, i ægtefælleloven og § 3, stk. 5, i lov om Haagerkonventi-
onen af 2007 kan Statsforvaltningens afgørelser efter disse
love påklages til Ankestyrelsen. Tilsvarende gælder for
Statsforvaltningens afgørelser efter § 56 a i udlændingelo-
ven, jf. § 56 a, stk. 5, i udlændingeloven.
Endvidere følger det af § 3 og § 5, stk. 3 og 5, i bekendtgø-
relse nr. 1838 af 22. december 2015 om anvendelse af un-
derholdspligtforordningen, at Statsforvaltningens afgørelser
efter bekendtgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen.
Efter § 16, stk. 1, i forvaltningsloven træffes afgørelsen af,
om en anmodning fra en part om aktindsigt skal imødekom-
mes, af den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen af den
pågældende sag. Det følger af § 16, stk. 4, at afgørelser om
aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den myndig-
hed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag,
anmodningen om aktindsigt vedrører. Ankestyrelsen kan så-
ledes tage stilling til klager over partsaktindsigt i en sag,
som Statsforvaltningen behandler eller har behandlet.
Statsforvaltningens afgørelser om aktindsigt efter offentlig-
hedsloven kan påklages til Børne- og Socialministeriet.
Endelig kan Statsforvaltningens sagsbehandling i sager om-
fattet af ovennævnte love påklages til Ankestyrelsen. Sådan-
ne såkaldte sagsbehandlingsklager omfatter eksempelvis,
om der er foretaget partshøring i fornødent omfang, om be-
grundelsen for afgørelsen levet op til kravene i kapitel 6 i
forvaltningsloven, eller om Statsforvaltningens sagsbehand-
lingstid har været for lang.
Efter § 41, stk. 4, i forældreansvarsloven kan Statsforvalt-
ningens sagsbehandling i sager om forældremyndighed eller
barnets bopæl, som kan indbringes for retten til afgørelse,
påklages til Ankestyrelsen. Tilsvarende bestemmelser findes
i § 58 a, stk. 3, i ægteskabsloven i relation til sager om sepa-
ration eller skilsmisse, som kan indbringes for retten til af-
gørelse, og i § 35, stk. 2, i børneloven om sager om fader-
skab og medmoderskab, som kan indbringes for retten til af-
gørelse.
Det foreslås med bestemmelsen i § 39, stk. 1, 1. pkt., at en
afgørelse, der er truffet af Familieretshuset, efter anmodning
fra en part indbringes for familieretten til prøvelse. Der fore-
slås dog som beskrevet nedenfor enkelte undtagelser fra
denne prøvelsesret.
Med den foreslåede bestemmelse implementeres det nye fa-
milieretlige system, hvor en sag visiteres til behandling i Fa-
milieretshuset i ét af tre spor som en § 5-sag, § 6-sag eller
§ 7-sag, og hvor afgørelseskompetence såvel som mulighed
for at indbringe sagen for familieretten afhænger af visitatio-
nen af sagen. Med den foreslåede bestemmelse kan Fami-
lieretshusets afgørelser med de begrænsninger, der følger af
de foreslåede bestemmelser i §§ 40 og 41, indbringes for fa-
milieretten til prøvelse.
Omfattet af bestemmelsen i 1. pkt. er alle afgørelser, som
Familieretshuset træffer med hjemmel i den familieretlige
lovgivning. Bestemmelsen omfatter først og fremmest afgø-
relser, der afslutter en sag, herunder afgørelser hvorved en
anmodning eller ansøgning afvises eller henlægges.
Bestemmelsen omfatter også midlertidige afgørelser om for-
ældremyndighed, barnets bopæl og samvær i sager efter for-
ældreansvarsloven. Endvidere omfatter bestemmelsen fore-
løbige afgørelser og delafgørelser, f.eks. om foreløbigt at
fastsætte børnebidrag fra et bestemt tidspunkt for senere at
tage stilling til, om bidraget skal betales fra et tidligere tids-
punkt, eller om dele af en ansøgning om fastsættelse af sam-
vær, f.eks. om samvær i sommerferien, mens afgørelsen om
samvær i julen træffes på et senere tidspunkt.
Videre omfatter bestemmelsen Familieretshusets afgørelse
efter den foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 3, om, at en af-
gørelse, som en part har anmodet om at få indbragt for fami-
lieretten til prøvelse, skal genoptages. Træffer Familierets-
huset afgørelse om, at en afgørelse, som en part har anmodet
om at få indbragt for familieretten, skal genoptages, kan den
pågældende part anmode om at få genoptagelsesafgørelsen
indbragt for familieretten til prøvelse.
Derimod omfatter bestemmelsen ikke såkaldte sagsbehand-
lingsklager, dvs. situationer, hvor en part ønsker, at familier-
etten tager stilling til, om Familieretshusets behandling af en
sag har været korrekt. Sådanne sagsbehandlingsspørgsmål
kan således ikke indbringes for familieretten. Dette er dog
ikke til hinder for, at familieretten tager stilling til sagsbe-
handlingsspørgsmål af betydning for familierettens afgørel-
se, når en afgørelse truffet af Familieretshuset efter anmod-
ning fra en part indbringes for familieretten. Det kan f.eks.
være spørgsmål om afgørelsens gyldighed, hvis Familierets-
huset ikke har foretaget partshøring i fornødent omfang.
Bestemmelsen omfatter heller ikke procesledende beslutnin-
ger som eksempelvis en beslutning om, at en part skal frem-
lægge bestemte oplysninger, om iværksættelse af en børne-
sagkyndig undersøgelse eller om anvendelse af processuel
skadevirkning, jf. lovforslagets § 11.
Bestemmelsen omfatter endvidere ikke en række bestem-
melser, som Familieretshuset træffer efter Familieretshuslo-
ven. Det drejer sig om beslutning om visitation, jf. § 4, stk.
96
3, om bisidder for et barn, jf. § 19, stk. 5, om indbringelse af
en sag for familieretten til afgørelse, jf. § 27, stk. 3, og § 33
om advokatbeskikkelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 1, 1.
pkt., at bestemmelsen ikke gælder for afgørelser omfattet af
de foreslåede bestemmelser i §§ 40 og 41.
Det bemærkes, at efter lovforslagets § 40 kan bestemte afgø-
relser truffet af Familieretshuset ikke indbringes for fami-
lieretten til prøvelse. Endvidere indeholder den i følgelov-
forslagets § 15, nr. 14, foreslåede bestemmelse i § 448 d,
stk. 2, i retsplejeloven også enkelte begrænsninger i prøvel-
sesadgangen.
Lovforslagets § 41 indeholder begrænsninger i retten til at få
en afgørelse prøvet af familieretten i form af en frist på fire
uger til at afgive anmodning om, at afgørelsen indbringes og
af en adgang for Familieretshuset til at genoptage en afgø-
relse. Den i følgelovforslagets § 15, nr. 14, foreslåede be-
stemmelse i § 448 d, stk. 1, i retsplejeloven indeholder dog
mulighed for, at familieretten ser bort fra en fristoverskridel-
se.
Med § 39, stk. 1, 2. pkt., præciseres det, at Familieretshusets
afgørelser, beslutninger m.v. ikke kan påklages til højere ad-
ministrativ myndighed. Selvom Familieretshuset henhører
under Børne- og Socialministeriets ressort, kan Familierets-
husets afgørelser således ikke påklages til ministeriet.
Bestemmelsen omfatter ud over materielle afgørelser også
procesledende beslutninger og såkaldte sagsbehandlingskla-
ger. Endvidere omfatter bestemmelsen afgørelser om aktind-
sigt efter forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Det bemærkes, at efter lovforslagets § 40, stk. 2, kan
Familieretshusets afgørelser om aktindsigt ikke indbringes
for familieretten efter bestemmelserne i denne lov, men
Familieretshuset skal efter anmodning genoptage behandlin-
gen af ansøgningen om aktindsigt. Ved afgørelsen i genop-
tagelsessagen skal Familieretshuset gøre borgeren opmærk-
som på muligheden for at rette henvendelse til Folketingets
Ombudsmand, såfremt borgeren ikke fuldt ud får medhold i
sin ansøgning om aktindsigt.
Med den foreslåede bestemmelse opnås et enstrenget sy-
stem, hvor appel af Familieretshusets afgørelse altid sker
ved indbringelse af afgørelsen for familieretten til prøvelse.
Dette står i modsætning til gældende ret, hvorefter visse af
Statsforvaltningens afgørelser kan indbringes for retten,
mens andre kan påklages til Ankestyrelsen. Med den fore-
slåede bestemmelse opnås endvidere en styrkelse af retssik-
kerheden ved, at det i alle tilfælde er familieretten, der træf-
fer afgørelse, når en part ønsker at appellere en afgørelse
truffet af Familieretshuset.
Det foreslås med bestemmelsen i § 39, stk. 2, at en anmod-
ning om indbringelse af Familieretshusets afgørelse for fa-
milieretten skal indgives til Familieretshuset, der indbringer
afgørelsen for familieretten efter bestemmelserne i kapitel
13.
Med bestemmelsen skal anmodningen om indbringelse ind-
gives til Familieretshuset, der ved modtagelsen skal overve-
je, hvorvidt anmodningen giver anledning til, at sagen skal
genoptages, jf. lovforslagets § 41, stk. 3. Hvis dette ikke er
tilfældet, skal Familieretshuset indbringe afgørelsen for den
familieret, der efter reglerne i kapitel 13 skal behandle sag-
en.
Familieretshuset skal indbringe afgørelsen for familieretten,
selvom fristen herfor efter § 41, stk. 1, er overskredet.
Der foreslås med følgelovforslaget ændringer af bestemmel-
serne om klage i de familieretlige love i overensstemmelse
med det ovenfor beskrevne. Der henvises i denne forbindel-
se til § 1, nr. 48, § 2, nr. 23, § 3, nr. 18, § 5, nr. 3, § 6, nr. 20,
§ 7, nr. 13, § 8, nr. 20, og § 9, nr. 8, i følgelovforslaget og
bemærkningerne til disse bestemmelser. Tilsvarende vil kla-
gebestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1838 af 22. decem-
ber 2015 om anvendelse af underholdspligtforordningen bli-
ve ændret.
Det foreslås videre med følgelovforslaget, at bestemmelser-
ne om sagsbehandlingsklager i § 41, stk. 4, i forældrean-
svarsloven, § 58 a, stk. 3, i ægteskabsloven og § 35, stk. 2, i
børneloven ophæves. Der henvises til § 1, nr. 49, § 2, nr. 23,
og § 6, nr. 28, i følgelovforslaget.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.10.1.
Til § 40
Statsforvaltningens afgørelser kan som udgangspunkt påkla-
ges til Ankestyrelsen. Der henvises i denne forbindelse til
bemærkningerne til § 39. Klageadgangen omfatter også
Statsforvaltningens afgørelse om f.eks. at registrere eller no-
tere en aftale, modtage en anmeldelse eller udstede en bevil-
ling.
Det følger af den for sagen gældende lovgivning, hvilke be-
grænsninger der er i adgangen til at klage over en afgørelse i
en familieretlig sag.
I forældreansvarsloven fremgår begrænsninger i adgangen
til at klage over Statsforvaltningens afgørelser af § 41, stk.
5, der med § 1, nr. 49, i følgelovforslaget foreslås at blive
§ 41, stk. 2. Det fremgår heraf, at afgørelse i en klage over
en myndigheds afvisning af at orientere en forælder, der ik-
ke har forældremyndigheden, om barnets forhold, ikke kan
påklages, men at Ankestyrelsen kan behandle en klage over
en sådan afgørelse, hvis det skønnes, at sagen har principiel
eller generel betydning.
Efter § 58 a, stk. 1, i ægteskabsloven er adgangen til at klage
over Statsforvaltningens afgørelser efter ægteskabsloven af-
skåret, for så vidt angår Statsforvaltningens afgørelse om, at
en sag om skilsmisse eller separation skal indbringes for ret-
97
ten. Ankestyrelsens afgørelse i sager om klage over en prø-
velsesmyndigheds afgørelse efter §§ 1 a og 4, § 10, stk. 2,
og § 11 a, stk. 2, og om anerkendelse af udenlandske skil-
smisser til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelser kan ik-
ke påklages til anden administrativ myndighed, jf. forudsæt-
ningsvist § 58 b i ægteskabsloven.
Efter § 21, stk. 1, i navneloven kan en personregisterførers
afgørelse efter § 16, stk. 2, 1. pkt., og § 16, stk. 4, i navnelo-
ven påklages til Ankestyrelsen. Der er ikke mulighed for at
påklage Ankestyrelsens afgørelse i klagesagen til højere ad-
ministrativ myndighed.
Afgørelse om aktindsigt truffet af Statsforvaltningen i for-
bindelse med Statsforvaltningens behandling af en familie-
retlig sag kan efter § 16, stk. 4, i forvaltningsloven påklages
særskilt til Ankestyrelsen, såfremt Ankestyrelsen i øvrigt er
klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, som aktind-
sigtsanmodningen vedrører. Statsforvaltningens afgørelser
efter forvaltningsloven om aktindsigt i øvrige sager såvel
som Ankestyrelsens afgørelser om aktindsigt i familieretlige
sager kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.
Tilsvarende gælder efter § 37, stk. 1, i offentlighedsloven
for afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven.
Det foreslås med § 40, stk. 1, at Familieretshusets registre-
ring eller notering af en aftale eller udstedelse af en bevil-
ling ikke kan indbringes for familieretten efter reglerne i
denne lov.
Det foreslås dog, at Familieretshuset ved modtagelse af en
anmodning om at indbringe en bevilling m.v. for familieret-
ten skal genoptage behandlingen af sagen.
Bestemmelsen vedrører sager, der visiteres til behandling
som § 5-sager, hvor Familieretshuset træffer en afgørelse,
der giver parterne fuldt ud medhold ved, at parternes aftale
registreres eller noteres, eller der udstedes en bevilling i
overensstemmelse med parternes ønske. Efter gældende ret
er klageadgangen ikke begrænset i disse sager, men da der
ikke foreligger en partstvist, og afgørelsen giver parterne
fuldt ud medhold, påklages disse afgørelser i praksis yderst
sjældent.
Der kan dog opstå tvister i disse sager, f.eks. hvis en ægte-
fælle mener ikke at have givet samtykke til separation eller
mener at have tilbagekaldt sit samtykke. I sådanne situatio-
ner skal der bl.a. tages stilling til, om en henvendelse fra en
part indeholder et ubetinget samtykke til separation, eller
hvornår Familieretshuset har modtaget en tilbagekaldelse af
et samtykke.
Det foreslås med bestemmelsen, at Familieretshuset skal
genoptage sagen, hvis en part mener, at udstedelsen af bevil-
lingen m.v. var uberettiget. Dette er i overensstemmelse
med praksis efter gældende ret, hvor den afgørende myndig-
hed genoptager behandlingen af sagen. Der henvises til be-
mærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 3,
om Familieretshusets mulighed for at genoptage en afgørel-
se.
Ved genoptagelsen af sagen skal Familieretshuset tage stil-
ling til visitationen af sagen efter den foreslåede bestemmel-
se i § 4. Da der med klagen ikke længere foreligger enighed
mellem parterne, kan sagen ikke visiteres til behandling som
en § 5-sag. Sagen skal derimod visiteres til behandling som
en § 6-sag eller en § 7-sag. I disse sager følger det af de
foreslåede bestemmelser i §§ 26, 27 og 32, at Familieretshu-
set enten træffer en afgørelse eller indbringer sagen for fa-
milieretten til afgørelse. Hvis afgørelsen træffes af
Familieretshuset, kan en part som nævnt ovenfor anmode
om at få afgørelsen indbragt for familieretten.
Den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 1, afskærer ikke en
parts adgang til at indbringe Familieretshusets udstedelse af
en bevilling m.v. for domstolene efter § 63, stk. 1, i grundlo-
ven.
Det foreslås med § 40, stk. 2, at Familieretshusets afgørelse
om aktindsigt efter forvaltningsloven og offentlighedsloven
ikke kan indbringes for familieretten efter reglerne i Fami-
lieretshusloven. Det bemærkes i den forbindelse, at det føl-
ger af lovforslagets § 39, stk. 1, 2. pkt., at afgørelser, beslut-
ninger m.v. truffet af Familieretshuset ikke kan påklages til
højere administrativ myndighed.
Det foreslås videre med stk. 2, at Familieretshuset skal gen-
optage sagen, når Familieretshuset modtager en klage eller
en anmodning om indbringelse for familieretten af en afgø-
relse om aktindsigt. Medmindre der er fremkommet nye op-
lysninger, medfører bestemmelsen alene en forpligtelse til at
genoptage sagen én gang, hvorefter borgeren skal vejledes
om mulighederne for at rette henvendelse til Folketingets
Ombudsmand eller indbringe afgørelse for domstolene efter
§ 63 i grundloven.
Begrundelsen for forslaget om, at Familieretshusets afgørel-
ser om aktindsigt ikke kan indbringes for familieretten til
prøvelse, er, at sager om aktindsigt ikke er egnede til dom-
stolsbehandling. Da det foreslåede nye familieretlige system
alene består af to enheder – Familieretshuset og familieret-
ten – findes der heller ikke at være mulighed for, at en admi-
nistrativ myndighed kan tage stilling til klager over Fami-
lieretshusets afgørelser om aktindsigt.
Bestemmelsen i stk. 2 afskærer ikke en parts adgang til at
indbringe en afgørelse om aktindsigt for domstolene efter
§ 63 i grundloven.
Endeligt foreslås med bestemmelsen i § 40, stk. 3, at Fami-
lieretshusets afgørelser efter § 18, stk. 2 og 3, og § 33 ikke
særskilt kan indbringes for familieretten til prøvelse efter
reglerne i Familieretshusloven.
Den foreslåede bestemmelse omfatter Familieretshusets af-
gørelser efter de foreslåede bestemmelser i § 18, stk. 2 og 3,
om begrænsninger i barnets ret til en bisidder og efter de
foreslåede bestemmelser i § 33 om afslag på advokatbeskik-
kelse.
98
Familieretshuset vil efter almindelige forvaltningsretlige
principper være forpligtet til at genoptage sagen, hvis der
fremkommer væsentlige oplysninger, som Familieretshuset
ikke har taget stilling til, eller der er begået sagsbehand-
lingsfejl, der kan have betydning for afgørelsen.
Bestemmelsen afskærer ikke adgangen til at indbringe afgø-
relsen for domstolene efter § 63, stk. 1, i grundloven.
Afskæringen af muligheden for at indbringe afgørelsen for
familieretten til prøvelse er for så vidt angår afgørelser efter
§ 18, stk. 2 og 3, begrundet i, at der er tale om en afgørelse
af processuel karakter, hvor klageadgang vil kunne anven-
des af forældre i højkonfliktsager til at trække sagen i lang-
drag og påvirke barnet negativt. Afskæringen af klagead-
gang for disse afgørelser skal endvidere ses i lyset af de øv-
rige tilbud, som Børneenheden skal tilbyde barnet med hen-
blik på at støtte det igennem processen, herunder særligt
kontaktpersonordningen.
For så vidt angår Familieretshusets afgørelser efter § 33
vedrører et afslag på advokatbeskikkelse ikke materielle
spørgsmål, hvorfor det findes ubetænkeligt at afskære ad-
gangen til at få prøvet en beslutning af familieretten. Det be-
mærkes, at afgørelsen i de sager, der er omfattet af den fore-
slåede bestemmelse i § 33, træffes af familieretten, og at
parterne har mulighed for at søge om fri proces under be-
handlingen af retssagen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.10.1.
Til § 41
Enkelte familieretlige love indeholder bestemmelser om fri-
sten for indgivelse af klage over Statsforvaltningens afgørel-
ser.
Det drejer sig bl.a. om § 21, stk. 2, 1. pkt., i børnebidrags-
loven, hvorefter en klage skal indgives inden fire uger efter,
at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Tilsvarende
frist gælder efter § 58 a, stk. 2, 1. pkt., i ægteskabsloven og
§ 61, stk. 2, 1. pkt., i ægtefælleloven for klage over afgørel-
ser om ægtefællebidrag.
Det følger af § 21, stk. 2, i børnebidragsloven, at Statsfor-
valtningen sender en klage over en afgørelse om børnebi-
drag, der er indgivet efter udløbet af klagefristen, til Anke-
styrelsen, der som udgangspunkt skal afvise at behandle kla-
gen. Ankestyrelsen kan imidlertid behandle en for sent ind-
givet klage, hvis der er særlige omstændigheder, der taler
herfor. Denne mulighed for at få behandlet en klage, selvom
klagefristen er overskredet, anvendes bl.a., hvis den tidligere
afgørelse er åbenbart urigtig, dette skyldes, at den anden
part har givet urigtige oplysninger eller har undladt at give
relevante oplysninger til Statsforvaltningen, og klageren
først lang tid efter afgørelsen har fået kendskab dertil og
straks herefter klager.
Tilsvarende gælder efter § 58 a, stk. 2, 2. pkt., i ægteskabs-
loven og § 61, stk. 2, 2. pkt., i ægtefælleloven for klage over
afgørelser om ægtefællebidrag.
Efter § 37 i forældreansvarsloven indbringer Statsforvaltnin-
gen en afgørelse om forældremyndighed efter en forælders
død, der er truffet efter §§ 15 eller 15 a i forældreansvarslo-
ven, for retten, hvis en part inden fire uger efter, at en sådan
afgørelse er meddelt den pågældende, anmoder herom.
For familieretlige afgørelser, der træffes af byretten, herun-
der navnligt afgørelser om forældremyndighed, barnets bo-
pæl, separation og skilsmisse, gælder der som udgangspunkt
en ankefrist på fire uger, jf. § 368, stk. 1, 1. pkt., og § 372,
stk. 1, i retsplejeloven. Efter § 372, stk. 2, i retsplejeloven
kan landsretten undtagelsesvis tillade anke indtil 1 år efter
dommens afsigelse. Efter § 454, stk. 1, 2. pkt., i retsplejelo-
ven kan der ikke meddeles tilladelse til efter ankefristens
udløb at anke en dom, der går ud på separation, skilsmisse
eller omstødelse af ægteskab, eller hvorved et ægteskab er
kendt ikkebestående.
Klage over Statsforvaltningens afgørelse efter lov om Haa-
gerkonventionen af 2007 om at erklære en udenlandsk afgø-
relse om børne- og ægtefællebidrag eksigibel skal meddeles
henholdsvis indgives til Statsforvaltningen inden 30 dage, jf.
lovens § 3, stk. 5. For en part, der ikke har bopæl i Dan-
mark, er fristen efter samme bestemmelse 60 dage. Loven
indeholder ikke mulighed for at få behandlet en klage, hvis
klagefristen er overskredet. Klagefristerne er i overensstem-
melse med artikel 23, stk. 6, i Haagerkonventionen af 2007.
Afgørelse efter underholdspligtforordningen om at erklære
en udenlandsk afgørelse om underholdsbidrag eksigibel skal
efter artikel 31 og 32 straks meddeles parterne, der kan ap-
pellere den inden 30 dage. Fristen er 45 dage for en part, der
bor i en anden stat. Den afgørelse, der træffes i appelsagen,
kan anfægtes ved yderligere appel eller lignende.
Den familieretlige lovgivning indeholder ikke regler om
virkningen af, at en afgørelse påklages, herunder om afgø-
relsen har virkning under behandlingen af klagen, eller om
klagen tillægges opsættende virkning således, at den påkla-
gede afgørelse ikke har virkning, før klagesagen er afsluttet.
Det følger imidlertid af almindelige forvaltningsretlige prin-
cipper, at en klage ikke har opsættende virkning, men at bå-
de klageinstansen og den myndighed, der har truffet den på-
klagede afgørelse, efter en konkret vurdering kan tillægge
en klage opsættende virkning.
Efter § 480, stk. 1 og 3, i retsplejeloven kan en dom fuldbyr-
des, når fuldbyrdelsesfristen på 14 dage er udløbet, medmin-
dre dommen forinden er anket. Den ret, til hvilken en dom
ankes efter fuldbyrdelsesfristens udløb, kan tillægge en anke
opsættende virkning.
Børne- og socialministeren kan efter en række af de fami-
lieretlige love fastsætte nærmere regler om behandlingen af
klager. Det drejer sig om § 21, stk. 3, i børnebidragsloven,
99
§ 58, a, stk. 4, i ægteskabsloven, § 61, stk. 3, nr. 4, i ægte-
fælleloven, § 42, nr. 7, i forældreansvarsloven, § 23 b, nr. 3,
i bidragsopkrævningsloven, § 21, stk. 2, i navneloven, § 33,
stk. 1, i børneloven og § 56 a, stk. 5, i udlændingeloven.
Disse hjemmelsbestemmelser er indholdsmæssigt ens.
Det følger således eksempelvis af § 42, nr. 7, i forældrean-
svarsloven, at børne- og socialministeren kan fastsætte reg-
ler om klagers behandling. Med hjemmel i denne bestem-
melse er fastsat §§ 28 og 29 i bekendtgørelse nr. 146 af 22.
februar 2016 om forældremyndighed, barnets bopæl og sam-
vær m.v. om behandlingen af klager. Heraf fremgår bl.a., at
klage indgives til Statsforvaltningen, der videresender kla-
gen og sagens akter til Ankestyrelsen, jf. § 28, stk. 1, i be-
kendtgørelsen.
Efter § 29, stk. 1, i bekendtgørelsen kan Statsforvaltningen
genoptage behandlingen af en påklaget afgørelse, hvis kla-
gen indeholder en ansøgning, som Statsforvaltningen ikke
har taget stilling til, klagen indeholder væsentlige nye oplys-
ninger, der foreligger væsentlige oplysninger i sagen, men
Statsforvaltningen har ikke taget stilling til dem, eller der er
begået sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for af-
gørelsen.
Muligheden for at genoptage en sag, fordi klagen reelt inde-
holder en ny ansøgning, skyldes hensynet til, at klagebe-
handlingen skal vedrøre den samme sag, som den første in-
stans har taget stilling til. Statsforvaltningen genoptager der-
for behandlingen af en påklaget sag i det omfang, der i en
klage fremsættes nye ansøgninger, f.eks. at en bidragsbetaler
klager over en afgørelse om børnebidrag og henviser til, at
han umiddelbart efter afgørelsen blev arbejdsløs. Genopta-
gelse på grund af nye oplysninger kan f.eks. skyldes, at en
klage over ens samværsafgørelse indeholder udtalelser fra
psykolog, børneinstitution m.v., som ikke tidligere har været
inddraget i sagen. Sagsbehandlingsfejl, der kan begrunde
genoptagelse af en sag, kan f.eks. være manglende partshø-
ring over oplysninger af betydning for sagen.
Endelig omfatter adgangen til at genoptage en sag også si-
tuationer, hvor Statsforvaltningen f.eks. har udstedt en skil-
smissebevilling efter enighed mellem parterne, og den ene
ægtefælle protesterer mod udstedelsen under henvisning til,
at den pågældende ægtefælle ikke har givet samtykke til
skilsmissen eller mener at have tilbagekaldt sit samtykke. I
sådanne situationer genoptages sagen, og den afgørelse, der
træffes i genoptagelsessagen kan påklages til Ankestyrelsen.
Klageren kan efter § 29, stk. 2, i bekendtgørelsen påklage
Statsforvaltningens beslutning om at genoptage en sag til
Ankestyrelsen, når en afgørelse påklages.
Med bestemmelsen i § 41, stk. 1, foreslås det, at en anmod-
ning om, at en afgørelse truffet af Familieretshuset indbrin-
ges for familieretten, skal indgives til Familieretshuset inden
fire uger efter, at parten har fået meddelelse om afgørelsen.
Den foreslåede frist for at anmode om at få en afgørelse ind-
bragt for familieretten er i overensstemmelse med gældende
ret, for så vidt angår familieretlige domme og Statsforvalt-
ningens afgørelser om børne- og ægtefællebidrag efter bør-
nebidragsloven, ægteskabsloven og ægtefælleloven.
Det foreslås imidlertid, at fristen på fire uger skal gælde for
alle Familieretshusets afgørelser, som en part anmoder om
at få indbragt for familieretten efter den foreslåede bestem-
melse i § 39, stk. 1. Dette skal dog ikke gælde frister, der
følger af internationale aftaler, jf. den foreslåede bestemmel-
se i § 41, stk. 5.
Den foreslåede ændring betyder dermed, at reglerne ensret-
tes på det familieretlige område, således at der gælder
samme frist for at anmode om at få en afgørelse prøvet af fa-
milieretten, uanset hvilken type afgørelse der er tale om.
Som konsekvens af den foreslåede bestemmelse i stk. 1
foreslås det med § 1, nr. 41, § 2, nr. 23, og § 8, nr. 2, i føl-
gelovforslaget, at de gældende klageregler i § 37 i foræl-
dreansvarsloven, § 61, stk. 2, i ægtefælleloven og § 21, stk.
2, i børnebidragsloven ophæves. Det foreslås videre med
§ 1, nr. 48, § 2, nr. 23, § 3, nr. 18, § 5, nr. 3, § 6, nr. 20, § 7,
nr. 13, § 8, nr. 20, § 9, nr. 8, og § 39, nr. 6, i følgelovforsla-
get, at der i de familieretlige love indsættes en bestemmelse,
hvorefter Familieretshusets afgørelser kan indbringes for fa-
milieretten efter bestemmelserne i kapitel 12.
Det bemærkes, at Familieretshuset skal indbringe en afgø-
relse for familieretten til prøvelse, selvom fire-ugers fristen
herfor er overskredet. Familieretten vil herefter skulle tage
stilling til, om familieretten vil behandle sagen uanset frist-
overskridelsen, jf. den i følgelovforslagets § 15, nr. 14, fore-
slåede § 448 d, stk. 1, i retsplejeloven. I den foreslåede be-
stemmelse i stk. 1 henvises der til, at familieretten efter den
i følgelovforslagets § 15, nr. 14, foreslåede § 448 e, stk. 1, i
retsplejeloven i særlige tilfælde kan behandle en anmodning
om at få indbragt en afgørelse til prøvelse, selvom anmod-
ningen er indgivet efter udløbet af fristen i 1. pkt. Familier-
etshuset skal således indbringe en afgørelse for familieretten
til prøvelse, selvom fire-ugers fristen herfor er overskredet.
Familieretten vil herefter skulle tage stilling til, om afgørel-
sen kan prøves uanset fristoverskridelsen.
Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at Familieretshuset
kan bestemme, at indgivelse af anmodning om at indbringe
en afgørelse for familieretten har opsættende virkning. Dette
følger af forvaltningsretlige principper, og der er således tale
om en videreførelse af gældende ret. Det findes dog hen-
sigtsmæssigt af retssikkerhedsmæssige hensyn, at Familier-
etshusets mulighed for at tillægge en anmodning om ind-
bringelse af en afgørelse for familieretten opsættende virk-
ning fremgår direkte af loven.
Familieretshusets mulighed for at tillægge en anmodning
om at indbringe en afgørelse for familieretten opsættende
virkning forudsætter, at anmodningen er indgivet inden for
den foreslåede frist i stk. 1.
Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås det, at Familieretshuset i
bestemte situationer kan træffe afgørelse om, at en afgørel-
100
se, som en part efter § 39 har anmodet om at få indbragt for
familieretten, skal genoptages.
Det drejer sig for det første om den situation, hvor anmod-
ningen indeholder en ansøgning, som Familieretshuset ikke
har taget stilling til. For det andet og tredje drejer det sig om
situationer, hvor anmodningen indeholder væsentlige nye
oplysninger, eller hvor det i anmodningen om at få sagen
indbragt for familieretten påpeges, at sagen indeholder væ-
sentlige oplysninger, som Familieretshuset ikke har taget
stilling til. Endelig drejer sig det om situationer, hvor der er
begået sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for af-
gørelsen.
Med forslaget lovfæstes de muligheder, som Statsforvaltnin-
gen efter en række familieretlige bekendtgørelser har for at
bestemme, at en påklaget afgørelse skal genoptages. Ved
lovfæstelsen er der ikke tilsigtet ændringer i forhold til den
gældende ordning.
Forslaget indebærer, at bestemmelserne om genoptagelse af
en påklaget afgørelse i en række bekendtgørelser skal ophæ-
ves.
Med bestemmelsen i stk. 4 foreslås det, at den foreslåede be-
stemmelse i stk. 3 ikke skal gælde for afgørelser, der går ud
på separation, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab, eller
hvorved et ægteskab er kendt ikkebestående. Det foreslås
således, at Familieretshuset ikke kan genoptage sådanne af-
gørelser.
Med stk. 5 foreslås det, at de foreslåede bestemmelser i stk.
1-3 ikke finder anvendelse for afgørelser om eksigibilitet ef-
ter § 3, stk. 2, i lov om Haagerkonventionen af 2007 eller ef-
ter artikel 30 i underholdspligtforordningen. I stedet gælder
de ufravigelige appelfrister, der følger af de pågældende be-
stemmelser.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 6, at børne- og social-
ministeren kan fastsætte bestemmelser om Familieretshusets
behandling af en anmodning om at indbringe en afgørelse
for familieretten. Hjemmelsbestemmelsen er alene tiltænkt
anvendt til at fastsætte bestemmelser om den praktiske be-
handling af anmodninger om at indbringe en afgørelse for
familieretten.
Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 1,
er, at der bør gælde samme regler for anmodninger om at få
indbragt en afgørelse for familieretten, uanset hvilken sags-
type der er tale om. Reglerne bør udformes i overensstem-
melse med de gældende regler for behandlingen af klager
over Statsforvaltningens afgørelser og for behandlingen af
anke af en familieretlig dom.
Med hensyn til den med stk. 1 foreslåede frist på fire uger til
at anmode om at få indbragt en afgørelse for familieretten
giver den en part rimelig tid til at overveje, om parten vil
indbringe afgørelsen for familieretten, og samtidigt vil par-
terne efter udløbet af fristen som udgangspunkt kunne ind-
rette sig på den trufne afgørelse. Ved afgørelse af en parts-
tvist er der særlig god grund til, at fristen ikke er for lang,
idet den ene parts fordel af en lang frist er den anden parts
ulempe, fordi denne part i en længere periode ikke kan ind-
rette på den trufne afgørelse.
Baggrunden for forslaget i stk. 4 om, at den foreslåede be-
stemmelse i stk. 3 vedrørende genoptagelse ikke finder an-
vendelse, skyldes, at afgørelser, der går ud på separation,
skilsmisse eller omstødelse af ægteskab, eller hvorved et
ægteskab er kendt ikkebestående, har en række retsvirknin-
ger. Det handler bl.a. om, at en skilsmisse giver parterne ret
til at indgå et nyt ægteskab. Det findes derfor ikke hensigts-
mæssigt, at der er en generel adgang til genoptagelse, som
den der foreslås med stk. 3.
For så vidt angår stk. 5 om, at de foreslåede bestemmelser i
stk. 1-3 ikke skal gælde for afgørelser om eksigibilitet efter
lov om Haagerkonventionen af 2007 eller efter artikel 30 i
underholdspligtforordningen, er denne begrundet i, at disse
regelsæt indeholder ufravigelige appelfrister, der følger af
de pågældende bestemmelser.
Endelig findes det hensigtsmæssigt, at børne- og socialmini-
steren med bestemmelsen i stk. 6 har mulighed for at fast-
sætte de regler om Familieretshusets behandling af anmod-
ninger om at indbringe en afgørelse for familieretten, der
måtte være nødvendige for at den praktiske behandling af
disse anmodninger.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.10.1.
Til § 42
De foreslåede bestemmelser i § 42 omhandler indbringelse
for familieretten.
Det foreslås med § 42, stk. 1, at Familieretshuset indbringer
sager og afgørelser efter §§ 27, 32 og 39 for den familieret,
der følger af den i følgelovforslaget § 15, nr. 14, foreslåede
§ 448 b i retsplejeloven.
Det følger af lovforslagets §§ 27, 32 og 39, at Familieretshu-
set i en række situationer indbringer sager og afgørelser for
familieretten. Efter § 27 drejer det sig om § 6-sager, som
indbringes for familieretten til afgørelse. Dette omfatter ho-
vedsageligt sager om forældremyndighed og barnets bopæl
samt samværssager, hvor afgørelsen vil være indgribende
for barnet. § 32 drejer sig om § 7-sager, der ligeledes ind-
bringes for familieretten til afgørelse. Endelig omhandler
§ 39 situationer, hvor Familieretshuset har truffet afgørelse i
en § 6-sag, og en part anmoder om, at sagen indbringes for
familieretten.
Det følger af de i § 15, nr. 14, i følgelovforslaget foreslåede
bestemmelser i § 448 b i retsplejeloven, hvilken familieret
Familieretshuset skal indbringe sagen eller afgørelsen for.
Det foreslås med den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 2,
at Familieretshuset, når der indbringes en sag eller afgørelse
101
for familieretten, skal sende sagens akter til familieretten.
Familieretshuset skal endvidere angive, hvilke parter der ef-
ter den i § 15, nr. 14, i følgelovforslaget foreslåede § 448 a i
retsplejeloven anses som henholdsvis sagsøger og sagsøgte.
Ved sagens akter forstås alle de akter, der er indgået i Fami-
lieretshusets behandling af sagen. Dette omfatter den an-
modning eller ansøgning, der indledte sagen, de oplysnin-
ger, som parterne er fremkommet med over for Familierets-
huset, Familieretshusets korrespondance med parterne og
med offentlige myndigheder m.v., herunder oplysninger
som Familieretshuset har indhentet eller modtaget fra andre
myndigheder efter de foreslåede bestemmelser i §§ 30 og
31.
De akter, som Familieretshuset skal fremsende til familieret-
ten, omfatter også akter fra tidligere sager vedrørende de
samme parter, når akterne er indgået i Familieretshusets be-
handling af den sag, der skal indbringes for familieretten.
De akter, som Familieretshuset fremsender til familieretten,
omfatter ikke oplysninger, som et barn har givet Børneenhe-
den, og som efter den foreslåede bestemmelse i § 20 ikke
må videregives. Akterne omfatter ligeledes ikke oplysnin-
ger, som en part har givet i forbindelse med rådgivning og
konflikthåndtering, og som ikke må videregives efter den
foreslåede bestemmelse i § 23.
I overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen må
Familieretshuset ved indbringelsen af en sag eller afgørelse
for familieretten ikke vedlægge akter, der er irrelevante for
sagen.
Med hensyn til andre oplysninger bemærkes, at Familierets-
huset under behandlingen af sagen som udgangspunkt vil ta-
ge stilling til undtagelse af oplysninger fra aktindsigt efter
navnlig § 15 b i forvaltningsloven. Efter § 15 b i forvalt-
ningsloven kan en parts ret til aktindsigt begrænses, i det
omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sa-
gens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vi-
ge for afgørende hensyn til enten forebyggelse, opklaring el-
ler forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og
lign. samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager
om strafferetlig eller disciplinær forfølgning, jf. § 15 b, nr.
1, eller private og offentlige interesser, hvor hemmelighol-
delse efter forholdets særlige karakter er påkrævet, jf.
§ 15 b, nr. 5.
I familieretlige sager anvendes den begrænsede adgang til at
undtage oplysninger fra aktindsigt typisk i forhold til sager
efter forældreansvarsloven. Hvis der har været afholdt en
samtale med barnet eller foretaget en børnesagkyndig under-
søgelse, kan notatet fra samtalen eller rapporten fra undersø-
gelsen indeholde oplysninger om barnets holdning til foræl-
drene eller andre, som er nødvendige for, at myndigheden
kan træffe den afgørelse, der er bedst for barnet, men som
forældrene af hensyn til barnet ikke bør være bekendt med.
Eventuelle begrænsninger i aktindsigt i sagens dokumenter
vil fremgå af sagen, når den indbringes for familieretten.
Familieretshuset indbringer sager for familieretten gennem
den digitale sagsportal, som domstolene stiller til rådighed
efter § 148 a i retsplejeloven. Da parterne har adgang til alle
dokumenter i sagportalen, lægges dokumenter, der indehol-
der oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt efter § 15 b i
forvaltningsloven, på sagsportalen uden de pågældende op-
lysninger, og Familieretshuset sender de pågældende doku-
menter i deres fulde udstrækning til familieretten via en sik-
ker digital postløsning.
Ved indbringelsen af sagen har Familieretshuset taget stil-
ling til, om dokumenterne i sagen indeholder oplysninger,
der kan undtages fra aktindsigt. Ved indbringelsen kan sag-
en dog indeholde dokumenter, i forhold til hvilke
Familieretshuset ikke har foretaget en vurdering af spørgs-
målet om undtagelse af oplysninger fra aktindsigt, f.eks. for-
di Familieretshuset har modtaget dokumenterne lige inden
indbringelsen. Hvis der er grund til at antage, at sådanne do-
kumenter indeholder oplysninger, som ville skulle undtages
fra aktindsigt efter aktindsigtsreglerne i forvaltningsloven,
lægges disse dokumenter ikke på sagsportalen, men sendes
til familieretten via en sikker digital postløsning med angi-
velse af aktindsigtsproblemet.
Formålet med forslaget om, at Familieretshuset sender alle
sagens akter til familieretten, når det drejer sig om indbrin-
gelse af en afgørelse truffet af Familieretshuset, er, at fami-
lieretten ved prøvelsen af Familieretshusets afgørelse skal
være i besiddelse af alle de oplysninger, som forelå for Fa-
milieretshuset, da Familieretshuset traf afgørelsen.
I relation til sager, der indbringes for familieretten til afgø-
relse, er formålet med fremsendelsen af alle sagens akter til
familieretten at give familieretten det bedst mulige grundlag
for at afgøre sagen. Familieretten er dermed ikke nødsaget
til at starte oplysningen af sagen forfra ved at indhente op-
lysninger, iværksætte undersøgelser og afholde børnesamta-
le m.v. med den deraf følgende forlængede sagsbehand-
lingstid og forøgede pres på sagens parter, og i sager efter
forældreansvarsloven særligt det involverede barn.
Det bemærkes, at ved indbringelsen af en samværssag for
familieretten til afgørelse skal Familieretshuset medsende
oplysninger om, hvordan det konkrete samvær i givet fald
vil kunne gennemføres under overvågning eller støtte. Her-
efter vil familieretten i samværsafgørelsen i givet fald kunne
fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige for, at samvæ-
ret kan foregå under overvågning eller som støttet samvær.
Begrundelsen for de foreslåede bestemmelser i § 42 er, at al-
le familieretlige sager med det foreslåede nye system indle-
des i Familieretshuset, der i nogle situationer skal indbringe
sagen for familieretten. Der er derfor behov for regler om,
hvordan Familieretshuset indbringer en sag for familieret-
ten.
Der henvises til §§ 6, 7, 28, 33 og 40 i dette lovforslag og til
følgelovforslagets § 15, nr. 14, samt til bemærkningerne til
102
disse bestemmelser. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, punkt 3.3.10.2.
Til § 43
Med lovforslaget foreslås, at der oprettes en ny familieretlig
myndighed, Familieretshuset. Samtidigt foreslås med lov-
forslagets § 46, stk. 2, at statsforvaltningsloven ophæves,
hvorved Statsforvaltningen nedlægges.
Det foreslås med § 43, at Familieretshuset skal bestå af et
antal afdelinger. Det foreslås endvidere, at Familieretshuset
ledes af en direktør, som har ansvaret for Familieretshusets
virksomhed, og som fastlægger fordelingen af sager mellem
afdelingerne.
Med bestemmelsen foreslås således, at Familieretshuset er
én myndighed med enhedsforvaltning, men med afdelinger
geografisk spredt ud over landet og dermed placeret tæt på
borgerne. Dette sikrer på den ene side ved enhedsforvaltnin-
gen, at Familieretshuset har en énstrenget ledelsesstruktur
med én direktør, der har det samlede ansvar, at der opnås en
ensartet sagsbehandling med ensartet praksis mellem afde-
lingerne i Familieretshuset, og at Familieretshusets ressour-
cer løbende kan allokeres mellem afdelingerne afhængig af
bl.a. udviklingen i sagsmængde. På den anden side sikres
med de lokale afdelinger, at borgere, der har en familieretlig
sag, fortsat vil møde en myndighed, der geografisk er tæt på
borgeren. Dette har særlig betydning for borgere, der skal
mødes med Familieretshuset, eller som skal modtage rådgiv-
ning eller konflikthåndtering i Familieretshuset, herunder
også de involverede børn, der skal til børnesamtale eller
modtage støtte i Familieretshuset. Den lokale forankring er
også af betydning for det i §§ 29-31 foreslåede forstærkede
samarbejde med kommunen i komplekse forældreansvarssa-
ger.
Antallet af afdelinger fastsættes af børne- og socialministe-
ren. Der skal ved tilrettelæggelsen af, hvor opgaver og med-
arbejderressourcer skal placeres i Familieretshusets afdelin-
ger tages hensyn til at opnå den fagligt bedste og mest effek-
tive opgavevaretagelse, til balance i fordelingen af statslige
arbejdspladser, og til at borgeren skal kunne give møde og
modtage rådgivning og konflikthåndtering i Familieretshu-
set.
Med den foreslåede enstrengede ledelsesstruktur foreslås
Familieretshuset at have én direktør med ansvar for Fami-
lieretshusets samlede opgavevaretagelse. Direktøren vil ha-
ve ansvaret for tilrettelæggelsen af Familieretshusets vareta-
gelse af opgaver, medarbejderressourcer og at sikre den
nødvendige sagkundskab. Direktøren vil herunder kunne ud-
stede retningslinjer for Familieretshusets sagsbehandling og
praksis inden for rammerne af lovgivningen. Direktøren an-
sættes af børne- og socialministeren. Inden for Familierets-
husets bevillingsmæssige ramme kan der udpeges en eller
flere vicedirektører efter børne- og socialministerens nær-
mere beslutning herom.
Med den foreslåede bestemmelse sikres det endvidere, at di-
rektøren kan tilrettelægge Familieretshusets opgavevareta-
gelse mest hensigtsmæssigt og effektivt, bl.a. således at ik-
ke-borgerrettede funktioner såsom administration, økonomi
og HR kan varetages samlet.
Det er en forudsætning, at Familieretshusets borgerrettede
funktioner skal varetages i den enkelte afdeling, således at
borgere, der skal i direkte kontakt med Familieretshuset,
uanset om det er til et møde i en sag eller for at modtage
rådgivning eller konflikthåndtering møder den afdeling, der
er tæt på borgeren. Dette er endvidere begrundet i det i lov-
forslagets §§ 29-31 foreslåede forstærkede samarbejde mel-
lem Familieretshuset og kommunen i komplekse foræl-
dreansvarssager. Da geografisk nærhed og transporttid er af
særlig betydning for børn, der er involverede i familieretlige
sager, hvad enten barnet skal til en børnesamtale eller mod-
tage støtte i Børneenheden, er det vigtigt, at Børneenheden i
alle afdelinger tilbyder støtte og rådgivning m.v. til børn.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.11.
Til § 44
Afgørelseskompetencen i en række sager efter den familier-
etlige lovgivning er tillagt domstolene, ligesom Statsforvalt-
ningens afgørelser i visse familieretlige sager kan indbringes
for domstolene. Der er ikke i den familieretlige lovgivning
etableret et formaliseret samarbejde mellem Statsforvaltnin-
gen og domstolene.
Det foreslås med § 44, at den enkelte afdeling i Familierets-
huset skal drøfte emner af betydning for det overordnede
samarbejde med de familieretter, der er beliggende i rets-
kredsene i det geografiske område, som afdelingen dækker.
Det foreslås videre, at der som led heri skal afholdes kvar-
talsvise samarbejdsmøder. Afdelingen skal endvidere efter
dialog med de pågældende familieretter udarbejde en årlig
rapport om behandlingen af familieretlige sager og emner af
overordnet relevans for samarbejdet mellem Familieretshu-
set og de pågældende familieretter.
Den årlige rapport offentliggøres på Familieretshusets hjem-
meside. Der stilles ikke formkrav til rapporten, og rapporten
kan have et vekslende fokus fra år til år afhængigt af, hvilke
temaer og udviklingspunkter afdelingen og familieretterne
har haft fokus på i deres dialog det pågældende år.
Dialogen mellem den enkelte afdeling i Familieretshuset og
familieretterne i de pågældende retskredse har til formål at
understøtte, at der er tale om ét familieretligt system. Der
skal således i dialogen være fokus på at sikre, at familierne
møder et samlet system, der søger at finde helhedsorientere-
de løsninger for familien, uanset om afgørelsen træffes af
Familieretshuset eller familieretten. Der skal endvidere være
fokus på beskyttelsen af barnet igennem sagsforløbet, herun-
der Børneenhedens støtte til barnet under sagens behandling
i familieretten.
103
Endelig har dialogen også til formål at drøfte overordnede
spørgsmål om kvaliteten i Familieretshusets sagsbehandling,
herunder bl.a. med hensyn til sagsoplysning.
Den foreslåede bestemmelse medfører ikke, at der kan ske
en drøftelse mellem afdelingen og familieretterne af konkre-
te sager. Drøftelsen skal endvidere ske i respekt for domsto-
lenes uafhængighed.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.2. og 3.3.11.
Til § 45
Det foreslås med § 45, stk. 1, at der nedsættes et rådgivende
udvalg for Familieretshuset. Udvalget nedsættes af børne-
og socialministeren og har til opgave at bidrage til
Familieretshusets sikring af kvaliteten i sagsbehandlingen
og den løbende udvikling af Familieretshusets støtte og råd-
givning til børn samt tilbud om rådgivning og konflikthånd-
tering. Udvalget har endvidere til formål at bibringe Fami-
lieretshuset viden om særlige problemstillinger, såsom vold
i nære relationer eller misbrug.
Det foreslås med stk. 2, at formanden for det rådgivende ud-
valg er direktøren for Familieretshuset. De øvrige medlem-
mer udpeges af børne- og socialministeren fra relevante ci-
vilsamfundsorganisationer, kommuner, interesseorganisatio-
ner, Børne- og Socialministeriet og andre relevante myndig-
heder samt efter indstilling fra Domstolsstyrelsen. Det fore-
slås, at udpegningsperioden er fire år for udvalgets medlem-
mer ud over formanden.
Udpegningen skal ske efter opslag. Der skal ved udpegning
lægges vægt på, at udvalgsmedlemmerne dækker et bredt
spektrum af kompetencer og har varierede baggrunde, der
kan bidrage til sikring af kvaliteten i Familieretshusets sags-
behandling og den løbende udvikling af Familieretshusets
tilbud. Der skal i udpegningen lægges vægt på, at der i ud-
valget er medlemmer med stor faglig viden på det børne- og
familiefaglige områder såsom psykologer med særlige spe-
cialistkompetencer inden for udsatte familier, repræsentanter
med specialiserede socialfaglige kompetencer inden for fa-
milieområdet og advokater med familieretlig ekspertise.
Medlemmer virker i udvalget i personlig kapacitet og ikke
som repræsentant for en eventuel arbejdsgiver eller interes-
seorganisation. Såfremt et medlem trækker sig fra udvalget
inden ophøret af udpegningsperioden på fire år, skal børne-
og socialministeren på baggrund af et opslag udpege et nyt
medlem for den resterende del af den igangværende udpeg-
ningsperiode. Der kan ske genudpegning af medlemmerne
af udvalget.
Det foreslås med stk. 3, at Familieretshuset er sekretariat for
udvalget.
Efter den foreslåede stk. 4 kan børne- og socialministeren
fastsætte nærmere regler for udvalget. Det forventes, at be-
myndigelsen vil blive anvendt til fastsættelse af nærmere
regler om antallet af medlemmer og udpegningen af med-
lemmer, herunder proceduren hvis et medlem trækker sig fra
udvalget inden udløbet af den fireårige udpegningsperiode.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om
dækning af transportudgifter m.v. for medlemmerne.
Til § 46
Det foreslås med lovforslagets § 46, stk. 1, at loven træder i
kraft den 1. april 2019.
Det bemærkes, at lovforslagets § 2, nr. 9, fastlægger, at Fa-
milieretshuset efter Familieretshusloven behandler sager i
det omfang, det følger af lov om Haagerkonventionen af
2007. Det fremgår af § 5 i lov om Haagerkonventionen af
2007, at børne- og socialministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. Denne bemyndigelse er endnu ikke ud-
nyttet. Lovforslagets dele om Familieretshusets behandling
af sager efter lov om Haagerkonventionen af 2007 vil derfor
de facto først få virkning fra tidspunktet for ikrafttrædelsen
af lov om Haagerkonventionen af 2007.
Det foreslås med lovforslagets § 46, stk. 2, at ved lovens
ikrafttræden den 1. januar 2019 ophæves statsforvaltningslo-
ven. Med ophævelsen af statsforvaltningsloven nedlægges
Statsforvaltningen.
Som følge af nedlæggelsen af Statsforvaltningen nedlægges
posten som direktør for Statsforvaltningen. Direktøren for
Statsforvaltningen varetager i dag på ulovbestemt grundlag
hvervet som medlem af bestyrelsen for en række fonde. Dis-
se opgaver skal direktøren for Familieretshuset ikke vareta-
ge. De pågældende fonde informeres herom.
I forlængelse heraf foreslås med § 46 stk. 3, at Familierets-
huset overtager alle Statsforvaltningens aktiver og passiver.
Familieretshuset overtager dermed alle rettigheder og for-
pligtigelser, der henholdsvis tilkommer og påhviler Statsfor-
valtningen.
Med hensyn til den videre behandling af Statsforvaltningens
verserende sager henvises til § 47.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 3.2.3.1.
Til § 47
Det foreslås med § 47, stk. 1, at sager efter de love, der er
nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 2, der er under be-
handling i Statsforvaltningen på tidspunktet for lovens
ikrafttræden, færdigbehandles af Familieretshuset eller fami-
lieretten efter reglerne i denne lov.
Med henblik på at sikre den videre behandling af disse sager
efter loven foreslås det videre i bestemmelsen, at
Familieretshuset hurtigst muligt efter lovens ikrafttræden
skal visitere sagerne efter bestemmelserne i kapitel 2. For
sager efter de i § 2, nr. 1-11, omfattede love skal der således
ske visitation til behandling som en § 5-sag, § 6-sag eller
§ 7-sag efter bestemmelserne i §§ 5-7. For sager efter de i
104
§ 2, nr. 12-17, omfattede love skal der visiteres til behand-
ling efter § 8.
Af den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, fremgår, at Fa-
milieretshusets visitation af en sag sker på baggrund af en
indledende screening. Det foreslås, at i de sager, der er
under behandling i Statsforvaltningen på tidspunktet for
lovens ikrafttræden, og som skal færdigbehandles af Fami-
lieretshuset eller familieretten, undlades den indledende
screening. Dette er begrundet i, at sagerne allerede er under
behandling, hvorfor iværksættelse af en screening er uhen-
sigtsmæssigt for både de involverede parter og Familierets-
huset.
Det foreslås med § 47, stk. 2, at de foreslåede bestemmelser
i § 14, stk. 1, nr. 1-5, ikke finder anvendelse for sager, som
færdigbehandles af Familieretshuset eller familieretten efter
stk. 1, dvs. sager, som Statsforvaltningen ikke har færdigbe-
handlet inden lovens ikrafttræden, og som er omfattede af
den foreslåede bestemmelse i § 2. § 14, stk. 1, nr. 1-5, inde-
holder bestemmelser om sagsbehandlingsfrister, der hoved-
sageligt regnes fra Familieretshusets modtagelse af en sag,
og bestemmelserne kan derfor ikke finde anvendelse for
sager, som Statsforvaltningen modtog inden lovens ikraft-
træden.
Med bestemmelserne i § 47, stk. 3, 1. og 2. pkt., foreslås det,
at klage over en afgørelse truffet af Statsforvaltningen inden
lovens ikrafttræden i en sag omfattet af § 2, nr. 1-11, indgi-
ves til Familieretshuset. Familieretshuset behandler klagen
som en anmodning om at indbringe afgørelsen for familier-
etten til prøvelse. Det foreslås videre med stk. 3, 3. pkt., at 2.
pkt. finder tilsvarende anvendelse på klage, som er indgivet
til Statsforvaltningen inden lovens ikrafttræden, men som
Statsforvaltningen ved lovens ikrafttræden ikke har videre-
sendt til Ankestyrelsen.
Behandlingen af sager, hvor Ankestyrelsen ved lovens
ikrafttræden har en klage over Statsforvaltningens afgørelse
under behandling, foreslås reguleret i stk. 4.
Endelig foreslås det med stk. 3, 4. pkt., at lovforslagets
§§ 39 og 40, § 41, stk. 2-6, og kapitel 13 om domstolspr-
øvelse og om indbringelse af sager for familieretten finder
tilsvarende anvendelse på klager efter stk. 3, 1. og 3. pkt.
Den tilsvarende anvendelse af de foreslåede bestemmelser i
§ 39 betyder, at Statsforvaltningens afgørelse indbringes for
familieretten til prøvelse, medmindre der er tale om en afgø-
relse, der er omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 40.
Det følger endvidere af § 39, at det er Familieretshuset, der
indbringer afgørelsen for familieretten, og at indbringelsen
sker efter bestemmelserne i lovforslagets kapitel 13.
Den tilsvarende anvendelse af bestemmelserne i § 41, stk.
2-6, betyder navnligt, at Familieretshuset kan bestemme, at
en anmodning om indbringelse af Statsforvaltningens afgø-
relse har opsættende virkning, at Familieretshuset kan gen-
optage sagen, og at de af børne- og socialministeren fastsatte
bestemmelser om behandlingen af anmodninger om indbrin-
gelse af en afgørelse for familieretten også finder anvendel-
se for behandlingen af en anmodning om indbringelse af
Statsforvaltningens afgørelser, der indgives til Familierets-
huset efter lovens ikrafttrædelse.
Bestemmelsen i stk. 3, 4. pkt. indebærer også modsætnings-
vist, at den foreslåede frist i lovforslagets § 41, stk. 1, for at
anmode om at få en afgørelse indbragt for familieretten ikke
finder anvendelse på afgørelser truffet af Statsforvaltningen
efter de i § 2, nr. 1-11, omtalte love.
Det bemærkes, at det med følgelovforslagets § 2, nr. 23, § 3,
nr. 19, og § 8, nr. 21, foreslås, at de hidtil gældende frister i
§ 58 a, stk. 2, i ægteskabsloven, § 21, stk. 2, i børnebidrags-
loven og § 61, stk. 2, i ægtefælleloven for at klage over af-
gørelser om børne- og ægtefællebidrag og Ankestyrelsens
mulighed for at se bort fra fristoverskridelser ophæves. Efter
den foreslåede overgangsbestemmelse i følgelovforslagets
§ 41, stk. 2, finder klagefristerne anvendelse på afgørelser,
der er truffet før lovens ikrafttræden.
Det foreslås med bestemmelserne i § 47, stk. 4, 1. pkt., at
klage over en afgørelse truffet af Statsforvaltningen inden
lovens ikrafttræden i en sag omfattet af § 2, nr. 12-17, indgi-
ves til Familieretshuset. Familieretshuset vil skulle behandle
klagen efter reglerne om klage i den lov, der gælder for sag-
en. Det kan eksempelvis følge af den pågældende lov, at Fa-
milieretshuset kan eller skal overveje at genoptage sagen på
baggrund af klagen.
Der foreslås med bestemmelsen i § 47, stk. 5, at klage over
Statsforvaltningens afgørelse i en sag omfattet af de i lovfor-
slagets § 2, nr. 1-11, nævnte love m.v., som ved lovens
ikrafttræden er under behandling af Ankestyrelsen, færdig-
behandles af familieretten.
Bestemmelsen medfører, at Ankestyrelsen ved lovens ikraft-
træden skal sende klagesager, der er under behandling, og
som er omfattede af den foreslåede bestemmelse i § 47, stk.
5, til familieretten. Sagens akter skal medsendes, jf. lovfor-
slagets § 42.
Endelig foreslås der med bestemmelsen i § 47, stk. 6, fastsat
regler om behandlingen af klager over Statsforvaltningens
sagsbehandling, når klagen ikke er indgivet til Ankestyrel-
sen sammen med en klage over afgørelsen i sagen. Bestem-
melsen omfatter klager over sagsbehandlingen i sager efter
de i § 2, nr. 1-11, omfattede love.
Det foreslås med bestemmelsen, at sådanne selvstændige
klager over Statsforvaltningens sagsbehandling færdigbe-
handles af Familieretshuset. Bestemmelsen medfører, at An-
kestyrelsen ved lovens ikrafttræden skal sende disse klage-
sager til Familieretshuset. Alle sagens akter skal medsendes.
For sådanne sager finder de foreslåede bestemmelser i §§ 39
og 40 tilsvarende anvendelse. Dette indebærer navnligt, at
Familieretshusets udtalelse eller afgørelse på baggrund af
klagen hverken kan indbringes for familieretten eller påkla-
ges til højere administrativ myndighed.
105
Til § 48
Den foreslåede bestemmelse i § 48 vedrører lovens territori-
ale udstrækning.
Efter bestemmelsen gælder loven ikke for Færøerne og
Grønland, men den kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
færøske og grønlandske forhold tilsiger. Loven kan ikke
sættes i kraft for Færøerne, da de færøske myndigheder den
29. juli 2018 overtog sagområdet person-, familie- og arve-
ret.
106