L 31 - svar på spm. 1 om, hvilken rolle dobbeltbeskatningsoverenskomster generelt set har spillet i sagerne om svindel med udbytteskat, til skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 31 - Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og
tilhørende protokol mellem Danmark og Armenien.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 2. november 2018. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
7. november 2018
J.nr. 2017 - 4278
Skatteudvalget 2018-19
L 31 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om og i så tilfælde hvilken rolle dobbeltbeskatningsoverens-
komster generelt set har spillet af rolle i sagerne om svindel med udbytteskat, herunder
både svindel med udbytteskat i Danmark og i andre europæiske lande?
Svar
Hovedformålet med en dobbeltbeskatningsoverenskomst er at undgå dobbeltbeskatning,
når indkomst fra kilder i land A udbetales til en modtager i land B. Dobbeltbeskatning
opstår, hvis indkomsten beskattes i begge lande efter hver deres lovgivning. En dobbelt-
beskatningsoverenskomst er en aftale om fordeling af beskatningsretten mellem de to
lande. For at Danmark kan beskatte en given indkomst, skal der være hjemmel hertil i den
interne danske skattelovgivning. Dernæst skal den aftalte fordeling af beskatningsretten
give Danmark adgang til at beskatte. En dobbeltbeskatningsoverenskomst kan ikke i sig
selv indføre en beskatningsret.
I forhold til udbytter vil en dobbeltbeskatningsoverenskomst på gensidig basis indeholde
en fordeling af beskatningsretten. Fordelingen har betydning for størrelsen af den danske
kildeskat på udbytter fra danske aktier til modtagere i det andet land. Tilsvarende har for-
delingen betydning for størrelsen af den kildeskat, som det andet land kan indeholde af
udbytter fra udenlandske aktier, som modtages af danskere.
Dobbeltbeskatningsoverenskomster tillader i langt de fleste tilfælde kun den stat, hvorfra
udbyttet udloddes (kildestaten), at beskatte udbytter med en sats, der er lavere end den
kildeskat, der efter kildestatens interne lovgivning skal indeholdes ved udlodning af ud-
bytter til en udenlandsk modtager. De satser, der er i det enkelte tilfælde er aftalt, er en del
af et samlet forhandlingsresultat.
Man kan som et teoretisk eksempel forestille sig, at land A efter egen lovgivning skal in-
deholde en kildeskat på 25 pct., når et selskab i land A udlodder udbytte til en udenlandsk
modtager. Imidlertid er det i land A’s dobbeltbeskatningsoverenskomst med land B aftalt,
at kildestaten (land A) kun kan beskatte udbytter med 5 pct. Hvis land A ved udlodningen
af udbytte har opkrævet en kildeskat på 25 pct., skal de 20 pct. hermed refunderes til ud-
byttemodtageren, således at dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser om be-
skatning af udbytter overholdes.
Refusionsmuligheden er den mekanisme, der er anvendt i sagerne om svindel med udbyt-
teskat. I nogle lande er der ifølge oplysninger fra medierne således uretmæssigt anmodet
om refusion, fx ved at flere har anmodet om refusion vedrørende det samme udbytte. I
Danmark er langt størstedelen af svindlen sket ved, at der er blevet søgt om refusion af
udbytteskat på fiktive aktiebeholdninger.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne kræver ikke, at den rigtige sats for beskatning af
udbytte udelukkende kan opnås via en refusionsordning. Regeringen har således besluttet,
at der i Danmark skal indføres en ny model for udbyttebeskatning af udenlandske aktio-
nærer, som er baseret på nettoindeholdelse, i stedet for den nuværende refusionsordning.
Side 3 af 3
Nettoindeholdelse indebærer, at der for de fleste aktionærer fremover vil blive indeholdt
udbytteskat med den korrekte skattesats efter den konkrete dobbeltbeskatningsoverens-
komst samtidig med udbytteudbetalingen. Nettoindeholdelse vil betyde, at den type af
svindel med refusionsanmodninger, der blev afsløret i forbindelse med udbyttesagen,
fremover ikke kan forekomme.