Fremsat den 6. november 2018 af Stine Brix (EL), Pernille Skipper (EL), Øjvind Vilsholm (EL) og Kirsten Normann Andersen (SF)

Fremsat den 6. november 2018 af Stine Brix (EL), Pernille Skipper (EL),
Øjvind Vilsholm (EL) og Kirsten Normann Andersen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om alkoholbehandlingspakke som led i sundhedsreformen
Folketinget pålægger regeringen snarest og senest den 1.
februar 2019 at udarbejde et udspil til en alkoholbehand-
lingspakke, som præsenteres for Folketingets partier med
henblik på efterfølgende forhandling og implementering i
indeværende folketingssamling. Alkoholbehandlingspakken
skal som minimum indeholde initiativer, der sikrer autorisa-
tion af behandlere, kvalitetskrav til udredning og behandling
og et referenceprogram for udredning og behandling af alko-
holmisbrug.
Beslutningsforslag nr. B 27 Folketinget 2018-19
AX021917
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Forslagsstillerne ønsker med dette beslutningsforslag, at
regeringen og Folketinget i samarbejde påtager sig ansvaret
for at sikre kvalitet og retssikkerhed for de ca. 140.000 alko-
holafhængige danskere. Ifølge organisationen Alkohol &
Samfund møder denne gruppe i dag en meget uensartet og
svingende kvalitet i udrednings- og behandlingsforløb (»Na-
tional klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhæn-
gighed«, Sundhedsstyrelsen, 2015). Formålet med en alko-
holbehandlingspakke skal således være at sikre borgerne
ensartet og høj behandlingskvalitet på tværs af kommuner-
ne, en autorisationsordning for alkoholbehandlere og et refe-
renceprogram, der beskriver opgaver for og samarbejdsveje
mellem hospital, egen læge og kommunale behandlingsste-
der.
Tre afgørende elementer i en alkoholbehandlingspakke
Alkoholbehandlingspakken skal som minimum indeholde
følgende tre delelementer: autorisation af alkoholbehandle-
re, kvalitetskrav til behandlingen og et referenceprogram for
behandling af alkoholmisbrug. Forslagsstillerne er åbne over
for at drøfte andre relevante elementer, som kan understøtte
formålet om at sikre ensartet, høj kvalitet i behandlingen og
styrke retssikkerheden for alkoholafhængige.
Autorisation af behandlerne
At være alkoholbehandler kræver ingen særlig autorisa-
tion i Danmark. Det betyder, at borgerne ikke har garanti for
at møde en professionel person, når de begynder i alkohol-
behandling. En alkoholpakke skal derfor efter forslagsstil-
lernes opfattelse indeholde et forslag, der sikrer, at det er
professionelle, autoriserede personer, der varetager behand-
lingen. Forslagsstillerne finder, at alkoholpakken derfor bør
indeholde et krav om, at behandlere har gennemført Sund-
hedsstyrelsens alkoholbehandleruddannelse fra 2007 og har
fået udstedt en autorisation, som kan fremvises på fore-
spørgsel til både myndigheder og borgere. Ved at sikre, at
behandlere er autoriserede, forventes kvalitet og ensartethed
i behandlingen følgelig at blive understøttet.
Patientrettigheder og klageadgang
En autorisation af personalet på behandlingsstederne vil
desuden ligestille alkoholbehandling med behandling for an-
dre sygdomme, hvor borgere har mulighed for at klage til
Styrelsen for Patientklager, f.eks. over forløb eller enkelte
behandlere. Socialtilsynets forpligtelse skal udvides til også
at inkludere tilsyn med de autoriserede behandlere. Det er
forslagsstillernes klare holdning, at alkoholafhængige skal
have samme rettigheder som andre patienter i sundheds-
væsenet, og en væsentlig patientrettighed er, at alkoholaf-
hængige skal have klageadgang som andre patienter, og der-
med bør alkoholpakken også sikre, at der skabes klagead-
gang til Styrelsen for Patientklager for alkoholafhængige, og
at der føres tilsyn med, at det faglige personale besidder de
fornødne kompetencer.
Forslaget pålægger derfor regeringen at udforme og præ-
sentere et forslag, der sikrer, at det er professionelle, autori-
serede personer, der varetager behandlingen, der som det
første skal sikre, at alkoholbehandling varetages af autorise-
rede personer, og dernæst, at de alkoholafhængige får patie-
ntrettigheder som øvrige patienter i sundhedsvæsenet.
Etablering af et fagligt forum
Det er væsentligt for patientsikkerheden, at der løbende
sker en efteruddannelse og ajourføring af autoriserede alko-
holbehandlere. Regeringen pålægges derfor at udarbejde et
forslag til etablering af et fagligt forum under f.eks. Sund-
hedsstyrelsen, der kan sikre udvikling og kvalificering af ef-
teruddannelsen af autoriserede behandlere. Alkoholpakken
bør desuden indeholde en nøjagtig plan for, hvordan rege-
ringen vil realisere, at alkoholbehandlingen i fremtiden vare-
tages af uddannet og autoriseret personale.
Kvalitetskrav til udredning og behandling
Formålet med en alkoholbehandlingspakke er at skabe et
fagligt, kvalitetssikret udrednings- og behandlingsforløb for
borgerne.
Sundhedslovens § 141 giver alle borgere adgang til veder-
lagsfri, ambulant alkoholbehandling inden for 14 dage.
Samtidig har Sundhedsstyrelsen i 2018 opdateret de nationa-
le kliniske retningslinjer om behandling af alkoholafhængig-
hed. (»Nationale kliniske retningslinjer om behandling af al-
koholafhængighed – høring af 2. udgave«, Sundhedsstyrel-
sen, 2018).
Desværre er det ikke alle 98 kommuner, der lever op til
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god praksis, og det er
også forskelligt, hvilke behandlingstilbud kommunerne gi-
ver alkoholafhængige (»Flyt ansvaret for misbrugsbehand-
lingen til regionerne«, Lægeforeningen, laeger.dk, den 19.
september 2017).
Udarbejdelse af bindende krav med udgangspunkt i de
nationale kliniske retningslinjer
Forslagsstillerne ønsker, at der med udgangspunkt i Sund-
hedsstyrelsens opdaterede kliniske retningslinjer fra 2018
stilles krav om kvalitet i tilbuddene i alkoholbehandlingen,
som både private og kommunale alkoholbehandlere skal le-
ve op til (»Nationale kliniske retningslinjer om behandling
af alkoholafhængighed – høring af 2. udgave«, Sundheds-
styrelsen, 2018).
Retningslinje for udredning
Forslagsstillerne opfordrer desuden til, at Sundhedsstyrel-
sen udarbejder en klinisk retningslinje for, hvilken udred-
ning alkoholafhængige skal tilbydes, herunder: modtagelse
af akut patient, modtagelse af ikkeakut patient, kortlægning
af misbrugets omfang, somatisk og psykiatrisk komorbiditet
2
og visitation til behandling. Indholdet kan bygge på »Kvali-
tet i alkoholbehandling – et rådgivningsmateriale«, Sund-
hedsstyrelsen, 2008.
Det sikres hermed, at borgerne får adgang til relevante,
evidensbaserede udrednings- og behandlingsmuligheder.
Et referenceprogram for behandling af alkoholmisbrug
Alkoholproblemer medfører ofte en lang række fysiske og
sociale problemer for den enkelte, og borgere med alkohol-
problemer har derfor ofte kontakt til en lang række social-
og sundhedsfaglige medarbejdere i både kommune og regi-
on. Området er reguleret af sundhedslovgivningen, men der
opstår uklarhed om ansvarsfordeling mellem kommuner, re-
gioner og praktiserende læger i forhold til alkoholproblemet.
(»Dit postnummer bestemmer din behandling«, Ida Fabrici-
us Bruun, www.alkohologsamfund.dk, den 18. september
2017).
Forslagsstillerne mener, at der bør indføres et reference-
program på alkoholområdet i lighed med dem, der findes for
diabetes- og hjertepatienter. Forslagsstillerne finder det mest
naturligt og oplagt, at referenceprogrammet udformes af
Sundhedsstyrelsen, og at udformningen sker i tæt dialog
med de implicerede parter, f.eks. Foreningen af Offentlige
Rusmiddelledere (FLOR) og Enheden for Klinisk Alkohol-
forskning (SDU). Referenceprogrammet bør tydeligt beskri-
ve hospitalets, egen læges, kommunale/private alkoholbe‐
handlinger og institutioners ansvar for opsporing, henvis-
ning og behandling af alkoholproblemer.
Finansiering
En uddannelse i offentlig ambulant alkoholbehandling
koster 92.725 kr. Heraf afholder Sundhedsstyrelsen 80 pct.
af udgifterne, og der er deltagerbetaling på det resterende
beløb. En uddannelse i offentlig ambulant alkoholbehand-
ling skal indeholde fire moduler, der i dag udbydes af Cen-
ter for Offentlig Kompetenceudvikling (https://www.cok.dk/
opbygning). Ved et deltagerantal pr. hold på ca. 30 personer
er udgiften pr. deltager til alle fire moduler ifølge COK
92.752 kr. (https://www.cok.dk/praktiske-oplysninger, be-
regnet pr. deltager i notat af 16/11 2017 af Alkohol & Sam-
fund).
Afhængigt af målgruppens størrelse og faktiske uddannel-
sesbehov er omkostningen for kvalitetssikring og autorisa-
tion af de behandlere, som varetager misbrugsbehandlingen
i alkoholambulatorier mellem 7,6 og 18,4 mio. kr. svarende
til mellem 78.000 og 187.000 kr. pr. kommune i gennem-
snit.
Udgiften fastlægges, på baggrund af at antallet af kommu-
nale alkoholbehandlere er ca. 650 (»Pulje til familieoriente-
ret alkoholbehandling – evalueringsrapport«, Sundhedssty-
relsen 2018)
Ud fra deltagerantallet på Sundhedsstyrelsens alkoholbe-
handleruddannelse de seneste 10 år må det antages, at mini-
mum halvdelen af behandlerne har kompetence svarende til
en fuld alkoholbehandleruddannelse (»Pulje til familieorien-
teret alkoholbehandling – evalueringsrapport«, Sundheds-
styrelsen 2018).
Mellem 250 og 300 personer har derfor behov for en sup-
plerende alkoholbehandleruddannelse på mellem en tredje-
del uddannelse og to tredjedele uddannelse.
Udgiften bliver derfor maks 300 personer, der skal have to
tredjedele uddannelse: 18,4 mio. kr. og min. 250 personer,
der skal have en tredjedel uddannelse, svarende til 7,6 mio.
kr.
Fra maj 2017 er der kommet ændrede regler, der betyder,
at kommunerne gradvis overtager udgiften for uddannelse af
alkoholbehandlere. Med et lovkrav om uddannelse vil der
opstå krav om finansiering af alkoholbehandleruddannelse
efter det udvidede totalbalanceprincip og et behov for flere
undervisere. Der vil endvidere være udgifter til tilsyn og be-
handling af klager i tilknytning til de autoriserede alkohol-
behandlere.
En forbedret alkoholbehandling og mere klarhed over an-
svar for behandling og udredning vil ud over bedre forhold
for de alkoholafhængige give samfundsmæssige gevinster i
form af forbedret sundhedstilstand for de afhængige og fær-
re udgifter til uhensigtsmæssig administration.
Regeringen skal i forbindelse med præsentation af udspil-
let til en alkoholpakke angive forslag til finansiering, både
for de enkelte initiativer og samlet set. Forslagsstillerne pe-
ger på, at finansieringen af forslaget kan ske ved at genind-
føre tillægsafgiften på alkoholsodavand, der i 2016 indbrag-
te 35 mio. kr. og i 2017 37,3 mio. kr. (»Konto 38.28.01 Af-
gift på øl, vin og spiritus«, Statsregnskab for finansåret 2016
– Budget- og Regnskabsspecifikation, 2016, »Konto
38.28.01 Afgift på øl, vin og spiritus«, Statsregnskab for fi-
nansåret 2017 – Budget- og Regnskabsspecifikation, 2017).
Forslagsstillerne er indstillet på at diskutere andre finansie-
ringskilder.
Forslagsstillerne mener, at det er kritisabelt og uholdbart,
at alkoholafhængige i dag møder en meget uensartet og
svingende kvalitet i udredningen og behandlingen. Forslags‐
stillerne mener derfor, at regeringen og Folketinget snarest
bør finde en holdbar og langsigtet løsning.
Derfor pålægges regeringen snarest og senest den 1. fe-
bruar 2019 at udarbejde et udspil til en alkoholbehandlings‐
pakke, som præsenteres for Folketingets partier, tidsnok til
at de politiske partier kan forhandle udspillets indhold, og at
implementering af alkoholpakken kan ske i indeværende
folketingssamling.
Alkoholskader i tal
– 140.000 mennesker i Danmark er afhængige af alkohol
(»National klinisk retningslinje for behandling af alko-
holafhængighed«, Sundhedsstyrelsen, 2015).
– 585.000 mennesker i Danmark har et forbrug af alkohol,
der skader deres helbred fysisk og/eller mentalt (»Natio-
nal klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhæn-
gighed«, Sundhedsstyrelsen, 2015).
– 860.000 mennesker i Danmark drikker mere end højrisi-
kogrænsen: 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for
3
mænd (»Alkoholstatistik 2015 – Nationale data«, Sund-
hedsstyrelsen, 2015).
– 200 sygdomme er direkte relateret til et stort alkoholfor-
brug (»The Risks Associated With Alcohol Use and Al-
coholism«, Jürgen Rehm, Alcohol Research & Health,
2011, 34 (2), 135-143).
– 325.000 ekstra sygefraværsdage følger af alkoholproble‐
mer (»Alkoholstatistik 2015 – Nationale data«, Sund-
hedsstyrelsen, 2015).
– 13 mia. kr. om året koster borgernes alkoholproblemer
kommuner og regioner i behandling, genoptræning og
overførselsindkomster (»Kommunale omkostninger for-
bundet med overforbrug af alkohol, nr. 3 – en registerba-
seret analyse af kommunerens meromkostninger til over-
førselsindkomster, personlig og praktisk hjælp og andre
støttende foranstaltninger«, Sundhedsstyrelsen, 2016).
4
Skriftlig fremsættelse
Stine Brix (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om
alkoholbehandlingspakke som led i sundhedsreformen.
(Beslutningsforslag nr. B 27)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
5