Fremsat den 6. november 2018 af Søren Søndergaard (EL), Eva Flyvholm (EL), Henning Hyllested (EL) og Finn Sørensen (EL)

Fremsat den 6. november 2018 af Søren Søndergaard (EL), Eva Flyvholm (EL),
Henning Hyllested (EL) og Finn Sørensen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at stemme imod en forhøjelse af EU’s flerårige finansielle ramme
Folketinget pålægger regeringen at stemme imod forslaget
om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027 i Mini-
sterrådet, hvis det endelige forslag medfører et samlet ud-
giftsniveau på over 1,0 pct. af EU’s bni – hvilket er svaren-
de til niveauet for den nuværende finansielle ramme
(2014-2020) – og dermed medfører et højere bidrag fra Dan-
mark end i indeværende budgetperiode.
Beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2018-19
AX021922
Bemærkninger til forslaget
Der forhandles i øjeblikket i EU om en ny flerårig finan-
siel ramme for perioden 2021-2027. Europa-Kommissionen
(Kommissionen) fremlagde i maj 2018 sit forslag til den fi-
nansielle ramme, som skal træde i kraft pr. 1. januar 2021
(»Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,
Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske
og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Et moderne budget
for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer. Den fler-
årige finansielle ramme for 2021-2027 (KOM (2018) 321)«
med tilhørende retsakter). Inden da skal der forhandles mel-
lem Kommissionen, Europa-Parlamentet, Ministerrådet og
Det Europæiske Råd om en endelig aftale.
Kommissionen lægger op til, at medlemslandenes EU-bi-
drag skal hæves. Kommissionens forslag vil således betyde
en markant forhøjelse af Danmarks bidrag til EU. Finansmi-
nisteriet skønner således i et svar til Folketingets Europaud-
valg, at Kommissionens forslag vil medføre en ekstra reg-
ning til Danmark i størrelsesordenen 2-3 mia. kr. om året i
gennemsnit over perioden 2021-2027. Dette beløb kommer
oven i en eventuel forøgelse af budgetrammen som følge af
en stigning i EU’s samlede bni (Europaudvalget, alm. del,
svar på spørgsmål 359, folketingsåret 2017-18).
Forslagsstillerne mener, at det vil være helt uacceptabelt,
hvis Danmark skal betale mere til EU, end vi gør i dag.
Hvert år sender Danmark således omkring 19,6 mia. kr. til
EU (Europaudvalget, alm. del, svar fra finansministeren på
spørgsmål 315, folketingsåret 2017-18). Det svarer til ca.
3.800 kr. årligt for hver skattepligtig dansker (antal skatte-
pligtige borgere oplyst i svar til Europaudvalget på spørgs-
mål 142, alm. del, folketingsåret 2017-18). Danmarks allere-
de væsentlige bidrag viser sig også, ved at vi er det land, der
indbetaler tredjemest til EU-budgettet pr. indbygger (gen-
nemsnit for 2014-2017, jf. »EU Budget 2017 – Financial
Report«, Europa-Kommissionen, 2018; befolkningstal taget
fra Eurostats database, 2018). Endelig er Danmark i dag net-
tobidragsyder til EU’s budget, idet vi betaler mere ind til
EU-budgettet – ca. 7,3 mia. kr. om året – end vi får tilbage
gennem diverse EU-ordninger (gennemsnit for 2014-2016,
jf. Europaudvalget, svar på spørgsmål 142, alm. del, folke-
tingsåret 2017-18).
En større regning til Danmark vil betyde, at pengene skal
findes på finansloven. Man kan dermed frygte, at et endnu
højere dansk EU-bidrag vil medføre yderligere velfærdsfor-
ringelser.
Forslagsstillerne mener samtidig, at Danmark under ingen
omstændigheder skal betale mere til EU’s budget, så længe
der forsat forekommer hyppige eksempler på frås og svindel
med skatteydernes penge. Det er således aldrig lykkedes at
få en blank revisorpåtegning – for så vidt angår udbetalinger
– på EU’s årsregnskaber fra EU’s revisionsret på grund af
det store omfang af fejludbetalinger (»Is the EU’s budget
»signed off by auditors? «, www.fullfact.org, den 2. novem-
ber 2017).
Regeringen har flere gange i pressen udtalt, at den ikke
mener, at Danmark skal bidrage med flere penge til EU’s
budget, end vi gør i dag. Finansminister Kristian Jensen (V)
udtalte således til DR Nyheder den 2. maj 2018 om Kom-
missionens forslag til den finansielle ramme for 2021-2027:
»Det er helt forkert, at man vil øge budgettet, selvom antal-
let af medlemslande falder fra 28 til 27. Vi betaler i forvejen
nok ind til systemet, og vi mener, at der skal være plads til,
at landene selv kan prioritere noget mere.« (»Finansministe-
ren forudser langt budget-maraton i EU: »Det er helt forkert
at øge budgettet««, DR Nyheder, den 2. maj 2018. På Twit-
ter skrev statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) samme
dag, at »The @EU_Commission just presented an #EUbud-
get the size of 28 Member States. But we are only 27 Mem-
ber States to finance it. A smaller EU should mean a smaller
budget! #dkpol #eudk #mff #EUbudget«, www.twitter.com/
larsloekke, den 2. maj 2018.
Dette beslutningsforslag følger således regeringens linje,
hvorfor det burde kunne samle bred opbakning i Folketin-
get.
2
Skriftlig fremsættelse
Søren Søndergaard (EL),:
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at stemme imod en
forhøjelse af EU’s flerårige finansielle ramme
(Beslutningsforslag nr. B 29)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3