Fremsat den 6. november 2018 af Trine Torp (SF), Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21918

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B28/20181_B28_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 6. november 2018 af Trine Torp (SF), Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om indførelse af retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose
    Folketinget pålægger regeringen senest den 1. april 2019
    at indføre en ret for borgeren til at få en raskmelding på en
    psykiatrisk diagnose, såfremt borgeren inden for en fagligt
    vurderet fastsat tidsperiode er symptomfri og således i kom-
    plet remission.
    Beslutningsforslag nr. B 28 Folketinget 2018-19
    AX021918
    Bemærkninger til forslaget
    Socialistisk Folkeparti mener, at det er et grundlæggende
    paradoks, at en af de mest herskende tilgange i psykiatrien
    på den ene side er recoverytilgangen, hvor der er fokus på,
    at psykiske lidelser kan forbedres – og behandles – med ud-
    gangspunkt i patientens egen oplevelse, eget syn på livet og
    egne løsninger på sin situation, men at psykiatriske diagno-
    ser på den anden side bliver forstået som kroniske i lovmæs-
    sig sammenhæng.
    I dag findes der nemlig ikke nogen lovbestemt frist for,
    hvornår man kan erklæres rask for sin psykiske lidelse, hvis
    man efter en bestemt periode ikke længere opfylder diagno-
    sens kriterier. Af Patienthåndbogen fremgår det, at risikoen
    for tilbagefald med skizofreni ser ud til at være højest, de
    første 5-7 år efter at personen er anerkendt som værende i
    remission (»Skizofreni, medikamenter«, Patienthåndbogen,
    www.sundhed.dk).
    Tidligere psykiatriske patienter vil derfor kunne stå i en
    situation, hvor de er i komplet remission, men ikke er erklæ-
    ret rask. Oplysninger om vedkommendes tidligere psykiske
    lidelse vil derfor ikke kunne slettes i patientjournaler m.v.,
    jf. persondatalov og EU’s databeskyttelsesforordning.
    Det på trods af, at psykiske lidelser har en langt bedre pro-
    gnose end tidligere antaget. Der er en solid kvantitativ doku-
    mentation for, at diagnoser, som historisk forstås som kroni-
    ske lidelser, snarere må anses som episodiske og forbigåen-
    de (»Mennesker med psykiske vanskeligheder, Sociale ind-
    satser, der virker«, Socialstyrelsen, 2013). Patienthåndbogen
    skriver f.eks. om personer diagnosticeret med skizofreni, at
    omkring 25 pct. kun har én sygdomsperiode, og at 50 pct.
    kommer sig delvis og ved at følge behandlingen kan leve et
    godt, normalt liv (»Skizofreni«, Lægehåndbogen,
    www.sundhed.dk, og »At blive rask«, Bedre Psykiatri –
    Landsforeningen for pårørendes hjemmeside).
    Diskriminationen og forskelsbehandlingen af borgere, der
    har en psykiatrisk diagnose, forfølger dem resten af livet – i
    nogle tilfælde mange år efter at deres diagnose er blevet vur-
    deret til at være i komplet remission. Diagnosen udelukker
    borgeren fra almindelige rettigheder og fastholder personen
    i sin psykiatriske diagnose, hvilket står i stor modsætning til
    formålet med recoverytilgangen (»Skizofreni er ikke en kro-
    nisk lidelse«, Information, den 10. juli 2017).
    Bedre Psykiatri – Landsforeningen for pårørende erfarer
    bl.a. rettighedsproblemstillinger i forhold til områder som
    kørekort, kreditkort, flycertifikat, forsikring (rejse-, livs- og
    indboforsikring), giftermål, adoption, værnepligt, nævning,
    plejefamilie, ansættelse (i bl.a. politi, PET/FE og som f.eks.
    erhvervsfisker, lokofører, erhvervschauffør) samt ind-
    skrænkninger i forhold til f.eks. stemmeret og forældremyn-
    dighed samt sociale ydelser. Hertil kommer ikkeintenderet
    forskelsbehandling i sundhedsvæsenet, f.eks. i forhold til til-
    førsel af ressourcer i sundhedsvæsenet til borgere, som har
    en psykiatrisk diagnose, og udbredt overdødelighed blandt
    borgere med psykiske lidelser (»Den vedvarende stigmatise-
    ring af mennesker med psykisk sygdom«, Ugeskrift for Læ-
    ger, den 1. oktober 2018).
    Det er afgørende af hensyn til borgernes retssikkerhed, at
    der sikke længere er en kobling mellem diagnoser og ind-
    skrænkninger i borgerrettighederne. Borgere, der kommer
    sig fuldstændigt, bør efter SF᾽s opfattelse opnå ret til at få en
    raskmelding på deres diagnose med den konsekvens, at en
    gammel diagnose ikke afskærer dem fra almindelige rettig-
    heder som f.eks. at erhverve sig et kørekort uden tidsbe-
    grænsning.
    Dette vil endvidere være et væsentligt skridt hen imod li-
    gestillingen af det somatiske og psykiatriske område, hvor
    borgeren inden for det somatiske bliver erklæret rask, når
    denne inden for en fagligt vurderet fastsat tidsperiode ikke
    længere udviser symptomer på den aktuelle lidelse.
    Med afsæt heri foreslår SF, at der fastsættes en lovbestemt
    frist for, hvornår borgeren med en psykiatrisk diagnose, der
    ikke længere opfylder diagnosens kriterier, kan blive rask-
    meldt.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Trine Torp (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af retten til
    at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose.
    (Beslutningsforslag nr. B 28)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3