L 72 - svar på MFU spm. 1 om, hvordan de lærerkvalifikationer og det tekniske udstyr, som maskinmesterskolerne råder over, kommer i spil i forbindelse med udbud af særskilte moduler, fra uddannelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L72/spm/1/svar/1526321/1963569.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
E-mail: stil@stil.dk
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
5. november 2018
Sagsnr.:18/13884
Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 72) Forslag til Lov om ændring af
lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til be-
fordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og
forskellige andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og vide-
reuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen
m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) har udvalget i brev af 24.
oktober 2018 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mette
Reissmann (S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
”Maskinmesterskolerne råder over lærerkvalifikationer og teknisk udstyr
af en kvalitet og i et omfang, som gør, at forudsætningerne for at levere
teknisk efteruddannelse af høj kvalitet i stort omfang er til stede på ma-
skinmesterskolen. Hvordan vil ministeren sikre, at disse ressourcer og
kompetencer kommer i spil i forbindelse med udbud af særskilte modu-
ler og mener ministeren, at fortrinsretten bidrager til et bredt og dyna-
misk udbud af videre- og efteruddannelse?”
Svar:
Spørgsmålet henhører under uddannelses- og forskningsministerens res-
sort. Uddannelses- og forskningsministeren har til brug for besvarelsen
oplyst følgende:
”Forslaget om, at der skal være mulighed for at udbyde særskilte modu-
ler, som ligger uden for eksisterende videregående deltidsuddannelser, er
begrundet i et ønske om hurtigere at kunne imødekomme arbejdsmarke-
dets behov for nye kompetencer.
Det er derfor forventningen, at der vil blive efterspurgt moduler, som
imødekommer en række specifikke behov på arbejdsmarkedet, herunder
også kompetencer inden for det arbejdsmarked, som maskinmestersko-
lerne uddanner til.
Undervisningsudvalget 2018-19
L 72 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Det er derfor også min forventning, at det vil være de uddannelsesinsti-
tutioner, der allerede har etableret det relevante faglige miljø, der vil tage
initiativet til at få udviklet og godkendt de specifikke særskilte moduler,
som arbejdsmarkedet efterspørger, og som ikke kan dækkes inden for det
eksisterende udbud.
Efter de gældende regler har erhvervsakademierne som udgangspunkt
fortrinsret til udbud af tekniske og merkantile erhvervsakademi- og pro-
fessionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelse.
Dette ændrer vi ikke med dette lovforslag.
Som ovenfor nævnt vil de særskilte moduler ligge uden for de eksiste-
rende videregående deltidsuddannelser. Det er derfor hensigten, at der
ved godkendelsen af særskilte moduler vil blive lagt vægt på, om de kon-
krete uddannelsesinstitutioner har det relevante faglige miljø og viden-
grundlag og dermed også kan indestå for kvaliteten af udbuddet.”
Med venlig hilsen
Merete Riisager