L 37 - svar på spørgsmål 1 om teknisk bistand til ændringsforslag, fra kulturministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spørgsmål 1 til L 37 - ændringsforslag om DR's bestyrelse.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L37/spm/1/svar/1526211/1963360.pdf

Dok. nr. 18/03901-2
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
5. november 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 26. oktober 2018, efter ønske fra Jacob Mark (SF),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 1 til L 37, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes yde teknisk bistand til ændringsforslag med bemærkninger, der
indebærer, at de fastansatte medarbejderrepræsentanter i DR og de to suppleanter ikke
omfattes af begrænsningen om, at man alene kan genbeskikkes én gang til DR's
bestyrelse.
Svar:
Kulturministeriet har udarbejdet vedlagte ændringsforslag til forslag til lov om
ændring af lov om radio- og fjernsynsloven (Gennemførelse af dele af medieaftalen for
2019-2023 m.v.) (L 37), som Folketingets Kulturudvalg efter ønske fra Jacob Mark (SF)
har anmodet om teknisk bistand til.
Ændringsforslaget indebærer, at bestyrelsesmedlemmer og suppleanter herfor udpeget
af de fastansatte medarbejdere i DR ikke omfattes af den gældende regel om, at der
alene kan ske genbeskikkelse én gang.
Jeg kan ikke tilslutte mig et sådant ændringsforslag.
Jeg henviser til, at det var en enig aftalekreds bestående af samtlige Folketingets
partier med undtagelse af Alternativet, der i medieaftalen 2015-2018 indførte, at der –
med henblik på at sikre løbende fornyelse af DR's bestyrelse - alene kan ske umiddelbar
genbeskikkelse én gang af medlemmerne af DR's bestyrelse, herunder de medlemmer,
der er udpeget af Folketinget og medarbejderne i DR. Denne ændring træder i kraft den
1. januar 2019. Der er ikke med lovforslaget L 37 tilsigtet en ændring heri.
Mette Bock
Kulturudvalget 2018-19
L 37 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
(Gennemførelse af dele af medieaftalen for 2019-2023 m.v.)
(L 37)
Af Jacob Mark (SF), tiltrådt af …:
Til § 1
1) Efter den foreslåede nr. 5, indsættes som nyt nummer:
»01. I § 16, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »genbeskikkelse af bestyrelsesmedlemmer«: »,
bortset fra de bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der er udpeget af de fastansatte
medarbejdere i DR«.«
[Ændring af regler om genbeskikkelse af bestyrelsesmedlemmer i DR]
Bemærkninger
Til nr. 1
Forslaget tilsigter at sikre, at bestyrelsesmedlemmer og suppleanter herfor udpeget af
de fastansatte medarbejdere i DR undtages fra den i loven gældende regel om, at der
alene kan ske umiddelbar genbeskikkelse én gang.