Henvendelse af 1/11-18 fra Forbrugerrådet Tænk vedrørende lovforslagets indvirkning på investeringsmarkedet
Tilhører sager:
Aktører:
L 26 - Forbrugerrådet Tænk
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L26/bilag/6/1962331.pdf
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K taenk.dk · fbr@fbr.dk · +45 7741 7741 CVR: 6387 0528 Forbrugerrådet Tænk har ikke afgivet høringssvar til lovforslaget om aktiesparekonto, da vi ikke var på høringslisten. Når vi skriver nu, er det fordi vi alligevel har nogle bemærkninger. Ikke til lovforslagets fordelingspolitiske elementer, men vedrørende lovforslagets indvirkning på investeringsmarkedet. Det giver anledning til to overordnede bemærkninger, som uddy- bes efterfølgende: 1) Aktiesparekontoen bør ikke forbeholdes danskproducerede investerings- beviser, men bør give forbrugerne reel mulighed for at købe investerings- beviser produceret i andre EU-lande. 2) Skattefordelene ved aktiesparekontoen bør ikke forbeholdes banker, men bør også kunne tilbydes af bankernes konkurrenter – fx pensionsselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Muligheden for at købe udenlandske investeringsbeviser I praksis beskattes frie midler i udenlandske aktiebaserede investeringsfonde som kapital- indkomst efter lagerprincippet, mens danske aktiebaserede investeringsfonde beskattes som aktieindkomst efter realisationsprincippet. Hvis en udbyder af en aktiebaseret investerings- fond ønsker at investorerne skal beskattes af afkastet som aktieindkomst efter realisations- princippet, så skal udbyderen foretage og indberette en særlig opgørelse (”minimumsind- komsten”) til de danske skattemyndigheder. I praksis er det kun danske udbydere af investe- ringsfonde, der foretager denne opgørelse og derved opstår den såkaldte ”skattemur” mellem danske og udenlandske investeringsbeviser. Årsagen til, at udenlandske udbydere ikke årligt foretager disse opgørelser til de danske skat- temyndigheder hænger formentligt sammen med, at det danske marked er relativt lille, at der er omkostninger forbundet med at hyre folk med ekspertise indenfor dansk skatteret, at fejl i opgørelserne kan medføre erstatningsansvar og at det har været praksis at danske pen- geinstitutter kun anbefaler og bruger investeringsbeviser fra deres egne investerings- foreninger. Det danske marked er et lille lukket marked som udenlandske udbydere har svært ved at trænge ind på. Den forskellige skattemæssige klassificering af danske og udenlandske aktiebaserede investe- ringsbeviser betyder umiddelbart, at forbrugerne helt afskæres fra at købe uden- landske investeringsbeviser til deres aktiesparekonti. Det følger af lovforslagets § 5. Skatteudvalget Erhvervsudvalget 01-11-2018 Dok. 181020/thh Forslag til lov om aktiesparekonto – L 26 Skatteudvalget 2018-19 L 26 Bilag 6 Offentligt 2 Det fremgår dog af bemærkningerne til den foreslåede § 5, at det forventes, at der vedtages en ny § 19 B i aktieavancebeskatningsloven, som gør det muligt at købe udenlandske aktieba- serede investeringsbeviser til aktiesparekontoen. Dette lovforslag har været i høring, men er endnu ikke fremsat. Problemet med den foreslåede § 19 B er, at den erstatter én indberet- ningsordning (opgørelsen af ”minimumsindkomsten”) med en anden indberetningsordning (opgørelsen af værdipapirbeholdningen). Dermed er der en stor risiko for, at de udenlandske udbydere fortsat ikke vil lave særlige indberetninger til de danske skattemyndigheder, med den konsekvens, at forbrugerne også i fremtiden vil være afskåret fra at købe udenlandske investeringsbeviser til deres aktiesparekonti. Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at den foreslåede § 5 ændres således, at investerings- beviser fra alle ”rene” (UCITS-godkendte) aktiefonde kan købes til aktiesparekontoen uden krav om, at udbyderen har foretaget og indberettet en særlig værdipapiropgørelse. Med ”re- ne” aktiefonde menes fonde der kun investerer i aktier og ikke i obligationer. For sådanne rene aktiefonde ses der ikke at være samme behov for at lave en opgørelse over værdipapir- sammensætningen i løbet af året. Hvorvidt der er tale om en ren aktiefond fremgår af det lovpligtige dokument ”Central Investorinformation” og det lovpligtige prospekt for fonden. Vurderingen af fondens skattemæssige status bør kunne foretages på baggrund af disse do- kumenter. Aktiesparekonti hos bankernes konkurrenter Forbrugerrådet Tænk finder det særdeles uhensigtsmæssigt, at kun banker kan tilbyde aktie- sparekonti. Alle virksomheder med tilladelse til at tilbyde forbrugerne investeringskonti, bør have mulighed for at tilbyde aktiesparekonti. I deres høringssvar tilkendegiver Forsikring & Pension ønske om, at deres medlemmer, lige- som bankerne, får lov at tilbyde aktiesparekonti. Investeringsforvaltningsselskabet Fund- market A/S har ligeledes henvendt sig til Skatteudvalget og udtrykt ønske om mulighed for at tilbyde aktiesparekonti. Forbrugerrådet Tænk finder det ønskeligt, at forbrugerne selv får lov at bestemme om de ønsker at åbne deres aktiesparekonti i bankerne eller hos bankernes konkurrenter. Bankerne bør ikke have ”monopol” på at tilbyde aktiesparekonti. Med venlig hilsen Vagn Jelsøe Troels Hauer Holmberg Vicedirektør Seniorøkonom