L 63 - svar på spm. 14 om Lægeforeningens forslag om, at en forpligtelse til at indhente relevante oplysninger til brug for sagsoplysningen bør fremgå direkte af lovgivningen, og at organisationsansvaret inddrages i vurderingen af professionsansvaret, fra sundhedsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SUU L 63 - svar på spm. 14.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L63/spm/14/svar/1525421/1962254.pdf

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 14 (L 63 - Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundheds-
personer og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om apoteksvirksomhed, sundhedslo-
ven og forskellige andre love. (Autorisation af ambulancebehandlere og registrering af
ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere), opgavespecifik au-
torisation af behandlerfarmaceuter, genordination af receptpligtig medicin, ordination
af dosisdispensering med tilskud, organisatorisk ansvar m.v.), som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 14:
”Såfremt ministeren ikke er enig i Lægeforeningens forslag om, at en forpligtelse til at
indhente relevante oplysninger til brug for sagsoplysningen bør fremgå direkte af lov-
givningen, bedes ministeren oplyse, hvordan det i øvrigt sikres, at den retlige standard
– organisationsansvaret – inddrages i vurderingen af professionsansvaret?”
Svar:
Som det fremgår at bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse om organisato-
risk ansvar (sundhedslovens § 3 a), vil Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis styrelsen til-
synsmæssigt vurderer, at faren for patientsikkerheden beror på organisatoriske for-
hold, behandle forholdet i organisationstilsynet og ikke som en tilsynssag rettet mod
den enkelte sundhedsperson. En sundhedsperson vil således ikke kunne holdes ansvar-
lig for eksempelvis manglende journalisering, hvis der ikke er teknisk mulighed derfor,
f.eks. som følge af manglende eller utilstrækkeligt IT-udstyr, eller for fejl i behandlin-
gen, som følge af den manglende journalisering.
Som nævnt i mit samtidige svar på spm. 13 (L 63) har jeg en klar forventning om, at
Styrelsen for Patientsikkerhed ved overvejelser om en tilsynssag efterlever dette.
Styrelsen for Patientsikkerhed har bl.a. oplyst følgende om behandlingen af tilsynssa-
ger:
”Styrelsen for Patientsikkerhed kan oplyse, at det altid vurderes ved modtagelsen af en
bekymringshenvendelse m.v., om der umiddelbart synes at være tale om et problem, der
vedrører en enkeltperson, eller et organisatorisk problem.
Vurderingen giver sjældent anledning til tvivl, når der er tale om sager om sundhedsper-
soners misbrug eller sygdom (der behandles som individtilsynssager).
Vurderingen kan imidlertid være mere kompleks i sager om svigt i faglighed, procedurer
m.v. Afhængigt af om der vurderes at være tale om et individuelt eller organisatorisk
problem, oprettes der enten en individtilsynssag eller en organisationstilsynssag. Under
og efter sagens oplysning vurderes det på ny, om der er tale om et individuelt eller orga-
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 02-11-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1804374
Dok. nr.: 730454
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 63 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
Side 2
nisatorisk problem. I en række tilfælde oprettes der både individtilsynssager og organi-
sationssager – og den endelige vurdering af, om der er grundlag for sanktioner i sagerne,
vil i givet fald ofte være indbyrdes afhængige.
Det organisatoriske ansvar indebærer, at driftsherren/ledelsen på et behandlingssted
skal sikre, at der er forsvarlige rammer, der gør det muligt for de enkelte sundhedsper-
soner at leve op til autorisationslovens krav om omhu og samvittighedsfuldhed. Det er
et organisatorisk ansvar at sikre, at det tilbud, som stilles til rådighed for borgerne, er
patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt efter de gældende normer og i øvrigt lever op til
gældende lovgivning. Driftsherren/ledelsen har derfor konkret blandt andet pligt til at
ansætte personale med tilstrækkelig kvalifikationer samt sikre det nødvendige tekniske
udstyr, de fornødne behandlingsmidler og forsvarlige fysiske rammer. Derudover skal der
sørges for en overordnet forsvarlig organisering, herunder eksempelvis nødvendig be-
manding, fornødne instrukser og rettidig kompetenceudvikling.
De nævnte vurderinger foretages dels af hensyn til, at enkeltpersoner ikke stilles til an-
svar for forhold, som det er ledelsen på behandlingsstedet, der bærer ansvaret for – dels
for at der vælges de relevante og nødvendige sanktioner for at afbøde den konkrete ri-
siko for patientsikkerheden. Hvis det f.eks. viser sig at faglige svigt – som måske først
angives at vedrøre en bestemt sundhedsperson – er udtryk for utilstrækkelige eller ukor-
rekte procedurer på behandlingsstedet, vil det naturligvis ikke være tilstrækkeligt at re-
agere over for den enkelte sundhedsperson, men nødvendigt at reagere over for behand-
lingsstedet for at sikre patientsikkerheden.
Sager, der (først) oprettes som individtilsynssager, kan derfor give anledning til organi-
satoriske tilsyn og sanktioner over for behandlingsstedet.
Ligeledes kan organisatoriske tilsyn i enkelte tilfælde give anledning til at oprette indi-
vidtilsynssager. Det gælder f.eks. hvis der under et organisationstilsyn opstår mistanke
om f.eks. demens eller misbrug hos en sundhedsperson. Dette har Styrelsen for Patient-
sikkerhed oplevet enkelte eksempler på i forbindelse med de risikobaserede tilsyn, som
er foretaget indtil nu.
Det kan i øvrigt oplyses, at Styrelsen for Patientsikkerhed har en intern Individ Task Force,
der primært beskæftiger sig med individsager, hvad enten de udspringer af faglige pro-
blemer eller egnethedsproblemer, med henblik på at tage stilling til, om der er grundlag
for tilsynsmæssige sanktioner eller anden form for opfølgning.
Med hensyn til vurderingen af om der er grundlag for tilsynssanktioner, fremgår det ek-
splicit af forretningsorden for Individ Task Force:
”TF skal ved vurderingen i alle faglige sager overveje, om problemerne kan skyldes orga-
nisatoriske forhold, herunder om det er relevant at oprette en organisationssag, hvis
dette ikke allerede er sket. TF skal i den forbindelse vurdere, om ansvaret evt. udeluk-
kende påhviler organisationen, således at sanktioner ikke er relevante over for den en-
kelte sundhedsperson”.”
Endelig kan jeg oplyse, at det grundlæggende forvaltningsretlige officialprincip forplig-
ter Styrelsen for Patientsikkerhed til at tilvejebringe korrekte og tilstrækkelige oplys-
ninger for at kunne træffe en materiel korrekt afgørelse. Styrelsen for Patientsikkerhed
Side 3
er således allerede i medfør af dette princip forpligtet til at indhente relevante oplys-
ninger, som kan afdække, om forhold skal behandling som en organisations- eller indi-
vidsag. Dette afspejles også i interne retningslinjer hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Frederik Rechenback Enelund


SUU L 63 - svar på spm. 13.pdf

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L63/spm/14/svar/1525421/1962255.pdf

Folketi gets Su dheds‐ og Ældreudvalg har de . okto er stillet følge de
spørgs ål r. L ‐ Forslag til lov o æ dri g af lov o autorisatio af su dheds‐
perso er og o su dhedsfaglig virkso hed, lov o apoteksvirkso hed, su dhedslo‐
ve og forskellige a dre love. Autorisatio af a ula e eha dlere og registreri g af
a ula e eha dlere ed særlig ko pete e para edi i ere , opgavespe ifik au‐
torisatio af eha dlerfar a euter, ge ordi atio af re eptpligtig edi i , ordi atio
af dosisdispe seri g ed tilskud, orga isatorisk a svar .v. , so her ed esvares.
Spørgs ålet er stillet efter ø ske fra Sti e Bri EL .
Spørgs ål r. :
”Vil i istere ko e tere Lægefore i ge s forslag, so har til for ål at sikre, at
der ikke iværksættes tils ssa ktio er over for de e kelte su dhedsperso , år der
er tale o forhold, so sk ldes, at driftsherre ikke lever op til sit orga isatoriske a ‐
svar?”
Svar:
Jeg er ikke eke dt ed, hvilket forslag fra Lægefore i ge der he vises til, e jeg
lægger til gru d for esvarelse , at der he vises til Lægefore i ge s høri gssvar.
Jeg ka he vise til det ko e terede høri gs otat pkt. , hvor Su dheds‐ og Ældre‐
i isteriet har forholdt sig til Lægefore i ge s høri gssvar i forhold til lovforslagets
del o orga isatorisk a svar.
Derudover skal jeg u derstrege, at jeg har e klar forve t i g o – år vi fra Folketi ‐
gets side helt utvet digt ge e lovgiv i g udtr kker ø sker hero – at St relse for
Patie tsikkerhed ved overvejelser o e tils ssag vurderer, o der s es at være tale
o et pro le , der vedrører e e keltperso er eller et orga isatorisk pro le .
Med ve lig hilse
Elle Tra e Nør / Frederik Re he a k E elu d
Folketi gets Su dheds‐ og Ældreudvalg
Hol ergsgade
DK‐ Kø e hav K
T +
F +
M su @su .dk
W su .dk
Dato: ‐ ‐
E hed: JURPSYK
Sags eh.: DEPFRE
Sags r.:
Dok. r.:
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 63 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt