Henvendelse af 12/11-13 fra Interessenetværk for interaktive medier og Interessenetværket Specialmedier

FDIM – interessenetværk Interessenetværket Specialmedierne
for interaktive medier
Folketingets kulturudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
København 12. november 2013
Vedr. L 20 Mediestøtte
I forbindelse med at en række brancheforeninger herunder Foreningen af Danske Interaktive
Medier (FDIM) og Danske Specialmedier er fusioneret til Danske Medier, er der oprettet
interessenetværk, som varetager internetmediers og specialmediers interesser på områder, hvor
Danske Medier ikke udtaler sig.
Mediestøtten er et sådant område, og derfor er det henholdsvis Interessenetværkene
Specialmedierne og Interessenetværket omkring de interaktive medier, der på vegne af
specialmedier, fagmedier, fritstående netmedier, interaktive medier m.fl. varetager interesserne.
Vi kan fuldt ud tilslutte os, at der fra 1. januar 2014 gennemføres en reform af mediestøtten, så den
tager højde for den nye medievirkelighed og bliver en støtte til redaktionelt indhold uanset
platform og ikke til distribution – og at der dermed tages et skridt frem mod en ligestilling
støttemæssigt mellem medier udgivet på forskellige platforme.
Vi synes dog, der i lovteksten og nogle af bemærkningerne fortsat tænkes i en medieverden, hvor
omnibusmedier er dominerende – og ikke i en tid, hvor den enkelte mediebruger selv
sammensætter sit medieforbrug ved at få informationer gennem mange kilder – typisk
emnecentrerede portaler og nichemedier i trykt og digital form – frem for fra omnibusaviser. Det
er vores vurdering, at en stor del af originaljournalistikken fremover vil komme fra nichemedier –
og derfor er det afgørende, at der sker en ligestilling af omnibusmedier og nichemedier.
Det anføres i lovforslaget, at målgruppen er trykte nyhedsmedier samt skrevne internetbaserede
nyhedsmedier. I lyset af det generelle ønske om platformsneutralitet bør ordet skrevne tages ud, da
de internetbaserede medier åbner for anderledes brug af medieindhold fremover (nye
kombinationer af skrevne ord, levende billeder, still billeder mm.)
Kulturudvalget 2013-14
L 20 Bilag 4
Offentligt
Og dette ikke mindst i lyset af, at video får meget større betydning for de digitale medier fremover,
da de levende billeder er en stærk måde at kommunikere med brugerne på.
Det er med dette udgangspunkt, at vi har bemærkninger til flere af bestemmelserne i lovforslaget:
§ 3 stk.2. 3: Her fremgår det, at et medie skal henvende sig til en bred kreds af
brugere. Teksten i lovforslaget er taget fra den eksisterende distributionsordning. Det er vigtigt, at
der i vurderingen af, om et medie når en breds kreds af brugere, anlægges en fortolkning, der
betyder, at et nichemedie – trykt eller digitalt – opfattes som at henvende sig til en breds kreds af
brugere, hvis det rammer en stor del af sin målgruppe.
Hvis målet med omlægningen er at sikre en mangfoldighed af medier også på nye platforme, som
kan sikre produktion af dansk kvalitetsjournalistik i fremtiden, er det nødvendigt at bløde op på
bestemmelserne i denne paragraf.
Den foreslåede formulering vil betyde en fastlåsning af mediemarkedet – og ikke den fornyelse,
som længe har været efterspurgt hos brugerne.
§ 3 stk.2.7: Det redaktionelle stof skal primært behandle politiske,
samfundsrelaterede og kulturelle temaer. Vi noterede under førstebehandlingen, at
forslaget bygger på rapporten fra Mediestøtteudvalget. Derfor stiller vi os uforstående overfor,
hvorfor mediestøtteudvalgets formulering om, ”at det redaktionelle stof skal primært behandle
politiske og samfundsrelaterede emner”, ikke indgår i lovforslaget. Ideen med den formulering var,
at det afgørende er, at et medie for at få støtte skal behandle et eller flere emner primært ud fra en
politisk og samfundsrelateret vinkel og ikke behandle det på en fagnørdet måde. Vi har svært ved at
se, at netop den kulturelle vinkel skal indgå i et krav til alle støtteberettigede medier. Det vil for
eksempel medføre, at et medie, som beskæftiger sig med arbejdsmarkedsstof ud fra en både
politisk og samfundsmæssig vinkel afskæres fra at få støtte – medmindre de alene for at opnå
støtten ændrer deres koncept og bringer faglige anmeldelser. Det er uhensigtsmæssigt, at
støtteordningen på denne måde får indflydelse på stofvalget i et publicistisk medie.
Vi foreslår derfor enten at erstatte ordet ”og” med ordet ”eller” for bedre at afspejle
mediestøtteudvalgets formulering eller at bruge Mediestøtteudvalgets formulering i sin helhed.
§ 3 stk.2.3: Ejerskabskriteriet, der betyder at medier, hvor totredjedele eller mere
ejes af arbejdsgiver,- arbejdstager- eller brancheorganisation ikke kan få støtte, finder
parterne diskriminerende og skaber et uheldigt konkurrenceforhold og direkte er imod
mediestøtteordningens formål om at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder.
Det er, som det fremgår af bemærkningerne i mange tilfælde medier, der publicerer et meriteret
indhold om faglige emner, der er af relevans for en bredere offentlighed. Og det er medier, som ofte
opererer kommercielt i konkurrence med medier med andre udgivere. Medier som Ingeniøren,
Dansk Handelsblad og Landbrugsavisen er medier med en høj grad af meriteret indhold, som
udgives på et kommercielt grundlag og ikke for at tjene partsinteresser. Medier, der alene er udtryk
for interessevaretagelse, vil normalt ikke kunne opfylde flere af de øvrige indholdsmæssige kriterier
for at få støtte.
Konkurrence: Generelt er det afgørende for Specialmedierne og de interaktive medier, at den
nye støtteordning ikke fører til ny konkurrenceforvridning på mediemarkedet. Det er for eksempel
væsentligt, at et lille fritstående digitalt medie får samme støttevilkår, som en portal, der er en del
af et stort mediehus. Derfor skal et nichemedie kunne få støtte på lige fod med omnibusmediernes
enkelte portaler – da de konkurrerer om de samme brugere.
Det er den samme skæve konkurrence, der vil opstå, hvis der indføres et ejerskabskriterium, der
betyder, at kommercielle medier udgivet af en faglig eller brancheorganisation ikke kan få støtte –
mens tilsvarende medier med en anden udgiver bliver støtteberettigede.
Vi har i denne henvendelse fremhævet vægt på de punkter, som vi finder mest væsentlige for, at der
med den nye mediestøtte kan skabes et mangfoldigt medieudbud af private medier. Vi ser frem til,
at Folketingets kulturudvalg under udvalgsbehandlingen sikrer dette.
Vi står gerne til rådighed med udbyggende bemærkninger. I så fald kan interessenetværkenes
formænd kontaktes. Chefredaktør Rasmus Nielsen kontaktes på rasmus@altinget.dk og adm.
direktør Christian Peytz på cp@peytz.dk.
Med venlig hilsen
Rasmus Nielsen Christian Peytz
Specialmedierne Interaktive medier