Fremsat den 1. november 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 1. november 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri
kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter1)
(Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
308 af 24. marts 2017, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr.
1174 af 5. november 2014 og § 1 i lov nr. 478 af 16. maj
2018 og senest ved § 5 i lov nr. 704 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »30,2 øre pr. kWh (2015-ni-
veau)« til: »15,3 øre pr. kWh (2015-niveau)«.
2. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »89,8 øre pr. kWh (2015-ni-
veau)« til: »85,9 øre pr. kWh (2015-niveau) til og med den
31. december 2022, 82,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og
med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023,
81,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2024 til og med den 31. december 2024 og 76,0 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025«.
§ 2
I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og
miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 5. august
2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 191 af 27. februar 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »2.-16. pkt.« til: »2.-10. pkt.«
2. § 1, stk. 1, 6.-12. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»For indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår ud-
gør beløbet 525 kr.«
3. I § 1, stk. 1, 13. pkt., der bliver 7. pkt., ændres »14.-16.
pkt.« til: »8.-10. pkt.«
4. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »2.-13. pkt.« til: »2.-9. pkt.«
5. § 1, stk. 2, 5.-9. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»For indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår ud-
gør beløbet 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr.«
6. I § 1, stk. 2, 10. pkt., der bliver 6. pkt., ændres »11.-13.
pkt.« til: »7.-9. pkt.«
7. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »2.-16. pkt.« til: »2.-10. pkt.«
8. § 2, stk. 2, 6.-12. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»For indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår ud-
gør beløbet 7.000 kr.«
9. I § 2, stk. 2, 13. pkt., der bliver 7. pkt., ændres »14.-16.
pkt.« til: »8.-10. pkt.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. § 2 har virkning fra og med indkomståret 2019.
Stk. 3. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperio-
den påbegyndes inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt og af-
sluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af
så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens
ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperiodens afslutning
udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for de efterføl-
gende afgiftsnedsættelser i perioden fra og med den 1. janu-
ar 2023 til og med den 1. januar 2025.
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovforslag nr. L 86 Folketinget 2018-19
Skattemin. j.nr. 2018-3828
AN013578
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Nedsættelse af elvarmeafgiften i 2021
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Nedsættelser af den almindelige elafgift
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Fremrykning af reduktionen af den grønne check
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Nedsættelse af elvarmeafgiften i 2021
3.1.2. Nedsættelser af den almindelige elafgift
3.1.3. Fremrykning af reduktionen af den grønne check
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.1. Nedsættelse af elvarmeafgiften i 2021
4.1.2. Nedsættelser af den almindelige elafgift
4.1.3. Fremrykning af reduktionen af den grønne check
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, En-
hedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti har indgået Energiaftale af 29. juni 2018. Dette
forslag udmønter en del af denne aftale
Med energiaftalen er aftaleparterne enige om, at Dan-
marks internationale styrkepositioner inden for grøn energi
og klima skal udbygges yderligere, og at det høje tempo i
den grønne omstilling skal fastholdes.
Aftaleparterne er således enige om at lempe elvarmeafgif-
ten og den almindelige elafgift. Afgiftslempelserne vil bety-
de, at flere vælger grønne løsninger såsom varmepumper,
som også kan fremme et mere fleksibelt og integreret ener-
gisystem og en bedre udnyttelse af overskudsvarme. Afgifts-
lempelserne vil samtidigt gøre det billigere at være dansker
og medføre en betydelig samfundsøkonomisk gevinst. End-
videre vil afgiftslempelserne reducere indkomstforskellene,
da virkningen fra lempelserne relativt set vil være størst for
de laveste indkomstgrupper. Forslaget har bl.a. til formål at
udmønte denne del af aftalen, som indebærer disse lempel-
ser i elvarmeafgiften og den almindelige elafgift.
Endelig har forslaget til formål at udmønte fremrykningen
af reduktionen af den grønne check, som udgør en del af den
finansiering, der er aftalt i energiaftalen.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Det foreslås, at elvarmeafgiften lempes. Elvarmeafgiften
er afgiften på elektricitet til opvarmning af elopvarmede hel-
2
årsboliger og afgiften på elektricitet anvendt til eksempelvis
vandvarmere og varmepumper i momsregistrerede virksom-
heder. Med forslaget foreslås elvarmeafgiften lempet med
15,2 øre/kWh fra og med 2021 (2018-niveau). Dermed ned-
sættes elvarmeafgiften fra 30,7 øre/kWh til 15,5 øre/kWh fra
og med 2021 (2018-niveau).
Indtil den 1. maj 2018 udgjorde elvarmeafgiften 40,7 øre
pr. kWh (2018-niveau). Med lov nr. 478 af 16. maj 2018
blev elvarmeafgiften nedsat til 30,7 øre pr. kWh fra og med
2021 og frem. Denne lempelse var en del af Aftale om er-
hvervs- og iværksætterinitiativer af 12. november 2017. Det
fremgår af aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer, at
aftalens parter var enige om at søge at gennemføre en varig
nedsættelse af elvarmeafgiften med 25 øre pr. kWh fra og
med 2021 i forbindelse med de kommende energiforhand-
linger. Denne hensigtserklæring realiseres fuldt ud med
ovennævnte foreslåede nedsættelse af elvarmeafgiften fra
30,7 øre/kWh til 15,5 øre/kWh fra og med 2021 (2018-ni-
veau). Den foreslåede nedsættelse indebærer, at der gen-
nemføres en samlet nedsættelse af elvarmeafgiften med 25,1
øre pr. kWh i forhold til niveauet i 2017.
Lempelsen vil gøre elvarmeafgiften mere balanceret i for-
hold til energiafgiften på fossile brændsler til rumvarme.
Endvidere vil initiativet fremme den grønne omstilling i var-
mesektoren ved at øge udbredelsen af både individuelle var-
mepumper og varmepumper i fjernvarmen. Som følge af et
skifte fra fossil varme til elvarme bidrager lempelsen til at
reducere CO2-udledningen uden for kvotesektoren, ligesom
det bliver mere attraktivt at bruge elvarme frem for f.eks.
brændeovne, hvilket vil reducere udledningen af partikler.
Det foreslås endvidere at lempe den almindelige elafgift
med 4 øre pr. kWh i 2019-2022, 7 øre/kWh i 2023, 8 øre pr.
kWh i 2024 og 14 øre pr. kWh i 2025 (2018-niveau). Elaf-
giften vil dermed udgøre 77,4 øre pr. kWh i 2025 (2018-ni-
veau). Den almindelige elafgift udgør 91,4 øre pr. kWh i
2018.
Denne lempelse af elafgiften vil fremme elektrificeringen
af samfundet og sikre en bedre udnyttelse af de stigende
mængder vedvarende energi. Endvidere vil lempelsen har-
monere med, at der med energiaftalen følger en massiv ud-
bygning med vedvarende energi i elproduktionen, som bety-
der, at fossile brændsler fortrænges af grøn el, som i 2030
skønnes at kunne dække Danmarks elforbrug.
Endelig foreslås det i lovforslaget at fremrykke reduktio-
nen af den grønne check. Denne fremrykning er en del af
den finansiering, der er aftalt i energiaftalen.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Nedsættelse af elvarmeafgiften i 2021
2.1.1. Gældende ret
Elvarmeafgiften er en reduceret elafgift i forhold til den
almindelige afgift på elektricitet, som udgør 91,4 øre pr.
kWh i 2018. Efter lov om afgift af elektricitet, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017 (herefter elafgiftslo-
ven) findes to forskellige områder, hvor elvarmeafgiften fin-
der anvendelse.
Elvarmeafgiften finder for det første anvendelse på for-
brug af elektricitet i helårsboliger, der opvarmes ved elektri-
citet, når forbruget af elektricitet overstiger 4.000 kWh år-
ligt, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt.
For det andet finder elvarmeafgiften anvendelse for
momsregistrerede virksomheder. Virksomhederne kan såle-
des efter elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt., delvist få tilba-
gebetalt nævnte almindelige afgift af elektricitet for en ræk-
ke nærmere afgrænsede formål vedrørende rumvarme m.v.
Det gælder for afgiftspligtig elektricitet, som eksempelvis
forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af
brugsvand og elektriske radiatorer m.v. Det gælder også for
elbaseret varme, som leveres ud af huset, herunder til
momsregistrerede virksomheder. Elvarmeafgiften er den del
af den almindelige elafgift, som ikke tilbagebetales, og som
virksomhederne således selv betaler.
Elvarmeafgiften udgør 30,7 øre pr. kWh (2018-niveau) fra
og med 1. januar 2021.
Satsen er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-
niveau. Grundbeløbet udgør 30,2 øre pr. kWh i 2015-niveau.
Satsen med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres årligt ef-
ter udviklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om ener-
giafgift af mineralolieprodukter m.v. Dette indebærer, at af-
giftsniveauet stiger i takt med øvrige prisstigninger som føl-
ge af inflation. De fremtidige afgiftssatser pr. år er endnu ik-
ke fastsat.
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås at nedsætte elvarmeafgiften med 15,2 øre pr.
kWh fra og med 2021 (2018-niveau). Nedsættelsen foreslås
at finde anvendelse for elvarmeafgiften, der gælder for
momsregistrerede virksomheder, og for elvarmeafgiften
vedrørende forbrug af elektricitet i el-opvarmede helårsboli-
ger, der overstiger 4.000 kWh årligt. Afgiftssatsen for elvar-
me vil være baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-
niveau, og den del af satsen, der ligger ud over 4,6 øre pr.
kWh, reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset,
jf. § 32 a i lov om energiafgift af mineralolie- produkter
m.v. I forslaget foreslås grundbeløbet (2015-niveau) ændret.
Den foreslåede sats for elvarmeafgiften fra og med 2021 ud-
gør 15,5 øre pr. kWh (2018-niveau). Det svarer til et grund-
beløb på 15,3 øre pr. kWh i 2015-niveau. Afgiftssatser op-
gjort f.eks. i 2018-niveau svarer til satser opgjort i 2018-
priser i energiaftalen.
2.2. Nedsættelser af den almindelige elafgift
2.2.1. Gældende ret
Den almindelige elafgift udgør 91,4 øre pr. kWh i 2018.
Afgiftssatsen er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i
2015-niveau. Grundbeløbet fremgår af elafgiftsloven.
Grundbeløbet udgør 89,8 øre pr. kWh i 2015-niveau. Satsen
– med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh – reguleres årligt efter
udviklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiaf-
gift af mineralolieprodukter m.v. Afgiftsniveauet stiger der-
for i takt med øvrige prisstigninger som følge af inflation.
De fremtidige afgiftssatser pr. år er endnu ikke fastsat.
3
2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at den almindelige elafgift nedsættes med 4
øre pr. kWh i perioden 2019-2022, 7 øre pr. kWh i 2023, 8
øre pr. kWh i 2024 og 14 øre pr. kWh i 2025 (2018-niveau).
Elafgiften vil dermed udgøre 77,4 øre pr. kWh i 2025 (2018-
niveau). Afgiftssatsen for den almindelige elafgift er baseret
på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau, og den del af
satsen, der ligger ud over 4,6 øre pr. kWh, reguleres årligt
efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I forslaget foreslås
grundbeløbet, der fastsættes i 2015-niveau, ændret. De fore-
slåede satser i den almindelige elafgift fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Foreslåede satser i den almindelige elafgift
Øre pr. kWh Grundbeløb 2015-niveau 2018-niveau
Gældende 89,8 91,4
Foreslåede ændringer
1. januar 2019 - 31. december 2022 85,9 87,4
1. januar 2023 - 31. december 2023 82,9 84,4
1. januar 2024 - 31. december 2024 81,9 83,4
1. januar 2025 og frem 76,0 77,4
Anmærkning: Afgiftssatser opgjort i 2018-niveau svarer til satser opgjort i 2018-priser i energiaftalen.
Fra 1. januar 2019 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau re-
duceret fra 89,8 øre pr. kWh til 85,9 øre pr. kWh. Det svarer
til at den almindelige elafgift reduceres med 4 øre pr. kWh
fra 91,4 øre pr. kWh til 87,4 øre pr. kWh i 2018-priser. Sat-
sen for den almindelige elafgift vil udgøre 88,4 øre pr. kWh
i 2019.
2.3. Fremrykning af reduktionen af den grønne check
2.3.1. Gældende ret
Som led i 2009-skattereformen Forårspakke 2.0 blev der
ved lov nr. 472 af 12. juni 2009 om skattefri kompensation
for forhøjede energi- og miljøafgifter (herefter kompensati-
onsloven), indført en skattefri kompensation for forhøjede
energi- og miljøafgifter, også kaldet den grønne check.
Den grønne check ydes til personer, der ved indkomstårets
udløb er fyldt 18 år, og som er fuldt skattepligtige til Dan-
mark eller omfattet af de såkaldte grænsegængerregler. Den
grønne check er på 765 kr. i 2018. Pensionister får en højere
grøn check på 930 kr., jf. nærmere nedenfor.
Derudover ydes der en supplerende grøn check til perso-
ner, der den første dag i indkomståret er fuldt skattepligtige
til Danmark eller omfattet af grænsegængerreglerne, og som
har barn eller børn, der ved indkomstårets udløb ikke er
fyldt 18 år. Den supplerende grønne check er i 2018 på 175
kr. pr. barn. Beløbet kan maksimalt ydes for 2 børn pr. per-
son, dvs. maksimalt med 350 kr. i 2018. Pensionister får en
højere supplerende grøn check på 215 kr., dog maksimalt
430 kr., jf. nærmere nedenfor.
Både den grønne check og den supplerende grønne check
aftrappes med 7,5 pct. af grundlaget for topskatten, i det om-
fang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på
397.000 kr. (2018). Bundfradraget reguleres årligt efter per-
sonskattelovens § 20. For den supplerende grønne check til-
lægges bundfradraget et beløb, der for ikke-pensionister ud-
gør 10.200 kr. (2018) og for pensionister 12.400 kr. Tillæg-
get betyder, at aftrapningen af den supplerende grønne
check først indtræder, når den grønne check for personen er
aftrappet fuldt ud. Aftrapningsbeløbet for både den grønne
check og den supplerende grønne check kan maksimalt ud-
gøre et beløb svarende til størrelsen på checken.
Fra og med indkomståret 2013 blev der indført et tillæg til
den grønne check målrettet personer med lave indkomster.
Tillægget udgør et fast beløb på 280 kr. årligt. Tillægget til-
deles personer med en indkomst, der ikke overstiger
232.000 kr. (2018). Bundfradraget reguleres årligt efter per-
sonskattelovens § 20.
Den grønne check og den supplerende grønne check blev
fra og med indkomståret 2014 reduceret for at finansiere til-
bagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften m.v., jf. lov
nr. 1174 af 5. november 2014. Nedsættelsen blev fastsat til
at ske gradvist fra 2015 til og med 2020 og gælder for alle.
Fra og med indkomståret 2018 blev den grønne check for
ikke-pensionister reduceret yderligere for at finansiere af-
skaffelsen af PSO-afgiften, jf. lov nr. 191 af 27. februar
2017. Reduktionen blev fastsat til at ske gradvist frem mod
2025, således at den grønne check efter gældende regler ud-
gør 630 kr. i 2019 faldende til 525 kr. i 2025. Den supple-
rende grønne check blev reduceret forholdsmæssigt, så den i
2019 udgør 145 kr. pr. barn, dog maksimalt 290 kr., falden-
de til 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr., i 2025. Som
konsekvens af nedsættelsen af den grønne check blev tillæg-
get til bundfradraget ved aftrapning af den supplerende
grønne check også nedsat til 8.400 kr. i 2019 faldende til
7.000 kr. i 2025. Den grønne check og den supplerende
grønne check blev ikke reduceret for folkepensionister og
førtidspensionister. Det betyder, at pensionister efter gæl-
dende regler får en grøn check på 930 kr. i 2019 faldende til
875 kr. i 2025 og en supplerende grøn check på 215 kr. pr.
barn, dog maksimalt 430 kr., i 2019 faldende til 200 kr. pr.
barn, dog maksimalt 400 kr., i 2025.
2.3.2. Lovforslaget
Det foreslås at fremrykke reduktionen af den grønne
check for ikke-pensionister, så den for indkomståret 2019 og
efterfølgende indkomstår vil udgøre 525 kr., jf. tabel 2. Det
4
foreslås endvidere at fremrykke reduktionen af den supple-
rende grønne check for ikke-pensionister, så den for ind-
komståret 2019 og efterfølgende indkomstår vil udgøre 120
kr., dog maksimalt 240 kr., jf. tabel 2. Da reduktionerne, der
foreslås fremrykket, ikke reducerer pensionisters grønne
check, vil den foreslåede fremrykkelse ikke have betydning
for størrelsen af pensionisters grønne og supplerende grønne
check. Tillægget til grøn check på 280 kr. til personer med
lave indkomster berøres heller ikke af forslaget.
Tabel 2. Nye satser for den grønne check til ikke-pensionister
Kr. 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Gældende regler
Grøn check 630 600 595 550 545 535 525
Supplerende grøn check 145 140 135 125 125 125 120
Maks. supplerende grøn check 290 280 270 250 250 250 240
Tillæg til bundfradrag ved aftrapning af den
supplerende grønne check 8.400 8.000 7.933 7.333 7.267 7.133 7.000
Forslag
Grøn check 525 525 525 525 525 525 525
Supplerende grøn check 120 120 120 120 120 120 120
Maks. supplerende grøn check 240 240 240 240 240 240 240
Tillæg til bundfradrag ved aftrapning af den
supplerende grønne check 7.000 7.000 7.000 7.000 7.000 7.000 7.000
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Nedsættelse af elvarmeafgiften i 2021
Med forslaget reduceres elvarmeafgiften med 15,2 øre pr.
kWh fra 2021 og frem (2018-niveau). Elvarmeafgiften lem-
pes således fra 30,7 øre pr. kWh til 15,5 øre/kWh fra 2021
og frem (2018-niveau). Lempelsen medfører et umiddelbart
mindreprovenu på 375 mio. kr. i 2021, jf. tabel 3. Grundla-
get for elvarmeafgiften forventes at stige frem mod 2025,
hvorfor det umiddelbare mindreprovenu skønnes at udgøre
425 mio. kr. 2025.
Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser af lavere afgift på elvarme
Mio. kr. (2018-ni-
veau)
Varig
virkning
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Finansår
2019
Umiddelbart mindre-
provenu 275 - - 375 425 425 425 425 -
Mindreprovenu efter
tilbageløb 275 - - 375 400 400 400 400 -
Mindreprovenu efter
tilbageløb og adfærd 225 - - 325 325 350 350 350 -
Grundlaget for elvarmeafgiften forventes at stige de første
par år, hvilket primært skyldes afviklingen af PSO-afgiften
og lempelser af elvarmeafgiften som følge af aftale om er-
hvervs- og iværksætterinitiativer. Da el-varmeforbruget på
længere sigt forventes at udvikle sig langsommere end
væksten i real BNP, skønnes det varige umiddelbare min-
dreprovenu at være 275 mio. kr.
Adfærdseffekterne vil reducere de umiddelbare provenu-
effekter. Adfærdseffekterne består af to effekter. En nedsæt-
telse af elvarmeafgiften gør det billigere at bruge el, hvilket
vil medføre et øget forbrug af el. Det ekstra forbrug af el til
elvarme medfører et merprovenu for staten. Samtidig redu-
cerer nedsættelsen af elvarmeafgiften omkostningerne ved at
brug el til opvarmning i forhold til varme fra vedvarende
energi (VE) og fossile brændsler. Det øgede elvarmeforbrug
medfører, at der anvendes færre afgiftsbelagte fossile
brændsler, hvilket isoleret set medfører et mindreprovenu.
Samlet set medfører adfærdsvirkningerne dog et positivt
merprovenu, hvilket reducerer det umiddelbare mindrepro-
venu. Mindreprovenuet udgør efter tilbageløb og adfærd 350
mio. kr. i 2025. Det øgede elforbrug vil give borgere og er-
hverv en gevinst, og der er yderligere en gevinst for staten
som følge af et afledt merprovenu fra det øgede forbrug af el
5
til elvarme. Lempelse af elvarmeafgiften skønnes at medføre
en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 0,4 mia. kr. i 2025.
Med lempelsen af elvarmeafgiften reduceres omkostnin-
gerne til anvendelse af elvarme betydeligt. For et parcelhus
på ca. 140 m2, hvor der anvendes en elvarmepumpe, vil
lempelsen udgøre ca. 1.400 kr. årligt inkl. moms, mens lem-
pelsen vil udgøre ca. 2.850 kr. årligt inkl. moms, hvis huset
opvarmes med elradiatorer.
3.1.2. Nedsættelser af den almindelige elafgift
Med forslaget reduceres den almindelige elafgift 4 øre pr.
kWh i 2019 stigende til 14 øre pr. kWh i 2025 og frem
(2018-niveau). Det umiddelbare mindreprovenu udgør 500
mio. kr. i 2019 stigende til 1.575 mio. kr. i 2025, jf. tabel 4.
Tabel 4. Provenumæssige konsekvenser af lavere satser i den almindelige elafgift
Mio. kr. (2018-niveau) Varig
virkning
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Finansår
2019
Umiddelbart mindrepro-
venu 900 500 500 475 475 825 925 1.575 450
Mindreprovenu efter til-
bageløb 700 400 375 375 375 650 725 1.225 -
Mindreprovenu efter til-
bageløb og adfærd 450 325 275 250 225 400 450 775 -
Grundlaget for den almindelige elafgift forventes på sigt
at udvikle sig langsommere end væksten i real BNP, hvor-
med det varige umiddelbare mindreprovenu skønnes at være
900 mio. kr.
De lempede afgifter vil medføre et øget forbrug af el. Da
afgiften på almindelig el fortsat vil være forholdsvis høj selv
efter nedsættelserne, vil der komme et betydeligt merprove-
nu fra det ekstra elforbrug. I 2025 skønnes mindreprovenuet
efter tilbageløb og adfærd at udgøre 775 mio. kr. eller ca.
halvdelen af det umiddelbare mindreprovenu. Det øgede el-
forbrug vil have en værdi for borgere og erhverv, og der er
yderligere en gevinst for staten som følge af et afledt mer-
provenu fra det øgede forbrug af el. Lempelse af den almin-
delige elafgift skønnes at medføre en betydelig samfundsø-
konomisk gevinst på ca. 0,8 mia. kr. i 2025.
3.1.3. Fremrykning af reduktionen af den grønne check
Med forslaget fremrykkes den gradvise reduktion af den
grønne check for ikke-pensionister frem mod 2025 til 2019.
Det skønnes at berøre knap 2,4 mio. modtagere af den grøn-
ne check.
Fremrykningen skønnes i 2019 at medføre et merprovenu
på ca. 260 mio. kr. (2018-niveau) i umiddelbar virkning og
ca. 240 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 5. Hele
adfærdsvirkningen kan henføres til et øget arbejdsudbud.
Merprovenuet reduceres gradvist frem mod 2025, hvor
virkningen er nul. Den varige virkning skønnes til ca. 8 mio.
kr.
I finansåret 2019 skønnes et merprovenu på ca. 130 mio.
kr., da det med nogen usikkerhed vurderes, at omkring halv-
delen af den umiddelbare virkning udmøntes som ændringer
af forskudsregistreringen og dermed indkomstskatterne i
2019, mens den resterende del bliver opgjort i forbindelse
med årsopgørelsen for 2019 i foråret 2020.
Tabel 5. Provenumæssige konsekvenser af fremrykning af reduktionen af den grønne check
Mio. kr. (2018-niveau) Varig
virkning
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Finansår
2019
Umiddelbart merprovenu 9 260 180 160 55 45 25 0 130
Merprovenu efter tilbageløb 7 195 135 120 40 35 15 0 100
Merprovenu efter tilbageløb og
adfærd 8 240 170 150 50 40 20 0 120
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at medføre væsentlige imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige. Lovforslaget
vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgiv-
ning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.1. Nedsættelse af elvarmeafgiften i 2021
Det skønnes, at erhvervslivet anvender ca. 30 pct. af den
el, der anvendes til elvarme. De lempede satser for elvarme
6
medfører en umiddelbar afgiftslempelse for erhvervslivet på
115 mio. kr. i 2021 stigende til 130 mio. kr. i 2025, jf. tabel
6.
Tabel 6. Umiddelbare lempelser for erhvervslivet af lavere afgift på elvarme
Mio. kr. (2018-niveau) 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Umiddelbar lempelse - - 115 130 130 130 130
4.1.2. Nedsættelser af den almindelige elafgift
Det skønnes, at erhvervslivet anvender knap 10 pct. af den
el, der anvendes, som almindeligt el. De lempede satser for
almindelig el medfører en umiddelbar afgiftslempelse for er-
hvervslivet på 40 mio. kr. i 2019 stigende til 125 mio. kr. i
2025, jf. tabel 7.
Tabel 7. Umiddelbare lempelser for erhvervslivet af lavere almindelig elafgift
Mio. kr. (2018-niveau) 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Umiddelbar lempelse 40 40 40 40 65 75 125
4.1.3. Fremrykning af reduktionen af den grønne check
Fremrykning af reduktionen af den grønne check medfø-
rer ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vur-
derer, at lovforslaget ikke medfører administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Skatteministeriet har vurderet, at principperne for agil er-
hvervsrettet regulering ikke er relevante for nærværende
lovforslag.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Den del af forslaget, som vedrører elafgiftsloven, har in-
gen administrative konsekvenser for borgerne.
Den del af lovforslaget, der vedrører fremrykning af re-
duktionen af den grønne check, vil blive udmøntet automa-
tisk. Ændringen vil blive indarbejdet i forskudsændringssy-
stemet for 2019. Det indebærer, at de berørte vil få skatte-
forhøjelsen i løbet af 2019, hvis de får ændret deres forskud-
sopgørelse i løbet af indkomståret, mens den resterende del
vil få skatteforhøjelsen i forbindelse med årsopgørelsen for
2019, som forventes tilgængelig i TastSelv i marts 2020.
Her vil reduktionen af den grønne check alt andet lige resul-
tere i en mindre overskydende skat eller en højere restskat
for de berørte.
6. Miljømæssige konsekvenser
En nedsættelse af elvarmeafgiften og den almindelige el-
afgift forventes at øge det samlede elforbrug.
Det er Skatteministeriets vurdering, at de samlede lempel-
ser forventes at øge det årlige elforbrug med ca. 1,3 mia.
kWh på sigt. Vurderingen er forbundet med en vis usikker-
hed. Stort set al elproduktion sker inden for EU’s kvotesek-
tor, der er omfattet af EU’s kvotehandelssystem (kvotesek-
toren). Danmark har ikke særskilte reduktionsmål i kvote-
sektoren. I et kvotesystem vil en øget udledning fra et områ-
de blive udlignet af en tilsvarende mindre udledning et andet
sted i EU, hvorfor der i udgangspunktet ikke er en klimaef-
fekt af national energipolitik i kvotesektoren. Med den nye
aftale om rammerne for kvotehandelssystemet for 2021-30
vil overskydende kvoter i systemet blive overført til den
markedsstabiliserende kvotereserve, hvorfra en del af kvo-
terne vil blive annulleret. Det vil føre til en lavere drivhus-
gasudledning fra EU’s kvotesektor. En stigning kan således
på kort sigt medføre mere udledning, hvor af en betydelig
del af denne på lang sigt vil blive neutraliseret af kvotesyste-
met. Når systemet er i balance igen, vil dynamikken i syste-
met være den samme som før den nye aftale.
Nedsættelsen af elvarmeafgiften vil reducere omkostnin-
gerne ved at anvende elvarme relativt til individuel opvarm-
ning med brug af fossile brændsler, der ikke er omfattet af
EU’s kvotesektor. Det skønnes, at skiftet fra ikke-kvoteo-
mfattet varme til kvoteomfattet varme vil reducere CO2-ud-
ledningen i ikke-kvotesektoren med ca. 0,8 mio. ton CO2 i
perioden 2021-2030. Hertil kommer en mindre effekt på 0,1
mio. ton CO2 i perioden 2021-2030 fra lempelsen af den al-
mindelige elafgift. Den almindelige elafgift anvendes i et
mindre omfang også til elvarme og vurderes dermed også at
fortrænge en mindre del individuel fossil opvarmning.
Lempelsen af elvarmeafgiften fremmer den grønne omstil-
ling i varmesektoren ved bl.a. at øge udbredelsen af både in-
dividuelle varmepumper og varmepumper i fjernvarmen.
Derudover øges tilskyndelsen til at nyttiggøre overskudsvar-
me.
Desuden vil elvarme i et vist omfang erstatte opvarmning
fra brændeovne m.v., hvilket vil reducere udledningen af
partikler.
Forslaget har således positive miljømæssige konsekven-
ser, da partikelforureningen reduceres. Samtidig reduceres
CO2-udledningen fra det ikke kvoteomfattede område.
Den del af lovforslaget, der vedrører fremrykning af re-
duktionen af den grønne check, har ikke miljømæssige kon-
sekvenser.
7
7. Forholdet til EU-retten
Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535
(informationsproceduredirektivet). Der er tale om en skatte-
mæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand
still-periode.
Den del af lovforslaget, der vedrører fremrykning af re-
duktionen af den grønne check, har ingen EU-retlige aspek-
ter, og omfattes derfor ikke af notifikationen.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. august
2018 til den 28. september 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium
Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, ATP,
Biobrændselsforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet,
borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Bran-
cheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen
for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Ha-
ve og Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeriforenin-
gen, Business Danmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS,
Cevea, DAKOFA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks
Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks
Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Skibskredit, Danmarks Skibskreditfond, Dan-
marks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk
Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,
Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Iværksæt-
terforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Maskinhand-
lerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk
Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcellefor-
ening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater,
Danske Halmleverandører, Danske Regioner, Danske Uni-
versiteter, DANVA, Datatilsynet, Det Økologiske Råd, DI,
DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, DTL, Eksportrådet,
EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi- og Oliefo-
rum, Energiforum Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen,
Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regule-
ring, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, FOA, Forbrugerrådet Tænk, Forenin-
gen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Reviso-
rer, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Foreningen Biogasbranchen, For-
eningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Re-
visorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforenin-
gen, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske revisorer, FTF,
GAFSAM, Grafisk Arbejdsgiverforening, Greenpeace Dan-
mark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA,
IBIS, Investering Danmark, InvesteringsFondsBranchen, Ju-
stitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka,
Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsfor-
eningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-,
Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Ledernes
Hovedorganisation, LO, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond, Mellemfolkeligt Samvirke, Metalem-
ballagegruppen, Miljøstyrelsen, Mineralolie Branchefor-
eningen, Moderniseringsstyrelsen, Nasdaq OMX Copenha-
gen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og
Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Ved-
varende Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Olie Gas
Danmark, Partnerskabet for brint og brændselsceller, Pla-
stindustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark,
Rockwoolfonden, Sammenslutningen af Karosseribyggere
og Autooprettere i Danmark, Sammenslutningen af Land-
brugets Arbejdsgiverforeninger, Sammensluttede Danske
Energiforbrugere, SEGES, Serviceforbundet, Sikkerhedssty-
relsen, SKAD-Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i
Danmark, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skatte-
faglig Forening, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Vedva-
rende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Organisationen i
Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF, Æld-
re Sagen og Økologisk Landsforening.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forslaget om fremrykning af reduktion af
den grønne check skønnes at medføre et
merprovenu efter tilbageløb og adfærd på
ca. 240 mio. kr. i 2019. Merprovenuet af-
tager frem mod 2025, hvor virkningen er
nul.
Forslag vedr. elafgifter skønnes at med-
føre et samlet mindreprovenu i 2025 på
1.125 mio. kr. (2018-niveau) efter tilba-
geløb og adfærd.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslag vedr. elafgifter skønnes at medfø-
re en samlet umiddelbar lempelse for er-
hvervslivet på 255 mio. kr. i 2025.
Ingen.
8
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser CO2-udledningen uden for det kvoteo-
mfattede område skønnes at blive reduce-
ret med 0,9 mio. ton i perioden
2021-2030. Desuden sker der en reduk-
tion i partikelforureningen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet). Der er tale om en
skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.
Den del af lovforslaget, der vedrører fremrykning af reduktionen af den grønne
check, omfattes dog ikke af notifikationen.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering / Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af elafgiftslovens § 1, at der efter lovens be-
stemmelser skal svares afgift til statskassen af elektricitet,
der forbruges her i landet. Efter elafgiftslovens § 3, stk. 1,
nr. 1, og stk. 2, påhviler afgiftsbetaling den, der leverer elek-
tricitet til forbrug her i landet. Afgiftsbetalingen påhviler
dermed netvirksomheder og transmissionsvirksomheder, der
er omfattet af § 19 i lov om elforsyning. Disse virksomheder
opkræver afgift af køberne af elektricitet, dvs. af elhandel-
svirksomhederne, og disse virksomheder fakturer elafgiften
videre til forbrugerne. Der gælder dog visse regler om frita-
gelse, satsdifferentiering eller tilbagebetaling i forhold til al-
mindelig elafgift.
Efter elafgiftslovens § 6, stk. 1, er elafgiften differentieret
i forhold til, om der er tale om almindelig el eller el vedrø-
rende visse elopvarmede helårsboliger. Elafgiftslovens § 6,
stk. 1, 1. pkt., vedrører således afgiftssatserne for elektricitet
til opvarmning af helårsboliger. Det følger af denne gælden-
de bestemmelse, at for forbrug af elektricitet, der overstiger
4.000 kWh årligt i helårsboliger, som opvarmes ved elektri-
citet, betales en afgift på 25,3 øre pr. kWh (2015-niveau) til
og med den 31. december 2019, 20,4 øre pr. kWh (2015-ni-
veau) fra og med den 1. januar 2020 til og med den 31. de-
cember 2020 og 30,2 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med
den 1. januar 2021. Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk.
3, nr. 1, at det bl.a. er en betingelse, at boligenheden er op-
ført i Bygnings- og Boligregistret som el-opvarmet helårs-
bolig.
Ovennævnte afgiftssatser er fastsat i 2015-niveau. Det føl-
ger af elafgiftslovens § 6, stk. 2, at satsen med undtagelse af
4,6 øre pr. kWh reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v. Den del af satsen, der ligger ud
over 4,6 øre pr. kWh, reguleres derfor årligt efter udviklin-
gen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Sta-
tistik. Dette indebærer, at afgiftsniveauet stiger i takt med
øvrige prisstigninger som følge af inflation. Satsen udgør
25,7 øre pr. kWh i 2018, mens den samme sats i 2015-ni-
veau udgør 25,3 øre.
Den almindelige elafgift, som normalt står på elregningen
til forbrugerne, udgør 91,4 øre pr. kWh i 2018. Denne afgift
gælder for de første 4.000 kWh årligt forbrug i helårsboli-
ger, som opvarmes ved elektricitet.
Det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt., at der
ydes delvis tilbagebetaling af almindelig elafgift for afgifts-
pligtig elektricitet til formål, som er nævnt i elafgiftslovens
§ 11, stk. 3, 1., 3. eller 4. pkt. Bestemmelsen vedrører mu-
ligheden for delvis tilbagebetaling af elafgift for momsregi-
strerede virksomheder, der har anvendt afgiftspligtig elektri-
citet til eksempelvis vandvarmere, varmepumper til opvarm-
ning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg,
varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende
anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder
leverancer af fjernvarme (herefter benævnt rumvarme m.v.).
Efter bestemmelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt.,
ydes der tilbagebetaling af den almindelige elafgift nedsat
med satsen pr. kWh, der følger af § 6, stk. 1, 1. pkt., efter
regulering ifølge § 6, stk. 2. Dette betyder, at afgiften - efter
9
den delvise tilbagebetaling - for el til rumvarme m.v. i de
omfattede momsregistrerede virksomheder altid svarer til og
følger afgiften for forbrug af el, der overstiger 4.000 kWh
årligt, i ovennævnte helårsboliger, som opvarmes ved elek-
tricitet.
Det følger af den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, 1. pkt.,
at afgiftssatsen for afgiftspligtig elektricitet, der bruges til
opvarmning af helårsboliger, og som overstiger 4.000 kWh
årligt, fra og med 2021 nedsættes fra 30,2 øre pr. kWh
(2015-niveau) til 15,3 øre pr. kWh (2015-niveau). Nedsæt-
telse udgør således 14,9 øre pr. kWh (2015-niveau).
Forslagets gennemførelse har som konsekvens, at afgiften
af el til rumvarme m.v. - efter delvis afgiftsgodtgørelse - i
momsregistrerede virksomheder nedsættes på fuldstændig
samme måde som afgiften for forbrug af el, der overstiger
4.000 kWh årligt, i ovennævnte el-opvarmede helårsboliger.
Denne konsekvens skyldes, at afgiften - efter delvis afgifts-
godtgørelse - for de omfattede momsregistrerede virksomhe-
der som nævnt altid svarer til og følger afgiften for forbrug
af el, der overstiger 4.000 kWh årligt, i de el-opvarmede
helårsboliger.
Den samlede afgiftsnedsættelse for nævnte boliger og
virksomheder svarer til og udmønter afgiftsnedsættelsen
ifølge energiaftalen. I aftalen kaldes afgifterne, som nedsæt-
tes, for elvarmeafgiften. Det fremgår således af aftalen, at
denne elvarmeafgift nedsættes med 15,2 øre pr. kWh fra og
med 2021 (2018-niveau). Dermed nedsættes elvarmeafgiften
fra 30,7 øre pr. kWh til 15,5 øre pr. kWh fra og med 2021
(2018-niveau). Dette svarer til en nedsættelse på 14,9 øre pr.
kWh i 2015-niveau, hvilket også er den foreslåede nedsæt-
telse af elvarmeafgiften.
Forslagets formål og baggrund er beskrevet i afsnit 1
under lovforslagets almindelige bemærkninger, hvortil der
henvises.
Til nr. 2
Efter gældende ret bestemmes det i elafgiftslovens § 1, at
der efter lovens bestemmelser skal svares afgift til statskas-
sen af elektricitet, der forbruges her i landet. Efter elafgifts-
lovens § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, påhviler afgiftsbetaling
den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet. Afgifts-
betalingen påhviler dermed netvirksomheder og transmissi-
onsvirksomheder, der er omfattet af § 19 i lov om elforsy-
ning. Disse virksomheder opkræver afgift af køberne af
elektricitet, dvs. af elhandelsvirksomhederne, og disse virk-
somheder fakturer elafgiften videre til forbrugerne. Der gæl-
der dog visse regler om fritagelse, satsdifferentiering eller
tilbagebetaling i forhold til almindelig elafgift.
Den almindelige elafgift udgør 91,4 øre pr. kWh i 2018 og
er fastsat på grundlag af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt.
Afgiftssatsen er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i
2015-niveau. Grundbeløbet udgør 89,8 øre pr. kWh i 2015-
niveau. Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 2, at satsen
med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres årligt efter ud-
viklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v. Afgiftsniveauet for den almin-
delige elafgift stiger derfor i takt med øvrige prisstigninger
som følge af inflation. De fremtidige afgiftssatser pr. år er
endnu ikke fastsat.
Det følger af den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, 2. pkt.,
at afgiftssatsen for almindelig afgiftspligtig elektricitet på
89,8 øre pr. kWh (2015-niveau) nedsættes med 3,9 øre pr.
kWh i 2019-2022, 6,9 øre pr. kWh i 2023, 7,9 øre pr. kWh i
2024 og 13,8 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2025
(2015-niveau).
Disse afgiftsnedsættelser i 2015-niveau svarer til og ud-
mønter afgiftsnedsættelserne i 2018-niveau ifølge energiaf-
talen. Det fremgår således af aftalen, at den almindelige el-
afgift i 2018-niveau skal lempes med 4 øre/kWh i
2019-2022, 7 øre/kWh i 2023, 8 øre/kWh i 2024 og 14
øre/kWh i 2025. Elafgiften vil dermed udgøre 77,4 øre/kWh
i 2025 (2018-niveau). I 2018 udgør den almindelige elafgift
som nævnt 91,4 øre pr. kWh.
Forslagets formål og baggrund er beskrevet i afsnit 1
under lovforslagets almindelige bemærkninger, hvortil der
henvises.
Til § 2
Til nr. 1
Som led i 2009-skattereformen Forårspakke 2.0 blev der
med lov om en skattefri kompensation for forhøjede energi-
og forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 5. au-
gust 2015 (kompensationsloven), indført en skattefri kom-
pensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, også kaldet
den grønne check. De nærmere beløb, som den grønne
check udgør, er fastsat i lovens § 1, stk. 1, 2.-16. pkt.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret til
nr. 2 og i afsnit 2.3.1. i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at ændre henvisningen til de fastsatte beløb,
som den grønne check udgør i de enkelte indkomstår, i kom-
pensationslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., fra »2.-16. pkt.« til
»2.-10. pkt.«
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
ved nr. 2 foreslås at fastsætte det samme beløb for ind-
komståret 2019 og efterfølgende indkomstår, hvorved en
række punktummer i kompensationslovens § 1, stk. 1, ud-
går.
Til nr. 2
Som led i 2009-skattereformen Forårspakke 2.0 blev der
med kompensationsloven indført en skattefri kompensation
for forhøjede energi- og miljøafgifter, også kaldet den grøn-
ne check.
Den grønne check ydes til personer, der ved indkomstårets
udløb er fyldt 18 år, og som er fuldt skattepligtige til Dan-
mark eller omfattet af de såkaldte grænsegængerregler. Den
grønne check er på 765 kr. i 2018.
Fra og med indkomståret 2014 blev den grønne check re-
duceret for at finansiere tilbagerulningen af forsyningssik-
kerhedsafgiften m.v., jf. lov nr. 1174 af 5. november 2014.
10
Nedsættelsen blev fastsat til at ske gradvist fra 2015 til og
med 2020.
Fra og med indkomståret 2018 blev den grønne check re-
duceret yderligere for ikke-pensionister for at finansiere af-
skaffelsen af PSO-afgiften, jf. lov nr. 191 af 27. februar
2017. Reduktionen blev fastsat til at ske gradvist frem mod
2025, således at den grønne check vil udgøre 630 kr. i 2019
faldende til 525 kr. efter gældende regler.
Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.3.1
i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at ophæve § 1, stk. 1, 6.-12. pkt. i kompensa-
tionsloven og i stedet indsætte som 6. pkt., at den grønne
check for indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår
skal udgøre 525 kr. Herved fremrykkes den reduktion af den
grønne check, som efter gældende regler først ville være
fuldt indfaset i 2025.
Da reduktionen, der foreslås fremrykket, ikke reducerer
pensionisters grønne check, vil den foreslåede fremrykkelse
ikke have betydning for størrelsen af pensionisters grønne
check. Der ændres således ikke ved, at pensionister får en
højere grøn check end ikke-pensionister.
Til nr. 3
Pensionister får efter gældende regler en grøn check på
930 kr. i 2019, jf. kompensationslovens § 1, stk. 1, 13. og
14. pkt.
Der henvises til beskrivelsen af gældende ret til nr. 2 og
afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i lovforslagets at ændre henvisningen til de
fastsatte beløb, som den grønne check for pensionister udgør
i de enkelte indkomstår, i kompensationslovens § 1, stk. 2,
13. pkt., fra »14.-16. pkt.« til »8.-10. pkt. «
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
ved lovforslagets nr. 2, foreslås at fastsætte det samme beløb
for ikke-pensionister for indkomståret 2019 og efterfølgende
indkomstår, hvorved en række punktummer i kompensati-
onslovens § 1, stk. 1, udgår.
Til nr. 4
Ved indførelse af kompensationsloven blev der ud over
den grønne check, jf. bemærkningerne til nr. 2, indført en
supplerende grøn check til personer, der den første dag i
indkomståret er fuldt skattepligtige til Danmark eller omfat-
tet af grænsegængerreglerne, og som har barn eller børn, der
ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år.
Der henvises til beskrivelsen af gældende ret til nr. 5 og i
afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at ændre henvisningen til de fastsatte beløb,
som den supplerende grønne check udgør i de enkelte ind-
komstår, i kompensationslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., fra
»2.-13. pkt.« til »2.-9. pkt.«
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
ved nr. 5, foreslås at fastsætte det samme beløb for ind-
komståret 2019 og efterfølgende indkomstår, hvorved en
række punktummer i kompensationslovens § 1, stk. 2, ud-
går.
Til nr. 5
Ved indførelse af kompensationsloven blev der ud over
den grønne check, jf. bemærkningerne til nr. 2, indført en
supplerende grøn check.
Den supplerende grønne check er i 2018 på 175 kr. pr.
barn. Beløbet kan maksimalt ydes for 2 børn pr. person, dvs.
maksimalt med 350 kr. i 2018.
Den supplerende grønne check blev ligesom den grønne
check fra og med indkomståret 2014 reduceret for at finan-
siere tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften m.v.,
jf. lov nr. 1174 af 5. november 2014. Endvidere blev den
supplerende grønne check fra og med indkomståret 2018 li-
gesom den grønne check reduceret yderligere for ikke-pen-
sionister for at finansiere afskaffelsen af PSO-afgiften, jf.
lov nr. 191 af 27. februar 2017. Reduktionen blev fastsat til
at ske gradvist frem mod 2025, således at den supplerende
grønne check i 2019 vil udgøre 145 kr. pr. barn, dog maksi-
malt 290 kr., faldende til 120 kr. pr. barn, dog maksimalt
240 kr., i 2025.
Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.3.1
i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at § 1, stk. 2, 5.-9. pkt., i kompensationsloven
ophæves og i stedet indsætte som 5. pkt., at den supplerende
grønne check for indkomståret 2019 og efterfølgende ind-
komstår skal udgøre 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr.
Herved fremrykkes den reduktion af den supplerende grøn-
ne check, som efter gældende regler først ville være fuldt
indfaset i 2025.
Da reduktionen, der foreslås fremryændres kket, ikke re-
ducerer pensionisters supplerende grønne check, vil den
foreslåede fremrykkelse heller ikke have betydning for stør-
relsen af pensionisters grønne check. Der således ikke ved,
at pensionister får en højere supplerende grøn check end ik-
ke-pensionister.
Til nr. 6
Pensionister får efter gældende regler en supplerende grøn
check på 215 kr. pr. barn, dog maksimalt 430 kr., i 2019 fal-
dende til 200 kr. pr. barn, dog maksimalt 400 kr., i 2025, jf.
kompensationslovens § 1, stk. 2., 10.-13. pkt.
Der henvises til beskrivelsen af gældende ret til nr. 5 og
afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at ændre henvisningen til de fastsatte beløb,
som den supplerende grønne check for pensionister udgør i
de enkelte indkomstår, i kompensationslovens § 1, stk. 2, 10.
pkt., fra »11.-13. pkt.« til » 7.-9. pkt.«
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
ved nr. 5 foreslås at fastsætte det samme beløb for ikke-pen-
sionister for indkomståret 2019 og efterfølgende indkomst-
år, hvorved en række punktummer i kompensationslovens §
1, stk. 2, udgår.
11
Til nr. 7
Efter kompensationslovens § 1 ydes den grønne check og
den supplerende grønne check til personer som skattefri
kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.
Både den grønne check og den supplerende grønne check
aftrappes for den indkomst, der overstiger et fastsat bundfra-
drag, der for den supplerende grønne check suppleres med et
tillæg.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret til
nr. 2, 5 og 8 samt i afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærknin-
ger.
Det foreslås at ændre henvisningen til fastsættelsen af
størrelsen af tillægget til bundfradraget for de enkelte ind-
komstår i kompensationslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., fra
»2.-16. pkt.« til »2.-10. pkt.«. Der er tale om en konsekvens-
ændring som følge af, at en række punktummer i kompensa-
tionslovens § 2, stk. 2, udgår.
Til nr. 8
Efter kompensationslovens § 1 ydes den grønne check og
den supplerende grønne check til personer som skattefri
kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.
Både den grønne check og den supplerende grønne check
aftrappes med 7,5 pct. af grundlaget for topskatten, i det om-
fang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på
397.000 kr. (2018). Bundfradraget reguleres årligt efter per-
sonskattelovens § 20. For den supplerende grønne check til-
lægges bundfradraget et beløb på 10.200 kr. (2018). Tillæg-
get betyder, at aftrapningen af den supplerende grønne
check først indtræder, når den grønne check for personen er
aftrappet fuldt ud. Aftrapningsbeløbet for både den grønne
check og den supplerende grønne check kan maksimalt ud-
gøre et beløb svarende til størrelsen på checken.
Der henvises beskrivelsen af gældende ret i nr. 2 og 5 og
afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Som en konsekvens af, at reduktionen af den grønne
check fremrykkes, foreslås det at ophæve § 2, stk. 2, 6.-12.
pkt., i kompensationsloven og i stedet indsætte som 6. pkt.,
at det tillæg til bundfradraget, som skal medregnes ved af-
trapningen af den supplerende grønne check, skal udgøre et
beløb på 7.000 kr. for indkomståret 2019 og efterfølgende
indkomstår. Herved fremrykkes reduktionen af størrelsen på
det nævnte tillæg parallelt med fremrykningen af reduktio-
nen af den supplerende grønne check.
Til nr. 9
Både den grønne check og den supplerende grønne check
aftrappes med 7,5 pct. af grundlaget for topskatten, i det om-
fang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på
397.000 kr. (2018). Bundfradraget reguleres årligt efter per-
sonskattelovens § 20. For pensionister, som får både en hø-
jere grøn check og en højere supplerende grøn check end ik-
ke-pensionister, tillægges bundfradraget for aftrapning af
den supplerende grønne check et beløb på 12.400 kr. (2018).
Tillægget betyder, at aftrapningen af den supplerende
grønne check først indtræder, når den grønne check for pen-
sionisten er aftrappet fuldt ud. Aftrapningsbeløbet for både
den grønne check og den supplerende grønne check kan
maksimalt udgøre et beløb svarende til størrelsen på check-
en.
Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.3.1
i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at ændre henvisningen til fastsættelsen af
størrelsen af pensionisters tillæg til bundfradraget for de en-
kelte indkomstår i kompensationslovens § 2, stk. 2, 13. pkt.,
fra »14.-16. pkt.« til »8.-10. pkt.« Der er tale om en konse-
kvensændring som følge af, at en række punktummer i kom-
pensationslovens § 2, stk. 2, udgår.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2019.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 2 vedrørende frem-
rykning af reduktionen af den grønne check har virkning fra
og med indkomståret 2019. Dette skyldes, at det foreslås at
fremrykke reduktionen af den grønne check for ikke-pensio-
nister, så den for indkomståret 2019 og efterfølgende ind-
komstår vil udgøre 525 kr., og at fremrykke reduktionen af
den supplerende grønne check for ikke-pensionister, så den
for indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår vil ud-
gøre 120 kr.
Det foreslås i stk. 3, at den ændrede afgift for løbende le-
verancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden
lovens ikrafttrædelsestidspunkt og afsluttes efter dette tids-
punkt, beregnes af så stor en del af leverancen, som tidsrum-
met fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperio-
dens afslutning udgør i forhold til den samlede afregnings-
periode. Udgør afregningsperioden eksempelvis både de-
cember 2018 (31 dage) og januar 2019 (31 dage), og der er
leveret 2.000 kWh i hele afregningsperioden, vil der skulle
betales den ændrede afgift for 2019 af 1.000 kWh.
Det foreslås i stk. 4, at stk. 3 finder tilsvarende anvendelse
for de efterfølgende afgiftsnedsættelser i perioden fra og
med den 1. januar 2023 til og med den 1. januar 2025. Så-
fremt afregningsperioden eksempelvis påbegyndes inden
den 1. januar 2023 og afsluttes efter dette tidspunkt, bereg-
nes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som
tidsrummet fra afgiftsændringen til afregningsperiodens af-
slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grøn-
land og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft
for Færøerne eller Grønland.
12
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret bl.a.
ved § 3 i lov nr. 1174 af 5. november 2014 og § 1
i lov nr. 478 af 16. maj 2018 og senest ved § 5 i
lov nr. 704 af 8. juni 2018, foretages følgende æn-
dringer:
§ 6. Af forbrug af elektricitet i helårsboliger, der
opvarmes ved elektricitet, betales en afgift på 25,3
øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. maj
2018 til og med den 31. december 2019, på 20,4 øre
pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2020 til og med den 31. december 2020 og på 30,2
øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2021 af den del af forbruget, der overstiger 4.000
kWh årligt. Af andet forbrug af elektricitet betales
en afgift på 89,8 øre pr. kWh (2020-tal baseret på
2015-niveau).
Stk. 2-4. - - -
1. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »30,2 øre pr. kWh
(2015-niveau)« til: »15,3 øre pr. kWh (2015-ni-
veau)«.
2. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »89,8 øre pr. kWh
(2015-niveau)« til: »85,9 øre pr. kWh (2015-ni-
veau) til og med den 31. december 2022, 82,9 øre
pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2023 til og med den 31. december 2023, 81,9 øre
pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2024 til og med den 31. december 2024 og 76,0
øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. ja-
nuar 2025«.
§ 2
I lov om skattefri kompensation for forhøjede
energi- og miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr.
944 af 5. august 2015, som ændret ved § 2 i lov
nr. 191 af 27. februar 2017, foretages følgende
ændring:
§ 1. Der ydes en skattefri kompensation på det be-
løb, der er anført i 2.-16. pkt., til personer, der ved
indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som er skatte-
pligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af
kildeskattelovens afsnit I A den første dag i ind-
komståret. For indkomståret 2015 udgør beløbet 955
kr. For indkomståret 2016 udgør beløbet 950 kr. For
indkomståret 2017 udgør beløbet 940 kr. For ind-
komståret 2018 udgør beløbet 765 kr. For indkomst-
året 2019 udgør beløbet 630 kr. For indkomståret
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »2.-16. pkt.« til:
»2.-10. pkt.«
2. § 1, stk. 1, 6.-12. pkt., ophæves, og i stedet ind-
sættes:
»For indkomståret 2019 og efterfølgende ind-
komstår udgør beløbet 525 kr.«
13
2020 udgør beløbet 600 kr. For indkomståret 2021
udgør beløbet 595 kr. For indkomståret 2022 udgør
beløbet 550 kr. For indkomståret 2023 udgør beløbet
545 kr. For indkomståret 2024 udgør beløbet 535 kr.
For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår
udgør beløbet 525 kr. For personer, der ved ind-
komstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. §
1 a i lov om social pension, eller modtager eller får
forskud på førtidspension efter lov om social pen-
sion eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-
delig eller almindelig førtidspension m.v., ydes kom-
pensation med det beløb, der er anført i 14.-16. pkt.
For indkomståret 2018 udgør beløbet 930 kr. For
indkomståret 2019 udgør beløbet 900 kr. For ind-
komståret 2020 og efterfølgende indkomstår udgør
beløbet 875 kr.
3. I § 1, stk. 1, 13. pkt., der bliver 7. pkt., ændres
»14.-16. pkt.« til: »8.-10. pkt.«
4. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »2.-13. pkt.« til:
»2.-9. pkt.«
5. § 1, stk. 2, 5.-9. pkt., ophæves, og i stedet ind-
sættes:
»For indkomståret 2019 og efterfølgende ind-
komstår udgør beløbet 120 kr. pr. barn, dog mak-
simalt 240 kr.«
Stk. 2. Til personer, der er skattepligtige efter kil-
deskattelovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens
afsnit I A den første dag i indkomståret, og som har
barn eller børn, der ved indkomstårets udløb ikke er
fyldt 18 år, ydes i overensstemmelse med de bestem-
melser, som følger af § 5, stk. 1-6, en supplerende
skattefri kompensation på det beløb, der er anført i
2.-13. pkt., hvis barnet den første dag i indkomståret
faktisk opholder sig her i landet, ikke har indgået
ægteskab, ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov
om social service, ikke sammen med en indehaver af
forældremyndigheden er optaget i en døgnforanstalt-
ning efter lov om social service eller i øvrigt forsør-
ges af offentlige midler. For indkomstårene 2015 og
2016 udgør beløbet 220 kr. pr. barn, dog maksimalt
440 kr. For indkomståret 2017 udgør beløbet 215 kr.
pr. barn, dog maksimalt 430 kr. For indkomståret
2018 udgør beløbet 175 kr. pr. barn, dog maksimalt
350 kr. For indkomståret 2019 udgør beløbet 145 kr.
pr. barn, dog maksimalt 290 kr. For indkomståret
2020 udgør beløbet 140 kr. pr. barn, dog maksimalt
280 kr. For indkomståret 2021 udgør beløbet 135 kr.
pr. barn, dog maksimalt 270 kr. For indkomstårene
2022-2024 udgør beløbet 125 kr. pr. barn, dog mak-
simalt 250 kr. For indkomståret 2025 og efterfølgen-
de indkomstår udgør beløbet 120 kr. pr. barn, dog
maksimalt 240 kr. For personer, der ved indkomstå-
rets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i
lov om social pension, eller modtager eller får for-
skud på førtidspension efter lov om social pension
7. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »2.-16. pkt.« til:
»2.-10. pkt.«
8. § 2, stk. 2, 6.-12. pkt., ophæves, og i stedet ind-
sættes:
»For indkomståret 2019 og efterfølgende ind-
komstår udgør beløbet 7.000 kr.«
9. I § 2, stk. 2, 13. pkt., der bliver 7. pkt., ændres
»14.-16. pkt.« til: »8.-10. pkt.«
14
eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
eller almindelig førtidspension m.v., ydes kompen-
sation med det beløb, der er anført i 11.-13. pkt. For
indkomståret 2018 udgør beløbet 215 kr. pr. barn,
dog maksimalt 430 kr. For indkomståret 2019 udgør
beløbet 210 kr. pr. barn, dog maksimalt 420 kr. For
indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår ud-
gør beløbet 200 kr. pr. barn, dog maksimalt 400 kr.
Stk. 3-5 - - -
§ 2. - - -
Stk. 2. Den supplerende kompensation, som er
nævnt i § 1, stk. 2, nedsættes med 7,5 pct. af grund-
laget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1
og 6, i det omfang topskattegrundlaget overstiger
bundfradraget efter stk. 1 med tillæg af det beløb,
der er anført i 2.-16. pkt. For indkomståret 2015 ud-
gør beløbet 12.733 kr. For indkomståret 2016 udgør
beløbet 12.667 kr. For indkomståret 2017 udgør be-
løbet 12.533 kr. For indkomståret 2018 udgør belø-
bet 10.200 kr. For indkomståret 2019 udgør beløbet
8.400 kr. For indkomståret 2020 udgør beløbet 8.000
kr. For indkomståret 2021 udgør beløbet 7.933 kr.
For indkomståret 2022 udgør beløbet 7.333 kr. For
indkomståret 2023 udgør beløbet 7.267 kr. For ind-
komståret 2024 udgør beløbet 7.133 kr. For ind-
komståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør
beløbet 7.000 kr. For personer, der ved indkomstå-
rets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i
lov om social pension, eller modtager eller får for-
skud på førtidspension efter lov om social pension
eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
eller almindelig førtidspension m.v., udgør tillægget
efter 1. pkt. det beløb, der er anført i 14.-16. pkt. For
indkomståret 2018 udgør beløbet 12.400 kr. For ind-
komståret 2019 udgør beløbet 12.000 kr. For ind-
komståret 2020 og efterfølgende indkomstår udgør
beløbet 11.667 kr.
15