Fremsat den 1. november 2018 af Jakob Sølvhøj (EL), Eva Flyvholm (EL) og Rosa Lund (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21909

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/beslutningsforslag/b23/20181_b23_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 1. november 2018 af Jakob Sølvhøj (EL), Eva Flyvholm (EL) og Rosa Lund (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om etablering af gymnasiedistrikter
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af februar 2019 at fremsætte lovforslag, der sikrer rammer for etablering af
    gymnasiedistrikter.
    Beslutningsforslag nr. B 23 Folketinget 2018-19
    AX021909
    Bemærkninger til forslaget
    Unge kan i dag frit vælge gymnasium, og de bliver opta-
    get, hvis der er plads. Hvis gymnasiet ikke har plads, afgør
    et fordelingsudvalg, hvilket gymnasium den unge skal gå på.
    Fra og med 2017 har fordelingsudvalget skullet lægge vægt
    på vejafstanden mellem bopæl og gymnasium. Tidligere
    blev de unge fordelt efter transporttid til gymnasiet. De nye
    regler betyder, at de unge, der bor tættest på gymnasiet, bli-
    ver optaget først (»Nye regler giver lokale unge fortrinsret
    til de populære gymnasier«, b.dk, den 1. marts 2016).
    I løbet af de seneste år har der udviklet sig en hastigt vok-
    sende forskel på elevsammensætningen på landets gymnasi-
    er. Forskellene skyldes i betydeligt omfang, at elever fra res-
    sourcestærke familier i stigende grad fravælger det lokale
    gymnasium til fordel for gymnasier med elever, der kommer
    fra et miljø, der minder om deres eget.
    Den deraf følgende opsplitning af eleverne efter sociale og
    etniske skel i flere områder af landet skader integrationen og
    undergraver elevgrundlaget på en række gymnasier i et om-
    gang, der direkte truer disse gymnasiers eksistens. Der er
    derfor behov for at ændre reglerne for fordelingen af ele-
    verne ved optag på de gymnasiale uddannelser.
    Med beslutningsforslaget ønsker Enhedslisten at ændre
    reglerne for, hvordan eleverne fordeles på de uddannelses-
    steder, der udbyder gymnasiale uddannelser. Det er hensig-
    ten med forslaget, at landet opdeles i et antal gymnasiedi-
    strikter, hvorefter udgangspunktet vil være, at eleverne opta-
    ges i det distrikt, hvor de har bopæl. Distriktsinddelingen
    skal omfatte alle de gymnasiale uddannelser, men distrikter-
    ne behøver ikke være identiske for alle de gymnasiale ud-
    dannelser.
    Kompetencen til fastlæggelse af distrikterne placeres i re-
    gionerne, der således vil kunne tage højde for de lokale for-
    skelle, der er i gymnasiestrukturen og elevernes søgemøn-
    stre i de forskellige dele af landet. Ved fastlæggelsen af dis-
    trikterne skal der lægges vægt på de socioøkonomiske for-
    hold i distrikternes boligområder, således at der ved forde-
    lingen af eleverne i størst muligt omfang sikres en mangfol-
    dighed i elevsammensætningen på de enkelte uddannelses-
    steder.
    Det er et hensyn i sig selv, at eleverne ikke får for langt til
    skole, men et givent distrikt vil kunne »formes« geografisk
    på en sådan måde, at det eksempelvis både rummer villa-
    kvarteret og det almene boligbyggeri.
    Der skal ved distriktsinddelingen tages hensyn til, at der
    fortsat skal sikres gymnasietilbud i nærområdet til de elever,
    der bor i mindre tætbefolkede områder af landet.
    Distriktsinddelingen skal fungere på en sådan måde, at det
    skal være muligt for de unge at indgive en begrundet ansøg-
    ning og blive optaget på et andet gymnasium end de pågæl-
    dendes distriktsgymnasium. Det kan f.eks. være på grund af
    et ønske om at gå på en studieretning, der ikke udbydes på
    distriktsgymnasiet, men kan også være begrundet i særlige
    behov eller forhold.
    Fordelingen af eleverne foretages af regionale fordelings-
    udvalg. Kan der ikke opnås enighed om fordelingen i forde-
    lingsudvalget, træffes beslutningen om elevernes fordeling
    af regionsrådet. Der indgås forpligtende aftaler regionerne
    imellem om håndteringen af ansøgninger om optag på tværs
    af regionerne.
    De nye regler for fordeling skal fastlægges, så de senest
    får virkning for fordelingen af ansøgerne til de gymnasiale
    uddannelser for skoleåret 2020/21.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Jakob Sølvhøj (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af
    gymnasiedistrikter.
    (Beslutningsforslag nr. B 23)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3