L 63 - svar på spm. 6 om tillid til, at lægerne trods problemer med det Fælles Medicinkort (FMK) udnytter muligheden for at ordinere dosisdispenseret medicin til de patienter, som kan have fordel af det, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 9 (L 63 – Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundheds-
personer og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om apoteksvirksomhed, sundhedslo-
ven og forskellige andre love. (Autorisation af ambulancebehandlere og registrering
af ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere), opgavespecifik
autorisation af behandlerfarmaceuter, genordination af receptpligtig medicin, ordina-
tion af dosisdispensering med tilskud, organisatorisk ansvar m.v.), som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 9:
”Vil ministeren oplyse, om der findes undersøgelser af, hvor mange patienter, der er
taget ud af dosisdispensering, og hvor meget det har kostet samfundet i form af me-
dicin, der må kasseres?”
Svar:
Jeg er ikke bekendt med, at der findes undersøgelser af, hvor mange patienter der er
taget ud af dosisdispensering. Derimod kan jeg oplyse, på baggrund af opgørelser fra
Sundhedsdatastyrelsen, at antallet af unikke personer, der har købt dosisdispenseret
medicin mindst én gang i løbet af året i primærsektoren, dvs. på apoteket, i de sene-
ste år har været faldende. I 2013 var antallet af personer, der havde købt dosisdi-
spenseret medicin 62.982, mens tallet i 2017 var 51.644, svarende til et fald på 20
pct. Maskinel dosisdispensering af medicin blev indført i 2001, og har i praksis funge-
ret siden 2002.
Årsagerne til medicinspild kan være mange, og det er vanskeligt at kvantificere medi-
cinspild på en meningsfuld måde, herunder opgøre værdien af kasseret medicin,
samt at fastslå den indbyrdes sammenhæng mellem årsagerne til medicinspild. I rap-
port om medicinspild i Danmark udgivet af daværende Ministerium for Sundhed og
Forebyggelse i 2009, blev der bl.a. peget på dosisdispenseringsordningen, manglende
compliance, sektorovergange, pakningsstørrelser, prissystemet, substitution af læge-
midler samt navngivning af lægemidler. I rapporten bliver der gjort opmærksom på,
at det er naturligt, at der kasseres medicin som led i en sikker og tidssvarende læge-
middelbehandling, hvorfor det ikke bør tilstræbes helt at eliminere medicinspild.
Fsva. dosisdispensering konkluderede rapporten, at dosisdispensering i sig selv er en
ordning, der kan reducere medicinspild, fordi udmålingen af medicinen kan tilpasses
den enkelte patient, og som samtidig er til gavn for patientsikkerheden. Det forhold,
at dosisdispensering kan være medvirkende til medicinspild, kan bl.a. tilskrives dosis
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 01-11-2018
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPLINB
Sagsnr.: 1804374
Dok. nr.: 729314
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 63 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
Side 2
dispensering til patienter, der ikke er i stabile forløb, og hvis medicinering derfor ofte
seponeres, hvorfor resterende poser med den tidligere ordinerede medicin skal kas-
seres.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Line Bork


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 6 (L 63 – Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundheds-
personer og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om apoteksvirksomhed, sundhedslo-
ven og forskellige andre love. (Autorisation af ambulancebehandlere og registrering
af ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere), opgavespecifik
autorisation af behandlerfarmaceuter, genordination af receptpligtig medicin, ordina-
tion af dosisdispensering med tilskud, organisatorisk ansvar m.v.), som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 6:
”Sundheds- og Ældreministeriet oplyser på side 15 i det kommenterede høringsnotat
til lovforslaget, at der ikke kendes til studier, der undersøger årsagen til faldet i dosis-
dispenseret medicin, men at ministeriet er bekendt med, at der i praksis opleves pro-
blemer med brugen af det Fælles Medicinkort (FMK). På denne baggrund må det for-
ventes, at antallet af patienter med dosisdispenseret medicin uanset lovforslaget vil
stige, når de tekniske udfordringer med FMK er løst. Vil ministeriet oplyse, om mini-
steren ikke har tillid til, at lægerne i øvrigt udnytter muligheden for, at de patienter,
som lægerne finder kan have fordel af dosisdispensering også ordineres denne mulig-
hed?”
Svar:
Antallet af patienter, der har købt dosisdispenseret medicin har været faldende de
seneste år. Det er efter min opfattelse ærgerligt, at dosisdispensering ikke bliver an-
vendt i højere grad, idet dosisdispensering er med til at understøtte lettere medicin-
indtagelse og højere compliance hos patienten.
Det er forventningen, at ibrugtagningen af FMK-dosisdispenseringsmodulet inden ud-
gangen af 2019 vil lette både apotekernes og lægernes opgaver ved medicinhåndte-
ring, herunder dosisdispensering, da alle sundhedsvæsenets parter får adgang til
samme oplysninger om håndteringen af dosisdispensering. Lægers ændringer af dosis-
dispensering kan foretages direkte på FMK, og alle sundhedsfaglige med relevante ret-
tigheder kan se præcist, hvad borgeren får af dosisdispenseret medicin.
Det er allerede i dag muligt for apoteker at tilbyde patienter dosisdispensering uden
tilskud. Ordination af dosisdispensering med tilskud anses for at være et naturligt til-
læg til de opgaver, som i dag finder sted på et apotek og kan derfor med rimelighed
indgå i behandlerfarmaceutens arbejdsområde. Derfor foreslås det med lovforslaget,
at behandlerfarmaceuter også får adgang til at ordinere dosisdispensering med til-
skud, når FMK-dosisdispenseringsmodulet er implementeret.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 01-11-2018
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPENS
Sagsnr.: 1804374
Dok. nr.: 728265
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 63 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
Side 2
Hermed tilsigtes det at sikre en bedre anvendelse af apotekets faglige kompetencer
og at styrke det nære sundhedsvæsen.
Det bemærkes, at lægens mulighed for at tilbyde dosisdispensering ikke formindskes
ved lovforslaget, og at behandlerfarmaceuten derfor skal orientere patientens egen
læge ved foretagelse af ordinationer. Lægen vil på den baggrund have mulighed for
at omgøre behandlerfarmaceutens ordination.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spm. 9.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Emilie Norré Sørensen
. / .