L 63 - svar på spm. 11, om færre besøg af hjemmesygeplejen hos de kroniske patienter vil være i overensstemmelse med at styrke patientsikkerheden og understøtte sundhedsvæsenets fortsatte udvikling af service, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SUU L 63 - svar på spm. 11.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L63/spm/11/svar/1524973/1961597.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 11 10 (L 63 – Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sund- hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om apoteksvirksomhed, sund- hedsloven og forskellige andre love. (Autorisation af ambulancebehandlere og regi- strering af ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere), opgave- specifik autorisation af behandlerfarmaceuter, genordination af receptpligtig medi- cin, ordination af dosisdispensering med tilskud, organisatorisk ansvar m.v.), som her- med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL). Spørgsmål nr. 11: ”Vil ministeren oplyse, om færre besøg af hjemmesygeplejen til de kroniske patienter vil være i overensstemmelse med lovforslagets formål om at styrke patientsikkerhe- den og understøtte sundhedsvæsenets fortsatte udvikling af service?” Svar: Lovforslaget tager sigte på at forbedre serviceniveauet for borgere og tilgængelighe- den til lægemidler ved i højere grad at udnytte apotekernes faglighed og viden om lægemidler til gavn for borgerne. Lovforslagets har ikke som sit formål at begrænse hjemmesygeplejens besøg hos kroniske patienter. Det forventes, at det primært er borgere, der er i stand til selv at møde op på deres apotek eller apoteksfilial, som vil være målgruppen for apotekets nye sundhedsydel- ser. Det kan dog ikke udelukkes, at behandlerfarmaceuters adgang til at ordinere dosisdi- spensering med tilskud vil medvirke til, at der frigives tid hos hjemmesygeplejen hos patienter, der er i stabil medicinsk behandling, idet der ikke vil skulle bruges tid på medicinophældning. Dosisdispensering er et værktøj af høj kvalitet, som er med til at understøtte lettere medicinindtagelse og højere compliance hos patienten. Jeg vurderer derfor ikke, at apotekets tilbud af dosisdispensering med tilskud vil tilsidesætte patientsikkerheden eller underminere sundhedsvæsnets serviceniveau. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Emilie Norré Sørensen Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 01-11-2018 Enhed: MEDINT Sagsbeh.: DEPENS Sagsnr.: 1804374 Dok. nr.: 729435 Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 L 63 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt