LIU alm. del - svar på spm. 71 om hvilke initiativer ministeren vil iværksætte, for at Danmark lever op til Istanbul-konventionen, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: LIU alm. del (Spørgsmål 71)
Aktører:
LIU 71.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/LIU/spm/71/svar/1524725/1961087.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 71 (Alm. del), som Folketingets Ligestillingsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. september 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Roger Courage Matthisen (ALT). Søren Pape Poulsen / Marie Mølsted Folketinget Ligestillingsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 31. oktober 2018 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Nynne Nytofte-Bæk Sagsnr.: 2018-0032/15-0013 Dok.: 859604 Ligestillingsudvalget 2017-18 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 71 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 71 (Alm. del) fra Folketingets Ligestillingsudvalg: ”Ifølge en række organisationer lever Danmark ikke op til kon- ventionerne, når det gælder vold mod kvinder. Blandt andet straffes vold i samlivet mildere end andre former for vold, og der gives ofte ”rabat” med henvisning til, at volden er begået i affekt. Endvidere er den gennemsnitlige straf i sager om sam- livsrelateret vold i Danmark gennemsnitligt lavere end i andre typer voldssager. Istanbulkonventionen opfordrer til, at der ved domstolene skal være en mulighed for at gøre det til en skær- pende omstændighed, at volden er foregår i en nær relation, jf. artikel ”NGO’er: Danmark lever ikke op til konventionen om vold mod kvinder” fra Information den 19. december 2016. Hvad er ministerens holdning til dette, og hvilke initiativer vil ministeren iværksætte, for at sikre, at Danmark lever op til Istan- bul-konventionen?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud- talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende: ”Anklagemyndighedens strafpåstand i sager om samlivsrelate- ret vold fastsættes – som i andre straffesager – på baggrund af en samlet konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag. I straffastsættelsen indgår således som udgangspunkt de samme forhold som i andre voldssager, herunder voldens karak- ter og omfang, forurettedes eventuelle skader, tiltaltes person- lige forhold og eventuelle tidligere straffe. Herudover lægges der vægt på optakten til volden og parternes indbyrdes forhold. De generelle regler om straffastsættelse er fastlagt i straffe- lovens kap. 10. Straffelovens § 81 opregner en række elemen- ter, som i almindelighed skal indgå som skærpende omstændig- hed ved straffens fastsættelse, herunder at gerningsmanden tid- ligere er straffet af betydning for sagen (nr. 1), at gerningen er udført af flere i forening (2), at gerningsmanden har udvist sær- lig hensynsløshed (nr. 5), og at gerningsmanden har udnyttet of- ferets værgeløse stilling (nr. 11). Straffelovens § 81 er ikke udtømmende, og der er ikke noget til hinder for i en konkret sag at tillægge forhold, som ikke er nævnt i § 81, skærpende betyd- ning ved strafudmålingen. Rigsadvokaten har fastsat retningslinjer for anklagemyndighe- dens behandling af sager om bl.a. samlivsrelateret vold i Rigs- advokatmeddelelsen, afsnittet om samlivsrelaterede personfar- 3 lige forbrydelser. Det følger heraf, at anklagemyndigheden i disse sager udtrykkeligt skal påberåbe sig som en skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden har udnyttet forurettedes værgeløse stilling, straffelovens § 81, nr. 11. Bestemmelsen ta- ger navnlig sigte på kriminalitet, som begås over for udsatte per- songrupper, f.eks. børn, handicappede og ældre personer, men bestemmelsen kan efter omstændighederne også påberåbes i an- dre tilfælde, herunder i tilfælde, hvor en person igennem læn- gere tid har været udsat for samlivsrelateret vold. Det fremgår i øvrigt af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om vold mod børn, at anklagemyndigheden i alle sager, hvor et barn har været vidne til vold udøvet mod en til barnet nærtstående person, udtrykke- ligt skal påberåbe sig dette som en skærpende omstændighed ved straffens udmåling. I forhold til spørgsmålet om vold begået i ”affekt”, følger det af straffelovens § 82, nr. 7, at det ved straffens fastsættelse i almin- delighed skal indgå som formildende omstændighed, at gernin- gen er begået under indflydelse af stærk medfølelse eller sinds- bevægelse, eller der foreligger andre særlige oplysninger om gerningsmandens sindstilstand eller omstændighederne ved ger- ningen. Rigsadvokaten har undersøgt muligheden for at tilvejebringe elektroniske data til brug for besvarelsen via politiets sagssty- ringssystem POLSAS. POLSAS indeholder imidlertid ikke én eller flere gerningskoder, der alene omhandler samlivsrelateret vold. Samlivsrelateret vold er kriminaliseret i de generelle be- stemmelser om vold mv. i straffeloven, eksempelvis straffe- lovens §§ 244-246. Det er derfor ikke muligt ved elektronisk ud- træk at tilvejebringe en oversigt over voldssager, der vedrører samlivsrelateret vold. Rigsadvokaten kan henvise til Rigsadvokatens redegørelse fra oktober 2008 om straffene i sager om samlivsrelateret vold, drab og drabsforsøg. Redegørelsen byggede på 137 by- og landsrets- domme, hvor der var sket domfældelse for samlivsrelateret vold og idømt almindelig straf. Gennemgangen viste, at straffene i disse sager varierer meget fra betingede domme uden straffast- sættelse til lange fængselsstraffe. Sammenfattende var det Rigs- advokatens opfattelse, at der ikke var grundlag for at antage, at domstolene i sager om samlivsrelateret vold generelt udmåler mildere straffe i forhold til sammenlignelige sager om vold i an- dre relationer.” Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at det er ministeriets vurdering, at straffelovgivningen opfylder forpligtelserne i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.