Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på den Europæiske Unions vegne ved det 38. møde i det stående udvalg under konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder med henblik på ændringer af bilag II og III

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 31.10.2018
COM(2018) 731 final
2018/0379 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, der skal indtages på den Europæiske Unions vegne ved det 38. møde i
det stående udvalg under konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter
samt naturlige levesteder med henblik på ændringer af bilag II og III
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0731
Offentligt
DA DA
BEGRUNDELSE
1. FORSLAGETS GENSTAND
Nærværende forslag vedrører afgørelsen om den holdning, der skal indtages på Unionens
vegne ved det 38. årlige møde i det stående udvalg under konventionen om beskyttelse af
Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder, der afholdes i Strasbourg i Frankrig
den 27.-30. november 2018, med henblik på det stående udvalgs påtænkte vedtagelse af en
afgørelse om to ændringer af bilag II og bilag III til konventionen.
2. BAGGRUND FOR FORSLAGET
2.1. Konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr
Konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder fra
1979 (Bernkonventionen) (i det følgende benævnt "aftalen") har til formål at bevare den
europæiske vilde fauna og flora og deres naturlige levesteder, især i de tilfælde, hvor bevaring
kræver et samarbejde mellem flere stater. Det er en mellemstatslig traktat, som er indgået
inden for rammerne af Europarådet. Aftalen trådte i kraft den 1. juni 1982. Det Europæiske
Fællesskab har været kontraherende part i aftalen siden den 1. september 19821
. På
nuværende tidspunkt er der 51 kontraherende parter i aftalen, herunder alle EU's
medlemsstater.
2.2. Det stående udvalg
Det stående udvalg er konventionens beslutningstagende organ, som har bemyndigelse til at
vurdere bevaringsstatussen for arter og herefter revidere listerne for disse i konventionens
bilag. Udvalgets funktioner er anført i aftalens artikel 13-15. Udvalget holder møde mindst
hvert andet år, samt når et flertal blandt de kontraherende parter anmoder om et møde. Det
stående udvalg mødes sædvanligvis hvert år.
Unionens holdning til ændringer af bilagene fastlægges ved en rådsafgørelse på grundlag af et
forslag fra Kommissionen.
2.3. Den retsakt, der skal vedtages af det stående udvalg
Ved det 38. årlige møde i det stående udvalg under aftalen, der afholdes i Strasbourg i
Frankrig den 27.-30. november 2018, forventes der at blive truffet en afgørelse om to
ændringer af bilag II og bilag III til aftalen ("den påtænkte retsakt").
I medfør af aftalens artikel 17 skal en ændring af listerne i bilagene vedtages med to
tredjedeles flertal af de kontraherende parter. Afgørelsen træder i kraft for alle kontraherende
parter tre måneder efter vedtagelsen i det stående udvalg, medmindre en tredjedel af de
kontraherende parter har gjort indsigelser. For de kontraherende parter, som ikke har gjort
indsigelser, træder ændringerne i kraft.
Formålet med den påtænkte retsakt er at ændre bilag II og bilag III til aftalen, således som
aftalens artikel 17 giver mulighed for.
3. DEN HOLDNING, DER SKAL INDTAGES PÅ UNIONENS VEGNE
Der er foreslået følgende to ændringer af bilagene til aftalen.
1
Rådets afgørelse 82/72/EØF af 3. december 1981 om indgåelse af konventionen om beskyttelse af
Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder (EFT L 38 af 10.2.1982, s. 1).
DA DA
1) Schweiz har foreslået at sænke beskyttelsesniveauet for ulve (Canis lupus) ved at flytte
dem fra bilag II (strengt beskyttede dyrearter) til bilag III (beskyttede dyrearter — mulighed
for regulering).
Schweiz' begrundelse for forslaget er, at antallet af ulve i Europa er vokset betydeligt, siden
konventionen trådte i kraft, og at det derfor ikke længere er nødvendigt med et strengt
beskyttelsesniveau. Denne ændring vil gøre det muligt at forvalte og kontrollere ulve (også
ved jagt), uden at det er nødvendigt at vedtage undtagelser i henhold til konventionens
artikel 9. Beskyttelsesniveauet vil dermed blive lavere for alle ulvebestandene i hele det
område, der er omfattet af konventionens parter, uanset deres bevaringsstatus og tendenserne
for bestandene. Det schweiziske forslag vil reelt føre til denne laveste fællesnævner for
bevarelsen af ulvebestandene i hele Europa og er ikke i overensstemmelse med den
nuværende retlige beskyttelsesstatus for ulve i henhold til habitatdirektivet.
Ifølge en nylig undersøgelse2
forholder det sig således, at ud af de ni primært
grænseoverskridende ulvebestande i Unionen og dens nabolande er kun tre "ikke truede",
mens seks er "sårbare" eller "næsten truede". Bestandene i de vestlige og centrale Alper, der
omfatter Schweiz, er "sårbare" ifølge IUCN's rødlistningsvurdering.
Det må erkendes, at der er udfordringer ved sameksistensen mellem ulve og mennesker som
følge af det tiltagende antal ulve og deres større udbredelse, men det foreliggende forslag fra
Schweiz om at mindske beskyttelsen af ulve i hele Europa er ikke berettiget ud fra en
videnskabelig og bevarelsesmæssig synsvinkel.
Ethvert forslag om at ændre den retlige beskyttelsesstatus for ulve i Europa bør baseres på en
fuldstændig vurdering af dets indvirkning på ulves bevaringsstatus i hele Europa. De
tilgængelige oplysninger viser, at i de fleste af EU's medlemsstater, navnlig i dem, hvor ulve
er strengt beskyttet, har arten stadig en ugunstig bevaringsstatus.
I øvrigt vil EU-medlemsstaterne i 2019 fremlægge ajourførte rapporter om bevaringsstatussen
for ulve, således som det kræves i habitatdirektivets artikel 17. Derfor bør Unionen vente med
at fastlægge en holdning vedrørende dette ændringsforslag, indtil disse oplysninger foreligger.
2) Norge har fremsat et forslag om at flytte bramgås (Branta leucopsis) fra bilag II (strengt
beskyttede dyrearter) til bilag III (beskyttede dyrearter — mulighed for regulering).
Begrundelsen for forslaget er, at den samlede bramgåsebestand er blevet mere end tidoblet i
perioden 1980-2010 (fra 110 000 til 1 319 000), bl.a. som følge af landbrugsintensiveringen,
som har gjort, at der nu er store mængder foder til rådighed. Derfor har arten ikke længere
behov for streng beskyttelse i hele udbredelsesområdet.
Dette forslag er ikke i overensstemmelse med den nuværende retlige beskyttelsesstatus for
bramgås i henhold til fugledirektivet, da arten ikke er opført i direktivets bilag II (arter, der
må jages). Arterne er opført i bilag I til fugledirektivet (dvs. krav om udpegelse af særligt
beskyttede områder).
Inden for rammerne af aftalen om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle
(AEWA) er man ved at udarbejde et udkast til enkeltartsforvaltningsplan for bramgås for at
tage fat om den meget hurtige stigning i bestanden og især de deraf følgende problemer, som
arten forårsager (skader i landbruget og risici for luftfartssikkerheden). Planen vil danne en
ramme til støtte for beslutningsprocessen i forekomststaterne for så vidt angår anvendelsen af
undtagelser, herunder en regelmæssig vurdering af undtagelsernes samlede indvirkning,
overvågning af bestandens status samt udviklingen med hensyn til skader i landbruget eller
2
http://www.europarl.europa.eu/cmsdata/152040/AGRI%20NEWS%20Issue10_2018_29%20August.pdf
DA DA
risici for luftfartssikkerheden. Det vil lette udvekslingen af oplysninger og eventuelt
koordineringen af undtagelsesforanstaltninger blandt forekomststaterne for at gøre disse
foranstaltninger mere effektive og undgå utilsigtede virkninger på flyveruterne. Planen
forventes vedtaget på det syvende møde mellem parterne i aftalen i december 2018.
Unionen bør støtte det norske ændringsforslag for at imødegå den meget hurtige stigning i
bestanden af denne art og især de deraf følgende problemer, som arten forårsager (skader i
landbruget og risici for luftfartssikkerheden), således at ikke-EU-parter i konventionen kan
anvende foranstaltninger til forvaltning af bestanden, herunder eventuelt jagt på denne art. Da
der dog i øjeblikket ikke er planlagt en ændring af bilagene til fugledirektivet, og dette heller
ikke er muligt inden for den korte frist, som konventionen kræver (90 dage), vil Unionen
skulle angive, at den indtil videre vil anvende strengere beskyttelsesforanstaltninger som
omhandlet i konventionens artikel 12.
Rådet skal derfor træffe afgørelse om den holdning, der skal indtages på Unionens vegne ved
det 38. møde i det stående udvalg for så vidt angår ovennævnte ændringsforslag.
Genstanden for det stående udvalgs påtænkte afgørelse vedrører et område, der henhører
under EU's eksterne enekompetence i henhold til artikel 3, stk. 2, i TEUF, da den falder ind
under et område, der allerede i vid udstrækning er omfattet af interne fælles regler (dvs.
habitatdirektivet og fugledirektivet)."
4. RETSGRUNDLAG
4.1. Proceduremæssigt retsgrundlag
4.1.1. Principper
I henhold til artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)
skal Rådet vedtage afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på
Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der
har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme
for aftalen."
Begrebet "retsakter, der har retsvirkninger" omfatter retsakter, der har retsvirkninger i medfør
af de folkeretlige regler, der gælder for det pågældende organ. Det omfatter også
instrumenter, der ikke har bindende virkning i henhold til folkeretten, men som "vil kunne få
afgørende indflydelse på indholdet af de regler, der vedtages af EU-lovgiver"3
.
4.1.2. Anvendelse på det foreliggende tilfælde
Det stående udvalg er et organ fastsat ved aftalen.
Den retsakt, som det stående udvalg skal vedtage, er en retsakt, der har retsvirkninger. Den
påtænkte retsakt vil være bindende i henhold til folkeretten, jf. aftalens artikel 6. Den
påtænkte retsakt supplerer eller ændrer ikke den institutionelle ramme for aftalen.
Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i
TEUF.
3
Domstolens dom af 7. oktober 2014, Tyskland mod Rådet, C-399/12, ECLI:EU:C:2014:2258, præmis
61-64.
DA DA
4.2. Materielt retsgrundlag
4.2.1. Principper
Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF afhænger
hovedsagelig af formålet med og indholdet af den påtænkte retsakt, hvortil der skal indtages
en holdning på Unionens vegne. Hvis den påtænkte retsakt har et dobbelt formål eller består
af to led, og det ene af disse formål eller disse led kan bestemmes som det primære, mens det
andet kun er sekundært, skal den afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218, stk. 9, i
TEUF, have ét materielt retsgrundlag, nemlig det, som det primære eller fremherskende
formål eller led tilsiger.
4.2.2. Anvendelse på det foreliggende tilfælde
Hovedformålet med og indholdet af den påtænkte retsakt vedrører miljøet.
Det materielle retsgrundlag for forslaget til afgørelse er derfor artikel 192, stk. 1.
4.3. Konklusion
Retsgrundlaget for den foreslåede afgørelse bør være artikel 192, stk. 1, sammenholdt med
artikel 218, stk. 9, i TEUF.
5. OFFENTLIGGØRELSE AF DEN PÅTÆNKTE RETSAKT
Da den retsakt, der skal vedtages af det stående udvalg, vil ændre bilag II og III til aftalen, bør
den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende efter vedtagelsen.
DA 6 DA
2018/0379 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, der skal indtages på den Europæiske Unions vegne ved det 38. møde i
det stående udvalg under konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter
samt naturlige levesteder med henblik på ændringer af bilag II og III
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192,
stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder
(Bernkonventionen) (i det følgende benævnt "aftalen") blev indgået af Unionen ved
Rådets afgørelse 82/72/EØF4
og trådte i kraft den 1. september 1982.
(2) I henhold til aftalens artikel 17 kan det stående udvalg vedtage en afgørelse om at
ændre aftalens bilag.
(3) Det stående udvalg forventes ved sit 38. møde den 27.-30. november 2018 at vedtage
en afgørelse om ændringer af bilag II og bilag III til aftalen.
(4) Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det stående udvalg, bør
fastlægges, da afgørelsen vil være bindende for Unionen.
(5) Norge har fremsat et forslag om at flytte bramgås (Branta leucopsis) fra bilag II for
"strengt beskyttede dyrearter" til bilag III for "beskyttede dyrearter — mulighed for
regulering" i aftalen.
(6) De seneste tilgængelige videnskabelige oplysninger om bramgåsebestandenes
størrelse, fordeling og trusler viser, at den samlede bestand er blevet mere end tidoblet
i perioden fra 1980'erne til 2010 og nu har en sikker bevaringsstatus.
(7) Unionen bør støtte dette forslag med henblik på at imødegå den meget hurtige stigning
i bestanden af denne art i hele dens udbredelsesområde. Forslaget er imidlertid ikke i
tråd med den aktuelle beskyttelsesstatus for bramgås i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/147 af 30. november 2009 om bevaring af vilde fugle. Da der
i øjeblikket ikke er planlagt en ændring af bilagene til nævnte direktiv, og dette heller
ikke er muligt inden for den korte frist, som konventionen kræver (90 dage), vil
Unionen indtil videre anvende strengere beskyttelsesforanstaltninger som omhandlet i
aftalens artikel 12.
(8) Schweiz har fremsat et forslag om at flytte ulve (Canis lupus) fra bilag II for "strengt
beskyttede dyrearter" til bilag III for "beskyttede dyrearter" i aftalen.
4
EFT L 38 af 10.2.1982, s. 1.
DA 7 DA
(9) Det er ud fra en videnskabelig og bevarelsesmæssig synsvinkel ikke berettiget at
sænke ulvebestandens beskyttelsesstatus til den laveste fællesnævner. De seneste
tilgængelige videnskabelige oplysninger om de europæiske ulvebestandes størrelse,
fordeling og trusler viser, at ud af de ni primært grænseoverskridende ulvebestande i
Unionen og dens nabolande er kun tre "ikke truede", mens seks er "sårbare" eller
"næsten truede". Bestandene i de vestlige og centrale Alper, der omfatter Schweiz, er
"sårbare" ifølge IUCN's rødlistningsvurdering.
(10) I 2019 vil der foreligge ajourførte oplysninger om bevaringsstatussen for ulve i
Unionen i de rapporter, der kræves i henhold til artikel 17 i habitatdirektivet. Unionen
bør derfor søge at udsætte en afstemning i det stående udvalg om det schweiziske
forslag, indtil disse oplysninger foreligger —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på den Europæiske Unions vegne ved det 38. møde i
det stående udvalg i konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter
samt naturlige levesteder, er følgende:
 at støtte forslaget om at flytte bramgås (Branta leucopsis) fra bilag II for
"strengt beskyttede dyrearter" til bilag III for "beskyttede dyrearter —
mulighed for regulering" i aftalen. Unionen vil indtil videre anvende strengere
beskyttelsesforanstaltninger for denne art som omhandlet i aftalens artikel 12.
 at søge opbakning fra de andre kontraherende parter i konventionen med
hensyn til at udsætte afstemningen om forslaget om at flytte ulve (Canis lupus)
fra bilag II for "strengt beskyttede dyrearter" til bilag III for "beskyttede
dyrearter", indtil de ajourførte oplysninger om bevaringsstatussen for ulve i
Unionen foreligger.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand