L 44 - svar på spm. 10 om kommentar til Gudenåcentralen A.m.b.a.´s statusredegørelse i forbindelse med høringssvar, fra miljøministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ophævelse af Lov om Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa og om ændring af lov om vandløb. (Spørgsmål 10)
Aktører:
Svar på spm. 10
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L44/spm/10/svar/1090104/1301813.pdf
Miljøministeriet•Børsgade 4 • 1215København K Tlf.72 54 60 00 • Fax33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk Folketingets Miljøudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. 401-00959 Den 15. november 2013 Folketingets Miljøudvalg har i brev af 12. november 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 10 til L 44, Forslag til lov omophævelse af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenaa og ændring af lov om vandløb, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget. Spørgsmål nr. 10 (L. 44) Ministeren bedes kommentere Gudenåcentralen A.m.b.a.´s statusredegørelse i forbindelse med høringssvar, jf. L 44 – bilag 5. Svar Gudenaacentralens statusredegørelse omhandler en række forhold i relation til driften af Tangeværket, herunder om størrelsen af elproduktionen, antallet af fisk, der passerer gennem værkets fisketrappe og betydningen for driften, såfremt der etableres et omløbsstryg ved værket. Ingen af disse forhold berøres af lovforslaget, der alene har til formål at erstatte Gudenaacentralens koncessionsordning med en tilladelsesordning. Det er Naturstyrelsens vurdering, at Gudenaacentralen vil kunne fortsætte med driften af værket i medfør af den almindelige lovgivning. Lovforslaget vil ikke have betydning for naturforholdene i området eller forvaltningen heraf. Lovforslaget vil herunder ikke berøre mulighederne for at etablere et omløbsstryg, som – både før og efter lovforslagets vedtagelse – efter Naturstyrelsens opfattelse alene kan etableres mod betaling af erstatning til ejeren i medfør af vandløbslovens bestemmelser herom. Ida Auken / Peter Ilsøe Miljøudvalget 2013-14 L 44 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt