EUU alm. del - svar på spm. 384 om BNP pr. indbygger i alle 28 EU-lande fra 2009, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
29. oktober 2018
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 384 (Alm. del) af 20.
september 2018
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse BNP pr. indbygger i alle 28 EU-lande fra 2009 og frem til
i dag samt oplyse den samlede BNP-vækst fra 2009 til 2017 i alle 28 EU-lande?
Svar
Danmark havde både i 2009 og 2017 det 5. højeste BNP pr. indbygger blandt de
28 EU-lande, jf. figur 1 og 2. I bilagstabel 1 er vist BNP pr. indbygger i de enkelte år i
perioden 2009-2017. Det bemærkes, at tallene for Luxembourg ikke er reelt sam-
menlignelige, bl.a. fordi en betydelig del af produktionen i landet udføres af per-
soner, der er bosat i omkringliggende lande. BNP-tallene for Irland er desuden
påvirket af registreret restindkomst i forbindelse med internationale koncerner,
der i vidt omfang føres tilbage til virksomhedsejernes hjemlande, jf. desuden også
nedenfor. Som udgangspunkt er bruttonationalindkomsten (eller principielt netto-
nationalindkomsten, som dog er mere usikkert eller mangelfuldt opgjort) et bedre
mål for sammenligning af materiel velstand på tværs af lande end BNP.
I perioden fra 2009 til 2017 har Danmark haft en samlet BNP-vækst omtrent på
niveau med gennemsnittet for EU-landene, jf. figur 3. Det afspejler bl.a., at vækst-
potentialet er højere i de EU-lande, der i udgangspunktet har et lavere BNP pr.
Figur 1
BNP pr. indbygger i 28 EU-lande, 2009
Figur 2
BNP pr. indbygger i 28 EU-lande, 2017
Anm.: BNP pr. indbygger er opgjort i løbende priser og løbende købekraftsparitet.
Kilde: OECD.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
BGR
ROU
LVA
LTU
POL
HRV
EST
HUN
SVK
MLT
PRT
SVN
CZE
GRC
EU
ESP
CYP
ITA
FRA
UK
DEU
FIN
BEL
SWE
DK
AUT
IRL
NLD
LUX
1000 US Dollars 1000 US Dollars
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
BGR
HRV
ROU
LVA
GRC
HUN
POL
SVK
PRT
LTU
EST
SVN
CYP
CZE
ESP
MLT
ITA
EU
FRA
UK
FIN
BEL
SWE
DEU
DK
AUT
NLD
IRL
LUX
1000 US Dollars 1000 US Dollars
Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 384
Offentligt
Side 2 af 4
indbygger. Desuden har udviklingen i arbejdsstyrken, herunder som følge af be-
folkningsændringer, en betydning for BNP-væksten. Irland har i perioden haft en
meget kraftig BNP-vækst, der bl.a. skyldes at en række internationale virksomhe-
der har henlagt ejerskabet af deres intellektuelle rettigheder til Irland og at afkast
af disse nu indgår i Irlands BNP.
Figur 3
Real BNP-vækst fra 2009-2017
Kilde: OECD
Det forhold, at BNP-væksten i Danmark er lavere end i visse sammenlignelige
lande som Storbritannien, Tyskland og Sverige er ikke udtryk for, at Danmark
velstandsmæssigt er sakket agterud.
Analysen Hvordan har Danmark klaret sig siden finanskrisen?, Nationalbanken(2018)
viser, at Danmark velstandsmæssigt siden 2007 har klaret sig bedre eller på niveau
med sammenlignelige lande, bortset fra Tyskland, jf. figur 4.
Figur 4
Velstandsudviklingen i udvalgte lande 2007-2016 - Bytteforholdskorrigeret BNI pr. 20-64-årige.
Kilde: Nationalbanken, 2018.
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
50
60
70
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
50
60
70
GRC
CYP
ITA
PRT
HRV
ESP
FIN
FRA
NLD
BEL
SVN
DK
AUT
EU
UK
HUN
BGR
DEU
CZE
LVA
SWE
ROU
SVK
LUX
POL
LTU
EST
MLT
IRL
Pct. Pct.
-1,5
-1,0
-0,5
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
-1,5
-1,0
-0,5
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
Finland Holland UK Danmark Sverige USA Tyskland
BNP Befolkning Bytteforhold Kapitalindkomst Korrigeret BNI pr. indbygger
Pct. Pct.
Side 3 af 4
Analysen viser, at BNP-væksten – altså de producerede mængder – er steget mere
i flere af de andre lande. En betydelig befolkningstilvækst har imidlertid også be-
tydet, at væksten i lande som Sverige, Storbritannien og USA skal dække en større
befolkning. Når væksten måles i forhold til befolkningen (eller de 20-64-årige,
som i figur 4) mindskes forskellen mellem Danmark og disse lande.
Men velstandsudviklingen afhænger ikke alene af BNP-væksten pr. indbygger (20-
64-årige) opgjort i mængder. Et stigende bytteforhold (dvs. den relative pris på
Danmarks eksport af varer og tjenester i forhold til prisen på Danmarks import af
varer og tjenester) giver stigende købekraft og velstand. For en given mængde
eksport kan Danmark importere og forbruge flere udenlandske varer og tjenester.
På tilsvarende vis kan velstanden forøges ved stigende nettokapitalindkomst fra
udlandet, dvs. den indkomst, der skyldes afkast af på nettoformuen i udlandet.
Dette velstandsbidrag afspejler, at Danmark ikke længere har en stor gæld til ud-
landet, men derimod en stor og stigende udlandsformue.
Både et stigende bytteforhold og stigende nettokapitalindkomst fra udlandet har –
i modsætning til i flere af de andre sammenlignelige lande – bidraget til at øge
Danmarks velstand pr. indbygger efter finanskrisen, der ovenfor er opgjort som
bytteforholdskorrigeret BNI-vækst pr. 20-64-årige.
I perioden fra 2007 til 2016 har velstandsudviklingen fx i USA været negativt på-
virket af et faldende bytteforhold. I lande som Holland, Storbritannien og Sverige
har velstandsudviklingen været negativt påvirket af faldende nettokapitalindkomst
fra udlandet.
Landene omkring os har således ikke klaret sig velstandsmæssigt bedre end Dan-
mark – på nær Tyskland.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Side 4 af 4
Bilag 1
Tabell 1
BNP pr. indbygger (US Dollars)
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Område
Den Europæiske
Union 32.246 33.352 34.713 35.266 36.506 37.564 38.520 39.735 41.238
Belgien 38.002 40.091 41.452 42.586 43.746 44.721 45.639 46.785 48.140
Bulgarien 13.881 14.673 15.676 16.208 16.571 17.534 18.116 19.243 20.827
Cypern 33.882 33.263 33.192 31.915 30.621 30.390 31.531 33.372 35.085
Danmark 40.333 43.047 44.408 44.809 46.743 47.905 48.688 49.021 51.496
Estland 20.481 21.573 24.501 25.973 27.450 28.937 29.165 30.565 32.585
Finland 37.823 38.775 40.683 40.620 41.293 41.463 42.064 43.446 44.956
Frankrig 34.687 35.944 37.448 37.684 39.529 40.145 40.565 41.358 42.858
Grækenland 30.360 28.176 26.141 25.284 26.098 26.839 26.840 27.117 27.967
Irland 41.580 43.338 44.953 46.304 48.006 51.250 68.779 70.880 75.304
Italien 34.228 34.719 35.935 35.757 35.885 36.071 36.628 38.581 39.621
Kroatien 20.021 19.797 20.730 21.152 21.798 22.071 22.778 23.860 24.993
Letland 16.866 17.578 19.782 21.260 22.675 23.802 24.513 25.704 27.813
Litauen 18.143 20.110 22.854 24.658 26.661 28.174 28.789 30.002 32.411
Luxembourg 82.192 85.598 91.814 91.527 95.246 100.934 101.524 102.594 104.027
Malta 26.137 27.839 28.619 29.435 31.058 33.206 35.727 37.277 39.313
Nederlandene 44.570 45.093 46.599 47.280 49.255 49.239 50.029 50.961 52.799
Polen 19.077 20.809 22.576 23.542 24.423 25.298 26.283 27.094 28.782
Portugal 26.464 27.335 26.780 26.454 27.899 28.747 29.532 30.822 31.905
Rumænien 16.490 16.983 17.908 18.930 19.792 20.616 21.559 23.130 25.775
Slovakiet 22.922 24.809 25.836 26.654 27.900 28.928 29.620 30.487 31.575
Slovenien 27.444 27.763 28.805 28.906 29.803 30.857 31.472 32.730 34.886
Spanien 32.382 31.964 32.073 31.993 32.623 33.728 34.882 36.339 38.116
Storbritannien 34.772 36.051 36.805 37.908 39.519 40.878 41.748 42.757 43.402
Sverige 39.688 41.673 43.809 44.774 45.722 46.573 47.910 48.690 50.032
Tjekkiet 27.469 27.582 28.796 29.051 30.496 32.265 33.479 34.714 36.350
Tyskland 37.689 39.955 42.693 43.564 45.232 47.190 47.892 49.187 50.878
Ungarn 20.648 21.556 22.841 23.094 24.464 25.518 26.189 26.741 28.215
Østrig 40.928 42.059 44.469 46.478 47.937 48.814 49.925 50.924 52.512
Anm.: Løbende priser og løbende PPP
Kilde: OECD


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2018-4 EKN 29. oktober 2018
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
BNP pr. indbygger og BNP-vækst.
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansmini-
steriets besvarelse af spørgsmål 384 ad EUU alm. del af 20. september
2018 vedrørende BNP pr. indbygger og BNP-vækst.
Anders Samuelsen
Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 384
Offentligt