L 51 - svar på spm. 4 om mulighed for at kombinere skole med deltidshjemmetræning efter lov om social service, hvis et barn med betydeligt handicap ikke får eller ikke kan få dispensation fra heldagsskolen, men forældrene fravælger lektiehjælp, fra undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


L 51 - Spørgsmål 4_1.doc

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L51/spm/4/svar/1091331/1303390.pdf

Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
22-11-2013
I forbindelse med behandlingen af (L 51) Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og
mere varieret skoledag) har udvalget efter ønske fra Lene Espersen (KF)
i brev af 12. november 2013 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 4:
”Vil ministeren sikre, at der fortsat er mulighed for at kombinere skole
med deltidshjemmetræning efter lov om social service § 32, stk. 6, hvis et
barn med betydeligt handicap ikke får eller ikke kan få dispensation fra
heldagsskolen, men forældrene fravælger lektiehjælp?”
Svar:
Efter lovforslag nr. L 51 (§ 1, nr. 34) skal lektiehjælp og faglig fordybelse
placeres om eftermiddagen i ydertimerne, således at det obligatoriske
timetal for eleverne reduceres med henholdsvis i gennemsnit to, tre og to
timer om ugen for indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, hvis
lektiehjælp og faglig fordybelse fravælges.
Med det parallelt fremsatte lovforslag nr. L 52 foreslås der en ophævelse
af ovennævnte krav til organisering af lektiehjælp og faglig fordybelse,
herunder at det skal væres frivilligt for eleverne at deltage heri. Dermed
indføres der skoledage af et årligt omfang, som gennemsnitligt svarer til
en skoleuge på 30 timer for indskolingen, 33 timer for mellemtrinnet og
35 timer for udskolingen, og hvor hele undervisningstiden er obligatorisk
for eleverne, herunder også den lektiehjælp og faglige fordybelse som
skolerne skal etablere. Dermed gives der skolerne større frihed til at til-
rettelægge skoledagen i overensstemmelse med lokale ønsker og behov.
Lovforslag nr. L 52 indeholder en bemyndigelse for undervisningsmini-
steren til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det er hensig-
ten med bemyndigelsen – i overensstemmelse med den poliske aftale af
13. juni 2013 mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti samt Det
Konservative Folkeparti om folkeskolereformens ikrafttræden – at loven
kan sættes i kraft efter et folketingsvalg.
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 51 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
2
Ikrafttræden af lovforslag nr. L 52 vil ikke ændre på, at en elev kan få
nedsat sit timetal, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader
fuld undervisning. Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 2.
Med venlig hilsen
Christine Antorini