L 51 svar på spm. 2 om et barn med betydeligt handicap fortsat kan kombinere skole med deltidshjemmetræning efter lov om social service, fra undervisningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 51 - Spørgsmål 2_1.doc
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L51/spm/2/svar/1091308/1303368.pdf
Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg 22-11-2013 I forbindelse med behandlingen af (L 51) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) har udvalget efter ønske fra Lene Espersen (KF) i brev af 12. november 2013 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 2: ”Vil ministeren sikre, at heldagsskolen ikke er til hinder for, at et barn med betydeligt handicap fortsat kan kombinere skole med deltidshjem- metræning efter lov om social service § 32, stk. 6?” Svar: Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at lovforslag nr. L 51 og L 52 ikke vil indføre en heldagsskole. Vi har foreslået en længere og mere va- rieret skoledag med mere tid til læring og bedre undervisning og med mere tid til motiverende og anderledes undervisning, kombinationer af leg, læring og bevægelse samt lektiehjælp og faglig fordybelse. Ethvert barn, der bor her i landet eller opholder sig her i landet i mindst 6 måneder, er omfattet af undervisningspligten. Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i undervisningen i folkeskolens grundskole eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det er skolens leder, der påser, at elever, der er optaget i en folkeskole, deltager i undervisningen. Såvel den gældende timetalsmodel som den, der foreslås med lovforslag nr. L 51 (lovforslagets § 1, nr. 35 og 115) gælder fuldt ud for elever, der får specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Timetallet for en elev kan med forældrenes tilslutning dog nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning. Dette fremgår af den gældende bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 L 51 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 2 Efter de gældende regler kan et barn, der modtager træning i hjemmet i medfør af § 32, stk. 6, i lov om social service, således få nedsat sit timetal, hvis barnets helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader fuld undervisning. En gennemførelse af lovforslaget vil ikke ændre på, at en elev kan få nedsat sit timetal, hvis elevens helbred ifølge lægerklæring ikke tillader fuld undervisning. Det er min vurdering, at muligheden for nedsættelse af timetallet på grund af elevens helbred som følge af indførelsen af en længere og mere varieret skoledag fremover nok må forventes at blive anvendt i lidt vide- re omfang end i dag. Med venlig hilsen Christine Antorini