SUU alm. del - svar på spm. 1147 om ministeren ønsker at udarbejde nationale retningslinjer for den medicinske behandling af personer med variation i kønskarakteristika, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SUU alm. del (Spørgsmål 1147)
Aktører:
- Besvaret af: sundhedsministeren
- Adressat: sundhedsministeren
- Stiller: Stine Brix
- Stiller/MFU: Rasmus Nordqvist
SUU alm. del - svar på spm. 1147.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/SUU/spm/1147/svar/1523243/1958472.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. juni 2018 stillet følgende spørgs- mål nr. 1147 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 1147: ”Ønsker ministeren at udarbejde nationale retningslinjer for den medicinske behand- ling af personer med variation i kønskarakteristika, og hvordan vil ministeren i så fald forholde sig til de menneskeretlige perspektiver i sådanne retningslinjer” Svar: Jeg har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Som det fremgår af svar på SUU alm. del spørgsmål 1144, er der i regi af Dansk Pædi- atrisk Selskab blevet udarbejdet en landsdækkende klinisk retningslinje vedr. udred- ning, behandling og opfølgning ved tilstande med variationer i kønskarakteristika (DSD-tilstande). Sundhedsstyrelsen har været inddraget som høringspart i udarbej- delsen af retningslinjen, og styrelsen forventer, at retningslinjen vil afspejle bedste kliniske praksis på området. Retningslinjen er endnu ikke publiceret, men jeg vil efter- sende dem til udvalget, når den er offentliggjort. Sundhedsstyrelsen oplyser endvidere, at det er styrelsens vurdering: ” At området i Danmark generelt varetages på et højt fagligt niveau, og bemærker at de danske fag- miljøer deltager i internationalt samarbejde på området.” Sundhedsstyrelsen oplyser herudover, at: ”Varetagelsen af offentligt finansieret syge- husbehandling ved DSD-tilstande er reguleret i Sundhedsstyrelsens specialeplan. Sundhedsstyrelsen følger løbende de forskellige dele af specialeplanen. Vedr. special- funktioner for DSD-tilstande drøftede Sundhedsstyrelsen dette område med det Råd- givende Udvalg for Specialeplanlægning den 12. april og har igangsat mindre gen- nemgang af de relevante specialfunktioner i specialeplanen mhp. at vurdere, om der er behov for nye afgrænsninger og præciseringer i forhold til varetagelsen af behand- lingen samt samarbejdet mellem de relevante syge-husafdelinger.” Den kommende retningslinje vil, lige som praksis i dag, ikke være i konflikt med de menneskeretlige perspektiver. Jeg vil således gerne understrege, at det i Danmark, jf. bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2014 om kosmetisk behandling, er forbudt på per- soner under 18 år at udføre kosmetisk behandling, forstået som korrektiv virksom- hed, hvor det kosmetiske hensyn udgør den afgørende indikation. Sundhedsstyrelsen har endvidere oplyst mig, at det er Sundhedsstyrelsens klare indtryk, at reglerne nøje overholdes i Danmark. Det bemærkes afslutningsvis, at Sundhedsstyrelsen har oplyst, at grunden til, at der laves en klinisk retningslinje vedr. udredning, behandling og opfølgning ved tilstande Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 26-10-2018 Enhed: MEDINT Sagsbeh.: DEPRHH Sagsnr.: 1805313 Dok. nr.: 688362 . / . Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1147 Offentligt Side 2 med variationer i kønskarakteristika (DSD-tilstande) fremfor en samlet behandlings- vejledning for DSD skyldes, at begrebet DSD dækker over en lang række meget for- skellige tilstande, som hver vil kræve deres særskilte vejledning. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Rasmus Hølge-Hazelton
SUU alm. del - svar på spm. 1144.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/SUU/spm/1147/svar/1523243/1958473.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. juni 2018 stillet følgende spørgs- mål nr. 1144 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL) og Rasmus Nordqvist (ALT). Spørgsmål nr. 1144: ”Vil ministeren videresende universitetshospitalernes egne nuværende retningslinjer vedrørende såkaldte kønsudviklingsanomalier (DSD) som helhed eller retningslinjer vedrørende specifikke variationer i kønskarakteristika?” Svar: Jeg har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har oplyst mig følgende: ”… i regi af Dansk Pædiatrisk Selskab er [der] blevet udarbejdet en landsdækkende kli- nisk retningslinje vedr. udredning, behandling og opfølgning ved tilstande med varia- tioner i kønskarakteristika (DSD-tilstande). Sundhedsstyrelsen har været inddraget som høringspart i udarbejdelsen af retningslinjen, og styrelsen forventer at retnings- linjen vil afspejle bedste kliniske praksis på området. Retningslinje er endnu ikke publi- ceret.” Jeg vil eftersende retningslinjen til udvalget, så snart den er publiceret. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Rasmus Hølge-Hazelton Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 26-10-2018 Enhed: MEDINT Sagsbeh.: DEPRHH Sagsnr.: 1805313 Dok. nr.: 688263 1 Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1147 Offentligt