Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2018-19
L 80 Bilag 2
Offentligt


Notat
Side 1/12
26. oktober 2018
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler
Allan Dyrlund Parbst
Tel. 61 98 36 56
Mail adp2@uim.dk
Sags nr. 2018 - 9948
Akt-id 546245
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Henlæggelse til kommunalbesty-
relserne af grundlovsceremonier, forhøjelse af gebyr for ansøgning om dansk
indfødsret ved naturalisation samt fastsættelse af nærmere regler om udlæn-
dinges fravær i undervisning i dansk m.v.) (L 80)
I. Høringen
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-
ganisationer mv.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty
International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
A2B, BDO Kommunernes Revision, Børne- og Kulturchefsforeningen, Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,
Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplys-
nings Samråd, Dansk Industri, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Retspolitisk For-
ening, Dansk Selskab for Indvandrersundhed, Dansk Socialrådgiverforening, Dan-
ske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, De
Danske Sprogcentre, Den Danske Dommerforening, Den Katolske Kirke i Danmark,
Det Centrale Handicapråd, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations-
og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Finansrådet, FOA-Fag og Ar ejde, FOF’s La dsorga isatio ,
Folkehøjskolernes Forening, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, For-
eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Forenin-
gen af Udlændingeretsadvokater, Frivillighedsrådet, FTF, Færøernes Landsstyre,
HK/Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital, Ind-
vandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Branche-
forening, Kirkernes Integrationstjeneste, Kommunernes Landsforening, Knud Vilby
(på vegne af Fredsfonden), Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsforenin-
gen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorga-
nisation, Liberalt Oplysningsforbund, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisa-
tion, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Oplysnings-
forbundenes Fællesråd, Politiforbundet i Danmark, Præsidenterne for Østre og
Indfødsretsudvalget 2018-19
L 80 Bilag 2
Offentligt
Side 2/12
Vestre Landsret, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombuds-
manden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Rigsrevisio-
nen, Rotary Denmark, Røde Kors Asylafdeling, Røde Kors Landskontoret, Rådet for
Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Samarbejdsgruppen om Børnekon-
ventionen, Socialrådgiverforeningen, SOS mod Racisme, Statsforvaltningen, Syd-
slesvigsk Forening, Sydslesvigudvalget, Uddannelsesforbundet, UNHCR, VEU-
rådet, Ægteskab uden Grænser og 3F.
Endvidere har Udlændinge- og Integrationsministeriet den 22. september 2018
sendt en e-mail til de anerkendte trossamfund, som i Kirkeministeriet er registre-
ret med en e-mailadresse, med oplysning om, at udkastet til lovforslag er offent-
ligt tilgængeligt på høringsportalen, og at alle har mulighed for at afgive bemærk-
ninger inden for den angivne frist.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Amnesty International, Ankestyrelsen, Baptistkirken i Danmark, Danes Worldwide,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Datatilsynet, De Danske
Sprogcentre, Den Katolske Kirke i Danmark, FOA, Foreningen af Udlændingerets-
advokater, FTF, Færøernes landsstyre, Færøernes Udenrigs- og Handelsministeri-
um, Indre Mission, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,
Islams Ahmadiyya Menighed i Danmark, KL, Ledernes Hovedorganisation, Naalak-
kersuisut (Grønlands Selvstyre), LO, Politiforbundet, Præsidenten for Vestre
Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsre-
visionen, samtlige byretter, SOS Racisme, Statsforvaltningen og Uddannelsesfor-
bundet.
Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:
Ankestyrelsen, Danes Worldwide, FTF, Færøernes Udenrigs- og Handelsministeri-
um, Ledernes Hovedorganisation, LO, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Poli-
tiforbundet, Rigsrevisionen og Statsforvaltningen.
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret og samtlige by-
retter har ikke ønsket at udtale sig om lovudkastet.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den
struktur, der er i lovforslagets almindelige bemærkninger. Under hvert emneom-
råde angives de enkelte myndigheders og organisationers hovedsynspunkter samt
Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer hertil. Udlændinge- og
Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
Bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.
II. Høringssvarene
1. Generelle bemærkninger
Side 3/12
Færøernes Landsstyre har anført, at det kun er § 1 om ændring i lov om dansk
indfødsret, som kan sættes i kraft for Færøerne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har tilrettet lovforslaget i overensstem-
melse hermed, således at det fremgår af lovforslagets § 4, at det kun er lovens § 1,
der kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Dansk Flygtningehjælp mener helt overordnet, at betingelserne for erhvervelse af
dansk statsborgerskab ved naturalisation er meget omfattende og vanskelige at
opfylde for bestemte grupper i vores samfund, og at ansøgningsprocessen allere-
de er lang. Dansk Flygtningehjælp er derfor kritiske overfor nye stramninger, som
fremgår af aftalen om indfødsret og lovforslaget vedrørende ceremoniel under-
skrivning af grundloven mv. og forhøjelse af gebyr for ansøgning om dansk ind-
fødsret. Dansk Flygtningehjælp foreslår, at flygtninge undtages fra flere betingel-
ser og gives større mulighed for dispensation.
Dansk Flygtningehjælp bemærker videre, at den gennemsnitlige sagsbehandlings-
tid for ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation ifølge Udlændinge- og
Integrationsministeriet var 19 måneder pr. 6. juli 2018, og der var 10.800 verse-
rende sager pr. 16. marts 2018. Dansk Flygtningehjælp beklager, at en indførelse
af en ceremoni vil udvide ansøgningsprocessen yderligere og give ekstra admini-
stration til både kommuner og Indfødsretskontoret i Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet. Statsborgerretskonventionen sætter bl.a. rammen for behandling
af ansøgninger om dansk statsborgerskab. Det følger af artikel 10, at ansøgninger
skal behandles inden for en rimelig tidsfrist. Ifølge udlændinge- og integrations-
ministerens svar til indfødsretsudvalget beror det på en konkret vurdering i hver
enkelt sag, hvorvidt en ansøgning bliver behandlet inden for en rimelig tidsfrist.
Dansk Flygtningehjælp fremhæver, at en sagsbehandlingstid på 19 måneder er en
meget lang tidsfrist og er kritiske overfor en ny betingelse og ekstra administrati-
on, der formentlig i praksis vil trække sagsbehandlingstiden yderligere ud.
Det bemærkes, at dansk statsborgerskab efter regeringens opfattelse er noget helt
særligt, og at det efter regeringens opfattelse er meget rimeligt at stille høje krav
til ansøgere om naturalisation. Det bemærkes desuden, at efter de gældende reg-
ler har flygtninge, personer, der må sidestilles hermed, og statsløse personer et
lempet opholdskrav. Som det fremgår af pkt. 5.3 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, vurderes lovforslaget at være i overensstemmelse med flygtninge-
konventionen.
For så vidt angår sagsbehandlingstider bemærkes det, at Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet vedvarende har fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden i
sager om naturalisation, og at ministeriet har et konstant fokus på at få afsluttet
de allerældste sager og nedbragt bunkerne. Ministeriet har pr. 19. oktober 2018
9.059 verserende sager om naturalisation. Til sammenligning havde ministeriet i
januar 2018 10.153 verserende sager. Som også gengivet af Dansk Flygtninge-
hjælp har udlændinge- og integrationsministeren tilkendegivet i bl.a. besvarelsen
af spørgsmål nr. 77 (Alm. del) fra Indfødsretsudvalget den 28. september 2018, at
det følger af statsborgerretskonventionens artikel 10, at ansøgninger om indføds-
ret skal behandles inden for en rimelig tidsfrist. Hvorvidt en ansøgning er behand-
Side 4/12
let inden for en rimelig tidsfrist, afhænger af en konkret vurdering i hver enkelt
sag.
2. Indførelse af grundlovsceremoni.
Indre Mission er uforstående overfor, hvorfor man vil fastlåse kommunalbestyrel-
ser e i este te ra er og ”ritualer” for u derskrifts ere o ie fre for at
lade den enkelte kommunalbestyrelse udvikle underskriftsceremonien, gerne med
lokalt særpræg.
KL bemærker, at indfødsret meddeles af Folketinget ved lov, og udstedelse af
statsborgerretsbevis forestås af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det er i
forlæ gelse heraf KL’s opfattelse, at de opgaver, der k ytter sig til tildeli g af i d-
fødsret som helhed, bør varetages i statsligt regi. Det gælder også de med lov-
forslaget foreslåede ceremonier. Såfremt det fastholdes, at kommunerne skal
forestå de æv te ere o ier, ør det efter KL’s opfattelse være op til ko u-
nerne selv at fastlægge, hvordan en sådan ceremoni skal tilrettelægges.
Den 29. juni 2018 indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en
aftale om indfødsret, hvor der var enighed om at indføre de nævnte ceremonier i
kommunerne. Der var enighed om, at ceremonierne skal gennemføres i som ud-
gangspunkt ansøgerens bopælskommune. Formålet med ceremonierne var at
markere dagen, hvor en person opnår dansk indfødsret, som noget særligt. Samti-
dig var aftaleparterne enige om, at ansøgeren ved ceremonierne skulle optræde
respektfuldt over for repræsentanterne fra myndighederne og udvise respekt for
danske værdier. Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse er det
fortsat mest passende med en lokal forankring af ceremonierne i kommunerne,
som også bedst kan afholde ceremonierne i en højtidelig ramme.
Rigsombudsmanden i Grønland har anført, at der ikke ses taget højde for handi-
cappede mv., der ikke kan underskrive erklæringen om overholdelse af grundlo-
ven eller give det forventede håndtryk.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan hertil henvise til udkastet til lovforsla-
gets almindelige bemærkninger under pkt. 5.7, hvor det fremgår, at det forudsæt-
tes, at kommunerne tilrettelægger de ceremonielle underskrivninger af at ville
overholde grundloven m.v. således, at alle ansøgere, herunder ansøgere omfattet
af handicapkonventionen, vil have mulighed for at deltage i ceremonien, samt at
ansøgere, som på grund af sygdom eller lignende ikke mener at kunne deltage i en
ceremoniel underskrivning af at ville overholde grundloven mv. eller udveksle
håndtryk med en myndighedsperson under ceremonien, søger om dispensation fra
betingelsen om deltagelse i ceremonien mv. i forbindelse med ansøgningen om
dansk indfødsret ved naturalisation.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater opfordrer til, at Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet orienterer ansøgerens bopælskommune om, at ansøgeren er
stillet krav om deltagelse i en ceremoni, så kommunen kan orientere den pågæl-
dende om, hvornår ceremonien finder sted.
Side 5/12
Kommunerne forpligtes til via offentlige opslag at gøre borgerne bekendt med,
hvordan de kan deltage i en grundlovsceremoni. Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet finder, at ordningen bedst administreres og tilrettelægges således, at den
pågældende ansøger selv har ansvaret for at tilmelde sig en grundlovsceremoni.
Den pågældende ansøger kan således i løbet af de to år fra ikrafttrædelsen af den
lov om indfødsrets meddelelse, hvor ansøgeren er angivet, flytte rundt mellem
forskellige kommuner, ligesom ansøgeren selv er nærmest til at sørge for, at be-
tingelsen om deltagelse i en grundlovsceremoni bliver overholdt.
Baptistkirken i Danmark finder det positivt, at nye statsborgere afgiver en erklæ-
ring om at ville overholde grundloven, men finder det udansk, at respekt mellem
mennesker kun kan udtrykkes på én bestemt måde. I respekt for det enkelte
menneske og i overensstemmelse med dansk tradition om ikke unødigt at påtvin-
ge den enkelte en bestemt udtryksmåde, mener Baptistkirken ikke, at der bør
fastlægges bestemte regler for, hvordan respekt udtrykkes mennesker imellem.
Derfor mener Baptistkirkens ledelse, at lovforslagets § 1, stk. 4 bør udgå.
Den Katolske Kirke i Danmark har anført, at kravet om håndtryk ikke står i et ri-
meligt forhold til muligheden for ved vægring af det at miste muligheden for at
opnå statsborgerskab, samt at den foreslåede ordning kan indebære, at kvinder
ikke kan opnå dansk statsborgerskab på grund af deres religiøse overbevisning,
hvis denne f.eks. medfører, at de ikke giver hånden til mænd. Den Katolske Kirke i
Danmark har videre anført, at Folketinget efter deres opfattelse bør sikre, at der
ikke gennemføres en ordning, som forhindrer personer i at opnå dansk statsbor-
gerskab alene på grund af en religiøs praksis, der i sig selv på ingen måde strider
imod den offentlige orden.
Indvandrerrådgivningen har anført, at det kan anbefales, at ansøgere skal under-
skrive et dokument, hvor de lover at ville overholde Danmarks Riges Grundlov og
respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det dan-
ske demokrati, men at det ikke kan anbefales at indføre et håndtryk ved tvang for
at få dansk statsborgerskab.
FOA bemærker, at kravet om, at der skal gives hånd til myndighedsrepræsentan-
ter i praksis betyder, at jøder og muslimer m.fl., som efterlever deres religions
leveregler, udelukkes fra at opnå dansk statsborgerskab. Ceremonien indeholder
elementer af forskelsbehandling, manglende respekt for religionsfrihed og unødi-
ge, dobbelte, administrative procedurer. Det ceremonielle møde bør i stedet være
en festlig ceremoni, hvor nye danske statsborgere officielt bydes velkommen.
Indre Mission foreslår at ændre den foreslåede ceremoni til en festlig markering
uden krav om håndtryk. Det er meningsfuldt og samfundsgavnligt at betinge er-
hvervelsen af dansk indfødsret med en underskrivning af grundloven. Men at be-
ti ge erhvervelse af da sk i dfødsret ed e ” esegli g” af de e underskrift
med et håndtryk til borgmesteren savner legitim begrundelse. Reelt er det eneste
formål hermed, at nogle muslimer pga. deres vægring ved at give hånd til en af
det modsatte køn vil være afskåret fra at erhverve dansk indfødsret.
Side 6/12
Amnesty International anfører, at bemærkningerne til forslaget har karakter af én
lang, udokumenteret påstand om håndtrykket som den lim, der holder det danske
samfund sammen, som den symbolske gestus, der sikrer sammenhængskraften.
Hvis forslaget om obligatorisk håndtryk havde været udtryk for en oprigtig bekym-
ring for de mulige skader på Danmarks sammenhængskraft, så kunne man i stedet
– helt uden den tunge retorik – have besluttet, at der ved disse kommunale cere-
monier skulle deltage et kommunalbestyrelsesmedlem eller en embedsperson af
hvert køn.
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at lovforslagets hensigt efter insti-
tuttets vurdering i altovervejende grad er af symbolsk karakter.
Islams Ahmadiyya Menighed i Danmark anfører, at uanset om man er enig i at
give hånd eller ej, vil de gerne advare imod, at man prøver at begrænse folks reli-
gionsfrihed og lave indgreb imod folks fredeligt holdte religiøse overbevisninger
og praksis. De mener ikke, at det vil gavne Danmark, men desværre kunne skade
landet. Desuden er det en del af dansk kultur at give hånd, men det er også en del
af dansk kultur ikke at give hånd, ligesom det er en del af dansk kultur at drikke
alkohol, men også er en del af dansk kultur for nogle ikke at drikke alkohol, eller
fejre fødselsdag, mens andre ikke gør.
Dansk Flygtningehjælp mener, at den årlige statsborgerskabsdag, der afholdes i
Folketinget, hvor alle, der har fået dansk statsborgerskab året før, bliver invitere-
ret til en fejring på Christiansborg, er en særlig og højtidelig dag. Efter Dansk
Flygtningehjælps opfattelse er det vigtigt, at vi som samfund fastholder en grund-
læggende respekt for kulturelle og religiøse forskelle i vores samfund. Det er et
unødvendigt krav, at nye statsborgere skal give hånd i forbindelse med en kom-
munal ceremoni, hvor de fleste ansøgere højest sandsynligt vil gøre det helt au-
tomatisk. I den forbindelse fremhæves religionsfriheden som en central del af
vores grundlov, som det forventes, at nye danske statsborgere skal respektere.
Som det fremgår af pkt. 2.2.2 i bemærkningerne til lovforslaget, er det hensigten
at fastsætte krav om, at en eller flere repræsentanter fra kommunen i forbindelse
med ceremonien mødes ansigt til ansigt med deltagerne og udveksler et håndtryk
med deltagerne uden handske håndflade mod håndflade for at højtideligholde og
helt konkret markere det øjeblik i deltagernes liv, hvor de bliver danske statsbor-
gere. Med afsæt i en grundlæggende dansk kulturnorm, som håndtrykket efter
regeringens opfattelse er udtryk for, vil ansøgeren samtidig ved denne symbolske
handling udtrykke den særlige respekt for det danske samfund, som efter regerin-
gens opfattelse bør være forbundet med det at blive tildelt dansk statsborgerskab.
Samtidig vil vedkommende symbolsk signalere, at vedkommende har taget det
danske samfund og danske værdier til sig. Repræsentanterne fra kommunen skal
ikke tiltvinge sig et håndtryk, såfremt ansøgeren ikke ønsker at give et håndtryk.
Det anførte i høringssvarene ændrer ikke herpå.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater mener, at det kan være i strid med
grundlovens § 44, at man indfører en ekstra betingelse, efter en person er optaget
på den vedtagne lov om indfødsrets meddelelse, nemlig ved at personen skal un-
Side 7/12
derskrive erklæring og give håndtryk. Håndtrykket fremgår ikke af lovforslaget,
men ses af bemærkningerne.
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det ifølge bemærkningerne til
lovudkastet antages, at lovudkastet er i overensstemmelse med grundlovens § 44,
stk. 1. Efter denne bestemmelse kan udlændinge kun opnå indfødsret ved lov.
Instituttet anbefaler, at udformningen af lovforslaget præciseres således, at be-
tingelserne for erhvervelse af statsborgerskab fremgår direkte af lovteksten.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at ordningen er i overensstem-
melse med grundlovens § 44. Det bemærkes, at betingelsen for den enkelte ansø-
gers deltagelse i en ceremoni, herunder kravet om håndtryk, vil fremgå af den lov
om indfødsrets meddelelse, hvor ansøgeren er angivet. Kravene til kommunalbe-
styrelserne vil blive fastsat ved den foreslåede bestemmelse i indfødsretslovens §
10 og bekendtgørelse udstedt med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse i indfødsretslovens § 10, stk. 4. Udlændinge- og Integrationsministeriet
har præciseret dette i bemærkningerne.
SOS Racisme har anført, at lovforslaget er i strid med såvel grundlovens § 67 og §
70, som den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9 om religions-
frihed og artikel 14 om forbud mod diskrimination. Det anbefales, at man spørger
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om lovforslagets overensstemmelse
med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. SOS Racisme anfører, at
lovforslaget vil svække demokratiet ved at udelukke nogle pga. religion, og bidra-
ge til at øge modsætninger og konflikter i befolkningen.
Amnesty International anfører, at den omstændighed, at alle ansøgere om dansk
statsborgerskab skal udveksle håndtryk med kommunale repræsentanter, ikke
betyder, at der ikke er tale om diskrimination. Det er åbenbart, at forslaget vil
ramme en bestemt gruppe borgere, som kan identificeres på forhånd. Amnesty
International er ikke bekendt med antropologiske eller sociologiske studier, som
på nogen måde kan dokumentere den væsentlige betydning for sammenhængs-
kraften, som forslaget påstår. Allerede derfor er der ikke tale om et legitimt for-
mål, som forfølges med proportionale midler. Særligt springer det i øjnene, at hvis
det oprigtige hensyn og ønske havde været at styrke Danmarks sammenhold og
sammenhængskraft, så kunne man have fundet forskellige praktiske løsninger
uden at svække ceremoniens symbolkraft. Man kan ikke tale om et legitimt for-
mål, som søges nået med proportionale midler, når der er tale om at modvirke
eller bekæmpe en angivelig tilstand eller problem, som ikke er blot antydningsvis
er dokumenteret.
Institut for Menneskerettigheder finder, at tilfældigheder med stor sandsynlighed
vil spille ind ved tildeling af statsborgerskabet, idet kønnet vil være afgørende for,
om ansøgere, som efterlever den religiøst begrundede praksis med ikke at give
hånd til personer af det modsatte køn, opnår dansk statsborgerskab. Det skyldes,
at ansøgere af samme køn som borgmesteren (eller dennes stedfortræder) vil
kunne opfylde håndtrykskravet og blive danske statsborgere, hvorimod personer
med andet køn ikke vil blive statsborgere. Der henvises endvidere til, at det frem-
går af bemærkningerne til lovudkastet, at regeringen ikke vil afvise, at håndtryks-
Side 8/12
kravet kan medføre, at der vil være personer, som på grund af deres religiøse
overbevisning kan opfatte sig som begrænset i adgangen til statsborgerskab. Det
kan det heller ikke udelukkes, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil
anse håndtrykskravet som indirekte forskelsbehandling på baggrund af religion. Et
indgreb i religionsfriheden skal forfølge et legitimt formål og være proportionalt.
En indirekte forskelsbehandling skal for at være lovlig, anses som objektivt og
rimeligt begrundet, og der skal være et rimeligt forhold mellem de midler, der
anvendes, og det mål, der søges realiseret (proportionalitet). Ifølge instituttet må
håndtrykskravet anses som en symbolsk manifestation af respekt for repræsen-
tanter for danske myndigheder. Idet sådan respekt kan vises på mange måder, og
konsekvenserne af at undlade at opfylde kravet kan være meget alvorlige, finder
instituttet, at der ikke er meget, der taler for, at håndtrykskravet kan betragtes
som proportionalt. Instituttet bemærker imidlertid, at der ikke foreligger praksis
fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der direkte har taget stilling til
spørgsmål om et obligatoriske håndtryks forenelighed med Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols prak-
sis vedrørende staternes regulering af forhold, der har betydning for udøvelsen af
religionsfriheden, herunder forskelsbehandling på grund af religion, giver et bille-
de af, at staterne er overladt en særdeles vid skønsmargin, når det gælder regule-
ring, der begrænser religiøse manifestationer. Retspraksis giver derfor – efter
instituttets opfattelse – ikke grundlag for med rimelig sikkerhed at konkludere, at
et krav om obligatorisk håndtryk vil være i strid med Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention, som fortolket af Domstolen. Instituttet finder på grund af
den manglende retslige forudsigelighed på så væsentligt et område, som tildeling
af statsborgerskab, at håndtrykskravet som betingelse for dansk statsborgerskab
bør genovervejes med henblik på i det mindste at fjerne betydningen af de rene
tilfældigheder. Instituttet anbefaler, at ministeriet redegør for lovforslagets for-
hold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder hvilke legitime
formål det symbolske håndtrykskrav forfølger, og hvorfor kravet er nødvendigt for
at opnå formålet.
Instituttet bemærker endvidere, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke
har behandlet lovudkastets forhold til EMRK artikel 9, men kun forholdt sig til
spørgsmålet om håndtrykskravets overensstemmelse med grundlovens § 67.
Udlændinge-og Integrationsministeriet noterer sig, at Institut for Menneskeret-
tigheder ikke finder grundlag for med rimelig sikkerhed at konkludere, at et krav
om obligatorisk håndtryk vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention, som fortolket af Domstolen. Ministeriet finder således også, at
lovforslaget er i overensstemmelse med såvel grundloven som Danmarks interna-
tionale forpligtelser. Der henvises i den forbindelse til gennemgangen i bemærk-
ningerne til lovforslaget under pkt. 5.1-5.7.
Særligt i forhold til bemærkningen om, at lovudkastet ikke er behandlet i forhold til
EMRK artikel 9, kan det oplyses, at det følger af praksis fra den Europæiske Men-
neskerettighedsdomstol, at afslag på statsborgerskab som udgangspunkt alene vil
rejse spørgsmål i forhold til EMRK, hvis det er udtryk for vilkårlighed eller diskrimi-
nation. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at betingelsen
om, at ansøgere skal give hånd til repræsentanter fra myndighederne ikke er ud-
Side 9/12
tryk for en vilkårlig betingelse eller er diskriminatorisk. Der henvises til lovforsla-
gets almindelige bemærkninger pkt. 5.6. om forholdet til EMRK. Det er således
vurderingen, at betingelsen om, at ansøgere skal give hånd til repræsentanter fra
myndighederne ikke er omfattet af anvendelsesområdet for EMRK, og at betingel-
sen derfor ikke skal vurderes i forhold til EMRK artikel 9.
Dansk Flygtningehjælp bemærker, at det fremgår af lovbemærkningerne, at
statsborgerskabet først vil få retsvirkning, når ansøgeren har medvirket i ceremo-
nien. Det betyder, at ansøgeren har to år til at deltage i en ceremoni, efter at lov-
forslag om meddelelse af indfødsret er trådt i kraft. Hvis den pågældende ansøger
ikke deltager i ceremonien inden for tidsfristen, så skal den pågældende indgive
en ny ansøgning om dansk statsborgerskab. Det er uklart, om der i den forbindel-
se kan opstå situationer, hvor personer i praksis kan blive statsløse, hvis de ikke
deltager i ceremonien indenfor den toårige tidsfrist, men allerede har opgivet
deres oprindelige statsborgerskab. Den problemstilling skal klarlægges og undgås,
så det dermed sikres, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser jf.
FN´s Konvention om Begrænsning af Statsløshed.
Det er ikke en betingelse for erhvervelse af dansk statsborgerskab, at en ansøger
opgiver sit oprindelige statsborgerskab. Erhvervelsen af dansk statsborgerskab vil
ske på tidspunktet for opfyldelse af betingelsen om deltagelse i en ceremoni, og
det er ikke ministeriets vurdering, at denne udskydelse af erhvervelsestidspunktet
indebærer en øget risiko for statsløshed.
3. Forhøjelse af gebyr ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at for alvorligt syge ansøgere vil det
formentlig kunne udgøre et økonomisk problem, hvis de skal betale både det nye
høje gebyr og dyrere lægeerklæringer for at kunne ansøge om at opnå indfødsret
ved dispensation fra sprog og videnskravene, og for nogle vil det muligvis kunne
udgøre en hindring – navnlig under hensyn til, at chancerne for at opnå dispensa-
tion kan forekomme små. Det anbefales, at denne problemstilling overvejes i mi-
nisteriet og Folketingets Indfødsretsudvalg, og at det overvejes i lovbemærknin-
gerne, om ansøgerne kan få vanskeligheder ved at få udfærdiget speciallægeer-
klæringer fremover, herunder i lyset af, at læger nu skal udtale sig om ansøgernes
prognoser med hensyn til at kunne bestå forskellige sprogprøver m.v.
Baptistkirken har anført, at stigningen i gebyret vil kunne ramme socialt skævt, og
da nye statsborgere ofte ikke hører til de mest velstillede, kan et forhøjet gebyr
virke unødigt belastende. Det anbefales, at gebyret holdes på et lavere niveau end
foreslået.
Indvandrerrådgivningen mener ikke, at de forhøjede udgifter til bl.a. afholdelse af
ceremonier skal finansieres ved et forhøjet gebyr.
FOA mener, at gebyret ikke er rimeligt i forhold til den ydelse, det dækker over,
og at der derfor ikke er belæg for at tredoble gebyret.
Side 10/12
Indre Mission anbefaler at reducere administrationen og bevare gebyret på det
nuværende niveau.
Dansk Flygtningehjælp mener, at det er afgørende, at gebyrets størrelse ikke
bliver så stort, at det kan forhindre borgere i at søge og opnå dansk statsborger-
skab. Der henvises til Flygtningekonventionens artikel 34, hvoraf det fremgår, at
stater skal lette flygtninges adgang til statsborgerskab, herunder bestemmelsen
om at nedsætte afgifterne for og omkostningerne ved sagernes behandling til det
mindst mulige.
Som det fremgår af pkt. 3.2 i bemærkningerne til udkastet til lovforslag, er formå-
let med at hæve gebyret for ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation at
finansiere udgifterne forbundet med den øgede administration, der følger af en
række af elementerne i den nye indfødsretsaftale. Som det fremgår af bl.a. pkt. 5.2
og 5.3 i de almindelige bemærkninger til udkastet til lovforslag om forslagets for-
hold til statsborgerretskonventionen og FN’s Flygtningekonvention, er det Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den foreslåede forhøjelse af geby-
ret for indgivelse af ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation ikke rej-
ser spørgsmål i forhold til Danmarks internationale forpligtelser.
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at lovforslagets vedtagelse vil med-
føre en oprettelse af en ny enhed i Styrelsen for Patientsikkerhed, som kan anmo-
des om en vurdering af de lægelige oplysninger, hvis der måtte være behov her-
for. Instituttet finder det uklart, hvem der kan anmode den nye enhed om at vur-
dere de lægelige oplysninger og ansøgernes retsstilling under denne procedure.
Instituttet anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet uddyber det an-
førte i lovbemærkningerne med nærmere oplysninger om processen i forbindelse
med indhentelse af lægelige vurderinger fra den nye enhed under Styrelsen for
Patientsikkerhed, herunder også om ansøgernes retsstilling.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget ikke med-
fører oprettelse af den angivne enhed. Det blev i forbindelse med indfødsretsafta-
len besluttet at oprette enheden, som forventes oprettet i første halvår af 2019.
Lovforslaget forholder sig alene til finansieringen af udgifterne til enheden.
4. Udvidelse af sprogcentrenes forpligtelse til registrering af kursister til også at
omfatte selvforsørgende udlændinge
Datatilsynet har anført, at ministeriet nøje bør overveje nødvendigheden af regler
om en opbevaringsperiode af data om både prøveresultater og deltageraktivitet
på danskuddannelsesområdet i op til 30 år.
Udlændinge- og integrationsministeriet skal hertil bemærke, at kravet om opbeva-
ring af registreringer af deltageraktivitet på danskuddannelsesområdet har til
formål at sikre, at personer, der ansøger om dansk statsborgerskab, kan indhente
dokumentation for deres deltagelse i danskuddannelse og dermed kan påvise, at
de har forsøgt at lære dansk. Dette er relevant for personer, der ikke kan fremlæg-
ge dokumentation for bestået prøve i Dansk 2 og 3, jf. betingelserne for at opnår
dansk indfødsret. Som udgangspunkt kan en udlænding ansøge om dansk stats-
Side 11/12
borgerskab 9 års uafbrudt ophold i landet. I praksis kan der gå mange år, før en
udlænding søger om statsborgerskab. I lyset heraf er det ministeriets vurdering, at
det er nødvendigt for at kunne opfylde formålet om at kunne indhente dokumen-
tation om deltagelse i danskuddannelse til brug for ansøgning om dansk indføds-
ret, at oplysninger om deltageraktivitet på danskuddannelsesområdet opbevares i
op til 30 år. Dermed vurderer ministeriet, at opbevaringen er i overensstemmelse
med databeskyttelsesforordningens art. 5, stk. 1, litra e.
Det bemærkes, at det fremgår af § 48, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 150 af 27.
februar 2018 om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., at
prøveprotokoller skal opbevares i 30 år. Ministeriet har justeret
lovbemærkningerne, så der ikke henvises til prøveresultater men alene til
deltageraktivitet.
Uddannelsesforbundet har i deres høringssvar givet udtryk for en bekymring for
formålet med fraværsregistrering, herunder om der bag forslaget ligget et ønske
om senere at tolke på en given fraværsprocent.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at i praksis foretager de
fleste sprogskoler allerede en registrering af alle kursisters deltagelse i
sprogundervisningen, hvoraf fravær, progression og gennemførte moduler
fremgår. Ministeriet bemærker videre, at de registrerede oplysninger bl.a.
anvendes til statistiske og analytiske formål samt dokumentationsformål,
herunder vedrørende fravær, og at forslaget ikke ændrer herved.
DDS har bemærket, at henset til de jævnlige udbyderskift vil det ikke være muligt
for sprogskolerne at opbevare historiske data. KL har i samme sammenhæng
bemærket, at kommunerne som udgangspunkt ikke har systemer, der systematisk
opsamler og opbevarer kursistoplysninger på individniveau.
Udlændinge- og Integrationskontoret kan oplyse, at sagsbehandlere fra
sprogskoler og kommuner har adgang til Danskuddannelsesdatabasen, som ejes
og administreres af Udlændinge og Integrationsministeriet. På baggrund af de
løbende kvartalvise indberetninger fra sprogskolerne indeholder
Danskuddannelsesdatabasen oplysninger om kursisters deltagelse i
danskuddannelse, som går tilbage til 2004. Bekendtgørelse om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl vil blive ændret med henblik på at sikre, at de i
Danskuddannelsesdatabasen registrerede oplysninger blive opbevaret i 30 år.
DDS har givet udtryk for, at de u drer sig over for uleri ge ”aktiv deltagelse” i
den foreslåede § 5, stk. 3, 2 pkt. og har spurgt til, om der udelukkende er tale om
fremmødet, eller der er tale om en subjektiv vurdering af aktivitetsniveauet.
Udlændinge- og Integrationskontoret kan henvise til, at den foreslåede
formulering af § 5, stk. 3, 2, pkt. er en videreførelse af den gældende bestemmelse
i § 5, stk.3, 2 pkt. i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og at
kravet om aktiv deltagelse i undervisningen er udmøntet i § 17 og § 19, stk. 5, i
bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., som vedrører
Side 12/12
henholdsvis pligten til aktiv deltagelse og adgang til at udelukke en kursist fra
undervisningen på grund af manglende aktiv deltagelse.
DA har bemærket, at forslaget virker nyttigt, hvis registrering af alle kursisters
deltagelse kan afhjælpe fravær fra danskuddannelserne.
III. Lovforslaget
Der er foretaget en række lovtekniske ændringer og mindre redaktionelle juste-
ringer og præciseringer af lovudkastet.
Lovudkastet adskiller sig herudover fra det lovforslag, der har været sendt i hø-
ring, på følgende punkter:
- Der er beskrevet en overgangsordning i lovforslagets bemærkninger, således at
kommunerne først forpligtes til at afholde en ceremoni i sommeren 2019, efter
vedtagelsen af april lovforslaget om indfødsretsmeddelelse.
- Det er præciseret i lovforslaget, at det vil fremgå af selve lovforslaget om ind-
fødsrets meddelelse, at der stilles krav om deltagelse i en ceremoni og om at give
håndtryk.
- Henvisningen til prøveresultater er slettet i lovbemærkningerne under beskrivel-
sen af opbevaringen af registreringen af deltageraktiviteter.
- Lovforslaget er tilrettet, således at det fremgår, at det kun er lovens § 1 om ind-
fødsretsloven, som kan sættes i kraft for Grønland og Færøerne.


Ministeren
Side 1/1
26. oktober 2018
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018 - 9948
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til brug for behandling af forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Henlæggelse til kommunal-
bestyrelserne af grundlovsceremonier, forhøjelse af gebyr for ansøgning om dansk
indfødsret ved naturalisation samt fastsættelse af nærmere regler om udlændin-
ges fravær i undervisning i dansk m.v.) (L 80)vedlægges kommenteret hørings-
oversigt samt kopi af de modtagne høringssvar vedrørende lovforslaget.
Med venlig hilsen
Inger Støjberg
Indfødsretsudvalget 2018-19
L 80 Bilag 2
Offentligt