Skriftlig fremsættelse (26. oktober 2018)
Tilhører sager:
Aktører:
AA11076
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l83/20181_l83_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (26. oktober 2018) Justitsministeren (Søren Pape Poulsen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (Delvis lovliggørelse af peberspray) (Lovforslag nr. L 83) Danskernes tryghed er en af regeringens allerhøjeste pri- oriteter. Det gælder ikke mindst danskernes tryghed i eget hjem. Overfald i hjemmet, hjemmerøverier og indbrud ud- gør en særlig krænkelse af ofrenes tryghed og integritet. Re- geringen ønsker derfor at styrke indsatsen for, at borgere kan føle sig trygge i deres eget hjem. Det er regeringens opfattelse, at bevidstheden om, at man er i stand til at beskytte sig selv i tilfælde af f.eks. et hjem- merøveri kan medvirke til at øge trygheden for mange bor- gere. Regeringen foreslår derfor med dette lovforslag at lov- liggøre besiddelsen af peberspray i eget hjem for personer over 18 år, således at borgerne får mulighed for at erhverve og besidde en peberspray til brug for selvforsvar i eget hjem. For at modvirke, at en eventuel øget tilgængelighed af peberspray som følge af en delvis lovliggørelse, resulterer i øget misbrug af peberspray til andet end selvforsvar, fore- slås det med lovforslaget endvidere at skærpe straffen for personer, som tidligere er idømt fængselsstraf for overtræ- delse af våbenlovgivningen eller straffelovens bestemmelser om f.eks. vold eller røveri, og som bærer eller besidder pe- berspray på steder eller under omstændigheder, hvor der er nærliggende risiko for, at der kan opstå tilspidsede situatio- ner af potentielt voldelig karakter, som f.eks. i aften- og nat- tetimerne i restaurationsmiljøet. Det forudsættes med lovfor- slaget, at straffen i sådanne tilfælde fastsættes til 14 dages fængsel i førstegangstilfælde. Da regeringen ligeledes lægger meget stor vægt på, at al- le borgere kan bevæge sig frit omkring uden frygt for at bli- ve overfaldet, vil regeringen i forlængelse af lovforslaget ta- ge initiativ til en ændring af våbenbekendtgørelsen og vå- bencirkulæret, således at det bliver muligt for udsatte perso- ner at opnå tilladelse fra politiet til at bære peberspray i det offentlige rum, hvis vedkommende kan dokumentere et sær- ligt behov herfor. Det forudsættes i lovforslaget, at peberspray alene kan forhandles af våbenhandlere og andre forhandlere, som er godkendt af politiet. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 83 Folketinget 2018-19 Justitsmin., 2018-5002-0011 AA011076