Fremsat den 26. oktober 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Tilhører sager:

Aktører:


    AA11077

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/lovforslag/L83/20181_L83_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 26. oktober 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer
    (Delvis lovliggørelse af peberspray)
    § 1
    I lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse
    nr. 1005 af 22. november 2012, som ændret bl.a. ved lov nr.
    431 af 1. maj 2013, lov nr. 1623 af 26. december 2013, lov
    nr. 733 af 25. juni 2014 og lov nr. 376 af 27. april 2016,
    foretages følgende ændring:
    1. Efter § 2 g indsættes:
    »§ 2 h. Personer, der er fyldt 18 år, kan uanset forbuddet i
    § 2 erhverve peberspray samt besidde peberspray i eget
    hjem.«
    2. I § 4 b, stk. 1, indsættes efter »§ 4 nævnte genstande«:
    »samt peberspray«.
    3. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af §
    2, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, for så vidt angår peberspray, skal det
    særligt anses for skærpende, hvis en overtrædelse begås af
    en person, der tidligere er idømt fængselsstraf for overtræ-
    delse af denne lov, lov om knive og blankvåben, forskrifter
    udstedt i medfør af disse love eller straffelovens § 119, stk.
    1 eller 2, §§ 123, 192 a, 216, 237, 244-246, 266 eller 288 på
    steder eller under omstændigheder, hvor der er nærliggende
    risiko for, at der kan opstå tilspidsede situationer af potentiel
    voldelig karakter.«
    Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
    § 3
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    Lovforslag nr. L 83 Folketinget 2018-19
    Justitsmin., j.nr. 2018-5002-0011
    AA011077
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Gældende ret
    2.2. Justitsministeriets overvejelser
    2.3. Den foreslåede ordning
    2.3.1. Lovliggørelse af peberspray i eget hjem
    2.3.2. Tilladelsesordningen
    2.3.3. Sanktionsniveauet
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    6. Miljømæssige konsekvenser
    7. Forholdet til EU-retten
    8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    9. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Danskernes tryghed er en af regeringens allerhøjeste priori-
    teter. Det gælder ikke mindst den enkelte danskers tryghed i
    sit eget hjem. Et hjem bør være et sikkert sted, hvor borger-
    ne selv afgør, hvem de lukker ind, og netop derfor udgør
    overfald i hjemmet, hjemmerøverier og indbrud en særlig
    krænkelse af ofrenes tryghed og integritet. Regeringen øn-
    sker derfor yderligere at styrke indsatsen for, at borgerne
    kan føle sig trygge i deres eget hjem.
    Som et led i indsatsen for danskernes tryghed foreslår rege-
    ringen at lovliggøre besiddelse af peberspray i eget hjem for
    personer over 18 år. Formålet med forslaget er, at borgerne
    skal have mulighed for at erhverve en peberspray til brug for
    selvforsvar i eget hjem.
    Ved lovliggørelse af peberspray i eget hjem, får den almin-
    delige borger mulighed for at erhverve et egnet middel til
    beskyttelse imod hærdede kriminelle. Det er regeringens op-
    fattelse, at bevidstheden om, at man er i stand til at beskytte
    sig selv i tilfælde af hjemmerøveri mv., vil kunne medvirke
    til at øge trygheden i eget hjem for mange borgere.
    Regeringen lægger ligeledes meget stor vægt på, at alle bor-
    gere kan bevæge sig frit omkring, og ser med bekymring på,
    at f.eks. ofre for stalking eller personer, der har været udsat
    for samlivsrelateret vold, bliver frarøvet denne mulighed af
    frygt for at blive overfaldet.
    Regeringen vil derfor i forlængelse af lovforslaget iværksæt-
    te en ændring af våbenbekendtgørelsen og våbencirkulæret,
    således at det bliver muligt for særligt udsatte personer at
    opnå tilladelse fra politiet til at bære en peberspray i det of-
    fentlige rum, hvis vedkommende kan dokumentere et særligt
    behov for det.
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Gældende ret
    Peberspray er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5, i våbenloven, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012 om våben
    og eksplosivstoffer. Det følger af denne bestemmelse, at det
    er forbudt uden tilladelse af justitsministeren eller den, mini-
    steren bemyndiger dertil, at indføre eller fremstille, herunder
    samle patroner, ampuller og spraydåser samt lignende gen-
    stande, der ved spredning af stoffer er beregnet til at virke
    2
    skadevoldende, bedøvende eller irriterende i kortere tid efter
    eksponeringen.
    Ifølge våbenlovens § 2 er det endvidere forbudt uden tilla-
    delse fra justitsministeren, eller den, ministeren bemyndiger
    dertil ved overdragelse at erhverve genstande eller stoffer,
    der er omfattet af forbuddet i § 1, eller at besidde, bære eller
    anvende sådanne genstande eller stoffer.
    Bemyndigelsen til at meddele tilladelse til peberspray mv. i
    medfør af våbenlovens § 2 er udmøntet i § 18, stk. 1, nr. 1, i
    bekendtgørelse nr. 1444 af 1. december 2016 om våben og
    ammunition m.v. Det er efter denne bestemmelse forbudt
    uden tilladelse fra politiet at erhverve, besidde, bære eller
    anvende bl.a. spraydåser til selvforsvarsbrug, herunder tåre-
    gasampuller, -spraydåser og -patroner.
    Det er således politiet, der meddeler tilladelse til at erhverve
    peberspray til selvforsvarsbrug. Det følger af § 12 i cirkulæ-
    re nr. 10222 af 1. december 2016 om våben og ammunition
    m.v., at der til de våben, som er nævnt bl.a. i § 18, stk. 1, nr.
    1, alene kan gives tilladelse, hvis der foreligger ganske sær-
    lige omstændigheder. I praksis vurderes et ønske om at be-
    sidde peberspray med henblik på selvforsvar ikke at udgøre
    ganske særlige omstændigheder.
    Det fremgår af våbenlovens § 10, stk. 1, at overtrædelse af
    våbenlovens §§ 1 og 2 straffes med bøde, fængsel indtil 4
    måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel
    indtil 2 år.
    Straffen for ulovlig besiddelse af peberspray på offentligt
    tilgængelige steder uden tilladelse er i dag 3.000 kr. Forelig-
    ger der skærpende omstændigheder, f.eks. tidligere overtræ-
    delser af våbenlovgivningen, nedlægges efter en konkret
    vurdering påstand om en skærpet bøde eller frihedsstraf.
    Uberettiget brug af peberspray er omfattet af straffelovens §
    245, stk. 1, om vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter.
    Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
    kan i medfør af våbenlovens § 4 b, stk. 1, efter ansøgning
    meddele erhvervsdrivende generel tilladelse til med henblik
    på erhvervsmæssig handel eller anden erhvervsmæssig virk-
    somhed at erhverve og besidde en lang række våben. Peber-
    spray er imidlertid ikke omfattet af denne generelle tilladel-
    se, og det er således ikke muligt som erhvervsdrivende at få
    en generel tilladelse til at besidde peberspray med henblik
    på erhvervsmæssig handel og anden erhvervsmæssig virk-
    somhed.
    2.2. Justitsministeriets overvejelser
    Det har i længere tid været overvejet, hvorvidt der skulle ske
    en lovliggørelse af peberspray til brug for selvforsvar imod
    f.eks. overfald.
    I forbindelse med overvejelserne om lovliggørelse af peber-
    spray, har Justitsministeriet undersøgt lovgivningen om pe-
    berspray i andre europæiske lande. Justitsministeriet har i
    den forbindelse konstateret, at peberspray frit kan erhverves
    i flere europæiske lande, herunder i Tyskland, hvor det alene
    må anvendes som selvforsvar mod dyr, og i Frankrig, hvor
    peberspray dog ikke må medbringes på offentligt tilgængeli-
    ge steder.
    Andre lande har et forbud mod salg og besiddelse af peber-
    spray uden tilladelse, og som i Danmark meddeles som ud-
    gangspunkt afslag på ansøgninger om tilladelse. Storbritan-
    nien og Finland har tilladelsesordninger, hvor personer med
    et dokumenteret behov, eksempelvis personer, som tidligere
    har modtaget trusler, kan meddeles tilladelse.
    Det er Justitsministeriets vurdering, at en lovliggørelse af
    peberspray vil kunne øge trygheden for mange borgere. Pe-
    berspray er i en række sammenhænge et anerkendt middel
    til selvforsvar, og i mange tilfælde vil alene bevidstheden
    om, at man er i stand til at forsvare sig selv øge følelsen af
    tryghed og sikkerhed for den enkelte.
    Justitsministeriet er samtidig opmærksom på risikoen for, at
    en generelt større udbredelse af peberspray vil kunne føre til
    en eskalering af voldsniveauet og til, at tærsklen for, hvor-
    når peberspray anvendes, vil falde. Rigspolitiet har i den
    forbindelse bl.a. peget på, at peberspray kan anvendes som
    et angrebsvåben, som i hænderne på f.eks. bandemedlemmer
    eller deltagere i større uroligheder – foruden almindelig
    voldsudøvelse – bl.a. vil kunne anvendes til at pacificere po-
    litifolk eller andre myndighedspersoner.
    På den baggrund lægger Justitsministeriet op til en delvis
    lovliggørelse af peberspray, som indeholder en øget adgang
    til peberspray i selvforsvarsøjemed i de situationer, hvor be-
    hovet for at understøtte enkeltpersoners tryghed vurderes at
    være højt, og hvor risikoen for misbrug og eskalering af
    voldsniveauet generelt vurderes at være mindst.
    2.3. Den foreslåede ordning
    Justitsministeriet foreslår, at personer, der er fyldt 18 år, lov-
    ligt skal kunne erhverve peberspray og besidde peberspray i
    eget hjem.
    Derudover foreslås det, at politiet ud fra en konkret og indi-
    viduel vurdering skal kunne meddele tilladelse til besiddelse
    af peberspray på offentligt tilgængelige steder til udsatte
    personer, der har et særligt behov. Det vil f.eks. være perso-
    3
    ner, som vurderes at være i risiko for overfald i forbindelse
    med æresrelaterede konflikter, samlivsrelaterede konflikter
    eller stalking. Det er Justitsministeriets vurdering, at der ale-
    ne er tale om en begrænset gruppe af personer, og at tilladel-
    sesordningen således ikke vil medføre en vid udbredelse af
    peberspray i det offentlige rum.
    Delvis lovliggørelse af peberspray vil alt andet lige øge til-
    gængeligheden af peberspray også for personer, som vurde-
    res at ville kunne misbruge adgangen. For at øge det gene-
    relle forbuds præventive virkning over for personer, der sær-
    ligt vurderes at kunne finde på at anvende peberspray til an-
    det end selvforsvar, forslås det samtidig at hæve straffen for
    besiddelse af peberspray i det offentlige rum, hvis peber-
    spray besiddes af personer, der tidligere er idømt fængsels-
    straf for overtrædelse af våbenlovgivningen eller straffelo-
    vens bestemmelser om f.eks. vold eller røveri, og besiddel-
    sen er sket på steder eller under omstændigheder, hvor der
    er nærliggende risiko for, at der kan opstå tilspidsede situati-
    oner af potentielt voldelig karakter.
    2.3.1. Lovliggørelse af peberspray i eget hjem
    Det foreslås, at det gøres lovligt for personer, der er fyldt 18
    år, at besidde peberspray i eget hjem uden forudgående tilla-
    delse fra politiet. Justitsministeriet lægger op til, at alders-
    grænsen skal være 18 år, således at det alene er myndige
    personer, der har mulighed for at erhverve en peberspray.
    Formålet med lovforslaget er, at det bliver muligt at anvende
    peberspray til selvforsvar mod f.eks. hjemmerøveri. Peber-
    sprayen må således alene anvendes inden for rammerne af
    lovligt nødværge, som dette er defineret i straffelovens § 13,
    stk. 1. Uberettiget brug af peberspray vil som hidtil være
    omfattet af straffelovens § 245, stk. 1, om vold af særlig rå,
    brutal eller farlig karakter.
    Det er Justitsministeriet vurdering, at risikoen for, at peber-
    spray anvendes som angrebsvåben, er væsentlig mindre, når
    der opretholdes et forbud mod peberspray i det offentlige
    rum, idet risikoen for, at der opstår tilspidsede situationer af
    potentielt voldelig karakter, generelt er mindre i private
    hjem end på offentlige steder, som f.eks. i nattelivet eller til
    fodboldkampe og lignende.
    Ligeledes vurderer Justitsministeriet, at borgeren i eget hjem
    har større mulighed for at vurdere, hvorvidt det er tale om en
    situation, hvor det er nødvendigt at anvende peberspray for
    at afværge et overhængende angreb, idet der ofte vil være
    tale om en situation, hvor gerningsmanden har tiltvunget sig
    adgang til hjemmet. Risikoen for uberettiget anvendelse af
    peberspray på baggrund af frygt for overfald vurderes såle-
    des også begrænset.
    Forslaget indebærer, at peberspray kan erhverves, uden at
    der stilles krav om forudgående vandelsgodkendelse, lige-
    som der ikke lægges op til en mærkning eller registrering af
    den enkelte peberspray. Justitsministeriet foreslår, at peber-
    spray alene kan forhandles af våbenhandlere og andre for-
    handlere, som er godkendt af politiet.
    I den forbindelse forudsættes det, at forhandlerne i forbin-
    delse med salg af peberspray stiller krav om ID for at sikre,
    at kunden er over 18 år, samt at forhandleren vejleder om
    anvendelse og mulige skadevirkninger af peberspray samt
    om, at den kun må besiddes i eget hjem, medmindre der
    foreligger en tilladelse fra politiet. Tilladelse til at forhandle
    peberspray vil således alene kunne meddeles erhvervsdri-
    vende som vurderes i praksis at kunne give den relevante
    vejledning.
    Tilladelse til forhandling af peberspray vil kunne inddrages i
    den generelle våbenhandlertilladelse til at erhverve og be-
    sidde våben og ammunition mv. med henblik på videresalg,
    samt gives til forretninger, som i øvrigt vurderes i praksis at
    kunne yde den relevante vejledning. I forbindelse med med-
    delelse af tilladelse til forhandling af peberspray har politiet
    adgang til at opstille vilkår om, på hvilke tidspunkter af døg-
    net peberspray må forhandles, ligesom politiet kan lægge
    vægt på, om forhandleren er placeret i nærheden af steder,
    hvor der er erfaringsmæssigt er en høj risiko for vold.
    2.3.2. Tilladelsesordningen
    Justitsministeriet vil i forlængelse af lovforslaget ved æn-
    dring af våbenbekendtgørelsen og våbencirkulæret give mu-
    lighed for, at udsatte personer med et særligt behov kan få
    politiets tilladelse til at bære peberspray i det offentlige rum.
    Tilladelsesordningen vil omfatte personer med et særligt be-
    hov for beskyttelse, f.eks. personer, som vurderes at være i
    risiko for overfald i forbindelse med æresrelaterede konflik-
    ter, samlivsrelaterede konflikter eller stalking.
    Tilladelsen vil kunne gives til personer, som efter en konkret
    politifaglig vurdering må anses at have et særligt behov for
    at besidde peberspray i det offentlige rum, og hvor politiet
    konkret vurderer, at peberspray er egnet til beskyttelse af
    den pågældende person. Der gives alene tilladelse, hvis det
    vurderes, at den pågældende er i stand til at anvende peber-
    spray på den korrekte måde, og at den pågældende ikke vil
    misbruge adgangen til at bære peberspray.
    Tilladelse til peberspray vil alene være ét af flere initiativer,
    som politiet kan iværksætte som led i beskyttelsen af en
    truet person i sammenhæng med f.eks. udlevering af over-
    faldsalarm, iværksættelse af særlig adressebeskyttelse, ud-
    stedelse af tilhold mv.
    4
    2.3.3. Sanktionsniveauet
    Med lovforslaget fastholdes udgangspunktet om, at besid-
    delse af peberspray på offentligt tilgængelige steder i nor-
    malsituationen straffes med en bøde på 3.000 kr. Foreligger
    der skærpende omstændigheder, vil der som hidtil efter en
    konkret vurdering kunne idømmes en skærpet bøde eller fri-
    hedsstraf.
    For at modvirke, at en øget tilgængelighed af peberspray i
    det danske samfund resulterer i øget misbrug af peberspray
    til andet end selvforsvar foreslås det, at der skal kunne sæt-
    tes hårdt ind over for personer, som tidligere er dømt for
    vold mv., og som bærer eller besidder peberspray på steder,
    hvor der erfaringsmæssigt er høj risiko for vold, f.eks. i nat-
    telivet eller i kriminelle miljøer.
    Derfor forudsættes det, at straffen i tilfælde, hvor en person,
    der tidligere er idømt fængselsstraf for overtrædelse af vå-
    benloven, knivloven, forskrifter udstedt i medfør af disse lo-
    ve eller straffelovens § 119, stk. 1 eller 2, §§ 123, 192a, 216,
    237, 244-246, 266 eller 288, bærer eller besidder peberspray
    på steder eller under omstændigheder, hvor der nærliggende
    risiko for, at der kan opstå tilspidsede situationer af potenti-
    elt voldelig karakter, fastsættes til 14 dages fængsel i første-
    gangstilfælde.
    Dette vil i praksis først og fremmest omfatte tilfælde, hvor
    personer, der tidligere er dømt for overtrædelse af de oven-
    for nævnte bestemmelser, bærer eller besidder peberspray i
    aften- og nattetimerne i restaurationsmiljøet mv. Der vil dog
    også i andre tilfælde kunne være nærliggende risiko for, at
    der kan opstå tilspidsede situationer af potentielt farlig ka-
    rakter, som f.eks. ved byfester, koncerter, visse fodboldkam-
    pe, demonstrationer eller i tilfælde, hvor grupper af personer
    mødes som led i en verserende bandekonflikt.
    I anden- og tredjegangstilfælde og derover vil personer, der
    tidligere er dømt for overtrædelse af de ovenfor nævnte be-
    stemmelser, kunne straffes tilsvarende hårdere, hvis de igen
    besidder eller bærer en peberspray på steder eller under om-
    stændigheder, hvor der er en nærliggende risiko for, at der
    kan opstå tilspidsede situationer af potentielt voldelig karak-
    ter.
    I tilknytning til de foreslåede strafpositioner skal det gene-
    relt bemærkes, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på
    domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde på
    baggrund af samtlige omstændigheder i sagen, og at de an-
    givne strafpositioner vil kunne fraviges i op- eller nedadgå-
    ende retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpen-
    de eller formildende omstændigheder, jf. herved de alminde-
    lige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
    10.
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    Forhøjes straffen for ulovlig besiddelse af peberspray til en
    frihedsstraf på 14 dage for personer, der tidligere er idømt
    frihedsstraf for personfarlig kriminalitet, på steder, hvor der
    er risiko for, at der kan opstå situationer af potentielt volde-
    lig karakter, vil det medføre en forøgelse af strafmængden
    og antallet af straffesager, der skal føres ved domstolene, og
    vil således belaste anklagemyndighed, domstole og krimi-
    nalforsorgen.
    Det skønnes, at der vil blive tale om godt 50 sager årligt. På
    baggrund af dette skøn over det forventede antal sager skøn-
    nes det, at merudgifterne vil udgøre ca. 2 mio. kr. årligt for-
    delt på anklagemyndighed, domstole og kriminalforsorg.
    Det vurderes, at udgifterne vil kunne afholdes inden for in-
    stitutionernes eksisterende rammer.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet mv.
    Med lovforslaget gives mulighed for at erhvervsdrivende
    kan opnå politiets tilladelse til at forhandle peberspray, hvil-
    ket ikke tidligere har været muligt. Det er derfor Justitsmini-
    steriet forventning, at forslaget kan medføre positive økono-
    miske konsekvenser i form af øget omsætning.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget gør det muligt for borgerne at erhverve en pe-
    berspray og besidde den i eget hjem uden forudgående tilla-
    delse fra politiet, mens erhvervelse og besiddelse af peber-
    spray tidligere har krævet en tilladelse fra politiet. Politiet
    har alene behandlet et begrænset antal ansøgninger årligt om
    tilladelse til peberspray, og det er på den baggrund Justits-
    ministeriets vurdering, at forslaget ikke medfører admini-
    strative konsekvenser for borgerne i væsentligt omfang.
    6. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. september
    2018 til den 5. oktober 2018 været sendt i høring hos følgen-
    de myndigheder og organisationer mv.:
    5
    Advokatrådet, Amnesty International, Beredskabsstyrelsen,
    Copenhagen Business School, Juridisk Institut, Danmarks
    Apotekerforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Vå-
    benhandlerforening, Danner, Dansk Erhverv, Dansk Firmai-
    drætsforbund, Dansk Industri, Dansk Land- og Strandjagt,
    Dansk Militaria Forening, Dansk Kvindesamfund, Dansk
    Skytte Union, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Stal-
    king Center, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske
    Våbenhandlere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,
    Det Kriminalpræventive Råd, DGI Skydning, Direktoratet
    for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen,
    Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Team Effektiv Regu-
    lering, Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængsel-
    sinspektører, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds-
    og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Offent-
    lige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Friluftsrådet,
    Fængselsforbundet, Gadejuristen, Hjælp Voldsofre, HK
    Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kri-
    minalforsorgen, HK Landsklubben Politiet, Institut for Men-
    neskerettigheder, Jagttegnslærerforeningen i Danmark,
    Joan-Søstrene, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen,
    Kvinderådet, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakul-
    tet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisati-
    onen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen for
    Voldsramte Kvinder, Landsforeningen KRIM, Nordisk Vå-
    benforum, Offerrådgivningerne i Danmark, Politidirektør-
    foreningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsad-
    vokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsman-
    den på Færøerne, Rigspolitiet, Samtlige byretter, SAVN,
    Sundhedsstyrelsen, Syddansk Universitet, Juridisk Institut,
    Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret, Vaabenhistorisk Sel-
    skab, Østre Landsret, Aalborg Universitet, Juridisk Institut,
    Aarhus Universitet, Juridisk Institut
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang)
    Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
    ja, angiv omfang)
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen I mindre omfang
    Administrative konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen I mindre omfang
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    I mindre omfang Ingen
    Administrative konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    I mindre omfang Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
    Overimplementering af EU-retli-
    ge minimumsforpligtelser (sæt X) JA
    X
    NEJ
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det følger af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 5, at det er forbudt
    uden tilladelse af justitsministeren eller den, ministeren be-
    myndiger dertil, at indføre eller fremstille, herunder samle
    patroner, ampuller og spraydåser samt lignende genstande,
    der ved spredning af stoffer er beregnet til at virke skadevol-
    dende, bedøvende eller irriterende i kortere tid efter ekspo-
    neringen.
    Det er ifølge våbenlovens § 2 endvidere forbudt uden tilla-
    delse fra justitsministeren, eller den, ministeren bemyndiger
    dertil, ved overdragelse at erhverve genstande eller stoffer,
    der er omfattet af forbuddet i § 1, eller at besidde, bære eller
    anvende sådanne genstande eller stoffer.
    Det foreslås, at det gøres lovligt for personer, der er fyldt 18
    år, at besidde peberspray til brug i eget hjem uden forudgå-
    ende tilladelse. Det vil fortsat kræve tilladelse fra politiet at
    fremstille peberspray, at indføre det til landet samt at bære
    eller besidde peberspray i det offentlige rum.
    Med peberspray menes en beholder med en væske, der be-
    står af et peberekstrakt, og som ved hjælp af en drivgas kan
    sprøjtes i en retningsbestemt koncentreret stråle. Det aktive
    stof i peberspray er som oftest capsaicin. Pebersprayen ud-
    sender normalt en tynd, komprimeret stråle, som virker i en
    afstand af op til 6-7 meter.
    Forslaget omfatter alene peberspray, og det er således fortsat
    forbudt at besidde f.eks. tåregas eller andre patroner eller
    6
    sprays til selvforsvarsbrug uden tilladelse fra politiet. For-
    slaget lægger ikke op til en antalsmæssig begrænsning for
    den enkelte borger.
    Med eget hjem menes personens varige opholdssted, som
    ikke er et offentligt tilgængeligt sted. Opbevaringen af pe-
    berspray vil som udgangspunkt skulle ske i overensstem-
    melse med våbenbekendtgørelsens almindelige krav om, at
    våben skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er util-
    gængeligt for uvedkommende. Dog vil kravene til opbeva-
    ring af netop peberspray skulle vurderes under hensyn til, at
    formålet med en peberspray er at kunne anvende den til
    selvforsvar, hvorfor der må være mulighed for at opbevare
    peberspray sådan, at ejeren har umiddelbar adgang til den.
    Selvom forbuddet mod besiddelse af peberspray uden tilla-
    delse uden for hjemmet opretholdes, kan der være enkelte
    tilfælde, hvor det ud fra formålet med bestemmelsen er til-
    ladt at bære peberspray på offentligt sted. Her tænkes navn-
    lig på situationer, hvor det i forbindelse med transport fra et
    sted til et andet ikke kan undgås at medbringe pebersprayen
    på offentligt tilgængelige steder. Det vil typisk være, hvor
    pebersprayen er købt i en forretning og skal bringes hjem el-
    ler ved flytning fra en bopæl til en anden. Det forudsættes,
    at denne adgang er meget snæver, og der vil således ikke
    lovligt kunne gøres andre ærinder på vej fra eksempelvis
    salgsstedet til hjemmet.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 2
    Det følger af våbenlovens § 4 b, stk. 1, at justitsministeren
    eller den, ministeren bemyndiger dertil, efter ansøgning kan
    meddele erhvervsdrivende generel tilladelse til med henblik
    på erhvervsmæssig handel eller anden erhvervsmæssig virk-
    somhed at erhverve og besidde en lang række våben.
    Peberspray er imidlertid ikke omfattet af bestemmelsen, og
    det er således efter de gældende regler ikke muligt som er-
    hvervsdrivende at få en generel tilladelse til at erhverve og
    besidde peberspray med henblik på erhvervsmæssig handel
    eller anden erhvervsmæssig virksomhed.
    Det foreslås at udvide bestemmelsens anvendelsesområde,
    således at der kan meddeles erhvervsdrivende generel tilla-
    delse til med henblik på handel eller anden erhvervsmæssig
    virksomhed at erhverve og besidde peberspray.
    Forslaget omfatter alene peberspray. Med peberspray menes
    en beholder med en væske, der består af et peberekstrakt, og
    som ved hjælp af en drivgas kan sprøjtes i en retningsbe-
    stemt koncentreret stråle. Det aktive stof i peberspray er som
    oftest capsaicin. Pebersprayen udsender normalt en tynd,
    komprimeret stråle, som virker i en afstand af op til 6-7 me-
    ter.
    I forbindelse med salg af peberspray forudsættes det, at for-
    handlerne stiller krav om ID for at sikre, at kunden er over
    18 år, ligesom det forventes, at forhandleren vejleder om an-
    vendelse og mulige skadevirkninger af peberspray samt om,
    at den kun må besiddes på bopælen, medmindre der forelig-
    ger en tilladelse fra politiet. Tilladelse til at forhandle peber-
    spray vil således alene kunne meddeles erhvervsdrivende,
    som vurderes i praksis at kunne give den relevante vejled-
    ning.
    Tilladelse til forhandling af peberspray vil kunne inddrages i
    den generelle våbenhandlertilladelse til at erhverve og be-
    sidde våben og ammunition mv. med henblik på videresalg,
    samt gives til forretninger, som i øvrigt vurderes i praksis at
    kunne yde den relevante vejledning. I forbindelse med med-
    delelse af tilladelse til forhandling af peberspray har politiet
    adgang til at opstille vilkår om, på hvilke tidspunkter af døg-
    net peberspray må forhandles, ligesom politiet kan lægge
    vægt på, om forhandleren er placeret i nærheden af steder,
    hvor der er erfaringsmæssigt er en høj risiko for vold.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 3
    Det følger af våbenlovens § 10, stk. 1, at den, der overtræder
    en række af lovens bestemmelser, straffes med bøde, fæng-
    sel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder
    fængsel indtil 2 år.
    Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke i bestemmelsen,
    hvoraf det fremgår, at det ved fastsættelse af straffen for
    overtrædelse af § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, for så vidt angår pe-
    berspray, særligt skal anses for skærpende, hvis en overtræ-
    delse begås af en person, der tidligere er idømt fængselsstraf
    for overtrædelse af denne lov, lov om knive og blankvåben,
    forskrifter udstedt i medfør af disse love eller straffelovens §
    119, stk. 1 eller 2, §§ 123, 192 a, 216, 237, 244-246, 266 el-
    ler 288 på steder eller under omstændigheder, hvor der er
    nærliggende risiko for, at der kan opstå tilspidsede situatio-
    ner af potentiel voldelig karakter.
    Med lovforslaget fastholdes udgangspunktet om, at besid-
    delse af peberspray på offentligt tilgængelige steder i nor-
    malsituationen straffes med en bøde på 3.000 kr. Foreligger
    der skærpende omstændigheder, f.eks. tidligere overtrædel-
    ser af våbenlovgivningen, vil der som hidtil efter en konkret
    vurdering kunne nedlægges påstand om en skærpet bøde el-
    ler frihedsstraf.
    7
    Det vil bero på domstolenes vurdering af de konkrete for-
    hold i den enkelte sag, om der foreligger sådanne skærpende
    omstændigheder, at der skal udmåles en skærpet bøde eller
    frihedsstraf.
    I tilfælde hvor en person, der tidligere er idømt fængselsstraf
    for overtrædelse af våbenloven, knivloven, forskrifter ud-
    stedt i medfør af disse love straffelovens § 119, stk. 1 eller
    2, §§ 123, 192 a, 216, 237, 244-246, 266 eller 288, bærer el-
    ler besidder peberspray på steder eller under omstændighe-
    der, hvor der er nærliggende risiko for, at der kan opstå til-
    spidsede situationer af potentielt voldelig karakter, forud-
    sættes straffen fastsat til 14 dages fængsel i førstegangstil-
    fælde.
    Dette vil i praksis først og fremmest omfatte tilfælde, hvor
    en person, der tidligere er straffet efter de ovenfor nævnte
    bestemmelser, bærer peberspray i aften- og nattetimerne i
    restaurantionsmiljøet mv. Der vil dog også i andre tilfælde
    kunne være risiko for, at der kan opstå tilspidsede situatio-
    ner af potentielt farlig karakter, som f.eks. ved byfester,
    koncerter, visse fodboldkampe, demonstrationer eller i til-
    fælde, hvor grupper af personer mødes som led i en verse-
    rende bandekonflikt.
    I anden- og tredjegangstilfælde og derover vil de pågælden-
    de personer kunne straffes tilsvarende hårdere, hvis de igen
    besidder eller bærer en peberspray på steder eller under om-
    stændigheder, hvor der er nærliggende risiko for, at der kan
    opstå tilspidsede situationer af potentielt voldelig karakter.
    I tilknytning til de foreslåede strafpositioner skal det gene-
    relt bemærkes, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på
    domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde på
    baggrund af samtlige omstændigheder i sagen, og at de an-
    givne strafpositioner vil kunne fraviges i op- eller nedadgå-
    ende retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpen-
    de eller formildende omstændigheder, jf. herved de alminde-
    lige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
    10.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3. i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.
    Til § 3
    Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl-
    dighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og
    Grønland. Det bemærkes i den forbindelse, at Færøerne og
    Grønland har egne våbenlove.
    8
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1005 af 22. november 2012, som ændret bl.a. ved lov nr.
    431 af 1. maj 2013, lov nr. 1623 af 26. december 2013, lov
    nr. 733 af 25. juni 2014 og lov nr. 376 af 27. april 2016,
    foretages følgende ændring:
    1. Efter § 2 g indsættes:
    »§ 2 h. Personer, der er fyldt 18 år, kan uanset forbuddet i §
    2 erhverve peberspray samt besidde peberspray i eget
    hjem.«
    § 4 b. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger
    dertil, kan efter ansøgning meddele erhvervsdrivende gene-
    rel tilladelse til med henblik på erhvervsmæssig handel eller
    anden erhvervsmæssig virksomhed at erhverve og besidde
    de i § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 7-10, og § 4 nævnte genstande.
    2. I § 4b indsættes efter »§ 4 nævnte genstande«: »samt pe-
    berspray«.
    § 10. Med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skær-
    pende omstændigheder fængsel indtil 2 år straffes den, der
    overtræder §§ 1-2 a, 2 c, 2 d, 3 a og 3 b, § 5, stk. 1, § 6, stk.
    1, § 7, § 7 b, stk. 1, § 7 c, stk. 1,143 artikel 4, stk. 1, i Euro-
    pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af
    14. marts 2012 og artikel 4, stk. 1, 6 og 7, i Europa-Parla-
    mentets og Rådets forordning (EU) nr. 98/2013 af 15. januar
    2013 om markedsføring og brug af udgangsstoffer til eks-
    plosivstoffer. På samme måde straffes den, der forsætligt el-
    ler ved grov uagtsomhed overtræder § 2, stk. 4, og § 7 a, stk.
    2.
    3. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af § 2,
    jf. § 1, stk. 1, nr. 5, for så vidt angår peberspray, skal det
    særligt anses for skærpende, hvis en overtrædelse begås af
    en person, der tidligere er idømt fængselsstraf for overtræ-
    delse af denne lov, lov om knive og blankvåben, forskrifter
    udstedt i medfør af disse love eller straffelovens § 119, stk.
    1 eller 2, §§ 123, 192 a, 216, 237, 244-246, 266 eller 288 på
    steder eller under omstændigheder, hvor der er nærliggende
    risiko for, at der kan opstå tilspidsede situationer af potentiel
    voldelig karakter.«
    Stk. 2. Overtrædelse af artikel 5 og artikel 9, stk. 1, 3 og 4,
    i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
    98/2013 af 15. januar 2013 om markedsføring og brug af ud-
    gangsstoffer til eksplosivstoffer straffes med bøde.
    Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
    Stk. 3. I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der
    fastsættes straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under
    skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtræ-
    delse af bestemmelser i forskrifterne.
    Stk. 4. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske perso-
    ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
    9
    10