Svar på spm. nr. S 125: Hvordan vil ministeren sikre sig, at Sundhedsstyrelsens arbejde med at styrke akutberedskabet også vil resultere i anbefalinger til at nedbringe antallet af tilfælde, hvor alvorligt syge borgere, der har akut brug for hjælp, afvises af alarmcentralen på et fejlagtigt grundlag, jf. svaret på spørgsmål nr. S 73?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 125.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/S125/svar/1523062/1958199.pdf

Medlem af Folketinget Troels Ravn (S) har den 17. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. S 125 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 125:
”Hvordan vil ministeren sikre sig, at Sundhedsstyrelsens arbejde med at styrke akut-
beredskabet også vil resultere i anbefalinger til at nedbringe antallet af tilfælde, hvor
alvorligt syge borgere, der har akut brug for hjælp, afvises af alarmcentralen på et
fejlagtigt grundlag, jf. svaret på spørgsmål nr. S 73?”
Svar:
Som nævnt i besvarelsen af SUU alm. del spm. 1, er Sundhedsstyrelsen i gang med et
arbejde, som skal munde ud i en række konkrete anbefalinger til regioner og kommu-
ner til planlægning af indsatsen på akutområdet i de næste ti år.
Formålet med arbejdet er at sikre, at patienter også i fremtiden oplever, at de får den
nødvendige hjælp, når de har akut behov for hjælp i sundhedsvæsenet, og at de får
en høj og ensartet kvalitet, uanset hvor i landet de bor. Samtidig skal arbejdet sikre,
at der er sammenhæng i de tilbud, som patienterne får.
Anbefalingerne vedrører også det præhospitale område, og det er min forventning, at
anbefalingerne vil være med til at styrke alle dele af den præhospitale indsats, herun-
der også AMK-vagtcentralerne.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Tove Kjeldsen
Folketingets Lovsekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 25-10-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: SUMTK
Sagsnr.: 1808591
Dok. nr.: 724357
2018-19
S 125 endeligt svar
Offentligt