URU alm. del - svar på spørgsmål 299 om, beslutningsprocessen og det forberedende arbejde i Danmark og i OECD forud for vedtagelsen af det præciserede DAC-direktiv, fra ministeren for udviklingssamarbejde
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 299)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for udviklingssamarbejde
- Adressat: ministeren for udviklingssamarbejde
- Stiller: Christian Juhl
(20171) URU alm. del - svar på spm. 299.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/URU/spm/299/svar/1523057/1958179.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Udenrigsudvalg Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 2018-37188 UPF 25. oktober 2018 URU alm. del – svar på spørgsmål 299 fra Udenrigsudvalget stillet den 27. september 2018 til udviklingsministeren. Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om beslutningsprocessen og det forberedende arbejde i Danmark og i OECD forud for vedtagelsen af det præciserede DAC-direktiv, herunder hvilke synspunkter og holdninger den danske repræsentant har fremført på den danske regerings vegne under forhandlingerne? Svar OECD’s Udviklingskomité (Development Assistance Committee, DAC) indledte processen med præcisering af DAC-direktivet vedrørende udgifter til flygtningemodtagelse, der kan opgøres som udviklingsbistand, i 2016 med nedsættelsen af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra medlemslandene. Regeringen nedsatte i den forbindelse en interministeriel arbejdsgruppe, der fulgte arbejdet i arbejdsgruppen under DAC. Danmark deltog i forhandlingerne i arbejdsgruppen med udgangspunkt i regeringsgrundlagets formulering om, at ”Regeringen vil fuldt ud udnytte mulighederne for at finansiere udgifter til flygtningemodtagelse af asylansøgere via udviklingsbistanden i overensstemmelse med hidtidig praksis”. På højniveaumødet d. 30.-31. oktober 2017 blev det præciserede direktiv godkendt enstemmigt af medlemslandene af OECD DAC. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Udenrigsudvalget 2017-18 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 299 Offentligt