Samlenotat vedr. forlængelse af den midlertidige anvendelse af papirdokumenter i EU-toldkodeksen samt import af kulturgenstande

Samlenotat
Forslag om forlængelse af den midlertidige anvendelse af andre midler end edb
som omhandlet i EU-toldkodeksen ............................................................................................. 2
KOM (2018) 85
Tidlig forelæggelse/generel indstilling
Forslag om import af kulturgenstande......................................................................................... 8
KOM(2017) 375
Tidlig forelæggelse/generel indstilling
Notat
23. oktober 2018
J.nr. 2018 - 2189
Kontor:
Moms, afgifter og told
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0375 Bilag 2
Offentligt
Side 2 af 15
Forslag om forlængelse af den midlertidige anvendelse af andre midler end
edb som omhandlet i EU-toldkodeksen
KOM(2018) 85
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
EU-Kommissionen har den 5. marts 2018 fremsendt forslag til Rådet og Europa-Parlamentet om forlæn-
gelse af tidsfristen for indførelse af it-understøttelse fra 2020 til 2025 for visse processer og datasæt, der er
indeholdt i EU-Toldkodeksen. Forslaget skal give såvel EU-Kommissionen, som medlemsstaterne, den
fornødne tid til at gennemføre den omfattende data og it-understøttelse af alle de nye eller ændrede processer
mv. samt ikke mindst sikre elektronisk kommunikation mellem alle involverede parter.
Regeringen finder det vigtigt, at tidsplanerne for implementering er så realistiske som muligt og tager hen-
syn til såvel myndighedernes, som erhvervslivets, behov og er derfor positiv over for en udskydelse af tidsfri-
sten for gennemførelsen, idet det dog skal ske på en måde, så det sikres, at de nødvendige – og kun de
nødvendige – dele af it-implementeringen udskydes.
Forslaget behandles i fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet. Det østrigske formandskab
arbejder på et kompromis, som der forventes enighed om i Rådet inden for de nærmeste måneder med hen-
blik på at give formandskabet mandat til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.
Forslaget i sig selv har ikke økonomiske konsekvenser for statsfinanserne eller erhvervslivet, idet der alle-
rede er ”planlagt” efter de foreslåede udskydelser i de tidsplaner, som såvel Toldstyrelsen som erhvervslivet
opererer med. Såfremt udskydelsen ikke vedtages, vil den danske implementeringsplan ikke stemme
overens med fristerne.
2. Baggrund
Med EU-Toldkodeksen, der blev vedtaget i 2013 og reelt trådte trinvist i kraft den 1. maj
2016, følger det, at al kommunikation mellem virksomheder og myndigheder og mellem
myndighederne indbyrdes (såvel toldmyndighederne som EU-Kommissionen), som ho-
vedregel skal foregå elektronisk. Som overgangsforanstaltning fastlægger EU-Toldkodek-
sen i artikel 278, at eksisterende elektroniske og papirbaserede systemer kan anvendes i
forbindelse med toldprocedurer, indtil alle de nye elektroniske og papirbaserede systemer,
der er omhandlet i kodeksen, er operationelle. Fristen for anvendelsen af disse er fastsat
til udgangen af 2020. Dette er udmøntet i det såkaldte arbejdsprogram, der fastlægger
tidsplanen for gennemførsel af de enkelte dele af it-understøttelsen.
Kommissionen og medlemsstaterne forventes at afslutte hovedparten (ca. 80 pct.) af ar-
bejdet med de elektroniske systemer til tiden. Arbejdet med gennemførelsen af de forskel-
lige systemer har dog vist, at opgaven med at omsætte EU-Toldkodeksen og ikke mindst
en række nye datasæt er væsentligt mere kompleks end forudset, da den oprindelige dead-
line blev fastsat i 2013. Kommissionen anfører bl.a., at vedtagelsen af de regler, der sup-
plerer og gennemfører EU-toldkodeksen, tog meget længere tid end forventet. Det resul-
terede i forsinkelser i udarbejdelse af de funktionelle og tekniske specifikationer for
mange af de elektroniske systemer. En anden udfordring, Kommissionen peger på, er, at
Side 3 af 15
arbejdet med at udvikle komplekse systemer og forbinde disse med hinanden på tværs af
hele EU har vist sig at tage længere tid end først antaget.
En udskydelse af fristen for levering af elektroniske systemer kræver, at fristen i artikel
278 forlænges, idet den kun tillader anvendelsen af andre midler til udveksling og lagring
af oplysninger end de planlagte elektroniske systemer indtil 2020. Med en udskydelse af
fristen i artikel 278 undgås det, at erhvervet og toldmyndigheder vil opleve store og unø-
dige administrative byrder, hvis nogle systemer ikke bliver gennemført, og lovgivningen
samtidig forbyder dem at anvende alternative metoder.
Ifølge Kommissionen vil en forlængelse af fristen sikre en mere gnidningsløs og mindre
forstyrrende gennemførelse af beslutningen om gradvis fuldstændig overgang til brug af
elektroniske systemer og ophør af papirbaserede toldprocedurer.
På baggrund af det identificerede tekniske behov har EU-Kommissionen derfor fremlagt
forslag om at udskyde deadline for anvendelsen af en række artikler i EU-Toldkodeksen
og forlængelse af anvendelsen af overgangsordninger frem til 2025.
Forslaget er oversendt til Rådet den 5. marts 2018 og fremsat med hjemmel i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 33. Forslaget behandles i fæl-
les beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet og kræver kvalificeret flertal ved ved-
tagelsen i Rådet.
3. Formål og indhold
Med det formål at give mere tid til arbejdet med udvikling af de nye importkontrol-, ek-
sport- og transitsystemer, hvor ikke mindst nye datasæt baseret på internationale standar-
der giver behov for mere tid til forberedelse og udvikling, foreslår EU-Kommissionen, at
anvendelsen af en række konkrete artikler, der vedrører netop de systemer, omfattes af en
overgangsordning, der giver mulighed for at implementere systemerne frem til 2025.
Forslaget indeholder desuden en ændring af fristen for at indføre elektroniske systemer til
håndtering af centraliseret toldbehandling (import), bevis for EU-status samt forvaltning
af sikkerhedsstillelse, ligeledes til udgangen af 2025.
Med udsættelsen af deadline vil der for importkontrolsystemet, eksportsystemet og tran-
sitsystemet kunne fortsættes med de løsninger, der allerede findes, indtil de nye/ændrede
systemer kan komme på plads. For de tre nye tiltag (GUM, PoUS og CCI) indebærer ud-
skydelsen, at disse nye tiltag i EU-Toldkodeksen ikke vil kunne understøttes elektronisk,
førend it-løsningerne er på plads, og dermed reelt ikke vil kunne anvendes.
Det bemærkes, at udskydelsen til senest 2025 ikke betyder, at de omfattede artikler/pro-
cesser dermed først indføres ved udgangen af 2025. Det betyder, at den tidsmæssige
ramme kan planlægges bedre, så de afhængigheder, der er mellem systemerne, ikke udgør
en så stor risiko, som ellers ville være tilfældet.
Side 4 af 15
Kompromisforslag
Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag, der udover de elementer, der indgår i
EU-Kommissionens forslag, også søger at inkludere en mulighed for at implementere de
nationale importsystemer senere end 2020, idet en række medlemsstater har ytret et stærkt
behov for, at en sådan bestemmelse inkluderes.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget vedtages i fælles beslutningstagen mellem Europa-Parlamentet og Rådet. Eu-
ropa-Parlamentets endelige udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles af
IMCO-udvalget. IMCO kan i det store og hele tilslutte sig Kommissionens forslag, dog
med den ændring, at de af Kommissionens forslag omfattede artikler alene udskydes til
senest udgangen af 2023, og at Kommissionen pålægges en række ekstra rapporteringer til
Europa-Parlamentet og Rådet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget falder under Unionens enekompetence, og at nærheds-
princippet derfor ikke finder anvendelse.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering. Forslaget har hjemmel i artikel 33 og artikel
207 i traktaten om Den Europæiske funktionsmåde (TEUF), som vedrører toldsamarbejde
og den fælles handelspolitik. Disse områder er Unionens enekompetence.
6. Gældende dansk ret
Den tidsmæssige implementering af EU-toldkodeksen er fastlagt i EU-Toldkodeks, og
ikke i dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er tale om ændring af en forordning, som er direkte gældende i Danmark. En ændring
af forordningen kræver derfor som udgangspunkt ikke i sig selv en ændring af dansk lov-
givning. Forslaget har dog indflydelse på hvornår ændringerne af toldlovgivningen, der skal
ske som følge af indførelsen af EU-Toldkodeksen, skal træde i kraft.
Økonomiske konsekvenser
Nærværende forslag vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske eller erhvervs-
økonomiske konsekvenser, idet størstedelen af de omfattede udskydelser allerede er ind-
regnet i de tidsplaner, der er præsenteret for erhvervslivet, der efterspørger realistiske tids-
planer.
Administrative konsekvenser for Skatteforvaltningen
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for Skatteforvaltningens imple-
mentering af EU-Toldkodeksen, idet det bemærkes, at det ikke vil være muligt for Skatte-
forvaltningen at implementere de nødvendige systemer mv. inden for den nuværende
tidsmæssige ramme, og at udskydelse af visse systemers idriftsættelse allerede indgår i
Side 5 af 15
Skatteforvaltningens planlægning. Såfremt udskydelsen ikke vedtages, vil den danske im-
plementeringsplan ikke stemme overens med fristerne. Det er dog fortsat en dansk udfor-
dring, at forslaget ikke ses at indeholde en udskydelse af selve importsystemet, hvor Skat-
teforvaltningen også har identificeret et behov for en udskydelse.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Forslaget har været sendt i formel høring hos dansk erhvervsliv, via Toldstyrelsens Told-
kontaktudvalg. Erhvervslivet er desuden løbende informeret om arbejdet med at udskyde
visse dele af EU-Toldkodeksen dels i forbindelse med den såkaldte MASP (samlet tids-
plan for alle toldprojekter på EU-plan) og dels i forbindelse med selve forslaget, herunder
den høring som EU-Kommissionen foretog om forslaget i december 2017.
Der er indkommet høringssvar fra Danske Speditører, DIKO og DI, der alle bakker op om
forslaget om udskydelse af deadline, idet der lægges stor vægt på, at de elektroniske løs-
ninger, der kommer, er et gennemarbejdet, færdigt produkt, der fungerer efter hensigten
til gavn for såvel Skatteforvaltningen som erhvervslivet. Samtidig understreger hørings-
parterne, at it-understøttelse og samkøring af it-systemer kræver en del forudgående ar-
bejde og ikke må hastes igennem. Der gives desuden samstemmende udtryk for, at den
tilgang, som er anført under regeringens foreløbige holdning, er den rigtige tilgang for at
opnå dette.
Endelig lægges der vægt på, at de vedtagne konkrete deadlines og tidsvinduer for de en-
kelte elementer af EU-Toldkodeksen offentliggøres, så virksomhederne i så god tid som
muligt kan få overblik over, hvad der skal træde i kraft hvornår.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er umiddelbart forventningen, at der vil være opbakning til at udskyde visse dele af it-
understøttelsen af EU-Toldkodeksen. Der forventes dog usikkerhed over for, om model-
len, som EU-Kommissionen har foreslået, er den rigtige, herunder hvorvidt den dækker
det nødvendige, og om den reelt er juridisk mulig. Der forventes således fremsat æn-
dringsforslag i stil med regeringens generelle holdning.
Forhandlingerne har vist, at der er væsentlig uenighed mellem en stor gruppe af medlems-
stater – herunder Danmark – på den ene side og en anden stor gruppe af medlemsstater
og EU-Kommissionen på den anden side. Uenigheden går primært på, om forslaget skal
inkludere udskydelse af import eller ej.
Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag, der inkluderer konkrete artikler vedrø-
rende importsystemerne, og en mere begrænset forlængelse af implementeringsperioden
på disse - formentlig til udgangen af 2022. Forslaget er umiddelbart blevet positivt modta-
get, men de endelige holdninger kendes ikke pt.
Side 6 af 15
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens hensigt om at udskyde visse nødvendige dele
af EU-Toldkodeksen til efter den nuværende deadline i 2020, idet det ikke skønnes muligt
for hverken EU-Kommissionen, Skatteforvaltningen eller de andre EU-lande at nå at ud-
vikle en række af de it-systemer, der er planlagt idriftsat inden udløbet af den nuværende
tidsfrist i 2020.
Regeringen er dog ikke sikker på, at den metode, som EU-Kommissionen har valgt – at
udskyde anvendelsen af en række konkrete artikler i EU-Toldkodeksen – er den rigtige,
hverken juridisk eller indholdsmæssigt.
Hvis EU-Kommissionens metode følges, vil kun implementeringen af de systemer, der
berøres af de udsatte artikler, kunne flyttes tidsmæssigt. Der er dog usikkerhed om, hvor-
vidt EU-Kommissionens forslag omfatter alle de elementer af EU-Toldkodeks, hvor der
er konstateret et behov for en deadline, der ligger efter udgangen af 2020. Denne usikker-
hed skyldes, at det samlede regelsæt omkring EU-Toldkodeks er meget komplekst og be-
står udover selve rammen i EU-Toldkodeks af en række indbyrdes forbundne gennemfø-
relses- og delegerede retsakter mv. Tilsammen understøtter regelsættet, at der kan ske en
gradvis overgang fra nuværende til nye regler, datakrav og it-løsninger Ved at ændre på
konkrete, enkeltstående artikler frygter regeringen, at noget glemmes, eller at reglerne
fremadrettet ikke vil hænge sammen, og ændringen derfor ikke giver de udsættelser af
tidsfristerne, som der er behov for.
Regeringen ser derfor i stedet, at den nuværende deadline i 2020 generelt ændres til 2025.
Derved kan den nuværende, velfungerende sammenhæng mellem retsakterne oprethol-
des, og de præcise implementeringstidspunkter for de enkelte it-systemer vil fortsat blive
fastlagt i den tilknyttede gennemførelsesbeslutning (det såkaldte arbejdsprogram). Det er
regeringens forventning, at revideringen af arbejdsprogrammet i den efterfølgende komi-
tedrøftelse vil komme til at afspejle de tidsfrister, der allerede er opnået enighed om på
EU-plan i den såkaldte Multi-Annual Strategi Plan (MASP). Dog skal det behov, som Skat-
teforvaltningen har for mere tid til at levere den nye danske importløsning, ligeledes søges
håndteret med det reviderede arbejdsprogram, således at der derved skabes det nødven-
dige juridiske grundlag for dette systems tidsplan, som ifølge Skatteforvaltningens tidspla-
ner ligeledes indebærer implementering efter udgangen af 2020.
Det er regeringens opfattelse, at denne metode desuden vil sikre, at de it-løsninger, som
understøtter de nuværende EU-toldregler, og som allerede findes i fx Danmark i dag,
fortsat vil kunne anvendes frem til, at de nye it-systemer bliver klar, hvilket er af essentiel
betydning for håndteringen af toldforretninger i Danmark. Samtidig er det afgørende for
regeringen, at såvel myndigheder, som erhvervsliv, sikres den nødvendige tid til at udvikle
og teste de mange og komplekse it-løsninger, så formålet med EU-Toldkodeks bliver op-
fyldt. Det vil sige fx gode digitale processer, styrket retssikkerhed og – på sigt – lettelse af
de administrative byrder for virksomhederne.
Side 7 af 15
Regeringen er åben over for alternative løsninger på den opståede uenighed blandt med-
lemsstaterne om inklusionen af importsystemerne, idet det dog er meget vigtigt, at Dan-
mark får den nødvendige ekstra tid til at udvikle en god og holdbar importløsning. Dette
indebærer, at ændringen af EU-Toldkodeks derfor bør indeholde mulighed for den nød-
vendige længere implementeringsperiode for de nationale importsystemer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har fået tilsendt grund- og nærhedsnotat om EU-Kommissio-
nens forslag den 28. juni 2018.
Side 8 af 15
Forslag om import af kulturgenstande
KOM(2017) 375
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resume
EU-Kommissionen har den 13. juli 2017 fremlagt forslag til en ny forordning om import af kulturgen-
stande til EU. Forslaget, der følger af handlingsplanen med henblik på at styrke bekæmpelsen af finan-
siering af terrorisme fra 2016, indebærer, at kulturgenstande, der ønskes importeret til EU, underlægges
regler om importtilladelser eller importerklæringer, i fald de står nævnt i forordningen og har en alder på
mindst 250 år.
Forslagets sigte er at forhindre import til og opbevaring i EU af kulturgenstande, der er ulovligt eksporte-
ret fra et tredjeland og således begrænse ulovlig handel med kulturgenstande, bekæmpe finansiering af ter-
rorisme og beskytte kulturarven. Det foreslås at indføre fælles definitioner af kulturgenstande i forbindelse
med import, sikre at importører udviser passende omhu ved køb af kulturgenstande fra tredjelande, udar-
bejde standardoplysninger til bekræftelse af, at kulturgenstandene er lovlige, indføre effektive afskræk-
kende foranstaltninger mod ulovlig handel, og at interesserede parter tilskyndes til aktivt at engagere sig i
beskyttelsen af kulturarv.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, særligt artikel 3 om enekompetence og artikel 207 om den
fælles handelspolitik. Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF art. 294.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser, idet der dog - af-
hængig af forslagets endelige udformning og omfanget af anvendelsen - kan være et mindre, øget ressource-
forbrug i forbindelse med administrationen af de foreslåede regler. Forslaget vurderes ikke umiddelbart at
have samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
Regeringen ser overordnet positivt på forslaget. Regeringen vurderer, at der er elementer i forslaget, som vil
skulle belyses og konkretiseres nærmere, så midlerne står mål med hensigten med forslaget, herunder at
forslagets formål i relation til terrorbekæmpelse skal være i fokus.
2. Baggrund
Der har de senere år været stigende fokus på bekæmpelse af finansiering af terrorisme.
Forslaget er led i udmøntningen af initiativerne nævnt i Kommissionens handlingsplan
om at styrke bekæmpelsen af finansiering af terrorisme fra 2016 (KOM(2016) 50). Rådet
og Europa-Parlamentet støtter dagsordenen og har ønsket en øget indsats.
I Romerklæringen af 25. marts 2017 gentog stats- og regeringscheferne i de 27 medlems-
stater og lederne af EU-institutionerne deres løfte om at beskytte kulturarven og den kul-
turelle mangfoldighed. Forslaget skal tillige ses i sammenhæng med, at bekæmpelsen af
ulovlig handel med kulturgenstande skal være et af EU's centrale indsatsområder i løbet af
2018, som er det europæiske år for kulturarv.
Side 9 af 15
På internationalt plan skal forslaget også ses i lyset af G20-ledernes erklæring af 8. juli
2017, hvori de bekræftede deres engagement i at tackle alternative kilder til terrorfinansie-
ring, herunder plyndring og smugling af antikviteter. FN's Sikkerhedsråd har ligeledes ved
resolution 2347(2017) opfordret medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at be-
kæmpe ulovlig handel med kulturgenstande, særligt hvis denne handel foregår i forbin-
delse med væbnede konflikter og drives af terrorgrupper. Desuden opfordrede kulturmi-
nistrene i G7 i marts 2017 alle stater til at forbyde ulovlig handel på tværs af grænserne
med stjålne kulturgenstande og understregede betydningen af at øge samarbejdet mellem
internationale retslige og retshåndhævende myndigheder.
Retsgrundlag
Forslaget er baseret på traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, særligt ar-
tikel 3 (områder med enekompetence) og artikel 207 (bestemmelserne om en fælles han-
delspolitik).
3. Formål og indhold
Initiativet sigter mod at forhindre import til og opbevaring i EU af kulturgenstande, der
er ulovligt eksporteret fra et tredjeland og således at begrænse ulovlig handel med kultur-
genstande, bekæmpe finansiering af terrorisme og beskytte kulturarven, særligt arkæologi-
ske genstande fra oprindelseslande, som er ramt af væbnet konflikt.
Udkastet indeholder blandt andet en række forslag til definitioner af begreber så som
”kulturgenstand”, ”oprindelsesland” og ”eksportland”.
Forslaget til forordning indeholder bestemmelser om, at kulturgenstande over 250 år
alene kan indføres i Unionens toldområde, hvis de er omfattet af en importtilladelse, eller
der er indgivet en importørerklæring. Som undtagelse hertil foreslås, at kulturgenstande
fortsat vil kunne indføres midlertidigt til uddannelsesmæssige, videnskabelige eller forsk-
ningsmæssige formål, eller hvis det er nødvendigt med et midlertidigt tilflugtssted for at
beskytte dem mod ødelæggelse og tab, fordi oprindelseslandet er ramt af væbnet konflikt
eller en naturkatastrofe.
Det foreslås, at der kræves en importtilladelse og importørerklæring for at importere de
omfattede kulturgenstande ind i EU’s toldområde afhængigt af, hvilken kulturgenstand
der er tale om. Hensigten er at bevise, at kulturgenstandene er eksporteret fra oprindelses-
landet på lovlig vis.
Importtilladelse udgør den mest restriktive kontrol og kræves for arkæologiske genstande,
dele af monumenter samt sjældne manuskripter og inkunabler, da disse ifølge Kommissi-
onen er særligt udsatte for plyndring og ødelæggelse. Indehaveren af kulturgenstanden
skal bevise, at kulturgenstanden er blevet eksporteret på lovlig vis ved at fremlægge doku-
mentation herfor. Indehaveren skal ansøge om tilladelse hos den kompetente myndighed
i indførelseslandet. Den kompetente myndighed skal inden for 90 dage træffe beslutning
om, hvorvidt ansøgningen godkendes eller afvises.
Side 10 af 15
For de af forslagets øvrige kulturgoder skal den person, der søger at indføre dem i EU’s
toldområde ved en importørerklæring, bekræfte og påtage sig ansvaret for den lovlige ek-
sport af kulturgenstandene fra tredjelandet og fremlægge dokumentation herfor. Impor-
tørerklæringen skal indeholde en erklæring på tro og lov. Erklæringen indgives til told-
myndighederne i indførselsmedlemsstaten.
Kommissionen foreslås tillagt beføjelse til at vedtage gennemførselsretsakter, der kan
fastlægge skabelonen for ansøgningen om importtilladelse og importørerklæringen samt
de nærmere regler for fremlæggelse og behandling af disse.
Det er i forslaget fastlagt, at der ansøges om importtilladelse hos den kompetente myn-
dighed, og der er fastlagt bestemmelser om toldmyndighedernes kontrol- og verifikations-
foranstaltninger, herunder om toldmyndighedernes mulighed for at tilbageholde kultur-
genstande, fordi det ikke kan bevises, at de berørte genstande er blevet eksporteret fra op-
rindelseslandet på lovlig vis. Toldmyndighederne kan begrænse antallet af toldsteder, som
kulturgoder kan indføres via, og Kommissionen forpligtes til at offentliggøre lister over
disse toldsteder.
Forslaget pålægger medlemsstaterne at organisere samarbejdet mellem deres kompetente
myndigheder og at indføre sanktioner for overtrædelse af forordningen. Muligheden for
at udvikle en elektronisk database til at lette lagringen og udvekslingen af oplysninger,
navnlig vedrørende importørerklæringer og udstedte importtilladelser er inkluderet i for-
slaget. Forslaget indeholder ikke noget om, hvem der skal gøre dette.
Medlemsstaterne foreslås pålagt at tilrettelægge passende uddannelsesaktiviteter for de
myndigheder, som de har udpeget med henblik på gennemførelse af denne forordning,
samt oplysningskampagner for at underrette potentielle købere om reglerne og få dem til
at afholde sig fra at købe kulturgenstande fra tredjelande, når de ikke kender til deres op-
rindelse.
Kommissionen foreslås tillagt beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, hvorved Kom-
missionen gives mulighed for - om nødvendigt - at tilpasse minimumsalderen (i forslaget
fastlagt til 250 år), eller hvilke kategorier af kulturgenstande som kræver en importtilla-
delse (på basis af ændrede omstændigheder og erfaringerne med anvendelsen af reglerne).
Også de i bilaget anvendte tarifkoder gives Kommissionen beføjelse til at ajourføre, hvis
der sker ændringer i anvendelse af de internationalt fastsatte klassificeringer.
Der lægges op til, at et komitologiudvalg skal bistå Kommissionen med gennemførelsen
af denne forordning.
Det foreslås, at Kommissionen periodisk indhenter oplysninger fra medlemsstaterne om
anvendelsen af forordningen og udarbejder en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.
Den første rapport foreslås at blive fremlagt tre år efter forordningens anvendelsesdato.
Side 11 af 15
Forordningen foreslås at træde i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i EU-Ti-
dende og at finde anvendelse fra den 1. januar 2019.
Kompromisforslag
Med formandskabets kompromisforslag søges forordningens anvendelsesområde begræn-
set, således at fokus er på de kulturgoder, hvor der er konstateret en risiko for ulovlighe-
der. Dette foreslås gjort ved dels at tilpasse bilagene med de omfattede kulturgoder og
dels ved at indføre grænseværdier for alder og eventuelt nedre værdigrænser.
Desuden arbejdes med definitionerne, og der indføres en bestemmelse om, at importtilla-
delser og importørerklæringer skal håndteres elektronisk og i et system, som Kommissio-
nen er ansvarlig for at etablere.
Det oprindelige forslags bestemmelser om risikovurdering i forbindelse med udvælgelse
af varer til toldkontrol slettes, idet dette allerede fremgår af toldreglerne, som uanset dette
forslag vil finde anvendelse ved import af varerne til EU.
4. Europa-Parlamentets holdning
Forslaget vedtages i fælles beslutningstagen mellem Europa-Parlamentet og Rådet. Eu-
ropa-Parlamentets INTA og IMCO udvalg vedtog den 27. september 2018 deres rapport
med en række ændringsforslag til Kommissionens forslag. Rapporten indeholder en del
ændringer i bilagene med de omfattede kulturgoder, inkludering af værdigrænse for i
hvert fald nogle goder, ligesom it-understøttelse af licenser og erklæringer indgår.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget falder under Unionens enekompetence, og at nær-
hedsprincippet derfor ikke finder anvendelse.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering. Forslaget har hjemmel i artikel 3 og arti-
kel 207 i traktaten om Den Europæiske funktionsmåde (TEUF), som områder med ene-
kompetence og den fælles handelspolitik. Disse områder er Unionens enekompetence.
I forhold til proportionalitet anfører Kommissionen følgende som begrundelse for forsla-
get:
”Det foretrukne politikvalg kombinerer lovgivningsmæssige med ikke-lovgivningsmæs-
sige foranstaltninger. Den foreslåede lovgivningsmæssige foranstaltning gælder for en
bred klasse af kulturgenstande, uden at dette begrænser den lovlige handel takket være be-
stemmelsen om en minimumsalder på 250 år for sådanne goder. Minimumsalderen sikrer
en passende balance i forhold til de gældende regler i nogle andre jurisdiktioner og vil
hjælpe med at sikre en ensartet tilgang på internationalt plan. Samtidig vil der være forskel
på omfanget af den kontrol, der skal foretages forud for indførsel i Unionens toldområde,
afhængigt af den formodede plyndringsrisiko for visse kategorier af kulturgenstande,
f.eks. arkæologiske fund eller dele af monumenter. ”
Side 12 af 15
Regeringen finder, at der er behov for flere informationer for at vurdere, om forslaget re-
elt er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, herunder om forslaget for at
minimere risikoen for finansiering af terror gennem ulovlig handel med kulturgenstande
indebærer en ikke-proportionel belastning af den i øvrigt lovlige handel med kulturgen-
stande.
6. Gældende dansk ret
Der er er almindelige toldmæssige regler omkring import af varer til EU’s toldområde og
Danmark, som følger af EU-Toldkodeks og den danske toldlov, samt hvad der følger af
lov nr. 521 fra 2010 om tilbagelevering og overførelse af stjålne eller ulovligt udførte kul-
turgenstande, som udgør den danske implementering af UNIDROIT konventionen. Der
er ikke særlige importregler for kulturgenstande i dag.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forordningen vil være direkte gældende i dansk ret. Forordningen forventes umiddelbart
ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Derudover er det umiddelbart vurderin-
gen, at toldmyndighedernes kontrol af overensstemmelse mellem de varer, der indføres,
og nye tilladelser og erklæringer, vil kunne dækkes under de eksisterende bestemmelser
om kontrol med varer, der kommer til EU. Ligeledes vil de sanktionsmæssige regler, der i
dag findes i toldloven for overtrædelse af fx dokumentationskrav mv. kunne finde anven-
delse på disse nye tilladelser og erklæringer. Der pågår dog vurderinger af, om kompro-
misforslagets inkludering af et generelt forbud mod import af ulovlige kulturgoder, vil
medføre behov for ændring af sanktionsbestemmelserne i enten toldloven eller anden
lovgivning.
Statsfinansielle konsekvenser
Overordnet set vil gennemførelse af forordningsudkastet medføre kontrol med – og der-
med medvirke til at forhindre eller mindske – anvendelsen af illegal handel med kultur-
genstande. Hvorvidt dette får virkning på statsfinanserne er dog usikkert, ikke mindst
fordi omfanget af handlen på området ikke kendes. Kommissionen vurderer ikke, at for-
slaget vil have større virkning på EU's budget.
Idet der ikke i dag findes tal for, hvor mange af de omfattede genstande, der indføres –
hverken til EU eller til Danmark, er det ikke muligt at give et præcist skøn over de for-
ventede statsfinansielle konsekvenser.
Kulturministeriet har ud fra en række variable forudsætninger beregnet et udgiftsspænd
på ca. 0,5 – 1,5 mio. kr. årligt til håndtering af de nye regler.
Toldstyrelsen skønner, at der kan blive et vist administrativt ressourceforbrug som følge
af forordningen, der indebærer, at Toldstyrelsen vil skulle foretage dokumentkontrol ved
ekspeditionsstederne, håndtere angivelser samt udføre en eventuel fysisk kontrol af de på-
gældende genstande. Toldstyrelsen vurderer dog, at opgaven – afhængig af den nærmere
Side 13 af 15
udmøntning i de supplerende retsakter og omfanget af genstande, der omfattes og impor-
teres til Danmark – vil kunne holdes inden for de eksisterende rammer. Toldstyrelsens
skøn baseres på, at Toldstyrelsen ikke vil have rollen som kompetent myndighed i forhold
til forordningen – herunder, at det ikke er Toldstyrelsen, der vil skulle stå for udstedelse
af importtilladelser.
Det er i forordningsforslagets artiklerne 4, 5, 9 og 9A fastsat, at Kommissionen kan fast-
sætte delegerede og gennemførende retsakter. Da disse vil fastlægge de proceduremæssige
regler mv., kan det ikke udelukkes, at forslaget vil kunne få visse administrative konse-
kvenser for Toldstyrelsen og Kulturministeriet. Det samme gælder i forhold til opbygning
af de kompetencer, der skal til for at kunne udstede tilladelser; kompetencer, der ikke ses
at være tilstede i Danmark i dag.
Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser
På baggrund af de indkomne høringssvar vurderes gennemførelsen af forordningen ikke
umiddelbart at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for er-
hvervslivet i Danmark, idet den legale handel med de omfattede genstande dog vil skulle
fremlægge dokumentation i form af importtilladelse eller erklæringer mv., der i hvert fald i
visse tilfælde vil ligge ud over de dokumentationskrav, der allerede findes i henhold til
UNESCO-regler mv. Det er i den sammenhæng væsentligt, at forordningens bestemmel-
ser gøres så præcise som muligt, så kun genstande, der bør omfattes, faktisk omfattes.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke umiddelbart at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-
mark.
8. Høring
Forslaget har været til høring i kultur- og toldkredse. Høringssvarene fremgår af grund-
og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 19. september 2017.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene har overordnet været positive over for sigtet med forslaget. Der er dog en
bred skepsis over for, om forslaget dækker for mange varer og dermed medfører unødige
byrder på den legale handel. Formandskabet har derfor søgt at fokusere forslaget mere
mod anti-terror-finansiering og til varekategorier, hvor der er ”beviser” for, at der er en
generel sammenhæng mellem handel med kulturgoder og terrorfinansiering.
En mindre gruppe af lande har på den anden side udtrykt opbakning til EU-Kommissio-
nens fremlagte forslag og den brede dækning af kulturgoder.
EU-landene forholder sig generelt positiv over for kompromisforslaget og det øgede fo-
kus.
10. Regeringens generelle holdning
Side 14 af 15
Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der skal bekæmpe terrorfinansie-
ring. Regeringen er således overordnet positiv over for forslagets formål i den henseende,
om end det ikke er helt klart, om der er en sådan sammenhæng mellem handel med kul-
turgoder og terrorfinansiering. Regeringen finder det ikke hensigtsmæssigt, at der med
dette forslag, der har rod i anti-terrordagsordenen, skal forfølges et bredere kulturarvsbe-
varende formål.
Der lægges med forslaget op til, at der indføres EU-regler, der gør det ens at importere de
omfattede kulturgenstande uanset hvor i EU, de indføres. Dette synes regeringen er en
god vej at gå.
Regeringen er dog ikke overbevist om, at et omfattende system med importtilladelser og -
erklæringer, der vil udgøre en administrativ byrde for de legale handlende, er den mest
optimale og effektive metode at anvende. Ikke mindst fordi det – afhængig af, hvor om-
kostnings- og administrativt tungt det bliver – risikerer at gøre gevinsten ved illegal han-
del endnu større, end tilfældet er i dag.
Regeringen finder det dog positivt, at der i givet fald indføres fælles modeller for import-
tilladelser og erklæringer, og at der indsamles data, så den kontrol, der skal udføres, kan
blive så effektiv såvel administrativt som omkostningsmæssigt som muligt.
Set i lyset af de tidligere erfaringer med implementeringen af EU-toldkodeksen ser rege-
ringen positivt på, at det er en fælles kommissionsudarbejdet it-løsning, der lægges op til,
så alle medlemsstater ikke selv skal udvikle it til at understøtte forordningen – systemer,
der formentlig for dansk vedkommende vil skulle håndtere ret få tilladelser mv.
Regeringen vil dog udtrykke bekymring for de afledte delegerede og implementerende
retsakter og deres mulige meromkostninger og administrative byrder samt arbejde for, at
mest muligt, hvor det giver mening, fastlægges i selve forordningen. Der vil desuden fra
dansk side blive lagt vægt på, at nye it-løsninger ikke vil medføre behov for yderligere fi-
nansiering for medlemsstaterne.
Samtidig finder regeringen, at der skal være fokus på overholdelse af regler om databe-
skyttelse mv.
Regeringen ser behov for afklaring af, hvad der fra Kommissionens side forventes af
medlemsstaterne i relation til eksperter i ”alle kulturgenrer”. Regeringen vurderer, at Dan-
mark ikke i dag råder over den nødvendige brede kulturfaglige ekspertise og kulturfaglige
kompetencer til at kunne vurdere alle de af forordningsudkastet omfattede kulturgen-
stande, men at der er forskellige danske aktører, som tilsammen har en bred ekspertise.
Det samme vurderes at være tilfældet for flere andre EU-medlemslande. Regeringen fin-
der på den baggrund, at de nødvendige kompetencer via Kommissionen bedre kan op-
bygges på EU-plan, så det ikke bliver den enkelte medlemsstat, der selv skal opbygge så-
danne kompetencer.
Side 15 af 15
Der lægges med forslaget op til, at det skal finde anvendelse fra den 1. januar 2019. Det er
væsentligt for regeringen, at datoen for anvendelse bliver realistisk, så såvel myndigheder
som de legale handlende har tid nok til at omstille sig til de nye regler, herunder at det it-
system, der indgår, kan nå at blive beskrevet, etableret og idriftsat og på en måde, der er
omkostningseffektiv og sikrer en gnidningsfri administration. Der kan ikke fra dansk side
accepteres manuel håndtering af licenser mv., førend at it-løsningen er på plads.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har fået tilsendt grund- og nærhedsnotat om EU-Kommissio-
nens forslag den 19. september 2017.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2018-4 EKN 25. oktober 2018
SAMLENOTAT
Forlængelse af den midlertidige anvendelse af andre midler end
edb samt import af kulturgenstande
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 2. november
2018 - vedlægges Skatteministeriets samlenotat vedrørende dagsordens-
punktet om forslag om forlængelse af den midlertidige anvendelse af
andre midler end edb som omhandlet i EU-toldkodeksen, KOM (2018)
0085 samt dagsordenspunktet om forslag om import af kulturgenstande,
KOM(2017) 0375.
Anders Samuelsen
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0375 Bilag 2
Offentligt