ULØ alm. del - svar på spm. 200 om ministerens holdning til at en elnetkunde hos et mindre elnetselskab i f.eks. Vestjylland i dag betaler væsentligt mere for myndighedsarbejde m.m., fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 1/2
Ministeren
Dato
25. oktober 2018
J nr. 2018-3164
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 27. september 2018 stillet mig føl-
gende spørgsmål 200 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål 200
Hvad er ministerens holdning til at en elnetkunde hos et mindre elnetselskab i f.eks.
Vestjylland i dag betaler væsentligt mere for myndighedsarbejde, og dermed får en
større elregning, end en elnetkunde hos et stort elnetselskab i f.eks. hovedstaden,
hvilket har været tilfældet siden årsskiftet pga. Forbrugertilsynets nye praksis for
betaling for myndighedsarbejde?
Svar
Forsyningstilsynet har til opgave at sikre et stærkt og effektivt tilsyn med forsy-
ningssektorerne. Derfor varetager Forsyningstilsynet en række myndighedsopgaver
som eksempelvis behandling af tilladelser, godkendelser og ansøgninger for forsy-
ningsvirksomhederne på el-, gas- og varmeområdet samt tilsyn, markedsovervåg-
ning og bredere analyseopgaver. Omkostningerne til Forsyningstilsynet er finansie-
ret gennem gebyrer, som virksomhederne betaler.
Rammerne for virksomhedernes betaling for myndighedsbehandling blev ændret
med lov nr. 1399 af 5. december 2017, som et samlet Folketing stemte for. Lovæn-
dringen betyder, at de virksomheder, som modtager ydelser i form af myndigheds-
behandling fra Forsyningstilsynet, betaler for disse ydelser.
Det fremgår af lovforslaget, at der vil ske omfordeling af omkostningerne mellem
virksomhederne. Omfordelingen betyder, at nogle forbrugere vil betale mere, mens
andre vil betale mindre. Ændringerne for forbrugerne er beskedne.
Lovændringen er udmøntet i fire bekendtgørelser udstedt af Forsyningstilsynet,
hvor det i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget er fastsat, at
gebyrerne for direkte modydelser såsom ansøgninger, tilladelser og godkendelser
opkræves i den enkelte virksomhed efter timeforbrug. Når en elnetvirksomhed ek-
sempelvis får behandlet en ansøgning om godkendelse af en metode til beregning
og fastsættelse af priser, betaler netvirksomheden for Forsyningstilsynets sagsbe-
handling af ansøgningen.
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200
Offentligt
Side 2/2
Modydelser i bredere forstand i form af fx tilsyn, markedsovervågning og bredere
analyseopgaver opkræves som et generelt grundbeløb, der fordeles mellem alle
virksomhederne i sektoren. Elnetvirksomhederne betaler her et grundbeløb af-
hængig af mængden af el, de transporterer. Det betyder, at en mindre elnetvirk-
somhed betaler mindre end en stor elnetvirksomhed for de generelle opgaver, som
Forsyningstilsynet varetager.
Dermed indebærer bekendtgørelserne i overensstemmelse med lovforslaget, at en
stor og en mindre elnetvirksomhed modtager en regning på det samme beløb for
den samme konkrete ydelse, mens en stor elnetvirksomhed betaler mere end en
mindre elnetvirksomhed, når det gælder Forsyningstilsynets generelle opgaver. Det
finder jeg er et rimeligt princip for betaling af myndighedsopgaver i Forsyningstilsy-
net.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt