Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 1/14
Kontor: Center for Forsyning
Dato: 12. oktober 2018
J nr. 2018- 12153
/ jso/nal/lin
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
og lov om elforsyning (Pristillæg til elektricitet produceret ved afbrænding af biomas-
se, digitalisering m.v.)
Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning
(Pristillæg til elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.)
blev sendt i ekstern høring den 3. juli 2018 med frist for afgivelse af høringssvar den 14.
august 2018.
Der er modtaget i alt 26 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 20 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
- Københavns Kommune
- VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab)
- SK Forsyning A/S (Slagelse Kraftvarme)
- Dansk Gartneri
- REFA Energi A/S
- Foreningen Biogasbranchen
- Nature Energy
- Verdens Skove
- DI – Bioenergi
- HOFOR
- Ørsted
- Aalborg Forsyning
- Dansk Affaldsforening
- Fjernvarme Fyn
- Assens Fjernvarme
- Dansk Fjernvarme
- Dansk Energi
- Landbrug og Fødevarer
- VERDO
- KL – Kommunernes Landsforening
Følgende 6 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
- Aalborg Universitet, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultetet
- DA - Dansk Arbejdsgiverforening
- CO-Industri
- FSR – Foreningen danske revisorer
- Erhvervsflyvningens Sammenslutning
- Grønlands Selvstyre – departementet for erhverv og energi
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennemgået efter-
fulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv.
For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar,
som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 78 Bilag 1
Offentligt
Side 2/14
1. Betingelse om, at der er leveret elektricitet fra afbrænding af biomasse til elforsynings-
nettet inden den 1. april 2019, for at kunne omfattes af fortsættelsen af 15-øren for ik-
ke-afskrevne anlæg
2. Støtteperiode for ikke-afskrevne biomasseanlæg efter 1. april 2019
3. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget
4. Miljømæssige konsekvenser af lovforslaget
5. Administrativ proces for tilsagn om at fortsætte på 15-øren for ikke-afskrevne biomas-
seanlæg og for ny driftsstøtteordning
6. Ny driftsstøtteordning til afskrevne biomasseanlæg og visse affaldsanlæg
7. Elproduktion fra afbrænding af biomasse på affaldsanlæg
8. Definition af biomasse i bilag 1
9. Bortfald af tilsagn om tilskud til biogas til procesformål i virksomheder, salg af biogas til
transport og anvendelse af biogas til varmeformål, som ikke er udnyttet inden for 2 år,
efter at tilsagn er meddelt.
10. Generelle betragtninger
Ad nr. 1: Betingelse om, at der er leveret elektricitet fra afbrænding af biomasse til
elforsyningsnettet inden den 1. april 2019, for at kunne omfattes af fortsættelsen af 15-
øren for ikke-afskrevne anlæg.
HOFOR, Dansk Fjernvarme og Københavns Kommune finder, at der er behov for at sikre en
løsning, som muliggør, at anlæg der er under etablering og er tæt på færdiggørelse, kan
opnå tilsagn om støtte efter forslagets § 45 a, selvom der først leveres el til
elforsyningsnettet efter 1. april 2019, hvis forsinkelsen i levering af el skyldes forhold, som
ejeren ikke med rimelighed kan påvirke, og som er uforudsete.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet vil på baggrund af høringssvaret fra HOFOR, Dansk Fjernvarme og Københavns
Kommune imødekomme dette ønske. Den foreslåede fortsættelse af 15-øren i lovforslagets
§ 45 a, skal ses i sammenhæng med forslag til ophævelse af den gældende støtteordning i
lovens § 45, hvor fortsættelsen skal forstås som en udfasning af den gældende ordning. Det
vil således alene være muligt at opretholde støtte i udfasningsperioden, i det omfang det vil
være foreneligt med udløbet af den gældende statsstøttegodkendelse. Der laves en dispen-
sationsordning ved at indsætte en hjemmel i lovforslaget til, at ministeren i særlige tilfælde
kan dispensere fra kravet om, at der skal være leveret elproduktion fra afbrænding af bio-
masse til elforsyningsnettet inden den 1. april 2019, for at blive omfattet af forslagets § 45 a.
Der skal ansøges om dispensation fra dette krav senest 17. februar 2019, på samme tids-
punkt, som der ansøges om tilsagn om støtte efter forslaget til § 45 a.
Ad nr. 2: Støtteperiode for ikke-afskrevne biomasseanlæg efter 1. april 2019.
Københavns Kommune, VEKS, REFA Energi A/S, DI, HOFOR, Fjernvarme Fyn, Assens
Fjernvarme, Dansk Energi og Verdo påpeger alle, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der kun
gives støtte i 15 år til konverterede anlæg og 20 år til anlæg, som er bygget til biomasse. Der
foreslås i stedet afskrivningsperioder på op til 30 år.
Dansk Energi ønsker i en overgangsperiode en støtteperiode, der er nødvendig for at
tilbagebetale investeringer foretaget i anlæggene. Der nævnes flere alternative muligheder til
fastlæggelse af støtteperiode:
 En simpel udfasningsmodel, hvor alle får støtte i 15/20 år fra 1. april 2019 i stedet for
fra tidspunktet for konvertering/etablering af anlægget.
 En støtteperiode for de individuelle anlæg svarende til privatretlige eller bevillingsretlige
fjernvarmeforpligtelser på anlæggene.
Side 3/14
 En produktionsjusteret model, hvor støtteperioden baseres på anlæggets fuldlasttimer,
eller
 At støtteperioden først begynder, når det enkelte anlæg kører i normal drift på
biomasse.
 Mulighed for at få forlænget støtteperioden med afsæt i større investeringer, som øger
anlæggets effektivitet.
Verdo ønsker afskrivningsperioder fastsat efter værkernes valgte afskrivningsprofil efter
årsregnskabsloven.
VEKS og DI anfører, at varmeforsyningsloven opererer med afskrivningsperioder på op til 30
år.
Assens Fjernvarme finder, at afskrivningsperioden i stedet for et antal år skal fastlægges ud
fra anlæggenes fuldlasttimer.
Københavns Kommune, DI, HOFOR og Ørsted anbefaler, at støtten gives i hele anlæggets
tekniske levetid.
Ørsted, SK Forsyning VEKS og HOFOR ønsker, at støtten til ikke-afskrevne anlæg først
nedsættes, når varmekontrakterne udløber. Det ville kunne give mulighed for, at det nye
støtteniveau kan indgå i investeringsbeslutningerne forud for indgåelse af nye aftaler.
DI ønsker sammenhæng imellem længden af afskrivningsperioden og længden af
varmekontrakter, samt individuelt fastsatte afskrivningsperioder og støtte frem til lukning eller
reinvestering i anlægget.
Ministeriets bemærkninger:
Det er en betingelse for Europa-Kommissionens accept af videreførelsen og udfasningen af
støtteordningen på 15 øre/kWh, at støtten begrænses til ikke-afskrevne eksisterende anlæg.
Dette skal ske inden for visse nærmere definerede rammer af Europa-Kommissionen. Der er
derfor snævre rammer for at fastlægge den generelle længde på afskrivningsperioden i
forhold til overgangsordningen, og dermed også for støtteperioden.
I Energiaftalen af 29. juni 2018 er det aftalt, at afskrivningsperioden og dermed også
støtteperioden skal være 20 år for nye værker, og 15 år for konverterede værker.
Ministeriet er opmærksomt på, at virksomhederne i praksis anvender forskellige
afskrivningsperioder, fordi rammerne i årsregnskabslovgivningen er vide i forhold til at vælge
en regnskabsmæssig afskrivningsperiode. En 15/20-års støtteperiode betyder derfor, at
nogle virksomheder ikke opnår 15 øre pr. kWh i deres anlægs konkrete regnskabsmæssige
afskrivningsperiode. Det er nødvendigt at fastlægge en støtteperiode, som gælder alle
anlæg af samme type, uanset hvilken økonomisk afskrivningsperiode virksomhederne selv
anvender, men som samtidigt sikrer, at alle virksomheder opnår en rimelig støtteperiode,
som muliggør at hele eller den væsentligliste del af investeringen, kan afskrives. Det sikres
med de 15 år for ombyggede anlæg og 20 år for anlæg, som fra starten er bygget til
biomasseanvendelse.
Støtteperioden på 15 år er fastsat ud fra, at 15 år er den forventede levetid efter ombygning
ifølge Energistyrelsens teknologikatalog. 20 år vil for en del anlæg svare til den forventede
levetid, og perioden svarer også til støtteperioden for sol og vind. Hvis et anlæg er ombygget
i flere etaper, således at kun en del af kapaciteten er ombygget i første omgang, mens der
ved senere ombygninger er sket en forøgelse af kapaciteten til produktion af elektricitet fra
afbrænding af biomasse, regnes perioden fra første konverteringsombygning.
En eventuel forlængelse af den generelle støtteperiode, for eksempel ved at alle anlæg får
15/20 års støtte fra 1. april 2019, ville føre til, at der ville være anlæg, som ville modtage
støtte efter deres anlægsinvestering er økonomisk afskrevet, hvilket vil medføre risiko for
Side 4/14
overkompensation. Det er herudover et krav fra Europa-Kommissionen, at
afskrivningsperioden skal tage udgangspunkt i, hvornår anlægget oprindeligt blev idriftsat.
Endvidere ville en forlænget støtteperiode føre til væsentlige ekstraomkostninger på
finansloven.
Det er ministeriets vurdering, at ønsker om, at støtteperioden skal fastlægges ud fra
længden af varmeaftaler el. lign. for det enkelte værk, eller med udgangspunkt i fuldlasttimer,
ikke vil kunne gennemføres i forhold til de statsstøtteretlige rammer, som stiller krav om, at
der tages udgangspunkt i anlæggenes afskrivningsperiode. Derfor vurderes det, at kriterier
vedr. privatretlige aftaler eller produktionen på det enkelte værk ikke kan indgå i
fastlæggelse af støtteperioden, da afskrivningsperioden ikke nødvendigvis har direkte
økonomisk sammenhæng med privatretlige varmeaftaler eller produktionsmønstret på
anlægget.
En støtteperiode på 15/20 år efter 1. april 2019 vil hverken kunne rummes indenfor de
statsstøtteretlige rammer, eller indenfor den politiske aftale.
Det er samlet set ministeriets vurdering, at en støtteperiode på 15/20 år sikrer, at alle anlæg
har haft mulighed for at afskrive hele eller den væsentligste del af den oprindelige
investering i biomasseanlægget. Det er derfor heller ikke ministeriets vurdering, at der gribes
ind overfor virksomhederne ved, at grundlaget for allerede foretagne investeringer ændres
med tilbagevirkende kraft. Det bemærkes i den forbindelse, at anlæg efter udløb af
støtteperioden vil blive omfattet af forslaget til en ny støtteordning, hvor der kan opnås støtte
til den løbende meromkostning, der er ved at producere elektricitet fra afbrænding af
biomasse, jf. § 45 b i lovforslaget. Herved sikres det fortsatte driftsøkonomiske grundlag for
at opretholde produktionen på anlægget.
Ministeriet fastholder på den baggrund fastlæggelsen af de generelle afskrivningsperioder
for den oprindelige investering i anlæggene i forhold til støtteordningen. Der gives dog
mulighed for forlængelse af støtteperioden ved sene reinvesteringer, jf. ministeriets
bemærkning til det følgende punkt.
VEKS, CTR, SK Forsyning A/S, DI, Ørsted, Assens Fjernvarme, Dansk Fjernvarme, Dansk
Energi og Verdo kritiserer, at allerede foretagne investeringer rammes med tilbagevirkende
kraft. Det er relevant både i forhold til den oprindelige investering i anlæggene og i forhold til
senere reinvesteringer.
Yderligere anfører Ørsted, at lovforslagets oplæg til meget restriktiv forståelse af
afskrivningsperiode giver lovforslaget retroaktivt og eksproprierende virkning. Det skyldes
bl.a., at anlægsejerne har indgået forpligtende aftaler om levering af varme i tillid til
gældende støtteregler.
Dansk Energi henviser til, at det i lovforslagets bemærkninger fremgår, at det ikke kan
udelukkes, at ophævelsen af støtteordningen kan have ekspropriativt karakter, og således
kan ramme enkelte værker atypisk hårdt.
Ministeriets bemærkninger:
Europa-Kommissionen har godkendt den nuværende støtteordning for en periode på 10 år
fra 1. april 2009 til 1. april 2019, dvs. statsstøttegodkendelsen (N359/2009) af ordningen
formelt udløber den 1. april 2019. Støtteordningen fremgår af den gældende VE-lovs § 45.
Ophævelsen af VE-lovens § 45 indebærer således, at eksisterende anlæg efter den 1. april
2019 ikke længere vil modtage pristillæg på 15 øre pr. kWh. Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i VE-lovens § 45 a, der indfører en
udfasningsordning for eksisterende ikke-afskrevne anlæg, som giver disse anlæg mulighed
for i en overgangsperiode fortsat at modtage pristillæg på 15 øre pr. kWh. Ifølge den
foreslåede § 45 a vil perioden, hvor anlæggene modtager pristillæg på 15 øre pr. kWh, blive
begrænset svarende til en afskrivningsperiode på 20 år for anlæg etableret som
biomasseanlæg eller multibrændselsanlæg og 15 år for anlæg, som er ombygget til
biomasseanvendelse. Denne periode vil blive beregnet fra tidspunktet for, hvornår anlægget
Side 5/14
blev idriftsat. På denne måde sikres det, at ikke-afskrevne værker kan fortsætte med at
modtage pristillæg på 15 øre pr. kWh, indtil hele eller størstedelen af den oprindelige
investering er afskrevet.
På baggrund af høringssvar fra VEKS, SK Forsyning A/S, DI, Ørsted, Assens Fjernvarme,
Dansk Fjernvarme, Dansk Energi og Verdo har ministeriet foreslået indført en mulighed for,
at energi-, forsynings- og klimaministeren kan forlænge støtteperioden for virksomheder,
som i årene op til 1. april 2019 har foretaget visse reinvesteringer i det omfattede anlæg, og
som vil være afskrevet i forhold til støtteordningens udløb 1. april 2019 eller kort efter. Disse
virksomheder ville ikke uden forlængelse af støtteperioden have mulighed for, at nå at af-
skrive væsentlige dele af reinvesteringen før støtten bortfalder.
Efter Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse vil den foreslåede samlede over-
gangsordning i forbindelse med afskaffelsen af støtteordningen – herunder med muligheden
for at forlænge støtteperioden ved visse senere reinvesteringer – der bl.a. indebærer, at
ikke-afskrevne værker fortsætter med at modtage pristillæg på 15 øre pr. kWh i 15 år fra
påbegyndelsen af levering af elektricitet til elforsyningsnettet for ombyggede anlæg og 20 år
fra påbegyndelsen af levering af elektricitet til elforsyningsnettet for nyetablerede anlæg, ikke
i almindelighed indebære ekspropriation omfattet af grundlovens § 73.
I ministeriets vurdering er der blandt andet lagt vægt på, at det må være almindeligt kendt
blandt professionelle aktører på området, at ordningen hviler på en statsstøttegodkendelse
fra Europa-Kommissionen, som altid har en udløbsdato, og at aktørerne bl.a. af den grund
ikke kan have haft en forventning om, at der ikke kunne ske ændringer i ordningen i anlæg-
genes levetid.
Uanset det anførte kan det efter Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse
imidlertid ikke på forhånd udelukkes, at afskaffelsen af støtteordningen vil kunne få karakter
af et ekspropriativt indgreb i forhold til konkrete ikke-afskrevne anlæg, herunder hvis
ophævelsen vil ramme det pågældende anlæg atypisk hårdt.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation.
Er indgrebet ekspropriativt, vil den pågældende have krav på erstatning i medfør af
grundlovens § 73. Kravet på erstatning må i mangel af enighed rejses ved domstolene.
VEKS påpeger, at reduktion af støtten til nogle værker, mens andre opretholder støtten på
15 øre/kWh, vil betyde, at produktionen flyttes til mindre effektive værker, som fortsat får
støtte eller mindre effektive værker udenfor landets grænser. DI bemærker, at skelnen
imellem afskrevne og ikke-afskrevne værker kan resultere i inoptimal fordeling af produktion
og dyrere varme.
HOFOR påpeger, at en relativt dårligere konkurrenceevne til udenlandske kraftværker giver
ringere elforsyningssikkerhed og større CO2-udledning, samt risiko for skift til fossilt
brændsel.
Ørsted frygter, at de dårligere vilkår på eksisterende kraftvarmeværker vil føre til mindre
biomasseanvendelse og tilbagevenden til mere fossil produktion, samt at elproduktion
overgår til mindre effektive produktionsenheder i både københavnsområdet og i udlandet.
Dansk Fjernvarme anfører, at der er risiko for skift tilbage til kul. Det skyldes at
varmeforsyningsloven kræver valg af billigste fjernvarmeløsning.
SK Forsyning anfører, at reduktion af støtten kan føre til, at biomassefyrede
kraftvarmeværker nedlægges for at blive erstattet med anlæg uden elproduktion.
Ministeriets bemærkninger:
Flytning af elproduktion fra de værker, der er afskrevet til de, der fortsat kan opnå støtten på
15 øre/kWh er en effekt, som ikke helt kan undgås, da det ikke vil være muligt at fastholde
alle værker på ordningen for ikke-afskrevne værker i lige lang tid. Se ovenfor om grundlaget
for de valgte støtteperioder.
Side 6/14
Det skal dog bemærkes, at med den foreslåede nye støtteordning for afskrevne værker, som
blev aftalt i Energiaftalen, vil de afskrevne værker også i de kommende år få dækket de
løbende meromkostninger op til det foreslåede loft på 11 øre pr. kWh, der er forbundet med
at producere elektricitet fra biomasse sammenlignet med el produceret ved fossile
brændsler. Det betyder også, at der økonomisk set som udgangspunkt ikke vil være grund til
at skifte tilbage til kulfyring, for de værker, som allerede er omstillet.
VEKS, Ørsted, Assens Fjernvarme Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anfører, at
varmepriserne vil blive påvirket af reduceret støtte efter udløb af støtteperioden.
Dansk Fjernvarme anfører desuden, at det kan få den konsekvens at flere
biomassebaserede kraftvarmeværker bliver urentable, og Verdo anfører, at Randers
Kraftvarmeværk ikke vil kunne drives med et positivt resultat uden støtten på 15 øre pr. kWh.
Ministeriets bemærkninger:
Det vil ikke være muligt inden for de statsstøtteretlige rammer helt at undgå, at
varmepriserne for nogle fjernvarmeforbrugere vil blive påvirket af ændringerne af
støtteordningen. I hvilket omfang udfasningen af 15-øren og indførelsen af den nye
støtteordning, hvor der kan opnås støtte til den løbende meromkostning, der er ved at
producere elektricitet fra afbrænding af biomasse, jf. § 45 b i lovforslaget vil få betydning for
varmeforbrugerne, vil afhænge af lokale forhold. I nogle områder vil varmeprisen ikke blive
påvirket, da varmeprisen er fastlåst i varmekontrakter. I andre områder, vil der være
mulighed for forhandling af varmeprisen, og her må varmeprisen forventes at stige. Endeligt
vil ændring i støtteniveau for de forbrugerejede decentrale kraftvarmeværker slå fuldt
igennem i varmeprisen.
Assens Fjernvarme påpeger, at det er uhensigtsmæssigt, at kraftvarmekravet ikke ophæves
samtidigt med, at støtten til elproduktion for nogle værker reduceres eller bortfalder.
Endvidere oplyser Assens Fjernvarme, at værket på grund af kraftvarmekravet vil være
tvunget til at bære omkostningerne til opretholdelse af elproduktionskapaciteten, selv hvis
det ikke længere med det nye støtteniveau for afskrevne værker kan betale sig at producere
elektricitet.
Dansk Fjernvarme nævner, at varmeselskaberne kommer til at betale for tvangskørsler af
kraftvarmeværkerne, hvilket ikke er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens
hensigt.
SK Forsyning A/S nævner, at grundbeløbsordningen bortfalder 1. januar 2019, så nogle
værker bliver ramt af begge ændringer.
Ministeriets bemærkninger:
Det er i Energiaftalen af 29. juni 2018 aftalt, at produktionsbindingerne (og dermed også
kraftvarmekravet) ophæves for de mindre fjernvarmeområder fra 1. januar 2019. Parterne
undersøger, om flere værker kan komme ind under ordningen fra samme tidspunkt.
I forhold til grundbeløbets ophør er det i Energiaftalen vurderet, at værkerne med ophævelse
af produktionsbindingerne i de mindre fjernvarmeområder og lempelsen af elvarmeafgiften
vil have de rette rammevilkår til at håndtere grundbeløbets ophør. Som en hjælpende hånd
til nødstedte værker og kunder blev parterne enige om yderligere konkrete indsatser. Det
omfatter: Pulje til håndtering af strandede omkostninger, udvidet rådgivning, økonomisk
støtte til individuelle løsninger og indsats over for de varmekunder, der i en periode vil opleve
forhøjede varmepriser.
Ad. nr. 3: Økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Københavns Kommune, VEKS, Dansk Industri, HOFOR og Dansk Energi mener alle, at de
økonomiske konsekvenser i lovforslaget ikke er belyst tilstrækkeligt eller er direkte misvisen-
de, da støtteperioden for en del eksisterende støttemodtagere vil udløbe indenfor en kortere
Side 7/14
årrække, hvilket vil have økonomiske konsekvenser for disse virksomheder, samt at nogle
anlæg ikke kan opretholde støtten på 15 øre pr. kWh i hele deres afskrivningsperiode, og at
støtteperioden begrænses for afskrevne anlæg. Endvidere påpeges det, at disse konse-
kvenser risikerer at medføre højere varmepriser for erhvervslivet og borgerne, og at disse
konsekvenser bør fremgå direkte af lovforslaget.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet er opmærksomt på, at udløbet af statsstøttegodkendelsen og den nødvendige
udfasning af de gældende støtteordninger kan medføre, at de anlæg, som ikke kan fortsætte
med at få 15 øre pr. kWh, vil få ændret deres økonomiske situation.
Lovforslaget indebærer, at den gældende støtteordning til elproduktion fra afbrænding af
biomasse kan fortsætte i form af en overgangsordning efter det formelle udløb af statsstøtte-
godkendelsen den 1. april 2019. Det er derfor ministeriets vurdering, at denne del af lov-
forslaget isoleret set har positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da det nuvæ-
rende støtteniveau kan bevares for en stor gruppe virksomheder i en årrække.
Den foreslåede nye støtteordning til elproduktion fra afbrænding af biomasse, hvor virksom-
hederne kan få dækket meromkostningen ved at producere elektricitet fra afbrænding af
biomasse i forhold til en sammenlignelig fossil reference, vil også isoleret set have positive
økonomiske konsekvenser for disse virksomheder.
Ændringerne vil have afledte økonomiske konsekvenser for nogle varmeforbrugere. Konse-
kvenserne vil afhænge af lokale forhold. I nogle områder vil varmeprisen ikke blive påvirket,
da varmeprisen er fastlåst i varmekontrakter. I andre områder, vil der være mulighed for
forhandling af varmeprisen, og her må varmeprisen forventes at stige. Endeligt vil ændring i
støtteniveau for de forbrugerejede decentrale kraftvarmeværker slå fuldt igennem i varme-
prisen.
Der vil være virksomheder, som samlet set er ringere økonomisk stillede efter 1. april 2019
end før på grund af udløbet af statsstøttegodkendelsen, også selvom disse anlæg efter 1.
april 2019 vil kunne få dækket den fortsatte meromkostning ved elproduktion fra biomasse.
Lovforslagets bemærkninger vil blive tilpasset, så også konsekvenserne af udløbet af stats-
støttegodkendelsen nævnes.
Ad. nr. 4: Miljømæssige konsekvenser af lovforslaget
VEKS påpeger, at de miljømæssige konsekvenser bør tydeliggøres i lovforslaget, da en
reduktion af biomassebaseret kraftvarmeproduktion vil medføre en forøgelse af anvendelsen
af fossile brændsler, og dette er i modstrid med den danske klima- og energipolitik. HOFOR
mener også, at der skabes en risiko for, at de danske kraftværker ikke fortsætter med at
anvende biomasse til elproduktionen, og skifter til et billigere og klimaforurenende fossilt
alternativ.
Verdens Skove påpeger, at de generelle bemærkninger i lovforslagets afsnit 6 om den mil-
jømæssige vurdering er mangelfulde og problematiske, idet den nye støtteordning vil medfø-
re mere anvendelse af biomasse til elproduktionen. Endvidere vurderer Verdens Skove, at
effekten af en øget anvendelse af biomasse ikke uden forbehold kan betegnes som noget,
der vil reducere CO2-udledningen, og dermed drivhuseffekten, men kan give en modsatrettet
effekt.
Ministeriets bemærkninger:
I forlængelse af Energiaftalen af 29. juni 2018, indføres en ny støtteordning, der dækker
meromkostninger ved, at der fortsat anvendes biomasse til elproduktionen for de anlæg,
som ikke længere kan fortsætte på 15 øre pr. kWh. Denne ordning sikrer, at der forsat er
incitament til, at eksisterende anlæg fortsat producerer elektricitet fra afbrænding af biomas-
se, idet meromkostningen ved at anvende en fossil reference dækkes af den kommende
støtteordning.
Side 8/14
Ministeriet forventer, at denne nye støtteordning, isoleret set, vil føre til, at der anvendes
mere biomasse til elproduktion. Dermed medfører det positive miljømæssige konsekvenser i
form af en reduktion af CO2-udledningen og dermed drivhusgaseffekten.
Den samlede miljømæssige konsekvens af både udløb af den hidtidige støtteordning som
følge af statsstøttegodkendelsen, og konsekvenser af, at tiltagene i lovforslaget forsat sikrer
det fremtidige grundlag for den økonomiske støtte til elproduktion fra afbrænding af biomas-
se, er, at der ikke forventes ændringer i udledningen af drivhusgasser.
Lovforslagets bemærkninger vil blive tilpasset, så også konsekvenserne af udløbet af stats-
støttegodkendelsen nævnes.
Endvidere er det ministeriets vurdering, at anvendelsen af biomasse til elproduktionen for-
trænger CO2-udledning, idet elproduktionen vil fortrænge et fossilt alternativ. Dermed med-
virker den nye støtteordning isoleret set til reduktion af drivhuseffekten i forhold til, hvis der
ikke blev foreslået nogen nye støtteordninger efter udløbet af den gældende støtteordning
på 15 øre pr. kWh.
Ad. nr. 5: Administrativ proces for tilsagn om at fortsætte på 15-øren for ikke-
afskrevne biomasseanlæg
Dansk Energi, Fjernvarme Fyn, Dansk Affaldsforening, HOFOR og Københavns Kommune
spørger til ansøgningsprocessen og de nærmere regler/retningslinjer, der udgør en fyldest-
gørende ansøgning, for at få tildelt tilsagn om pristillæg fra afbrænding af biomasse inden 1.
april 2019 i henhold til § 45 a i lovforslaget.
HOFOR og Dansk Affaldsforening påpeger, at energibranchen forventer, at blive involveret i
udarbejdelsen af reglerne, der udgør en fyldestgørende ansøgning, således at der tages
hensyn til hvert enkelt kraftvarmeværks egenskaber, produktionsmønstre og vilkår m.v.
Dansk Energi bemærker, at der lægges op til en ny digital ansøgningsproces for alle kraft-
varmeværker, som skal ansøge om tilsagn om pristillæg fra afbrænding af biomasse i perio-
den 1. januar 2019 til 17. februar 2019, samt at alle ansøgninger om tilsagn om pristillæg
skal være færdigbehandlet inden 1. april 2019, og at forsinkelser i denne ansøgningsproces
vil medføre alvorlige konsekvenser for selskaberne og deres kunder.
Dansk Fjernvarme påpeger, at såfremt energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
regler om et bestemt digitalt system til kommunikation, skal det ikke lægge fjernvarmevær-
kerne til økonomisk last, og der bør være en rimelig kompatibilitet med værkernes nuværen-
de systemer.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet er ved at udarbejde udkast til bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produce-
ret fra afbrænding af biomasse i henhold til lovforslagets § 45 a, som er en udmøntning af
energi-, forsynings- og klimaministerens bemyndigelse, jf. lovforslagets § 45 a, stk. 6. Be-
kendtgørelsen beskriver ansøgningsprocessen, reglerne og hvilke dokumentationskrav, der
gør, at der er tale om en fyldestgørende ansøgning, for at få tildelt tilsagn om pristillæg fra
afbrænding af biomasse i henhold til lovforslagets § 45 a inden 1. april 2019.
Ministeriet forventer, at sende bekendtgørelsen i ekstern høring umiddelbart efter fremsæt-
telse af lovforslaget.
Ministeriet påtænker så vidt muligt at involvere branchen i udarbejdelse af de præciserende
regler. Blandt andet får alle høringsparter mulighed for at komme med bemærkninger i for-
bindelse med den eksterne høring af bekendtgørelsen i forhold til fastsættelse af ansøg-
ningsprocessen og reglerne i henhold lovforslagets § 45 a.
Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar lovgivning, som skal
sikre et mere enkelt og klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre og bruger-
venlige digitale løsninger. På den baggrund indeholder lovforslagets § 58 b en bemyndigelse
Side 9/14
til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation.
Denne bemyndigelse vedrører ikke kun støtte til biomasse.
Ministeriet udarbejder et ansøgningsskema, som alle ansøgere skal anvende for at ansøge
om pristillæg fra afbrænding af biomasse i henhold til lovforslagets §§ 45 a og 45 b, som kan
findes på www.ens.dk. Ansøgningen vil således ikke inden 1. april 2019 foregå digitalt. Reg-
lerne om ansøgningsskemaet vil ligeledes blive beskrevet i de kommende bekendtgørelser
om pristillæg i henhold til §§ 45 a og 45 b, som sendes i ekstern høring efter fremsættelse af
lovforslaget.
Det er ikke hensigten med den kommende ansøgningsproces i forhold til tilsagn om pristil-
læg til elproduktion fra biomasse, at energi- forsynings- og klimaministeren udnytter sin be-
myndigelse yderligere i henhold til § 58 b i lovforslaget, men at der på sigt vil blive mulighed
for at indføre flere digitale løsninger for kommende VE-støtteordninger i form af eksempelvis
en selvbetjeningsportal.
I lyset af den korte ansøgningsfrist fra 1. januar 2019 til 17. februar 2019 har ministeriet
planlagt at indkalde alle involverede parter til informationsmøder inden udgangen af 2018. Til
møderne vil ministeriet informere om den kommende ansøgningsproces, og der vil være
mulighed for, at alle parter kan spørge ind til ansøgningsskemaet samt andre relevante for-
hold ved tildelingen af tilsagn om pristillæg fra afbrænding af biomasse.
Ministeriet forventer, at informationsmøderne og den tætte dialog med energibranchen om
hele ansøgningsprocessen gør, at alle rettidige ansøgninger om tilsagn om pristillæg fra
afbrænding af biomasse, kan blive færdigbehandlet inden 1. april 2019.
Ad. nr. 6: Ny driftsstøtteordning til afskrevne biomasseanlæg og visse affaldsanlæg
Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Fjernvarme Fyn, DI – Bioenergi, VEKS og REFA er kriti-
ske overfor det foreslåede loft på 11 øre pr. kWh for det pristillæg, der kan ydes til de af-
skrevne anlæg og visse affaldsanlæg efter 1. april 2019. Høringsparterne udtrykker bekym-
ring for, at støtteloftet vil betyde, at anlæggene ikke får dækket den meromkostning, der er
ved at anvende biomasse til elproduktion fremfor et fossilt alternativ, hvilket kan føre til, at
disse anlæg skifter til anvendelse af et billigere fossilt alternativ, eksempelvis kul. Endvidere
finder VEKS, at det er uklart i hvilke situationer, at ministeren kan beslutte at ændre støttelof-
tet.
Verdens Skove opfordrer til, at hjemlen til at ministeren kan ændre prisloftet fjernes, så det
sikres, at det ikke administrativt besluttes at hæve loftet til mere end 11 øre pr. kWh.
Ministeriets bemærkninger:
Formålet med at indføre et loft over støttesatsen på elproduktionen til biomasse, og dermed
at give ministeren muligheden for at justere loftet, er at kunne begrænse støtteomkostnin-
gerne. Det er et overordnet mål for Energiaftalen, at sikre en omkostningseffektiv og den
billigst mulige grønne omstilling, så der tages højde for både samfundets og den enkeltes
omkostninger samt den teknologiske udvikling, som går stærkt i disse år. Et loft over støtte-
satsen sikrer, at omkostningerne for statskassen ikke kan løbe løbsk. Muligheden for at
kunne justere loftet tænkes særligt anvendt i situationer, hvor øvrige VE-teknologier til elpro-
duktion falder i pris, for eksempel gennem de planlagte udbud af sol- og vindenergi. Det er
på sigt forventningen, at den grønne strøm kan produceres helt uden støtte.
Den nye støtteordning, inkl. loftet, skal godkendes af Europa-Kommissionen. Der tages
derfor forbehold for Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen og loftet.
Fjernvarme Fyn, VEKS og Dansk Energi finder, at forslaget om, at der alene kan ydes til-
sagn om pristillæg i 4 år ad gangen er unødigt administrativt tungt og medfører usikkerhed
for anlæggene om, hvilke støttevilkår de kan forvente. Fjernvarme Fyn og Dansk Energi
anbefaler, at perioden forlænges til 10 år, som er den periode, der kan opnås en godkendel-
se af støtteordningen fra Europa-Kommissionen.
Ministeriets bemærkninger:
Side 10/14
Det følger af Europa-Kommissionens statsstøtteretningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyt-
telse og energi (2014-2020), at Europa-Kommissionen alene kan godkende en støtteordning
for en 10-årig periode. Det er derfor ikke muligt at meddele tilsagn om støtte, som går ud
over en 10-årig periode fra støtteordningens ikrafttræden i denne type støtteordning, som
går til dækning af de løbende meromkostninger ved at anvende biomasse som brændsel
frem for konventionelle brændsler. Det er ministeriets vurdering, at en tilsagnsperiode på 4
år giver sikkerhed for en tilstrækkelig lang støtteperiode til, at de støtteberettigede anlæg kan
indrette sig økonomisk hensigtsmæssigt. Den teknologiske udvikling for vedvarende energi
udvikler sig hastigt i disse år. Det er derfor nødvendigt at have et fleksibelt og enkelt støtte-
system, som ikke låser støtteudgifterne til en bestemt teknologi i situationer, hvor andre VE-
teknologier falder i pris.
Fjernvarme Fyn foreslår, at der skal ske en efterbetaling af tilskud for perioden 1. april 2019
og frem til ikrafttræden af den nye driftsstøtteordning, hvis bestemmelsen ikke kan træde i
kraft 1. april 2019, hvor nogle anlæg mister 15-øren.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet arbejder på at sikre, at Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse af den
nye driftsstøtteordning til de anlæg, der ikke kan omfattes af den nye § 45 a, foreligger inden
den 1. april 2019, hvor statsstøttegodkendelsen af den nuværende støtteordning udløber.
Der må dog ikke udbetales støtte fra en støtteordning, som kræver Europa-Kommissionens
godkendelse, førend denne godkendelse foreligger. Det vil derfor ikke være foreneligt med
statsstøttereglerne, hvis en ny støtteordning til de løbende meromkostninger ved biomas-
seelproduktion skal have virkning for en periode før Europa-Kommissionens godkendelse.
Dansk Fjernvarme påpeger, at fjernvarmeværker over 20 MW er pålagt både CO2-
kvoteregulering og CO2-afgift. Dansk Fjernvarme mener, at den fossile reference dermed
bliver kunstigt dyrere, og at støtten til afskrevne værker derfor bliver lavere. Dansk Fjernvar-
me mener, at denne dobbeltregulering burde ophøre, og CO2-afgiften afskaffes for de fjern-
varmeværker, som er omfattet af kvoter.
Ministeriets bemærkninger:
Støtten til afskrevne biomasseværker skal kompensere for forskellen i driftsomkostninger
ved brug af henholdsvis biomasse og alternative fossile brændsler. Derfor vil CO2-afgiften
også få betydning for støtteniveauet. CO2-afgiften reguleres ikke i lovforslaget, og der er ikke
aktuelle planer om ændring af denne.
Verdens Skove ønsker, at det præciseres, hvordan pristillægget, som skal kompensere for
meromkostningen ved at anvende biomasse, vil blive beregnet, og hvilke metoder der vil
blive anvendt til at fastlægge og definere ”den sammenlignelige fossile reference”, så det
sikres, ar der ikke sker en yderligere subsidiering af brug af biomasse.
Dansk Energi opfordrer til, at branchen involveres i arbejdet med at fastlægge metoden til
fastlæggelsen af støttesatsen, herunder at beregningerne tager udgangspunkt i forudsæt-
ninger og priser, som branchen genfinder i markedet.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet forventer at kunne sende de administrative regler, som vil fastlægge beregnings-
metoden for støttesatsen i høring i efteråret 2018 med henblik på en grundig inddragelse af
branchen og andre interessenter.
Ad. nr. 7: Elproduktion fra afbrænding af biomasse på affaldsanlæg.
Københavns Kommune, Dansk Affaldsforening, Fjernvarme Fyn og Dansk Fjernvarme kriti-
serer, at det fremgår af lovforslaget § 45 a, stk. 4, at der ikke kan ydes pristillæg til afbræn-
ding af biomasse til elektricitet produceret fra anlæg, der helt eller delvist anvendes til af-
brænding af forbrændingsegnet affald.
Side 11/14
Endvidere vurderer Dansk Affaldsforening og Fjernvarme Fyn, at det, at der ikke ydes et
pristillæg til anlæg, der helt eller delvist producerer elektricitet fra afbrænding af forbræn-
dingsegnet affald, vil modarbejde den grønne omstilling. På den måde fratages anlæg, der
helt eller delvist producerer elektricitet fra afbrænding af forbrændingsegnet affald, incita-
mentet for at anvende biomasse i elproduktionen.
Endeligt påpeger Dansk Affaldsforening og Fjernvarme Fyn, at der i lovforslagets bemærk-
ninger fremgår, at biomasse typisk anvendes som støttebrændsel for at forbedre forbræn-
dingen af affald. Dette anser Dansk Affaldsforening og Fjernvarme Fyn som en forkert tolk-
ning af årsag til anvendelse af biomasse på affaldsanlæg, og henviser til den oplistede mate-
riale i lovforslagets bilag 1, hvor grene, rødder, bark, spåner, savsmuld mm fremgår. Dansk
Affaldsforening og Fjernvarme Fyn påpeger endvidere, at disse fraktioner ikke er egnet til
afbrænding på traditionelle flis-fyrede anlæg grundet bl.a. askeindholdet mm, og at energi-
udnyttelsen derfor bør foregå på et affaldsanlæg.
Dansk Fjernvarme og SK Varme A/S finder det urimeligt, at anlæg, som anvender damp fra
affaldsforbrændingsanlæg, rammes af lovforslagets § 45 a, stk. 4, som udelukker affaldsfor-
brændingsanlæg fra at kunne opnå støtten på 15 øre pr. kWh efter 1. april 2019.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at formålet med det nuværende pristillæg på 15 øre pr. kWh er at
dække drifts- og investeringsomkostningerne, der er forbundet med at producere elektricitet
fra afbrænding af biomasse. Det følger af lovforslagets § 45 a, stk. 2 og 3, at der kan ydes et
pristillæg på 15 øre pr. kWh til anlæg, der er ombygget eller nyetableret til at producere elek-
tricitet fra afbrænding af biomasse. Derfor er en af betingelserne i lovforslagets § 45 a, stk. 2
og 3 for at kunne fortsætte på overgangsordningen, at der er foretaget en direkte, væsentlig
investering, for at kunne producere elektricitet fra afbrænding af biomasse. Som følge heraf
vil pristillægget på 15 øre pr. kWh kun kunne tildeles til anlæg, der inden 1. april 2019 har
foretaget direkte, væsentlige investeringer i at kunne anvende biomasse til elproduktion.
Endvidere skal de resterende krav i lovforslagets § 45 a, stk. 2 og 3 ligeledes være opfyldt.
Ministeriets vurdering er, at størstedelen af de anlæg, der helt eller delvist producerer elek-
tricitet fra afbrænding af forbrændingsegnet affald, ikke har foretaget ekstra investeringer for
at producere elektricitet fra afbrænding af biomasse i forhold til anden affaldsforbrænding, og
dermed ikke opfylder denne betingelse, jf. lovforslagets § 45 a, stk. 2 og 3.
Dette gælder uanset, at biomasse anvendes som støttebrændsel, eller ikke.
Det afgørende for, om et anlæg kan opnå tilsagn efter § 45 a, stk. 2 og 3, er, om elprodukti-
onen sker fra et anlæg, der helt eller delvist anvendes til afbrænding af forbrændingsegnet
affald, eller sker fra et anlæg, hvor der er foretaget direkte, væsentlige investeringer i at
kunne afbrænde biomasse. Derudover er det naturligvis fortsat et krav for at modtage støtte,
at det kan dokumenteres ved måling, at elproduktionen stammer fra afbrænding af biomas-
se, jf. § 5, stk. 1, nr. 1 i VE-loven og lovforslagets bilag 1, og ikke stammer fra den biogene
del af forbrændingsegnet affald.
Ministeriet bemærker dog, at anlæg, der helt eller delvist producerer elektricitet fra afbræn-
ding af forbrændingsegnet affald, og som ikke er støtteberettiget til pristillæg efter lovforsla-
gets § 45 a, kan modtage et pristillæg pr. kWh, svarende meromkostningen inden for loftet
på 11 øre pr. kWh, der er forbundet ved at anvende biomasse i elproduktionen i forhold til en
sammenlignelig fossil reference jf. lovforslagets § 45 b, stk. 1. På den måde sikres det, at
der forsat er incitament for anlæg, der helt eller delvist producerer elektricitet fra forbræn-
dingsegnet affald til at anvende biomasse i elproduktionen.
Ad. Nr. 8: Definition af biomasse i bilag 1.
Dansk Affaldsforening og Verdens skove påpeger, at der er tale om et nyt bilag 1 til lov om
fremme af vedvarende energi. Dansk Affaldsforening påpeger endvidere, at ændringen vil
medføre, at affaldsenergianlæg, vil miste muligheden for at modtage VE-elproduktionstilskud
Side 12/14
ved elproduktion fra biomasse, når definitionen af biomasse affald ikke længere defineres i
medfør af miljøbeskyttelsesloven.
Ministeriets bemærkninger:
Det foreslåede bilag 1 til lovforslaget om biomasse materiale, som er støtteberettigede efter
VE-loven, har samme indhold som den gældende liste over biomasse materiale, som der i
dag henvises til i VE-lovens § 5, stk. 1, nr. 2. (bilag 1 i bekendtgørelse nr. 84 af 26. januar
2016 om biomasseaffald, udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven). Der sker derfor ikke
med lovforslaget en ændring af, hvilke biomasser der kan opnå støtte, når den anvendes til
energiproduktion.
Fjernvarme Fyn, Nature Energy og Dansk industri påpeger, at der skal tilføjes yderligere
materiale til det nuværende bilag 1 til lovforslaget.
Verdens Skove foreslår, at der tages forbehold for ”råtræ” i bilag 1 til lovforslaget, således at
hele stammer i form af rundtræ ikke defineres som biomasse. Endvidere foreslår Verdens
Skove, at rundtræ med en bestemt diameter ikke skal anvendes til flis eller træpiller, men
anvendes som en ressource til fremstilling af træprodukter i henhold til kaskadeprincippet, og
ikke længere prissættes gennem dets brændværdi.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet planlægger et kommende analysearbejde i samarbejde med Miljø- og Fødevare-
ministeriet af, hvilke materialer, som eventuelt skal tilføjes eller fjernes fra den nuværende
liste i bilag 1 i lovforslaget om biomasse materiale som er støtteberettiget efter VE-loven.
Ministeriets vil inddrage branchen og de relevante interessenter i det kommende analysear-
bejde.
Dansk Affaldsforening mener, at den biogene andel af affald skal betragtes som VE-
brændsel, og foreslår en metode til at bestemme den biogene andel af forbrændingsegnet
affald til energiudnyttelse. Desuden påpeger Dansk Affaldsforening, at der er forskellige
definitioner af biogent forbrændingsegnet affald i forskellige love.
Ministeriets bemærkninger:
Det er ikke i dag muligt at opnå tilskud til elproduktion fra afbrænding af den biogene del af
det forbrændingsegnede affald, og der er heller ikke planer om at indføre et sådant tilskud.
Ministeriet har tydeliggjort, at VE-lovens definition af biomasse i § 2, stk. 2, ikke omfatter el,
der produceres fra affaldsforbrænding, og dermed heller ikke den biogene andel af affald.
Den gældende definition af støtteberettiget biomasse materiale fremgår af lovforslagets bilag
1, og er ikke ændret i forhold til den liste, der henvises til i dag.
Ad. nr. 9: Bortfald af tilsagn om tilskud til biogas til procesformål i virksomheder, salg
af biogas til transport og anvendelse af biogas til varmeformål, som ikke er udnyttet
indenfor 2 år, efter at tilsagn er meddelt.
Foreningen Biogasbranchen, Nature Energy og DI – Bioenergi og Landbrug og Fødevarer
ønsker, at projekter, som har ansøgt om tilsagn om tilskud til biogas til procesformål i virk-
somheder, transport eller varmeproduktion inden 1. januar 2019, ikke rammes af betingelsen
i lovforslaget om, at tilsagn skal være udnyttet indenfor 2 år efter, at tilsagnet er meddelt.
Ministeriets bemærkninger:
Lovforslaget er en del af implementeringen af Energiaftale 2018, hvor det er aftalt, at de
nuværende støtteordninger til anvendelse af biogas skal lukkes for nye støttemodtagere fra
2020. De tre støtteordninger til anvendelse af biogas til procesformål, transport og varme
har, i modsætning til støtteordninger til opgradering af biogas og biogas til elproduktion, et
krav om, at der ansøges om tilsagn om støtte, inden projekterne igangsættes. Konkret bety-
der det, at der ikke må være indgået bindende aftale om at aftage biogas til disse formål,
Side 13/14
eller være igangsat egenproduktion af biogas til det formål, der søges om støtte til. Betingel-
sen betyder ikke, at der ikke må være igangsat opførelse af et biogasanlæg, betingelsen
gælder udelukkende det egentlige projekt dvs. anvendelsen af biogassen til procesformål i
en virksomhed, salg til transport eller varmeformål.
Energistyrelsen, som behandler ansøgninger om tilsagn, og som administrerer støtteordnin-
gerne til anvendelse af biogas, har ikke kendskab til, at der er projekter, som i dag har pro-
blemer med at blive gennemført indenfor en 2-årig periode, efter der er meddelt tilsagn. Det
er derfor ikke ministeriets opfattelse, at betingelsen om, at tilsagnet skal være udnyttet in-
denfor 2 år – dvs. at anvendelsen af biogas til det støtteberettigede formål er påbegyndt
indenfor 2 år – vil medføre betydelig usikkerhed for projektejerne. Hertil kommer, at Energi-
styrelsen forventer at kunne behandle ansøgninger tilsagn, som er indkommet til styrelsen
op til fremsættelsen af lovforslaget, inden 1. januar 2019.
Ministeriet finder derfor ikke grundlag for at ændre afgrænsningen af, hvilke tilsagn der bliver
omfattet af lovforslaget. Det vil derfor fortsat være tilsagn, der meddeles af Energistyrelsen
efter 1. januar 2019.
Ad. nr. 10. Generelle betragtninger:
Fjernvarme Fyn foreslår, at man fjerner kravene om, at der inden 1. april 2019 skal være
foretaget væsentlige ombygninger og levering af el fra biomasse til nettet, og der gives til-
sagn om pristillæg til el fra biomasse, jf. § 45 a betinget af, at der pr. 17. februar 2019 er
indsendt ansøgning med konceptbeskrivelse og tidsplan for en biokonvertering. Hvorefter
der kan træffes endelig investeringsbeslutning senest 3 år fra modtagelse af tilsagnet.
Aalborg Forsyning foreslår, at der indføres en ny 10-årig støtteordning på 15 øre pr. kWh, til
anlæg, der som Aalborg Forsyning vil påbegynde tilsatsfyring med biomasse inden 1. april
2019.
Ministeriets bemærkninger:
Som beskrevet ovenfor er det afgørende for Europa-Kommissionens tilkendegivelse for, at
der forsat kan udbetales tilskud under den nugældende statsstøttegodkendelse for eksiste-
rende anlæg, som ikke har fuldt afskrevet deres investering, at der skal træffes endelig afgø-
relse om tilsagn om pristillæg til hvert enkelt anlæg inden statsstøttegodkendelsen udløb 1.
april 2019. Europa-Kommissionen har endvidere tilkendegivet, at udfasningsmuligheden
kræver, at der i lovgivningen fastsættes en fast deadline for, hvor længe støttemodtagerne
må modtage støtte i medfør af ordningen. Derudover sikrer de andre krav i lovforslagets § 45
a om væsentlige ombygninger og levering af elektricitet fra afbrænding af biomasse til elfor-
synings, at kun de anlæg, der har foretaget en væsentlig, direkte investering inden statsstøt-
tegodkendelsens udløb den 1. april 2019, for at kunne producere elektricitet fra afbrænding
af biomasse, bliver omfattet af overgangsordningen.
Dansk Energi kritiserer, at lovforslaget ikke bridrager med at skabe klarhed over, hvordan et
antal centrale værker, der anvender kul, får mulighed for at omstille til grønne brændsler.
Endvidere påpeger Dansk Energi, at dette er på trods af regeringens egen ambition om
udfasning af kul. Flere af disse anlæg har forberedt biokonverteringsprojekter, men ikke er
alle er så langt, at de kan nå at investere, eller etablere inden den 1. april 2019. Derfor fore-
slår Dansk Energi en overgangsordning for anlæg, som er langt i projekt-planlægningen.
Desuden bemærker Dansk Energi, at selv om Energiaftalen åbner op for støtte under en
teknologineutral VE-pulje 2020-2024, vil modellen ikke skabe klarhed eller sikkerhed om
støtte til ny biomassekraftvarme, da denne som udgangspunkt skal konkurrere med land-
vind/sol, og med en kort støtteperiode på blot 5 år ad gangen.
Ministeriets bemærkninger:
Energiaftalen af 29. juni 2018 er tilrettelagt med henblik på at skabe rammerne for en om-
kostningseffektiv grøn omstilling, så der tages højde for både samfundets og den enkeltes
omkostninger samt den teknologiske udvikling. På den måde sikres det, at der tages afsæt i,
at markedet så vidt muligt skal drive den grønne omstilling. Både den teknologiske udvikling
og konkurrencen blandt de bedste virksomheder om at levere den vedvarende energi, har
Side 14/14
gjort det realistisk, at grønne løsninger inden for en overskuelig årrække, kan leveres på
kommercielle vilkår.
I lyset af dette er det i energiaftalen besluttet, at støtteniveauet til ny kapacitet til elproduktion
fra biomasse og biogas skal kobles til resultaterne af de teknologineutrale udbud af VE. Der
vil på et senere tidspunkt blive fremsat lovforslag, som implementerer denne del af energiaf-
talen.
Københavns Kommune bemærker, at det er uklart, hvordan produktion af biogas støttes
fremadrettet og hvordan Energiaftalen af 29. juni 2018 vil blive udmøntet. Kommunen anmo-
der om, at det hurtigt afklares, hvordan støtten til biogas udmøntes, bl.a. af hensyn til I/S
Amager RessourceCenter (ARC)’s planer om etablering af et bynært biogasanlæg.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet kan oplyse, at det med Energiaftalen af 29. juni 2018 er aftalt, at der i 2020 sæt-
tes stop for nye anlæg på den nuværende støtte, og at der samtidig indføres et loft over
støtten til produktionen. Ministeriet har igangsat arbejdet med implementering af Energiafta-
len, og forventer at kunne melde mere konkrete retningslinjer ud ultimo 2018. Ministeriet er
opmærksomt på, at implementeringen kræver inddragelse af branchen og interessenter, og
vil tilstræbe at denne dialog opstartes i efteråret 2018.


Side 1/1
Ministeren
Dato
25. oktober 2018
J nr. 2018-1188
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af Lov om ændring af lov om fremme af ved-
varende energi og lov om elforsyning (Pristillæg til elektricitet produceret ved
afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.)
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter høringssva-
rene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om ændring af lov
om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning (Pristillæg til elektricitet produceret
ved afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.).
Lovforslaget var i høring fra den d. 3. juli 2018 til 14. august 2018. Høringsnotatet
og høringssvarene er vedlagt.
Formålet med lovforslaget er at implementere dele af Energiaftale af 29. juni 2018
mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og
Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre,
Enhedslisten og Alternativet.
Lovforslaget fastlægger det fremtidige grundlag for tilskud til elproduktionen produ-
ceret ved afbrænding af biomasse. Herudover indeholder lovforslaget en række
mindre ændring af VE-loven og elforsyningsloven, bl.a. en præcisering af sankti-
onsbestemmelserne, der skal sikre, at bestemmelsernes formål er tydeligt samt
hjemmel til indførelse af digital kommunikation.
Høringen har givet anledning til at lovforslaget suppleres med en mulighed for, at
energi-, forsynings- og klimaministeren kan forlænge støtteperioden for
biomasseanlæg, som i de senere år har foretaget reinvesteringer, med op til 4 år,
dog ikke længere end til 1. april 2023. Endvidere indeholder lovforslaget en ny
dispensationsbestemmelse, så anlæg hvor etableringen er tæt på færdiggørelse,
men hvor forhold, der ikke kan tilregnes ejeren af anlægget, forhindrer at anlægget
kan færdiggøres inden 1. april 2019, kan blive omfattet af støtteordningen.
Lovforslaget fremsættes 25. oktober 2018
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 78 Bilag 1
Offentligt


Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 78 Bilag 1
Offentligt